Handicap·nyt - Dansk Handicap Forbund

More documents

Recommendations

Info

aF JEPPE S. KERCKHoFFS vejledning om Borgerstyret Personlig assistance Med de nye regler om ”Borgerstyret Personlig assistance” har vi først og fremmest fået vedtaget en lovgivning, som har en vigtig signalværdi. ordningens navn signalerer, at borgeren er i centrum og en selvstændig person, som bestemmer over sit liv og har den hjælp, der giver plads til frihed og spontanitet. loven har fjernet flere af de restriktive krav, der gjorde det svært at få en hjælpeordning, for eksempel kravet om et højt aktivitetsniveau og om, at brugeren skal fungere som arbejdsgiver med det ansvar, det medfører. Samtidig er de årlige revurderinger blevet opblødt, så vejledningen nu beskriver, at kommunen skal sikre at ”hjælpebehovet er i overensstemmelse med den udmålte hjælp”, men at der på de velfungerende ordninger, hvor der ikke sker ændringer fra år til år, kan aftales længere intervaller. loven indeholder tillige den fine mulighed, at kommunerne kan vælge at bevilge en BPa til borgere, som ikke umiddelbart tilhører personkredsen, hvis det skønnes, at det vil give dem en mere helhedsorienteret og sammenhængende hjælp. Endelig er der kommet mere ordnede forhold for hjælperne ved dødsfald. alt dette åbner mulighed for, at borgeren bestemmer over hjælpen, og ikke omvendt. de positive sider ved den nye lov vil i kommuner med et højt serviceniveau betyde, at flere borgere kan få en mere fleksibel og selvstændig tilværelse. Men! I mange kommuner er økonomien meget stram. Kommunerne skal både bevilge og betale disse relativt omkostningstunge ordninger for midler, som ikke er øremærkede til formålet. Samtidig hersker der i mange kommuner en forældet kultur, som handler om, at der er grænser for, hvad borgerne kan forvente. Man tænker meget kortsigtet økonomisk, og har svært ved at tro på, at glade borgere i længden er billigere for systemet. Hvad siger vejledningen? når nu kommunerne erfaringsmæssigt er tilbageholdende med at yde den hjælp, som borgerne reelt har www.DHf-Net.Dk REVOLUTIONEN ER AFBLÆST! Med vedtagelsen af de nye regler om borgerstyret personlig assistance, som trådte i kraft den 1. januar 2009, havde vi forventet et paradigmeskift inden for personlig og praktisk hjælp. nu står vi med en vejledning i hånden, som lægger en dæmper på euforien 36 brug for, og økonomien er presset, så er der behov for en vejledning til loven, som kraftigt understreger, at kommunerne skal yde den hjælp, som loven åbner mulighed for. dette er ikke sket med den nye vejledning! For det første havde dansk <strong>Handicap</strong> <strong>Forbund</strong>(dHF) gerne set en adskillelse af hjælp og boform. Som det ser ud i vejledningen, er personer, som bor i et botilbud fortsat afskåret fra BPa. de skal dele den hjælp, der er tilknyttet bostedet, og så bliver det meget svært at komme ud af dette system. vi havde håbet, at det kunne blive muligt at få bevilget BPa, selvom man bor i et botilbud. BPa er ikke længere som udgangspunkt en 24 timers ordning. det er godt nyt for de mange, som har haft svært ved at få bevilget ordningen, fordi de ikke havde et døgnbehov. På den anden side rummer det nogle problemer for andre borgere, som selv beskriver, at de har et 24 timers behov, men som nu får bevilget færre timer. Hvem kan få en BPa? Personkredsen efter SEl § 96(BPa) er i dag borgere med et behov, der gør det nødvendigt at yde en ganske særlig støtte. det er dog ikke særlig tydeligt beskrevet, hvilke tilfælde der kan være tale om. derfor forventer vi mange ankesager i de næste år. det har staten sjovt nok også forventet, eftersom de har sat ekstra penge af til behandling af ankesager. Man kunne stille spørgsmålet, om ikke det ville have været smartere blot at beskrive personkredsen lidt tydeligere? § 96 stk. 3, rummer den fantastiske mulighed, at kommunen kan bevilge BPa til personer, som ikke er en del af personkredsen, hvis det giver en mere sammenhængende hjælp. dermed er der åbnet op for, at flere kan få en mere fleksibel hjælp, som erstatning for ’kludetæppeordninger’ sammensat af mange forskellige paragraffer. desværre er denne bestemmelse frivillig for kommunerne. de kan helt fravælge at benytte den og dermed samtidig fratage borgerne retten til at anke deres sager. den ”lille” hjælpeordning Man har valgt at bibeholde servicelovens § 95 (også kaldet den lille hjælpeordning). denne ordning tilby-
