Et fag flere fagligheder - Forskning

ET FAG - FLERE FAGLIGHEDER? 

- En diskursiv analyse af bibliotekarfagets indhold og forandring gennem 15 år 

Ursula Constantin Andersen 

Speciale i biblioteks- og informationsvidenskab 

Danmarks Biblioteksskole, maj 2009 

Vejleder: Hans Elbeshausen 

Antal ord: 27976

Speciale: ET FAG - FLERE FAGLIGHEDER? Af: Ursula Constantin Andersen 

ABSTRACT 

This master’s thesis ‘One Profession – More Professionals?’ investigates the notion of 

professionalism in the field of librarians and librarianship. Norman Fairclough’s critical discourse 

analysis is used as a theoretical basis for a discourse analysis of 104 articles from 

Bibliotekspressen, the journal of the Librarians Union. 

The thesis objective is to explore whether the library profession has a consistant core of 

professional competencies and qualifications, or if the title Librarian addresses too many 

different notions of professionalism to be united in one profession. 

Through a macro analysis, discourses are identified which approaches the subject in various 

ways, where competencies, function, identification and status are seen as the four main 

discourses of the field. 

A microanalysis is carried out to identify values and positions in one article which is compared 

to the identified discourses. Two basically different positions are identified. 

Finally the analysis is compared to relevant sociological practices which concentrate on the 

changes of the society and social institutions from modernity to radicalised modernity. 

The thesis concludes that the dominant position of ‘the traditional librarian’ has a common 

concept of core values, identities and competencies. But a large group of library professionals 

has objectives that are incompatible with this position. The profession must therefore either 

open up to a broader definition of professionalism, or define a more consistent profile. 

2


INDHOLDSFORTEGNELSE 

INDLEDNING............................................................................................................................. 5 

Problemformulering ................................................................................................................ 7 

SPECIALETS STRUKTUR ........................................................................................................ 8 

1. TEORI OG METODE............................................................................................................ 10 

1.1 Diskursanalyse ............................................................................................................... 10 

1.1.2 Faircloughs kritiske diskursanalyse som teoretisk ramme......................................... 12 

1.2 Metodiske overvejelser og undersøgelsesdesign............................................................ 16 

1.2.1 Roy Langers diskursive medieanalyse...................................................................... 16 

1.2.2 Analysestrategi......................................................................................................... 18 

1.2.3 Udvælgelse og bearbejdelse af empirisk materiale................................................... 19 

1.3 Kritik og konsekvenser af teori og metodevalg ................................................................ 21 

1.3.1 Analytikerens position............................................................................................... 23 

2. HISTORIK: UDVIKLINGSHISTORIE OG SPÆNDINGSFELTER ........................................ 24 

2.1 Bibliotekernes og bibliotekarprofessionens opståen og udvikling .................................... 24 

2.1.1 Udvikling af bibliotekarprofessionen ......................................................................... 25 

2.1.2 Forskningsbibliotekaren, skolebibliotekaren og de andre bibliotekarer...................... 29 

2.2 Bibliotekaruddannelsen................................................................................................... 30 

2.3 Bibliotekaren i permanent identitetskrise?....................................................................... 32 

3. MAKROANALYSE............................................................................................................... 34 

3.1 Tematisering ................................................................................................................... 34 

3.2 Produktion og konsumption............................................................................................. 36 

3.2.1 Genrer...................................................................................................................... 36 

3.2.2 Aktører ..................................................................................................................... 36 

3.3 Intertekstuel og interdiskursiv analyse............................................................................. 37 

3.3.1 Kompetencediskursen .............................................................................................. 37 

3.3.2 Funktionsdiskursen................................................................................................... 41 

3.3.3 Identifikationsdiskursen ............................................................................................ 44 

3.3.4 Statusdiskursen........................................................................................................ 47 

3.3.5 Analyse af tekstkorpus på tværs af temaer:.............................................................. 49 

4. MIKROANALYSE ................................................................................................................ 53 

4.1 Diskursknudepunkter ...................................................................................................... 53 

4.2 Mikroanalyse af: Fører holdningsskrift til holdningsskift?................................................. 54 

3


4.3 Værdier og positioner i tekstmaterialet............................................................................ 58 

4.3.1 Tradition ................................................................................................................... 58 

4.3.2 Forandring, udvikling og fremtiden............................................................................ 59 

4.3.3 Teori, praksis og specialisering................................................................................. 59 

4.3.4 Bibliotekarrollen og bibliotekaridentiteten.................................................................. 60 

4.3.5 Positioneringer ......................................................................................................... 60 

5. ANALYSE AF SOCIAL PRAKSIS ....................................................................................... 63 

5.1 Forklaringsramme: Fra det moderne til det senmoderne samfund .................................. 63 

5.1.1 Professionalisering som reaktion på forandringer ..................................................... 66 

5.1.2 Fokus på viden, læring og kompetencer som social praksis ..................................... 68 

6. KONKLUSION ..................................................................................................................... 70 

6.1 Opsummerende diskussion............................................................................................. 70 

6.2 Konklusion ...................................................................................................................... 72 

6.3 Perspektivering ............................................................................................................... 74 

LITTERATURLISTE................................................................................................................. 76 

Det empiriske tekstkorpus..................................................................................................... 78 

BILAGSOVERSIGT ................................................................................................................. 83 

4


INDLEDNING 

Dette speciale tog egentligt sit udgangspunkt i et andet men tilgrænsende emnefelt, 

omhandlende bibliotekarernes faglighed. Med intentionen om at skrive om emnet interkulturel 

kommunikation, læste jeg flere artikler om bibliotekarernes rolle i integration og interkulturel 

formidling. Men jo mere jeg læste, jo mere begyndte jeg undre mig over, hvorvidt 

bibliotekarerne overhovedet er uddannede til at varetage de opgaver, de står overfor i dette 

arbejdsområde. Det arbejdsindhold, som mange af disse integrationsbibliotekarer beskrev, 

ligger således uden for det, man sædvanligvis forbinder med faget. I tillæg hertil oplevede jeg, 

at det fra flere sider (politisk og fra institutioner, der relaterer sig til emnet) blev efterspurgt, at 

bibliotekarerne kunne indtage endnu mere specialiserede roller i forbindelse med dette 

arbejdsområde, f.eks. med at formidle sundheds- og sygdomsinformation til indvandrere, fordi 

disse rent faktisk kommer på biblioteket og måske ikke der, hvor denne information ellers er. 

Således efterspørges bibliotekarer altså som arbejdskraft på et område, som kræver en mere 

specialiseret viden om et domæne, end bibliotekarer almindeligvis får gennem deres 

uddannelse. Det ser for mig ud som om, at det primært er biblioteket som offentligt rum, der 

efterspørges i disse tilfælde og måske slet ikke så meget de kompetencer og kvalifikationer, 

som bibliotekarerne som faggruppe kan tilbyde. 

På baggrund af denne undren, er interessen for at skrive dette speciale om bibliotekarfaglighed 

opstået. I lighed med integrationsbibliotekarerne, ser jeg mange andre beskæftigelsesområder 

og bibliotekarroller, som ligger langt væk fra den gængse opfattelse af, hvad en bibliotekar er og 

kan, og hvor de kompetencer, der skal bruges for at varetage disse opgaver, grænser tæt op til 

eller overlapper andre fag og professioner. Og derfor fattede jeg interesse for at undersøge, 

hvad bibliotekarfaglighed egentligt består af. Kan man identificere én bibliotekarfaglighed, eller 

er der tale om flere? Og har de i så fald et fælles udgangspunkt, eller er det eneste de 

forskellige fagligheder har tilfælles bibliotekartitlen? Kan man identificere en ’almindelig’ eller 

’typisk’ bibliotekar og hvordan adskiller dennes faglige identitet, værdier og opfattelse af faget 

fra en ’ualmindelig’ bibliotekars? 

Bibliotekssektoren har i flere år syntes at befinde sig i en identitetskrise. Fra forudsigelser om 

bibliotekarfagets snarlige død og snak om bibliotekarløse biblioteker, til biblioteket udråbt som 

’det tredje sted’ og bibliotekaren som den, der skaber orden i kaos. Der er mange og meget 

modsatrettede indlæg i denne debat. Og det er en debat, som tilsyneladende har været aktuel i 

5


mange år. – Er der da sket en udvikling og forandring af faget? Eller er der blot tale om de 

samme gamle diskussioner i nye rammer? 

At emnet om bibliotekarernes fælles faglighed er højaktuelt, kan bl.a. illustreres ved to 

begivenheder inden for biblioteksverdenen i det sidste år. Bibliotekarernes fagforening har just 

afholdt en afstemning om navneforandring og i samme ånd tog Biblioteksskolens forrige rektor 

skolens navn op til diskussion, begge under forudsætning af, at prædikatet ’bibliotekar’ ikke er 

et tilstrækkeligt begreb til at rumme alle de funktioner og kompetencer, som de fagligheder, der 

går under denne titel, rummer. 

Den anden begivenhed er oprettelsen af en ny (konkurrerende) bibliotekaruddannelse ved 

Syddansk Universitet, med den begrundelse, at der er brug for en anden type bibliotekar – samt 

at bibliotekarer fra henholdsvist den ene og den anden uddannelse vil kunne supplere 

hinanden. Dette udsagn tyder på, at bibliotekarer fra Danmarks Biblioteksskole netop er én type 

bibliotekarer. 

Hvordan hænger disse to udsagn sammen; at bibliotekarer på den ene side er for 

differentierede til bibliotekartitlen og på den anden side er en så ensartet type, at der er brug for 

en supplerende uddannelse, for at opfylde bibliotekernes behov for differentieret personale? 

Når dette speciale således vil forsøge at afdække bibliotekarernes faglighed, er det ikke for at få 

en fuldstændig afklaring på, hvad bibliotekaridentiteten endegyldigt indeholder og hvad der er 

kernekompetencer indenfor området. Det lader sig formentlig slet ikke gøre, at tegne et statisk 

billede af et dynamisk fag. Men ved at se på bibliotekarernes kommunikation om faglighed, 

ønsker jeg at afdække tendenser, udvikling og holdninger i debatten om fag og faglighed og på 

den måde nærme mig en forklaring på de spørgsmål, der er stillet i denne indledning. 

6


Problemformulering 

Ovenstående undren og spørgsmål leder mig frem til i dette speciale at undersøge, hvad 

bibliotekarfaglighedens indhold er. Gennem en diskursiv analyse af artikler om emnet i 

Bibliotekspressen, vil jeg afdække, hvordan den faglige kommunikation om emnet har udviklet 

sig i en periode på 15 år. Derfor lyder problemformuleringen som følger: 

• Hvad kendetegner bibliotekarfagets faglige indhold, identitet og værdier i en 

periode på 15 år? 

Dette vil jeg undersøge gennem følgende to spørgsmål: 

- Findes der en bibliotekarisk kernefaglighed og hvordan beskrives den? 

Med dette spørgsmål vil jeg undersøge, hvad der karakteriserer bibliotekarfaget 

som helhed, altså hvad der samler faget under én titel – og undersøge om det 

har forandret sig i løbet af de sidste 15 år. 

- Hvilken diskursiv rolle spiller specialisering af bibliotekarfaget? 

Dette spørgsmål spørger ind til min betragtning af en specialisering af faget på 

visse områder. Jeg ønsker at undersøge, om der inden for fagets italesættelse af 

faglighed, kan spores en sådan differentiering og hvad den i så fald betyder for 

fagets udvikling. 

7


SPECIALETS STRUKTUR 

Kapitel 1: I specialets første kapitel præsenteres den anvendte teori og metode. Der gives en 

kort introduktion til diskursanalysen, hvorpå Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse 

forklares, og valget af denne som teoretisk ramme begrundes. Metodisk gribes analysen ikke 

an efter Faircloughs meget tekstnære analyse. I stedet præsenteres en medieanalytisk metode 

til kritisk diskursanalyse af et større antal tekster, anvendt af Roy Langer (1997). Inspireret af 

denne metode fremlægges et analysedesign der, som både Fairclough og Langer, præsenterer 

en analyse i tre dele. Her oprationaliseres de analytiske begreber. Slutteligt kastes der et kritisk 

blik på den anvendte teori og metode og på forskerens rolle i analysen. 

Kapitel 2: Her gives en kort gennemgang af den kontekst, som specialet skal ses i. Først en 

kort historisk gennemgang af bibliotekernes udvikling og bibliotekarernes profession med særlig 

vægt på udviklingen de sidste ca. 100 år i folkebibliotekerne. Siden præsenteres 

bibliotekaruddannelsen for at anskueliggøre spændingsfeltet mellem teoretisk uddannelse og 

praksis. Endelig kigges der på to nyere publikationers tilgang til emnet. Kort sagt danner kapitlet 

baggrund for at forstå det undersøgelsesområde, som specialet beskæftiger sig med. 

Kapitel 3: I dette kapitel falder første del af en tredelt analyse. Gennem en makroanalyse af det 

empiriske materiale som helhed, gives der et overblik over diskursordenen: bibliotekarfaglighed. 

I starten af kapitlet identificeres temaer, genrer og aktører. Der identificeres fire tematiske 

tilgange til emnet. Disse repræsenter fire forskellige, om end sammenhængende diskurser, der 

hver især udgør en del af det, man taler om, når man taler om faglighed. Den interdiskursive 

analyse beskriver indholdet og sammenhængen mellem de fire diskurser. Her analyseres de 

forskellige synspunkter, diskussioner og debatter, som den enkelte diskurs består af, for at 

angive, hvad indholdet i de enkelte diskurser er. Derpå analyseres tekstkorpuset på tværs af 

temaer, for at identificere tværgående diskurser og intertekstuelle referencer. I kapitlet bruges 

forholdsvis meget plads på den intertekstuelle analyse, for at vise, hvordan meninger og 

holdninger produceres og genbruges på tværs af det empiriske materiale. 

Kapitel 4: I anden del af analysen, det mikroanalytiske niveau, fokuseres der på en sproglig 

analyse af en enkelt tekst i det empiriske materiale. I kapitel 3 fremanalyseredes en række 

karakteristika i den diskursive praksis og ud fra disse vælges en tekst, som kan betragtes som 

8


et diskursivt knudepunkt, og altså italesætter nogle centrale tendenser i hele tekstkorpusset. I 

analysen afdækkes tekstens værdiunivers, positioneringer og argumenter, og disse 

sammenholdes kort med de øvrige tendenser i det empiriske materiale. Til slut i kapitlet, gives 

der en karakteristik af to overordnede modsatrettede positioneringer i forhold til faglighed og de 

værdier, der knyttes til disse. 

Kapitel 5: I dette kapitel bruges Giddens’ karakteristik af det senmoderne samfund, som en 

ramme til at beskrive nogle af de tendenser, der viser sig i analyserne af tekst og den diskursive 

praksis. Aftraditionalisering, legitimitet og refleksivitet er nogle af de tendenser, der beskrives. 

Afslutningsvist beskrives professionalisering, som et fænomen, der påvirker bibliotekarernes 

diskursive praksis og det påpeges, hvordan samfundets generelle fokus på viden, 

kompetenceudvikling og refleksivitet påvirker bibliotekarfaget, og hvordan bibliotekarfaget selv 

påvirker denne sociale praksis. Her vises det, hvordan konstruktionen af bibliotekarfaglighed 

relaterer sig til sociale diskurser og samfundsmæssige forandringer. 

Kapitel 6: I specialets sidste kapitel opsummeres analysens resultater og jeg diskuterer hvilke 

implikationer resultaterne har på problemfeltet. Derpå konkluderes der på specialets 

problemformulering og endelig perspektiveres problemfeltet til relaterede 

undersøgelsesområder. 

9


1. TEORI OG METODE 

Jeg vil i dette speciale analysere tekster om bibliotekarprofessionen og om bibliotekarens 

faglighed i en periode på 15 år, fra 1994 til og med 2008. Min tilgang til analysen af det 

empiriske materiale er diskursanalysen. I dette kapitel vil jeg præsentere den teoretiske ramme 

og anvendte metode. Den overordnede beskrivelse af begreberne diskurs og diskursanalyse 

tager især udgangspunkt bogen ”Diskursanalyse som teori og metode” (Jørgensen og Phillips 

1999), mens de analytiske begreber især er hentet fra Norman Faircloughs ”Kritisk 

diskursanalyse – En tekstsamling” (2008) og Roy Langers metodiske tilgang til 

mediediskursanalyse i ”Men tyskerne giver ikke op så let” (1997). 

1.1 Diskursanalyse 

Diskursbegrebet og diskursanalysen har rødder tilbage i både samfundsvidenskaberne og 

humanistiske fag som sprogteori og lingvistik. Diskurs er et overbegreb for forskellige 

tværfaglige og multidiciplinære tilgange, som benyttes i mange forskellige typer af 

undersøgelser inden for forskellige sociale områder. En overordnet definition er derfor også den 

meget løse: 

”en diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller udsnit af verden) på.” 

(Jørgensen og Phillips 1999:9). 

En definition som dækker over, at der er flere forskellige tilgange til denne teori, med flere 

forskellige bud på, hvordan en sådan analyse udføres. Der er imidlertid nogle fælles 

grundpræmisser, som de forskellige diskursteorier bygger på: 

Socialkonstruktivisme er det overordnede videnskabsteoretiske udgangspunkt for 

diskursanalyse. Det handler om, at sociale grupper og individer hele tiden konstruerer eller 

rekonstruerer deres syn på verden. Viden om verden og synet på verden er kulturelt og historisk 

betinget, og vores forståelse af verden siges derfor at være kontingent. Dette har konsekvenser 

for forskellige sociale handlinger (Jørgensen og Phillips 1999:13ff). Den enkeltes handlinger er 

på en gang individuelle, men samtidig er de institutionaliserede og socialt forankrede. Den 

sociale praksis sætter altså visse grænser for mulige handlinger (Ibid.:28). 

10


Subjektsopfattelsen og konstruktionen af subjekter er et centralt fokus i diskursanalyse. De 

fleste diskursanalytiske tilgange ser subjektet som konstrueret i diskurser og dermed som 

decentreret. Subjektet tænker, taler og handler inden for de rammer og ud fra de positioner, 

som diskurserne angiver. Forskellige diskurser kan give subjektet forskellige og måske 

modstridende positioner at tale ud fra. Man kan således på én gang agere i rollen og konstruere 

sin identitet som ”politisk forbruger” og ”fattig studerende”, selvom de måske på visse områder 

modsiger hinanden. Gennem analysen af diskursive udsagn eller handlinger, kan man afdække 

subjektspositioner og de værdier og handlinger disse afføder (Jørgensen og Phillips 1999:24ff.). 

Sproget er det ”medium”, som konstituerer den sociale verden. Når den fysiske verden 

beskrives gennem vores sprog, tillægges objekter, begivenheder og begreber betydninger alt 

afhængigt af, hvordan vi taler om det og hvilke kontekster vi sætter det ind i osv., altså alt efter 

hvilken diskurs, der anvendes. Diskursen er således med til at skabe det, vi taler om og til at 

sætte grænser for, hvad der hører med i denne diskurs og hvad der ikke gør. Derfor går man ud 

fra, at forandring i diskurs kan skabe forandring i den sociale praksis. Og derfor foregår der 

diskursive kampe om magten/retten til forandre og genskabe den sociale virkelighed og tillægge 

begreber og subjekter visse værdier og positioner (Ibid.:17ff). 

Diskursanalysen anskuer altså det sociale som en social konstruktion uden en bagvedliggende 

virkelighed. Samfundet, institutioner, ideologier mv. opfattes som en bestandig skabelse og 

genskabelse af mening. Meningsfastsættelsen sker i diskurser, som er mere eller mindre 

stabile. Igennem sproget foregår en konstant forhandling af den enkelte diskurs’ fastholdelse 

eller forandring og af de forskellige diskursers indbyrdes relationer. 

Diskursanalysen kan i den forbindelse bruges til at stille skarpt på, hvordan diskurser har været 

og er med til at placere individer og grupper i bestemte roller, og hvordan de sætter usynlige 

grænser for, hvordan man kan handle og hvad man kan tale om, inden for den enkelte diskurs. 

Diskursteorien er således velegnet til at undersøge og dekonstruere bibliotekarfagets værdier 

og selvidentitet, de forestillinger, som tages for givet og som man ikke stiller spørgsmålstegn 

ved. Ved at anvende diskursanalyse som teori og analytisk metode, kan jeg altså, gennem en 

undersøgelse af det, der bliver sagt/skrevet om bibliotekarrollen og faget og de 

kommunikationsprocesser dette indgår i, afdække hvilke diskurser, der har betydning for, 

hvordan bibliotekarerne og deres sociale omverden opfatter fagets kompetencer og roller, og 

hvordan disse opfattelser spiller sammen med sociale og kulturelle kontekster. 

11


Jørgensen og Phillips peger på 3 overordnede tilgange, der egner sig til analyse af 

kommunikationsprocesser i sociale og kulturelle sammenhænge, nemlig diskursteori, kritisk 

diskursanalyse og diskurspsykologi (1999:10). 

Valget af teoretisk tilgang har konsekvenser for den konkrete analyses fokus og rækkevidde. 

I min undersøgelse ligger fokus på at bruge tekstmaterialet til at sige noget om, hvilke værdier 

og identiteter bibliotekarfaget dækker over, hvem, der definerer indholdet af disse identiteter og 

hvordan, og om, den faglige identitet har forandret sig over tid. Jeg vil derfor anvende 

Faircloughs kritiske diskursanalyse som det overordnede teoretiske grundlag for min analyse, 

idet denne lægger vægt på forandringsprocesserne i diskursen, samt forholdet mellem 

produceret tekst og den sociale kontekst. 

1.1.2 Faircloughs kritiske diskursanalyse som teoretisk ramme 

Den kritiske diskursanalyse giver en teoretisk ramme til forståelse af samspillet mellem 

tekster, deres produktion og reception, og den samfundsmæssige kontekst. Ordet ”kritisk” 

henviser til en synliggørelse af den diskursive praksis’ rolle i opretholdelsen af den sociale 

praksis. Målsætningen med diskursanalysen er, med udgangspunkt i en næranalyse af sproget, 

at udforske og afdække italesættelsen af forskellige sociale grupper og deres magtrelationer i 

samfundet og opnå forståelse af sociale og kulturelle forandringsprocesser. 

I det følgende vil jeg præsentere nogle væsentlige begreber i Faircloughs teori. 

Dialektisk diskursbegreb 

For Fairclough er diskurs mundtlig eller skriftlig sprogbrug som social praksis, det vil sige, at 

diskurs er en måde at handle på og en måde at repræsentere verden på (Fairclough 2008:17). 

Diskurser er således dialektiske. De afspejler på en gang samfundet og påvirker og forandrer 

dette samfund (Fairclough 2008:19). Med andre ord bidrager diskursen ikke kun til reproduktion, 

men også til nyskabelse af samfundet. Vores måder at tale på afspejler altså ikke kun vores 

omverden, vores identiteter, sociale relationer og betydningssystemer neutralt, men spiller også 

en aktiv rolle i at skabe og forandre dem (Ibid:18). 

Diskursorden og diskursive begivenheder 

Den diskursive begivenhed er tilfælde af sprogbrug. Den analyseres dels som den aktuelle tekst 

(eller tale), samt den diskursive og sociale praksis den indgår i. 

Diskursordenen er summen af alle diskursive praksisser (genrer og diskurser) og relationerne 

mellem dem. Begrebet er en betegnelse for den komplekse og modsætningsfyldte konfiguration 

af diskurser, der foregår inden for en bestemt social institution eller et bestemt socialt domæne 

(Fairclough 2008:150ff.). Fairclough lægger vægt på de sociale konventioners betydning for 

12


sproget. Han betoner, at det er væsentligt, hvordan vi opfatter de diskursive konventioner og 

normer, der går forud for de diskursive begivenheder. Diskursorden bestemmer, hvad man kan 

sige og hvordan man kan handle inden for et socialt domæne. Den både formes af sproget og 

former det og er dermed både struktur og praksis (Ibid:149). Det betyder, at analysen af den 

enkelte diskursive begivenhed ikke bør kunstigt isoleres fra analysen af de institutionelle og 

diskursive praksisser, som teksterne er indlejret i. Fairclough ser de tre dimensioner tekst, 

diskursiv praksis og social praksis som gensidigt afhængige. 

Ideologier og hegemonier 

Ideologier er netop betydningskonstruktioner af den fysiske verden, sociale relationer eller 

identiteter, der bidrager til at skabe og genskabe den dominerende diskurs og derved til at 

opretholde magtstrukturerne eller hegemonierne (Fairclough 2008:46). Særligt ved hans 

forståelse er, at ikke al diskurs nødvendigvis er ideologisk, men blot kan investeres ideologisk. 

Diskursive praksiser er ideologisk investeret, hvis de bidrager til at opretholde eller 

omstrukturere magtrelationer. Folk er ikke altid opmærksomme på de ideologiske dimensioner 

af egen eller andres praksis, da ideologier kan være skjult i konventioner, som opfattes som 

neutrale. Det er netop, når ideologierne således er naturliggjorte og opfattes neutrale, at de er 

mest effektive (Jørgensen & Phillips 1999:86 ff.). 

Hegemoni er dominans og magt inden for økonomiske, politiske, kulturelle og ideologiske 

domæner. Hegemoni opnås kun kortvarigt, for der foregår en konstant kamp mellem klasser 

eller grupper om at konstruere, opretholde eller destabilisere hegemonierne (Fairclough 

2008:52). 

For at afdække ideologier og hegemoniske kampe kan man foretage en nærlæsning af tekster 

og deres produktions- og konsumptionsforhold og finde de diskurser, der er i spil. 

Diskursordenen kan anses som det diskursive aspekt af den ustabile ligevægt, der udgør et 

hegemoni. Hegemonibegrebet kan bruges i analysen af den diskursive praksis’ sammenhæng 

med en større social praksis. Diskursiv praksis kan ses som en del af den hegemoniske kamp, 

der foregår om at opretholde eller ændre magtrelationer (Fairclough 2008:56). 

Diskursiv forandring 

Motivationen til forandring findes, når der opstår modsætninger i konventionerne for 

producenter og fortolkere. Det kan f.eks. være modsætninger mellem en social gruppes sociale 

relationer, subjektspositioner og politisk praksisser og en verden i forandring (Fairclough 

2008:57). Når disse problematiseringer opstår, forsøges modsætningerne løst ved at finde på 

nye konventioner eller tilpasse eksisterende de på nye måder. Forandring sætter spor i tekster, 

13


når der på forskellige måder, forekommer modsatrettede eller inkonsistente elementer, som kan 

aflæses i stil og ordforråd eller når de diskursive konventioner kombineres på nye måder. 

Efterhånden som nye diskursive hegemonier etableres, naturaliseres teksterne og det, som før 

opfattedes som modsatrettet, opfattes nu naturligt (Ibid:58-59). 

Hvis disse teoretiske begreber skal relateres til mit undersøgelsesområde, kan debatten om 

bibliotekarfaget ses som diskursordenen. Sådan en debat udgøres af en masse diskursive 

begivenheder, nemlig den skriftlige og mundtlige italesættelse af emnet af forskellige aktører 

med forskellige tilhørsforhold, der alle relaterer sig til hinanden og er bestemmende for, hvordan 

man taler om emnet. I disse år foregår der tilsyneladende en kamp om at definere indholdet i 

bibliotekarens fagområde og kernekompetencer og hvad fremtidens arbejde indeholder. Denne 

kamp foregår både internt mellem bibliotekarer og eksternt mellem bibliotekarer og forskellige 

aktører i en større social kontekst (f.eks. andre professioner, politikere, brugere). Jeg ønsker 

med denne analyse at tegne et billede af bibliotekarernes faglige kommunikation om deres fags 

indhold. 

En tredimensionel diskursmodel 

Fairclough benytter en analyse på tre niveauer til at afdække diskurser og vise deres indbyrdes 

forhold og deres sociale kontekst. Faircloughs tilgang til diskurs-analyse er tekstorienteret og et 

forsøg på at sammenkoble detaljeret tekstanalyse, makro-sociologisk analyse af social praksis 

og de sociale strukturer de spiller sammen med og den fortolkende mikrosociologiske analyse 

af, hvordan sociale grupper skaber deres verdenssyn (Fairclough 2008:28). 

Figur 1 (Efter Fairclough 2008:29) 

14


Tekst er talt eller skrevet tekst (eller andre semiotiske systemer som f.eks. billeder eller 

kropssprog) produceret i en diskursiv begivenhed. På dette niveau udføres en lingvistisk 

næranalyse. På tekstniveau analyseres ordvalg (f.eks. værdiladninger i sproget), grammatik 

(ordenes sammensætning, f.eks. passiver/aktiver, personlige/upersonlige former), kohæsion 

(hvordan sætninger kædes sammen, f.eks. argumentation, appelformer) og tekststruktur 

(hvordan kombineres forskellige elementer for at konstituere genren) (Fairclough 2008:33ff.). 

Her kan man altså se på, hvordan identiteter konstrueres gennem sproget, hvem taler til hvem, 

og fra hvilket udgangspunkt. (Jørgensen & Phillips 1999:95ff.). 

Diskursiv praksis indeholder den praksis, der er i forhold til produktion, udbredelse og 

fortolkning af teksten, altså forhold vedrørende afsender, medie og modtager. Det indebærer de 

sociale, mentale og fysiske processer som indgår, når en tekst skabes. (Fairclough 2008:35ff.). 

En tekst skriver sig både ind i en historie og er med til at skabe den, idet den dels reaktiverer 

tidligere tekster og dels leverer bidrag til fremtidige tekster, dette kaldes intertekstualitet. Når 

genrer og diskurser fra forskellige diskursordener kombineres på nye måder, er der tale om 

interdiskursivitet. Analyseområder som kan afdække den diskursive praksis er genreanalyse, 

bestemmelse af afsender- og modtagerforhold, intertekstualitet og interdiskursivitet (Jørgensen 

& Phillips 1999:93ff.). Analysen af dette niveau fortæller, hvordan sproget anvendes for at 

skabe og fortolke teksten. Sammen med tekstanalyseniveauet, kan man således undersøge, 

hvilke diskurser og genrer, der benyttes til at opretholde, nedbryde eller skabe mening og 

identitet. 

Social praksis er den institutionelle kontekst og den større samfundsmæssige kontekst, som 

teksten og den diskursive praksis indskriver sig i. Denne kontekst består af forskellige ikke- 

diskursive sociale og kulturelle forhold, der skaber rammen for den diskursive praksis (f.eks. 

institutionelle og økonomiske betingelser). Den sociale praksis har indflydelse på, hvordan 

virkeligheden betegnes og sættes i tale i den diskursive praksis. Men som tidligere nævnt er 

denne praksis også determineret af den diskursive praksis og derfor kan man undersøge 

sociale forandringer ved at udforske forandringstendenser inden for diskursordener (Fairclough 

2008:45ff.). På dette niveau kan man analysere spørgsmålene om forandring og ideologiske 

konsekvenser af ulige magtrelationer. 

Faircloughs teori om den kritiske diskursanalyse afspejles altså i denne model, der kan bruges 

som metode til at analysere en kommunikativ begivenhed, som f.eks. en artikel og sætte den 

15


ind i en samfundsmæssig ramme, som på en gang er bestemmende for forståelsen af teksten 

og samtidig bliver defineret (eller redefineret) af teksten. 

1.2 Metodiske overvejelser og undersøgelsesdesign 

Jeg vil benytte mig af Faircloughs teoretiske ramme til at undersøge diskursive forandringer og 

samspillet mellem teksters diskursive praksisser og de sociale og historiske sammenhænge, de 

indgår i. Styrken i Faircloughs metodiske tilgang til kritisk diskursanalyse, som beskrevet 

ovenfor i den tredelte model, er den sproglige næranalyse af en enkelt diskursiv begivenhed og 

dennes kontekst, og da jeg i denne undersøgelse bruger en mængde tekster til at tegne et mere 

bredt billede af den diskursive forandring, vil jeg anvende en metode, der er bedre egnet til at 

håndtere et større antal tekster i analysen. 

1.2.1 Roy Langers diskursive medieanalyse 

Jeg har ladet mig inspirere af Roy Langers (1997) metodiske tilgang til mediediskursanalyse til 

at analysere en større mængde tekster. Langer er inspireret dels af Fairclough og dels af 

Siegfried Jäger i sin analyse, hvor diskurs opfattes som en bestemt mængde tekster, der er 

konstitueret efter visse regler og handler om et givent emne (Langer 1997:155). Langers 

udgangspunkt for analysen er den kritiske diskursanalyse, hvor analysen af hvad der siges og 

hvad der ikke siges inden for diskursordenen, bliver til en analyse af social praksis. Men i sin 

tilgang til diskursanalysen af en mængde tekster, læner han sig op af Jägers definition af 

diskurs som en ”flod af tekst og tale hhv. viden gennem tidens løb” (Langer 1997:159). Dette 

giver mulighed for at anskue den enkelte tekst og dens kontekst som et diskursfragment. Flere 

tekster kan således samles under et diskursivt tema, der betegnes som en diskursstreng, og det 

er teksternes position i disse indbyrdes relaterede diskursstrenge, der kan anskueliggøres i 

denne metodiske tilgang. Ved at undersøge sammenhænge mellem diskurserne i 

tekstmaterialet, træder relationerne mellem tekst, aktør og samfund frem (Ibid). 

Denne diskursopfattelse giver altså mulighed for ikke kun at se på den enkelte teksts sprogbrug 

og diskursive praksis, men at kategorisere flere tekster i samme indholdsgruppe, og derpå 

identificere den samlede mængde teksters mest centrale diskurser (Langer 1997:155-166). 

Roy Langer ender, ligesom Fairclough, med en tredelt analysetilgang (Ibid.:159ff.): 

Makroanalyse er det første analysetrin. Her betegnes diskursens indhold og omfang. De 

analysekategorier Langer foreslår, er: topoi og temaer, fremtrædende sproghandlinger 

(diskursknudepunkter), intertekstuel og interdiskursiv analyse, dominerende teksttyper og 

genrer, relationen mellem tekst, forfatter, medie og modtager. 

16


Mikroanalysen består i at udvælge centrale tekster i diskursen til en lingvistisk næranalyse og 

er analysens andet trin. På baggrund af den intertekstuelle analyse på forrige analyseniveau, 

skulle det være muligt at identificere de tekster, som udgør diskursens knudepunkter. Det er 

diskursknudernes fællestræk og regelmæssigheder man undersøger, og det kan gøres ved at 

spørge ind til: forhåndsantagelser og forudsætninger i diskursen, betydningsfelter, det vil sige 

hvordan tekstens aktører, forfattere og læsere karakteriseres i ordvalg, hvordan adjektiver og 

adverbier relateres til subjekter og verber, oversigt over tidsangivelser, argumentation og andre 

retoriske midler, samt eventuelle andre karakteristika. 

Det tredje niveau er en perspektiverende tolkning af diskursen. Her relateres de foregående 

trin til relevante sociale og kulturelle aspekter, der danner grundlaget for diskursen og som 

diskursen relaterer til. 

De tre trin svarer altså nogenlunde til Faircloughs niveauer, henholdsvist: diskursiv praksis, 

tekstanalyse og social praksis. Dog er det første niveau en blanding af en overfladisk 

tekstanalyse og en analyse af diskursiv praksis, dette er for at kunne analysere den samlede 

tekstmængdes vigtigste temaer og således kunne udvælge tekster, der fungerer som diskursive 

knudepunkter til nær-tekstanalysen. Til forskel fra Faircloughs metode er der her tale om en 

måde at læse flere tekster på, som på én gang arbejder i dybden og i bredden, men på 

bekostning af det meget dybe sproglige niveau en Faircloughsk analyse arbejder på. Analysen 

består af forskellige analyseredskaber til at finde frem til, hvordan begivenheder, identiteter, 

magtrelationer, værdier etc. konstrueres inden for en diskursiv praksis og hænger sammen med 

en større sociokulturel kontekst. 

Til forskel fra Langer, som i sin undersøgelse analyserer én diskurs, identificerer jeg flere 

diskurser i forløbet. Mit perspektiv er at identificere dominerende temaer og deres italesættelse 

inden for den diskursorden, der handler om bibliotekarens kompetencer og faglige identiteter og 

som bestemmer, hvordan man kan handle inden for dette sociale domæne, og derigennem 

definere fagets grænser. Derfor bliver det også en analyse, der især fokuserer på en 

anskueliggørelse af forandring over tid, på bekostning af en dybdegående analyse af enkelte 

tekster. 

Langers metodiske fremgangsmåde skal da heller ikke opfattes som en opskrift eller et 

obligatorisk reglement. Undersøgelsens problemstilling afgør hvilke elementer, der bør indgå i 

analysen (Langer, 1997:160). 

17


1.2.2 Analysestrategi 

I min analyse vil jeg på det makroanalytiske niveau først og fremmest identificere fremtrædende 

temaer i det empiriske materiale. Tematiseringen foregår ved at kategorisere artiklerne efter 

f.eks. indhold eller genre, så de danner forskellige overkategorier. Hvert tema vil blive betragtet 

som en diskursstreng, der kan indeholde forskellige diskurser. Derpå beskrives diskurserne 

gennem en intertekstuel og interdiskursiv analyse. 

Langer bruger selv Greimas’ aktantmodel til at afdække rollefordelingen i diskurserne (Langer 

1997:165). Modellen bruges til at beskrive de narrative forhold i teksten. Men jeg mener ikke, at 

modellen er synderligt interessant i dette tilfælde, hvor debatten handler om udvikling og 

forandring. Aktantmodellen kan give et stiliseret, statisk billede af aktørerne og deres indbyrdes 

positioner, jeg ønsker at se på dynamikken og udviklingen i denne positionering. Jeg bruger 

makroanalysen til at identificere temaer, genrer og aktører, altså diskursordenens indhold og 

omfang. I en analyse af intertekstualitet og interdiskursivitet i tekstkorpusset, afsøger jeg derpå 

indholdet af de identificerede diskurser og ser på aktørernes roller i forhold til dette. 

I andet analyseniveau, mikroanalysen, vil jeg trænge dybere ind i diskursernes enkeltdele ved 

at påvise sproglige regelmæssigheder, som er karakteristiske for reproduktion eller forandring 

af diskurserne (Langer, 1997:160). Ud fra makroanalysen identificeres diskursive knudepunkter, 

altså karakteristika i teksternes italesættelse af diskurser, temaer og aktører, er centrale i 

diskursordenen. En artikel udvælges til en tekstnær analyse. I denne undersøges fremtrædende 

argumentationer og positioner. Tekstens værdiunivers vil også blive undersøgt nærmere, 

heriblandt værdiladninger i ordvalg og tekstens betydningsfelter, det vil sige, hvordan tekstens 

aktører, forfattere og læsere karakteriseres via tekstens ordvalg (Langer 1997:161). Analysen af 

ordvalg og argumentationen i teksterne kan give et indblik i, hvordan centrale temaer og aktører 

i diskursen italesættes. Ud fra denne analyse, sammenholdt med makroanalysen, kan værdier, 

identitet og positioneringer udledes. 

I analysens tredje niveau, relaterer jeg resultaterne fra makro- og mikroanalysen til relevante 

sociokulturelle aspekter i den sociale praksis. Målet er at beskrive de samfundsmæssige 

betingelser, der danner grundlag for diskursen. De centrale temaers diskurser, som er 

undersøgt i de foregående delanalyser, vil blive forsøgt forklaret ud fra forskellige 

samfundsmæssige tendenser og fænomener, og jeg vil se på, hvordan dette påvirker den 

diskursive begivenhed og hvordan den denne er med til at skabe, genskabe eller forandre 

bibliotekarernes sociale praksis. 

