Link til appendiks - 2007 FBJ Home

F.2 Undersøgelse af ler 100
er poretallet for jordartens naturlige lejringstæthed, som blot er skønnet til at være
0,64, men ikke bestemt af en intakt prøve af det aktuelle sand.
Det mest præcise forsøg må siges, at være triaksialforsøget, som gav en friktionsvinkel
på 41, 6 ◦ . Resultaterne bliver målt elektronisk og burde derfor være præcise. I triaksialforsøget
vurderes det, at der kan være unøjagtigheder ved forsøget, fordi prøven
måske ikke er blevet belastet centralt eller pga., at poretallene ikke er ens, men det
vurderes, at triaksialforsøget stadig er det mest præcise.
De forskellige forsøg har medført friktionsvinkler mellem 19, 87 ◦ og 42, 94 ◦ . Dette
medfører en gennemsnitlig værdi på 33, 9 ◦ for alle forsøg. Det er valgt at anvende
en værdi på 41 ◦ i funderingen, hvilket tilnærmelsesvis er friktionsvinklen opnået i
triaksialforsøget. Dette er gjort ud fra den betragtning, at triaksialforsøget er det
mest præcise forsøg. Som før nævnt er skæreboksforsøget og skræntvinkelforsøget behæftet
med betydelige fejlkilder, og skønsformlen fremkommer med en friktionsvinkel,
som ikke kan siges at være repræsentativt for hele området.
F.2 Undersøgelse af ler
Leret, der undersøges, er omrørt, blød laboratorieler. Der gennemføres skæreboksforsøg
med det pågældende ler.
F.2.1 Skæreboksforsøg med ler
Formålet med forsøget er flg.:
• Undersøge om Coulomb´s lineære brudbetingelse τ = c+σ ·tan ϕ er gældende.
• Undersøge om den udrænede friktionsvinkel tilnærmelsesvis er nul.
• Bestemme lerets udrænede forskydningstyrke cu.
Selve forsøget udføres tilnærmelsesvis som skæreboksforsøget for sand. Grundet
lerets konsistens smøres det i skæreboksformen. Herefter belastes det med forskellige
lodrette belastninger mellem 2 og 20 kg. I tabel F.5 kan de forskellige parametre fra
forsøgene ses.