Handicap·nyt - Dansk Handicap Forbund

More documents

Recommendations

Info

aF JEPPE S. KERCKHoFFS ny socialminister PRESSEFoTo: FolKETIngET. Er det kommunale selvstyre nu så godt, når dansk Handicap Forbunds (dHF) medlemmer oplever, at tiden for sagsbehandling øges, at kommunerne sparer på hjælpemidler, og at der er store forskelle kommunerne imellem? Hvem har ansvaret og kunne det fordeles anderledes mellem stat og kommune. For at finde ud af det har Handicap-nyt stillet en række skriftlige spørgsmål til ministeren. og ministeren er vist ganske tilfreds med det kommunale selvstyre og den nuværende ansvarsfordeling. Sagsbehandlingstid DHF’s medlemmer oplever, at sagsbehandlingstiden i løbet af de sidste to år er eksploderet. Hvordan vil du gribe ind? Og kan der i yderste konsekvens blive tale om at sanktionere imod kommunerne? Karen Ellemann: ”alle kommuner skal behandle ansøgninger om hjælp så hurtigt som muligt. det er et grundlæggende princip i retssikkerhedsloven. den enkelte kommunalbestyrelse har retten til og ansvaret for at fastlægge kommunens serviceniveau med hensyn til sagsbehandlingstider. det er imidlertid meget vigtigt, at de enkelte borgere og brugere af det sociale system ved, hvilken sagsbehandlingstid de kan forvente. derfor har regeringen taget initiativ til en ændring af reglerne i retssikkerhedsloven, så det klart fremgår, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sociale sagsområder skal fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå, fra kommunen modtager en ansøgning, til den har afgjort den. Hvis en kommunalbestyrelse tilsidesætter sin pligt til at fastsætte og offentliggøre frister på de enkelte sagsområder, vil dette kunne påses at det statslige kommunaltilsyn. det er både rigtigt og vigtigt, at der er plads til lokalt selvstyre inden for rammerne af lovgivningen. Både kommuner og sager er forskellige. derfor skal der være mulighed for at foretage lokale prioriteringer under ansvar, og kommunalbestyrelsen står til ansvar over for sine borgere med hensyn til sine beslutninger. det gælder også med hensyn til sagsbehandlingstiden.” www.DHf-Net.Dk 12 Hvad mener ministeren? I april blev Karen Ellemann ny socialminister. Handicap-nyt har efter de første måneder på posten stillet hende en række spørgsmål, som har direkte betydning for vores medlemmers dagligdag Besparelser på handicapområdet DHF oplever fortsat store besparelser på handicapområdet. Fra statslig side hævdes det gang på gang, at kommunerne har fået pengene til håndtering af opgaven. Kan du forestille dig, at der øremærkes midler til området? Karen Ellemann: ”Serviceloven er som udgangspunkt kun en lov, der sætter de overordnede rammer for, hvilke service ydelser og tilbud kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde. det er derfor kommunalbestyrelsens ansvar at fastlægge, hvilket serviceniveau der ønskes i kommunen. dette gælder også på handicapområdet. Selvom det er kommunalbestyrelserne, der har hovedansvaret for at sikre, at borgere med specielle behov får de rigtige tilbud, har regeringen dog løbende forbedret vilkårene på handicapområdet. Jeg vil blot fremhæve reglerne om BPa, de nye regler, der fastsætter bindende minimumsregler for kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud til hjælpere, afskaffelse af servicebetalingen for beboere i botilbud eller plejehjem, regler om oprettelse af handicapråd og arbejdet med at modernisere reglerne om handicapbiler.” Fn’s Handicapkonvention Har du som indenrigs- og socialminister et ansvar for, at kommunerne efterlever principperne i FN’s handicapkonvention? Karen Ellemann: ”Jeg er meget glad for, at danmark nu kan ratificere handicapkonventionen. Med ratifikationen bliver den danske stat folkeretligt forpligtet til at indrette sin lovgivning og administrative praksis sådan, at konventionens principper opfyldes, og kommunerne skal naturligvis følge den lovgivning, der fastsættes af Folketinget. Men konventionen ændrer ikke ved, at der som følge af det kommunale selvstyre er en række afgørelser fra kommunalbestyrelserne, der indebærer et konkret skøn. det er først og fremmest kommunalbestyrelsens ansvar, at lovgivningen bliver fulgt i kommunerne og dernæst de kommunale tilsynsmyndigheder, der skal føre tilsyn med, at dette også sker.”