18


Visualiseret ser undersøgelsesdesignet således ud: 

Problemformulering: 

Hvad kendetegner bibliotekarfagets faglige indhold, identitet og værdier i en periode på 15 

år? 

- Findes der en bibliotekarisk kernefaglighed og hvordan beskrives den? 

- Hvilken diskursiv rolle spiller specialisering af bibliotekarfaget? 

Historik (Kapitel 2): 

Her etableres den historiske og samfundsmæssige ramme, som problemformuleringen skal 

forstås ud fra. Der lægges vægt på bibliotekarprofessionens udvikling og spændingsfelter. 

Analyse (Kapitel 3, 4 og 5): 

Makroanalyse (Kapitel 3): 

- Tematisering af artikler 

- Identificering af aktører og genrer 

- Intertekstuel og interdiskursiv analyse 

Mikroanalyse (kapitel 4): 

- Analyse af teksters værdiunivers 

- Argumentation og retoriske 

virkemidler 

- Positioneringer og identitetsmarkører 

Social praksis (Kapitel 5): 

Resultater og tendenser fra makro- og mikroanalyse relateres til tendenser i den 

sociale praksis og det skitseres hvordan den diskursive forandring kan anskues i et 

samfundsmæssigt perspektiv. 

Konklusion og perspektivering (kapitel 6): 

Resultaterne diskuteres, konklusioner sammenfattes og undersøgelsesområdet 

perspektiveres til relaterede undersøgelsesområder. 

1.2.3 Udvælgelse og bearbejdelse af empirisk materiale 

Jeg har valgt at begrænse det empiriske materiale til kun at omfatte artikler fra 

Bibliotekspressen fra 1994-1998 (artiklerne fra 1994 er fra Bibliotek 70, som var 

Figur 2: Analysemodel 

Bibliotekspressens forgænger). Bibliotekspressen er fagforeningen Bibliotekarforbundets (BF) 

medlemsblad og udgives af dette, men har en uafhængig redaktionel status (Bibliotekspressen 

2009). Bladet udkommer 20 gange årligt (tidl. 22) og har et oplag på ca. 6400 eksemplarer (DG 

Media 2007). Artikler i Bibliotekspressen beskæftiger sig med orientering og debat om 

19


biblioteket som institution og dets samfundsmæssige rolle, om bibliotekarprofessionens 

udvikling og ansættelsesfelter, om kultur- og informationspolitik samt om det fagpolitiske 

arbejde i Bibliotekarforbundet (Bibliotekspressen 2009). Dette valg er foretaget, fordi 

fagforeningen vurderes at spille en vigtig rolle i definitionen af, og dermed i den diskursive kamp 

om, indholdet af bibliotekarfaget i forbindelse med konstruktionen af faglighed og professionel 

identitet. De holdninger, som udtrykkes i bladet, stammer selvfølgelig for en stor dels 

vedkommende fra Bibliotekarforbundet som organisation, men også fra dets medlemmer, altså 

bibliotekarerne samt udenforstående personers holdninger til faget og det faglige indhold. 

I Bibliotekspressens register og arkiv har jeg foretaget søgninger på termerne: bibliotekarfag, 

bibliotekarrolle, forandring, identitet, kompetence, profession, specialisering og værdier. I arkivet 

søges der automatisk med trunkering i starten og slutningen af ordet, således at en søgning på 

termen ”identitet” også vil indeholde f.eks. ”identitetskrise”, ”identiteten” og ”bibliotekaridentitet”. 

Da artikler før 2000 ikke er tilgængelige i arkivet, har jeg måttet gennemse disse manuelt. 

Artiklerne som er valgt ud til det empiriske tekstkorpus, er vurderet på, om de forholder sig til 

bibliotekarens rolle i samfundet, udvikling af faglige kvaliteter og kompetencer, 

uddannelsesmæssig baggrund, som er nødvendig for at kunne varetage nye og gamle 

arbejdsopgaver osv. Det er væsentligt, at artiklerne udtrykker holdninger til faget og 

fagligheden. Det er altså ikke nok, at artiklen handler om et bibliotekstiltag og nævner, at det 

også har stillet nye krav til personalet, eller at der er udvikling i et eller andet IT-projekt, hvilket 

også betyder at bibliotekarens kompetencer skal udvikles. De meget relevante artikler skal 

direkte forholde sig til det faglige indhold i bibliotekararbejdets virkeområde og udvikling og 

beskæftige sig med dette som en væsentlig del af artiklens emne. Om et emne er en væsentlig 

del af artiklen, kan måles i omfang, hvor meget af en artikel fylder omtalen af det pågældende 

område og hvor mange af termerne er repræsenteret i artiklen, men det endelige valg af, om 

artiklen tilhører kategorien lidt eller meget relevant, beror dog på en subjektiv vurdering af 

indholdet og hvad der er væsentligt i forhold til problemstillingen. Jeg vil behandle dette 

nærmere i afsnit 1.3.1. 

Artiklerne som blev udvalgt blev efterfølgende set igennem for at kontrollere indholdets relevans 

og dubletter blev registreret. Dette gav et resultat på 269 unikke artikler, som omhandlede 

emnet i nogen eller høj grad (Bilag 2). Her ud af blev 104 fundet meget relevante, idet de 

primært omhandler tematikker, der har med emnet at gøre, mens resten kun behandlede emnet 

sparsomt eller primært omhandlede noget andet (se bilag 1). 

20


I analysen beskæftiger jeg mig kun med de 104 artikler, der blev fundet meget relevante. For at 

skabe overblik over tekstmaterialet har jeg udarbejdet forskellige tabeller over indholdet af 

artiklerne. Dette giver et kvantitativt overblik over forskellige regelmæssigheder og grupperinger 

af artiklerne. Jeg har bibeholdt en oversigt over de artikler, der behandler emnet i mere eller 

mindre grad, idet jeg mener, det siger noget emnets aktualitet og udbredelse gennem tid. 

Desuden er artiklerne grupperet efter tid og tematisk indhold, genre og aktører. De forskellige 

bearbejdelser af artikelkorpuset kan ses i skemaform i bilag 1-7. 

1.3 Kritik og konsekvenser af teori og metodevalg 

Valget af teori har betydning for, hvad der kan undersøges og hvilke resultater der kommer ud 

af en analyse. Derfor vil jeg i dette afsnit forholde mig kritisk til teori og metodevalg, for at 

synliggøre de muligheder og begrænsninger som disse valg medfører. 

Som nævnt i afsnit 1.1 er der visse præmisser, der ligger til grund for diskursanalysen som teori. 

Den socialkonstruktivistiske præmis betyder, at vores opfattelse af verden og sandhed er 

kontingent. Dette har den konsekvens, at diskursanalysen og forskeren selv er en del af det 

diskursive felt, og dermed at den viden, der udledes af analysen, ikke kan opfattes som objektiv 

viden, men er én repræsentation blandt flere mulige. Jørgensen og Phillips mener, at vejen ud 

af dette problem er at validere forskningsresultaterne ved at gøre analysen så transparent som 

muligt og være stringent i sin anvendelse af teori og metode (1999:33). 

Netop Faircloughs kritiske diskursanalyse tager afstand fra den totale socialkonstruktivisme. Det 

betyder, at der eksisterer en objektiv virkelighed udenfor subjektet. Dette påpeger Jørgensen og 

Phillips også som værende problematisk, idet det kan være svært at gennemskue, hvad der 

ligger inden for diskursen og hvad der ligger i det ikke-diskursive felt (1999:101). Det betyder, at 

der ikke er nogen regler for, hvor omfattende den sociale analyse skal være for at kunne 

begrunde det dialektiske forhold mellem disse to felter. Jørgensen og Phillips mener, at man 

bl.a. kan afhjælpe dette problem ved at analysere reproduktion og transformation af diskurser 

på tværs af et større antal tekster (Ibid.:102), som det også er grebet an i denne analyse. 

Desuden har jeg valgt at nedtone analysen af den sociale praksis og fokusere mere på 

analysen af den diskursive praksis, igen inspireret af Langer. Jeg beskæftiger mig således med 

en overordnet samfundsanalyse samt med enkelte nedslag i udvalgte områder af den sociale 

praksis, som jeg mener, udgør nogle af de væsentligste tendenser i den diskursive praksis. Jeg 

mener at man umuligt kan afdække alle tænkelige sociale praksiser i forbindelse med et 

analyseområde, det vil altid bero på analytikerens valg og fokus. 

Selvom den kritiske diskursanalyse altså kan problematiseres, er det netop også det dialektiske 

forhold, der gør det oplagt at anvende denne tilgang til at identificere tendenserne i f.eks. 

21


udviklingen og forandring af den faglige identitet hos et fag. Idet de skiftende påvirkninger 

indefra og udefra vil afspejles i det diskursive felt og tekstanalysen derfor kan bruges til at 

åbenbare aktørernes forståelse af feltet. 

Analysedesignet og valget af empiri repræsenterer også nogle til- og fravalg, som resultatet af 

analysen er afhængig af. De analytiske værktøjer jeg har valgt at benytte mig af, sigter mod at 

få nogle bestemte ting frem i materialet, på bekostning af andre regelmæssigheder, som måske 

kunne være fremanalyseret med andre analytiske tilgange. 

Identifikation af diskurser er et af disse analytiske værktøjer, som alt efter hvordan de defineres 

og afgrænses, har betydning for forskningsområdet. Jeg har valgt at definere diskurser som en 

analytisk konstruktion, snarere end som refererende til noget i virkeligheden (Jørgensen og 

Phillips 1999:148-150). Det betyder, at definitionen af diskurser repræsenterer et valg om at 

fremhæve visse tendenser i tekstmaterialet på bekostning af andre (selvfølgelig med 

udgangspunkt i tendenser i det empiriske materiale). 

Igen handler det for mig at se, om at gøre valget af analyseredskaber gennemsigtigt for læseren 

og om at kunne begrunde, at de valg man har taget, kan få det frem i analysen, man sigter 

efter. 

Valget af medie er endnu en faktor, der spiller ind på analysens resultat. Ved at inddrage andre 

medier havde jeg muligvis kunnet afdække alternative tendenser. Bibliotekspressen er 

fagforeningens blad og trods den redaktionelle frihed, giver dette formentligt nogle præferencer 

for, hvad der er interessant at beskæftige sig med og hvad der ikke er. På den anden side er 

det netop en styrke, at det er Bibliotekspressens erklærede hensigt at skrive om 

biblioteksverdenens faglige problemstillinger. Havde man valgt dagspressen som primært 

medium, var det ikke sikkert, at den faglige vinkel var vægtet nær så højt. 

I den forbindelse kan man også diskutere, om man i analysen af en faggruppes faglighed ikke 

burde være gået direkte til denne og spurgt om deres holdninger og værdier. Man kunne altså 

have foretaget analysen ud fra interviews med bibliotekarer. Jeg mener, at hvis man, som i 

denne analyse, ønsker at se på, hvordan diskurserne er investeret i et bredere 

samfundsmæssigt felt, så er det vigtigt at få repræsenteret flere forskellige gruppers holdninger, 

og også at få repræsenteret f.eks. fremtidige krav og ønsker til fagligheden, og altså ikke bare 

de udøvende praktikeres syn på deres egen faglighed. En publiceret tekst er et udtryk for et 

gennemarbejdet produkt, hvor indholdet ofte vil være overvejet grundigt i forhold til afsenders 

holdning og som strategisk kommunikation. 

22


1.3.1 Analytikerens position 

Diskursanalysen indbefatter som nævnt en kritisk indstilling overfor “den objektive sandhed” og 

neutrale verdenssyn, da virkeligheden ses som værende konstrueret. Det, der opfattes og den 

som opfatter, er en del af hinanden. Dette indebærer, at den der foretager analysen, er en del af 

det sociale område der undersøges. En diskursanalyse kan således ikke være objektiv eller 

neutral. Når jeg med diskursanalysen synliggør de selvfølgeligheder og syn på virkeligheden, 

der afspejles i materialet, er det vigtigt at have for øje, at jeg selv er en del af disse. Jørgensen 

og Phillips mener, at forskeren må prøve at sætte parentes om sig selv og sin viden, og 

fremmedgøre sig fra undersøgelsesmaterialet (1999:31ff.). Og at arbejde analytisk med et 

materiale betyder i sig selv, at man kigger med andre, mere kritiske øjne på materialet, end man 

vil gøre normalt. 

Analytikerens egen faglighed og personlige baggrund spiller også ind, både i valget af emne, 

empiri og metodevalg (Langer 1997:158). I dette tilfælde er jeg som analytiker i høj grad en del 

af analysefeltet. Som kommende cand.scient.bibl har jeg en personlig og faglig interesse i 

emnefeltet og er desuden i høj grad selv en del af det diskursive felt jeg undersøger. Dette kan 

være en fordel, i og med at jeg kender nogle af problemstillingerne indefra, men også en 

ulempe, da jeg med min forforståelse af problemfeltet kan tage nogle ting for givet, som ikke 

nødvendigvis er det. Fortolkningerne og analyseresultaterne kan altså ikke stå alene, men må 

vurderes intersubjektivt og som en del af diskussionen, der foregår i dette videnskabelige felt. 

Det er ikke min intention med denne undersøgelse at fremsætte endegyldige sandheder om 

bibliotekarernes faglighed, men derimod at påvise nogle tendenser og anskueliggøre, hvordan 

de kan forklares. Det er således ikke min hensigt at komme med nogle løsninger eller manualer 

på problemfeltet, men at bidrage til en diskussion af emnet, som i en større kontekst kan være 

med til fremme kritisk tænkning og refleksivitet over fagets muligheder og begrænsninger inden 

for udvikling af faglighed og professionel autonomi. Den kritiske diskursanalyse anvendes 

endvidere ud fra en forhåbning om, at den vil være med til at generere en bevidsthed omkring 

bibliotekarernes egen faglighed og hvordan kommunikationen om denne påvirker interne og 

eksterne udfoldelsesmuligheder. 

23


2. HISTORIK: UDVIKLINGSHISTORIE OG SPÆNDINGSFELTER 

Der synes at være stor enighed om, at bibliotekarernes fag og identitet i disse år er under 

forandring (Nielsen et al. 2005; Skouvig 2006; Andersen et al. 2008). I dette afsnit vil jeg give et 

historisk rids af bibliotekarprofessionens udvikling, og hvordan den eventuelle debat af faget har 

set ud gennem tiden. I diskursteorien er meningsdannelse og -forståelse afhængig af 

konteksten. Da bibliotekarfagets identitet og legitimitet er stærkt tilknyttet biblioteksinstitutionen 

og -uddannelsen på den ene side, og samfundets forventninger og accept på den anden side, 

spiller disse en afgørende rolle for forståelsen af konteksten. Følgende fremstilling skal danne 

basis for at forstå den videre diskussion af bibliotekarernes meningshorisont og identitet. 

Historie, uddannelsesforhold og samfundsmæssig legitimitet, er nogle af de kontekstuelle 

faktorer for fagforståelsen, jeg vil understrege her. Det er ikke et forsøg på at tegne et 

fuldstændigt billede af, hvordan bibliotekarprofessionen har udviklet sig gennem tiderne, men at 

beskrive nogle af de overordnede udviklingstendenser, som jeg mener, har betydning for at 

forstå denne opgaves problemstilling. 

2.1 Bibliotekernes og bibliotekarprofessionens opståen og udvikling 

Bibliotekernes historie, forstået i allerbredeste forstand, går tilbage til flere tusinde år før vores 

tidsregning. I starten som arkiver over forskellige optegnelser, over f.eks. skatter eller slægt, 

senere som egentlige biblioteker for de lærde og de fyrstelige, og ikke ment for almindelige 

borgere. I Danmark opstod de første forskningsbiblioteker i løbet af Middelalderen i forbindelse 

med de højere uddannelsesinstitutioner, og fagbibliotekerne opstod i den sidste halvdel af 

1700-tallet, også knyttet til specifikke forvaltnings- eller forskningsenheder (Svane-Mikkelsen 

2001:32ff.). Bibliotekernes primære funktioner var at indsamle, registrere og opbevare 

dokumenter, især bøger. Universitetsbiblioteket i København fik i løbet af første halvdel af 1600- 

tallet stilling som Nationalbibliotek, og med dette blev begrebet pligtaflevering også indført, 

hvilket gav biblioteket en rolle som kulturarvsbevarende institution. Denne funktion overgik 

senere til Det Kongelige Bibliotek. Det Kongelige Bibliotek grundlages i 1650’erne som en privat 

kongelig samling, men i 1793 blev biblioteket åbent for offentligheden, og midt i 1800-tallet 

overgik det til at være statsejet. Dog blev biblioteket først rigtigt åbent for alle, også uden for 

akademiske kredse i slutningen af 1800-tallet. 

24


Folkebibliotekerne opstod som et projekt affødt af oplysningstidens store fokus på almen 

dannelse og opdragelse. I slutningen af 1800-tallet introduceredes den amerikanske public 

library model i Danmark, og i løbet af de næste par år blev folkebiblioteket en institutionaliseret 

og statsstøttet virksomhed (Svane-Mikkelsen 2001:13ff.). 

Bibliotekerne er altså opstået omkring samlinger af dokumenter, der blev indsamlet, registreret 

og systematiseret, lagret og endelig formidlet til låneren (I lighed med andre kulturbevarende 

institutioner som museer og arkiver). 

Jeg vil i det følgende tage udgangspunkt i folkebibliotekarens opståen og fagets udvikling, da 

denne i højere grad har defineret sit indhold og forståelsesramme i takt med folkebibliotekets 

opståen som institutionen, i modsætning til f.eks. forskningsbibliotekaren, der har sit afsæt i fag- 

og universitetsbibliotekerne og som derfor langt hen ad vejen defineres af forhold, der har med 

universiteternes og andre faginstitutioners udvikling at gøre. Jeg vil dog i et senere afsnit kort 

behandle forskningsbibliotekarens historie. 

2.1.1 Udvikling af bibliotekarprofessionen 

Som egentlig profession opstod folkebibliotekaren i begyndelsen af det 20. århundrede. Før det 

blev man bibliotekar via oplæring, eller der var tale om ”amatørbibliotekarer”, og det var bl.a. 

udtryk for et opgør med denne sidstnævnte, at bibliotekarprofessionen opstod (Skouvig 

2006:47). I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet, da det moderne 

folkebibliotek skabtes, blev kimen også lagt til en professionalisering af bibliotekarerne, ikke 

mindst i kræft af en egentlig bibliotekaruddannelse, en forening og et fagblad, som nogle af de 

elementer, der var med til at skabe en identitet hos de professionelle bibliotekarer (Skouvig 

2006:48). 

I 1918 blev en egentlig biblioteksuddannelse oprettet, og undervisningen omfattede bl.a. 

bogkundskab, bogvalg, administration, samt ordning, udlån og brug af bøger (Harbo 1993:8). 

I og med, at man som folkebibliotekar nu kunne adskille sig fra andre bibliotekartyper, hvad 

angik løn- og uddannelsesforskelle, og den deraf følgende hierarkisering i standen, blev der 

dannet en identitetsfølelse og samhørighed med andre af samme type fagligheder (Ibid.:55 ff.). 

Det primære område som bibliotekarerne opbyggede deres faglighed indenfor, var 

(folke)oplysningsarbejdet (Skouvig 2006:52). Der hvor bibliotekarerne kunne gå ind og 

legitimere deres eksistens som faggruppe i oplysningsarbejdet, var som mediatorer mellem bog 

og låner. Dette betød, at man anså de vigtigste arbejdsopgaver, som hørte til faget, for at være 

bogvalget, altså at finde de rette bøger (kvalitet) til lånerne (formidling), og få dem registreret 

korrekt i samlingen, samt at klassificere og katalogisere, som var forudsætningen for at kunne 

25


administrere og udlåne og formidle bøgerne til lånerne. Desuden var administrationen af selve 

biblioteket, altså ledelse og organisering, et vigtigt arbejdsområde (Skouvig 2006:53-55). 

Med udgangspunkt i folkeoplysningstraditionen var bogen og litteraturen det centrale 

arbejdsområde for bibliotekaren, og det var aspekter ved dette arbejde, bibliotekarerne som 

profession primært identificerede sig med. Arbejdet med at formidle den ”gode” kultur og den 

”rigtige” viden, ud fra et dannelseskulturelt og institutionelt synspunkt, til almindelige mennesker, 

var kernen i fagforståelsen. Som følge af dette var en af de vigtige kompetencer for 

folkebibliotekaren at have almen viden, samt være kritisk og kvalitetsbevidst (Ørom 1993:37). 

En anden vigtig selvforståelse var fagrefrenten. For denne var specialiseringen i visse 

fagområder og formidlingen af viden og videnskaber den vigtigste arbejdsopgave (Ibid.:38). 

I løbet af 1950'erne og 60'erne var opbyggelsen af velfærdsstaten et vigtigt projekt i samfundet. 

Dette indebar etableringen af offentlige, sociale institutioner, som skulle varetage borgernes 

rettigheder. Det skete især gennem et bureaukratisk og standardiseret offentligt apparat, hvor 

de forskellige offentlige ydelser fik deres egne afdelinger og arbejdsområder. For de involverede 

professioner betød det en dertilhørende specialisering og arbejdsdeling (Schreiber 2006:19-23). 

For bibliotekarerne betød det, at visse arbejdsopgaver, som ikke krævede særlig uddannelse, 

blev skilt fra, og at man specialiserede sig desto mere i andre opgaver. BDI-identiteten, hvor 

bibliotekaren er ekspert i at systematisere og genfinde viden gennem klassifikation, 

katalogisering og bibliografi, bliver bl.a. styrket i denne periode (Ørom 1993:38). 

I 1970'erne blev folkebibliotekerne og dermed bibliotekarernes arbejde præget af den voksende 

differentiering i kulturbegrebet og i medier. Hvor de offentlige institutioner i 60'erne skulle 

varetage borgernes rettigheder, skulle borgerne i 70'erne i højere grad være med til at definere 

disse rettigheder. Det var ikke længere én bestemt kulturopfattelse, bibliotekerne var formidlere 

af, men derimod de forskellige samfundsgruppers kultur og viden. Man tog i højere grad 

udgangspunkt i borgerens individuelle behov og den socialt målrettede formidling af kultur og 

viden (Schreiber 2006:27-29). For bibliotekarerne betød dette et fokus på det sociale ansvar og 

engagement, hvor man erkendte og adresserede flere gruppers kultur og viden, og hvor 

bibliotekaren også begyndte at optræde uden for de institutionelle rammer, og f.eks. lavede 

opsøgende arbejde (Ørom 1993:39). 

I det følgende årti fortsatte differentieringen af lånergrupper og materialer, samtidig med at 

udviklingen af informationsteknologien for alvor begyndte at tage fart. De omfattende 

omstruktureringer som staten og dermed de offentlige institutioner har gennemgået fra midt i 

firserne, ses som en overgang til den responsive statsform. Det vil sige, at staten svarer på 

omverdenens krav og udfordringer ved at tilpasse sig f.eks. borgernes ønsker eller international 

lovgivning. Denne omstrukturering kan beskrives som en politisk decentralisering af 

26


beslutningskompetencer og samtidig en centralisering af service- og evalueringsstandarter 

gennem en økonomisk markedsgørelse af offentlige ydelser, hvor man følger udbud og 

efterspørgsel, og i et kulturelt henseende ved en demokratiserings- og individualiseringsproces, 

hvor borgerne, som nu er blevet til brugere eller 'kunder', kommer mere og mere i centrum 

(Schreiber 2006:30). 

For bibliotekarerne betød dette først og fremmest en decentralisering af biblioteksvæsenet, hvor 

beslutninger om bevillinger m.m. lagdes ud til den enkelte kommunes lokale kulturpolitiske 

forvaltere. Men markedstankegangen betød også, at den service de udbød, i stigende grad blev 

betragtet som en vare, der følger reglerne for udbud og efterspørgsel. Bibliotekerne blev i 

stigende grad målt på udlånstal og med brugerundersøgelser, der viser, hvor tilfredse brugerne 

er med denne og hin ydelse. Bibliotekarens status som faglig ekspert og garant for 

materialernes indholdsmæssige kvalitet og egnethed for folkeoplysningsprojektet blev sat på 

prøve af disse forhold, for pludselig skulle man balancere mellem dette og at give kunderne det, 

de vil have (Schreiber 2006:40-41). Samtidig stillede det stærkt voksende udbud af muligheder 

for databasesøgninger og online-søgninger til bibliotekets lånere spørgsmålstegn ved 

bibliotekarens rolle som den, der foretog og formidlede informationssøgninger, da lånerne nu 

selv kunne varetage disse (Schreiber 2006:35). Bibliotekarernes forståelse af deres faglighed 

inden for dette område gik derfor i retning af en teknologisk orientering til informationssøgning 

og -formidling. At kunne analysere informationsbehov, organisere information og designe 

systemer, blev indlemmet i bibliotekarernes ekspertiseområde og målene blev hurtighed og 

effektivitet (Ørom 1993:39-41). 

I løbet af 1990'erne vandt internettet og digitaliseringen af dokumenter frem, og skabte igen nye 

muligheder og nye bekymringer for bibliotekarerne. Enhver kunne pludselig være ”professionel” 

informationssøger, og søgningen af information kunne helt gå uden om biblioteket. 

Bibliotekarerne fik på den anden side en mulighed for igen at bringe deres ekspertiseområde i 

kvalitetsvurdering af materialer i spil, i forbindelse med begrebet ’information overload’, og der 

blev opbygget kvalitetsinformationsportaler og -linksamlinger. Men på trods af bibliotekarernes 

bestræbelser på at bibeholde deres identitet som garanter for kvalitet, var bruger- og 

markedsorienteringen nu efterhånden så integreret, at kvalitetsdiskussionen langsomt døde ud 

(Jochumsen og Rasmussen 2006a:182). Man begyndte også for alvor at mærke, at det 

instrumentelle kultursyn og oplevelsesøkonomien gjorde sig gældende, hvor kultur ses som et 

middel til at tiltrække erhvervsliv og menneskelige ressourcer. Oplevelser giver en merværdi, 

der sælger produkter eller koncepter, og tiltrækker befolkningen (Jochumsen og Rasmussen 

2006a:168-169). Mange biblioteker blev sammenlagt med kulturhuse eller andre kulturtilbud, 

med cafémiljø, udstillinger, koncerter og andre kulturelle tiltag. 

27


Begreber som livslang læring og informationskompetencer vandt frem i samfundet og med 

læringsbegrebet kom også et større fokus på bibliotekarens rolle som pædagog og underviser i 

samspil med forskellige brugergrupper. Der skulle f.eks. undervises i at bruge internettet og 

dets informationsressourcer, for at undgå et informationsteknologisk A- og B-hold, og 

bibliotekerne spillede en stadig større rolle i integrationsindsatsen, hvad enten de ville det eller 

ej. Denne sociokulturelle drejning genetablerede bibliotekarernes sociale engagement og rollen 

som den opsøgende bibliotekar, og gav samtidig bibliotekarerne en mulighed for at 

(gen)legitimere sig som en vigtig folkeoplysnings institution (Jochumsen og Rasmussen 

2006a:170ff.). 

Alt dette betyder, at man måske i stigende grad lappede over andre professioner, og derfor 

måtte forstå at afgrænse sit fag på en ny måde, men også at disse andre faggrupper pludselig 

kunne komme i betragtning til 'biblioteksarbejde'. Der opstod i stigende grad specialbiblioteker, 

der skulle fungere som videns- eller læringscentre på specifikke områder, og som krævede 

domænespecifik viden og ofte samarbejde med andre faggrupper (Jochumsen og Rasmussen 

2006a:172-174). 

I de første 9 år af 2000'erne er udviklingen af informationsteknologien kun gået fremad. Nye 

udfordringer har vist sig for bibliotekarerne f.eks. som aktører på det sociale web (Mønsted 

2007a) eller med at podkaste biblioteket (Pedersen 2007). Tiltag som viser, at bibliotekerne i 

høj grad er rykket ud af det fysiske bibliotek og ud på det digitale marked, og de fleste 

biblioteker er hybride biblioteker, der yder services i både det fysiske og digitale rum. 

Kulturfunktionen og oplevelsesmomentet har også fået en vis udvikling med italesættelsen af 

biblioteket som ’Det tredje sted’ (Lauridsen 2004). Det kommer til udtryk i bl.a. i flotte 

arkitektoniske biblioteksbygninger og indretningsdesign inspireret af butiksverdenen. 

Den sociale indsats styrkes og videreudvikles især på integrationsområdet, men også i form af 

lærings- eller videnscentre (se f.eks. Nørrebro Læringscenter 2008). 

Mange af de udviklingstendenser, der er påpeget i denne historiske gennemgang, skal altså 

ikke ses som afsluttede, men som forskellige rationaler og tendenser, der oftest lever videre 

side om side. Det vil sige, at der kommer flere og flere aspekter af bibliotekarernes mulige 

arbejdsfelt, og denne pluralisme udmunder i 1980’erne og 90’erne i en slags identitetskrise, 

hvor bibliotekarerne bliver udfordret på identiteten og på kompetencerne af de mange samtidige 

bud på, hvad bibliotekarens profession egentlig er, samt at deres traditionelle identitet og 

arbejdsområde udfordres af nye og ofte modsatrettede sociale og samfundsmæssige 

tendenser. 

28


2.1.2 Forskningsbibliotekaren, skolebibliotekaren og de andre bibliotekarer 

Universitets- og Forskningsbibliotekernes historie går, som nævnt indledningsvist, langt tilbage i 

tid i form af universitetsbiblioteker og private fagsamlinger. Stillingen som bibliotekar blev som 

regel besat af en fagperson fra universitetet og var ofte en bibeskæftigelse (Lund 2008:255). 

Disse biblioteker var ofte private eller kun til brug for samfundseliten. Oplysningstiden betød 

også for forskningsbibliotekerne et skifte i tilgangen til samlingerne. Dannelse og oplysning var 

tidens mantra, og derfor blev mange samlinger gjort åbne for offentligheden i disse år. Men reelt 

betjente universitetsbibliotekerne stadig den forskningsbaserede elite, og der var et stort skel 

mellem de samfundslag som folke- og forskningsbiblioteker betjente (Qvortrup 2004:153). 

Udviklingen i forskningsbibliotekerne og forskningsbibliotekarernes arbejdsområde har især 

bestået i at opbygge samlinger til brug for forskning og studerende på de pågældende 

biblioteker. I løbet af 1900-tallet har forskningsbibliotekernes historie især været præget af den 

teknologiske udvikling, og den effektivisering, rationalisering og forbedring af serviceområdet 

som dette har betydet, både indad til i arbejdsgangene, men i høj grad også udadtil i forhold til 

at skaffe brugerne den information de havde brug for (Nielsen og Mark 2005:48). Som primært 

tilhørende en anden institution (f.eks. universitetet) har forskningsbibliotekarerne måske i nogen 

grad været skærmet mod nogle af de legitimitetsspørgsmål, som andre grupper har været 

konfronteret med, i forhold til indhold og udformning af tjenester, da deres legitimitet overordnet 

har bestået i at betjene moderinstitutionen. Men i kraft af en professionalisering af faget har 

også forskningsbibliotekarerne stillet spørgsmål ved, om der mon ikke var andet for dem at 

lave, end at være tjenende ånder for institutionernes medarbejdere eller studerende. Hvor IT- 

udviklingen i starten gjorde det muligt for bibliotekarerne at optimere arbejdet med at stille flere 

materialer til rådighed hurtigere og lettere, har opbygningen af online kataloger og 

selvbetjeningsservices også betydet, at der blev stillet spørgsmålstegn ved, hvad institutionerne 

overhovedet skulle med bibliotekarer. Men i de senere år er der også i disse institutioner 

kommet en større opmærksomhed på brugerorienterede services f.eks. undervisning i 

informationskompetencer og vejledning i informationssøgningsprocessen (Nielsen og Mark 

2005:60ff.). Det har betydet en revitalisering af bibliotekarens funktion og status. 

Skolebibliotekerne hører ligesom forskningsbibliotekerne administrativt under deres 

moderinstitution, folkeskolen. Deres formål har primært et pædagogisk sigte, nemlig at tjene 

skolens undervisning ved at stille undervisningsmaterialer til rådighed, formidle 

undervisningsmaterialer, kurser og pædagogiske tilbud til lærerne, samt lære eleverne at gøre 

brug af informations- og bibliotekssystemer (Svane-Mikkelsen 2001:52-54). Netop fordi det 

pædagogiske sigte er vægtet højt i denne profession, bliver det bibliotekariske arbejdet 

29


varetaget af læreruddannet personale, der i tillæg til læreruddannelsen har en uddannelse fra 

Biblioteksskolen. Også her følger udviklingen af professionen langt hen af vejen de andre 

bibliotekarprofessioner, især hvad angår medieudviklingen og digitalisering, men også med det 

større fokus på skolebibliotekarens pædagogiske vejledning og servicefunktion 

(Undervisningsministeriet 2000). 

Forskellen mellem de forskellige biblioteksfagligheder synes have udlignet sig med tiden. 

Forskningsbibliotekaren og folkebibliotekaren har ofte delt uddannelse på Danmarks 

Biblioteksskole, og desuden samarbejder de to sektorer i stigende grad sammen gennem de 

seneste år. Især samarbejdet om elektroniske ydelser og kataloger har bragt de to institutioner 

tættere sammen og skabt et samarbejde mellem sektorerne (Bertelsen 2005). 

Folkeskolebibliotekaren har i mange år været skarpt adskilt fra de andre bibliotekartyper i og 

med, at arbejdet er blevet varetaget af uddannede lærere. Men også her er der i de senere år 

sket en vis opblødning mellem professionerne og de samarbejder måske i kombi-bibliotekerne 

eller udfører måske endda overlappende opgaver (Olsen 2005). 

I de foregående afsnit har jeg opregnet 3 overordnede bibliotekarprofessioner; folke-, 

forsknings- og skolebibliotekaren, der er kendetegnet ved at have en adskilt, om end 

sideløbende, udviklingsbane, hvad angår administrative tilhørsforhold, uddannelse og 

målgrupper. Man kan selvfølgelig tale om mange andre fagligheder, som bibliotekarer kan have. 

Børnebibliotekaren opleves f.eks. af de fleste nok som en særskilt faglighed, der kræver særlige 

interesser og kompetencer, og ligesom der er skolebibliotekarer, er der jo også f.eks. 

gymnasiebibliotekarer, for ikke at tale om de utallige andre bibliotekaruddannede, der er ansat i 

helt andre stillinger eller andre typer organisationer. Grunden til, at jeg ikke går længere ned i 

forskellige bibliotekariske identiteter, er fordi disse ikke, som udgangspunkt, adskiller sig 

væsensforskelligt fra de i denne opgave nævnte typer i og med, at de deler uddannelse, 

institutionstilhørsforhold eller lignende med disse. Denne historiske gennemgang af de 

kontekstuelle forhold er altså ikke et forsøg på at opregne alle typer af fagligheder, som 

biblioteksfeltet har skabt gennem tiderne, men at vise udviklingen inden for faget i store linier. 

2.2 Bibliotekaruddannelsen 

Bibliotekarfaget er kendetegnet ved at være opstået i et praktisk felt og senere have udviklet sig 

til en videnskab. Fra at være ren praksis, hvor man blev oplært til faget, til at være en egentlig 

akademisk uddannelse, som dog i mange år bestod af en blanding af praksis og teori. I 1938 

var bibliotekaruddannelsen en 4-årig uddannelse med 1 års skolegang og 3 års praktik mens 

30


den i 1966 bestod af 3 års teori og 1 års praksis (Harbo 1993:10). Danmarks Biblioteksskole 

blev oprettet i 1956, og blev i den forbindelse også uddannelsessted for 

forskningsbibliotekarerne. De to linier blev i 1985 slået sammen til én uddannelse, og i 1991 

etableredes en toårig kandidatuddannelse i Biblioteks- og informationsvidenskab (Svane- 

Mikkelsen 2001:69-70). Der sker altså en langsom forskydning fra praksis til teori, hvorigennem 

faget bliver gjort mere og mere videnskabeligt. Bibliotekaruddannelsen har gennem de seneste 

20 år undergået en stadig større akademisering og er gået fra at være en 

professionsuddannelse til at være en universitetsuddannelse i biblioteks- og 

informationsvidenskab (Moring og Hedman 2006:97). I 1998 overgik uddannelsen til at have 

universitetsstatus med en treårig bacheloruddannelse og mulighed for videreuddannelse på et 

halvt års erhvervsrelateret projekt eller en toårig kandidatuddannelse (Svane-Mikkelsen 

2001:69-70). Således er uddannelsen til bibliotekar nu helt og holdent en teoretisk uddannelse. 

Akademiseringen har betydet et skift fra at se den praktiske viden, som det primære 

bibliotekarfagligheden bygger på, til at videnskabelig indsigt er blevet fagets sokkel, i hvert fald i 

et uddannelsesperspektiv (Moring og Hedman 2006:97-98). 

Den stigende akademisering af bibliotekaruddannelsen kan også ses som et billede på 

bibliotekarernes behov for et videnskabeligt grundlag at slå deres professionsberettigelse fast 

på (Schreiber 2006:35). 

På grund af den stigende akademisering og uddannelsens indholdsmæssige ændringer 

undervejs, er bibliotekarer i dag en skønsom blanding af folk med forskellige uddannelser, 

forskellige institutionelle forhold, og forskellige holdninger til, om bibliotekarfaget primært er et 

praksisfag eller et teorifag. Hvis man betragter uddannelsen og dermed teorien som det, der gør 

en bibliotekar til en bibliotekar, er det på Biblioteksskolen, at den faglige kompetence og 

identitet erhverves, og denne bruges herefter i praksis på den enkelte arbejdsplads. Omvendt er 

den praktiske tilgang et udtryk for, at bibliotekaren lærer faget ved en social læringsproces på 

arbejdspladsen med udgangspunkt i løsning af konkrete problemer (Moring og Hedman 

2006:106ff.). Det betyder, at der er en forskel på, om man opfatter arbejdet på et bibliotek som 

det, der skaber professionen, som den gamle professionsuddannelse gjorde, eller om det er 

fagets intellektuelle tilgang til biblioteks- og informationsvidenskaben, der udgør det fælles 

udgangspunkt. Spørgsmålet er så, hvad de personer, der bærer bibliotekartitlen, har til fælles. 

Teori og praksis følges selvfølgelig ad langt hen ad vejen. Men fordi bibliotekarer langt fra kun 

arbejder i traditionelle biblioteker i dag, er forskellen på de to tilgange til profession og fag blevet 

trukket skarpere op. Nogle kandidater fra Danmarks Biblioteksskole vælger f.eks. at kalde sig 

cand.scient.bibl for at markere, at de har en videregående universitetsuddannelse bag sig, 

31


ligesom nogle bibliotekarer vælger at kalde sig ”informationsspecialister”, fordi de ikke arbejder 

på et bibliotek (Mønsted 2008b). 

2.3 Bibliotekaren i permanent identitetskrise? 

Som man kan se af de foregående afsnit, er debatten om, hvad bibliotekarens faglighed bygger 

på, ikke opstået fra den ene dag til den anden. Ligesom stort set alle andre professioner 

udvikler også bibliotekarprofessionen sig i takt med samfunds- og teknologiudviklingen. 

