Projekt Læringsrum - Forskning

Projekt Læringsrum i Struer. Udarbejdet af Lone Larsen 

Erhvervsrelateret projekt januar 2008 ved Danmarks biblioteksskole 

Vejleder: Jens Gudiksen Kontaktperson: Bent Birk Kristensen 

Projekt læringsrum 

Elektronisk udgave 

Erhvervsrelateret projekt ved Danmarks biblioteksskole 2008 

Indhold: 

Idekatalog Side 2 

Bilag til idekataloget Side 37 

Projektrapport Side 63 

Bilag til projektrapporten Side 90 

1




Projekt 

Læringsrum 

Idé-katalog og metodeguide 


Udformet af Studerende Lone Larsen 

Vejleder ved Danmarks biblioteksskole: Jens Gudiksen 

Kontaktperson ved Struer bibliotek: Bent Birk Kristensen 

2




Indholdsfortegnelse 

INDLEDNING ................................................................................................................. 4 

Projektets rammer ..................................................................................................... 5 

NØDVENDIGHEDEN AF LÆRINGSRUM ............................................................... 6 

Hvad er læring? ........................................................................................................ 6 

Livslanglæring og informationskompetence ............................................................. 7 

DEFINITION AF INFORMATIONSKOMPETENCE .............................................. 8 

NØDVENDIGHEDEN AF INFORMATIONSKOMPETENCE ............................. 10 

AT STRUKTURERE ET UNDERVISNINGSFORLØB .......................................... 11 

Den nye bollemodel - i kort form: ........................................................................... 12 

Den nye bollemodel anvendt på projekt læringsrum .............................................. 13 

PERSONLIGHED OG LÆRINGSSTILE ................................................................. 15 

De fire læringsstile .................................................................................................. 15 

METODEVALG ........................................................................................................... 17 

Formulering af spørgsmål til et interview .............................................................. 18 

Spørgeskema eller interview ................................................................................... 19 

FOKUSGRUPPEINTERVIEW ................................................................................... 20 

Fokusgruppeinterviewets særlige anvendelsesområde. .......................................... 21 

OVERVEJELSER VEDRØRENDE FOKUSGRUPPEINTERVIEW .................... 22 

VALG AF EMNE FOR BRUGERUNDERVISNING ............................................... 25 

Silkeborg bibliotek som inspiration ........................................................................ 25 

SYNLIGGØRELSE AF TILTAG, PR ........................................................................ 29 

EVALUERING .............................................................................................................. 30 

”PROJEKT LÆRINGSRUM” OPSUMMERET ...................................................... 31 

LITTERATURLISTE: ................................................................................................. 34 

Eksempler:............................................................................................................... 35 

BILAGSOVERSIGT .................................................................................................... 36 

3




Indledning 

Struer bibliotek står over for en mængde store projekter, så som modtagelsen af nyt 

inventar og store omrokeringer, opkvalificering af personale osv. Heriblandt finder man 

et noget mindre projekt nemlig projekt læringsrum. Da alt personalet samles på første 

sal i biblioteksbygningen bliver et tidligere kontorlokale ledigt bag udlånsskrankerne. 

Dette rum besluttede medarbejderne ved Struer bibliotek skulle anvendes til et 

computerrum med flere formål. De nedsatte et udvalg bestående af 2 medarbejdere og 

bibliotekets leder og besluttede så at slå projektet op, som erhvervsrelateret projekt til 

studerende ved Danmarks Biblioteksskole. Projekt beskrivelsen lød på daværende 

tidspunkt (maj 2007) sådan: 

”Formål: Formålet med projektet er en indholdsbestemmelse af begrebet 

læringsrum med henblik på etablering af et bredt læringstilbud til 

kommunens borgere i bred forstand. Beskrivelse: Undersøgelse af behov, 

indhold, personalekompetencer m.v. i forbindelse med etablering af 

læringsrum i tilknytning til biblioteket 

Slutprodukt: Biblioteket forventer i form af en rapport eller lignende at 

blive præsenteret for hvad et læringsrum kunne indeholde af forskellige 

tilbud til kommunens borgere. Forventet effekt: Biblioteket forventer af 

projektet bidrager til i første omgang at give bibliotekets personale et 

større indblik i læringsrummets muligheder og dermed skabe muligheder 

for at give et bedre tilbud.” 

(Danmarks biblioteksskole, 2007 eller bilag 1) 

Denne projektbeskrivelse er stadig grundlaget for ide-kataloget og metodeguiden, men 

allerede til første møde stod det klar, at der var mere brug for en konkret behandling, af 

selve brugen af lokalet frem for en teoretisk tilgangsvinkel til begrebet læring. 

Håbet er, at produktet fremover vil kunne bruges som grundlag for den endelige 

gennemførsel af ”Projekt Læringsrum” i 2008. 

