Et fag flere fagligheder - Forskning

Speciale: ET FAG - FLERE FAGLIGHEDER? Af: Ursula Constantin Andersen
Diskursen er især præget af en debat om fagets etik og grundlæggende værdier. Helt
centralt står identifikationen med biblioteket og fagets historiske baggrund og forankringen i den
demokratiske oplysningstradition:
”At bibliotekerne og de øvrige samfundsinstitutioner i det informationsteknologiske samfund står
fast på et værdigrundlag, som bygger på lighed, demokrati, ytringsfrihed og oplysning…”
(Nyeng 1995b). Mens udfordrerne af denne diskurs mener, at netop folkeoplysningsbegrebet
som en del af bibliotekarernes identitet, tilhører en anden samfundsorden, det industrielle
samfund, og at dette identitetsgrundlag ikke længere er gyldigt i dagens samfund (Krøgh 1994).
Dog ses det i mange tilfælde, at man prøver at forbinde bibliotekarernes nye roller til demokrati-
tanken, hvor bibliotekarens rolle er at sikre alle fri og lige ret til informationer (Sørensen 1998).
Og i mange tilfælde påpeges bibliotekarens samfundsmæssige engagement og humanistiske
grundsyn som en væsentlig værdi (Nyeng 1994).
Historiciteten vejer under alle omstændigheder tungt i bibliotekarernes bevidsthed om deres
fag, hvad enten man tager afstand fra den eller er stolt over den, så er ”de gamle dyder” og især
”det traditionelle”, eksempler på ord, der ofte sættes i forbindelse med den bibliotekariske
identitet. Et af de etiske aspekter, der fremhæves allermest ved det traditionelle værdigrundlag,
er neutraliteten. At bibliotekaren i tidligere tider skulle være neutral og objektiv i sin formidling og
ikke selv komme med holdninger eller meninger, er noget af det, langt de fleste vil gøre op med
(Pedersen 1999). Man mener, at brugerorienteringen, altså det at sætte brugerens behov i
centrum, er det nye værdigrundlag for bibliotekarerne. ’Hjælp til selvhjælp’ er devisen. Og i den
forbindelse skal bibliotekarerne være subjektive og foretage vurderinger for lånerne (Pinz
1999b).
En stor del af artiklerne omhandler også bibliotekarernes Personlighed, altså hvilke type
mennesker der bliver bibliotekarer og hvilke menneskelige kvaliteter de bør have. Her ses
bibliotekarer traditionelt som ydmyge og stille typer. De ord der forbindes med fornyelse af
bibliotekarfaget, er personlige kvaliteter som: kreativitet, fantasi, fordomsfrihed og lydhørhed,
udadvendthed og en mere offensiv eller aggressiv natur. Flere mener altså, at de der bliver
bibliotekarer ikke har disse personlige træk (Lerche 2008a).
At bibliotekarer ikke er et kreativt folkefærd understeges også af en cand.mag i
litteraturvidenskab, der er ansat på et bibliotek – hvor hun mener, at bibliotekarerne er lettede
over at give de kreative arrangementer fra sig (Æbelø 2008b). Bibliotekarers typiske
personlighed hænger altså sammen med bibliotekarernes værdier og etiske grundlag, hvor man
er værdineutral og apolitisk, og man kan spore en holdning til, at det er en bestemt type
mennesker, der bliver bibliotekarer:
45