Hæmostase betyder blødningsstandsning

More documents

Recommendations

Info

Den normalfysiologiske hæmostase CVU Øresund, Bioanalytikeruddannelsen samt Efter- og Videreuddannelsen Web-udskrift 14 umioner, protrombin, trombin m.v.. Nogle koagulationsfaktorer har, ligesom faktorerne i antikoagulationen endnu ikke fået tildelt romertal. Flertallet af koagulationsfaktorer er proenzymer til proteolytiske enzymer, hvilket indebærer, at de cirkulerer i inaktiv form i blodet. De aktive enzymer hører til gruppen af såkaldte serinproteaser, der i deres aktive sæde har aminosyren serin indbygget. Serinproteaserne er fylogenetisk (udviklingsmæssigt) nært beslægtede, og til denne gruppe hører desuden trypsin, chymotrypsin, elastase samt de fibrinolytiske faktorer og nogle af komplementfaktorerne. Tre proenzymaktiveringer formidles af store aktiveringskomplekser, som samles på overfladen af enten aktiverede trombocytter eller celler, der udtrykker vævsfaktor (figur 7b). For at serinproteaserne kan samles i disse komplekser, skal de under koagulationsprocessen bindes til negativt ladet fosfolipid (pladefaktor 3 = PF3) på trombocytoverfladen. Bindingen foregår via Ca2+, og for at den kan foregå, er det nødvendigt, at disse faktorer under dannelsen i leveren forsynes med ekstra carboxylatgrupper (-COO-). De pågældende proenzymer er FII, FVII, FIX, FX og protein C (PC) samt hjælpeproteinet (cofaktor) protein S (PS). Ved carboxyleringen indgår vitamin K samt enzymerne vitamin K-reductase og vitamin K-epoxidreductase. De ekstra carboxylatgrupper bliver påsat glutaminsyrerester i de pågældende faktorer, og sådanne carboxylerede glutaminsyrerester benævnes γ-carboxyglutaminsyrerester (gla). De to ovennævnte enzymer hæmmes af såkaldte vitamin K-antagonister (f.eks. warfarin og dikumarol) ligesom vitamin K-mangel også medfører nedsat carboxylering (figur 7a). To af faktorerne, som ikke er proenzymer, er også indbyrdes fylogenetisk beslægtede. Det drejer sig om FV og FVIII, som er inaktive forstadier til såkaldte cofaktorer. FVIII findes i plasma som et kompleks bestående af FVIII:C (proteinet, som indeholder katalytisk aktivitet) og FVIII:vW (von Willebrand-faktoren - også benævnt vWF). FVIII:vW fungerer i plasma som transportprotein for FVIII:C og fraspaltes ved aktiveringen. Når FVIII:C og FVIII:vW optræder som antigen ved immunokemiske reaktioner, betegnes de h.h.v. FVIII:C:Ag og FVIII:R:Ag. Såvel FV som FVIII fungerer efter aktivering som receptorer for dannelse af to aktiveringskomplekser på overfladen af trombocytterne. FVa kan her sammen med PF3 og Ca2+ binde FXa og protrombin, og dette kompleks - kaldet protrombinasekomplekset - aktiverer protrombin til trombin. FVIIIa kan på analog måde sammen med PF3 og Ca2+ binde FIXa og FX under dannelse af aktiveringskomplekset benævnt tenasekomplekset. Herved aktiveres FX til FXa (figur 7b).
Den normalfysiologiske hæmostase CVU Øresund, Bioanalytikeruddannelsen samt Efter- og Videreuddannelsen Web-udskrift 15 Ud over FV og FVIII indgår der også i koagulationssystemet andre cofaktorer, f.eks. højmolekylært kininogen (HMWK), PF3, Ca2+, vævsfaktor (FIII, TF) og pladefaktor 4 (antiheparin). HMWK er et protein, der fungerer som hjælpefaktor ved aktivering af FXII og FXI. Det dannes bl.a. i endothelceller og megacaryocytter og frigives ved aktiverede trombocytter's release. PF3 er phosphatidylserin- (kefalin-) holdigt phospholipid, som udtrykkes på overfladen af aktiverede trombocytter og her lokaliseres dels komplekset bestående af Ca2+, FVIIIa, FIXa og FX, der aktiverer FX, dels komplekset bestående af Ca2+, FVa, FXa og FII, der aktiverer FII (figur 7b). TF er som tidligere nævnt et protein, der normalt udtrykkes på overfladen af forskellige celler i karvæggens underliggende strukturer. Dette protein fungerer både som receptor og analogt med FVa og FVIIIa, idet det er nødvendigt for samling af det cellelokaliserede aktiveringskompleks til initiering af koagulationssystemet. Dette kompleks består af Ca2+, TF, FVII og FX og i forbindelse med dette kompleks aktiveres både FVII og FX (figur 7b). Pladefaktor 4 frigives fra aktiverede trombocytter og binder sig til heparin og andre heteropolysaccharider, der katalyserer hæmning af koagulationssystemet via ATIII. Det vigtigste system til regulering af koagulationskaskaden er antikoagulationen. Denne indeholder dels nogle serinproteaseinhibitorer (serpiner), som ved binding til aktive serinproteaser, hæmmer disse. Tre vigtige serpiner er antitrombin (AT - tidligere antitrombin III - ATIII), heparin-cofaktor II samt protease nexin I. Disse inhibitorer er aktive i nærvær af negativt ladet heteropolysaccharid (heparansulfat på celleoverflader eller heparin). Endvidere indgår i antikoagulationen protein C, som aktiveret katalyserer nedbrydning af FVa og FVIIIa, hvorved de to trombocytbundne aktiveringskomplekser opløses. Ved aktivering af protein C indgår trombin, som har bundet sig til trombomodulin, og for aktivitet kræves phospholipid (PL), Ca2+ og en cofaktor, protein S. Endelig indeholder antikoagulationen en speciel hæmmer af initieringskomplekset, der som cofaktor anvender TF. Hæmmeren hedder tissue factor pathway inhibitor (TFPI). Den danner først kompleks med FXa, og dette kompleks hæmmer efterfølgende TF-FVIIa-komplekset (initieringskomplekset). 1. 3. 2 Internt system (FXII,FXI,FIX) Det interne system kaldes traditionelt således, fordi det kan forløbe ved hjælp af faktorer, som man tidligere mente udelukkende fandtes i blodet. I systemet indgår FXII, prækallikrien, højmolekylært kininogen, FXI, FIX, FVIII, FX, Ca2+ og pladefaktor 3.
Page 1 and 2: Den normalfysiologiske hæmostase v
Page 3 and 4: Den normalfysiologiske hæmostase C
Page 13: Den normalfysiologiske hæmostase C

Hæmostase betyder blødningsstandsning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?