4




Projektets rammer 

De fysiske rammer for projektet består af et lokale på omkring 20 m 2 placeret i 

stueetagen på Struer bibliotek. Inventaret i form af borde og stole er fundet i depoter på 

biblioteket. Det største problem er at skaffe sponsorer nok til at kunne opfylde de 

materielle forventninger om 10 bærbare computere og en projektor og en leder 

computer. Dette forsøges løst ved at kontakte lektiecafe, kommunen og foreningslivet i 

Struer, der kunne have en interesse i at benytte lokalet. Det største problem vedrørende 

ekstern brug af læringsrummet er, at det ikke er muligt at få adgang til rummet uden for 

bibliotekets åbningstider, da lokalet låses af sammen med resten af biblioteket. Dette 

afhjælpes dog af de lange åbningstider på Struer bibliotek i vinter halvåret, hvor der 

holdes åben til kl. 20.00 på hverdage. 

Det er forventningen, at det kun er enkelte af bibliotekarerne der skal udføre 

brugerundervisning i læringsrummet, men at alle ansatte vil drage gavn af den interne 

brug af rummet. Struer bibliotek håber, at skabe en fælles bevidsthed om læring internt i 

organisationen og læringsrummet er et led i den proces. 

5




Nødvendigheden af læringsrum 

Det er en stor udfordring for bibliotekerne at følge med den stigende mængde 

information der er tilgængelig på internettet. Internettet anvendes i stigende grad som 

kommunikations- og distributionskanal i brede uddannelsessammenhænge og her har 

bibliotekerne en chance for, at bidrage til tilgængeligheden for den almene lærende 

bruger. Især inden for det seneste årti har udviklingen af undervisning via internettet 

været enorm og det er ved at være en nødvendighed som borger, at kunne begå sig på 

internettet for at få adgang til retsinformation, borgerinformation, jobsøgning osv. 

Netop på dette punkt har bibliotekerne en reel mulighed for, at gøre en forskel i 

samfundet og tilpasse borgerne til de nye informationskanaler, der hastigt overtager på 

alle offentlige områder. 

Flere af de ældre årgange i samfundet finder stadig, at der kan være problemer 

forbundet med deres brug af IT-redskaber, da de ikke nødvendigvis har haft behov for, 

at lære grundlæggende EDB tidligere. 

De yngre generationer er vokset op med EDB og har alle muligheder for, at lære, at 

anvende internettes mangfoldige tilbud fra de helt små klasser i skolen. Af den grund vil 

det ikke være de generationer, der har behovet for den grundlæggende træning. 

Med et redskab som læringsrummet, har Struer bibliotek alle muligheder for at lave 

brugerundervisning på begynderniveau. Spørgsmålet er, hvordan man fanger brugernes 

opmærksomhed i den allerede fortravlede hverdag, hvilke emner har de egentligt brug 

for øvelse i at kunne finde på internettet, og hvor megen EDB erfaring er der brug for at 

etablere. 

Hvad er læring? 

”Læring kan overordnet defineres som ”enhver proces, der hos levende 

organismer fører til en varig kapasitetsændring, og som ikke kun skyldes 

glemsel, biologisk modning eller aldring” (Illeris, 2007, side 12). 

Ovenstående beskrivelse af læring er meget bred, hvilket Illeris også selv gør 

opmærksom på (Illeris, 2007). Den understreger, at et begreb som læring kan være 

svært at arbejde med i bibliotekerne, hvis de ikke har gjort sig helt klart, hvad de mener 

6




når de bruger begrebet læring. Læring er en fortløbende proces og under en 

læringssituation sker flere processer i personen, der gør lagring af information og 

behandling af denne mulig. Samtidig med er der en mængde udenforstående faktorer 

der har indflydelse på, hvordan, og i hvilket omfang læring er mulig. Det være sig, 

fysisk velvære, tryghed, stress, miljø osv. 

Læring er mange ting og der er mange forskellige niveauer at arbejde med læring på. I 

tiden er læring et plus ord, som helst skal være en del af alle virksomheders 

eksistensgrundlag om de så er større eller mindre. Teorierne om læring er mange og 

særligt er de blevet udviklede op igennem den sidste del af det 19. århundrede. I Ansvar 

for andres læring skriver Walter Frøyen, at: 

”vores personlighed dannes via det utal af læringssituationer, vi møder 

gennem hele livet… det at lære noget indebærer alt fra at lære enkelte 

vanereaktioner, at lære udenad og beherske de mest komplekse 

situationsbestemte sociale hændelser…” (Frøyen, 2000, side 13). 

Ud fra ovenstående udtalelser kan vi konkludere at læring er grundlaget for menneskets 

udvikling, idet vi ikke kan lære noget uden en mere eller mindre udefrakommende 

påvirkning. 

En del af læringsbegrebet er dog, at personen danner relationer mellem de nye 

påvirkninger og den vidensbase de allerede ligger inde med og derved kan lagre 

yderligere viden. 

Livslanglæring og informationskompetence 

Når man taler om læring på biblioteket er det ofte som mulig inspirationskilde til 

personlig udvikling og sjældent om uddannelsesinstitutionernes mere formelle læring, 

hvor det forventes at brugeren tilegner sig en på forhånd defineret viden. Biblioteket er 

en enestående mulighed for aktivt at søge læring, men kan også opfordre eller inspirere 

til bestemte områder, som en del af borgerne vil kunne drage nytte af. Læring er ikke 

nødvendigvis et plus ord med nytte for øje, men lige så ofte med lyst og personlig 

interesse som drivkraften. 

