Link til appendiks - 2007 FBJ Home

F.1 Undersøgelse af sand 98
Herefter kan sandets friktionsvinkel bestemmes ud fra flg. formel:
hvor
ϕ er sandets friktionsvinkel [ ◦ ].
sin ϕ =
⇕
ϕ = arcsin
1
1 + 2 · tan β
1
1 + 2 · tan β
(F.6)
(F.7)
β er hældningen på den rette linie i (σ1 − σ3; σ3)-diagrammet [ ◦ ]. β er fundet til
14,2 ◦ .
Sandets friktionsvinkel kan herefter bestemmes til:
ϕ = 41, 6 ◦
I et triaksialforsøg med sand findes kohæsionen c altid som værende > 0. Denne kan
beregnes ud fra nedenstående formel.
hvor
c er kohæsionen [kN/m 2 ].
c = b · tan β · tan ϕ (F.8)
b er brudværdien σ1 − σ3, hvor den rette linie skærer den vandrette akse i (σ1 − σ3;
σ3)-diagrammet på figur F.10. Denne er fundet til 6,57 kN/m 2 .
Dette medfører en kohæsion på:
c = 1, 47kN/m 2
Normalt ses der bort fra den lille kohæsion, der er i sand. Ved fundering i sand
sættes kohæsionen c lig nul.
En væsentlig fejlkilde i triaksialforsøget er, at den lodrette belastning skal påføres
centralt. Hvis dette ikke er tilfældet, vil sandprøven ikke beholde sin cylindriske form,
men "knække" ud til siden. Dette vil i sidste ende medføre en mindre friktionsvinkel.
En anden fejlkilde er, at poretallet for sandprøverne skal være ens, for at Coulomb´s
brudbetingelse kan afbildes som en ret linie. I tabel F.4 kan det ses, at poretallene
varierer mellem 0,73 og 0,83, hvilket også kan være med til at forklare spredningen
af brudværdier ift. den rette linie på figur F.10.