Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter

Observation 92 (L.916-928)
5 Analyse
To piger (1+2) har fundet et langt bræt, der ligger over en stor træstamme, den ene
pige (2) begynder at gå på brættet.
Pige 1: ”Det kan du ikke, det vipper” (hun går hen til den anden ende og stiller sig).
Pige 2: ”Kom vi kan vippe på det” (hun kravler op på den anden ende).
Pige 2: ”Når du kører op, kører jeg ned”.
Pige 1: ”Jeg gider ikke vippe med dig” (hun stiller sig med armene over kors, ved siden
af brættet).
Pige 2: ”Jamen, hvorfor?” (hun hopper op og ned med brættet).
Pige 1: ”Jeg gider bare ikke vippe med dig” (hun går over til en cykel).
Pige 2: ”Jamen hvorfor, hvorfor gider du ikke vippe med mig?” (hun tager en anden cykel
og cykler ind foran den anden pige, pigerne kigger hinanden i øjnene og cykler herefter
hver sin vej).
Observationerne viser, at mange af de aktiviteter, som børnene laver, er noget børnene
selv tager initiativ til. I interviewet spørges pædagogen om, hvilken indflydelse hun
tænker børnenes selvstændige leg har på fordelingen af roller blandt børnene?
”De skal jo indbyrdes øve sig i, hvordan man er sammen og afslag, hvem bestemmer og
alt sådan noget. Det syntes jeg, de er enormt gode til, når de selv får lov at styre det”
(L.23-25, s. 44)
Goffman
I ovenstående situationer er alle aktørerne ifølge Goffman på scenen. Det er ikke alle
aktører, der er kropsligt på scenen, idet nogle af pigerne hæmmes i deres kropslige
udfoldelser.
I observation 15 er pigerne 1+2 optrædende mens pige 3 i første halvdel af situationen
er publikum. Pige 1 er ligeledes holdlederen og er den der styrer den sociale
samhandling. I den verbale kommunikation er hun kommanderende i sine udtalelser,
som understøttes i hendes nonverbale udtryk som fremstår bestemt. Hendes skub tolkes
som et symbol, hun bevidst benytter for at formidle hendes budskab, dette kalder
Goffman for ”giver” tegn. Pigen sætter efterfølgende hænderne i siden, derved ”afgiver”
hun et ubevidst tegn som understøtter hendes foretagende. Pige 1’s handlinger er
hæmmende overfor pige 2+3 i forhold til fysisk aktivitet for, at hun kan opretholde sin
egen rolle som holdleder. Trods holdlederens funktion foregår der et samarbejde mellem
alle aktørerne på holdet om at opretholde definitionen af den sociale situation. Pige 2+3
accepterer deres roller og er derfor med til at opretholde situationen, som i dette tilfælde
betyder at pige 1 udelukkende bestemmer. Rollefordelingen får på denne måde stor
betydning for pige 2+3, som hæmmes i fysisk aktivitet gennem den sociale samhandling.
32