Livslang læring er et begreb der i høj grad er i fokus i disse år og er sidestillet med høj 

livskvalitet. Målsætningen med EU’s Memorandum fra 2002 om livslang læring, har 

7




været at sikre alle EU-borgere vedvarende adgang til læring, så den enkelte borger 

kontinuerligt kan opkvalificere sine kompetencer. Målsætningen er et resultat af, at den 

viden, det enkelte menneske erhverver i løbet af formelle uddannelsesforløb, ikke kan 

danne baggrund for et helt voksenliv, men løbende skal suppleres, hvis borgerne skal 

kunne følge samfundsudviklingen. 

Af samme grund er der i bibliotekerne et godt grundlag for at være en vigtig aktør i det 

lærende samfund, da de giver muligheden for, at man som borger kan få adgang til 

viden uden de store omkostninger, ligegyldigt hvem man er. Ydermere ligger 

bibliotekerne inde med adgang til en mængde viden inden for netop nøglen til livslang 

læring, nemlig informationskompetence. 

Som begreb er informationskompetence (eller information literacy, som begrebet 

oprindeligt hedder) meget centralt for bibliotekarer verden over, men 

informationskompetence er meget mere end et bibliotekarisk redskab. 

Informationskompetence dækker over en mængde kompetencer, der i Danmark er 

nødvendig for alle, der ønsker livslanglæring eller i det hele taget bare ønsker at være 

up-to-date med udviklingen inden for et område. Begrebet informationskompetence 

dækker kompetencer som tilsammen gør en person i stand til at finde, analysere, 

vurdere og bruge information (Bruce, 1997) 

Det primære argument for informationskompetence er, at man for at kunne lære, skal 

kunne finde den viden man gerne vil tilegne sig og kritisk vurdere om givne 

informationer er dækkende for ens behov. 

Definition af informationskompetence 

I informationsordbogen defineres informationskompetence som det, at den 

informationskompetente borger skal være i stand til at råde over en mængde 

kompetencer, der i sig selv er vigtige, men som helhed udgør informationskompetence. 

”informationskompetence [information literacy] 

Evnen til effektivt at finde og behandle information. 

Informationskompetence defineres ikke entydigt og består af mange 

aspekter, de mest anvendte er: 

1. Erkendelse af behovet for information 

8




2. Overblik over, hvordan behovet kan dækkes 

3. Færdigheder i søgeteknik 

4. Evnen til optimal udførelse af søgningerne 

5. Færdigheder og kompetence i kvalitativ sortering og udvælgelse af 

informationer (kildekritik). 

6. Evnen til integration af den fundne information i den allerede 

etablerede viden 

7. Formidlingsevne.” 

(Informationsordbogen) 

Definitionen har som konsekvens, at bibliotekspersonalet skal fokusere på 

læreprocessen hos brugeren, hvor brugeren skal opnå redskaber til at blive mere 

informationskompetent. Brugeren skal ikke blot have udleveret information, men skal 

også støttes til selv at kunne finde den, vurdere den, genfinde den og kombinere den 

med den viden, som brugeren har i forvejen. 

Den enkelte bruger skal selv konstruere ny viden og anvende den, men 

bibliotekspersonalet kan aktivt sætte rammer for erkendelsesprocessen. Dette kan 

komme til udtryk på flere måder og der kan eksperimenteres med forskellige 

kombinationer af nedenstående muligheder. 

Bibliotekspersonalet kan fungere som samtalepartnere/vejledere og via 

spørgsmål understøtte brugerens individuelle læreproces. 

Man kan planlægge læringsforløb for afgrænsede målgrupper. 

Man kan give adgang til studierum og stillerum, hvor brugeren har kunnet 

producere og anvende informationen. 

Man kan arrangere tilbud der understøtter social læring, eksempelvis 

studiegrupper, møder mellem brugere, møder mellem eksperter og brugere. 

( Århus kommunes biblioteker, 2006, side 3 ) 

Læringsrummet kan anvendes i flere af disse sammenhænge. Her kan planlagte 

læringsforløb afholdes, her kan også laves studierum eller stillerum i perioder af 

9




bibliotekets åbningstid og det kan også bruges til studiegrupper, møder osv. Altså giver 

læringsrummet Struer bibliotek mulighed for i langt højere grad end før at udfolde 

læring på biblioteket og informationskompetence i befolkningen. 

Nødvendigheden af informationskompetence 

”Udvikling af informationskompetencer skal fremmes i det danske 

uddannelsessystem. Det er en af forudsætningerne for, at studerende får 

optimal læring ud af nye læringsformer, og for at de fremover kan klarer 

sig i et samfund, hvor viden og informationer er centrale størrelser.” 

(Bjerg 2001, s. 18) 

Der er mange der taler om, at vi nu er i informationssamfundet, hvor informationer og 

deres anvendelse til udformning af viden, er kilden til levebrødet for befolkningen. Hvis 

det er sandt er det meget vigtigt, at befolkningen kan finde, analysere og sammensætte 

information og viden. Ovenstående citat understreger nødvendigheden af kompetence- 

udvikling i samfundet og henviser til, hvor vigtigt det kan være for den enkeltes liv efter 

og ved siden af deres studietid, men også i det hele taget, hvis man medtænker begrebet 

livslanglæring. Derfor forledes man til at tænke over på hvilken måde, informationer og 

viden er blevet centrale størrelser i samfundet generelt. 