Kapitlet her viser, at professionen faktisk lige siden den opstod, har skullet definere og 

redefinere sit virke i en stadig mere kompleks kontekst. Men det er først i løbet af de sidste ca. 

20-15 år, at man er begyndt at tale om bibliotekernes og bibliotekarprofessionens 

identitetskrise. Hvad er da det store fokus på bibliotekaridentiteten i de senere år et udtryk for? 

Er det et udtryk for at variabiliteten af fagidentiteter efterhånden er blevet for stor til at man har 

kunnet finde sig til rette under bibliotekartitlen? Eller hænger det sammen med 

biblioteksinstitutionernes ændrede rolle i samfundet? 

I 2006 udkom to bøger der, med hver deres udgangspunkt, kommer med forklaringer på 

bibliotekarernes situation i dag. 

Folkebiblioteket under forandring. Modernitet, felt og diskurs (Jochumsen og Rasmussen 

2006a) omhandler folkebibliotekets udvikling og dettes relation til modernitetsbegrebet. Gennem 

en analyse af diskurser om folkebiblioteket og dets brugere undersøger forfatterne, hvordan 

bibliotekarer forholder sig til bibliotekets udvikling fra 1960 og frem, og hvordan biblioteket kan 

forstås i en historisk, politisk og ideologisk sammenhæng, som en institution i overgangen fra 

det moderne til det senmoderne samfund. Bogen viser således, hvordan folkebibliotekarens 

værdier og holdninger har ændret sig i forbindelse med folkebibliotekets historiske udvikling. 

Som en institution, der er opstået i den moderne samfundsorden med værdier og identitet 

knyttet til funktioner som folkeoplysnings- og formynderisk dannelsesinstitution, er ændringen 

gået mod en senmoderne institution med et pluralistisk værdisæt, hvor orienteringen mod 

brugernes behov står centralt, og hvor mange holdninger til fag og institution, både traditionelle 

og nye, kan eksistere parallelt og leve fredeligt side om side. 

Hvor der i ovenstående bog beskrives en institutionel side af bibliotekarfagets forandring, 

beskrives den i et professionsudviklingsperspektiv i nedenstående. 

I bogen Bibliotekarerne – en profession i et felt viden, kommunikation og teknologi (Schrieber 

og Elbeshausen 2006), beskrives bibliotekarprofessionens opståen og forandring gennem tid, 

og der gives gennem forskellige perspektiver; uddannelse, domænespecifikke perspektiver som 

gymnasie- og integrationsbibliotekaren, og praktiske arbejdsområder som referencesamtalen, 

32


og bibliotekarens informationskompetencer, et bud på hvordan bibliotekarernes 

professionaliseringsbestræbelser kan forstås. Antologien viser et meget bredt felt af 

professionsidentiteter og professionsudviklingsstrategier. Konklusionen bliver da også, at 

professionen må indse, at den professionelle viden er ustabil og foranderlig og, at der må indgå 

refleksion over praksis og teorier, så den teoretiske viden kan justeres i og med at nye 

arbejdsområder afprøves. Endelig mener forfatterne, at den interne kommunikation om 

professionen og dens grænser er meget vigtig, ikke så meget for at nå til enighed, men for at 

opnå en omstillingsparathed og forandring i udøvelsen af den professionelle viden. 

Det er altså begreber som forandring og pluralisme, der i disse bøger bruges til at beskrive 

bibliotekarfaget. I forlængelse af disse bøger og mange andre publikationer, der behandler 

bibliotekarernes nye roller, identiteter og værdier, spørger jeg altså i dette speciale til, set i lyset 

af den udvikling og den spredning i feltet som bl.a. beskrives i de to ovenstående værker, hvad, 

der samler bibliotekarerne som profession, og hvad, der skiller dem ad. 

33


3. MAKROANALYSE 

I det følgende vil jeg præsentere analysen af det empiriske materiale på makroniveau. Som 

nævnt i afsnittet om analysestrategi, vil jeg fokusere på at tematisere tekstmaterialet og 

beskrive hvilke debatter og diskurser, aktører og genrer, der dominerer i tekstkorpuset. Ud fra 

denne analyse kan der påvises nogle tendenser i tekstmaterialet, hvordan teksterne grupperer 

sig efter indhold og genre, hvilke aktører der er involveret i meningsdannelsen og hvilke 

synspunkter de overordnet gør sig til talspersoner for. Det er altså især det, som Fairclough 

kalder den diskursive praksis (Fairclough 2008:35ff.), der undersøges her. 

Kapitlet fokuserer på at identificere rammerne for debatten om bibliotekernes faglighed. En 

nærmere karakterisering af de fundne tendenser, aktører og diskurser vil blive fremstillet i 

kapitel 4. 

3.1 Tematisering 

De 104 artikler som specifikt italesætter krav og ønsker til bibliotekarfagets indhold, er blevet 

kategoriseret i overordnede temaer. Temaerne kan jf. Jägers definition (Langer 1997:159) ses 

som diskursstrenge, der tilsammen danner diskursordenen. På baggrund af tematiseringen 

undersøges diskursernes og diskursfragmenternes sammenhænge og det forsøges at 

kortlægge den interne sammenhæng mellem teksterne, ved at se på grupperinger i 

tekstmaterialet. 

Temaerne indeholder, som sagt, flere diskurser, og de, der her nævnes, skal ikke opfattes som 

en fuldstændig optælling af alle de diskurser, der er i spil. Temaerne er ment som nogle 

overskrifter, der samler tekster med fælles indholdsmæssige træk og som kan bruges til at 

strukturere den senere intertekstuelle- og interdiskursive analyse, samt til at udvælge tekster til 

mikroanalysen. 

Temaerne er identificeret ved gennemlæsning af artiklerne, som alle blev beskrevet med en 

række begreber og ord, som karakteriserer deres primære indhold. Det gav en række begreber, 

som kan siges at være med til at konstituere bibliotekarisk faglighed. Disse begreber blev derpå 

grupperet under fire overskrifter: Funktion, Kompetence, Identifikation og Status. Det blev 

kontrolleret, om alle begreber kunne kategoriseres under disse temaer (se bilag 5). Temaerne 

er tæt forbundne og flere artikler behandler flere eller alle temaer på en gang, men jeg mener, 

at de indebærer forskellige tilgange til italesættelse af bibliotekarfaglighed. De handler alle om 

34


krav, ønsker til, muligheder for og udvikling af bibliotekaren som fag. Men der er dog en tendens 

til, at man taler om faglighed overordnet ud fra en af de fire vinkler. 

IDENTIFIKATION STATUS 

- Roller 

- Personlighed 

- Etik og værdier 

- Kernekompetencer 

- Teori/praksis 

- Specialisering 

KOMPETENCE FUNKTION 

Ovenstående model skal visualisere, hvordan temaer og de begreber og diskurser de 

italesætter, kan ses som udgørende diskursordenen. Temaerne som her er identificeret, skal 

ikke ses som skarpt afgrænsede grupper. De hænger selvfølgelig sammen, fordi de alle 

omhandler udviklingen af bibliotekarfaget og desuden påvirker hinanden internt. Debatten om, 

hvilke kompetencer man skal have, hænger f.eks. også hænger sammen med, hvordan man 

gerne vil opfattes af samfundet, hvilke krav, der er fra arbejdsmarkedet og med fagets identitet 

og den rolle man ser sig selv i. Desuden er der visse samfundsmæssige faktorer og diskurser, 

der spiller ind på alle områderne. Et eksempel kunne være IT-udviklingen: Den betyder at 

arbejdsopgaver og funktioner forandres, derfor må der erhverves kompetencer på dette 

område, hvilket betyder at den enkelte skal indgå i nye arbejdsroller og det fører forhåbentlig til 

en anerkendelse af at denne faggruppe har disse evner, hvilket så igen kan føre til nye 

beskæftigelsesområder og så fremdeles. Cirklen i midten af modellen skal repræsentere disse 

tværgående diskurser og sociale forhold. 

Temaerne kan opfattes som overordnede faglige diskurser, og indenfor hvert af disse kan der 

afdækkes yderligere og til tider modsatrettede diskurser. Temaerne vil blive yderligere udfoldet i 

afsnit 3.3.1 – 3.3.5. 

• Akademisering 

• Læring 

• Legitimitet 

• Markedsgørelse 

• IT 

• Globalisering 

• Professionalisering 

• Historicitet 

Figur 3: Model over diskursordenens tematiske indhold og sammenhæng 

- Image 

- Anerkendelse 

- Markedsføring 

- Beskæftigelse 

- Stillingsbetegnelse 

- Autonomi 

35


3.2 Produktion og konsumption 

Identificering af medier, genrer og aktører kan fortælle noget om den diskursive praksis’ omfang 

og gennemslagskraft. Da jeg kun har valgt artikler fra et medie, vil jeg ikke komme nærmere ind 

på det her (se afsnit 1.2.3). I de følgende afsnit vil jeg se undersøge det empiriske materiales 

genrebrug og aktører. 

3.2.1 Genrer 

I tekstsamlingen bliver emnet faglighed behandlet i et bredt felt af genrer. Dette kan tages som 

et udtryk for, at debatten om bibliotekarfaget bliver vægtet højt i hele produktionsapparatet. I 

materialet er der både tale om nyheds- og reportagegenrer, persongenrer, underholdnings- og 

anmeldelsesgenrer og meningsgenrer i form af ledere debatter og synspunkter (Jørgensen 

1991). Dette kan betragtes som et udtryk for, at det er et emne, der dels har nyhedsværdi, at 

det er værd at uddybe i temanumre og dels at det interesserer læserne nok til, at de reagerer på 

emnet. De mange forskellige genrer, der er i spil viser også, at emnet formodes at have 

interesse for læserne. 

3.2.2 Aktører 

Aktørerne i en diskursorden kan være dem, der er afsender af kommunikationen, det kan være 

modtagere eller det kan være de aktører, som repræsenteres i budskabet (Fairclough 2008:35- 

36). En undersøgelse viser, at læserne af Bibliotekspressen fortrinsvist er ansat på et 

folkebibliotek, en anden relativt stor gruppe er de statsansatte og endelig er ca. en tredjedel 

enten ansat privat eller andre steder (DG Media 2007). 

Afsenderne af de udvalgte artikler blev talt op i grupper, efter om de er bibliotekarer ansat i 

biblioteker, bibliotekarer ansat i det private erhvervsliv eller andre steder, om de er fra 

Bibliotekarforbundet, fra andre biblioteksfaglige kredse (det kan f.eks. være IFLA eller 

Biblioteksstyrelsen), fra Danmarks Biblioteksskole, eller om de hører til uden for miljøet. 

Afsendere er dem, der primært taler i artiklen, hvis en folkebibliotekar udtaler sig i en 

nyhedsreportage, er det denne, ikke journalisten, der er afsenderen. 

Aktør Afsender Omhandler 

Danmarks Biblioteksskole 20 29 

Bibliotekar ansat i bibliotek 28 74 

Bibliotekar ansat privat eller andet 9 46 

BF 28 X 

Biblioteksfagligt miljø 19 X 

Udefra 17 X 

Tabel 1: Aktører 

36


Som man kan se af skemaet, er det især BF og bibliotekarer, der arbejder på et bibliotek, der er 

den store gruppe af afsendere. Gruppen af afsendere udefra består mestendels af 

arbejdsmarkedet, forskellige samfundsforskere og politikere. Der er en tendens til, at man især 

de seneste år har fået flere uden for biblioteksmiljøet til at kigge på bibliotekarfaget med kritiske 

øjne, for at få et billede af bibliotekarernes image og kompetencer fra nogle uden for miljøet. 

Kigger man på hvem artiklerne omhandler, er det bibliotekarerne ansat i biblioteker, der er den 

helt dominerende gruppe. At både denne gruppe og bibliotekarerne ansat i andre stillinger er så 

høj, skyldes at mange af artiklerne omhandler udvikling i bibliotekarfaget generelt og i disse 

tilfælde er begge grupper registreret som aktører. De tre sidste grupper er ikke talt med her, 

fordi det relevante i denne uddannelse er at artiklerne handler om faglighed, ikke f.eks. om 

fagforbundet. 

Analysen her viser, at de mest aktive bidragsydere til debatten om faglighed i Bibliotekspressen 

er Bibliotekarforbundet og bibliotekarerne ansat på folke- eller forskningsbiblioteker. Det vil sige 

at det er dem, der primært er med til at producere og reproducere diskurserne om emnet. 

Italesættelsen af faglighed især kommer indefra, fra fagudøvere, fra biblioteksinstitutioner som 

ansættelsessteder, og fra det faglige miljø. Det er altså disse aktører, som blander sig i 

debatten og som bliver hørt. Gruppen af indlæg udefra og fra bibliotekarer i utraditionelle 

stillinger udgør knap en fjerdedel og er dermed også en væsentlig meningstilkendegiver. 

3.3 Intertekstuel og interdiskursiv analyse 

(se bilag 6) 

Enhver tekst eller et hvert diskursfragment, har sin plads i en intertekstuel sammenhæng. 

Den intertekstuelle analyse handler om, hvordan artiklerne internt hænger sammen og hvordan 

de referer til hinanden internt og til den sociale praksis udenfor. Ved at se på, hvordan teksterne 

trækker på tidligere meningsdannelser og blander de forskellige diskurser, kan man undersøge, 

hvordan diskurser reproduceres og forandres. Interdiskursiv analyse er en del af den 

intertekstuelle analyse og viser hvorledes diskurserne dannes, bruges og sammenblandes og 

derved hvordan mening dannes (Jørgensen og Phillips 1999:84ff.). 

3.3.1 Kompetencediskursen 

Kompetencer er besiddelse af kundskaber og færdigheder på et bestemt område, dels er det 

udtryk for en potentielt udviklet evne eller funktion og dels for en præstation, altså udførelsen i 

praksis (Den Store Danske 2009). Diskursen handler altså om, hvad man skal have af faglige 

kundskaber, kvalifikationer, viden og praktiske rutiner, for at kunne varetage faget. Det gælder 

37


både, hvad man kan forvente af nyuddannede bibliotekarer, men også hvordan man 

videreuddanner bibliotekarer til at kunne håndtere samfundets nye krav og ønsker til biblioteket. 

(Se i øvrigt Johannsen 2003 for en yderligere diskussion af kernekompetencer). 84 artikler har 

kompetencer som tema i større eller mindre grad. 

Den mest fremtrædende diskussion i temaet er om kernekompetencer. Kernekompetencerne 

ses som essensen i hele faget og begrebet er derfor vigtigt for meningsdannelsen om faglighed. 

Det danner grundlag for hvem, der hører med til den gruppe, der kaldes bibliotekarer: 

”…hvis de pågældende oplever, at de grundlæggende kompetencer er de samme, og at de 

derfor også hører hjemme i et fagligt fællesskab…” (Nyeng 2002). 

Netop derfor er denne centrale diskurs også arena for flere konkurrerende definitioner. Næsten 

alle 84 artikler refererer direkte eller indirekte til kernekompetencer – eller kerneydelser, 

grundydelser, traditionelle fagdyder, eller klassiske opgaver, som de også benævnes. Der 

tegner sig et billede af tre overordnede artikulationer af kernekompetencer, nemlig: 

bibliotekariske kernekompetencer, kulturelle kernekompetencer og informationsvidenskabelige 

kernekompetencer. Men de tre forbindes på forskellige måder. 20 tekster referer til mellem tre 

og fem såkaldte kernekompetencer nemlig: Indsamling, lagring, systematisering, genfinding og 

formidling (f.eks.: Lauersen 1995; Nyeng 2002). Disse ses af størstedelen som de 

bibliotekariske kompetencer, men begrebet er tilsyneladende ikke klart defineret. Nogle aktører 

italesætter nogle helt anderledes kernekompetencer: 

”Bibliotekarernes kernekompetencer – seriøsitet og saglighed – at skabe orden i kaos...” 

(Brynskov 2007). Mens andre forsøger at forankre nye kompetencer i de kendte f. eks: 

”Essensen af bibliotekarfaget er administration af information: Indsamling, lagring, 

systematisering, genfinding og formidling … der sker en forskydning i arbejdet med information 

mod udvælgelse, værdiforøgelse, rådgivning – nyttiggørelse.” (Lauersen 1995). 

Således forsøges det at udvide diskursen, men som en reartikulering af noget accepteret. 

Ud over de bibliotekariske kernekompetencer er der også en kamp om, hvorvidt 

kulturkompetencerne og/eller informationskompetencerne er de vigtigste for faget og om de 

hører med til kernekompetencerne. Nogle mener, at der skal vælges mellem informations- og 

kulturkompetencer: 

”Kernekompetencen at søge informationer og formidling af denne kompetence … er det 

vigtigste, og måske eneste, bibliotekaren bør bruge tid på.” (Dybdal og Mygind 2003), eller: 

”…er den vigtigste ballast de bibliotekarer, der skal ud at erobre nye arbejdsområder, har med, 

kulturel. Der er andre der er mindst lige så gode som teknikere…” (Munch 1999). 

De fleste, der tæller disse kompetencer med til kernekompetencerne mener dog at: 

38


”… skellet mellem informationsformidling og kulturformidling kunstigt…” (Nyeng 1995c). 

Endnu andre finder det vigtigt at skelne mellem de bibliotekariske kompetencer som 

kernekompetencerne, og informations- og kulturkompetencer, der ses som en måde at tone sin 

profil på (Mønsted 2008c). 

Hvor mange refererer til de klassiske kernekompetencer, mener flere også, at det er vigtigt, at 

man ikke kun holder fast i de traditionelle, men også udvikler nye kernekompetencer, f.eks. 

undervisning og pædagogik (Kragh-Nielsen 1999). Kernekompetencer er ikke det eneste 

bibliotekarerne skal kunne, det er alle enige om, men det er det, der gør bibliotekarfaget unikt: 

”...gælder om at holde fast i og udvikle alt det, der er unikt for netop deres profession, og 

kombinere det med andre kompetencer...” (Nyeng 2002). 

Selvom der således tydeligt foregår en refleksion over, og en kamp om at definere, 

kernekompetencer, er der alligevel mange, der henviser til kernekompetencer, som noget 

selvfølgeligt, uden præcisering af, hvad de mener disse indebærer. 

Når der i ovenstående definition af kompetence skelnes mellem potentiale og præstation, viser 

det en dialektik mellem teori og praksis i udførelsen af arbejdet. Debatten italesætter, hvorvidt 

faget grundlæggende kræver praktiske færdigheder eller teoretisk viden. Diskussionen er en del 

af en bredere akademiseringsdiskurs, der omhandler den akademiseringsproces, som 

bibliotekarfaget (og andre fag) har gennemgået og en bredere samfundsmæssig tendens mod 

”ekspertsamfundet” (Qvortrup 2004:282-283), der kræver specialiteter og eksperter på snart alle 

vidensområder. 

Praksisorientering er ofte udtalt af aktører, der er funderet i en mere traditionel 

biblioteksinstitution. Her mener man, at måden at lære faget på, er via det praktiske arbejde 

som bibliotekarerne udfører (f.eks. Madsen 1998). Her gives ofte udtryk for en instrumentel 

tilgang, hvor bibliotekarfaget ses som et håndværk, og hvor f.eks. 

”…materialepleje og personlige brugerekspeditioner…” (Brücker og Høy 2003), ses som 

”grundarbejdet” (Ibid.). Teoriorienteringen er en del af en generel uddannelses- og 

professionaliseringsdiskurs, hvor en videnskabelig opkvalificering af faget ses som nødvendig. 

Her ses den instrumentelle tilgang til faget som noget negativt: 

”…håndværksmetaforen har i sandhed længe været en hindring for at løfte det traditionelle 

bibliotekarfag ind i en ny tidsalder.” (Pedersen 1999). Man mener, at den videnskabelige basis 

er det, der binder faget sammen og at det praktiske, som varierer fra sted til sted, må tillæres på 

den aktuelle arbejdsplads (Jensen 1998b). 

39


Holdninger til teori og praksis er tæt knyttet til holdninger til bibliotekaruddannelsen. Der er på 

området delte meninger om, hvor tæt tilhørsforholdet til bibliotekssektoren og måske særligt 

folkebibliotekssektoren, Biblioteksskolen bør være. De, der forsøger at knytte uddannelsen til 

bibliotekssektoren, benytter sig ofte af praksisargumentet og mener, at uddannelsen skal 

bruges til at kvalificere de studerende til at arbejde på et bibliotek. Benyttes teoriorienteringen i 

denne sammenhæng, er det ofte med henvisning til, at det teoretiske grundlag skal give de 

studerende bibliotekariske kompetencer (jf. ovenstående om kernekompetencer), altså en 

udformning af uddannelsen, der kunne minde om professionsbachelorer, de praksisnære 

uddannelser, hvor de studerende får et teoretisk grundlag for at udøve funktioner og fungere 

selvstændigt inden for det professionsområde, som uddannelsen sigter mod 

(Undervisningsministeriet 2001). 

Den modsatte holdning kommer til udtryk hos de, der ønsker at nedlægge bibliotek DB- 

uddannelsen og kun udbyde kandidatuddannelsen (f.eks. Arvin 2001). Her er holdningen ofte, 

at man ikke kan akademisere uddannelsen halvt og på én gang være en mellemlang og en 

videregående uddannelse. Desuden ser flere det som et plus for uddannelsen at blive 

kombineret med andre fagområder, og at samarbejde med andre universitetsmiljøer er 

kærkomment og nødvendigt (Nyeng 1994). 

Både diskussionen om kernekompetencer og om praksis og teori kan ses i sammenhæng med 

Specialisering. Diskussionen står mellem, hvorvidt bibliotekarer er og bør være generalister, 

der ved lidt om alt, eller specialister, der kombinerer deres bibliotekariske kernekompetencer 

med specialiseret viden i enkelte områder – det man kunne kalde bindestregs-bibliotekaren. En 

sidste mulighed er, at bibliotekarer er specialiserede generalister, der behersker en 

metavidenskab; viden om viden. Det er blevet mere nødvendigt for faget at komme med en klar 

profil af, hvad bibliotekarfaget egentlig er: 

”…den diffuse og brede udlægning hvor »bibliotekarfaget er så mange ting,« ikke duer 

længere.” (Nyeng 1995c). Artiklen ”Fra kvalificeret overfladiskhed til specialiseret ubrugelighed” 

(Madsen 1998) italesætter netop den bekymring, som flere deler, om overgangen til 

universitetsuddannelse vil betyde en specialisering af faget. Men specialisering ses også som 

forskellen mellem bibliotekar DB og cand.scient.bibl: 

”…det er oplagt at betragte bibliotekaruddannelsen som en generalistuddannelse, hvor man 

efterfølgende gennem erhvervelse af en kandidatgrad eller en mastergrad specialiserer de 

bibliotekariske kompetencer efter interesser og relevans” (Christiansen 2005). Og meget af 

debatten om akademisering og specialisering bunder måske i virkeligheden i, at man i titlen 

bibliotekar ikke kan skelne mellem, om der er tale om en lang eller kort uddannelse. 

40


Den fremherskende diskurs, at bibliotekarfagets kernekompetencer er indsamling, lagring, 

systematisering, genfinding og formidling, bliver altså udfordret af diskurser, som vægter 

undervisnings- eller IT og ITK-kompetencer, og forskellige andre sociale og personlige 

kompetencer, og der forsøges at trække grænser mellem, hvad der er grundlæggende for 

fagligheden, hvad der er specialisering og hvad der ligger uden for faget. Fra et fagligt 

synspunkt ændrer kompetencetankegangen også forståelsen af de andre områder af 

fagligheden i bibliotekarfaget. Hvis man f.eks. udvider grundkompetencerne til også at omfatte 

brugerundervisning, så indvirker det på bibliotekarernes identifikation med faget, på de 

arbejdsopgaver de kan varetage, på den måde de bliver opfattet af samfundet og samtidig får 

faget nye grænser til andre fag, det kræver nye uddannelsesmuligheder, nyt teoretisk grundlag 

og meget andet. Så hvis man kan få italesat undervisning som en kernekompetence, og få de 

aktører, der deltager i den diskursive praksis til at godtage denne definition, er man altså godt 

på vej til at udvide fagets grænser. Således kan begreberne bruges til at til at begrænse, 

udvide, eller fastholde det faglige indhold, alt efter afsenderes strategi. 

Udviklingen i diskursen synes især at være tilknyttet den informationstekniske udvikling og 

bibliotekarernes fokus rettes mod informationsformidlingskompetencer, hvorfor de mere 

kulturformidlingsorienterede prøver at sætte fokus på dette område. Dog er 

informationsspecialisterne de dominerende i diskursen. I slutningen af perioden kommer de 

mere generelle bibliotekariske kompetencer i fornyet fokus og efter at diskursen har været 

præget af specialiseringsdiskurs, bliver den igen mere fokuseret på at samle de forskellige 

retninger under de bibliotekariske kernekompetencer. 

3.3.2 Funktionsdiskursen 

Med funktion menes de arbejdsmæssige funktioner, som en uddannet bibliotekar, kan varetage. 

Diskursen italesætter det arbejdsmarkedet og de beskæftigelsesområder man ønsker og 

mener, at bibliotekarer skal arbejde inden for. Det er debatten om, hvilke stillinger man kan 

besætte - er det f.eks. kun bibliotekarstillinger, eller kan bibliotekarerne med deres 

uddannelsesmæssige kompetencer bestride andre jobs og hvor går grænserne? 

Funktionsdiskursen hænger i høj grad sammen med kompetencediskursen, fordi det handler 

om i hvilke funktioner, man kan bruge fagets specifikke kompetencer. Det bliver således en 

debat om faggrænser, stillingsbetegnelser og eksempler på konkrete arbejdsopgaver, men 

også om lønninger og udvikling af karrieremuligheder. 67 artikler i det empiriske materiale 

benytter sig af funktionsdiskursen. 

41


Den dominerende debat i diskursen handler om stillingsbetegnelser. Betegnelsen ’bibliotekar’ 

synes i stigende grad at blive udfordret af andre betegnelser. Diskussionen handler især om 

bibliotekarfagets tilhørsforhold til biblioteket som institution og om det rimelige i, at ens faglige 

betegnelse defineres af den institution/organisation ens fag traditionelt har været ansat på, eller 

om man bør finde en betegnelse, der sigter på den funktion man har eller det arbejdsområde, 

man udfører. Man finder flere meningstilkendegivelser om, at bibliotekaren skal løsrives fra den 

stærke tilknytning til biblioteket: 

”Derudover er der det budskab, at vi skal rive os fra koblingen til biblioteket som en institution. 

Rammerne er blevet anderledes.” (Pinz 1999b). Den holdning munder ud i forskellige forslag til 

alternative stillingsbetegnelser for bibliotekarer. De mere kulturorienterede er f.eks.: researcher, 

kommunikationsmedarbejder, kulturformidler (Brand 2007a), mens de 

informationsvidenskabeligt orienterede er: navigatør, konsulent, formidler, rådgiver og mægler 

(Søderberg 1994). Den alternative betegnelse, der synes at have vundet størst 

gennemslagskraft og bliver brugt mest er dog ’informationsspecialist’, som netop beskriver et 

domæne, man potentielt kan arbejde inden for. Flere mener, at bibliotekartitlen er et handikap, 

som vil forhindre mange i at få de mere informationsvidenskabelige job (f.eks.: Søderberg 1994; 

Nyeng 1996b). Det er altså et udtryk for, at de reelle kompetencer, som de 

bibliotekaruddannede har, ikke kommer til udtryk i bibliotekartitlen og at denne derfor må 

ændres, så den svarer til det, bibliotekarerne reelt laver: 

”Derfor må selve stillingsbetegnelsen revideres samtidig med at de reelle opgaver ændrer sig.” 

(Nyeng 1996b). Den modsatte holdning finder man hos dem, der mener, at lige meget hvad 

man kalder sig, så er kompetencerne de samme. Her mener man, at man i stedet bør få 

omverdenen til at forstå, at bibliotekarbegrebet har udvidet sig (Nyeng 1997). Det er altså 

spørgsmålet, om man skal ændre titlen til noget der bedre betegner fagets nutidige 

arbejdsopgaver og kompetencer, eller om man skal beholde titlen, hvori der ligger en allerede 

etableret identitet, indhold og faglig stolthed og få omverdenen og ikke mindst potentielle 

arbejdsgivere til at forstå, hvad en moderne bibliotekar kan. Måske er bibliotekarfaget en stærk 

identitet indadtil for folk som er socialiseret ind i faget via uddannelse eller tilhørsforhold til 

institutionen, men fra personer udenfor biblioteksmiljøet, rådes der næsten entydigt til at stryge 

betegnelsen bibliotekar, hvis man vil betragtes som et fag, der ikke bare arbejder med bøger 

(f.eks.: Mønsted 2008a; Brynskov 2007). 

De mange forsøg på at definere, hvad en bibliotekar kan varetage af opgaver, er oftest 

eksemplificeret via specialiseringer. Det er gerne bibliotekarer i traditionelle stillinger, som 

beskæftiger sig med noget utraditionelt, eller i helt andre stillinger, ofte knyttet til erhvervslivet, 

42


der fortæller, hvorledes deres praktiske arbejdsopgaver ikke ligner de typiske bibliotekariske 

opgaver. 

Stillingsbetegnelser hænger tæt sammen med beskæftigelsesområder. Det handler i korte 

træk om, hvor man arbejder; og især ses et skel mellem, om man arbejder i det private 

erhvervsliv eller om man arbejder i en offentlig organisation. Da bibliotekarer typisk har arbejdet 

på biblioteket og først i de seneste årtier i stigende grad bliver ansat i det private erhvervsliv (og 

der ofte også som bibliotekarer), er det typisk at artikler om beskæftigelsesdiskursen, handler 

om hvor bibliotekarer er beskæftiget, når de ikke arbejder på biblioteker. Den strategiske 

beskæftigelsesudvikling, altså hvor Bibliotekarforbundet bevidst promoverer bibliotekarer til nye 

arbejdsmarkeder, er oftest rettet mod det private arbejdsmarked, og især de 

informationsvidenskabelige stillinger (f.eks.: Nyeng 1995a; Pinz 1999b; Mønsted 2008b). At det 

private arbejdsmarked således er blevet mere åbent for bibliotekarer via 

informationsteknologien, akademiseringen og professionaliseringen, udfordrer fagets grænser 

og stiller krav til nye kompetencer, kvalifikationer og identitet. Bibliotekarfaget er opstået i et 

offentligt rum og har identificeret sig med og legitimeret sin eksistens i at tjene dette. De nye 

stillinger skal i højere grad legitimeres ved deres teoretiske kompetencer (jf. diskussionen om 

teori og praksis i afsnit 3.3.1). 

I takt med at arbejdsmarkedet åbner nye muligheder for bibliotekarerne, åbner bibliotekerne 

også op for andre faggrupper. I forhold til disse faggrupper artikuleres bibliotekarens opgaver og 

beskæftigelsesområder mere snævert omkring bibliotekariske kernekompetencer: 

”…bibliotekarerne skal have tid til at koncentrere sig om de bibliotekariske opgaver…” (Æbelø 

2008a). Her kan man se, at bibliotekarens funktion afgrænses i sammenligningen med andre 

faggrupper og de forskellige fags kompetencer træder tydeligere frem: 

”Den kommunikationskonsulent, vi har nu, arbejder på det strategiske niveau. Før var det kun 

på det operationelle niveau … Det kræver folk, som har en topprofessionel viden om de ting” 

(Ibid.). 

Derfor er et væsentligt aspekt af diskursen om bibliotekarernes funktion også autonomi. 

Begrebet italesætter holdninger til andre fag, konkurrence eller samarbejde og fastholdelse af 

faggrænser eller mere flydende grænser, hvor fleksibilitet og alsidighed, er nogle af 

nøgleordene. I mange tilfælde ses tværfagligt samarbejde, konkurrence og de uklare 

faggrænser som noget, der styrker faget, fordi det tvinger bibliotekarerne til at forny sig og 

udvide deres kvalifikationer (f.eks.: Kværndrup 1995; Nyeng 1995a). Faget må tilpasse sig 

arbejdsmarkedet og her er faglig autonomi ikke vejen frem: 

”Sådan som samfundet er skruet sammen, nytter det ikke noget at klynge sig blindt til 

eksisterende faggrænser og forsøge at manøvrere andre af banen.” (Nyeng 1996a). 

43


I den forbindelse ses muligheden for at kombinere biblioteksuddannelsen med en bachelor- 

eller kandidatuddannelse fra en anden uddannelsesinstitution som en mulighed for, at 

bibliotekarer kan komme i betragtning til nye arbejdsområder, men bindestregs-bibliotekaren er 

der også brug for på bibliotekerne (Christiansen 2005; Lerche 2008a). Denne specialisering af 

uddannelsen tiltaler dog ikke alle, f.eks. siger rektor på Danmarks Biblioteksskole: 

”…at skolen derfor satser på nogle helt centrale kernekompetencer. Vil man noget andet, så må 

man ansætte andre faggrupper.” (Lerche 2008b). Denne holdning kan ses som en tilskyndelse 

til at opretholde fagets autonomi, ved at dygtiggøre sig på afgrænsede områder. For i 

forbindelse med at nye arbejdsmarkeder åbner sig for bibliotekarerne, åbner traditionelle 

bibliotekarstillinger sig også for andre faggrupper. Men det kan også ses som en holdning om, 

at bibliotekarers kompetencer skal være de snævert biblioteksfaglige kompetencer (beskrevet i 

afsnit 3.3.1). 

Funktionsdiskursen handler altså om bibliotekarens arbejdsmæssige funktioner. Professionens 

navn synes at være det store stridspunkt i funktionsdiskursen, fordi den betegner et 

tilhørsforhold til en institution og ikke de funktioner og kompetencer som bibliotekarerne 

besidder. Bibliotekartitlen er stærkt knyttet til biblioteket som institution og udvikling af 

traditionelle biblioteksstillinger er det toneangivende emne, men det udfordres af de artikler, der 

forsøger at legitimere bibliotekarernes eksistens som fag uafhængigt af bibliotekerne. Dog er 

bibliotekarfunktionen knyttet til en stærk fagidentitet og for mange en faglig stolthed, og mange 

mener, at en bibliotekar er en bibliotekar, uanset hvad de kalder sig. Denne mere traditionelle 

tilgang til faget benytter sig ofte af en historisk diskurs til at legitimere bibliotekarprofessionen. 

Mens dem, der helst ser bibliotekarfunktionen løsrevet fra biblioteket, ofte bruger en 

markedsdiskurs, hvor faget må ændre sig efter arbejdsmarkedets krav, og hvor f.eks. lønforhold 

og konkurrence med andre faggrupper er en del funktionsdiskursen. Desuden er diskursen 

influeret af en akademiserings- og professionsudviklingsdiskurs. Der synes at være en udvikling 

mod at de, der vil arbejde i det private erhvervsliv, fjerner sig mere og mere fra definitionen af 

den traditionelle bibliotekarfunktion. 

3.3.3 Identifikationsdiskursen 

Identifikation er et udtryk for menneskers ubevidste overtagelse af værdier, holdninger og 

meninger, så de bliver en del af vedkommendes personlighed og selvopfattelse (Den Store 

Danske 2009). Set på denne måde er identifikation en del af den socialisering, der sker af faget 

i forbindelse med f.eks. uddannelse og udførelse af et erhverv. Diskursen handler altså om, i 

hvor høj grad de mennesker, der arbejder i faget, kan identificere sig med faget. 55 artikler 

benytter sig af identifikationsdiskursen. 

44


Diskursen er især præget af en debat om fagets etik og grundlæggende værdier. Helt 

centralt står identifikationen med biblioteket og fagets historiske baggrund og forankringen i den 

demokratiske oplysningstradition: 

”At bibliotekerne og de øvrige samfundsinstitutioner i det informationsteknologiske samfund står 

fast på et værdigrundlag, som bygger på lighed, demokrati, ytringsfrihed og oplysning…” 

(Nyeng 1995b). Mens udfordrerne af denne diskurs mener, at netop folkeoplysningsbegrebet 

som en del af bibliotekarernes identitet, tilhører en anden samfundsorden, det industrielle 

samfund, og at dette identitetsgrundlag ikke længere er gyldigt i dagens samfund (Krøgh 1994). 

Dog ses det i mange tilfælde, at man prøver at forbinde bibliotekarernes nye roller til demokrati- 

tanken, hvor bibliotekarens rolle er at sikre alle fri og lige ret til informationer (Sørensen 1998). 

Og i mange tilfælde påpeges bibliotekarens samfundsmæssige engagement og humanistiske 

grundsyn som en væsentlig værdi (Nyeng 1994). 

Historiciteten vejer under alle omstændigheder tungt i bibliotekarernes bevidsthed om deres 

fag, hvad enten man tager afstand fra den eller er stolt over den, så er ”de gamle dyder” og især 

”det traditionelle”, eksempler på ord, der ofte sættes i forbindelse med den bibliotekariske 

identitet. Et af de etiske aspekter, der fremhæves allermest ved det traditionelle værdigrundlag, 

er neutraliteten. At bibliotekaren i tidligere tider skulle være neutral og objektiv i sin formidling og 

ikke selv komme med holdninger eller meninger, er noget af det, langt de fleste vil gøre op med 

(Pedersen 1999). Man mener, at brugerorienteringen, altså det at sætte brugerens behov i 

centrum, er det nye værdigrundlag for bibliotekarerne. ’Hjælp til selvhjælp’ er devisen. Og i den 

forbindelse skal bibliotekarerne være subjektive og foretage vurderinger for lånerne (Pinz 

1999b). 

En stor del af artiklerne omhandler også bibliotekarernes Personlighed, altså hvilke type 

mennesker der bliver bibliotekarer og hvilke menneskelige kvaliteter de bør have. Her ses 

bibliotekarer traditionelt som ydmyge og stille typer. De ord der forbindes med fornyelse af 

bibliotekarfaget, er personlige kvaliteter som: kreativitet, fantasi, fordomsfrihed og lydhørhed, 

udadvendthed og en mere offensiv eller aggressiv natur. Flere mener altså, at de der bliver 

bibliotekarer ikke har disse personlige træk (Lerche 2008a). 

At bibliotekarer ikke er et kreativt folkefærd understeges også af en cand.mag i 

litteraturvidenskab, der er ansat på et bibliotek – hvor hun mener, at bibliotekarerne er lettede 

over at give de kreative arrangementer fra sig (Æbelø 2008b). Bibliotekarers typiske 

personlighed hænger altså sammen med bibliotekarernes værdier og etiske grundlag, hvor man 

er værdineutral og apolitisk, og man kan spore en holdning til, at det er en bestemt type 

mennesker, der bliver bibliotekarer: 

45


”de stille piger i klassen … Men typer der gerne vil buldre, larme og snakke meget, de hører 

ikke til på et bibliotek…” (Herman 2003c). 

