Hæmostase betyder blødningsstandsning

Den normalfysiologiske hæmostase CVU Øresund,
Bioanalytikeruddannelsen samt
Efter- og Videreuddannelsen
Web-udskrift 23
1. 4. 3 TFPI
En mekanisme i antikoagulationen er centreret omkring tissue factor pathway inhibitor (TFPI), hvis
navn ikke er og nok heller aldrig bliver oversat til dansk. Tidligere har denne inhibitor heddet extrinsic
pathway inhibitor (EPI) og lipid associated coagulations inhibitor (LACI), hvor det sidste navn
fortæller, at en stor del af inhibitoren i plasma er bundet til plasmalipider.
TFPI hæmmer aktiveringskomplekset, der består af phospholipid, Ca2+, TF, FVIIa og FX, d.v.s.
aktiveringskomplekset, der indleder det externe koagulationssystem, og som er ansvarlig for den
vigtige initiering af koagulationssystemet in vivo. (figur 14)
TFPI er et protein, som indeholder to bindingssæder. Til det ene sæde kan FXa binde sig. FX kan
ikke. Når FXa binder sig til det ene sæde, ændres udformningen af TFPI's andet sæde, således at
dette nu bliver i stand til at binde sig til FVIIa, som i forvejen er bundet til vævsfaktor (TF). (figur 14)
TFPI hæmmer således FXa direkte ved at binde sig hertil, men endvidere hæmmer TFPI aktiveringen
af FX, idet TFPI-FXa binder sig til og hæmmer aktiveringskomplekset indeholdende TF-FVIIa.
(figur 14)
Initieringen af koagulationssystemet via vævsfaktor kan nu opsummeres:
1. Når blod kommer i kontakt med membranbundet TF vil FVII og evt. spormængder
af FVIIa bindes hertil, og danne et lille antal aktiveringskomplekser (ikke-aktiveret
FVII har sammen med TF en ringe katalytisk aktivitet).
2. Nu omdannes få molekyler FX til FXa.
3. Det dannede FXa omdanner herefter alt det TF-bundne FVII til FVIIa, som katalyserer
omdannelse af mere FX til FXa samt FIX til FIXa. Sandsynligvis forbliver det
nyaktiverede FXa på den vævsfaktorbærende celle (fibroblastceller mv.), hvor det på
celleoverfladen kan aktivere FV og danne protrombinasekompleks med FVa med
henblik på at aktivere protrombin til trombin. Denne lokale forøgelse af aktivt trombin
kan aktivere FVIII til FVIIIa. Herved kan tenasekomplekset bestående af FIXa, FVIIIa
og phosphorlipid dannes og således muliggøre aktiveringen af FX på overfladen af
de aktiverede trombocytter.
4. Efterhånden som FXa frigøres fra den vævsfaktorbærende celle, vil det indgå i
kompleks med ATIII eller TFPI og inaktiveres. FXa-TFPI-komplekset hæmmer yderligere
FVIIa-vævsfaktorkompleksets aktivering af FX.
Hvis der kun er lidt vævsfaktor til stede, vil kun en ringe mængde FVII, FX og FIX blive
aktiveret til hhv. FVIIa, FXa og FIXa. Antitrombin vil i dette tilfælde indfange og in