BPa Hvordan vil du sikre, at tankerne bag BPA også reelt slår igennem i alle kommuner? DHF oplever, at man i flere kommuner ikke har tænkt sig at udvide målgruppen? Karen Ellemann: ”Reglerne om BPa trådte i kraft den 1. januar 2009, og det er store ændringer, som nu er ved at blive gennemført i kommunerne. Jeg ved, at det erfaringsmæssigt kan tage lidt tid, inden kommunerne tager disse regler til sig. derfor har ministeriet holdt en række informationsmøder om BPa over hele landet i februar og marts i år. Samtidig udsender ministeriet om få dage en orienteringsskrivelse til alle kommunalbestyrelser om den seneste lovændring, så kommunalbestyrelserne bliver opmærksomme på disse nye regler, og kan sikre, at de implementeres lokalt. desuden er vi på vej med en ny vejledning om BPa til de kommunale sagsbehandlere. det er mit mål, at denne bliver et vigtigt værktøj for kommunerne i forhold til reglerne om BPa.” (vejledningen er kommet – se side 36, red.) Fra statslig side har man med BPA indført en rigtig god og fleksibel lovgivning. Men kommunerne skal løfte en stor udgift, hvis målgruppen skal udvides. Ser du en fare for, at det kommunale skøn vil blive brugt som skjold imod disse omkostningstunge ordninger? Karen Ellemann: ”uanset at en BPa-ordninger kan være dyr for den enkelte kommune, så må det aldrig HANDICAP • Nyt · Nummer 4 · SePtemBer 2009 være det økonomiske, der afgør, om en borger er berettiget til denne form for hjælp. der er tale om borgere, som har et omfattende hjælpebehov. og det behov skal dækkes. Jeg vil også gerne slå fast, at kommunerne bliver kompenseret for de udgifter, der følger af de nye regler. det gælder både reglerne om BPa, der giver borgeren mulighed for at betale fx et firma eller en forening for at være arbejdsgiver for hjælperne, og for de nye, bindende regler om udmålingen af tilskuddet til løn mv. til ansættelse af de nødvendige hjælpere.” El-crosser Mange af vores medlemmer har nu ikke længere mulighed for at få en el-crosser, fordi denne betragtes som et forbrugsgode og dermed kræver 50 % i egenbetaling. Elcrosserne kan fortsat bevilges som et hjælpemiddel, men vi oplever, at kommunerne nu som standard betragter dem som et forbrugsgode. Vil du indskærpe overfor kommunerne, at de ikke kan afvise bevilling af el-crossere som hjælpemiddel? Karen Ellemann: ”Jeg vil gerne her afslutningsvis slå fast, at selvom et produkt er et forbrugsgode, kan det efter en konkret vurdering ydes med 100% tilskud som et hjælpemiddel. det følger direkte af lovgivningen om forbrugsgoder, og kommunerne skal selvfølgeligt følge lovgivningen på området.” ■ Danmarks største bilhus for biler med særlig indretning - Vi har løsninger til ethvert behov. Langhøj konsulentteam Hos os er professionalisme en selvfølge! 13 Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann har stor tiltro til kommunernes selvstyre, og ser ingen grund til ændringer. ”Det er både rigtigt og vigtigt, at der er plads til lokalt selvstyre, og kommunalbestyrelsen står til ansvar over for sine borgere”, siger hun. Hasselager Centervej 26 | 8260 Viby J Tlf. 87 41 10 40 | Fax 87 41 10 41 www.langhoej.dk
Page 1 and 2: Kommunernes selvstyre fungerer tilf
Page 3 and 4: Indhold Der er kommunalvalg den 17.
Page 5 and 6: Handicap-nyt’s produktion er godk
Page 7 and 8: Tegning som terapi En af de andre m
Page 9 and 10: Her er OL-atleten Marianne Maibøll
Page 11: Besøg Budapest i kørestol Max Han
Page 15 and 16: www.handicapbusser.dk HandicapBusse
Page 17 and 18: Børneplejesenge … og mere Lilli
Page 19 and 20: Organisationen UNAPD, som Dansk Han
Page 21 and 22: midt i bladet Indhold side 21-28 DH
Page 23 and 24: Middelfart Onsdag den 16. september
Page 25 and 26: Her er feriehuset hvor man føler s
Page 27 and 28: Find din stil Du har naturligvis sa
Page 29 and 30: Wolturnus A/S Halkærvej 24B DK-924
Page 31 and 32: Fælles problemer giver fælles val
Page 33 and 34: Materialer fra dansk Handicap Forbu
Page 35 and 36: amsterdam også kaldes. den samlede
Page 37 and 38: des til borgere, som har behov for
Page 39 and 40: Danmark har tiltrådt FN’s handic
Page 41 and 42: Børge Larsen, Venstre, Fredericia
Page 43 and 44: TAG EN HJÆLPER MED OG BLIV KIGGET
Page 45 and 46: FAKTA: HANDICAP • Nyt · Nummer 4
Page 47 and 48: Handicap·nyt CadWeazle ® Slut med

Handicap·nyt - Dansk Handicap Forbund

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?