Der har de seneste år været en rivende udvikling af ustadige informationer gennem 

internettet. Internettet er et værktøj, som de færreste arbejdsdygtige danskere kan 

undlade at anvende, hvis de skal følge det offentliges kanaler eller følge udviklingen 

inden for deres felt. 

Det er gennem en højtuddannet befolkning, Danmark skal forblive konkurrencedygtige 

med omverdenen. Dette ses tydeligt på det stigende antal af unge, der vælger at tage en 

ungdomsuddannelse, der er adgangsgivende til videregående uddannelser ved 

universiteterne, frem for de andre ungdomsuddannelser. At større og større dele af 

befolkningen får behov for at tilegne sig viden og efteruddanne sig for at kunne fungere 

i deres arbejde, kræver jo også, at de har evnerne til at finde den information, de skal 

bruge for at kunne skabe ny viden. Her har bibliotekerne en rolle at spille som 

fremmende for befolkningens informationskompetence. 

10




Store dele af den informationssøgning der foretages til privat brug eller i fritiden af 

danskerne foregår over internettet og hvis man tror, at internettet kun stiller relevante 

informationer til rådighed, tager man grueligt fejl. Der kan være utallige grunde til at 

privatpersoner eller organisationer stiller informationer til rådighed på Internettet. 

Derfor er det yderst nødvendigt at kunne sikre sig at man finder den rigtige information 

fra pålidelige kilder, og at man er i besiddelse af en kritisk sans og evner til at vurdere 

de fundne informationer og dets ophav. Disse kompetencer er, en del af 

informationskompetencebegrebet og det er tydeligt, at disse kompetencer bliver mere og 

mere nødvendige for at kunne fungere i samfundet. 

Det er en frihed og en gave at have muligheden og evnerne til hele livet igennem at føje 

ny viden til sin vidensbase. Dette er også stærkt forbundet med den rivende udvikling 

inden for IT og medier, hvor de, der for 5 år siden var med på noderne inden for 

software til computere, i dag er uden brugbar viden, hvis de ikke hele tiden har fulgt 

med i udviklingen. IT er dog bare et af de felter hvor udviklingen overgår sig selv hele 

tiden, det sker inden for alle fag og i den henseende er det nødvendigt at befolkningen 

formår at følge med udviklingen. For at sikre at fremtidens arbejdskraft inden for alle 

felter kan følge med udviklingen, er det nødvendigt at lære dem at søge, anvende og 

lagre informationer gennem informations-kompetenceudvikling. 

At strukturere et undervisningsforløb 

Der er mange hensyn at tage ved tilrettelæggelsen af et undervisningsforløb og det er let 

at overse eller undervurdere en eller flere sider af planlægningen frem for andre. For at 

helgardere sig mod forglemmelse kan man anvende en eller flere af de eksisterende 

modeller. 

Den model der her er valgt til at bevare overblikket over de forskellige faktorer, eller 

aktører om man vil, der skal tages hensyn til under etableringsfasen er ”den nye 

bollemodel” (Ingemann, 2002). Det er en kommunikationsmodel, men da undervisning 

også er kommunikation er den ganske velegnet som huskeseddel til et projekt af denne 

type. 

11




Den nye bollemodel - i kort form: 

1. Formål og præmis. 

Formålet og præmisset er grundlagt for hele kommunikationen da det er her formålet 

med undervisningen og det forventede slutresultat for brugeren formuleres. 

2. Indhold. 

Det faglige indhold der udgør råstoffet til kommunikationen med elementer af ny og 

kendt viden. Helheden af indholdet. 

3. Målgruppe 

Her konstrueres den ideelle modtager og her defineres interesser og relevans for den 

målgruppe man søger. 

4. Afsender eller Kommunikator 

Afsenderen skal gøre sig selv sin position klart. Hvor troværdige er de, er underviseren 

en ligemand eller en autoritet. Her arbejdes der med pædagogik og 

undervisningsmetode. 

12

5. Mediet 




Medie kan være underviseren selv da denne formidler den ønskede viden. Ydermere 

dækker dette punkt også andre medier der anvendes under undervisningen og eventuelt 

også til PR inden kursets begyndelse. 

6. Kommunikationsmiljø 

Kommunikationsmiljøet omhandler situationen hvor i der undervises. Undervises der 

for flere personer ad gangen er formålet med kommunikationen til individets personlige 

udvikling eller til social brug. Ydermere dækker dette punkt også over miljøet i form af 

lokalet, institutionen osv. 

7. Udformning 

Udformningen er kernen for at få kommunikationen til at glide. Det handler om at have 

fokus på den oplevelse man giver brugeren. Det kan være den følelse man ønsker de 

skal forlade kurset med den aktion der ønskes fra brugerens side. Det er helt ned i 

detaljen for hvordan man har udformet det materiale der deles ud. 