Flere artikler diskuterer bibliotekarernes rolle og bibliotekarernes nye rolle. Rollebegrebet er 

vigtigt i identifikationsdiskursen fordi det handler om, hvorvidt den enkelte kan identificere sig 

med de roller, man skal agere i som bibliotekar. Mange bibliotekarer kan f.eks. ikke genkende 

sig selv i rollen som information-brokers eller knowledge managers, fordi de ikke ved, hvad det 

indebærer eller ikke kan genkende deres egne værdier og holdninger i disse udtryk (Nyeng 

1999a). Mange identificerer sig stærkt med den traditionelle bibliotekarrolle. Det er den typiske 

rolle, hvor en bibliotekar er en, der finder og formidler bøger til lånerne og bibliotekarerne ser i 

den forbindelse ofte deres roller som folkeoplysere og kvalitetsbevidste kulturformidlere. Disse 

kan ofte ikke identificere sig med de nye roller, som bliver promoveret af BF: 

”BF’s nye bibliotekartype er ikke folkeoplyser (…) det var alligevel forbavsende for en gammel 

kulturarbejder at læse sin fagforenings tanker om »privat praksis«-virksomhed.” (Munch 1999). 

Men langt de fleste ser dette brud med folkeoplyserrollen som nødvendigt. Budene på nye roller 

er lang: rådgiver, vejleder, lærer, navigatør, fremtidsagent, informationsspecialist, konsulent, 

brobygger er nogle eksempler og langt de fleste italesætter bibliotekarens nye rolle som 

mellemled mellem informationsteknologi og bruger eller som mellemled mellem forskellige fag 

og samfundslag. De nye bibliotekarroller er altså langt hen ad vejen præget af 

informationsteknologien og at bibliotekarerne opgiver servicerollen, og går fra at være 

ekspedient til at være guide (Jensen 1998b). Mange artikler nævner således disse nye roller, 

men uden at tage stilling til hvad de indeholder og indebærer for bibliotekarernes identitet. For 

de fleste synes det vigtigste at være, at bibliotekarerne er forandringsparate, og at man er villig 

til at fraskrive sig den traditionelle bibliotekarrolle, der opfattes som døende: 

”…I er enten på vej mod ingen eller helt nye, større roller…” ( Schade 1999a). 

Identifikationsdiskursen italesætter faglighedens indhold på det personlige plan. Det handler om 

personlige holdninger og værdier og hvad bibliotekarernes grunde til at udøve deres fag er. 

Fagets etiske grundlag er for de fleste stadig, at man skal sikre fri og lige adgang til 

informationer for alle borgere. Imidlertid synes begreber som folkeoplysning og dannelse, som 

normalt kobles til denne demokratidiskurs, at være på vej ud. Bibliotekarerne stiller sig ofte på 

de svages side, f.eks. med at hjælpe B-holdet. Men hvor det før hed dannelse, hedder det nu i 

højere grad uddannelse. Og hvor det før var bibliotekaren, der foretog kvalitetsvalget, uden om 

brugeren, bliver det nu i højere grad sådan, at bibliotekaren skal lære brugeren at skelne 

mellem kvalitet og ikke-kvalitet. Dette betyder også et større fokus på den enkelte bruger. At stå 

46


til rådighed for den enkelte bruger og vejlede og rådgive ham i informationssøgningen, bliver det 

centrale. Man er altså ikke længere statens redskab til folkeoplysning, men borgerens 

sparringspartner når det handler om uddannelse og interesser. I den forbindelse bliver der også 

gjort oprør mod den gamle neutralitets og objektivitets tilgang til formidlingen. Diskussionen om 

fagets etik og værdier retter sig mod en legitimeringsdiskurs, hvor man indadtil legitimerer, at 

det er et værdifuldt og nødvendigt arbejde man udfører. 

I løbet af perioden, bliver der sat større fokus på bibliotekarens personlighed og personlige 

kvaliteter, og man opfordrer standen til at være mere udadvendt og kreativ og turde træde i 

karakter, men holdningen hos det omgivende samfund er, at bibliotekarfaget tiltrækker de mere 

tilbageholdende typer. Den mere udfarende personlighed hænger også sammen med de nye 

roller, man ser for bibliotekarfaget. De skal være mellemmænd og brobyggere, og offensivt 

tilbyde deres hjælp. Identifikationsdiskursen hænger tæt sammen med bibliotekets historie og 

grundlag som institution. I løbet af undersøgelsesperioden synes tendensen at være, at man 

bevæger sig længere og længere væk fra det ideologiske og samfundsnyttige grundlag og mere 

over i mod brugerorienteringen og et mere subjektivt nyttebegreb. 

3.3.4 Statusdiskursen 

Temaet henviser til social status, især faggruppens placering i samfundets sociale lagdeling. 

Den erhvervsmæssige position og stillingsbetegnelsernes sociale prestige giver en bestemt 

placering i de sociale statusgrupper. Forskellene mellem statusgrupperne synliggøres gennem 

forskellige i f.eks. løn eller samfundsanerkendelse (Den Store Danske 2009). 39 artikler bruger 

statusdiskursen i mere eller mindre grad. 

Statusdiskursen har debatten om image som et af sine væsentligste emner. Det knytter an til 

det image og omdømme som bibliotekarer har i omverden, for, som det nævnes flere steder, er 

det ikke godt nok, at standen internt ved, hvad de kan og hvem de er, det skal også vises 

udadtil. Imagediskursen handler om samfundets opfattelse af bibliotekaren: 

”- Alligevel svarer ni ud af ti procent af alle gymnasieelever, at en bibliotekar er én, der finder 

bøger på et bibliotek…” ( Brynskov 2007). Mange forbinder bibliotekaren med ’knold i nakken’ 

og hvor nogle artikler omtaler dette med selvironi, tager andre afstand fra, at bibliotekaren er 

med til at opretholde et forkert billede: 

”- Bibliotekarer er selv med til at skabe det fastlåste image. Ved hele tiden at tale om myten, er 

vi med til at skabe den.” (Brand 2007a). Mange især uden for biblioteksmiljøet mener at: 

”en oplagt løsning på imageproblemet kunne være at smide navnet bibliotekar i nærmeste 

skraldespand” (Brynskov 2007). Mens den interne debat, ser mangel på synlighed, ikke navnet, 

som et problem: 

47


”Men at der kastes vrag på en stillingsbetegnelse blot fordi bibliotekarernes image i 

offentligheden er for snævert, støvet eller kuldslået, synes der dog ikke at være stemning for” 

(Nyeng 1997). 

Image handler også om faglig stolthed og om hvor i samfundets hierarki man bliver placeret: 

”…har været i situationer, »hvor jeg ikke gad sige, hvad jeg var«. Hun siger, at det ikke er så 

smart at være bibliotekar som for eksempel journalist…” (Herman 2005a). 

Anerkendelse er et andet centralt motiv i denne diskurs. Det at blive anerkendt og respekteret 

som fag og som en profession, der laver et stykke værdifuldt og nødvendigt arbejde. At 

politikere og offentlige rapporter ofte ikke nævner bibliotekarerne i løsningen af samfundets 

videns- og informationsproblematikker og -strategier, er et centralt tema i flere tekster: 

”…i så centrale udmeldinger fra landets øverste ledelse – fra regeringen – totalt overser de 

ressourcer der ligger lige for øjnene – at man total glemmer…bibliotekarerne.” (Winding 2003). 

Den politiske offentlighed er altså ét område, hvorfra bibliotekerne gerne vil have anerkendelse, 

et andet er det private erhvervsliv, hvor det især er i forhold til jobskabelse og løn man ønsker at 

få anerkendt faget: 

”Ingen tvivl om, at bibliotekaruddannelsens image, som diskuteres, har indflydelse på 

arbejdsgiverens beslutning omkring den rette ressource.” (Eismark 1997). 

At bibliotekarerne indbyrdes kan enes om at deres fag er vigtigt og bør anerkendes, kan læses i 

adskillige artikler med fraser som: 

”Der er brug for os…” (Nyeng 1999b), ”Samfundet har brug for os – virksomhederne har brug 

for os.” (Bergmann og Lauersen 2003). 

Dette er nærmest et mantra inden for statusdiskursen, som bliver slået fast med jævne 

mellemrum. 

Løsningen på imageproblemet synes at være markedsføring. Hvor det i starten af diskursen 

handler om at synliggøre faget og øge kendskabet til det, bliver ’branding’ i løbet af 2000’erne et 

modeord. Her forsøger man at markedsføre faget som et varemærke (Bergmann og Lauersen 

2003) og iværksætter forskellige mere eller mindre vellykkede kampagner for at give 

bibliotekarfaget et imageløft hos virksomhederne og få vigtigheden af professionen og 

biblioteket til at blive synlig hos politikerne. 

Diskursen benytter sig i høj grad af en legitimeringsdiskurs, hvor image bliver kædet sammen 

med samfundets erkendelse af, at der er brug for bibliotekarfaget. For Biblioteksskolen er det 

også vigtigt forbedre imaget for at få rettet op på et dalende optag, hvilket ikke mindst er blevet 

aktuelt med Syddansk Universitets (SDU) oprettelse at en ny bibliotekaruddannelse. Og for 

Bibliotekarforbundet er det vigtigt at tiltrække andre, relaterede faggrupper i fagforeningen. I det 

48


hele taget synes man i tekstmaterialet at kunne spore, at det er blevet vigtigere at blive 

accepteret udenfor biblioteksverdenen og som individ kunne opnå status i kraft af sit arbejde. 

Diskursen benytter sig også til en markeds- og reklamediskurs, hvor det handler om, at sælge 

varen. Man benytter f.eks. slogans og kampagner, og får ofte kommunikationseksperter til at 

kigge på fagets styrker og svagheder. Statusdiskursen er især blevet central i de seneste år. 

3.3.5 Analyse af tekstkorpus på tværs af temaer: 

Som man kan se af ovenstående analyse, bliver de fire overordnede diskurser i den diskursive 

praksis knyttet til andre diskurser, der stammer fra bredere samfundsmæssige tendenser og 

praksisser. 

Debatten om bibliotekarfagligheden synes overordnet at være præget af holdninger til den 

informationsteknologiske udvikling og hvordan denne indvirker på faget og fagets institutioner. 

Reaktionerne på informationsteknologien kan spores i langt de fleste tekster. IT spiller ind på 

alle de fire faglighedsdiskurser, som er karakteriseret ovenfor. Bibliotekarernes kompetencer 

ændres med IT-udviklingen, det gør arbejdsmarkedet også og IT spiller i høj grad ind på 

bibliotekarernes identifikation med faget og på deres status i samfundet. 

”Informationssamfundet år 2000” også kaldet ”Dybkjær-rapporten” (Forskningsministeriet 1994), 

er en rapport, som i forbindelse med IT-udviklingen hyppigt refereres i tekstkorpuset. Rapporten 

bliver centrum for et større antal temaartikler i Bibliotekspressen under navnet ”Info 2000 og 

bibliotekerne” (se f.eks.: Lauersen 1995) og bliver udgangspunkt for en større diskussion om 

fagets udvikling. Rapporten italesætter biblioteket som en potentiel vigtig medspiller i 

informationssamfundet: 

”Det er væsentligt, at bibliotekerne teknisk og uddannelsesmæssigt bliver i stand til at håndtere 

denne udvikling, således at de fortsat kan være rygraden i formidlingen af al offentliggjort 

information til alle borgere.” (Forskningsministeriet 1994, afsnit 19.1). Rapporten legitimerer 

altså på denne måde biblioteket som en nødvendig institution i forbindelse med den 

informationstekniske udvikling i det offentlige. Det viser dels anerkendelse, og italesætter også 

en nødvendig kompetenceudvikling af bibliotekarerne på dette område. Men det er især 

følgende passus fra rapporten, der vinder genklang hos bibliotekarerne: 

” Set ud fra en demokratisk synsvinkel er denne formidlingsfunktion for folkebibliotekerne meget 

vigtig, og folkebibliotekerne har en central rolle i opgaven med at sikre, at danskerne ikke 

opdeles i et informationsteknologisk A- og B-hold.” (Forskningsministeriet 1994, kap. 9). 

Forestillingen om A- og B-holdet løsrives efterhånden helt fra rapporten og udtrykket findes i 

forbindelse med italesættelse af bibliotekarernes kerneopgaver mange år frem i tiden. Det giver 

ny næring til bibliotekarernes legitimitet som dem, der sikrer demokrati, via lige adgang til 

informationer for alle samfundsgrupper. Samtidig bliver det koblet sammen med begreber som 

49


livslang læring og empowermentbegrebet ”hjælp til selvhjælp”, og bruges i den forbindelse dels 

til at italesætte bibliotekarens sociale engagement, som bl.a. den opsøgende bibliotekar, der 

møder brugerne der, hvor de er. Dels bruges det som et argument i debatten om, hvorvidt 

undervisning indgår i bibliotekarens virkeområde. 

Bibliotekarfaget er i høj grad refleksivt, og reagerer på tendenser både fra det offentlige, som 

ovenstående er et eksempel på, og det private erhvervsliv. I den valgte periode kommer en ny 

bibliotekslov i 2000 (Kulturministeriet 2000), hvilket også behandles i flere artikler. Det er især 

lovens ligestilling af materialer, der bruges som en løftestang til at bortmane billedet af 

bibliotekaren som en, der arbejder med bøger, nu hedder det information. Dette fremføres både 

i forbindelse med identifikation, status og funktioner. Når det handler om kompetencer, går 

diskussionen på, hvad denne ligestilling kræver af bibliotekarernes faglige kunnen. 

I løbet af perioden forekommer også flere forskellige offentlige reformer; kommunalreform, 

kvalitetsreform osv. Sammen med skiftende ministre og dermed skiftende politiske holdninger, 

tendenser i det offentlige, forskellige nationale og internationale rapporter, er dette 

omdrejningen for en del af artiklerne, og viser, at bibliotekarernes faglighed er meget rettet mod 

det offentlige og holdninger og tendenser i samfundet. Brugerorientering og markedsgørelse er 

nogle af de diskurser, som kommer fra disse samfundsmæssige tendenser, og som er blevet en 

del af bibliotekarfaglighedens selvfølgeligheder. 

Andre ydre påvirkninger kommer især fra erhvervslivet. Her står ønsket om at udvide 

kendskabet til bibliotekarer, med henblik på at åbne for nye beskæftigelsesområder centralt. 

Holdningsskriftet Til forandring…: Inspiration til udvikling af bibliotekarers nye kompetencer 

(Bibliotekarforbundet 1998), er et eksempel på dette. Hæftet er et led i en kampgane om 

kompetence og beskæftigelsesudvikling og blev sendt til alle fagforbundets medlemmer. I 

samme ombæring fik 5000 virksomheder tilsendt en folder, der promoverede bibliotekarerne 

som potentiel arbejdskraft. Når det private erhvervsliv nævnes som oplagt arbejdsmarked for 

bibliotekarer, er det især i forbindelse med informationsteknologien (Ibid.:5-6). Den store 

interesse i at få det private arbejdsmarkeds øjne op for de bibliotekariske fortrin, kan også ses 

ved adskillige artikler i Bibliotekspressen, hvor bibliotekarer, der arbejder i forskellige 

utraditionelle stillinger, fortæller om deres arbejde og hvordan de kan bruge deres 

bibliotekariske kompetencer i dette arbejde. Desuden er der flere artikler, hvor man får folk fra 

det private erhvervsliv til at udtale sig om bibliotekarfaget. 

Ovennævnte kampagne henvender sig også indad i biblioteksverdenen, og er i den forbindelse 

en kampagne henvendt til bibliotekarerne om udvikling af faglige kompetencer. Her italesættes 

de væsentlige kompetencer for en bibliotekar som: Specialistkompetencer, Bibliotekariske 

50


kompetencer, Akademiske kompetencer og Menneskelige kompetencer (Bibliotekarforbundet 

1998:9-11). Og kompetencediskursen er en af de allermest dominerende i tekstmaterialet, når 

det handler om at definere det faglige indhold i biblioteksprofessionen. 

De interne påvirkninger af faget, har ofte karakter af en mere bevidst udvikling af professionen. 

Og her er det meget ofte tiltag og rapporter eller skrivelser fra Bibliotekarforbundet eller andre 

biblioteksfaglige instanser, der refereres til. BF’s landsmøder, og forskellige tiltag som 

ovenstående holdningsskrift eller andre indsatsområder, er således noget, der i høj grad er med 

til at fostre debatter og indlæg i den faglige diskussion. Eksempler på tiltag, som skaber mange 

tekstproduktioner, er BF’s udviklingspulje, som gives til udviklings- og forsøgsarbejde, med 

henblik på at fremme fagets udvikling og synliggøre bibliotekarprofessionen. Eller 

navnedebatten, både hos Bibliotekarforbundet og Biblioteksskolen, som debatterer som 

bibliotekartitlen er dækkende for faget. 

I løbet af den valgte periode bliver uddannelsesstrukturen på Danmarks Biblioteksskole lagt om 

til en universitetsuddannelse og også denne hændelse bliver udgangspunkt for en række 

artikler om akademiseringen af uddannelsen, som igen hænger sammen med 

professionaliseringen af faget. Uddannelsen og fagligheden er for mange to sider af samme 

sag, for det er fra skolen, at bibliotekarerne får deres teoretiske kompetencer, nogle mener, at 

det er skolen og ikke biblioteket, der skaber fagets fælles identitet og uddannelsen spiller også 

ind på både status og funktioner, hvilket forskellige hvervekampagner er et udtryk for (f.eks. 

Herman 2005b; Brand 2007a). Også publikationer fra Biblioteksskolens forskere og deres 

indlæg på konferencer og møder er i høj grad noget, der refereres til i artiklerne. 

Diskurserne er på den måde i høj grad selvreferentielle, og ikke overraskende er det især 

internt i bibliotekarmiljøet, at de faglige diskurser opstår og reproduceres. Til sidst skal det 

understreges, at debatten om hvad bibliotekartitlen dækker over af fagligt indhold, hverken 

starter eller slutter inden for den valgte periode fra 1994-2008. Som også påpeget i kapitel 2, 

har bibliotekarerne gennem tiden måttet se deres arbejdsområder blive begrænset, udvidet og 

forandret som følge af samfundsmæssige, teknologiske og ideologiske ændringer og idéer. Så 

refleksionen over hvad faget indeholder af værdier og identiteter, er ikke ny. Debatten er 

allerede eksplicit i 1994, og man er bevidst om at samfundsmæssige forandringer gør, at det 

ikke er umiddelbart, hvad bibliotekaren kan og skal rent fagligt. En af de første artikler i 

tekstmaterialet slår med overskriften: ”På sporet af den forvandlede bibliotekarrolle” (Søderberg 

1994), der er en beretning fra et seminar om bibliotekarens rolle i den informationsteknologiske 

udvikling, fast, at dette er et emne, som allerede debatteres i faglige kredse, i dette år, hvor min 

51


analyse tager fat. Og at denne diskussion ikke er i nærheden af at være overstået, kan f.eks. 

ses ved at kigge i Bibliotekspressen fra i år, 2009, hvor artikler, indlæg og debatter om emnet 

fylder en del. 

I det følgende kapitel vil aktørerne og diskurserne blive udfoldet yderligere. Som analysen i 

dette kapitel viste, peges der på nogle diskursive knudepunkter, som involverer visse centrale 

diskurser og aktører, og ud fra disse kriterier, vælges der tekster til en mere dybdegående 

tekstanalyse, hvor de værdier og argumenter, der knyttes til aktører og diskurser både eksplicit 

og implicit vil blive fremanalyseret med henblik på at afdække holdningstilkendegivelser og 

meningsdannelser. 

De diskurser der identificeredes overfor, udgør de områder af debatten, som er helt centrale når 

bibliotekarerne skal definere deres faglighed. I den følgende analyse vil jeg udforske værdierne, 

argumenterne og positionerne i disse diskurser nærmere. 

52


4. MIKROANALYSE 

I dette kapitel fokuseres der på en sproglig og retorisk analyse af udvalgte tekster for at 

afdække diskursernes indhold og aktørernes værdier. Herigennem kan der tegnes et billede af 

de hegemoniske kampe, der foregår om at indholdsbestemme diskurserne. Det kan selvfølgelig 

ikke lade sig gøre at finde tekster, der på én gang italesætter alle diskurser fra alle aktørers 

synspunkter, og som afspejler den tidsmæssige udvikling, derfor kan jeg ikke dække alle 

aspekter i denne mikroanalyse. Jeg har valgt at koncentrere mig om én central artikel, som 

italesætter de fire diskurser, der blev identificeret i kapitel 3, og som har et særligt fokus på 

bibliotekarernes kompetencer, identitet og fagets forandring, som er relevant for de spørgsmål 

jeg stiller i problemformuleringen. Men da denne artikel, som sagt, ikke kan dække hele 

diskursordenen, vil de fremanalyserede værdier blive sammenholdt med det øvrige materiale 

sidst i kapitlet. 

I foregående kapitel har jeg beskrevet diskursernes indhold og præsenteret mange af de 

argumenter og holdninger, der repræsenteres af diskurserne, derfor vil dette kapitel især 

fokusere på diskursernes værdier og aktørernes positioneringer. 

4.1 Diskursknudepunkter 

Mine udvalgskriterier for valg af artikel på dette analyseniveau er, at den er central i forhold til 

de diskursive knudepunkter i diskursordenen (Langer 1997:167). Som det fremgår af analysen i 

kapitel 3, er der nogle kriterier at tage hensyn til, når der skal udvælges tekster, der skal være 

repræsentative for hele det empiriske materiale. Det er således vigtigt at overveje, hvilke 

karakteristika der er centrale, når en tekst skal fungere som eksempel for så stort et materiale: 

• Spredning over tid: Perioden fra 1994 til 2008 indbyder til at se på udviklingen af 

diskurserne over tid. Dette ville imidlertid kræve, at man valgte en række tekster om 

samme diskurs for at se hvordan værdier, argumenter og positioner ændres over tid. Jeg 

har valgt en tekst, der placerer sig knap halvvejs i perioden, men som intertekstuelt 

peger både fremad og bagud i tid, idet den henviser til Bibliotekarforbundets 

holdningsskrift: Til forandring…: Inspiration til udvikling af bibliotekarers nye 

kompetencer (1998), som der også henvises til i en række andre artikler (se bilag 6). 

53


• Aktører: Af de aktører, som er identificeret i debatten om faglighed, er bibliotekarerne, 

der arbejder på biblioteker, Bibliotekarforbundet og Danmarks Biblioteksskole nogle af 

de vigtigste aktører. Det vil sige, at den typiske deltager i debatten om bibliotekarers 

faglighed er én, der bevæger sig inden for denne sektors institutioner, og hvis udsagn 

også handler om disse aktører eller om bibliotekarer, der arbejder udenfor 

bibliotekssektoren. I den valgte artikel er afsenderen dels BF, dels en bibliotekar, som 

arbejder udenfor sektoren (men også har arbejdet i den), og artiklen omhandler både 

bibliotekarer i og udenfor bibliotekerne og Danmarks Biblioteksskole. De vigtigste 

aktørgrupper er altså dækket af artiklen, selv om synspunktet hovedsageligt kommer fra 

én person, der tilhører en gruppe, der er underrepræsenteret i tekstmaterialet. 

• Diskurser: De fire diskurser, som blev identificeret i kapitel 3, skulle gerne være 

repræsenteret i mikroanalysen, således at analysen dækker hele feltet. Den udvalgte 

tekst bruger alle diskurserne, men selvfølgelig i forskelligt omfang. Det er kompetence- 

og identifikationsdiskurserne, der fylder mest i teksten, men også funktionsdiskursen og 

statusdiskursen er repræsenteret, om end sidstnævnte kun er svagt repræsenteret. 

Dette hænger sammen med, at statusdiskursen først for alvor bliver tydelig i 

diskussionen om det faglige indhold fra starten af 2000 og frem. 

4.2 Mikroanalyse af: Fører holdningsskrift til holdningsskift? 

(Bilag 8). 

Artiklen er skrevet af udviklingskonsulent Kirsten Tønnes Pedersen og forholder sig til hæftet: 

Til forandring…: Inspiration til udvikling af bibliotekarers nye kompetencer (Bibliotekarforbundet 

1998). Hæftet er en del af en kampagne, Bibliotekarforbundet lancerede for at opnå 

kompetenceudvikling og beskæftigelsesfremme blandt medlemmer og erhvervsliv. Kampagnen 

skabte en del debat, hvilket kan spores i en række artikler. Overordnet har 

kompetencekampagnen, som også kommer til udtryk i andre tiltag og artikler fra BF, betydet 

meget for bibliotekarernes dialog om faglighed i årene frem. At denne artikel således kommer 

næsten et år efter at holdningsskriftet var sendt på gaden, vidner om, at debatten har haft stor 

indflydelse på fagets meningsdannelse. 

Artiklen tager udgangspunkt i dette holdningsskrift, men opsummerer undervejs bibliotekarernes 

faglighed og profession i forhold til historien og traditionen, såvel som den giver et bud på 

nutidens (1999) og fremtidens bibliotekarprofession. Artiklen forholder sig desuden til en række 

aktører, f.eks. bibliotekarerne, der arbejder på biblioteker og i det private erhvervsliv, til 

54


biblioteksskolen og til BF. Derfor er artiklen interessant at lave en lingvistisk analyse på i forhold 

til det øvrige materiale. 

Artiklen refererer dels holdningsskriftet, altså hvad BF mener (l. 11ff.), men har også en 

personlig, subjektiv afsender (l. 217; 586) og taler endelig om bibliotekarerne objektivt (l. 301), 

dog med en vis distance; brugen af ’de’ og ’deres’ viser, at forfatteren ikke er en del af 

’bibliotekarerne’ (l. 51;113). Der sniger sig dog også et enkelt ”vi” ind, altså ’vi bibliotekarer’ (l. 

462). Afsenderen positionerer sig altså mestendels som en udefrakommende, der ser objektivt 

på bibliotekarfaglighed, men vedkommende er også selv en del af denne. Af andre aktører, 

foruden BF og folkebibliotekarerne, spiller Biblioteksskolen, det private erhvervsliv, samt det 

øvrige samfund en vigtig rolle i forhold til fagligheden. 

Teksten forholder sig til de værdier, der ligger til grund for bibliotekarfaget. Mestendels 

folkebibliotekarens værdier, men med denne som udgangspunkt for hele standen. 

Der indledes med at kalde dette emne for ”ømtåleligt” (l. 5), fordi det handler om emner som 

fremtidens bibliotekarrolle, og om hvorvidt bibliotekarernes kompetencer er kendte og 

troværdighedsskabende, og om hvorvidt de efterspørges på arbejdsmarkedet (l. 6-10). 

Forfatteren uddyber ikke hvorfor disse emner er ømtålelige, men da artiklen handler om, at 

bibliotekarernes værdier og faglige grundlag er forældet, må man gå ud fra, at dette er grunden. 

Holdningsskriftet citeres for at sige at ”indsamling, registrering, systematisering og formidling” er 

bibliotekarernes ”hovedarbejdsområder” (l. 12-17). Og forfatteren mener i den forbindelse, at 

man glemmer, at en stor del af bibliotekarernes identitet og dermed også deres tilgang til 

arbejdet ligger i de (usynlige) værdier, som knytter sig til folkebiblioteket og som er 

”transformeret ind i lovgivningens ånd” (l. 18-28). Værdierne, der henvises til, er neutralitet og 

objektivitet, folkeoplysning og håndværksmetaforen (hhv. l. 49, 299 og 238). Disse værdier 

betegnes som ”nøglen til den bibliotekariske selvopfattelse” (l. 40) og ”den officielle 

professionsopfattelse”(l. 153ff.). 

Neutraliteten, folkeoplysningen og håndværkstraditionen ses overordnet som noget forældet og 

negativt. Forfatteren tager afstand fra disse værdier: ”Rollen bør i samfundets interesse helst 

være på tilbagetog” (l. 96-97) og mener, at neutraliteten ligefrem forhindrer brugerne i at få 

viden (l. 101-105). Der henvises desuden til, at det ikke altid har været en bibliotekarisk værdi, 

og at det strider mod bibliotekspionerernes ånd (l. 360-368). Den faglighed, der udspringer af 

disse værdier, er en praktisk faglighed, som ikke længere er tidssvarende: 

”håndværksmetaforen har i sandhed længe været en hindring for at løfte det traditionelle 

bibliotekarfag ind i en ny tidsalder” (l. 253-257), og der argumenteres for, at faget ikke kan 

overleve på traditionen alene (l. 289-292). Folkeoplysningen som et værdigrundlag for faglighed 

er endnu en værdi, der betragtes som forældet, med et ”sprogbrug hentet ud af en 

55


samfundsorden fra sidste århundrede” (l. 315-317). Forfatteren mener, at samfundet i dag er 

præget af en uddannelseskultur frem for en opdragelseskultur (l. 332), og at fokuset på det 

folkeoplysende element er en myte internt i standen, for i samfundet forbindes bibliotekarerne 

ikke med forrige århundredes oplysningsprojekt (l. 333-353). I stedet for at hænge fast i 

identiteten som et folkeoplysende fag, (burde) bibliotekarerne koncentrere sig om at spille en 

rolle i nutidens uddannelsessamfund, og det kan de gøre ved et socialt engagement, hvor de 

arbejder til gavn for de svageste (l. 373ff.). Det er altså især de forældede værdier, som 

indvirker negativt på fagligheden, der lægges vægt på i denne fremstilling. 

Dog forbindes det traditionelle også med troværdighed (l. 228-237), og det vurderes at man 

også kan bruge historiciteten til at give faget ”fornyet livskraft og gyldighed” (l. 368). Et 

eksempel er at ”yde hjælp til selvhjælp”, der beskrives som et af fagets ”dogmer” (l. 198-150). 

Her kan man se, hvordan fagets historie og tradition også kan bruges til at berettige 

bibliotekariske arbejdsområder. 

Der kan altså spores en dialektik mellem, at traditionen på den ene side hindrer fagets 

fremgang og på den anden side, at det netop er herfra faget henter sin troværdighed og 

identitet. Faget kan godt stadig basere sig på sin arv, men man skal huske, at forskellige tider 

kræver forskellige værdier (l. 64-89). Traditionen og værdierne beskrives altså dels gennem en 

identifikationsdiskurs, hvor bibliotekarer gennem generationer er blevet socialiseret ind i en 

bestemt kultur og dels med en kompetencediskurs, hvor forfatteren mener, at fagets værdier 

gør, at visse forældede kompetencer og funktioner holdes i hævd, hvor der i stedet burde 

tilegnes nye (459ff.). 

Ud over fagets værdier kommer teksten i forbindelse med kompetencer også ind på 

uddannelsesproblematikken, altså forholdet mellem teori og praksis og vægten på de forskellige 

kompetencer. Allerede med ordet ”håndværksmetaforen” (l. 254) er der lagt en vis afstand til det 

praktiske. Håndværket stilles i modsætning til den moderne bibliotekar (l. 238), og der har været 

”behov for en nødvendig modernisering og stramning på det analytiske og metodemæssige 

område for at sikre faget en selvstændig profil i informationssamfundet” (l. 278-284). 

Akademiseringen af faget italesættes her dels som en professionaliseringsstrategi, hvor man 

sigter efter at dygtiggøre sig inden for et område på et teoretisk og praktisk niveau og således få 

en forrang eller monopolisering på området. Dels som en legitimering af faget ved at binde det 

til informationssamfundet. De positive værdier som i teksten forbindes med bibliotekarer er: 

”muligheder for at tilegne sig viden og indsigt over et bredt felt og evner til at finde rundt i 

informationsjunglen” (l. 99-101). Også her forbindes faget altså til informationsvidenskaben. 

Dog er holdningen, at der også er andre vigtige fagområder, uden at disse specificeres (l. 466- 

56


471). Forfatteren har desuden den holdning at uddannelsen, altså det teoretiske niveau, giver 

faget dets troværdighed og vigtigste kompetencer, i hvert fald når det handler om funktioner 

uden for bibliotekssektoren (l. 415-421). Internt i bibliotekssektoren kan de kandidatuddannede 

bibliotekarer bruges som ”innovatører” (l. 452) og bibliotekarer, der har den gamle uddannelse, 

der var mere praktisk orienteret, bør efteruddannes, så faget kan få et teoretisk løft (l. 459ff.). 

Modsætningen til den neutrale bibliotekar er ”den personligt engagerede og vidende 

bibliotekarrolle” (l. 234-236). Og forfatteren mener, at samfundet generelt efterspørger 

individuelle kompetencer og personer med ”kreative, indlevende, kommunikative og ... andre 

sociale kompetencer” (l. 273-275). Dette billede står altså i modsætning til den neutrale 

bibliotekar, ikke bare hvad angår kompetencer og funktioner, men også hvad angår 

personlighed og identitet. 

Funktionsdiskursen er især tydelig i afsnittet med overskriften: ”mobilitet og muligheder på 

arbejdsmarkedet” (l. 391). Holdningen er, at det er svært for bibliotekarerne at få arbejde uden 

for den traditionelle bibliotekssektor. Også dette tilskrives til dels værdierne om neutralitet og 

objektivitet, fordi bibliotekaren har spillet denne rolle så godt, at omverdenen ikke kender til 

deres potentielle funktioner og kompetencer (l. 399-400). Problemet med at udvide 

beskæftigelsesmulighederne er altså til dels selvforskyldt gennem neutraliteten, og desuden har 

bibliotekarerne ikke ønsket at gøre karriere, de har ikke haft ”faglige ambitioner på højt niveau” 

(l. 440-441). At faget ikke har en klar funktions- og kompetenceprofil er også et problem i 

forhold til dette (l. 407-409). Igen et argument for en teoretisk opprioritering af faget og en 

skarpere faglig profil. Især fordi ”nye uddannelsestyper står i kø for at bringe sig i fokus” (l. 445- 

446). I forhold til de erhverv, som ligger uden for bibliotekssektoren, bruges statusdiskursen til 

at antyde, at der er visse fordomme om faget. F.eks. skrives der, at bibliotekarer ofte ikke får de 

alternative jobs de søger på grund af ”myterne om faget” (l. 407), uden at disse specificeres 

nærmere. At bibliotekarerne ikke anerkendes af samfundet i overensstemmelse med deres 

billede af sig selv illustreres bl.a. ved en reference til en bog om voksenoplysningens historie, 

hvor bibliotekerne og bibliotekarerne er aldeles fraværende (l. 337-345). Hermed italesættes 

bibliotekarernes manglende synlighed og dermed anerkendelse i samfundet. Det er altså 

statusdiskursen, der her bruges til at påpege, at der er et misforhold mellem bibliotekarernes 

selvopfattelse og værdier og samfundets opfattelse af denne og den nytte bibliotekarerne gør. 

Holdningen i artiklen er som nævnt, at den lave status og anerkendelse til dels er selvforskyldt. 

Der er brug for en indsats for at udvikle fagets kompetencer, og på det personlige plan er der 

behov for et mentalt skifte fra en identitet, der hører fortiden til. Derudover er det nødvendigt, at 

bibliotekarerne gør faget synligt, også uden for den traditionelle bibliotekssektor. Forfatteren 

57


mener, at kandidatuddannelsen og efteruddannelsen af bibliotekarer kan gøre en del af dette, 

men også fagets værdigrundlag og bibliotekarernes personlige identifikation med faget skal 

tages op til debat og refleksion, således at faget ikke hænger fast i en forældet samfundsorden. 

4.3 Værdier og positioner i tekstmaterialet 

Jeg vil i det følgende afsnit give en kort oversigt over, hvorledes værdierne og positioneringerne 

afspejles på tværs af materialet. Jeg tager udgangspunkt i nogle af de vigtigste værdier og 

begreber, der sporedes i ovenstående tekst og perspektiverer dem til det øvrige materiale. Bilag 

7 viser i oversigtsform, hvordan de forskellige diskurser placerer sig i diskursordenen, samt 

hvilke værdier og strategier de har til fælles, og hvad der adskiller dem. 

4.3.1 Tradition 

’Det traditionelle’ er i forbindelse med bibliotekarfaglighed på én gang forbundet med noget 

negativt og noget positivt, som det også ses i ovenstående tekst. For mange er historien og 

traditionen lig med fagets identitet og legitimitet. Langt de fleste forbinder ’det traditionelle’ med 

demokrati og oplysning og er stolte over den idealisme og samfundsnyttige idé, der ligger 

indlejret i det traditionelle billede af bibliotekarfaget. Også indholdsmæssigt lægges der vægt på 

de traditionelle dyder, hvor f.eks. materialevalg og referencesamtalen anses som nogle af de 

praktiske arbejdsområder, som faget altid har beskæftiget sig med. Men det positive ved 

traditionen skal ikke forveksles med manglende udvikling og stilstand. Langt de fleste artikler i 

materialet ser tradition som en positiv værdi, samtidig med at fornyelse eller udvikling også 

betragtes som positive værdier. Der foregår en reartikulering af det traditionelle, hvor man 

forsøger at relatere nye tanker, kompetencer og arbejdsområder til de traditionelle værdier. Det 

er f.eks. tilfældet med hele debatten om A- og B-holdet og bibliotekarernes sociale engagement. 

Her italesættes indsatsen måske ikke som folkeoplysning og kulturel dannelse, i stedet bruges 

moderne begreber som ’livslang læring’ og ’hjælp til selvhjælp’ til at beskrive disse værdier, 

samtidig med at der tydeligt etableres en forbindelse til netop disse traditionelle begreber. 

Der findes dog også mange negative holdninger til traditionen. Som i ovenstående artikel er det 

især neutraliteten og objektiviteten, der betegnes som negative traditionelle værdier. Men også 

fagets status som service-fag, i den negative konnotation af tjenende ånder, de traditionelle 

arbejdsområder med at registrere, katalogisere og ’lange bøger over skranken’ samt hele 

opfattelsen af bibliotekaren som en læsehest, der elsker bøger, eller en ældre skrap dame der 

går og tysser, er eksempler på et traditionelt billede af bibliotekarer, som mange ønsker at 

frigøre sig fra. Desuden er ’traditionelt’ for nogle bare lige med gammeldags og det modsatte af 

nutidig og moderne. Flere artikler taler om, at faget, hvis det vil tages seriøst, bør løsrive sig fra 

58


den traditionelle bibliotekarrolle. Det betyder en bevægelse væk fra traditionelle arbejdsområder 

og fra identitetsgrundlaget og især væk fra det billede som omverdenen har af bibliotekarer. 

4.3.2 Forandring, udvikling og fremtiden 

Bibliotekarfaget synes generelt at være meget optaget af fagets udvikling. I artiklen Fører 

holdningsskrift til holdningsskift? fokuseres der f.eks. meget på udvikling af kompetencer og af 

mere tidssvarende bibliotekarroller. Fremtiden er et af de begreber, som bliver konnoteret 

positivt i langt de fleste artikler, og udvikling kan man dårligt være imod. Fremtidens 

bibliotekarrolle er der mange forskellige bud på, men fælles for dem alle er troen på, at 

fremtidens arbejde vil give bibliotekarer en mere central rolle i samfundet og stille større 

udfordringer, hvorfor der i forbindelse med fremtiden næsten konsekvent tales om 

kompetenceudvikling. Hvad enten man tror, at det fremtidige arbejde vil blive en forlængelse af 

det traditionelle fag eller noget helt andet, så er der en generel tro på, at faget spiller en vigtig 

rolle i fremtiden. Der synes altså at være en positiv holdning til, at man står over for en ændring 

af det traditionelle, og denne udfordring betegnes generelt som noget positivt. Men når det 

kommer til at afskrive traditionelle arbejdsområder eller når nogen tillader sig at påstå, at det 

traditionelle bibliotekarfag vil uddø (Øhrstrøm 2006a), er der entydig modstand mod ændringen. 

Det kunne se ud som om, at man i teorien er positivt indstillet overfor debatten om forandringer, 

men i praksis er noget mere tilbageholdende. 

