Link til appendiks - 2007 FBJ Home

O.1 Rumtemperaturer på varme dage 190
Den maksimale timeværdi af varmebelastningen fra solindfald udgøres af bidrag
fra tre lodrette vinduer mod øst, et lodret vindue mod nord og tre ovenlysvinduer.
Med de respektive glasarealer fra tabel O.3 og tabel O.4 samt varmebelastningerne
i tabel O.5 og formel O.7 fås en samlet timemaksimalværdi af varmebelastning fra
solindfald på:
Qsol,max = 5, 10m 2 · 472W/m 2 + 1, 70m 2 · 152W/m 2 + 4, 86m 2 · 479, 1W/m 2
= 4994W
Forskellen over døgnet mellem største og mindste konvektive varmebelastning fra
interne kilder og solindfald bliver, jf. formel O.6, dermed:
∆Qc,i+s = 2
[(2174W + 1 · 4994W ) − 0W ]
3
= 4778W
Dernæst bestemmes udetemperaturvariationens indflydelse på den konvektive varmebelastning,
dvs. ∆Qc,θe. Hertil aflæses, som førnævnt, forskellen mellem maksimal
og minimal udetemperatur af tabel O.2 til ∆θe = 12 ◦ C. Det specifikke transmissionstab
gennem vinduerne HT,vin bestemmes ud fra formel O.2 og aflæses til 24,69
W/ ◦ C i CD>Indeklima>Varmetab.xls. Det specifikke transmissionstab ved ventilation
HV er tidligere bestemt til 264,89 W/ ◦ C.
Udetemperaturvariationens indflydelse på den konvektive varmebelastning bliver,
jf. formel O.7, dermed:
∆Qc,θe = 12 ◦ C(24, 69W/ ◦ C + 264, 89W/ ◦ C) = 3475W
Således bliver forskellen mellem den største og mindste konvektive varmebelastning
jf. formel O.5:
∆Qc = 4778W + 3475W = 8253W
Kontorrummets varmeakkumuleringsevne aflæses i tabel O.6 til 8 W/m 2 pr. m 2 gulv,
idet rummets vægge anses for at være af middel let konstruktion. Det specifikke
transmissionstab HT aflæses i CD>Indeklima>Varmetab.xls til 78,88 W/ ◦ C. Variationen
i rumtemperaturen kan nu beregnes vha. formel O.4:
∆θi =
8253W
78, 88W/ ◦ C + 264, 89W/ ◦ C + 8W/m 2 pr. m 2 gulv · 99m 2 gulv = 7, 27◦ C