8. Effekt 

Her kommer evalueringen ind det er her det er muligt at se om formålet blev indfriet og 

præmissen forstået. 

Den nye bollemodel anvendt på projekt læringsrum 

Formål og præmis: at gøre borgere i Struer kommune informationskompetente via 

undervisning i EDB og informationssøgning, med muligheden for livslang læring som 

formål. 

Indhold: gennemgang af computerens funktioner og af basale programmer så som 

tekstbehandling. Der veksles mellem selvstændige opgaver, demonstration på tavlen, 

eksempler på papir og gruppeopgaver. 

Målgruppe: Det er for alle borgere i kommunen, målgruppen vil dog være 

karakteriseret af informationsbehovet. Målgruppen også afgrænset af kravet om 

13




begrænset, eller intet kendskab til brug af computer og internet, alt efter kursets mål. 

Det er ikke muligt at sige ret meget om alder eller profession, så der må tages højde for, 

at kurset skal ramme bredt. Kurserne er ikke henvendt til de yngre generationer, da disse 

er vokset op med EDB og har modtaget undervisning i it gennem deres skolegang. 

Afsender: Biblioteket uden en skjult dagsorden og på opfordring fra de tilmeldte 

kursister eller en forventning om at et hvis antal af egnens borgere har et givent behov. 

Medie: Eftersom kurserne finder sted i det dertil indrettede læringsrum og primært vil 

omhandle brug af EDB og Internet vil undervisningen udføres via demonstrationer ved 

tavlen, diskussioner og øvelser og gennemgange på computer. Kurset ledes af en 

bibliotekar der er specialisten men som skal kunne sætte sig ned på brugerens niveau og 

stille sig forstående over for de problemer der kan opstå. 

Kommunikationsmiljø: kurset er udformet til den enkeltes udvikling men afholdes for 

de mange. Det skal afholdes i et let forståeligt sprog med så få fagtermer som muligt 

eller med en grundig præsentation. Der skal være mulighed for at byde ind med 

spørgsmål undervejs. Ønsket er også en dialog med kursisterne om holdningen til de 

fundne informationer og til metoderne anvendt i undervisningen. 

Udformning: En blanding af viste eksempler på tavlen, oplæg, debat og øvelser på 

computer med det formål at dække så bredt som muligt. Der skal være materialer til 

brugerne, så de har mulighed for at øve færdighederne hjemme eller på biblioteker efter 

kurset. 

14




Personlighed og læringsstile 

Da de kurser der vil blive udbudt fra Struer bibliotek som beskrevet under målgruppe er 

et tilbud til alle borgere er det vigtigt at bruge kræfter på, at forstå hvor forskelligt 

individer tilegner sig viden. Der er et utal af teorier inden for såvel filosofien som 

psykologien der prøver at give et billede af dette og teorierne strækker sig fra de 

simpleste observationer, til de mest komplicerede udviklingsteorier om det 

menneskelige sind. Her vælges en tilgang som i sin helhed er kompliceret men dog 

ganske enkelt kan implementeres i undervisning. 

De fire læringsstile 

Da brugerundervisning på biblioteket er tilegnet en bred skare af mennesker skal vi så 

vidt muligt forsøge at i møde komme disse menneskers forskellige indlæringsstile 

gennem vores formidling. 

Kurset skal ligge op til refleksion over de fundne informationer. En vurdering og 

kobling til den viden man besidder i forvejen. Kursisten er naturligvis i denne 

forbindelse aktivt lærende, da personen medbringer erfaringer til dette kursus, derfor 

bliver vi også nødt til at tage afstand fra den underviserstyrede undervisning 1 men mere 

over i at bibliotekaren ved dette kursus bliver en vejleder. ”De fire læringsstile” er 

udviklet af Honey og Mumford ud fra Kolbs læringscyklus og det er på den baggrund at 

Anne Malberg bruger teorien. 

Aktivisten: der må handles, afprøves. Lærer gennem konkrete erfaringer og oplevelser. 

Gode måder at aktivere dem på er at give dem noget nyt og problembaseret at arbejde 

med. En måde at aktivere dem på er ved at opstille noget konkurrencepræget (evt. 

deadline) og noget der er anderledes end det de har prøvet før. Aktivisten er spontan. 

Reflektoren: Overvejer de ting de får fortalt og lærer ved at observere og iagttage. De 

er Procesorienteret, iagttagende. De perspektiverer og bearbejder den information de 

bliver præsenteret for. De kan lide at ting repeteres og at der ikke er en deadline men 

derimod mulighed for videre informationssøgning på egen hånd. 

1 Den underviser styrede undervisning giver ikke den lærende plads til, at tænke selvstændigt i samme 

grad som den vejlederprægede undervisning, hvor den enkelte har mulighed for i eget tempo og på 

baggrund af egne erfaringer, at forholde sig til emnet. 

15




Teoretikeren: er konkluderende og lærer bedst gennem begrebs- og teoridannelse. De 

arbejder metodisk, associationspræget og struktureret mod målet, kan godt lide 

lærebøger og prioriteret litteratur. De tilpasser praksis efter teori og er glade for 

muligheden for at kunne stille spørgsmål. 

