Hæmostase betyder blødningsstandsning

More documents

Recommendations

Info

Den normalfysiologiske hæmostase CVU Øresund, Bioanalytikeruddannelsen samt Efter- og Videreuddannelsen Web-udskrift 8 stand til at aktivere såkaldte proteaseaktiverbare receptorer (PARs), hvorved trombocytten aktiveres. Ud over ovenstående eksempler på trombocytreceptorer for subendotheliale matrixproteiner bærer trombocytterne også receptorer for mange mediatorer og signalstoffer. F.eks. bærer trombocytterne receptorer for prostacyklin, benævnt hIP, der udskilles til blodet af intakte endothelceller og hæmmer trombocytternes aktivering, og for ADP og tromboxan A2, der begge frigøres ved release fra aktiverede trombocytter. Der er foreløbigt fundet to udgaver af ADP-receptoren, som betegnes P2Y(1) og P2Y(12), og trombocytternes receptor for tromboxan A2 betegne TP-receptor. Ved ligandbinding til begge receptorer, aktiveres trombocytterne adhæsionsuafhængigt. Ligander. Tabel 4 viser en oversigt over nogle ekstracellulære proteiner, som via receptorer kan bindes til bl.a. trombocytter. Alle proteinerne, som på nær fibrinogen normalt er tilstede i basalmembranen og underliggende strukturer, hvor de dels deltager i opbygningen af disse strukturer og dels heri er medansvarlige for tilhæftning og indlejring af celler, synes at kunne deltage ved trombocytadhæsionen. Trombocytters α-granula indeholder fibronectin, vWF, vitronectin, fibrinogen og trombospondin (TSP), så ved trombocytternes release, vil koncentrationen af disse proteiner lokalt øges, når trombocytter aktiveres. Endvidere indeholder plasma fibronectin, vitronectin og fibrinogen. De kvantitativt vigtigste proteiner for en fuldgod trombocytadhæsion synes at være kollagen og von Willebrand faktor. von Willebrand faktor dannes i endothelceller, hvorfra en del transporteres til basalmembran og subendothel, samt i megacaryocytter, hvorfor det findes i trombocytters α-granula. Såvel i endothelceller som i megacaryocytter laves von Willebrand faktor som et dimert molekyle, der samles til usædvanligt store multimere (vWF). Disse store multimere findes i subendothelet og α-granula og er excellente til at forankre trombocytter. I plasma findes von Willebrand faktor i mindre udgaver (klinisk biokemisk betegnelse: FVIII:vW), der er mindre gode til at adhærere. Disse mindre multimere menes bl.a. at fremkomme ved, at de store multimere fra en
Den normalfysiologiske hæmostase CVU Øresund, Bioanalytikeruddannelsen samt Efter- og Videreuddannelsen Web-udskrift 9 dothelcellerne spaltes af såkaldte ADAMTS-13 metalloproteaser. De små mutemeres funktion i plasma er at transportere den koagulationsaktive del af faktor VIII, kaldet FVIII:C. Trombocytaktiveringen starter, når receptorer binder sig til ligander. (figur 4) Trombocytternes re- ceptorproteiner penetrerer plasmamembranen, og på indersiden er de i kontakt med såkaldte Gproteiner og enzymer, som kan aktiveres eller hæmmes, når receptorerne stimuleres. I hvile er enzymet, adenylat cyclase, der katalyserer omdannelse af ATP til cyklisk AMP (cAMP) aktivt, hvilket bl.a. styres af receptorer for prostacyclin. cAMP er en intracellulær budbringer, og høj koncentration af denne i cellen medfører bl.a., at Ca 2+ pumpes ind i nogle vesikler. Koncentrationen af Ca 2+ i cytoplasma er således lav. Ved stimulering af receptorer for kollagen, vWF, trombin eller andre aktiverende molekyler hæmmes adenylat cyclase. I stedet aktiveres enzymerne phosphodiesterase og phospholipase C. Førstnævnte katalyserer spaltning af cAMP til AMP, hvorved cytoplasmakoncentrationen af cAMP falder. Sidstnævnte enzym katalyserer hydrolyse af et phospholipid i membranen kaldet phosphotidylinositol-bis-phosphat (PIP2) til to sekundære budbringere kaldet diacylglycerol (DAG) og inositoltriphosphat (IP3). Fald i intracellulær koncentration af cAMP og stigning af DAG og IP3 medfører direkte eller indirekte bl.a. : Ca 2+ forlader de intracellulære vesikler og cytoplasmakoncentrationen af Ca 2+ stiger. Dette stimulerer kontraktion af actin/myosin-filamenter, som igen har betydning for trombocyttens formændring og udtømning af granula (release). (figur 4) Aktivering af enzymerne phospholipase A2 og cyclooxygenase. Førstnævnte katalyserer intracellulær frisætning af fedtsyren arachidonsyre fra cellemembranens phospholipider. Sidstnævnte katalyserer det første reaktionstrin i prostaglandinsyntesen af det lokalt virkende hormon, tromboxan A2 (TxA2), som virker karkontraherende, og som adhæsionsuafhængigt kan aktivere andre trombocytter. (figur 4) 1. 2. 2 Release og aggregation Ved release fra trombocytter forstås frigivelse af stoffer indeholdt i trombocytternes granula og cytoplasma enten til omgivelserne eller som en vedhæftet del af trombocytoverfladen. Ved trombocytternes aktivering og release vil der i udpræget grad forekomme cytoplasmaafsnøringer fra trombocytterne i form af små mikropartikler (PMP - pladederiverede mikropartikler). Overfladen af disse mikropartikler vil have samme beskaffenhed som de hele aktiverede trombocytter.
Page 1 and 2: Den normalfysiologiske hæmostase v
Page 3 and 4: Den normalfysiologiske hæmostase C
Page 7: Den normalfysiologiske hæmostase C

Hæmostase betyder blødningsstandsning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?