Link til appendiks - 2007 FBJ Home

Q.1 Armaturer 206
Med den angivne kastelængde på 2,755 m aflæses den armaturstørrelse, der giver
en indblæsningsmængde nærmest den dimensionsgivende indblæsningsmængde
på 223 m 3 /h. Armaturstørrelsen aflæses til 160 med en indblæsningsmængde på
230 m 3 /h. Det vil sige, at der i alt indblæses 230 m 3 /h · 7 = 1610 m 3 /h i kontorrummet.
Kastelængden, som de valgte armaturer giver, gør sig gældende for isoterm indblæsning.
I visse tidsrum af det varme halvår indblæses med lavere temperatur,
end der er i kontorrummet. Dette kan medføre, at den indblæste luftmængde ikke
trænger nær så lang ind, hvormed friskluftstrålen falder ned. Indtrængningslængden
må derfor ikke blive for kort, da det vil medføre, at strålen kommer ned i opholdszonen
med for stor hastighed og lav temperatur, så trækgener kan opstå. For at sikre
termisk komfort for kontorrummets brugere undersøges, hvorvidt dette fænomen gør
sig gældende.
Det dimensionsgivende tidspunkt, for hvilket den termiske diskomfort skønnes størst,
er vha. BSIM fundet til d. 9. maj kl. 15:00 i år 2006. Her indblæses med en temperatur
på 18 ◦ C, mens indetemperaturen er 22 ◦ C. Indtrængningslængden kan
udregnes ved flg. formel [Danvak: Ventilationsteknik, 2000]:
hvor
xm er indtrængningslængden [m].
xm = 1, 57 · Kr · A 0,25
0
Kr er en faktor, der er 1,2 for radial vægstråle.
A0 er indblæsningsarealet [m 2 ].
v0 indblæsningshastigheden [m/s].
∆t −0,5
0
· ν0 · ∆t −0,5
0
(Q.1)
er differensen mellem omgivelsernes temperatur og indblæsningstemperaturen
[ ◦C]. Diameteren af armaturet er 160 mm, hvilket medfører, at indblæsningsarealet bliver:
Indblæsningshastigheden udregnes til:
π · (0, 08m) 2 = 0, 02m 2
v0 =
230m3 /h
3600s/h · 0, 02m2 (Q.2)
= 3, 18m/s (Q.3)