Pragmatikeren: Teori skal virke i praksis. De planlægger forløb og lærer ved at opsøge 

eksperimentere og afprøve teorier. Elsker at få fingrene i noget konkret. Tydelig 

sammenhæng mellem stoffet og det konkrete problem er vigtigt, men også det at kunne 

bruge det lærte i praksis. De elsker praktiske problemfelter og Lærer bedst ved 

aktiviteter rettet mod et reelt problem. 

Oftest rummer en person overvejende 2 af de 4 læringsstile og oftest er det intuitivt. 

Derfor er formålet med at tage stilling til de 4 læringsstile, at man så kan arbejde med de 

læringsstile man som underviser ikke mestrer så godt. 

Man kan have svært ved at formidle på andre måder, end ud fra de læringsstile man selv 

besidder. Det kan derfor være svært at formidle til folk med andre læringsstile. Som 

underviser eller vejleder er det derfor vigtigt, at man overvejer hvilke læringsstile man 

selv besidder, for at formå at planlægge sin undervisning, sådan at man tilgodeser alle 

fire lærringsstile. Det er ikke let at forene det abstrakte med det konkrete, men det kan 

lade sig gøre. 

De fire læringsstile definerer fire grupper af mennesker med hver deres tilgang til 

indlæring. Som underviser er kunsten, at kunne tilpasse undervisningen for de mange, 

til på flere punkter at passe til den enkelte. Dette kan gøres ved at veksle mellem flere 

undervisningsformer i løbet af et kursus. Hvis man både præsentere teorien som 

tavlegennemgang med indlagte eksempler, for derefter at udøve den gennemgåede teori 

på egen hånd, har du ramt 3 af de 4 personligheder. Teoretikeren er muligvis ikke blevet 

aktiveret i så høj grad som man kunne ønske, men alligevel er der en oplagt mulighed 

for denne type person, for at stille spørgsmålstegn ved den gennemgåede teori under 

øvelsesdelen. 

16

Metodevalg 




Når man skal undersøge et emne er det vigtigt at gøre sig klart hvilken tilgang der er 

den bedste til at udtømme emnet. Som grundregel kan man sige at kvantitative 

undersøgelser baserer sig på at metoden er vigtig, hvorimod de kvalitative 

undersøgelser sætter emnet i fokus. 

Ved den kvantitative metode er den rigtige metode vigtig, for at man efterfølgende kan 

måle og veje emnet, for at kunne sætte tal på de faktuelle forhold. De kvalitative 

metoder har flere dimensioner, da de skal dække de ting der opleves, altså adspurgtes 

perspektiv. 

Interview 

Et interview har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med 

henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. Forskningsinterview er 

ikke en samtale mellem ligestillede partner, eftersom forskeren definerer og kontrollere 

situationen. Forskeren introducerer interviewemnet og forfølger kritisk subjektets svar 

på spørgsmålene. 

Fordele ved interview 

Der er en umiddelbar nærhed mellem interviewer og interviewede der giver mulighed 

for feedback og respons, som i de fleste tovejs kommunikationssituationer. Svarene 

bliver, grundet den personlige kontakt, mere åbne end i en spørgeskemaundersøgelse, 

og hastigheden hvormed responsen kommer, er hurtigere. Ydermere har interviews den 

fordel, at man har mulighed for at undersøge årsagsforhold, som ellers ville have været 

utilgængelige ved en spørgeskemaundersøgelse. 

Ulemper ved metoden 

Metoden kræver høje omkostninger. Det er billigere, at lave spørgeskemaer, da man 

bruger samme mængde tid, på at få alle resultater, hvor hvert enkelt interview tager en 

mængde tid. Altså, høje omkostninger pr. resultat. 

Svarene er udefinerbare forud for undersøgelsen og det er svært at generalisere ud fra 

interviewene, derved forsvinder det forskningsbetonede ved metoden, da den personlige 

17




tolkningsformåen er afhængig af intervieweren. Intervieweren skal være kritisk. 

Ydermere er der den ulempe ved metoden at interviewene ikke kan gentages, hvilket er 

kravet for at forskningen kan gøres gyldig. Der er en risiko for bias, hvis der kun 

interviewes en bestemt type af mennesker. Da får man kun en side af emnet afdækket og 

dermed er undersøgelsen uholdbar. 

Når du skal vælge din tilgang til interviewet er der flere områder du skal have klar gjort. 

Nedenstående danner en udmærket undersøgelsesramme: 

- Type af interview 

- Valg af informanter 

- Hvilke spørgsmål 

- Hvor og hvornår interview skal gennemføres 

- Reliability (pålidelighed) 

- Validitet 

- Udstyr 

(Kvale, 1997) 

Formulering af spørgsmål til et interview 

Udgangspunktet er undersøgelsesspørgsmålene opstilles i en problemformulering. 

Derefter: 

1. er spørgsmålene forståelig for andre? 

2. er spørgsmålene tilstrækkelig for at give svar på det undersøgte emne? 