Den store optagethed af professionsudvikling, optimering af kompetencer og faglig refleksivitet 

opfattes desuden af mange som et udtryk for, at faget er i en identitetskrise. 

4.3.3 Teori, praksis og specialisering 

I tekstmaterialet som helhed kan man spore en forskydning fra det praksisorienterede til en 

teoretisk drejning i bibliotekarfaget, når det handler om uddannelse. Hvor man i starten af 

perioden kan finde holdninger til, at akademiseringen af faget giver mindre egnede 

medarbejdere på biblioteket, bliver det undervejs svært at finde nogen, der har den officielle 

holdning, at et teoretisk grundlag for faget er dårligt. Som med udvikling ovenfor bliver 

uddannelse og det teoretiske løft noget man ikke kan være imod. Dette kan dels forklares med 

et generationsskifte; flere og flere bibliotekar DB’ere og cand.scient.bibl’ere er kommet ud på 

arbejdsmarkedet, og dermed skifter holdningen til dem. Men også det generelle ønske om 

professionalisering og legitimering af faget spiller en rolle på den positive holdning til fagets 

teoretiske opkvalificering. 

Der er en tendens til at de, som er fortalere for en mere praktiskorienteret uddannelse, etablerer 

en forbindelse mellem praktisk bibliotekararbejde og kulturformidling samt opgaver som 

katalogisering, materialevalg og informationssøgning, altså opgaver, der forbindes med 

59


traditionelt biblioteksarbejde. Og modsat er der en tendens til, at teoretiseringen især forbindes 

med informationsvidenskaben og med specialisering på forskellige områder, som måske ikke 

direkte forholder sig til det praktiske arbejde på et bibliotek. Teori, praksis og specialisering 

opfattes altså som negative og positive værdier, alt efter hvordan man positionerer sig i 

forholdet mellem uddannelse og arbejde, tradition og modernisering af faget. Der er en tendens 

til, at den faglige kommunikation i løbet af de 15 år har åbnet mere og mere op for 

specialisering i forhold til tværfaglige discipliner, mens der i de senere år er kommet fokus på at 

specialisere sig i de såkaldte kernekompetencer. Inden for kernekompetencebegrebet ses en 

kamp om at definere hhv. kultur og informationsvidenskab som tilhørende de bibliotekariske 

kernekompetencer. Her er der en tendens til, at debatten om kulturkompetencer generelt er 

forstummet de senere år (både den positive og negative holdning til det), mens 

informationsvidenskaben og alle dens subdiscipliner stadig debatteres meget. 

4.3.4 Bibliotekarrollen og bibliotekaridentiteten 

I den analyserede artikel beskrives bibliotekarer som neutrale og en anelse indadvendte. Og i 

mange artikler i tekstmaterialet er holdningen, at bibliotekarer bør være mere udfarende og 

mindre ydmyge. Således forsøges der i den faglige kommunikation at italesætte en ny 

bibliotekartype, som er mere kreativ og udadvendt. Dette synes især at være rettet mod 

omverdenen, hvor man gerne vil have et ’smartere’ image og skabe beskæftigelse udenfor 

bibliotekssektoren, men også internt i bibliotekssektoren synes mange at være optaget af de 

mere personlige værdier. Ovenfor beskrives det hvordan arbejdsstyrken i dag skal være: 

”kreative, indlevende, kommunikative” (l. 273) og det er pudsigt nok nærmest de præcist 

samme ord, der otte år efter bruges til at beskrive, hvad bibliotekarer ikke er ”at det ikke er 

oplagt at søge ind på biblioteksskolen, hvis man er innovativ, kreativ og udadvendt … det er jo 

typisk ikke de udadvendte kommunikerende mennesker, der vælger at blive bibliotekarer. ” 

(Lerche 2008a). 

Der ses i materialet en tendens til, at debatten er flyttet fra identifikationsdiskursen til 

statusdiskursen i løbet af de 15 år. Hvor der i starten taltes om den enkeltes identifikation med 

fagets værdigrundlag, er man blevet mere optaget af udefrakommendes mening om faget og af 

at ’brande’ faget udadtil. 

4.3.5 Positioneringer 

Begrebet positionering kan forstås som de forskellige grupperinger og roller, som faget tilskriver 

sig selv og tilskrives af andre. Positioner forhandles i den sociale interaktion mellem individer og 

grupper, både i den diskursive praksis og i den sociale praksis. Når en gruppe identificerer sig 

60


med en given diskurs, opstår subjektspositioner, som er den position man indtager, når man 

kommunikerer om emnet. 

Overordnet beskriver det empiriske materiale to positioneringer blandt bibliotekarerne: 

POSITIONERINGER 

OG DISKURSER 

Kompetencediskurs - Bibliotekariske 

’Traditionel’ 

bibliotekarfaglighed 

- Informationssøgnings 

- Kulturformidling 

Funktionsdiskurs - Defineret af den historiske 

institution, hvor faget er opstået 

- Profession: rettet mod én 

funktion 

Identifikationsdiskurs - Traditionelle bibliotekariske 

værdier af forskellig slags 

- Demokrati, folkeoplysning, 

samfundsnytte 

Statusdiskurs - Anerkendelse fra politikere, 

offentligheden og lånere 

Tabel 2: Positioneringer i forhold til diskurser 

- Bibliotekarer er gode nok som 

de er, omverdens syn skal 

ændres 

’Alternativ’ 

bibliotekarfaglighed 

- Informationsvidenskab 

- Tværfaglige 

- Specialisering i discipliner 

- Defineret af funktion, domæne, 

uddannelse 

- Professionelle på deres 

område 

- Bred identifikation (med 

bibliotekarfaget OG andre fag) 

- Informationsspecialist 

- Uddannelse 

- Anerkendelse i form af løn, 

ansvar og arbejdsområder 

- Bibliotekarers og omverdenens 

syn skal ændres 

Den traditionelle bibliotekar føler sig knyttet til biblioteksinstitutionerne og til de stillinger og 

arbejdsområder, man typisk har i den sektor. Her beskrives bibliotekarfaget som en profession 

(eller semiprofession) i den forstand, at det er målrettet et bestemt arbejdsområde og ofte med 

en samfundsnyttig forståelse af deres fag. I denne position identificerer man sig gerne med 

bibliotekernes historie og de værdier, der ligger til grund for bibliotekerne. Fagets identifikation 

består af en praktisk socialisering ind i en bestemt fagkultur, men man går generelt også ind for 

fagets teoretiske drejning gennem akademiseringen af uddannelsen med den begrundelse, at 

man skal have monopol på sit arbejdsområde og opfattes som en profession. Man mener, at 

fagets teori og uddannelse skal være rettet mod de bibliotekariske kernekompetencer, om end 

der ikke er enighed om, hvad disse indeholder. Der er stort set enighed om de fem søjler: 

Indsamling, lagring, systematisering, genfinding og formidling. De fleste mener også, at både 

kulturformidling og informationsvidenskab er bibliotekariske kernekompetencer, men der er 

61


uenighed om, hvad der bør veje tungest. Typisk er man for kompetenceudvikling, men det skal 

ikke være med rent teoretiske fag, som ikke kan relateres til det arbejde, man udfører på 

biblioteket. Et eksempel er, at mange gerne ser udvikling af de pædagogiske kompetencer, fordi 

de i stigende grad oplever, at undervisning er blevet en del af deres praktiske arbejde. Denne 

positionering taler altså for et bibliotekarfag, som man kender det, men at det selvfølgelig skal 

udvikle sig med samfundets krav og behov. 

Den ’alternative’ bibliotekar (i betydningen forskellig fra den traditionelle) er den modsatte 

positionering. Her er værdisættet og identifikationen ikke så entydig. Identifikationen med faget 

ligger ofte i selve uddannelsen eller indholdet i faget. Nogle føler sig således beslægtede med 

bibliotekarer, men bruger en anden titel, mens andre tager skarpt afstand fra bibliotekararbejdet 

og mener, at de er informationsspecialister eller andet. Der er mange forskellige meninger om, 

hvad man skal beskæftige sig med inden for denne gruppe, men fælles for dem er, at de tager 

afstand fra, at en bibliotekar udelukkende er en person, der arbejder på et bibliotek. Positionen 

ønsker sig generelt en højere social status end den, der omfatter bibliotekarer. Positionen er 

typisk rettet mod det private erhvervsliv eller andre alternative arbejdsområder og typisk rettet 

mod andre funktioner end det typiske biblioteksarbejde. Man mener, at faget skal forandres og 

gøres mere udadvendt, kreativt og innovativt, og at fagets image skal ændres ved at brande 

faget. Man opfatter sig ikke nødvendigvis som en profession målrettet ét arbejdsområde, men 

som professionel på sit område. Man går generelt ind for en specialisering af interesseområder 

eller mulighed for at kombinere bibliotekaruddannelsen med andre discipliner og ser 

tværfaglighed og opbrydning af faggrænser som en positiv tendens. Man mener altså, at man 

kan hente nogle positive kompetencer fra bibliotekarfaget, men at de snævert definerede 

bibliotekariske kompetencer og det image, der hører med, ligger faget til last. 

Inden for disse to modsatrettede positioneringer er der forskellige subsystemer. Som både 

makro- og mikroanalysen viste, er der inden for grupperne gradsforskelle i forhold til f.eks. 

praksis- og teoretisk orientering, mere eller mindre forandringsvillighed samt personlige 

interesser, som der kæmpes om internt. Kampene er med til at opretholde eller forandre de to 

positioneringer og forholdet mellem dem og påvirker diskursordenen som helhed. 

Analysen af diskursfragmentet i afsnit 4.2 og den følgende identificering af værdier og 

positioneringer viser, hvordan sprog, ordvalg og argumentationer bruges til at tillægge 

diskurserne forskellige betydninger og således påvirke meningsdannelsen inden for området. 

62


5. ANALYSE AF SOCIAL PRAKSIS 

I de to foregående analysekapitler har jeg identificeret og analyseret indholdet af de diskurser, 

der er fremherskende, når der tales om bibliotekarers faglighed. 

I dette kapitel vil jeg se nærmere på de tendenser, der tegnede sig i kapitel 3 og 4, med henblik 

på at kunne forklare, hvordan den diskursive praksis påvirkes af handlinger og begreber fra den 

sociale praksis. 

De foregående kapitler har vist, at bibliotekarernes faglighed er stærkt forankret i, og refleksiv 

over for, samfundsudviklingen. Det tætte tilhørsforhold til biblioteket som institution betyder, at 

debatten om bibliotekarernes faglighed langt hen ad vejen, er præget af tendenser i det 

offentlige Danmark, og de forskellige nationale strategier, der kommer derfra. Det er altså den 

mere ideologiske tilgang til bibliotekarers rolle i samfundet, og til professionen som instrument 

for en større samfundsmæssig dagsorden. En anden vigtig faktor er arbejdsmarkedet generelt. 

Hvad enten det er det offentlige eller det private erhvervsliv, så er bibliotekarerne som 

arbejdsstyrke optaget af, at tilpasse deres faglighed til de krav og ønsker, som kommer fra 

potentielle arbejdspladser. I den forbindelse er bibliotekarernes faglighed meget påvirket af den 

bevidste udvikling af profession og faglighed, der foregår internt i bibliotekarstanden. 

Akademisering, kompetenceudvikling og professionalisering kan ses som interne 

forandringsprocesser, som primært føres inden for fagets rammer, men som selvfølgelig også 

er symptomer på bredere samfundsforandringer (Eriksen 2005:244). 

Jeg vil i det følgende præsentere nogle af de samfundsændringer, som kan siges at spille ind 

på fagets selvforståelse og siden kort opridse, hvordan nogle af de vigtigste tendenser i 

tekstmaterialet kan forklares i forhold til disse. 

5.1 Forklaringsramme: Fra det moderne til det senmoderne samfund 

Helt overordnet kan man forklare udviklingen og forandringerne i bibliotekarfaget med et skifte i 

samfundsordenen fra det moderne til det senmoderne samfund (udtrykket er lånt fra den 

britiske sociolog Anthony Giddens, som nedenstående til dels vil basere sig på, uden at jeg dog 

vil gå i dybden med teorien). 

Modernitet er en samfundstilstand, som udspringer af oplysningstidens tro på den 

videnskabelige udvikling, rationalitet og teknikkens sejr over naturen. Moderniteten har primært 

63


kendetegnet den vestlige verdens samfundsorden de sidste 200 år. Men udviklingen af det 

moderne samfund kan spores helt tilbage til 1600-tallet, hvor individet træder frem og bliver 

drivkraften for udviklingen af en kapitalistisk samfundsform, industrialisme, nationalstaten og 

informationskontrol. 

Giddens peger i sin teori på tre drivkræfter, der har været årsag til et opbrud i det traditionelle 

samfund: adskillelse af tid og rum, udlejring og refleksivitet (Kaspersen 2005:438-439). 

Tiden, som traditionelt var forbundet med rummet i det lokale samfund, bliver i det moderne 

samfund globaliseret, og med teknologiens udvikling er kommunikation, samhandel og 

udveksling af værdier på tværs af tid og rum blevet muligt (Ibid.). 

Ved udlejring af sociale institutioner forstås, at interaktionen mellem mennesker og sociale 

relationer er løsrevet fra det sted, hvor interaktionen oprindeligt foregik. Dette sker på baggrund 

af abstrakte systemer, hhv. symbolske tegn og ekspertsystemer, som er med til at flytte de 

sociale relationer mellem forskellige kontekster (Ibid.:439). I dette samfund er det nødvendigt at 

have tillid til eksperterne, da ingen kan vide alt om alt. 

I det senmoderne samfund ses en radikalisering af disse tendenser, og det er præget af hastige 

og gennemgribende forandringer (Kaspersen 2005:438). Udviklingen fra det moderne til det 

senmoderne samfund er præget af disse tre dynamikker, og udvikler sig mod en større og 

større kontingens. Den konstante tvivl er et eksistentielt kendetegn ved det senmoderne 

samfund. De valg der træffes, har konsekvenser for individets eller organisationers identitet 

(Kaspersen 2005:440). Mennesker må leve med konsekvensen af, at institutioner er 

foranderlige, samtidig med, at de skal have tiltro til dem. Informationsstrømmen som netop er 

muliggjort gennem udlejring og adskillelse af tid og rum, sætter samfundet i stand til konstant at 

revidere viden, hvilket betyder, at samfundets institutioner må tilpasse sig disse ændringer 

(Kaspersen 2005:441). Aftraditionalisering står centralt i Giddens forståelse af det senmoderne 

samfund og kendetegnes ved at være et opgør med traditioner, som tager sit udgangspunkt i 

opgøret med kristendommen, der erstattes med naturvidenskaben. Men videnskaben er ikke 

blevet den nye autoritet, der stilles konstant spørgsmålstegn til etableret viden og etablerede 

normer. 

Med refleksivitet henvises til, at etablerede sociale praksisser konstant afsøges og omformes i 

lyset af ny viden. Denne akkumulering af ny viden, skaber ikke nødvendigvis tryghed eller 

udmunder i bedre kontrol af tilværelsen. Den skaber tvært imod tvivl og højner refleksiviteten. 

Den øgede refleksivitet betyder, at der i dag ikke udelukkende handles på baggrund af tradition, 

fordi traditionen ikke længere er et gyldigt handlegrundlag i sig selv, men skal begrundes og 

legitimeres. Det samme gør sig gældende på institutionelt niveau. Da traditionerne således 

destabiliseres, holder visse samfundsgrupper fast ved disse, og for at bevare et fast holdepunkt, 

64


forsvarer de traditionerne. En tradition er kendetegnet ved, at være en rituel handling, som 

indeholder en moralsk kodeks, der ikke stilles spørgsmålstegn ved. 

Når man taler om det senmoderne samfund, taler man altså om et samfund, som er blevet mere 

komplekst. Man taler om globalisering, differentiering, polycentrisme - alt sammen begreber 

som indikerer, at samfundet og dets indretninger kan anskues fra mange modsatrettede vinkler, 

og at der er flere perspektiver på virkeligheden. Det senmoderne samfund er kendetegnet ved 

en høj grad af kompleksitet og refleksivitet. Den store historie er død, som man siger; 

Ideologierne, religion, den blinde tro på videnskaben, er ikke endegyldig mere. Man kan ikke 

længere falde tilbage på traditioner og vedtagne livsmønstre når, man skal træffe beslutninger. 

Man forholder sig i højere grad refleksivt til de sociale relationer og institutioner. 

I forhold til bibliotekarfagets diskursive praksis, kan man således forklare mange af de 

tendenser, der blev fremanalyseret i de foregående kapitler, ud fra ovenstående teori om 

samfundets skift fra det moderne til det senmoderne samfund. Biblioteket var altså placeret i et 

humanistisk-videnskabeligt rationale, som blev udtrykt i fagets mål og værdier, men samtidig var 

bibliotekerne og bibliotekarerne også statens instrumenter til at opnå en samfundsgavnlig 

udvikling og påvirkning af borgerne, altså en instrumentel målrationalitet (Jochumsen og 

Rasmussen 2006b). I forbindelse med radikaliseringen af de nævnte tendenser i overgangen 

fra det moderne til det senmoderne samfund, ændres nogle af grundvilkårene for bibliotekerne 

og bibliotekarerne. I kapitel 2 gennemgik jeg de historiske og samfundsmæssige ændringer, der 

er forekommet i løbet af de sidste 100 år i forhold til (folke)bibliotekarfaget. I dag stilles der 

således i højere grad spørgsmålstegn ved bibliotekernes nytte samt principperne og værdierne 

for denne offentlige institution. For bibliotekarerne betyder det, at deres primære 

beskæftigelsesområde har mistet sin førhen givne legitimitet og autoritet. I et forsøg på at 

genskabe denne legitimitet, er en strategi at reproducere diskurserne fra den moderne 

samfundsorden, men at reartikulere dem i en senmoderne kontekst. Et eksempel fra 

ovenstående analyse er, når bibliotekarfaget bruger en offentligt rapports italesættelse af det 

informationsteknologisk A- og B-hold, til at reartikulere det moderne samfunds ideal om fri og 

lige adgang til dannelse. 

En anden strategi er, at legitimere faget mere uafhængigt af biblioteksinstitutionerne, ved hjælp 

af nye diskurser, som hører den nye samfundsorden til, f.eks. ved at knytte faget til fænomener, 

begreber eller idéer, som denne samfundsorden bygger på. I analysen kommer det til udtryk, 

når faget f.eks. italesætter sig som informationseksperter og således forsøger at knytte sig til 

informationssamfundets diskurser, hvor man benytter denne samfundsordens tale om 

65


’information overload’ og informationskaoset, til at promovere sig selv, som det fag, der kan 

skabe orden i dette. 

En tredje strategi er helt at forlade visse diskurser fra den gamle samfundsorden, således at 

faget ikke associeres med begreber eller ideologier, der ikke kan legitimeres i den nye 

samfundsorden. Et eksempel på dette kunne være ’den neutrale bibliotekar’, som der er flere 

eksempler på i de foregående analyser, at man ønsker at tage afstand fra. 

Bibliotekarerne befinder sig altså i en kompleks situation, mellem forskellige rationaler, værdier 

og orienteringer, med forventninger fra både politikere, borgere og bibliotekarprofessionens 

interne selvforståelse. 

I de følgende afsnit vil jeg kort skitsere to fænomener, der viser, hvorledes fagets diskursive 

praksis afspejler en bredere social praksis, og hvordan disse interagerer med hinanden. 

5.1.1 Professionalisering som reaktion på forandringer 

Professionaliseringen af bibliotekarfaget er rettet mod det traditionelle bibliotekariske arbejde. 

Det er en strategi, der retter sig indad, forstået på den måde, at det er et forsøg på, at målrette 

faget et mere eller mindre afgrænset teoretisk og praktisk område. Det er altså primært den 

’traditionelle bibliotekar’ (se afsnit 4.3.5), der vil tale for denne strategi, som en reaktion på 

samfundets ændringer. 

Inden for professionsteorien kan man overordnet tale om to syn på professioner. I det ene 

lægges der vægt på monopolisering af arbejdsområder og faglig autonomi. At være en 

profession er således et udtryk for, at en faggruppe har erobret og kan fastholde et videns- og 

beskæftigelsesmonopol. Hermed opnår de en ret til at definere arbejdet, og selv at yde kontrol 

på området, samt at sikre medlemmerne af professionen privilegeret adgang til 

samfundsmæssige positioner. Det andet syn på professioner lægger vægt på fagets 

samfundsmæssige funktionalitet. Her ses faget som havende påtaget sig visse etiske og sociale 

forpligtelser, som fordrer udvikling af ekspertise og grundlag for etiske diskussioner, på et 

område, som er til samfundets bedste, mod at få erkendelse og en vis autonomi på området 

(Hjort og Weber 2004:9ff.). 

Professionalisering kan således forstås både som et forsvar af privilegier og kampe mellem 

forskellige faggrupper, om at kunne påberåbe sig retten til formelle kompetencer, og som 

udvikling af professionalisme inden for et fagområde, altså udvikling af reelle kompetencer, så 

brugernes/forbrugernes interesser varetages bedst muligt. 

66


En anden kategorisering af professioner går på, om de er ’rigtige’ professioner eller såkaldte 

semiprofessioner. Den sidstnævnte betegnelse karakteriserer professioner, der siges at udøve 

deres fag med udgangspunkt i erfaringsbaserede vidensformer, mens de egentlige professioner 

karakteriseres ved at have et eksplicit videnskabeligt grundlag, som danner baggrunden for den 

professionelle viden og de professionelle metoder. 

Bibliotekarfaget bliver typisk betragtet som en semiprofession, sammen med bl.a. lærere, 

pædagoger og sygeplejersker. Men i de senere år er professionsteoretikere begyndt at 

benævne disse semiprofessioner som ’velfærdsprofessioner’ eller ’relationsprofessioner’, med 

henvisning til deres relation til den offentlige sektors udvikling i forhold til velfærdsstaten og 

relationen til borgerne (Schreiber 2006:15ff.). Det kan være med til at etablere deres gyldighed 

som professioner. 

Professionalisering som fænomen kan anskues som en reaktion på samfundets 

moderniseringsprocesser, og i den forbindelse kan man i disse år generelt aflæse en 

identitetskrise i professionsfagene. En krise som bl.a. skyldes, at de mere eller mindre 

etablerede professioner er opstået i industrisamfundet og har baseret deres normer og 

selvforståelse på dette samfunds betingelser og forståelser af verden. Men dette grundlag er 

gennem tiden blevet en selvfølgelighed, som man derfor ikke stiller spørgsmålstegn ved. De 

værdier, det arbejdsindhold og den subjektive identifikation, som professionen baserede sig på, 

er blevet eviggyldige sandheder. Når samfundet så ændres, bliver disse normer synlige og 

diskutable (Hjort og Weber 2004:7-9). 

De samfundsmæssige ændringer indebærer på den ene side, at der stilles spørgsmålstegn til 

professionernes monopol på viden, samtidig med at deres faglige autonomi anfægtes af de 

effektiviserings- og styringsbestræbelser, som moderniseringen i den offentlige sektor har 

medført. På den anden side er ekspertise en nødvendighed i videnssamfundet, og flere og flere 

grupper forsøger at opkvalificere deres teoretiske grundlag og faglige ekspertise, og tilstræber 

status som professionelle (Ibid.). 

Mange af de problematikker for professionerne og semiprofessionerne som beskrives i 

forbindelse med samfundsændringerne, kan genfindes i diskursordenen og bibliotekarernes 

faglighed: Den stigende individualisering, refleksion og kontingens, som sætter borgeren i stand 

til at betvivle de professionelles ekspertstatus, den globale markedsgørelse, der gør, at tidligere 

monopoliserede arbejdsområder åbnes op, offentlige moderniseringsprojekter, som f.eks. New 

Public Management-bølgen, der kræver nye samarbejder, integration af arbejdsområder og 

faglig fleksibilitet (Dahl 2005:53ff.). Dette er eksempler på problemstillinger og diskussioner, 

67


som man også kan iagttage i bibliotekarfagets faglige debatter, der kan siges at indgå i denne 

bredere forståelse af professionsudvikling og –afvikling som et socialt fænomen. 

Den generelle professionaliseringsbestræbelse blandt professioner og semiprofessioner kan 

altså forstås som en generel reaktion på de samfundsændringer, der blev beskrevet i 

foregående afsnit. Men professionsteorien kan også bruges som forklaringsramme for mange af 

de strategier for ændringer af bibliotekarernes diskursive praksis. Faglig autonomi, 

akademisering, praksis og teori, beskæftigelsesområder og hele diskussionen om tradition og 

fagets værdier, kan forbindes med denne sociale praksis. 

5.1.2 Fokus på viden, læring og kompetencer som social praksis 

Bibliotekarfaget relaterer sig til et felt af viden, læring og udvikling af kompetencer, som det blev 

vist i de to forrige analysekapitler. Både som det genstandsfelt de retter deres faglighed imod, 

men også internt kan man se, at bibliotekarerne og feltets institutioner er optaget af 

kompetenceudvikling, læring og viden. At knytte faget til disse begreber og italesætte faget som 

professionelle på disse områder, er en strategi som bruges af hele feltet af bibliotekarer. For de, 

som stræber efter en professionalisering af faget, er det en måde at legitimere faget som 

uundværligt i forhold til samfundets fortsatte udvikling på disse områder. For de, som gerne ser 

en bredere faglig profil, end professionsstrategien tilbyder, er det en måde at åbne faget op mod 

andre fag- og beskæftigelsesområder. 

I de 15 år som denne analyse beskæftiger sig med, kan man se, at bibliotekarfaget er meget 

fokuseret på udvikling af kompetencer, læring og på at italesætte sig som professionelle inden 

for feltet viden og information. Dette kan dels ses som en konsekvens af, at italesættelsen af 

vores nuværende samfund, som videns- eller informationssamfundet: Hvis man kan få koblet 

sin faglighed til viden og information, opnår faget en ny legitimitet. Det handler altså om at være 

de professionelle, der er uddannet til at varetage opgaver i dette samfund, og dermed også har 

en berettigelse som fag, med de økonomiske og statusmæssige gevinster, der hører med. 

En publikation som Danmarks strategi for livslang læring (Undervisningsministeriet 2007), er et 

eksempel på en offentlig rapport, som viser, at det er et område, som har samfundets udtalte 

interesse. Området hænger sammen med et generelt fokus på Danmark som videns- eller 

informationssamfund, hvor viden og ’menneskelige ressourcer’ er landets stærkeste 

konkurrenceparameter eller rigdom i den globale økonomi (Qvortrup 2004:50ff.). 

Når bibliotekarer iscenesætter sig selv, som dem, der kan forske i og dermed akkumulere ny 

viden (om viden) samt styre viden og i øvrigt lære samfundets øvrige borgere denne kunst, er 

de altså med til at italesætte faget, som vigtigt i dagens samfund. 

68


Udviklingen i samfundet går i retning af en øget specialisering og kompleksitet, både i vores 

samfund generelt og i den enkelte virksomhed eller organisation. Dette medfører et øget behov 

for medarbejdere og samfundsborgere, der er fleksible og har evnen til at samarbejde og 

kommunikere. Endvidere har samfundsudviklingen medført en øget produktion og konsumption 

af viden. Det stiller krav om, at samfundets borgere må have evnen til at lære nyt og kunne 

selektere i viden og anvende den. Derfor er det helt afgørende, at arbejdsstyrken hele tiden 

ajourfører deres faglighed og kompetencer (Qvortrup 2004:50ff.). 

Symbolværdien i ord som læring, kompetenceudvikling osv., er stor. Og disse diskurser er 

nogen, som samfundet i de senere år er kommet til at opfatte som universelt gyldige. Man kan 

således ikke være imod læring og eller kompetenceudvikling. Derfor spiller begreberne en 

central rolle, både strategisk og ubevidst, i bibliotekarfagets interne diskurser, såvel som i den 

kommunikation om faget, der rettes ud ad til mod samfundet. 

69


6. KONKLUSION 

I de tre forudgående kapitler har jeg analyseret bibliotekarernes faglighed gennem en diskursiv 

analyse af kommunikationen om dette emne i bibliotekarernes fagforenings medlemsblad. I 

dette afsluttende kapitel vil jeg gøre status over analysens resultater og kort diskutere, hvad 

disse indebærer. Derpå vil jeg konkludere på specialets problemformulering. Og afslutningsvist 

vil jeg perspektivere dette speciale til andre områder, som det kunne være spændende at 

afdække, i forlængelse af undersøgelsens resultater. 

6.1 Opsummerende diskussion 

I kapitel 2 tog jeg udgangspunkt i en historisk gennemgang af udviklingen af folkebiblioteket (og 

folkebibliotekaren), for at etablere en kontekstuel forståelse af det spændingsfelt og de 

historiske ændringer, som faget har gennemgået. Som jeg også argumenterede for i analysen 

af den sociale praksis, er bibliotekarfaget nemlig stærkt forankret i de samfundsmæssige 

forandringer og disses indflydelse på biblioteket som institution. Desuden har jeg gennem 

analyserne påvist, at faget generelt har en stærk tilknytning til historien, og aktørerne bruger 

denne strategisk i fagets legitimeringsbestræbelser og identitetsdannelse. 

Selv om alle bibliotekarer ikke er folkebibliotekarer, har jeg argumenteret for, at denne 

faggruppe er den mest indflydelsesrige, når det handler om at definere bibliotekarers faglighed. 

Folkebiblioteket netop er opstået som en uafhængig biblioteksinstitution og har derved 

opbygget en selvstændig diskursiv praksis (i modsætning til f.eks. forskningsbibliotekaren, der 

til dels er præget af bibliotekets moderinstitution). 

Bibliotekaruddannelsen blev også kort beskrevet gennem tid, for at vise, hvordan forholdet 

mellem praktisk og teoretisk orientering er skiftet gennem tiderne. Fagets status som 

universitetsfag er således relativt ny, og, som det også senere kunne vises i analysen, er det et 

af de områder, der giver anledning til megen debat. Feltet af personer, der melder sig under 

’bibliotekarfanerne’ i dag, er således et bredt udsnit af uddannelsesmæssige baggrunde og 

institutionsmæssige tilhørsforhold. Dialektikken mellem teori og praksis viste sig at være et 

gennemgående tema i konstruktionen af bibliotekarers faglighed. Og diskussionen relaterer sig 

til, om faget skal stræbe efter at være en profession, eller om man ser sin faglighed som en 

bredere akademisk professionalisme. 

70


I kapitel 3 blev fire diskurser identificeret, der kan betragtes som fire måder at italesætte 

faglighed på. Jeg påstår således, at kompetencer, funktioner, identifikation og status, er de fire 

diskurser, som bibliotekarerne benytter sig af, når de taler om faglighed. 

Kompetencediskursen og i særlig grad diskursen om kernekompetencerne, ser jeg som et tegn 

på, at bibliotekarfaget i løbet af en årrække har forsøgt at åbne faggrænserne op mod andre 

fagområder. Dette er sket som en reaktion på bl.a. arbejdsløshed, moderniseringer af den 

offentlige sektor, og det generelle fokus på informationsteknologi og viden i samfundet. I 

analysen ses en tendens til, at hvor kompetencediskursen i løbet af 1990’erne og i starten af 

2000’erne åbnede op mod nye fagligheder og nye kompetencer, så er der de senere år, sket en 

vis afmatning i denne diskurs, og man er begyndt at tale om kompetencer mere snævert, i 

forståelsen kernekompetencer og bibliotekssektoren. Den dominerende kompetencediskurs kan 

siges at være en professionaliseringsstrategi. Her forsøger man stadig at udvide fagets 

potentielle arbejdsopgaver, samtidig med, at man prøver at monopolisere sine egne specifikke 

områder og legitimere sit virke i en samfundsmæssig nyttetanke. 

Kampen om hvorvidt kulturformidling eller informationsvidenskab er fagets vigtigste 

arbejdsområder ved siden af kernekompetencerne, eller om de endog hører med til disse, 

synes at være næsten forstummet. Dog tales der væsentligt mere om bibliotekarfaget i forhold 

til informationsvidenskab end kulturformidlingen. Måske et tegn på, at faget har taget en 

informationsvidenskabelig drejning. 

Funktionsdiskursen kommer til udtryk i diskurserne om stillingsbetegnelser og beskæftigelse. 

Denne diskurs bruges også aktivt i spørgsmålet om profession eller professionalisme. Et 

problem, der dominerer i denne diskurs, er bibliotekartitlen. Den dækker over en mellemlang 

uddannelse, en universitetsuddannelse og diverse praksisuddannelser, og giver derfor ikke 

bibliotekarerne mulighed for at signalere deres specifikke kompetencer, interesser og ønskede 

beskæftigelsesområde. 

Identifikationsdiskursen beskriver de mere personlige værdier og bevægegrunde for 

bibliotekaren. Det påvises, at mange identificerer sig med den traditionelle og historiske 

opfattelse af bibliotekarfaget og at denne identifikation er roden til mange af de problemer, som 

faget har med image og sin profil udadtil. Der er en inkonsistens mellem det værdigrundlag, 

som bibliotekaridentiteten hviler på, og de værdier, som efterspørges hos en moderne 

arbejdsstyrke i det senmoderne samfund. 

Statusdiskursen er det udadrettede modstykke til identifikationsdiskursen, og er blevet mere 

markant med årene samtidig med, at identifikationsdiskursen er nedtonet en smule. Dette kan 

være et udtryk for, at fagets værdier og de menneskelige kvalifikationer som bibliotekarer har, 

har undergået en forandring og at man nu forsøger at afspejle denne i sit billede udadtil. 

71


Statusdiskursen italesætter også et krav om accept og anerkendelse, som hænger sammen 

med fagets legitimering både i og udenfor bibliotekssektoren. 

I kapitel 4 foretog jeg en tekstnær analyse af et enkelt diskursfragment, som kunne betragtes 

som et diskursivt knudepunkt. I analysen interesserede jeg mig især for at afdække værdier og 

positioneringer i teksten og at se på de argumenter og påstande, som blev fremført. Dette blev 

derpå relateret til resten af tekstmaterialet. Derved tegnede der sig et billede af to overordnede 

subjektspositioner, som bibliotekarerne indtager, når de taler om faglighed. Den ene beskrev 

jeg som den traditionelle bibliotekar. I dette ligger, at positionen definerer praksis, teori og fagligt 

indhold og identitet i tæt tilknytning til bibliotekssektoren. Den anden position kaldte jeg den 

alternative bibliotekar. Denne position er kendetegnet ved at indeholde mange, meget 

forskellige tilgange til bibliotekarfaget. Det er ofte bibliotekaruddannede som har specialiseret 

sig i en niche af faget, eller har personlige interesser, værdier og identitetsbilleder, der ikke 

stemmer overens med den mere snævre definition af bibliotekarfaget. De to positioner kan ikke 

rummes i det nuværende bibliotekarbegreb. Enten må man åbne op for en bredere, og mere 

nuanceret definition, eller acceptere at de, der interesserer sig for områder, der er i periferien af 

fagets videnskabelige område, frasiger sig titlen og identifikationen med faget. 

Kapitel 5 belyste den samfundsmæssige ændring, der kan bruges som forklaring på de kriser, 

udfordringer og muligheder, som bibliotekarerne står overfor i dag. Denne samfundsmæssige 

kontekst betyder, at der opstår en række spørgsmål og problemstillinger, der afspejles i nogle af 

de centrale debatter, der føres i fagets diskursive praksis. Og de sociale praksisser, som opstår 

omkring disse samfundsmæssige forandringer, f.eks. professionalisering og fokus på viden, 

læring og kompetenceudvikling, influerer på fagets meningsdannelse og syn på virkeligheden, 

og er derfor med til at forandre fagets diskurser. 

6.2 Konklusion 

Jeg spurgte i problemformuleringen, hvad der karakteriserer bibliotekarernes faglighed, om der 

findes én kernefaglighed eller om fagligheden efterhånden er så differentieret, at der er mere, 

der adskiller, end der samler. Hvis man skal finde ud af hvad bibliotekarfagligheden består af, er 

et godt udgangspunkt at gøre sig klart, hvilke forståelser, der er i spil, og hvordan disse 

forståelser er opstået, opretholdes eller ændres over tid. Dette har jeg afdækket via den 

diskursive analyse og kan derfor, på grundlag af de 104 tekster fra Bibliotekspressen, som 

udgjorde det empiriske materiale, svare på problemformuleringens spørgsmål: 

72


Findes der en bibliotekarisk kernefaglighed og hvordan beskrives den? – og: Hvilken diskursiv 

rolle spiller specialisering af bibliotekarfaget? 

Svaret på det første spørgsmål må være: Ja. Der er internt i faget en opfattelse af en 

bibliotekarisk kernefaglighed, som givetvis består af en række bibliotekariske kompetencer, som 

binder faget sammen med ’information’ eller ’viden’ på den ene side, og brugere på den anden 

side. Og for mange forbindes faget med biblioteket som institution. Over halvdelen af teksterne i 

tekstkorpuset forholder sig til kernekompetencer eller italesætter, hvad de mener, er de vigtigste 

kompetencer for faget. Bibliotekarfaget rummer en mængde forskellige tilgange til faglighed. 

Både hvad angår uddannelser, beskæftigelse og de praktiske arbejdsopgaver, men 

størstedelen af disse føler sig alligevel enige om et sæt fælles kompetencer. Der er dog nogen 

uenighed om, hvor bredt eller snævert disse skal defineres. 

Svaret på det andet spørgsmål er mere tvetydigt: Der synes ikke at være tale om en forståelse 

af bibliotekarfaget som differentieret ud i så væsensforskellige domæner eller interesseområder, 

at de ikke kan forbindes med hinanden. Selv om forskellige aktører prøver at italesætte visse 

områder som særligt vigtige, og der er en vis uenighed at spore, med hensyn til fagets status 

som informations-, kultur- eller metavidenskabeligt fag, kan de fleste godt retfærdiggøre et 

fagligt fællesskab. Men bibliotekartitlen og den traditionelle positions italesættelse af faget, som 

en profession rettet mod bibliotekarsektoren (som er feltets dominerende diskurs) deler feltet. 

Det er altså formen, eller samlebetegnelsen, snarere end indholdet, der giver et billede af en 

stærkt differentieret faglighed. Men også strategien for fagets kompetenceområde deler 

bibliotekarerne. De traditionelt orienterede mener, at bibliotekarer skal specialiseres i 

bibliotekariske kompetencer, mens den alternative position mener, at faget har brug for et 

tværfagligt og pluralistisk kompetencebegreb. 

Med disse to spørgsmål ønskede jeg at svare på, hvad der kendetegner bibliotekarfagets 

faglige indhold, identitet og værdier i en periode på 15 år. Svaret på dette er, at bibliotekarfaget 

er præget af en tilpasningsproces til den omskiftelige samfundsorden. Faget forandrer sig i takt 

med at dets vilkår forandres. Men man kan spore en vis træghed i forandringerne på grund af 

fagets traditionsrige historie. I de 15 år, som her er undersøgt, kan man se, at mange debatter 

og diskussioner er de samme over hele perioden. Reproduktionen af diskurser er således stor. 

Det, at der overhovedet er en debat viser, at bibliotekaridentiteten er i forandring. Denne 

forandring er både en del af en ideologisk investeret strategi, for at få ændret bibliotekarernes 

syn på sig selv og deres arbejdsområde, men efterhånden som den siver igennem produktions- 

73


og konsumptionssystemet, bliver den løsrevet fra den oprindelige kontekst og indgår i 

bibliotekarernes ord og tankegods, som de betragter som deres eget. Derved opstår 

forandringerne langsomt. 

