Link til appendiks - 2007 FBJ Home

Q.3 Centralaggregat 220
For at sikre at dette ikke forekommer, vælges det, at temperaturen af afkastet ikke
må bliver mindre end 2 ◦ C. Temperaturen af afkastet er for en temperatur af rumog
udeluften på hhv. 21 ◦ C og -12 ◦ C fundet til -0,45 ◦ C vha. formel Q.16.
For at forhindre isdannelse på den kolde side af varmeveksleren, etableres et bypass,
således noget af indblæsningsluften midlertidigt føres forbi varmeveksleren.
By-passet består af to spjæld foran hhv. varmeveksleren og i den kanal, der løber
udenom, hvilket ses på teknisk tegning 302. Spjældet i by-pass-kanalen sørger for,
at tryktabet over varmeveksleren og by-pass-kanalen bliver ens. Således opvarmes
en del af udeluften ikke i varmeveksleren, hvorfor en højere effekt fra varmefladen
er nødvendig.
For at optimere løsningen monteres en termostat, der regulerer by-pass-arrangementet
således, at temperaturen i varmeveksleren holdes tilstrækkelig høj. By-passarrangementet
er også anvendeligt i sommerperioder, hvor der ikke ønskes, at rumluften
skal opvarme indtagsluften i varmeveksleren.
Til at bestemme hvilken volumenstrøm, der skal føres omkring varmeveksleren for
at opretholde en temperatur af afkastet på 2 ◦ C, omskrives formel Q.16 til flg. formel:
hvor
η = Φrum − Φafkast
Φrum − Φude
Φrum er den overførte effekt for rumtemperaturen [kW ].
Φafkast er effekten for afkasttemperaturen [kW ].
Φude er den overførte effekt for udetemperaturen [kW ].
Effekter beregnes generelt vha. flg. formel:
hvor
ρ er luftens densitet [kg/m 3 ].
cp er luftens specifikke varmekapacitet [kJ/(kg · ◦ C)]
qv er luftens volumenstrøm [m 3 /s].
tu er luftens udgangstemperatur [ ◦ C].
ti er luftens udgangstemperatur [ ◦ C].
I dette tilfælde, kan formel Q.17 dermed omskrives til:
(Q.17)
Φ = ρ · cp · qv · (tu − ti) (Q.18)
η = ρrum · cp,rum · qv · trum − ρafkast · cp,afkast · qv · tafkast
ρrum · cp,rum · qv · trum − ρude · cp,ude · qv · tude
(Q.19)