Der er mulighed for at gøre brug af tre typer spørgsmål til at sikre, at man får de 

oplysninger man efterlyser: ledende, åbne, lukkede spørgsmål. De ledende spørgsmål 

giver stor risiko for bias, da man fratager interviewpersonen sin egen tolkning. De 

lukkede spørgsmål er lettere at måle og veje, men hører sjældent hjemme i interviews, 

da subjektiviteten forsvinder derved. De åbne spørgsmål er de der anbefales en 

overvægt af, da de giver mulighed for refleksion fra interviewedes side. 

18




Spørgeskema eller interview 

Ved et så diffust emne som læring kan det være svært at udforme et validt 

undersøgelsesgrundlag i form af et spørgeskema, da spørgsmålene er svære at 

specificere, netop fordi de fleste spørgsmål er meget åbne og henvender sig til den 

adspurgtes oplevelse af emnet og deres subjektive holdning. Her vil et interview være 

en bedre tilgang, da det ikke er helt så vigtigt at man kan måle og veje resultaterne af et 

interview, men er lige så vigtigt at man forstår årsagen til personens svar. 

For at kunne spørge brugerne ved Struer bibliotek, hvad de forstå ved læring, er det 

vigtigt at biblioteket som helhed har udformet en definition af begrebet. Det giver den 

interviewede mulighed for at spørge til flere facetter af begrebet. Det samme gør sig 

gældende i en udviklingsfase som denne, hvor et udvalg har dannet sig et meget 

utydeligt billede af læring, men hvor resten af organisationen ikke har deltaget i 

diskussioner og videndelingen på området og derfor ikke har forudsætningerne for at 

kunne svare konstruktivt på spørgsmål vedrørende læring. 

Endnu en faldgrube ved spørgeskemaundersøgelser på dette område er, at vi skal fange 

et stort antal mennesker for at lave en valid stikprøve. Dette er i sig selv ikke svært, men 

da vi er interesserede i at få de borgere, der ikke bruger biblioteket fast, til at bruge de 

nye kursus tiltag og tage stilling til disse, skal vi uden for bibliotekets normale 

rækkevidde, hvilket kræver yderligere resurser og alligevel ikke sikre os en tilstrækkelig 

svarprocent. Ydermere kræver uddelingen af spørgeskemaer, at der er plads til at de 

adspurgte kan sidde i ro og mag og svare på spørgsmålene og ikke skal stå midt på 

gaden og bare ønske at komme væk og grundet årstiden (efterår 2007 eller vinter 2008), 

ind i varmen. Yderligere vil det være svært, at fange store grupper af befolkningen, da 

disse på de mest oplagte tidspunkter af dagen, er på arbejde og den procentdel af 

borgerne er stor. 

Til intern brug i organisationen er spørgeskemaundersøgelser ganske anvendte og da 

meningen fra begyndelsen af dette projekt var at undersøge medarbejdernes forhold til 

19




læring og læringsrummet, er bilag 2 et forslag til, hvordan en sådan undersøgelse kan 

udformes. Spørgeskemaudkastet er udformet efter ønske fra læringsudvalget, men var 

tidligere langt mere omfattende, hvilket ses i bilag 3. Formålet med at spørge ind til den 

enkelte medarbejders kompetencer som underviser var, at dette kunne skabe en følelse 

af ejerskab for projektet for den enkelte. Ydermere ville det give udvalget et billede af, 

hvor der kunne sættes ind, for at skabe en fælles forståelse af begrebet læring, og 

hvordan organisationen som helhed står i forhold til informationskompetence. 

Det er, som før nævnt, meget krævende at foretage interviews som alternativ til 

spørgeskemaet men det er der råd for ved at tage en helt 3 metode i brug. 

Fokusgruppeinterview 

Fokusgruppeinterview er som metode meget anvendt indenfor non-profit marketing 2 

(Jørgensen 2004). Ved et fokusgruppeinterview har den, der interviewer på forhånd 

fastlagt nogle temaer - fokuspunkter - for interviewet. Fokuspunkter kan for eksempel 

være: undervisningsområder, niveau, interesse, miljø, udformning osv. Det er vigtigt, at 

interviewet kommer til at dreje sig om deltagernes erfaringer og holdninger. For at 

komme i dybden med de temaer, som interviewet bringer frem, skal intervieweren følge 

op med uddybende spørgsmål. 

Gruppeinterviewet er godt til at afdække årsager og til at finde frem til løsninger. 

Interviewet er en proces, der gør de interviewede opmærksomme og bevidste om 

interviewets temaer. Et fokusgruppeinterview varer 1½-2½ timer, og en god 

gruppestørrelse er 8-10 personer. Man får mest ud af fokusgruppeinterview, hvis man 

vælger deltagere med forskellige baggrund, indgangsvinkler eller synspunkter i forhold 

til emnet. Forskellighederne kan for eksempel være repræsenteret ved forskellige 

faggrupper, anciennitet, køn mv. 

Intervieweren skal fastholde rollen, som den der spørger, og ikke begynde at diskutere 

eller vurdere svarene undervejs. Det er kun tilladt at stille uddybende spørgsmål. 

2 Non-profit-marketing sker f.eks. i virksomheder der laver undersøgelser der ikke har til formål at 

fremme økonomien. F.eks. evaluering af det offentliges forskellige typer af kampagner, i forhold til 

frivillige organisationer eller i forbindelse med andre der skulle ud med et ”non-profit”-budskab. 