I dette speciale ser man hvorledes diskurserne i de første ti år udvides og faget derfor åbner op 

mod omverdenen, især med henvisning til den informationsteknologiske udvikling og 

samfundets generelle fokus på viden og læring. I de seneste par år kan man til gengæld se en 

tendens til at faget defineres mere snævert. 

6.3 Perspektivering 

Som nævnt i indledningen startede jeg dette speciale med at interessere mig for 

bibliotekarfagets rolle i integration, interkulturel formidling og empowerment, og for hvorvidt 

dette arbejdsområde ikke kræver helt andre kompetencer, end de typiske bibliotekariske. Det 

ville være relevant at undersøge sådan en faglig subdisciplin for at se, hvordan man her 

forholder sig til kernefaglighed og andre faglige kompetencer. Jeg mener, at bibliotekarerne 

kunne bruges mere strategisk i forhold til samfundets mest uddannelses- og ressourcesvage, 

men at det kræver en omdefinering af det traditionelle bibliotekarbegreb, og dermed også af 

den uddannelsesmæssige baggrund. Men spørgsmålet er da, om bibliotekaren overhovedet 

ville være en bibliotekar mere? Eller blot en pædagog, lærer eller socialarbejder, der arbejdede 

på et bibliotek. Det tværfaglige og domænespecifikke område ville være interessant at 

undersøge i forbindelse med projekter, hvor der indgår flere af disse fagligheder, og se hvad de 

enkelte faggrupper kan bidrage med, i kraft af deres uddannelsesmæssige og institutionelle 

tilhørsforhold. 

Holdninger til hvorvidt bibliotekarfaget mest er et praksis- eller et teoretisk fag, kan man se 

mange af i dette speciale. I bogen Bibliotekarerne skildrer Moring og Hedman (2006), hvordan 

mange studerende føler, at de mangler en praktisk kunnen i forhold til deres 

uddannelsesområde, hvorfor forfatterne konkluderer, at en praktik måske kunne være relevant 

at tænke ind i de eksisterende uddannelser. I samme bog relateres bibliotekarprofessionen til 

’velfærdsprofessionerne’ (Schreiber 2006), som typisk er professioner, der netop er 

kendetegnet ved at have et uddannelsesforløb, der er praksisorienteret. Og i forlængelse af 

dette lyder det fra SDU at de opfatter bibliotekaruddannelsen fra. Danmarks Biblioteksskole 

som en professionsuddannelse (Lerche 2008a). Det kunne i den forbindelse være interessant at 

undersøge de studerendes og arbejdspladsernes holdninger til dette. I forlængelse af denne 

undersøgelses resultater, der viser en dominerende professionsorienteret position, kunne det 

være interessant at tage uddannelsen op til diskussion. Ville det i virkeligheden give et mere 

74


konsistent fag, hvis man tilrettelagde uddannelsen som en professionsbachelor? Er Danmarks 

Biblioteksskole et for snævert miljø til at give sine studerende den faglige profil, man normalt 

forbinder med universitetsuddannelser? Skal Biblioteksskolen satse på at blive eksperter inden 

for kernefaglighederne, og overlade de tilgrænsende områder som f.eks. informationsvidenskab 

og kulturformidling til de universiteter som udbyder disse uddannelser? Eller skal der satses på 

et samarbejde med disse, som kan give uddannelsen en endnu mere tværfaglig og mangfoldig 

profil? En undersøgelse af dette felt ville være med til at skabe en mere klar bibliotekarprofil. 

Det bliver interessant at se, hvad der sker med bibliotekarprofessionen i løbet af de næste år. 

Denne undersøgelse viser, at debatten om fagets fremtid er aktiv og vedholdende, men den 

viser også, at samme debat faktisk har været aktuel i de sidste 15 år. Er det et udtryk for den 

refleksivitet og kontingens, som generelt har ramt samfundets institutioner og individer, eller står 

vi overfor en gennemgribende ændring af bibliotekarfaget? Og hvilke af de fremsatte visioner 

om bibliotekarfagets fremtid vil blive til virkelighed? 

Studier af fagets kommunikation og forestillinger om professionen, som denne undersøgelse, 

bør foretages løbende for at anskueliggøre, hvilke latente og eksplicitte meningsdannelser, der 

konstituerer fagets indhold, og derved opretholde en kritisk og nødvendig refleksion over for 

bibliotekarfaget. 

75


LITTERATURLISTE 

Andersen, Jack et. al. 2008. At forstå biblioteket: En introduktion til teoretiske perspektiver. 

København: Danmarks Biblioteksforening 

Bertelsen, Jan Ø. 2005. Folke- og forskningsbibliotekerne i it-udviklingen – et mage eller umage 

par? I: Nielsen, Erland Kolding et al. (red). Kommunikation erstatter transport. Den digitale 

revolution i danske forskningsbiblioteker 1980-2005. København: Museum Tusculanums Forlag 

Bibliotekarforbundet. 1998. Til forandring…: Inspiration til udvikling af bibliotekarers nye 

kompetencer. Frederiksberg: Bibliotekarforbundet 

Bibliotekspressen. Om Bibliotekspressen. Lokaliseret d. 03.04.09 på: 

http://www.bibliotekspressen.dk/sider.asp?side_id=1 

Dahl, Hanne Marlene. 2005. Fra en klassisk til en (post?)moderne opfattelse af professioner? I: 

Eriksen, Tine R. og Jørgensen, Anne Mette. Professionsidentitet i forandring. København: 

Akademisk forlag 

Den Store Danske. 2009. Den Store Danske: Gyldendals åbne encyklopædi. Lokaliseret d. 

25.04.09 på: http://www.denstoredanske.dk/ 

DG Media. 2007. Bibliotekspressen. Lokaliseret d. 08.04.09 på: 

http://www.dgmedia.dk/index.dsp?page=23 

Eriksen, Tine R. 2005. Professionsidentitet i forandring – Komparativ perspektivering. I: Eriksen, 

Tine R. og Jørgensen, Anne Mette. Professionsidentitet i forandring. København: Akademisk 

forlag 

Fairclough, Norman. 2008. Kritisk diskursanalyse. København: Hans Reitzels Forlag 

Forskningsministeriet. 1994. Rapport fra udvalget om "Informationssamfundet år 2000". 

Lokaliseret d. 28.04.09 på: 

http://vtu.dk/filer/publikationer/1996/dybkjaer-rapporten-info-samfundet-aar-2000/index.htm 

Harbo, Ole. 1993. Biblioteksuddannelse i Danmark i 75 år. 1918-1993. København: Danmarks 

Biblioteksskole 

Hjort, Katrin og Weber, Kirsten. 2004. Hvad er værd at vide om professioner? I: Hjort, Katrin 

(red.). De professionelle – forskning i professioner og professionsuddannelser. Frederiksberg: 

Roskilde Universitetsforlag 

Jochumsen, Henrik og Rasmussen, Casper Hvenegaard. 2006a. Folkebiblioteket under 

forandring. Modernitet, felt og diskurs. København: Danmarks Biblioteksskole 

Jochumsen, Henrik og Rasmussen, Casper Hvenegaard. 2006b. Oplysning i senmoderniteten. 

I: Emerek, Rasmussen og Skot-Hansen (red.). Folkebiblioteket som forvandlingsrum. 


76


Johannsen, Carl Gustav. 2003. De bibliotekariske kernekompetencer.I: Biblioteksskolenyt. Nr. 

6:5. Lokaliseret d. 20.03.09 på: http://www.db.dk/binaries/Nyt6_03.pdf 

Jørgensen, Jan Reitz (red.). 2007. Danmarks strategi for livslang læring – Uddannelse og 

livslang opkvalificering for alle. København: Undervisningsministeriet. 

Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise. 1999. Diskursanalyse som teori og metode. 

Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag/Samfundslitteratur 

Kaspersen, Lars Bo. 2005. Anthony Giddens. I: Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (red.). 

Klassisk og moderne samfundsteori. 3. reviderede udgave. København: Hans Reitzels Forlag 

Kulturministeriet. 2000. Lov om biblioteksvirksomhed. Lokaliseret d. 05.05.09 på: 

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=11770 

Langer, Roy. 1997. ”Men tyskerne giver ikke op så let” – Mediediskursanalyse – hvordan? I: 

Katrin Hjort (red.) Diskurs – Analyser af tekst og kontekst. Frederiksberg: Samfundslitteratur 

Lauridsen, Jens. 2004. Biblioteket som det tredje sted. I Bibliotekspressen nr. 20:602 

Lund, Niels D. 2008. Bibliotek og historie: Mellem historiekultur og institutionshistorie. I: 

Andersen, Jack et. al. At forstå biblioteket: En introduktion til teoretiske perspektiver. 


Moring, Camilla & Hedman, Jenny. 2006. At blive bibliotekar - om læring og udvikling af 

professionsidentitet i uddannelse og praksis. I: Trine Schreiber og Hans Elbeshausen (red.) 

Bibliotekarerne – en profession i et felt af viden, kommunikation og teknologi. Frederiksberg: 

Forlaget Samfundslitteratur 

Mønsted, Sabrine. 2007a. Vær med på det sociale net. I: Bibliotekspressen nr. 13:8 

Nielsen, Erland K. og Mark, Niels. 2005. En revolutions historie i overblik. I: Nielsen, Erland 

Kolding et al. (red). Kommunikation erstatter transport. Den digitale revolution i danske 

forskningsbiblioteker 1980-2005. København: Museum Tusculanums Forlag 

Nørrebro Læringscenter. 2008. Lokaliseret d. 05.04.09 på: 

http://www.bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/findbibliotek/noe/Norrebro_Laeringscenter 

Olsen, Tina Louise. 2005. Kombi-hvad-for-noget…? I: Bibliotekspressen nr.13:26 

Pedersen, Thomas N. 2007. Ultra formidler. I: Bibliotekspressen nr. 7:8 

Qvortrup, Lars 2004. Det vidende samfund - Mysteriet om viden, læring og dannelse. 

København: Unge Pædagoger 

Skouvig, Laura 2006 Hvordan bibliotekaren opstod – et historisk perspektiv på 

bibliotekarprofessionen i Danmark i perioden1880-1920. I: Trine Schreiber og Hans 

Elbeshausen (red.) Bibliotekarerne – en profession i et felt af viden, kommunikation og 

teknologi. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur 

Schreiber, Trine & Elbeshausen, Hans (red.). 2006. Bibliotekarerne – en profession i et felt af 

viden, kommunikation og teknologi. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur 

77


Svane-Mikkelsen, Jørgen 2001. Biblioteker i Danmark. København: Danmarks Biblioteksskole 

Undervisningsministeriet. 2000. Skolebiblioteket som pædagogisk servicecenter. Lokaliseret d. 

26.04.09 på: http://pub.uvm.dk/2000/skolebib/ 

Undervisningsministeriet. 2001. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor. 

Lokaliseret d. 03-05-09 på: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=23684#K4 

Undervisningsministeriet. 2007. Danmarks strategi for livslang læring: - Uddannelse og livslang 

opkvalificering for alle. 

Lokaliseret d. 03.05.09 på: http://pub.uvm.dk/2007/livslanglaering/livslang-laering.pdf 

Vestheim, Geir. 1993. Folkebiblioteket – ein kulturinstitusjon i skjæringspunktet mellom 

formålsresjonalitet og humanisme. I: Biblioteksarbejde nr. 40:13-26 

Ørom, Anders 1993. Bibliotekariske identiteter, formidlingsarbejde og arbejdsorganisering. I: 

Biblioteksarbejde nr. 39:37-43. 

Det empiriske tekstkorpus 

(kronologisk ordnet). 

Nyeng, Per. 1994. Lad os få en bred vifte af kulturformidlingsspor. I: Bibliotek 70 nr. 6:148 

Hansen, Lone. 1994. Tredje ben i bibliotekaruddannelsen. I: Bibliotek 70 nr. 9:227. 

Pedersen, Randi K. 1994. Formidling altafgørende. I: Bibliotek 70 nr. 9:251 

Krøgh, Lone. 1994. Rutinerne automatiseres og kreativiteten sættes i højsædet. I: Bibliotek 70 

nr. 21:640 

Søderberg, Lise. 1994. På sporet af den forvandlede bibliotekarrolle. I: Bibliotek 70 nr. 22:669 

Lauersen, Jesper. 1995. Info-samfundet år 2000. I: Bibliotekspressen nr. 3:61 

Jacobsen, Malthe. 1995. Hvad er egentlig Info-samfundet. I: Bibliotekspressen nr. 3:69 

Weymann, Bo H. 1995. Bibliotekar – nu skal du markedsføre dig! I: Bibliotekspressen nr. 3:74 

Sand, Trine. 1995. Slip det traditionelle rollemønster. I: Bibliotekspressen nr. 3:77 

Palstrøm, Bjarne. 1995. Professionalisme i informationsbehandling. I: Bibliotekspressen nr. 3:80 

Gade, Henning. 1995. Bibliotekerne - fremtidens IT-centre. I: Bibliotekspressen nr. 4:107 

Kværndrup, Hanne. 1995. Teknologien, Informationen og Faget. I: Bibliotekspressen nr. 4:110 

Petersen, Per Mogens. 1995. Fra vejleder til rådgiver. I: Bibliotekspressen nr. 4:112 

Bjerregaard, Erik. 1995. Den vidende navigatør på det store informationshav. I: 

Bibliotekspressen nr. 4:114 

78


Nyeng, Per. 1995a. IT-udvikling i, forskning og nye jobmuligheder. I: Bibliotekspressen nr. 9:272 

Nyeng, Per. 1995b. Organisationerne skridter IT-banen af. I: Bibliotekspressen nr. 14:435 

Nyeng, Per. 1995c. Kunsten at profilere og udvikle mangfoldighed. I: Bibliotekspressen nr. 

15:470 

Francis, Paul. 1995. Er der egentlig brug for bibliotekarer? I: Bibliotekspressen nr. 17:541 

Nyeng, Per. 1996a. Tiden arbejder for os. I: Bibliotekspressen nr. 14:398 

Nyeng, Per (red).1996b. Med bibliotekarrollen i stadige gyngninger. I: Bibliotekspressen nr. 

14:406 

Jensen, Anne J. 1996. Fra generalist til specialist. I: Bibliotekspressen nr. 19:574 

Jensen, Annette B. 1997. Strategi for markedsføring af viden. I: Bibliotekspressen nr. 13:348 

Laursen, Jesper. 1997. Document Management – et oplagt arbejdsfelt for bibliotekarer. I: 


Nyeng, Per. 1997. Beskæftigelsesfremme og professionalisering af faget. I: Bibliotekspressen 

nr. 14:400 

Lauritzen, Calle G. 1997. The Roles of a navigator. I: Bibliotekspressen nr. 15:424 

Eismark, Henrik. 1997. Det Bibliotekariske Vagttårn. I: Bibliotekspressen nr. 16:450 

Schade, Hanne F.1997. Bibliotekerne må forandre sig med arbejdsmarkedet. I: 


Jensen, Annette B. 1998a. Forandring - til en forandring. I: Bibliotekspressen nr. 4:99 

Jensen, Annette B. 1998b. Omridset af en bibliotekar. I: Bibliotekspressen nr. 7:186 

Madsen, Mona. 1998. Fra kvalificeret overfladiskhed til specialiseret ubrugelighed? I: 


Sørensen, Børge. 1998. Fremskrivning af den faglige profil. I: Bibliotekspressen nr. 11:352 

Nyeng, Per. 1998. Bibliotekarerne skal blande sig. I: Bibliotekspressen nr. 12:362 

Thorhauge, Jens. 1998. Viden er magt – anvend den ret! I: Bibliotekspressen nr. 13:426 

Pinz, Anette. 1999a. Ringe kendskab til bibliotekarer. I: Bibliotekspressen nr. 2:50 

Pinz, Anette. 1999b. Et fag i forandring. I: Bibliotekspressen nr. 2:51 

Nyeng, Per. 1999a. Informationssamfundets akrobater. I: Bibliotekspressen nr. 3:95 

Munch, Grete. 1999. Det forvandlede fag og kulturdimensionen. I: Bibliotekspressen nr. 3:96 

Pedersen, Kirsten T. 1999. Fører holdningsskrift til holdningsskift? I: Bibliotekspressen nr. 6:172 

79


Kragh-Nielsen, Hans Henrik 1999. Kvalifikationer ind i det næste årtusinde. I: Bibliotekspressen 

nr. 10:99 

Nyeng, Per. 1999b. Den fleksible bibliotekar. I: Bibliotekspressen nr. 22:686 

Schade, Hanne F. 1999a. Fremtidens bibliotekarer – på rette tid og sted. I: Bibliotekspressen nr. 

22:688 

Schade, Hanne F. 1999b. Gylden renæssance for de klassiske dyder. I: Bibliotekspressen nr. 

22:697 

Skamris, Inger. 2000. En kærlig opsang til børnebibliotekarerne. I: Bibliotekspressen nr. 1:14 

Birkelund, Palle. 2000. Bibliotekarer i fremmarch. I: Bibliotekspressen nr. 11:335 

Bjerg, Palle. 2000. Udvikling af informationskompetencer – en vigtig del af læreprocesserne. I: 


Weiss, Birthe. 2000. Vidensdeling og kompetenceudvikling. I: Bibliotekspressen nr. 21:688 

Moring, Camilla. 2000. Opbrud i bibliotekarrollen. I: Bibliotekspressen nr. 22:726 

Arvin, Magrethe. 2001. Bibliotekarernes fremtidige uddannelse, status og løn. I: 


Tvedsøe, Anne et. al. 2001. Kompetencer, faggrænser og tværgående samarbejde. I: 


Faggruppen for ledelse og biblioteksudvikling. 2002. Brug for bibliotekarer med dykkercertifikat. 

I: Bibliotekspressen nr. 18:565 

Børnebibliotekarernes Faggruppe (BØFA). 2002. IT har vendt op og ned på børnebiblioteket – 

to gange! I: Bibliotekspressen nr. 18:570 

Nyeng, Per. 2002. Kompetencerne og identiteten. I: Bibliotekspressen nr. 19:627 

Brücker, Troels og Høy, Erik. 2003. New Public Management – udfordring eller trussel? I: 


Thorhauge, Jens. 2003. Dagens udfordringer. Tre punktnedslag i bibliotekerne. I: 


Winding, Jacob. 2003. Hvor blev bibliotekerne og bibliotekaren af? I: Bibliotekspressen nr. 

6:190 

Ludvigsen, Jens. 2003. Der er brug for uddannelsesbiblioteker. I: Bibliotekspressen nr. 9:278 

Herman, Henrik. 2003a. Det gode navn. I: Bibliotekspressen nr. 12:380 

Nielsen, Lis. 2003a. ACTION-bibliotekar. I: Bibliotekspressen nr. 15:432 

Bergmann, Niels og Lauersen, Jesper. 2003. Frem på banen som bibliotekar ®. I: 


80


Dybdal, Frank og Mygind, Vibeke. 2003. Spiller bibliotekarer en rolle i fremtiden? I: 


Holmehave, Marie og Wøide, Ole. 2003. Hjælp til selvhjælp. I: Bibliotekspressen nr. 17:514 

Herman, Henrik. 2003b. Frem på scenen bibliotekar! I: Bibliotekspressen nr. 19:568 

Nielsen, Lis. 2003b. Slå varemærket fast! I: Bibliotekspressen nr. 21:598 

Herman, Henrik. 2003c. Kom helt frem i skoene. I: Bibliotekspressen nr. 21:600 

Munch, Grete. 2004. Hvad er BF ude på? I: Bibliotekspressen nr. 2:25 

Lerche, Anette. 2004a. Bibliotekarer kan da ikke undervise. I: Bibliotekspressen nr. 7:178 

Drost, Pernille og Nielsen, Lis. 2004. Synlige bibliotekarer i forskningsbibliotekerne. I: 


Nielsen, Lis. 2004. Fremtiden tilhører akademikerne. I: Bibliotekspressen nr. 16:458 

Schade, Hanne F. 2004. Bibliotekarforbundet – for hvem? I: Bibliotekspressen nr. 18:518 

Lerche, Anette. 2004b. Bibliotekaren år 2030. I: Bibliotekspressen nr. 18:530 

Herman, Henrik. 2005a. Knold i nakken-syndromet. I: Bibliotekspressen nr. 5:32 

Madsbøll, Michael. 2005. Lad bogen ligge for en stund... I: Bibliotekspressen nr. 12:12 

Christiansen, Per. 2005. Bibliotekarer kan mange stillinger. I: Bibliotekspressen nr. 12:28 

Drost, Pernille. 2005. Universitet for Informations- og Biblioteksvirksomhed. I: Bibliotekspressen 

nr. 13:2 

Herman, Henrik. 2005b. Slå op i ordbogen og bliv snydt. I: Bibliotekspressen nr. 13:32 

Davidsen, Lotte. 2005. De skal jo lære det. I: Bibliotekspressen nr. 15:10 

Herman, Henrik. 2005c. Mads og biblioteksmonopolet – lige fra hoften. I: Bibliotekspressen nr. 

16:28 

Øhrstrøm, Daniel. 2006a. Bibliotekarfaget er historie I 2020. I: Bibliotekspressen nr. 2:13 

Herman, Henrik. 2006. Instituttet for Science Fiction. I: Bibliotekspressen nr. 2:28 

Henrichsen, Lise A.2006. Selvfølgelig har bibliotekarer da forstand på pædagogik! I: 


Larsen, Jan. 2006. Hvordan overlever bibliotekerne fremtidens konkurrence? I: 


Øhrstrøm, Daniel. 2006b. Møde med en modig mand. I: Bibliotekspressen nr. 8:23 

Olesen, Annie. 2006. Synliggør bibliotekets kompetencer. I: Bibliotekspressen nr. 10:15 

81


Pedersen, Thorkild H. 2006. Måske er vi en uddøende race? I: Bibliotekspressen nr. 12:17 

Ottensten, Lizette. 2007. Bibliotekarers viden bør udnyttes bedre. I: Bibliotekspressen nr. 1:23 

Lerche, Anette. 2007. Eksperter i foranderlig viden. I: Bibliotekspressen nr. 2:10 

Brand, Jo. 2007a. Bibliotekarer uden grænser. I: Bibliotekspressen nr. 4:12 

Drost, Pernille. 2007a. Fokus på formidling. I: Bibliotekspressen nr. 8:2 

Gudiksen, Jens. 2007. Markedsgørelse og faglig refleksion. I: Bibliotekspressen nr. 11:22 

Brand, Jo. 2007b. Kandidat med mange kundskaber. I: Bibliotekspressen nr. 12:8 

Sejerøe, Camilla. 2007. Andenrangsbibliotekar? I: Bibliotekspressen nr. 12:12 

Mønsted, Sabrine. 2007b. Bibliotekarer fører inden for it. I: Bibliotekspressen nr. 12:13 

Drost, Pernille. 2007b. Bedre formidling. I: Bibliotekspressen nr. 15:2 

Mønsted, Sabrine. 2007c. Tank viden hvor som helst. I: Bibliotekspressen nr. 15:10 

Brynskov, Marie. 2007. Varen er glimrende men dårligt solgt. I: Bibliotekspressen nr. 16:12 

Broch-Lips, Henrik. 2007. Bøgerne ud af bibliotekerne. I: Bibliotekspressen nr. 16:18 

Mønsted, Sabrine. 2008a. Erhvervslivet skriger på informationsdesignere. I: Bibliotekspressen 

nr. 2:8 

Brynskov, Marie. 2008. Fremtidens børnebibliotek: Som en leg. I: Bibliotekspressen nr. 6:6 

Mønsted, Sabrine. 2008b. Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet]. I: Bibliotekspressen nr. 12:10 

Mønsted, Sabrine. 2008c. Rektor med store ører. I: Bibliotekspressen nr. 12:18 

Æbelø, Sune G. 2008a. Akademikerne kommer. I: Bibliotekspressen nr. 13:15 

Æbelø, Sune G. 2008b. ”We come in peace”. I: Bibliotekspressen nr. 13:18 

Lerche, Anette. 2008a. Vi skummer ikke fløden. I: Bibliotekspressen nr. 19:14 

Lerche, Anette. 2008b. Biblioteksskolen på sikker kurs. I: Bibliotekspressen nr. 19:18 

82


BILAGSOVERSIGT 

Bilag 1: Oversigt over det empiriske tekstkorpus...........................................................84 

Bilag 2: Alle artikler om Bibliotekarfaglighed..................................................................88 

Bilag 3: Alle artikler fordelt på år....................................................................................96 

Bilag 4:Indholdsreferatskema ........................................................................................97 

Bilag 5: Begreber, termer og diskurser ........................................................................ 112 

Bilag 6: Diskursernes udbredelse over tid ................................................................... 113 

Bilag 7: Faglig diskursorden ........................................................................................120 

Bilag 8: Fører holdningsskrift til holdningsskift?...........................................................121 

83


BILAG 1: Oversigt over det empiriske tekstkorpus 

Alle meget relevante artikler 1994-2008 

År/titel Nummer:side/term 

1994 (B70) 

1 Lad os få en bred vifte af kulturformidlingsspor 6:148 

2 Tredje ben i bibliotekaruddannelsen 9:227 

3 Formidling altafgørende 9:251 

4 Rutinerne automatiseres og kreativiteten sættes i højsædet 21:640 

5 På sporet af den forvandlede bibliotekarrolle 22:669 

1995 

6 Info-samfundet år 2000 3:61 

7 Hvad er egentlig Info-samfundet 3:69 

8 Bibliotekar – nu skal du markedsføre dig! 3:74 

9 Slip det traditionelle rollemønster 3:77 

10 Professionalisme i informationsbehandling 3:80 

11 Bibliotekerne - fremtidens IT-centre 4:107 

12 Teknologien, Informationen og Faget 4:110 

13 Fra vejleder til rådgiver 4:112 

14 Den vidende navigatør på det store informationshav 4:114 

15 IT-udvikling i, forskning og nye jobmuligheder. 9:272 

16 Organisationerne skridter IT-banen af 14:435 

17 Kunsten at profilere og udvikle mangfoldighed 15:470 

18 Er der egentlig brug for bibliotekarer? 17:541 

1996 

19 Tiden arbejder for os 14:398 

20 Med bibliotekarrollen i stadige gyngninger 14:406 

21 Fra generalist til specialist 19.574 

1997 

22 Strategi for markedsføring af viden 13:348 

23 Document Management – et oplagt arbejdsfelt for bibliotekarer 13:353 

24 Beskæftigelsesfremme og professionalisering af faget 14:400 

25 The Roles of a navigator 15:424 

84


26 Det Bibliotekariske Vagttårn 16:450 

27 Bibliotekerne må forandre sig med arbejdsmarkedet 21:604 

1998 

28 Forandring - til en forandring 4:99 

29 Omridset af en bibliotekar 7:186 

30 Fra kvalificeret overfladiskhed til specialiseret ubrugelighed? 9:265 

31 Fremskrivning af den faglige profil 11:352 

32 Bibliotekarerne skal blande sig 12:362 

33 Viden er magt – anvend den ret! 13:426 

1999 

34 Ringe kendskab til bibliotekarer 2:50 

35 Et fag i forandring 2:51 

36 Informationssamfundets akrobater 3:95 

37 Det forvandlede fag og kulturdimensionen 3:96 

38 Fører holdningsskrift til holdningsskift? 6:172 

39 Kvalifikationer ind i det næste årtusinde 10:99 

40 Den fleksible bibliotekar 22:686 

41 Fremtidens bibliotekarer – på rette tid og sted 22:688 

42 Gylden renæssance for de klassiske dyder 22:697 

2000 

43 En kærlig opsang til børnebibliotekarerne 1:14 

44 Bibliotekarer i fremmarch 11:335 

45 Udvikling af informationskompetencer – en vigtig del af læreprocesserne 14:479 

46 Vidensdeling og kompetenceudvikling 21:688 

47 Opbrud i bibliotekarrollen 22:726 

2001 

48 Bibliotekarernes fremtidige uddannelse, status og løn 10:299 

49 Kompetencer, faggrænser og tværgående samarbejde 21:637 

2002 

50 Brug for bibliotekarer med dykkercertifikat 18:565 

51 IT har vendt op og ned på børnebiblioteket – to gange! 18:570 

52 Kompetencerne og identiteten 19:627 

2003 

53 New Public Management – udfordring eller trussel? 1:6 

54 Dagens udfordringer. Tre punktnedslag i bibliotekerne 5:159 

55 Hvor blev bibliotekerne og bibliotekaren af? 6:190 

56 Der er brug for uddannelsesbiblioteker 9:278 

85


57 Det gode navn 12:380 

58 ACTION-bibliotekar 15:432 

59 Frem på banen som bibliotekar ® 15:450 

60 Spiller bibliotekarer en rolle i fremtiden? 16:484 

61 Hjælp til selvhjælp 17:514 

62 Frem på scenen bibliotekar! 19:568 

63 Slå varemærket fast! 21:598 

64 Kom helt frem i skoene 21:600 

2004 

65 Hvad er BF ude på? 2:25 

66 Bibliotekarer kan da ikke undervise 7:178 

67 Synlige bibliotekarer i forskningsbibliotekerne 15:422 

68 Fremtiden tilhører akademikerne 16:458 

69 Bibliotekarforbundet – for hvem? 18:518 

70 Bibliotekaren år 2030 18:530 

2005 

71 Knold i nakken-syndromet 5:32 

72 Lad bogen ligge for en stund... 12:12 

73 Bibliotekarer kan mange stillinger 12:28 

74 Universitet for Informations- og Biblioteksvirksomhed 13:2 

75 Slå op i ordbogen og bliv snydt 13:32 

76 De skal jo lære det 15:12 

77 Mads og biblioteksmonopolet – lige fra hoften 16:28 

2006 

78 Bibliotekarfaget er historie I 2020 2:13 

79 Instituttet for Science Fiction 2:28 

80 Selvfølgelig har bibliotekarer da forstand på pædagogik! 6:12 

81 Hvordan overlever bibliotekerne fremtidens konkurrence? 6:20 

82 Møde med en modig mand 8:23 

83 Synliggør bibliotekets kompetencer 10:15 

84 Måske er vi en uddøende race? 12:17 

2007 

85 Bibliotekarers viden bør udnyttes bedre 1:23 

86 Eksperter i foranderlig viden 2:10 

87 Bibliotekarer uden grænser 4:12 

88 Fokus på formidling 8:2 

89 Markedsgørelse og faglig refleksion 11:22 

86


90 Kandidat med mange kundskaber 12:8 

91 Andenrangsbibliotekar? 12:12 

92 Bibliotekarer fører inden for it 12:13 

93 Bedre formidling 15:2 

94 Tank viden hvor som helst 15:10 

95 Varen er glimrende men dårligt solgt 16:12 

96 Bøgerne ud af bibliotekerne 16:18 

2008 

97 Erhvervslivet skriger på informationsdesignere 2:8 

98 Fremtidens børnebibliotek: Som en leg 6:6 

99 Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet] 12:10 

100 Rektor med store ører 12:18 

101 Akademikerne kommer 13:15 

102 ”We come in peace” 13:18 

103 Vi skummer ikke fløden 19:14 

104 Biblioteksskolen på sikker kurs 19:18 

I alt: 104 

87


BILAG 2: Alle artikler om Bibliotekarfaglighed 

Alle relevante artikler i Bibliotekspressen 1994-2008 

År/titel Nummer:side/term 

1994 (B70) 

1 (+) Informationsvidenskaben, folkeoplysningen og den nordiske biblioteksmodel 3:94 

2 Lad os få en bred vifte af kulturformidlingsspor 6:148 

3 Tredje ben i bibliotekaruddannelsen 9:227 

4 (+) Inspiration, profil og professionalisme 9:232 

5 Formidling altafgørende 9:251 

6 (+) Faglig udvikling og professionel identitet 10:272 

7 (+) ’s dilemma 14:416 

8 (+) Biblioteksdimension ind i voksenundervisningen 15:430 

9 (+) Personlig betjening frem for brugereksercits 16:466 

10 (+) Fremtidsvinkel på den opsøgende biblioteksindsats 19:568 

11 Rutinerne automatiseres og kreativiteten sættes i højsædet 21:640 

12 På sporet af den forvandlede bibliotekarrolle 22:669 

1995 

13 (+) Ligestilling, internationalisering og bibliotekarisk identitet 1:19 

14 Info-samfundet år 2000 3:61 

15 Hvad er egentlig Info-samfundet 3:69 

16 Bibliotekar – nu skal du markedsføre dig! 3:74 

17 Slip det traditionelle rollemønster 3:77 

18 Professionalisme i informationsbehandling 3:80 

19 (+) Informationssamfundet er ikke kun computere og medier 3:82 

20 Bibliotekerne - fremtidens IT-centre 4:107 

21 (+) Internettet som arbejdsmark 4:108 

22 Teknologien, Informationen og Faget. 4:110 

23 Fra vejleder til rådgiver 4:112 

24 Den vidende navigatør på det store informationshav 4:114 

25 (+) Så er det nu! 5:140 

26 (+) Bibliotekaruddannelsen halter på flere punkter 6: 

27 IT-udvikling i, forskning og nye jobmuligheder. 9:272 

28 (+) Efteruddannelse af information-professionelle på universitetsniveau 13:394 

88


29 Organisationerne skridter IT-banen af 14:435 

30 (+) Bibliotekar anno 1995 15: 

31 Kunsten at profilere og udvikle mangfoldighed 15:470 

32 Er der egentlig brug for bibliotekarer? 17:541 

33 (+) Identitetskrisen griber om sig 18:568 

34 (+)Vær utålmodige og markér jer stadig stærkere 19:596 

1996 

35 (+) Politik for borgere og brugere 9:244 

36 Tiden arbejder for os 14:398 

37 Med bibliotekarrollen i stadige gyngninger 14:406 

38 (+) Det var ikke det jeg blev ansat til 15:448 

39 (+) Fra ord til handling 19:566 

40 Fra generalist til specialist 19.574 

41 (+) For ensidig fokusering på teknologien 19:574 

42 (+)Teknologien ændrer forskningsbibliotekerne 19: 

43 (+) Fagets udvikling er medarbejderudvikling 21:651 

1997 

44 (+) Fagkompetence og meritoverførsel 12: 

45 Strategi for markedsføring af viden 13:348 

46 Document Management – et oplagt arbejdsfelt for bibliotekarer 13:353 

47 Beskæftigelsesfremme og professionalisering af faget 14:400 

48 The Roles of a navigator 15:424 

49 Det Bibliotekariske Vagttårn 16:450 

50 Bibliotekerne må forandre sig med arbejdsmarkedet 21:604 

1998 

51 (+) Bibliotekaruddannelsen og den detroniserede kulturformidling 1:3 

52 (+) Knald på kompetenceudviklingen 4:96 

53 Forandring – til en forandring 4:99 

54 Omridset af en bibliotekar 7:186 

55 Fra kvalificeret overfladiskhed til specialiseret ubrugelighed? 9:265 

56 (+) For bibliotekarerne er der masser at tage fat på 11:317 

57 Fremskrivning af den faglige profil 11:352 

58 (+) Udvid dine karrieremuligheder 12: 

59 Bibliotekarerne skal blande sig 12:362 

60 (+) Valgmuligheder øges markant i den nye bibliotekaruddannelse 12:380 

61 (+) Kompetence mig her og kompetence mig der! 12:392 

62 Viden er magt – anvend den ret! 13:426 

89


63 (+) Nu gælder det den lokale forankring af kompetenceudviklingsprojektet 17:524 

64 (+) Bibliotekarerne på banen! 19:574 

65 (+) Bibliotekar med selvskabt job og privat base 21:686 

66 (+) Når forandringens vinde blæser 22:698 

1999 

67 (+) Hold jer fra socialpolitikken 1:8 

68 Ringe kendskab til bibliotekarer 2:50 

69 Et fag i forandring 2:51 

70 Informationssamfundets akrobater 3:95 

71 Det forvandlede fag og kulturdimensionen 3:96 

72 Fører holdningsskrift til holdningsskift? 6:172 

73 (+) Mediebibliotekarer med alverdens muligheder 9:271 

74 Kvalifikationer ind i det næste årtusinde 10:99 

75 (+) Rollen må defineres nu! 15:487 

76 (+) Bibliotekarroller under forvandling 17:520 

77 (+) Roller der rykker – fremtidens bibliotekarer 17:540 

78 (+) Kompetenceudvikling på vej en ny epoke 18:572 

79 Den fleksible bibliotekar 22:686 

80 Fremtidens bibliotekarer – på rette tid og sted 22:688 

81 Gylden renæssance for de klassiske dyder 22:697 

2000 

82 (+) Fra forandring til forandring 1:7 

83 En kærlig opsang til børnebibliotekarerne 1:14 

84 (+) Ledelse og kompetencer – struktur og kultur 8:252 

85 (+) Statsansatte bibliotekarer i rivende udvikling 8:254 

86 Bibliotekarer i fremmarch 11:335 

87 (+) Bibliotekarerne må inddrages i forskningen. 11:349 

88 (+) Step by step 12:410 

89 (+) Fagforeningen og enheden i bibliotekarfaget 13:432 

90 Udvikling af informationskompetencer – en vigtig del af læreprocesserne 14:479 

91 (+) Når de sociale problemer rykker indenfor... 15:504 

92 (+) Nej til biblioteker uden bibliotekarer 18:589 

93 Vidensdeling og kompetenceudvikling 21:688 

94 Opbrud i bibliotekarrollen 22:726 

2001 

95 (+) Bibliotekarens uddannelse – mening og identitet 3:76 

96 (+) Ny løn må følges op af kompetenceudvikling 4:92 

90


97 (+) Ny uddannelsesstruktur sikrer brede kompetencer 7:190 

98 Bibliotekarernes fremtidige uddannelse, status og løn 10:299 

99 (+) Materialevalget og bibliotekarrollen 18: 522 

100 (+) Slip bibliotekarerne løs 21:602 

101 Kompetencer, faggrænser og tværgående samarbejde 21:637 

102 (+) Informationskompetencer i nordisk perspektiv 22:662 

2002 

103 (+) Bibliotekarer er mange ting på Danmarks Bibliotekscenter 1:13 

104 (+) Når bibliotekarer sætter varige spor 3:74 

105 (+) Etikken og bibliotekarprofessionen 7:190 

106 (+) Det stadige behov for bibliotekarer 12:343 

107 (+) Etikken og det bibliotekariske beredskab 12:344 

108 (+) Fjern kyskhedsbæltet 12:368 

109 (+) Folkebiblioteker og skolebiblioteker – muligheder og udfordringer 13:370 

110 (+) Hvor svært kan det være. Eller den evige bibliotekariske jagt efter den fælles sandhed og 

det evige liv 

14:444 

111 (+) Mere sanselighed - mindre dødbideri 14:460 

112 (+) Uddannelsesbibliotekarer med lys i øjnene og tungtvejende argumenter i bagagen 16:496 

