Hæmostase betyder blødningsstandsning

More documents

Recommendations

Info

Den normalfysiologiske hæmostase CVU Øresund, Bioanalytikeruddannelsen samt Efter- og Videreuddannelsen Web-udskrift 4 Blodkarrenes funktioner i forbindelse med hæmostase kan opdeles i hæmostasebeskyttende (antitrombotiske) og hæmostaseprovokerende (trombotiske) funktioner. <strong>Hæmostase</strong>beskyttende (antitrombotiske) funktioner. Disse funktioner varetages af endothelcellerne og sikrer, at hæmostasen ikke aktiveres unødigt i normalt fungerende kar. Frastødning. Indbygget i den luminale side af endothelcellers cellemembran er bl.a. et negativt ladet heteropolysaccharid (glucosaminglycan, proteoglycan), kaldet heparansulfat . Da trombocytter samt koagulations- og fibrinolyseaktive proteiner ligeledes er negativt ladede, vil disse derfor frastødes af endothelcellerne. (figur 2) Inhibitorer. Til endothelcellernes heparansulfat er der endvidere bundet en række inhibitorer for aktive faktorer i koagulations- og fibrinolysesystemet. Det drejer sig bl.a. om antitrombin (AT), trombomodulin (TM) og alfa2-makroglobulin (α2MG). Disse inhibitorer beskrives indgående under antikoagulationen her og her. (figur 2) Mediatorer. Endelig fremstiller og udskiller endothelceller de hormonlignende stoffer nitrogenoxid (NO) og prostacyklin (prostaglandin I2, PGI2). NO er et uorganisk stof, der effektivt hæmmer trombocytternes adhæsion. Begge dannes i og udskilles fra endothelceller, begge samarbejder om at hæmme trombocytternes aktivering og begge virker afslappende på karrenes muskulatur (kardilaterende). Prostacyklin tilhører en stofgruppe, der benævnes prostaglandiner og dannes i endothelceller ved en række enzymatiske reaktioner ud fra fedtsyren arachidonsyre, som endothelcellen fremskaffer ved cytoplasmatisk frisætning fra cellemembranens phospholipider. Det hastighedsbegrænsende trin i prostacyklinsyntesen er den første omdannelse af arachidonsyre, som i endothelcellen katalyseres af to isoenzymformer af enzymet cyklooxygenase (COX), en konstitutiv form kaldet COX-1 og en inducerbar form kaldet COX-2. Prostacyklin kan også dannes i endothelceller ud fra et mellemprodukt, der stammer fra trombocytter. Skønt den primære funktion af intakt endothel således er antitrombotisk ved at beskytte mod uhensigtsmæssig og irrelevant trombedannelse i kredsløbet, kan intakt endothel ved betændelsestilstande (inflammation) dog provokeres til at reagere trombotisk, idet endothelceller via inflamationsfremkaldende stoffer fra bl.a. makrofager på overfladen kan udtrykke vævsfaktor (tissue factor – TF).
Den normalfysiologiske hæmostase CVU Øresund, Bioanalytikeruddannelsen samt Efter- og Videreuddannelsen Web-udskrift 5 <strong>Hæmostase</strong>provokerende (trombotiske) funktioner. Disse funktioner varetages af subendothelet samt underliggende strukturer og kan yderligere opdeles i: Reflektorisk kontraktion af arterier og arterioler ved hjælp af muskelvævet i media. Den reflektoriske del af kontraktionen varer kun ca. et halvt minut, men kontraktionen fortsætter ved hjælp af lokalt virkende hormoner, f.eks. tromboxan, der udskilles fra aktiverede trombocytter. Læsionsfremkaldt blotlæggelse af specifikke subendotheliale proteiner. Disse strukturer er normalt afskærmet fra blodet, og kommer i kontakt med dette ved læsion af endothellaget. De vigtigste hæmostasestimulerende strukturer er kollagen, von Willebrand faktor (vWF) og vævsfaktor ("tissue factor" forkortet TF). (figur 2) Der kendes i dag flere forskellige typer af kollagen. Til de typer af kollagen, der findes i karvæggen, eksisterer der opløselige proteiner i plasma, som specifikt bindes hertil, hvorved koagulationssystemet forstærkes. I trombocytternes cellemembraner er indbygget receptorer, som specifikt binder sig til kollagen, vWF og andre subendotheliale proteiner. TF er et protein, som udtrykkes på overfladen af og gennemtrænger cellemembranen hos celler i subendothel, media og adventitia, herunder fibroblast- og nerveceller. TF, der er nødvendig for aktivering og funktion af koagulationsfaktor VII (FVII), findes ikke normalt på overfladen af endothelceller. (figur 2) 1. 2 Trombocytfunktioner Trombocytter dannes ved cytoplasmaafsnøringer fra megakaryocytter i det hæmopoietiske væv i knoglemarven. Megakaryocytterne er udviklet via megakaryoblaster ved at disses kerner har delt sig 4-8 gange uden celledeling. Megakaryocytterne er således multinukleære. Fra hver megakaryocyt afsnøres under normale forhold mellem 300 og 500 trombocytter, som fra knoglemarven frigives direkte til cirkulation i kredsløbet. Modningsprocessen tager ca. fire døgn og stimuleres bl.a. af hormonerne platelet derived growth factor (PDGF) og trombopoietin (TPO). Efter afsnøring fra megakaryocytter cirkulerer 70 - 80% af trombocytterne i blodet, medens resten hovedsaglig deponeres i milten. Ikke-aktiverede trombocytter har normalt en levetid på 9 - 10 døgn, hvorefter de destrueres ved fagocytose i det reticuloendotheliale system (RES), specielt i milten.
Page 1 and 2: Den normalfysiologiske hæmostase v
Page 3: Den normalfysiologiske hæmostase C
Page 7 and 8: Den normalfysiologiske hæmostase C

Hæmostase betyder blødningsstandsning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?