Hæmostase betyder blødningsstandsning

Den normalfysiologiske hæmostase CVU Øresund,
Bioanalytikeruddannelsen samt
Efter- og Videreuddannelsen
Web-udskrift 28
1. 5. 1 Intern aktivering
Den interne aktivering af plasminogen til plasmin er identisk med starten på det interne koagulationssystem.
Reaktionen kan startes ved kontakt til negativ overflade (glas, kaolin) og menes indledt
med en konformationsændring af FXII, som herefter går i kompleks med HMWK og FXI, hvor FXI i
plasma er associeret til HMWK. Dette kompleks aktiverer FXII til FXIIa, der aktiverer prækallikrein
(PK) til kallikrein (K). Kallikrein aktiverer herefter mere FXII til FXIIa samt FXI til FXIa, men kallikreins
vigtigste fysiologiske funktion synes at være aktiveringen af plasminogen til plasmin. Betydningen
af denne aktivering in vivo er under diskussion. (figur 17)
In vivo kan prækallikrein aktiveres på overfladen af celler, herunder endothelceller, af en membranbundet
cysteinkinase. Aktiveringen synes afhængig af samtidig binding af HMWK og FXII,
hvor aktivering af denne til FXIIa muligvis forstærker prækallikreins aktiveringshastighed. Kallikrein
kan aktivere plasminogen direkte, men menes in vivo at være vigtig for fibrinolysen via aktivering af
prourokinase (scuPA) til urokinase (uPA).
Urokinase er en serinprotease, bestående af to peptidkæder, som først blev fundet i urin. Man
mente tidligere, at urokinase udelukkende blev dannet i og udskilt fra nyrernes epitelceller med det
formål at friholde nyretubuli for fibrinudfældning med efterfølgende tilstopning. At urokinase også
fandtes i blodet ansås for en slags misforstået udskillelse fra nyrecellernes side.
I dag har man imidlertid fundet, at urokinase dannes i monocytter og endotelceller som et enkeltkædet
proenzym, kaldet prourokinase (synonym: "single-chain urokinase-like plasminogen activator"
= scuPA). scuPA udskilles fra ovennævnte celler og findes i blodet, og det har i sig selv en
ringe katalytisk aktivetet. Omdannelsen af prourokinase til urokinase kan formidles af kallikrein og
plasmin. Kallikrein og urokinase menes at være vigtig for den cellulære fibrinollyse og på overfladen
af bla. monocytter og endothelceller er fundet en urokinasereceptor, kaldet uPAR.
Urokinase hæmmes bl.a. af vævsplasminogenaktivatorinhibitor ("tissue plasminogen activator inhibitor"
= tPAI - PAI-2), der tilhører serpingruppen. (figur 17)
Såvel urokinase som prourokinase er i dag fremstillet ved DNA-recombinantteknik (r-uPA, rscuPA).