113 (+) Integriteten, kvaliteten og den frie adgang til information 16:502 

114 (+) Skolebiblioteket – visioner for et uddannelsesbibliotek 17:531 

115 Brug for bibliotekarer med dykkercertifikat 18:565 

116 IT har vendt op og ned på børnebiblioteket – to gange! 18:570 

117 (+) Biblioteksfaglig ekspertise – hvad er det? 18:593 

118 (+) En forskrækket skolebibliotekar 18:600 

119 (+) Skolebiblioteket – minefelt eller arbejdsplads? 19:604 

120 (+) En skærpet tone 19:613 

121 Kompetencerne og identiteten 19:627 

122 (+) Dynamisk temadebat om lønpolitik og faglig identitet 20:646 

123 (+) Ja til bibliotekarer på uddannelsesbibliotekerne 20:668 

124 (+) Biblioteker og skoleforlig 22:725 

2003 

125 (+) Nyt år – nye udfordringer! 1:2 

126 New Public Management – udfordring eller trussel? 1:6 

127 (+) Lad 100 kompetencer blomstre 1:28 

128 (+) Plads til begge faggrupper 1:30 

129 (+) En ”passende faglig baggrund” 3:112 

130 (+) På samme hammel i Hvidovre 5:166 

91


131 Dagens udfordringer. Tre punktnedslag i bibliotekerne 5:159 

132 (+) Viden i vækst - uden biblioteker? 5:170 

133 Hvor blev bibliotekerne og bibliotekaren af? 6:190 

134 Der er brug for uddannelsesbiblioteker 9:278 

135 Det gode navn 12:380 

136 ACTION-bibliotekar 15:432 

137 Frem på banen som bibliotekar ® 15:450 

138 (+) Karrierekræs i Berlin 16:473 

139 Spiller bibliotekarer en rolle i fremtiden? 16:484 

140 Hjælp til selvhjælp 17:514 

141 Frem på scenen bibliotekar! 19:568 

142 Slå varemærket fast! 21:598 

143 Kom helt frem i skoene 21:600 

144 (+) Se og Hør om bibliotekarer 21:624 

2004 

145 (+) Bestil en bibliotekar 1:6 

146 Hvad er BF ude på? 2:25 

147 (+) Integrationsarbejdet i folkebibliotekerne 3:66 

148 (+) Personlig videnstyring – nyt undervisningsemne for bibliotekarer? 4:106 

149 Bibliotekarer kan da ikke undervise 7:178 

150 (+) Det urolige bibliotek 11:304 

151 (+) Generalforsamling med nye visioner for 's fremtid 12:334 

152 (+) Materialevalg under forandring 13:384 

153 Synlige bibliotekarer i forskningsbibliotekerne 15:422 

154 Fremtiden tilhører akademikerne 16:458 

155 (+) Vurdér din bestyrelses arbejde 16:466 

156 Bibliotekarforbundet – for hvem? 18:518 

157 Bibliotekaren år 2030 18:530 

158 (+) Viden, innovation og biblioteker 19:546 

2005 

159 (+) Et spørgsmål om kompetencer 1:8 

160 (+) De fremtidsramte 3:8 

161 (+) Bibliotekarens særlige kendetegn 3:14 

162 (+) Forskningsbibliotekerne skal fornyes og forenkles 4:13 

163 (+) Mange løsninger på uro 5:2 

164 (+) Fra arkiverne i Ringsted til rette hylde i Slagelse 5:6 

165 Knold i nakken-syndromet 5:32 

92


166 (+) Bibliotekaren & kulturbegrebet 7:2 

167 (+) Lad os få et ABM-universitet 10:10 

168 (+) Børn, gaming og bibliotekarer 11:10 

169 (+) Bibliotekar med klassiske dyder 11:17 

170 (+) Og nu til noget helt andet... 11:32 

171 (+) Kultur – en væsentlig del af den offentlige forvaltning 12:2 

172 Lad bogen ligge for en stund... 12:12 

173 Bibliotekarer kan mange stillinger 12:28 

174 Universitet for Informations- og Biblioteksvirksomhed 13:2 

175 Slå op i ordbogen og bliv snydt 13:32 

176 (+) Det kompetente børnebibliotek 14:2 

177 De skal jo lære det 15:12 

178 Mads og biblioteksmonopolet – lige fra hoften 16:28 

179 (+) Borgerservice frem på hylderne 16:36 

180 (+) Hvad indad tabes skal udad vindes 17:16 

181 (+) Digital forvaltning har brug for bibliotekarer 19:2 

182 (+) Flere bibliotekarer til it-branchen 20:2 

2006 

183 (+) Inspiration fra hele verden 1:22 

184 Bibliotekarfaget er historie I 2020 2:13 

185 Instituttet for Science Fiction 2:28 

186 (+) Viden og kultur I biblioteksstrategien 3:2 

187 (+) Bibliotekerne som mødested for dialog og kommunikation 4:2 

188 (+) Bibliotekarernes styrke og kompetencer skal gøres synlige i erhvervslivet 5:2 

189 (+) Bibliotekaren som brobygger 6:2 

190 Selvfølgelig har bibliotekarer da forstand på pædagogik! 6:12 

191 Hvordan overlever bibliotekerne fremtidens konkurrence? 6:20 

192 (+) Ja til ABM-samarbejdet 7:2 

193 Møde med en modig mand 8:23 

194 (+) Referencefaggruppen på vej til at nedlægge sig selv 9:5 

195 (+) Søg og ansæt på tværs 10:2 

196 Synliggør bibliotekets kompetencer 10:15 

197 (+) Hvis jeg bliver fyret, kan jeg så få et nyt job? 11:14 

198 (+) Skuden skal vendes nu... 12:12 

199 Måske er vi en uddøende race? 12:17 

200 (+) Privatområdet i kikkerten 13:2 

201 (+) Masser af job til de unge 17:11 

93


202 (+) Bibliotekarer vil innovation 19:2 

2007 

203 (+) Den offensive bibliotekar – et nytårsforsæt 1:2 

204 (+) Videnskab, jazz og samarbejde på tværs af sektorerne 1:6 

205 Bibliotekarers viden bør udnyttes bedre 1:23 

206 (+) Bibliotek og udvikling under samme tag 2:7 

207 Eksperter i foranderlig viden 2:10 

208 (+) Tæt på de privatansattes vilkår 2:13 

209 (+) Bibliotekarens sociale ansvar 4:6 

210 Bibliotekarer uden grænser 4:12 

211 (+) Brug potentialet 5:2 

212 (+) Friheden er en fordel 5:8 

213 (+) Grænserne skal flyttes 7:28 

214 Fokus på formidling 8:2 

215 (+) Vi er faktisk en slags sælgere 8:10 

216 (+) For få studerende på Danmarks Biblioteksskole 9:2 

217 (+) Kunstudlån på biblioteket 10:6 

218 (+) Bibliotekarer i den syvende himmel 10:12 

219 (+) Innovation i kilometermål 10:32 

220 (+) Længere åbningstider – men uden døde hylder 11:2 

221 Markedsgørelse og faglig refleksion 11:22 

222 (+) De professionelle 11:26 

223 Kandidat med mange kundskaber 12:8 

224 Andenrangsbibliotekar? 12:12 

225 Bibliotekarer fører inden for it 12:13 

226 (+) Bibliotekarer med medietække 12:14 

227 (+) Vær med på det sociale net 13:8 

228 (+) Wonderful Copenhagen iSchool 14:28 

229 Bedre formidling 15:2 

230 Tank viden hvor som helst 15:10 

231 (+) På biblioteket er alle lige 15:20 

232 Varen er glimrende men dårligt solgt 16:12 

233 Bøgerne ud af bibliotekerne 16:18 

234 (+) Fremtidens bibliotekarer 16:25 

235 (+) Mindre knold – og hvad så? 16:28 

236 (+) Samarbejde og udvikling – men ikke afvikling 17:2 

237 (+) Åben døren – gerne uventet 17:14 

94


238 (+) Afsked med et turbulent år 20:2 

239 (+) Selvskabt er velskabt 20:22 

2008 

240 Erhvervslivet skriger på informationsdesignere 2:8 

241 (+) Informationskompetencer – en national opgave 3:2 

242 (+) Bibliotek uden bibliotekarer 4:10 

243 (+) På fornavn med Eva og Mads Brian 4:14 

244 (+) I lommen på din bruger 5:10 

245 (+) Hvad skal barnet hedde? 6:2 

246 Fremtidens børnebibliotek: Som en leg 6:6 

247 (+) Bibliotekar DB – og hvad så? 6:10 

248 (+) Hvad skal BF kalde sig? 6:32 

249 (+) Hvad skal barnet hedde? 8:6 

250 (+) Bibliotekarforbundets navn i spil 9:6 

251 (+) Hvad skal vi mon hedde? 9:32 

252 (+) SDU vil uddanne bibliotekarer 10:5 

253 (+) Hundrede procent kandidat 12:2 

254 Viden & Kultur [Bibliotekarforbundet] 12:10 

255 Rektor med store ører 12:18 

256 (+) Skal vi hedde Biblio...? 12:40 

257 (+) Det udvidede arbejdsmarked 13:2 

258 Akademikerne kommer 13:15 

259 ”We come in peace” 13:18 

260 (+) Ny inspiration fra nye faggrupper 13:32 

261 (+) BF – langtidsholdbart og billigt 14:20 

262 (+) Bibliotekar-titlen spænder ben 14:21 

263 (+) Farvel til bøgerne 15:10 

264 (+) Viden og kultur – vort fremtidige domæne 15:12 

265 (+) Det navn signalerer museum 16:13 

266 (+) Bibliotekarer med hang til medicin 16:27 

267 Vi skummer ikke fløden 19:14 

268 Biblioteksskolen på sikker kurs 19:18 

269 (+) Tak for 2008 20:2 

I alt: 269 

95


BILAG 3: Alle artikler fordelt på år 

Antal artikler fordelt på år 

År + (+) I alt 

1994 5 7 12 

1995 13 9 22 

1996 3 6 9 

1997 6 1 7 

1998 6 10 16 

1999 9 6 15 

2000 5 8 13 

2001 2 6 8 

2002 3 19 22 

2003 12 8 20 

2004 6 8 14 

2005 7 17 24 

2006 7 13 20 

2007 12 25 37 

2008 8 22 30 

I alt 104 165 269 

96


BILAG 4: Indholdsreferatskema 

Titel Genre Aktør Tematik 

Lad os få en bred vifte 

af 

kulturformidlingsspor 

Tredje ben i 

bibliotekaruddannelse 

n 

Formidling 

altafgørende 

Rutinerne 

automatiseres og 

kreativiteten sættes i 

højsædet 

På sporet af den 

forvandlede 

bibliotekarrolle 

Debat/kommen 

tar 

DB Uddannelse: informations vs. Kultur. 

Stærkere videnskabelig dimension til faget. 

bibliotekaruddannelsen. Er isoleret, andre 

fagmiljøer bør inddrages. Konkurrence fordi 

informationsfeltet er åbent. VEJVISER, 

NAVIGATØR, fremtidsagent, 

samfundsengagement humanistisk 

grundsyn. Kreativitet, fantasi, overblik, 

lydhør, fordomsfri. Formidling, forædling, 

systematisering, analyse. Åndeligt 

mindreværd 

Debat Bibliotekar Konkurrence med andre faggrupper. 

Værditilførsel af informationer. Neutral 

Nyhedsreporta 

ge 

Børnebibliote 

karer 

formidling dur ikke. 

Pædagog ansat på bibliotek. Samarbejde ml 

faggrupper. Udvide bibliotekarrolle afprøve 

faggrænser. Kulturformidling. Bibliotekarer 

gode t formidling. Bredere i fremtiden. Med 

pædagogiske, sociale og kulturelle aspekter 

BF-regi BF Fremtidsrolle. Identitetskrise. Traditionel: 

kundskab, kultur, kompetence = 

folkeoplysning. Informationssamfundet: den 

traditionelle opfattelse dur ikke. Traditionelt 

håndværkspræg, rutinerne bliver 

automatiserede. Nu brug for en kreativ rolle. 

Konkurrence med andre fag. Design, styring, 

kvalitetskontrol. Synlighed. Dialog med andre 

faggrupper. Faglig stolthed. Kerne i 

bibliotekarfag: beskrivelse, lagring og 

genfinding men det er også mange andre 

fags kerneområde. Bibliotekarer skal 

redefineres. Ikke service og tjenere men lede 

på feltet. 

Reportage BP Brobygger. Aktive. Udfarende. Sælge. 

Kommunikation. Informationsnavigation. 

Navigatør, formidler/mægler, rådgiver. 

Bibliotekartitel et handikap 

97


Info-samfundet år 

2000 

Hvad er egentlig Infosamfundet 

Bibliotekar – nu skal 

du markedsføre dig! 

Slip det traditionelle 

rollemønster 

Professionalisme i 

informationsbehandlin 

g 

Nyhedsreporta 

ge 

BF Offentlig info til rådighed for alle borgere. 

Navigere. A + B holdet. Lige adgang til 

informationsnetværk. Rygraden i formidling 

af off. Information. Individualisering. 

Kernekundskaber: indsamling, lagring, 

systematisering, genfinding og formidling – 

IT ændre deres indhold: udvælgelse, 

værdiforøgelse, rådgivning, relevans, 

aktualitet, kvalitet. Teknologisk udvikling. 

Instrumenter/redskaber ej vigtigt – indhold er. 

Løsrivelse fra det trykte medie. 

Differentiering, fleksibilitet, opgavefordeling, 

samarbejde, opblødning af faggrænser, ny 

ekspertise. Fokus på kunden. 

Informationsformidler, infokonsulenter 

Debat/tema Udefra Informationsspecialist. Informationsformidler 

værdiskabende. Modvirke A og B hold. Off. 

Info til borgere. Markedsføring. 

Professionelle formidlere 

Debat/tema DB Orden i kaos og navigatør. Traditionelle 

dyder: ordning, genfinding og formidling 

trænger til at strammes op. Synliggørelse. 

Målgruppeudvælgelse, produktudvikling. 

Traditionelt kerneomr. præget af 

dokumentbehandling = gode 

dokumentstyrere. Bibliotekaren skal gøre sig 

gældende inden for dokumentstyring. 

Opgradere en allerede etableret viden. 

Overvågning kvalificeret fremfindning af 

specielle områder. Kvalitativ tilgang til 

dokumenter. Traditionel bibliotekarisk dyd: 

objektivitet = skal gøres op med. Kvalitet= 

selektion, værdiforøgelse, præsentation, 

Debat/tema Informationss 

pecialist 

bibliotekarud 

d. 

subjektivitet. brugertilpasset 

Slip det traditionelle rollemønster. 

Informationsspecialister, 

informationmanagers. Formidlingsbehov 

mellem teknologi-udviklere og brugere. 

Utraditionelt arbejde. Traditionelt: indsamling, 

lagring, systematisering, genfinding og 

formidling af information. Udnyttelse og 

styring af information bliver det nye. 

Konsulenter. Udviklere af virksomheders 

interne databaser. Formidle viden på tværs i 

virksomheden. Formidle. Giv slip på det 

traditionelle og brug professionelle kunnen. 

Debat/tema Udefra Rådgivere og vejledere, styring af 

dokumentation, kvalitetsstyring. Søgning, 

indhentning og styring af informationer. 

Kvalitet og validitet. Professionel håndtering 

af informationer baseret på effektive metoder 

og værktøjer er det kvalifikationer der vil blive 

efterspurgt. Bibliotekar= manglende initiativ 

til at definere sig selv og ny rolle. 

98


Bibliotekerne - 

fremtidens IT-centre 

Teknologien, 

Informationen og 

Faget 

Debat/tema Udefra Inspirator og vejleder. Håndtering og styring 

af information er et af bibliotekernes centrale 

aktivitetsområder. Bibliotekarer= 

eksperterne, hjælpe og vejlede. Specialisten 

der udfører specialopgaver. Stille service til 

rådighed for virksomheder (fungerer allerede 

som EU-infocentre). Kræver uddannelse i 

informationsteknologi. Formidlere af IT. 

Debat/tema BF/biblioteka 

r 

Fra vejleder til rådgiver Debat/tema Bibliotekarver 

denen 

Den vidende navigatør 

på det store 

informationshav 

IT-udvikling i, forskning 

og nye jobmuligheder. 

Debat/tema Skolebibliote 

kar 

Nyhedsreporta 

ge 

Kendskab til IT. 

A og B holdet. Evnen til at strukturere, 

gemme og genfinde = kernen i bibliotekarfag. 

Kunder. Bibliotekarprofessionen skal 

adskilles fra andre professioner. Andre er 

informationsspecialister. For nogle vil de 

beholde deres faglige ballast andre skifte 

den ud med praktisk viden. Faget = 

støttedisciplin. Ikke kun defineret af vores 

egen forståelse men også de faktiske krav 

der opstår på markedet. Biblioteksskolen 

ikke uddanne i alle disse retninger, men 

kvalifikationerne skal hentes på disse 

institutioner = generalist og specialist. 

Bibliotekarer skal være bibliotekarer??? 

Fra vejleder til rådgiver. Bibliotekaren skal ud 

på gaden (opsøgende) sælge ydelse. A og B 

holdet, fjerne skellet. Formidlingsopgaver 

skal i højere grad være bearbejdende og 

rådgivende. Sammensmeltning af journalist 

og bibliotekarudd. 

Formidling af materialer – formidling af 

information. Vejlede og rådgive. 

Formidlingsrollen skal fastholdes. Tilpasse 

brugernes individuelle behov. Større 

intellektuelle udfordringer end rutinearbejde.. 

vidende navigatør. Både det traditionelle og 

det nye 

BF Bibliotekar i identitetskrise. Fagets styrke: 

bibliotekarer kan agere i alle roller fra 

socialarbejdere til knowledge ingeneers, med 

rod i faglig etik og instrumentelle 

færdigheder. Folkeoplysning og politisk 

dannelse. Mere synlighed. Hjælpe brugeren 

med at handle rigtigt. IT som redskab. 

Tværfaglighed og teamwork. Bibliotekarer 

kan bevæge sig ud i andre miljøer, men 

lydhøre over for disse fag.. samspillet mellem 

fagenes specialer er godt. A og B holdet, 

udviske skel. Formidling af kulturel oplevelse 

og folkeoplysning. Nye formidlingsformer. 

Størst ekspertise i formidling af information, 

viden og kultur. Moderniserer og raffinerer 

formidlingstilbud. IT giver mulighed for både 

nye og gamle kvalifikationer. Formidlere af 

forskning og kultur. Ligestilling af info og 

viden til folket. Team-workes, information 

brookers, værdiforøgere, navigatører, 

undervisere 

99


Organisationerne 

skridter IT-banen af 

Kunsten at profilere og 

udvikle mangfoldighed 

Er der egentlig brug for 

bibliotekarer? 

Reportage Bibliotekarer, 

blandet 

Nyhedsreporta 

ge 

Debat Bibliotekar 

(arbejde 

udenfor 

Mange andre end bibliotekar kan varetage 

de 5 grundled i bibliotekarisk 

informationsbearbejdning: indsamling, 

registrering, genfinding, sortering, formidling, 

kun bibliotekar kan det hele på engang. 

Indgå dialog med brugere. Kontakte 

beslægtede miljøer. Evne til at kombinere 

logik og intuition. Udadvendte aggressive. 

Markedsføre. Biblioteks værdigrundlag 

bygger på lighed, demokrati, ytringsfrihed og 

oplysning 

BF Profilere, markedsføre. Bibliotekarfaget kan 

så mange ting dur ikke som definition. 

Informationsformidlere er et bud på en titel – 

dækker også kultur, kultur=information. 

Skellet mellem formidling af de to ting er 

kunstigt. Bibliotekarer skal selv definere 

deres indhold – ind til da leve med bredden. 

Brug for de traditionelle, grundlæggende 

funktioner men udbygget med elektronisk 

bibliotek) 

Tiden arbejder for os Tema Fagforening, 

privatgruppe 

n, 

medlemmer 

Med bibliotekarrollen i 

stadige gyngninger 

Fra generalist til 

specialist 

Strategi for 

markedsføring af viden 

Document 

Management - et 

oplagt arbejdsfelt for 

bibliotekarer 

Tema Privatansatte 

bibliotek 

Tema Bibliotekarstu 

d 

Nyhedsreporta 

ge 

Nyhedsreporta 

ge 

viden, færdigheder, ekspertise. Specialister 

Nyt navn til udd., bibliotekarers 

arbejdsområder i privat ikke lig det på 

bibliotek. Væk fra traditionelt 

Faggrænser opbrydes (pos), specialisering, 

markedsføring af bibliotekarer til privaten. 

Biblioteksskolen lærer håndværk som ikke er 

brugbart, bibliotekar skal defineres bredt – 

væk fra traditionelt 

INFORMATIONSSPECIALIST 

Væk fra traditionelt. Opgaveindhold ændres 

= stillingsbetegnelse bør ditto. Fra 

ekspedient til guide 

INFORMATIONSSPECIALIST 

Grundudd. Er for bred. Kravene til bibliotekar 

går ud over hvad man lærer på grundudd. 

informationsSPECIALIST, grundudd er en 

generalist udd. 

BF Markedsføring af bibliotekar. Lønseddel, 

grundydelser! Konkurrence. Markedsværdi. 

Bibliotekarernes ydelser bliver gjort op i 

udlånstal = ikke rimeligt. Den intellektuelle 

kapital! Grundlæggende bibliotekariske 

færdigheder(?). bred kompetenceudvikling. 

Specialisering er noget der kan komme ud 

over. Bevise værdi overfor omverden. 

BF Udvide beskæftigelsesområde 

Hybrid: BDI (traditionel) IT, organisation. 

Differentieret jobmarked 

100


Beskæftigelsesfremme 

og professionalisering 

af faget 

The Roles of a 

navigator 

Det Bibliotekariske 

Vagttårn 

Bibliotekerne må 

forandre sig med 

arbejdsmarkedet 

Forandring - til en 

forandring 

Nyhedsreporta 

ge 

Nyhedsreporta 

ge l 

BF Informationssamfund. Image. Bibliotekartitel 

er god nok. Det er indholdet det kommer an 

på. Klar definition af hvordan vi stiller os i en 

række nye opgaver. Erhvervslivet og 

samfund har et helt forkert billede af hvad en 

bibliotekar laver. Bibliotekar = bøger. 

Bibliotekarer =kulturformidlere tror 

erhvervslivet. Det undervisende 

forskningsbibliotek. Efter og 

videreuddannelse. Mange små biblioteker = 

antikveret bibliotekarbegreb, cementerer 

billedet af bibliotekar som stillestående 

Bibliotekar i 

privat 

faggruppe. Tværfaglighed. IT 

Private sektor. Navigator. 

Informationsspecialister. De fleste bibliotekar 

i privaten arbejder med traditionelt 

bibliotekararbejde, der er veldefineret og 

statisk. Bog og tidsskrift samlinger, låne, 

cirkulere, katalogisering og klassificering, 

registrering. Entreprenørtyper er der brug for 

til at åbne nye døre for professionen. 

Professionen skal være have et bedre 

grundlag i computer science, økonomi, 

lederskab, pædagogik, sprog og 

undervisning. Image. Informationsspecialister 

= håndtere information, indsamle, registrere, 

genfinde og udbrede informationer (kobles til 

traditionelt) 

Debat Bibliotekar Image. Informationsteknologisk titel er mere 

moderne, svare til medarbejderes potentiale. 

Marketing. Dem der mener at titlen ikke 

ændrer kvalifikationerne forstår ikke at de 

netop er ændret, men at imaget ikke er fulgt 

med. Kulturformidling skal overlades til 

andre. Arbejdsmarked. Indtjening. 

Reportage bibliotekar Bibliotekarerne skal finde allierede uden for 

bibliotekarvæsen. Internationalisering og 

globalisering betyder konkurrence mellem 

org. Arbejdspladser vil blive mere fleksible 

præget af projektarbejde 

opgaveorientererde. Den teknologiske 

udvikling betyder at tidl. Funktioner 

forsvinder. Brug for fleksible specialister, 

navigatorer, vejledere, hjælp til selvhjælp, 

verificere kvalitet. Undervisende bibliotekarer 

Nyhedsreporta 

ge 

i samarbejde med andre faggrupper 

BF Væk fra traditionelle men mest traditionelt 

bibliotekararbejde. IT + bibliotekar. 

Traditionelle bibliotekarkompetence er 

sammensat af bibliotekarfaglige, akademiske 

(generelle), specialist og menneskelig 

kompetencer. 

101


Omridset af en 

bibliotekar 

Fra kvalificeret 

overfladiskhed til 

specialiseret 

ubrugelighed? 

Fremskrivning af den 

faglige profil 

Bibliotekarerne skal 

blande sig 

Nyhedsreporta 

ge 

BF Professionalisering. Bibliotekarer kan tilbyde 

enestående ydelser, som få eller ingen 

faggrupper kan. Opgør med holdning om at 

bibliotekarfaget er et kulturfag primært. Det 

primære skal være kernekvalifikationerne: 

biblioteks- og informationsvidenskabelige fag 

og kvalifikationer. De praktiske kvalifikationer 

kan læres. Ubegrundet at tro at 

kulturformidling er ved at glide ud, men det 

skal være med en biblioteksfaglig vinkel 

Debat Bibliotekar Videnskabeligt grundlag (udd.) tidligere var 

det mesterlære, så blev udd. overvejende 

teoretisk men også med praksisafprøvelse af 

teorierne. Nu ren akademisk hvor man slet 

ikke behøver at have fodfæste i 

bibliotekssektoren. Moderne fag: 

informationssøgning –teknologi, -selektion, 

databasedesign, forskningsmetode, 

vidensorg, videnskommunikation og 

øko/adm, blødere fag: kultur, medier, 

bibliotekshistorie, samfund (stilles i 

modsætning – altså traditionelle?) ikke 

vægtes højt. Der sigtes på specialisering i et 

underemne (informationsspecialiseter) frem 

for det generelle og brede. 

Informationsspecialister er ensporede og 

bibliotekarer har bredt overblik og er kulturelt 

Nyhedsreporta 

ge 

forankret. Basal publikumsbetjening savnes. 

udefra Den traditionelle og den nye arbejdsflade 

skal fungere side om side. 

Fortrinsvis boglig og nye 

informationsteknologiske medier. Den nye 

teknologi fylder endnu ikke meget i forhold til 

det traditionelle. Derfor bør bogen være i 

centrum. Kvalitetsdimension i de andre 

medier, her skal bibliotekaren oversætte, 

bearbejde info, berige info. Navigatører eller 

konsulenter. I det virtuelle bibliotek er der 

ikke brug for den formidlende bibliotekar men 

en aktiv informationskonsulent. Kvalitet er 

den vigtigste bibliotekariske dyd og evnen til 

at give ønsket info hurtigt. En ny dyd bliver at 

kunne sammensætte info med udgangspunkt 

i den individuelle bruger. Om det er info eller 

bog så handler det om oplysning af borgere. 

demokrati 

interview udefra Informationsspecialist. Navigere i infooverload. 

Bibliotekar varetage klassiske opg. 

+ IT teknologi 

102


Viden er magt – 

anvend den ret! 

Ringe kendskab til 

bibliotekarer 

Dimitendtale/re 

portage 

Nyhedsreporta 

ge 

Et fag i forandring Nyhedsreporta 

ge 

Informationssamfundet 

s akrobater 

Det forvandlede fag og 

kulturdimensionen 

Fører holdningsskrift til 

holdningsskift? 

Nyhedsreporta 

ge 

Bibliotekarsty 

relse 

Informationsteknologien har brug for 

bibliotekarer for at blive udnytte ordentligt. 

Central rolle. Lysende fremtid for 

professionelle. Faglig kompetence + 

personlige kommunikationsegenskaber. 

Biblioteket er porten til global viden. 

Informationsbetjenig af erhvervsliv, 

organisationer og institutioner. Konkurrence. 

Value-adding for kunder, lånere, brugere. 

Opgør med den autoritære bibliotekar og den 

neutrale. Den gode bibliotekar er en autoritet, 

men ikke autoritær. Nye roller: navigator, 

information manager, underviser, 

emnespecialist. To store fremtidige områder 

systemorienteret, valueadding samt 

klassiske vidensorganisering men i virtuelt 

miljø og det andet spor er den personlige 

betjening enten i kultur eller infoformidling. 

Bygge bro ml trykte og digitale ressourcer. 

Formidlere med forståelse af 

modtagerbehov. 

BF Image. Bibliotekar forbindes med bøger men 

også med service. Informationsspecialister. 

IT 

BF Image. Profilere. Bibliotekarer kan noget som 

ingen andre kan. Arbejdspladser udenfor 

biblioteket. Fem jobområder ti biblio9tekaren: 

informationsspecialist, researcher, 

knowledgemanagement, 

documentmanagement og hele webområdet. 

Off ansatte har kvalifikationer der også er 

efterspurgt af privat. Før var vores fag ydmyg 

over for sig selv og omgivelser men nu er vi 

mere bevidste om hvad vi kan og skal. Ud 

med den neutrale rolle, man skal turde 

vurdere. Slippe koblingen til biblioteket, 

rammerne er anderledes nu. 

BF Ikke sætte alt ind på det virtuelle bræt. Nye 

navne: informationsspecialist, webchef, 

researcher. Rollen som objektiv og neutral 

formidler af info eller oplevelser har ingen 

fremtid. Der er ikke noget i vejen med de 

bibliotekariske kvalifikationer men der 

kræves supplerende kvalifikationer mere 

personlige og sociale kompetencer indenfor 

IT, org og ledelse og voksenpædagogik 

Debat bibliotekar Holdningsskrift nævner ikke kulturholdninger. 

Den nye bibliotekar er ikke folkeoplyser. Den 

nye beriger information og sælger det til 

kunder = varekarakter. Evnen til kritisk 

vurdering, almendannelse får man gennem 

kulturel dannelse bibliotekarer. BF vil have 

bibliotekar ud af bibliotek. Men de gamle 

kvalifikationer er også vigtige kultur kan også 

Nyhedsreporta 

ge 

formidle IT.. 

Udefra Kernekompetencer, fagets værdier, 

holdningsskift. Ikke neutral 

103


Kvalifikationer ind i det 

næste årtusinde 

Den fleksible 

bibliotekar 

Fremtidens 

bibliotekarer - på rette 

tid og sted 

Gylden renæssance 

for de klassiske dyder 

En kærlig opsang til 

børnebibliotekarerne 

Bibliotekarer i 

fremmarch 

Udvikling af 

informationskompeten 

cer – en vigtig del af 

læreprocesserne 

Vidensdeling og 

kompetenceudvikling 

Reportage Bibliotekar i 

andet job 

Bibliotekarers kvalifikationer. Markedsføring. 

Professionelle. Se sig selv gennem 

brugerens øjne. Konkurrence med andre 

faggrupper som har nogle af de samme 

kvalifikationer, men bibliotekarens speciale 

er kombinationen af alle. Undervise!, 

udvælge og værdiforøge. Forhandle. 

Indeksering er en traditionel kvalifikation, og 

meget værdifuld stadig. brugerperspektiv. 

faglig stolthed. 

Reportage BF Bibliotekarer må ikke opfatte forandring som 

trussel men som mulighed. Den lærende 

organisation, man skal hele tiden udvikle sig. 

(swot og benchmarking = NPM diskurs). 

Personlige kvalifikationer: dristighed. 

Opfindsomhed, fleksibilitet. Bibliotekarer er 

konsulenter, arbejde med rådgivning, 

analyser, udvikling og konfliktløsning. Skal 

sælge sine ydelser. Skal skifte den 

idealistiske tilgang til jobbet ud med en 

kommercielle. At få brudt bibliotekernes 

Reportage Udefra 

(anden 

akademiker) 

indadvendte adfærd er det vigtigste. 

Videnssamfundet – værdioptimering. Ikke 

informationssøgere – kan maskiner klare. 

Forandringsevne. Enten ingen rolle eller 

større = bredere roller. Markedsværdi. 

konkurrence fra andre 

informationsspecialister. Være 

forandringsparate. Udvikling = 

professionalisering 

Reportage BF Angst for fremtiden. Skabelse af oplevelse 

og videnbehandling er i vækst og er 

bibliotekernes kerne. Kulturformidling kan få 

revival med IT bibliotekerne skal profilerer sig 

på lokal og regional historie. Derfor mindre 

teknologi på BD. Kreativitet skal i højsæde. 

Ikke i manuelle rutiner.. kreative, 

nyskabende, analytiske personligheder. 

Bliver brug for gode gamle klassiske dyder: 

katalogisering, klassificering, 

informationsteori, informationssøgning og 

databasebygning, med de nye IT redskaber 

som grundlag. Vidensorg bliver et stort 

område. Ingen modsætning mellem de 

klassiske dyder og kulturformidling. Skal 

kunne begge dele i fremtiden 

Reportage bibliotekar Image. Væk fra samlingerne, bøgerne. 

Forandring 

Tema/debat rigsbiblioteka Specialisering 

Nyhedsreporta 

ge 

Nyhedsreporta 

ge 

r 

bibliotekar Læring. pædagogik Undervisning i 

informationskompetence. Læringscentre 

samarbejde med lærere på udd.inst. 

Forskningsmi 

nister/ 

politiker 

specialister i undervisning 

Udvikling af elektroniske tjenester, udbyde 

og tilbyde undervisning i 

informationssøgning. Etablere samarbejde 

med fx undervisere 

104


Opbrud i 

bibliotekarrollen 

Bibliotekarernes 

fremtidige uddannelse, 

status og løn 

Kompetencer, 

faggrænser og 

tværgående 

samarbejde 

Brug for bibliotekarer 

med dykkercertifikat 

IT har vendt op og ned 

på børnebiblioteket – 

to gange! 

Kompetencerne og 

identiteten 

New Public 

Management – 

udfordring eller 

trussel? 

Dagens udfordringer. 

Tre punktnedslag i 

bibliotekerne 

Hvor blev bibliotekerne 

og bibliotekaren af? 

Der er brug for 

Nyhedsreporta 

ge 

Nyhedsreporta 

ge 

Nyhedsreporta 

ge i 

Nyhedsreporta 

ge 

Nyhedsreporta 

ge 

Nyhedsreporta 

ge 

Kommentar/de 

bat 

Kommentar/de 

bat 

Cand.scient. 

bib, DB 

underviser 

Organisationsperspektivet, forstå sig selv 

som en forretning ej serviceinst. Knowledge 

managent. Overblik. Helhedstænkende. 

Fascilitator. Formidler. networker 

bibliotekar Uddannelse. Akademisk vs. praksis 

BF Kernekompetencer: formidling, 

litteratursøgning materialevalg. Andre 

faggrupper skal blandes. 

BF Bibliotekarernes informationskompetencer og 

teknologiens udvikling 

BF Beskrivelse af ressourcer og genfinding. 

Kvalitetsvurdering. Undervisning i IT 

BP Bibliotekers kerneydelser: bog/musik udlån 

adgang til nye medier og internet >< 

bibliotekarers kernekompetencer: finde 

registrere strukturere genfinde formidle info 

og viden. 

Kombinering, fleksibilitet. Bibliotekarer 

udenfor bibliotek føler sig ikke fælles med de 

andre = hvad er fællessummen af 

kernekompetencer? Intet svar. 

bibliotekarer NPM og teknologi væk får bibliotekarer væk 

fra kerneydelser som er formidlingsarbejde 

og service. Kvalitetsudvælgelse, kontakten 

med låneren – bibliotekars arbejde fra 

kvalitativt til mekaniske funktioner. Den 

virtuelle virkelighed ude af trit med den 

biblioteksstyr 

elsen 

materielle 

Undervisning i informationssøgning ny 

kerneservice. Informationskompetence. 

Kulturformidling. 

Leder hovedbestyr Manglende fokus fra politikere på bibliotekars 

rolle i viden og informationssamfund 

Leder Hovedbest Uddannelsesbibliotekarer. Genfinde, 

uddannelsesbiblioteker 

fremskaffe, organisere, formidle og undervise 

Det gode navn Sidste spalte BF Informationsspecialister, kulturformidlere. 

Dokument håndtering, videnstyring. 

Navnedebat. 

ACTION-bibliotekar Leder BF Image. brand. kernekompetencer (?) 

Frem på banen som Reportage BF Image-brand. Markedsgørelse. 

bibliotekar ® 

Informationsspecialist. kulturformidler. kun en 

identitet? Kernekompetencer?? 

Kernekompetencer + faglige menneskelige 

sociale kompetencer udgør bibliotekarfaget. 

Spiller bibliotekarer en Nyhedsreporta Forskere Fornyelse og nye roller med udgangspunkt i 

rolle i fremtiden? ge 

kernekompetencer: indsamle, registrere, 

systematisere, formidle viden og info. 

Brobygger, overblik integrator. 

Folkeoplysning. Bøger og 

informationssøgningsundervisning – ikke 

underholdning!! Bud efter de gamle dyder, 

men i en ny udformning. Objektivitet og 

neutralitet yt 

105


Hjælp til selvhjælp Nyhedsreporta 

ge 

Frem på scenen 

bibliotekar! 

Sidste spalte 

Lektor+ 

bibliotekar 

Klassisk dyd at finde info: nyt at undervise i 

metoden til at finde info. 

Informationskompetencer. Hjælp til 

selvhjælp. Pædagogik. 

Uddannelsesbibliotekaren. Samarbejde ml 

faggrupper 

BP Væk med passiv rolle. Vær rådgiver. Image. 

Bibliotekar=bøger, tidsskrift, litteratur, 

? 

service, vejledning, kedelig, støvet. image 

Slå varemærket fast! Leder 

Image. Brand. Kernekompetencerne er 

rigtige men de personlige/sociale 

dimensioner skal træde i karakter. Superinfonauter, 

filosofiske samtalepartnere, 

traditionelle bibliotekarer 

Kom helt frem i skoene Raportage Udefra Branding. Image. Passiv. Ensomt specialist 

og ekspertarbejde - generalist 

Hvad er BF ude på? Debatindlæg Bibliotekar Branding. Bibliotekartitlen = bøger. 

Informationsspecialister -ordne og søge info 

Bibliotekarer kan da Nyhedsreporta Bibliotekar Stillingsbetegnelse: web-pædagog, 

ikke undervise 

Synlige bibliotekarer i 

forskningsbibliotekerne 

Fremtiden tilhører 

akademikerne 

Bibliotekarforbundet – 

for hvem? 

ge 

undervisning – ingen pædagogudd. 

HB Leder BF Viden og forskning. Effektivisering og 

teknologi. Bibliotekararbejdet er usynligt skal 

synliggøres, personlig betjening. Hjælpe. 

Informationskompetencer 

HB Leder BF Flydende faggrænser. Bibliotekar skal kunne 

Nyhedsreporta 

ge 

Bibliotekaren år 2030 Nyhedsreporta 

ge 

Knold i nakkensyndromet 

Lad bogen ligge for en 

stund... 

Bibliotekarer kan 

mange stillinger 

Universitet for 

Informations- og 

Biblioteksvirksomhed 

Slå op i ordbogen og 

bliv snydt 

Redaktørens 

spalte 

Debat/kommen 

atr 

Nyhedsreporta 

ge 

næsten alt. Informationskompetencer 

BF Informationsspecialister og kulturformidlere. 

Bibliotekaren skal kendes på sine funktioner 

frem for sin institution. Bibliotekar i stedet for 

bibliotek. 

BF Formidlerrollen, uddanner, vejleder, 

konsulent. Markedsføre sig. Interagere. Mere 

specialuddannelse 

BP Knold i nakken. Fordomme image. Branding 

Bibliotekar i 

andet job 

Bibliotekarer i 

andet 

job/udefra 

Faget udgangspunkt i bibliotekariske 

færdigheder, ikke i biblioteket og historien. 

