Hæmostase betyder blødningsstandsning

More documents

Recommendations

Info

Den normalfysiologiske hæmostase CVU Øresund, Bioanalytikeruddannelsen samt Efter- og Videreuddannelsen Web-udskrift 26 Hvorledes det første krav imødegåes er stadig et spørgsmål. Sandsynligvis eksisterer der er række mekanismer i fibrinolysen, som afhænger af vævshelingen, men mange af disse er stadig uopdagede. Det andet krav efterkommes bl.a. ved, at mange faktorer, såvel stimulerende som hæmmende, i det fibrinolytiske system indeholder strukturer, der har affinitet til fibrinpolymer, og disse faktorer indbygges allerede i tromben, når denne dannes. Endvidere findes der i plasma inhibitorer, som binder sig til og hæmmer de fibrinolytiske faktorer, der måtte slippe fri i plasma. Tabel 8 viser en oversigt over fibrinolytiske faktorer. Det centrale enzym i fibrinolysen er serinproteasen plasmin, som dannes ud fra proenzymet plasminogen. Plasminogen cirkulerer i plasma, hvor ca. 40% er bundet til proteinet histidinrigt glycoprotein (HRG), der menes at have betydning for reguleringen af fibrinolysen. Plasminogen har ikke kun betydning for fibrinolysen, men er også involveret i andre processer, hvor der kræves proteolytisk aktivitet til reparation, tilvækst og differentiering. Som eksempel kan nævnes, at plasmin deltager ved fastgørelse af det befrugtede æg til uterus, ved tilvækst af kapillærer samt ved cancercellers invasion af væv. Plasminogens rolle ved fibrinolysen bør således ses som et delfænomen i den generelle ombygning/reparation af organer og væv, som til stadighed pågår, og der er fundet tæt analogi mellem plasminogenbindende receptorer på mange celleoverflader og fibrinpolymer. (figur 16) Plasmins specificitet er lav, og enzymet kan katalysere nedbrydning af mange proteiner. Hvis plasmin slipper fri i plasma, vil det således også nedbryde fibrinogen og fibrinmonomer (systemisk fibrinolyse). Ikke-aktiveret plasminogen har som aminoterminal aminosyrerest glutaminsyre (glu-plasminogen). Ved partiel proteolyse katalyseret af plasmin kan en del af molekylets aminoterminale ende fraspaltes, hvorved der fremkommer lys-plasminogen. Lys-plasminogen har en højere affinitet til fibrinpolymer og er mere modtagelig overfor proteolytisk aktivering ved plasminogenaktivatorerne. Denne præaktivering af plasminogen er således med til at sikre, at fibrinolysen foregår lokaliseret til tromben.
Den normalfysiologiske hæmostase CVU Øresund, Bioanalytikeruddannelsen samt Efter- og Videreuddannelsen Web-udskrift 27 Plasminogen kan aktiveres til plasmin ved tre forskellige mekanismer, hvoraf de to anses for normalt forekommende, medens den tredie kun forekommer ved infektion eller ved farmakologisk behandling: Intern aktivering. Den interne aktivering af plasminogen formidles af faktorer, som alle er til stede i blodet. I denne aktivering deltager kallikrein. Ved kontakt med HMWK og negative overflader in vitro aktiveres FXII til FXIIa, som kan aktivere prækallikrein til kallikrein, som kan virke tilbage og aktivere mere FXII til FXIIa. FXIIa kan her aktivere FXI. In vivo kan prækallikrein aktiveres på overfladen af celler, herunder endothelceller. Kallikrein kan aktivere plasminogen direkte, men menes in vivo at være vigtig for den cellulære fibrinolyse via aktivering af prourokinase (PRO-UK) (= single-chain urokinase-like plasminogen activity (scuPA)) til urokinase (UK - urokinase-like plasminogen activity (uPA)) , som kan aktivere plasminogen. (figur 16) Extern aktivering. Den externe aktivering formidles af serinproteasen, vævsplasminogenaktivator ("tissue plasminogen activator" = tPA), som frisættes fra karrenes endothelceller ved diverse stimuli. tPA indeholder ligesom lys-plasminogen strukturer, som giver enzymet affinitet til fibrinpolymer, og det indbygges ligeledes i tromben, når denne dannes. (figur 16) Exogen aktivering (farmekologisk aktivering). Den exogene aktivering, der ikke forekommer normalt, formidles af bakterielle aktivatorer, f.eks. proteinerne streptokinase (SK) fra hæmolytiske streptococcer og staphylokinase fra Staphylococcus Aureus. Proteinerne er ikke proteaser. (figur 16) Det fibrinolytiske system er reguleret og sikret mod systemisk fibrinolyse ved hjælp af inhibitorer. Disse inhibitorer er serpiner, og nogle hæmmer serinproteaserne, der aktiverer plasminogen (plasminogenaktivatorinhibitorer = PAI), medens andre hæmmer plasmin (plasmininhibitorer = PI). (figur 16) Endvidere har trombomodulin-bundet trombin også en fibrinolysehæmmende effekt via aktivering af TAFI (trombin-aktiverbar-fibrinolyse-hæmmer)
Page 1 and 2: Den normalfysiologiske hæmostase v
Page 3 and 4: Den normalfysiologiske hæmostase C
Page 25: Den normalfysiologiske hæmostase C

Hæmostase betyder blødningsstandsning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?