des til borgere, som har behov for mere end 20 timers personlig og praktisk hjælp om ugen. det er problematisk, at bestemmelsen er bevaret, fordi behovet her udmåles efter hjemmeplejestandarder. Kommunerne kommer dermed til at sammenblande to måder at tænke på. udmåling af hjælp efter § 96(BPa) skal nemlig ikke udmåles efter hjemmeplejestandarder, men derimod ud fra en helhedsvurdering af borgerens behov (herunder ledsagelse udenfor hjemmet). I praksis kan vi se, at kommunerne stirrer sig blinde på hjemmeplejens udmålingskriterier, og dermed ikke giver borgerne hjælp efter en helhedsvurdering. § 95 er også problematisk, fordi hjælpen kun må bruges i hjemmet, mens borgernes udadvendte liv er begrænset til ledsageordningens 15 timer om måneden. § 95 kommer nemt til at skabe problemer for tanken med BPa. arbejdsleder eller arbejdsgiver Tidligere fik mange afslag, fordi man ikke kunne fungere som arbejdsgiver for hjælperne. arbejdsgiveransvaret kan nu overgives til en anden part (fx landsorganisationen borgerstyret personlig assistance). dermed skulle flere kunne få en BPa, fordi der nu kun er krav om, at man skulle kunne fungere som arbejdsleder. lad os håbe, at det ikke bliver et nyt afslagskriterium for kommunerne, for at være arbejdsleder indebærer fortsat en del krævende opgaver, som for eksempel daglig ledelse, gennemførelse af jobsamtaler, oplæring og MuS samtaler. Bedre forhold for hjælpere Hjælperne har nu heldigvis fået ordnede arbejdsforhold med anciennitetsløn, pension og barsel, men i vejledningen står fortsat, at hjælperne skal have de samme arbejdsforhold, som ’sammenlignelige grupper’. I stedet kunne man have henvist til overenskomst for handicaphjælpere, og dermed anerkendt faget som en selvstændig profession, som adskiller sig fra øvrige plejeopgaver i den offentlige sektor. der er kommet regler for midlertidig aflønning af hjælpere ved borgerens pludselige dødsfald. vi havde gerne set, at der også var kommet ordnede velbeskrevne forhold ved borgers midlertidige sygdom og indlæggelse – en situation, som erfaringsmæssigt skaber store problemer i den enkelte ordning. Flytning og ferie Flytning over en kommunegrænse er fortsat et stort problem. vælger man som borger med en BPa at flytte, skal den nye kommune foretage en vurdering af, om man nu også kan få en ordning i den nye kom- HANDICAP • Nyt · Nummer 4 · SePtemBer 2009 mune. det betyder, at mange BPa brugere føler sig stavnsbundne. dHF havde gerne set, at BPa ordninger som udgangspunkt er noget, man kan flytte med – uden at skulle leve i frygt og uvished i en længere periode. dækning af særskilte beløb til hjælperudgifter – for eksempel entrebilletter og restaurationsbesøg - vil også fremover være til diskussion, hvor det ligesom i dag bliver sådan, at nogle kommune slet ikke yder noget, nogen giver et fast beløb på for eksempel 500 kroner pr. måned, og andre igen afregner direkte efter dokumentation i form af bilag. det er ikke godt nok, da det ofte er forbundet med store ekstraudgifter at have hjælpere med sig overalt, hvor man færdes. Ferierejser vil også fortsat volde problemer. BPa kan som den tidligere hjælpeordning medtages ved korte udlandsophold, men merudgiftsdækningen i den forbindelse er mangelfuld. BPa brugere står stadig med dobbelte udgifter, hver gang de rejser til udlandet, fordi de selv skal betale hjælpernes billetter. det betyder, at velhavende BPa brugere vil kunne rejse, medens andre fortsat er afskåret fra muligheden. arbejdet fortsætter! vi står altså nu med en ny lovgivning, som på mange måder indeholder nogle gode intentioner, og som sender et vigtigt signal om selvbestemmelse for borgere med handicap. der er taget et stort skridt med de nye regler, men skridtet er desværre ikke taget fuldt ud, og derfor er vejen til en situation, hvor intentionerne i loven reelt bliver op- fyldt, stadig lang. Problemet er fortsat, at der i dette land er 98 kommuner og dermed 98 forskellige måder at forvalte statens rammelov- givning på. når vejledningen er udformet, som den er, er jeg bange for, at den giver meget arbejde til vores rådgivning. det bliver i hvert fald nødvendigt fortsat at arbejde politisk for bedre og mere klare regler, der kan bringe os fremad. ■ 37 Vi troede, da ordningen kom, at den ville åbne op for nåleøjet og gøre det lettere for mange flere at få en ordentlig hjælpeordning. Desværre er personkredsen ikke særlig tydeligt beskrevet, og det er frivilligt for kommunerne om de vil udvide den til at gælde endnu flere. IlluSTRaTIon nIElS PoulSEn.
Page 1 and 2: Kommunernes selvstyre fungerer tilf
Page 3 and 4: Indhold Der er kommunalvalg den 17.
Page 5 and 6: Handicap-nyt’s produktion er godk
Page 7 and 8: Tegning som terapi En af de andre m
Page 9 and 10: Her er OL-atleten Marianne Maibøll
Page 11 and 12: Besøg Budapest i kørestol Max Han
Page 13 and 14: BPa Hvordan vil du sikre, at tanker
Page 15 and 16: www.handicapbusser.dk HandicapBusse
Page 17 and 18: Børneplejesenge … og mere Lilli
Page 19 and 20: Organisationen UNAPD, som Dansk Han
Page 21 and 22: midt i bladet Indhold side 21-28 DH
Page 23 and 24: Middelfart Onsdag den 16. september
Page 25 and 26: Her er feriehuset hvor man føler s
Page 27 and 28: Find din stil Du har naturligvis sa
Page 29 and 30: Wolturnus A/S Halkærvej 24B DK-924
Page 31 and 32: Fælles problemer giver fælles val
Page 33 and 34: Materialer fra dansk Handicap Forbu
Page 35: amsterdam også kaldes. den samlede
Page 39 and 40: Danmark har tiltrådt FN’s handic
Page 41 and 42: Børge Larsen, Venstre, Fredericia
Page 43 and 44: TAG EN HJÆLPER MED OG BLIV KIGGET
Page 45 and 46: FAKTA: HANDICAP • Nyt · Nummer 4
Page 47 and 48: Handicap·nyt CadWeazle ® Slut med

Handicap·nyt - Dansk Handicap Forbund

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?