Organisation af viden ikke bøger. 

Alsidigheden. Mere synlige, mere modige. 

IT-baggrund. Livslang læring, læringscentre, 

undervisning, hjælp til selvhjælp. Konsulent, 

instruktør, pædagogiske processer. Skal 

kombinere uddannelser på kryds og tværs – 

flydende faggrænser. bibliotekarers 

kerneområder: pædagogik, it, læring og 

organisation. Bibliotekarudd = generalistudd, 

specialisering bør ske på kandidat 

HB Leder BF Kandidat vs. DB, forskellen – 

professionsuddannelse vs. Videnskabelig 

Redaktørens 

spalte 

udd. Akademisering 

BP Bibliotekar= person på bibliotek, 

sammenkædningen af funktion med 

institution. Udvidet bibliotekarbegreb: 

vidensstyring, rådgiver, information, viden og 

kultur 

106


De skal jo lære det Nyhedsreporta 

ge 

Mads og 

biblioteksmonopolet – 

lige fra hoften 

Bibliotekarfaget er 

historie I 2020 

Instituttet for Science 

Fiction 

Selvfølgelig har 

bibliotekarer da 

forstand på 

pædagogik! 

Hvordan overlever 

bibliotekerne 

fremtidens 

konkurrence? 

Møde med en modig 

mand 

Synliggør bibliotekets 

kompetencer 

Måske er vi en 

uddøende race? 

Bibliotekarers viden 

bør udnyttes bedre 

Eksperter i foranderlig 

viden 

Reportage Bibliotekarer, 

udefra og BF 

Nyhedsreporta 

ge/ interview 

Redaktørens 

spalte 

Debat/kommen 

tar 

Debat/kommen 

tar 

Bibliotekar Informationsekspert, undervisning, hjælp til 

selvhjælp. Super-generalist. Samarbejde 

mellem lærer og bibliotekar 

Bibliotekarer = ydmyge. Sælge sig selv. 

Borgertilpasning. Ansætte pædagoger på 

bibliotek, brug for ”socialarbejdere” hvis 

biblioteket skal være kulturhus. Opsøgende, 

offensive. Oplevelse, biblioteksrum. Bogen 

vigtigste medium. Kernekompetencer: 

videnshåndtering og -organisering 

Udefra Bibliotekaren som kendes i dag uddød i 

2020: henter bøger ned fra hylderne. De der 

overlever = vidensorganisatorer, kulturhuse, 

(oplevelser). Fysiske bibliotek = museum, 

brug for en museumsfunktion, arkivering og 

katalogisering. Ikke brug for brugerbetjening 

BP Kernekompetencer: sortere, strukturere, 

håndtere selektere i infomængder. Dyrke og 

Bibliotekar 

med 

pædagogkan 

didat 

forstå webkultur, weborienterede 

Integrer pædagogik! Undervisende 

bibliotekar, livslang læring, hjælp til 

selvhjælp, vejlede, lære. Uddanne i 

infokompetence 

Ikke service! Ikke materialebestyrer. 

Bibliotekar = bogpasser 

Udefra Kundesysnspunkt: oplevelse!! Personalet 

skal være oplevelsen. Synliggør, ud af 

busken. Oplevelse = vis det stærkeste 

områdekoncept ikke alle ens (specialisering) 

Reportage Udefra Fremtidsforskerens dødsdom over 

bibliotekarfaget: SOM VI KENDER DEM I 

DAG! Image. Individualisering og 

Tema Bibliotekar i 

andet job 

Debat/kommen 

tar 

kommercialisering 

Bibliotekarer = strategiske partnere ikke 

serviceleverandører. Bibliotekarer: 

personlige relationer, tilpasser til kunders 

behov. Synliggørelse af kompetencer 

Bibliotekar Synlighed: der siges et, defineres roller, men 

virkeligheden er den traditionelle. Livslang 

læring, at definere sig som læringscenter er 

ikke nok. Brugerfokus. Biblioteket er ikke et 

hus med bøger – men det er det og det 

understøtter regering… nyindretninger er 

flotte men stadig traditionelle biblioteker! 

Reportage BP Samarbejde mellem uddannelser, fx lære 

bibliotekar. Pædagogiske kompetencer, 

læring, formidling. Ud fra de traditionelle 

roller 

Interview DB Profession (om bogen) bibliotekar = 

semiprofessioner uden eget videnskabelige 

område. Udbyttes med relationsteori. 

Eksperter i og kernekompetencer i 

informationssøgning og systematisering 

(men mage andre på dette område). 

Oplevelse. Fokus på IT. Viden og kultur. 

Begrebet informations forfladiget.. viden om 

viden. Formidling, læring. 

107


Bibliotekarer uden Reportage BP Image, fordomme: læse meget. Researcher, 

grænser 

kommunikationsmedarbejder, kulturformidler 

Fokus på formidling HB Leder BF Formidling, synlighed. Personlige møde. 

Slevhjulpne brugere. Traditionel 

informationsvejledning! Til (det nye) chat, 

undervisning, blogs, oplevelser. Formidling 

er kernen, men ikke i den videnskabelige 

Markedsgørelse og 

faglig refleksion 

Kandidat med mange 

kundskaber 

Andenrangsbibliotekar 

? 

Bibliotekarer fører 

inden for it 

Debat/kommen 

tar 

Interview 

forskning. Kommunikation, formidling 

DB Bibliotekarprofession -forstås bredest muligt. 

Videns- og kulturformidling. Markedsføring. 

Tværfaglige sammenhænge. 

Videnskabeliggørelse, udvikling som 

konsekvens af markedsgørelsen i 

samfundet. Tvunget til at begrunde praksis. 

Funktionelle og instrumentelle aspekter. 

Livslang læring. Best practice. Udgangspunkt 

Bibliotekar i 

andet 

job/kombiudd 

annelser 

i bruger. Pædagogisk teoribegreb, formidling. 

IT-kandidat, DBbachelor, bachelor fra KU 

med speciale fra DB. Efterspørgsel efter 

specialisering fx formidler. Kombination en 

fordel. Bruger mest fra kandidaten. Specifik 

faglighed. Mangler kerne, enhed 

Debat Bibliotekar bibliotekarDB vs. Bibliotekar cand.scient: 

basisbibliotekar har så bred en job 

beskrivelse, rugbrødsarbejde(bestillinger, 

kassation, vagter) (udvikling, undervisning it) 

kandidater. = alm. bibliotekar har brug for 

Nyhedsreporta 

ge 

efterudd. 

BF Kombinere teknologi og strategi, 

brugervenlighed. Hjælp til selvhjælp. 

Vidensformidling, overskueliggørelse. 

Krævet kompetencer der går ud over det 

bibliotekariske traditionelle arb, man vil gerne 

dække det hele, men det skal ikke gå ud 

over fordybelse 

Bedre formidling HB Leder BF BF sætter fokus på kommunikation og 

formidling. Hvad er det man skal kunne? 

Proaktiv og opsøgende bibliotekar. Socialt 

web. markedsføring Informationsspecialist, 

bibliotekar eller noget andet er formidling det 

Tank viden hvor som 

helst 

Varen er glimrende 

men dårligt solgt 

der binder sammen 

Interview DB Skille god og dårlig viden. Sortere og 

udvælge. Formidle. Bibliotekarers job ikke 

fysisk afgrænset, biblioteker ikke fysisk 

afgrænsede mere. Opsøgende bibliotekar. 

Public serviceopgave. Formidling på et 

Nyhedsreporta 

ge 

teoretisk plan – opgraderes. 

Udefra Image. Kommunikation. Knold i nakken. 

Sælge og formidle varen. Branding. Tænke i 

modtagerøjne. Bibliotekarer seriøse og 

saglige –ordne i kaos, guider. Bibliotekar er 

en skjult funktion som ikke er synlig. Men 

beholde særpræg som fag, mangfoldighed er 

godt. Smid navnet bibliotekar. Bibliotekaren 

som individ. Personlig ressource. Finde én 

ting at brande sig på 

108


Bøgerne ud af 

bibliotekerne 

Erhvervslivet skriger 

på 

informationsdesignere 

Fremtidens 

børnebibliotek: Som 

en leg 

Viden & Kultur 

[Bibliotekarforbundet] 

Nyhedsreporta 

ge 

Udefra, 

bibliotekar 

samt 

bibliotekar i 

andet job 

Bibliotekar = Personlig og engageret 

vejleder. Meninger ikke objektivitet. Personlig 

formidling, som professionel. Formidling via 

kategorisering og katalogisering er ikke nok, 

anbefalinger og subjektiv vejledning. Loven 

om kvalitet, alsidighed, aktualitet tillader ikke 

det personlige. Bibliotekerne er ikke 

bibliotekarernes redskab (bibliotekerne er off. 

Legitimitet, men er bibliotekar bibliotekernes 

redskab?). lever af udlånstal 

Reportage Udefra Bibliotekarer ej i bogbrance – men i 

systembranche. Hardcore IT undervisning. 

Multifaglighed med grund i IT. Frigøre sig fra 

lånerkort og bøger – ikke være dem der 

skaffer folk info men dem der strukturere og 

stiller til rådighed (SÅ DE KAN FINDE DET 

Nyhedsreporta 

ge 

Nyhedsreporta 

ge 

Rektor med store ører Nyhedsreporta 

ge 

Bibliotekarfag 

lig 

SELV). Brand: navnet bibliotekar duer ikke 

Børnebibliotekaren skal være deltagende 

ikke tilskuer. Kulturformidlere – biblioteker er 

til for at formidle (opgaven er ikke at bevare 

med at formidle). Bibliotekarer skal vise 

personlighed, sætte sig selv i spil. Væk fra 

traditionel formidling, deltagelse kræver 

pædagogiske kompetencer. Personlig 

formidling. En generalist kan ikke rumme alle 

de udfordringer der er (især m medier). Men 

alle kan ikke være specialister. 

BF Ændring af fagforeningsnavn. Titlen er ikke 

længere entydig – bibliotekar er en 

funktionstitel. Adskille sig fra institutionen. 

Viden og kultur angiver et domæne. Kultur 

rummer bibliotekarerne, viden rummer 

informationsspecialister, som de privat 

ansatte og bibliotekarer i forskningsbib. 

Bibliotekarer kalder sig meget forskelligt i 

dag for at kunne konkurrere og underbygge 

deres kandidatgrad. Bibliotekerne er det 

traditionelle arbejdsmarked 

DB Uddannelsen skal have de bibliotekariske 

kompetencer som kernen. Og man skal 

kunne tone sin profil mod IT eller kultur. De 

to områder er ikke forskellige i metoden. 

Teknologien skal bruges i kulturlinien og 

kulturen i teknologilinien. Områderne skal 

integreres. Vise omverden at det er en bred 

uddannelse med en særlig kerne: 

bibliotekariske kerne, indeksering, 

katalogisering og klassifikation 

109


Akademikerne 

kommer 

Tema/ 

Nyhedsreporta 

ge 

”We come in peace” Tema/ 

Nyhedsreporta 

ge 

Vi skummer ikke 

fløden 

Nyhedsreporta 

ge 

bibliotekar Cand.magere på bibliotek er vokset i andel. 

Tåbeligt at ansætte bibliotekarer til noget 

som andre er bedre til. Bibliotekar skal lave 

bibliotekariske opgaver, har en masse 

kompetencer som andre ikke har. De skal 

holde sig til de opgaver de er uddannet til. 

De specialiserede opgaver kræver 

topprofessionel viden om de ting. Frygt for at 

det hele bliver specialiseret og bibliotekarer 

bliver ren drift. Må gerne findes 

kombinationsuddannelser. De gamle 

bibliotekarkompetencer: søge viden og 

Andenfaglig i 

bibjob/udefra 

Bibliotekarfag 

lig miljø 

inspirere andre til viden og oplevelse. 

Akademikerne fra andre fag er specialister. 

Vil ikke arbejde som bibliotekarer, det er ikke 

deres arbejdsområder (udlånsvagter fx). 

Bibliotekarer bliver ansat til at være 

bibliotekarer. Bibliotekarerne lettede over at 

slippe for at skulle være superkreative. Det 

er en fordel for alle med specialister, kan ikke 

true bibliotekarerne 

Biblioteksvæsen har brug for en anden type 

bibliotekar end den der kommer fra DB, dem 

der går der er groft sagt IT-nørder eller 

læseheste. Men der er brug for 

kommuniaktionsbibliotekarer, dialog i skrift 

og tale med hinanden, brugere og potentielle 

brugere. Kombinationen af bachelor og 

kandidat udd fra forskellige fag med bib er en 

god ide (specialisering). Mere kommunikativ 

udd. Med andre færdigheder end 

bibliotekarting. Kalder DB for 

professionsuddannelse fordi den mangler 

udveksling med andre fag. Bibliotekarens 

opgaver er de klassiske men de skal 

kombineres med fx undervisning. Og 

kommunikation, dialog formidling. 

Universitetsmiljøet har bredden og 

spredningen til at kunne give disse kvaliteter. 

Ny udd skal indeholde: medievidenskab, 

journalistik, branding, kommunikation, kultur 

og formidling, infovidenskab og pædagogik. 

Hvis man er kreativ, innovativ og udadvendt 

er det ikke oplagt at gå på DB. Bibliotekarer 

er ikke udadvendte og kommunikative. Der 

bliver lagt vægt på informationsvidenskab i 

den nye udd. Og muligheden for at 

kombinere bredt. Bibliotekaren har ikke 

længere hornbriller og knold i nakken. 

110


Biblioteksskolen på 

sikker kurs 

Nyhedsreporta 

ge 

DB Om den nye udd. Enig i behov for at tilføre 

andre ekspertiser til biblioteket. En 

bibliotekar skal være en bibliotekar, ikke en 

datalog, oplevelsesøkonomi ell. Lign. Vil 

knytte uddannelsen tættere til 

bibliotekssektoren (modsat en 

læringsorienteret retning som den tidl. Rektor 

havde). Det passer ikke at de studerende er 

indadvendte, de er også kreative. Skolen 

skal satse på nogle helt bestemt 

kerneområder, vil man have noget andet må 

man gå til en anden faggruppe (klart skel 

mellem faggrupper) konkurrence. Satser på 

bibliotekariske kernekompetencer: 3 stk: 

informationskompetence, viden om viden, 

kortlægge og strukturere viden og 

bibliotekskompetence: viden om hvordan 

biblioteker er struktureret, hvad formålet med 

biblioteker er hvad bogudlån er osv. Og 

kulturkompetencen: 

sammenknytningskompetence, 

sammenspille mellem faggrupper, at få viden 

til at spille sammen. Særligt knyttet til 

formidlingsaspekt. 

111


BILAG 5: Begreber, termer og diskurser 

Diskurs Begreber 

Kompetence 

Funktion 

Identifikation 

Status 

- formidling 

- informationsformidling 

- analytisk sans 

- specialisering 

- personlige kompetencer 

- undervisning 

- teori 

- praksis 

- genfinding 

- bindestregsbibliotekar 

- tværfaglighed 

- materialevalg 

- udlånsvagt 

- referencesamtalen 

- dannelse 

- objektivitet 

- autonomi 

- løn 

- traditionelt biblioteksvæsen 

- kulturinstitution 

- arbejdsopgaver 

- samarbejde 

- beskæftigelse 

- nødvendighed 

- rutiner 

- intellektuel bearbejdning 

- roller 

- aktiv 

- udadvendt 

- identitet 

- underviser 

- hjælpe 

- navigatør 

- informationsspecialist 

- konsulent 

- historie 

- service 

- dyd 

- image 

- synlighed 

- smart 

- knold i nakken 

- markedsføring 

- brand 

- frk. jørgensen 

- anerkendelse 

- kulturformidling 

- informationsvidenskab 

- rådgivning 

- brede 

- værditilførsel 

- pædagogik 

- oplysning 

- indsamling 

- registrering 

- systematisering 

- lagring 

- subjektivitet 

- domæner 

- organisationsvidenskab 

- ledelse 

- udvikling 

- konkurrence 

- privat erhvervsliv 

- off. sektor 

- forskningsinstitution 

- uddannelsesinstitution 

- jobudvikling 

- bibliotekartitlen 

- stillingsbetegnelser 

- accept 

- tværfaglig 

- værdier 

- folkeoplysning 

- indadvendt 

- dannelse 

- kreativitet 

- traditionelt 

- passiv 

- etik 

- moderne 

- personlighed 

-ydmyg 

- læsehest 

- nødvendig 

- støvet 

- bogpasser 

- selvironi 

- kvindefag 

- professionsuddannelse 

112

113 

Her vises, hvor mange artikler der behandler diskursen for hvert år. Hvis der er store udsving (6 eller flere artikler), undersøges 

teksternes interne sammenhæng og der gives en kort beskrivelse af indholdet og brugen af diskursen. 

= 1-2 = 3-5 = 6 eller mere 

1. Diskurs: Kompetence 

(artikel: 1,2,3,4,5,6,8,9,10,11,12,14,15,16,17,18,19,20,21,23,24,25,26,27,28,29,30,31,32,33,36,37,38,39,40,41,42,35,36,37,38,39,40,41, 

42,43,44,45,46,47,48,49,51,52,53,54,56,59,60,61,62,63,67,70,71,72,73,76,77,79,80,83,84,85,86,88,89,90,91,92,93,94,95,96,97,98.99. 

100,101,102,203,104) 

94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 

1995: 11 artikler benytter diskursen dette år. 6artikler i forbindelse med rapporten ”Informationssamfundet år 2000”. I den forbindelse 

italesættes især informationskompetencer og at det er disse der er fremtid i for faget. 2 artikler forholder sig til en uddannelsesdebat og 

den ene mener at en ny uddannelsesreform tilgodeser informationsvidenskaben på bekostning af kulturkompetencerne. Begge artikler 

mener at akademisering er et plus for bibliotekarfaget, fordi det vil åbne faget op mod andre arbejdsområder og kompetencer. Den 

anden mener at der mangler en uddannelsesgren der hedder erhvervsøkonomisk informationsspecialist. De resterende artikler taler i 

forskellige forbindelser om samfundets brug for brede kompetencer. Det er vigtigt ikke at definere kernekompetencerne for snævert. Og 

at specialisering og akademisering generelt er et plus. De handler også om kultur- og informationskompetencerne og styrkeforholdet 

mellem disse. Mange mener at kulturområdet er det bibliotekarerne dækker i deres praktiske virkeområde, og vil derfor gerne have at 

dette ikke glemmes i den teoretiske uddannelse. En mener at begge kompetencer er det samme, nemlig bibliotekariske kompetencer, 

mens de fleste definerer 5 kernekompetencer som de ser som fagets metodiske del, mens de andre kompetencer er specialiseringer og 

gerne må være tværfaglige og forskellige. 

BILAG 6: Diskursernes udbredelse over tid 

Speciale: ET FAG - FLERE FAGLIGHEDER? Af: Ursula Constantin Andersen

114 

1997: 6 artikler bruger kompetencediskursen. Alle italesætter hvorledes arbejdsmarkedet for bibliotekarer skal udvides og at bibliotekarerne må tilpasse 

deres kompenser til nye områder. Kernekompetencer nævnes stadig som det der gør bibliotekarfaget til det, det er, men diskursen om tværfaglige 

kompetencer er også meget tydeligt. De fleste mener specialisering og akademisering er godt, mens en enkelt mener at, at specialisering ikke hører til 

bibliotekarfaget. En anden mener at kulturformidling slet ikke hører til bibliotekarområdet, og at man skal lade folk der har forstand på dette, tage sig af 

det. I stedet italesættes informationskompetencer som det vigtige. Stort set alle artiklerne taler om de den kompetenceudvikling der er brug for på grund 

af IT. Og undervisningskompetencerne betones af 2 artikler. 

1998: 6 artikler omhandler kompetencer. En artikel omtaler hæftet ”Til forandring…” og hvordan fagets kompetencer både beskrives som 

bibliotekarfaglige, generelle, specialistkompetencer og menneskelige kompetencer, og at det gælder om at udvikle på alle disse. Flere artikler handler 

om en ny rammelov på DB. Denne mener flere nedtoner kulturfagene, som mange mener, er de traditionelle kompetencer for bibliotekerne. Meningerne 

er delte en mener at bibliotekarer kun skal have bibliotekariske kompetencer og det er informationsvidenskabelige kompetencer og bibliotekariske ditto. 

En biblioteksleder mener at de nye studerende bliver specialiserede teoretikere som ikke kan du i et praktisk miljø. 

1999: 7 artikler bruger kompetencediskursen. 3 handler om holdningsskriftet og de italesætter især debatten om information, kultur, eller bibliotekariske 

kompetencer. 2 artikler beretter fra fagforbundets landsmøde, hvor temaet er fremtidens bibliotekarer. Det er den fleksible og vurderende bibliotekar 

der efterspørges. Bibliotekaren skal have undervisnings- og læringskompetencer og de skal kunne udvikle, rådgive, konfliktløse. Der tales i begge 

artikler om udvidelse af bibliotekar fagligheden. En anden tekst ser omvendt at informationsvidenskaben betyder at de klassiske kompetencer får en 

renæssance. Næsten alle artikler taler om IT. Og man begynder også at tale om projektledelse og konsulentvirksomhed som bibliotekariske dyder. 

2003: 8 artikler behandler kompetencer. Halvdelen i forhold til BFs faglige landsmøde der handler om bibliotekarernes image og branding af faget. Man 

mener at man skal formidle udadtil hvad bibliotekarers kompetencer er, og de fleste mener at dette skal gøre i forbindelse med IT og 

informationsvidenskab, men at man skal tage udgangspunkt i fagets kernekompetencer for at bevare fagets specielle tilgang til dette område hvor så 

mange andre fagligheder også har kompetencer. En enkelt mener at det netop er fagets kernekompetencer at de har mange kompetencer. Alle er 

overbeviste om, at der er brug for de bibliotekariske kompetencer også i fremtiden. Kernekompetencer og udvikling af disse spiller også en rolle i de 

øvrige artikler. De bliver markant mere sat i et positivt lys end de forrige år. 

2007: 11 artikler om emnet dette år. To omhandler uddannelse. Hvor den ene beretter om fordelen ved at kombinere bachelor og kandidatuddannelse 

fra forskellige fag, taler den anden om at bibliotekar DBere er blevet dem der skal lave alt rutinearbejdet, mens kandidaterne får lov til at udvikle og alt 

det ’sjove’. Faget sammenlignes med l praksisfag i en artikel. 4 artikler omtaler kompetencer i forbindelse med specifikke domæner og hvordan disse 

kræver hver deres specialiseringer af kompetencer. Der er fokus på formidling i 3 artikler og formidlingskompetencer generelt italesættes i den 


115 

forbindelse som fagets vigtigste. Der er stadig en tendens til at relatere nye kompetencer til kernekompetencer, men også flere der italesætter 

kernekompetencer bredt. 

2008: 8 artikler handler om diskursen. 3 artikler i forbindelse med SDU’s ønske om at oprette en bibliotekaruddannelse i universitetsmiljø. 

Biblioteksuddannelsen på DB omtales som en professionsuddannelse. DB omtales som en institution både af SDU og DB som en uddannelse i 

bibliotekariske kernekompetencer. Rektor mener det andet er specialiseringer. SDU mener de kan tilbyde netop de tværfaglige, dynamiske og kreative 

kompetencer til de studerende, som DB åbenbart ikke har formået at give. To artikler handler om andre akademikere på bibliotekerne. De har et 

speciale som de beskæftiger sig med, og deltager ikke i det bibliotekariske arbejde. Derved bliver det tydeligt hvad det er bibliotekarernes kompetencer 

er, og et er de mere typiske bibliotekariske kompetencer der her italesættes. Men også det givtige i udviklingen af tværfaglige kompetencer lægges der 

vægt på. En artikel handler om BFs navneskift og mener her at man skal vælge et nyt navn der netop italsætter bibliotekarernes kompetencer – ikke 

deres tilhørsforhold til en bestemt organisation. To artikler taler om domænespecifikke områders forandring på grund af IT. 

2. Diskurs: Funktion 

(artikel: 1,2,3,4,5,8,9,10,11,12,14,15,17,18,19,20,23,24,25,27,31,32,33,34,36,38,40,41,43,44,45,46,47,49,50,52,53,54,57,58,60,61,62,63, 

65,66,67,68,69,70,72,73,75,76,79,80,82,83,87,89,91,95,97,99,101,102) 

94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 

1995: 9 artikler bruger funktionsdiskursen. 5 af dem i forbindelse med rapporten ”Informationssamfundet år 2000”. Bibliotekarernes funktioner sættes i 

forbindelse med IT og informationssamfundet. Det er især i forhold til at finde og formidle af informationer, men også mere tekniske mere tekniske 

arbejdsområder mener man åbner sig op, hvor bibliotekarerne kan bruges deres viden om systemer. Artiklerne retter sig næsten alle mod det private 

erhvervsliv. Der synes at være enighed om at denne funktion afgrænser sig væsentligt fra bibliotekarfunktionen. Den kræver specialiseret viden. En 

enkelt mener at det er nødvendigt at frasige sig bibliotekarrollen, hvis man vil beskæftige sig med dette område. En anden mener at samarbejdet på 


116 

tværs af relevante fag skal gøre, at man glemmer sin gamle funktionstitel og i fællesskab skaber en ny. En enkelt ser også at biblioteket som 

arbejdsplads kan få nye arbejdsopgaver ved at udføre informationsarbejde for virksomhederne. Tre øvrige artikler forholder sig til 

informationssamfundet og bibliotekarernes beskæftigelsesmuligheder i dette. En af disse forholder sig til BF’s udviklingspulje. Her tales der for 

tværfaglige projekter, og at disse ikke skal ses fra en bibliotekarisk vinkel, men med ligeværdig respekt for de andre fag. Dette vil skabe en positiv 

synergi mellem fagene. Man mener at tværfaglighed er et vigtigt udviklingsområde for bibliotekarfaget, og at faget styrkes af andre fags specialer. En 

anden mener at bibliotekarerne bør påtage sig nye opgaver i forhold til IT, det vil både udvikle bibliotekerne og bibliotekarernes øvrige 

beskæftigelsesmuligheder. Et debatindlæg forholder sig til at når bibliotekarerne taler om nye arbejdsområder, er det med rod i gamle og kendte 

funktioner. Det dur ikke. Det nye skal ikke tage udgangspunkt i det gamle, det kræver ægte innovation. Man bør starte med at skifte uddannelsens 

navn. 

2003: 8 artikler bruger diskursen. Halvdelen i forhold til BF’s faglige landsmøde, som handler om at markedsføre bibliotekarerne. Funktionsdiskursen 

bruges i den forbindelse som et argument for at bibliotekarer allerede arbejder i smarte stillinger i det private erhvervsliv, og deres kunne skaber 

resultater, at bibliotekarer er med til at skabe kulturelle oplevelser på højt plan, at bibliotekarer underviser studerende i informationskompetencer på højt 

niveau – altså at bibliotekarer er ansat i anerkendte stillinger og derfor bør imaget følge med. En artikel taler om NPM og hvordan det forandrer fagets 

arbejdsområder i forhold til organisatoriske og administrative opgaver, men også i forhold til ny faglighed og læring. To artikler forholder sig til udvikling 

på lærings- og undervisningsområdet som vigtige nye arbejdsområder. Der tales i en artikel om at de, der arbejder i andre stillinger og på andre 

områder end de typisk bibliotekariske er med til at udvikle faget. 

2004: 6 artikler italesætter diskursen. 4 artikler forholder sig til forskellige tiltag i BF regi. En mener at branding af faget i forhold til IT-kompetencer er 

forkert. IT-funktionerne gør kun faget mere anonymt og indadvendt. Det er kulturfunktionerne man bør promovere. At kandidatuddannelsen kan føre til 

hvilken som helst stilling og at faggrænserne er i opbrud, bruger en anden artikel som argument for akademiseringen af uddannelsen. En anden artikel 

spørger til, hvem Bibliotekarforbundet skal være forbund for. Formanden mener informations-specialister og kulturformidlere, der arbejder på det 

bibliotekariske arbejdsmarked. Udfordreren til posten mener, at forbundet er for alle, der kan identificere sig med de faglige kompetencer. Man bør ikke 

tænke i institutioner og arbejdspladser, men i funktioner og kompetencer. To artikler handler om domænespecifikke funktioner, hhv. 

forskningsbibliotekar og webpædagog, begge efterspørger fokus på undervisnings- og pædagogiske kompetencer. 

3. Diskurs: Identifikation 

(artikel: 1,4,7,8,9,10,11,13,4,15,16,20,25,28,31,32,33,35,36,37,38,40,41,42,54,47,52,57,59,60,62,64,65,70,72,73,77,78,80,82,84,86,88,89,93,94,95,96 


117 

97,98,99,102,103,104) 

94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 

1995: 9 artikler bruger identifikationsdiskursen. 6 af dem i forbindelse med rapporten ”Informationssamfundet år 2000”. Holdninger er, at bibliotekarens 

identitet bliver informationsspecialister og -formidlere og man skal turde give slip på den traditionelle bibliotekarrolle. Man skal gå fra bare at formidle, til 

at tage rollen som rådgiver og vejleder. Det kræver at bibliotekarerne tager stilling og initiativ til at udfylde denne rolle, og at de er mere udadvendte, 

aggressive og gør op med rollen som den neutrale formidler. A- og B- holdet bruges til at markere at de nye roller udspringer af den traditionelle rolle 

som demokratifremmende. 

Yderligere 3 artikler relaterer også diskursen til IT og hvordan det ændrer bibliotekarens rolle. Diskursen artikuleres som de ovenstående, dog forbindes 

folkeoplysning og kulturformidling også til bibliotekarens nye rolle som rådgiver. 

1999: 7 artikler italesætter diskursen. I forbindelse med BF’s udsendelse af holdningsskriftet ”Til forandring…” forholder 4 tekster sig til dette, to i BF- 

regi og to er debatindlæg der reagerer på hæftet. Udgangspunktet er at bibliotekarens rolle har ændret sig med informationsteknologien, fra at være en 

neutral formidler til at være en mere offensiv rådgiver, der subjektivt vurderer information. Roller som informationsspecialist, webchef, researcher og 

document manager. Bibliotekarerne er blevet mere udadvendte og professionelle i deres tilgang til information og viden. Det ene debat indlæg erklærer 

sig enig i dette og mener at bibliotekarerne bør indse at deres identitets grundlag har ændret sig fra en folkeoplysningstradition til en uddannelseskultur. 

Det andet debat indlæg kritiserer den store vægt på informationsteknologien og mener at en bibliotekar er en kulturel folkeoplyser og de har altid været 

udadvendte, det var IT der gjorde dem indadvendte. 

BF’s faglige landsmøde havde temaet ”Roller der rykker – fremtidens bibliotekarer” (Nyeng 1999b). 3 tekster rapporterer fra dette møde. Den 

fremherskende holdning er, at bibliotekarerne er for tilbageholdende og tænker for traditionelt. De skal turde forandring og at indtage utraditionelle 

positioner, roller og jobs. De skal være dristige, opfindsomme og fleksible. Biblioteksskolen skal uddanne kreative, nyskabende og 

forskningsorienterede bibliotekarer, ikke blot dygtige teknologer. Den idealistiske tilgang til jobbet kan blive nødt til at blive skiftet ud med en 

kommerciel. En bibliotekar fra mødet mener dog at det er positivt at faget er trægt, de nye roller handler om at være en dygtig skuespiller frem for at 

være garant for kvalitet. Udover dette indslag er holdningen at hvis faget ikke forandrer sig, går det til grunde. 


118 

BF står altså i centrum for en række tiltag til udvikling af fagligheden og beskæftigelsesområder dette år. 

2007: 7 artikler bruger identifikationsdiskursen. 6 artikler indgår i BF’s indsatområde i 2007 nemlig fokus på formidling (Drost 2007a). Disse fokuserer 

igen på at bibliotekarens rolle skal være opsøgende og proaktiv og bibliotekaren skal være mere personlig og subjektiv i sin formidling. Et synspunkt er 

at bibliotekarerne skal reflektere over deres fag og formulere og begrunde fagets værdier og praksis. Og her mener man, som i flere af de andre tekster 

dette år, at brugerorienteringen bør være det nye centrale værdigrundlag for bibliotekarerne. En anden mener, at bibliotekarer bare skal træde i 

karakter, forandringerne er sket i faget, men mangler at blive formidlet. Den sidste tekst italesætter Biblioteksskolen som det, der udgør bibliotekarers 

fælles identitet. 

2008: 6 artikler fra 2008 handler om identifikation. I 2 artikler bruges diskursen i forbindelse med en ny biblioteksuddannelse på SDU. Den ene mener at 

bibliotekarer fra Danmarks Biblioteksskole ikke er innovative, kreative og udadvendte, men det er der brug for. Den anden modsiger dette, men 

italesætter samtidig at Biblioteksskolen skal tilbage til nogle mere biblioteksfaglige værdier og en stærkere knytning til bibliotekssektoren. Endnu en 

tekst dette år knytter an til denne debat, her er det en anden akademiker ansat på et bibliotek, der fortæller at bibliotekarerne er ansat til at varetage de 

bibliotekariske opgaver, og mange af dem synes det er en lettelse at slippe for at skulle varetage de super kreative tiltag. Der er altså i disse tekster en 

tendens til at bibliotekarernes faglighed knyttes tættere til en mere traditionel biblioteksfaglig identitet. 

Desuden er navneskiftet i BF et stor tema dette år, en artikel bruger identifikationsdiskursen i denne sammenhæng og mener at bibliotekaridentiteten 

ikke længere er entydig, den stærke tilknytning til bibliotekerne skal bevares, for den er en vigtig del af bibliotekarfaget, men hvis de der ikke er 

traditionelle bibliotekarer skal føle fællesskab med de andre, må man finde en ny fællesnævner. De sidste tekster taler om bibliotekarens personlige 

engagement, de skal væk fra den traditionelle formidlerrolle, de skal være deltagere i stedet for tilskuere, de skal ikke tænke på sig selv som et 

servicefag, men som en nogle der skaber og deler viden. 

4. Diskurs: Status 

(artikel: 8,16,17,18,19,22,24,25,26,34,35,39,40,41,55,58,59,62,63,64,65,67,71,72,73,74,75,77,78,81,82,83,84,87,91,93,95,98,103) 

94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 


119 

2003: 6 artikler bruger statusdiskursen. 5 artikler rapporterer fra BF’s faglige landsmøde 2003. Titlen på landsmødet er ”Bibliotekar som varemærke? – 

scenen er din” (Nielsen 2003b), og handler om branding af bibliotekarfaget, derfor er statusdiskursen stærkt repræsenteret her. Det billede som 

omverden ar af bibliotekarer er at det er en person der arbejder på et bibliotek med bøger og litteratur. Bibliotekarer er respekterede og yder en god 

service, men de forbindes med noget kedeligt og støvet. Disse fordomme om bibliotekarer vil man gøre op med. Problemet er at bibliotekarerne er for 

usynlige i folks bevidsthed. I forhold til politikere betyder det at bibliotekerne og bibliotekarerne ofte ikke medtænkes i offentlige rapporter om videns- og 

informationsstrategier for Danmark. Og i forhold til det private erhvervs liv at man ikke tænker på at ansætte en bibliotekar, hvis man ikke har et 

decideret bibliotek i virksomheden. Der altså grundlag for at øge bibliotekarernes synlighed, så man kan opnå den anerkendelse, man synes tilkommer 

faget. Det kan gøres ved at brande faget og markedsføre det som et varemærke. I den forbindelse er det typisk for teksterne, at det er kommunikations- 

og reklameeksperter uden for miljøet, der kigger med ”sælgerbrillerne” på faget. Der efterlyses mere synlighed og det kræver afklaring af fagets identitet 

og viden om fagets centrale kompetencer. Desuden fokuseres der meget på det ydre og billedet af bibliotekaren som en ældre kvinde med briller og 

knold i nakken, som skal laves om i folks bevidsthed. 

En artikel handler specifikt rapporterne ”Viden i vækst” og ”De gymnasiale uddannelser”, som er to stort tænkte rapporter, hvor bibliotekarfaget føler sig 

overset i. Artiklens syn er, at bibliotekarer bliver overset og ikke anerkendes for deres kunnen, på grund af politisk uvidenhed. Man mener, at det er op 

til bibliotekarerne selv (og deres faglige organisationer) at få ændret dette syn. 

2005: 6 artikler bruger statusdiskursen dette år, med afsæt i forskellige begivenheder og fænomener. En artikel kigger på fordomme om bibliotekarer i 

pressen og mener at bibliotekarerne selv er med til at fremsætte knold-i-nakken-imaget. Flere taler om vigtigheden af at få formidlet og markedsført 

faget, ikke bare som ydmyge bogpassere, men som et fag med rigtige personer, med holdninger og meninger. I forbindelse med en kampagne fra 

Danmarks Biblioteksskole bliver ordbogens definition af en bibliotekar, som en der arbejder på et bibliotek, kritiseret. Det er på tide at udvide 

bibliotekarbegrebet og få omverden til at indse at en bibliotekar kan meget andet end at arbejde med bøger, og mange andre steder end på et bibliotek. 

Formanden for Bibliotekarforbundet mener at det er vigtigt at få profileret bibliotekaruddannelsen som en universitetsuddannelse og taler derfor 

vigtigheden af at få skiftet Biblioteksskolens navn. 


120 

Bibliotekarfagets 

faglige 

diskursorden 

Kompetencer 

Funktioner 

Identifikation 

Status 

Aktører 

(de vigtigste) 

• BF 

• DB 

• Bibliotekarerne (både 

off. og priv.) 

• Udefra 

• Bibliotekarerne 

(både off. og priv.) 

• BF 

• Udefra 


(især off.) 

• DB 


(især priv.) 

• Udefra 

• BF 

• DB 

Værdier Faglig udvikling 

+/- Bibliotekskompetencer 

+/- Kultur 

+/- Informationsvidenskab 

+/- Specialisering 

+/- Traditionelt bibliotek 

+/- Ideologisk/etisk grundlag 

+/- Monopol og autonomi 

+/- Specialisering 



+/- Samfundsnytte 

+/- Ideologisk/etisk grundlag 

+/- Personlige interesser og 

identitet 


+/- Troværdighed 

+/- Samfundsmæssig status 

• Definere faglig kerne 

• Professionalisering 

• Teori >< praksis 

• Autonomi >< tværfaglighed 

• Udvikling 

• Optimering af løn og 

ansættelsesforhold 

• Autonomi >< tværfaglighed 

• Udvide arbejdsområder og 

• Definere fællesskab 

• Personlig udvikling 

• Selvværd 

• Objektiv >< subjektiv 

• Optimering af løn og 

ansættelsesforhold 

• Udvidelse af arbejdsmarked 

• Selvværd 

• Synlighed 

Samfundsmæssigt 

sigte 

• Legitimering 

• Beskæftigelsesfremme 


• refleksivitet – tilpasse 

sig samfundets krav 

• Konkurrencedygtighed 


• Anerkendelse 



• Rekruttering 

• Troværdighed 

• Anerkendelse 

• Markedsførelse 


• Branding 

• Rekruttering 

Bilag 7: Faglig diskursorden 


121 

Pedersen, Kirsten T. 1999. Fører holdningsskrift til holdningsskift? I: Bibliotekspressen nr. 6:172 

BILAG 8: Fører holdningsskrift til holdningsskift?

Et fag flere fagligheder - Forskning

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?