20




Intervieweren skal have en undersøgende og neutral holdning til dem, der bliver 

interviewet. Efterfølgende sammenskriver intervieweren interviewet så de udvalgte 

temaer belyses. Dette "billede" meldes tilbage til de involverede og temaerne diskuteres. 

Der kan nu arbejdes videre med, at finde løsninger og opstille handlingsplan. 

Fokusgruppeinterviews fordel 

Metoden er særlig velegnet til de mere personrelaterede undersøgelser. I 

fokusgruppeinterviews får man deltagernes forskellige opfattelser af emnet, eller dele af 

det, frem i lyset. Deltagerne stimulerer hinanden til at komme med deres erfaringer, 

holdninger og synspunkter. Endvidere udvikles der en fælles forståelse for problemer og 

muligheder, og fælles energi til at finde og udføre løsninger blandt de, der deltager i 

fokusgruppeinterviewet. Metoden giver mulighed for at inddrage forskellige remedier 

som inspiration under interviewet, det kunne være billeder, medieklip, varer og kort 

med ord på osv. 

Metodens ulempe 

Metoden fanger kun de problemstillingerne, intervieweren har sat fokus på og som 

deltagerne bringer i spil. Dermed kan der være områder, der viser sig vigtige, der slet 

ikke bliver berørt. Det kan være tidskrævende at planlægge, gennemføre og ikke mindst 

bearbejde interviewene. 

Der kan forekomme problemer, hvis en eller en gruppe af deltagerne er så dominerende, 

at andre deltagere hindres i at udtrykke deres mening, eller i at komme med inputs. Det 

kan være vigtigt at have en slagplan i tilfælde af at samtalen ikke umiddelbart starter af 

sig selv. Et oplæg eller en uddybelse af pågældende spørgsmål eller konteksten er en 

mulighed. 

Fokusgruppeinterviewets særlige anvendelsesområde. 

En væsentlig kvalitet ved fokusgruppe-interviewet er evnen til, at belyse 

betydningsdannelse og refleksion i en gruppe. Der argumenteres og skabes 

fortolkninger, som udspringer 

direkte af handlinger og adfærd, eller som kan være retningsgivende/motiverende for 

fremtidens adfærd. 

21




Fokusgrupper adskiller sig videre fra felt-gruppeinterviews og forskellige former for 

observation ved, at fokusgrupper er ”handlings-orienterede” og er fokuserede ud fra 

interviewerens 

for-forståelse, snarere end fra deltagernes for-forståelser. Det vil sige, at processerne i 

fokusgruppen foregår med udgangspunkt i interviewerens spørgsmål og eventuelle 

andre konkrete input, såsom billeder, medieklip, varer og kort med ord på. 

Fokusgruppers kombination af gruppeinteraktion og emnefokus, gør dem som metode 

særligt velegnede til, at producere empiriske data, der siger noget om 

betydningsdannelse i grupper. 

Fokusgrupper er derfor specielt gode til, at producere data om mønstre i 

indholdsmæssige 

betydninger i gruppers beretninger, vurderinger og forhandlinger. Man får noget at vide 

om, hvad det er en gruppe af mennesker kan blive enige om (eller det modsatte!). 

Fokusgrupper er også gode til at producere data om, hvordan sociale processer fører til 

bestemte indholdsmæssige fortolkninger. En svaghed kan være et for snævert eller 

fejlagtigt fokus fra interviewers side (for-forståelsen kan hæmme eller fremme den 

korrekte ”oplysning” af sagen). 

Overvejelser vedrørende fokusgruppeinterview 

Grundlaget for nedenstående overvejelser er at finde i Bilag 4. 

1. Hvilke data ønskes - og hvorfor lige dem? 

De data vi ønsker at få belyst er behovet for brugerundervisning, emner for bruger 

undervisning, tilslutning til projektet, tidspunktet for undervisningen og pr for projektet. 

2. Hvem skal deltage i fokusgruppen? 

Om muligt er det at foretrække, at vi får så heterogen en gruppe som muligt. Den skal 

helst bestå af flere forskellige aldersgrupper og af personer med forskellig hverv og 

uddannelse. Dog er der ikke grundlag for at inddrage unge mennesker under 20 år, da 

disse allerede er bedre kvalificeret til brug af it og internet. Der kan naturligvis være 

personlige relationer mellem interviewpersonerne. Dette vil ikke umiddelbart blive et 

problem, men det bør ikke tilsigtes. 

22




3. Rekruttering af gruppemedlemmer (kontaktvej til deltagere) 

Da vi har et ønske om at dele af gruppen helst skal være personer uden større 

tilknytning til biblioteket, og måske endda nogle der ikke benytter biblioteket, vil det 

være hensigtsmæssigt at lave en tilfældig udvælgelse. Der er dog det problem at lige 

netop denne gruppe kan være svær at komme i kontakt med, og det kan derfor blive 

nødvendigt at bruge kendte brugeres netværk, til at komme i kontakt med disse 

personer. Derved er udvælgelsen ikke længere tilfældig. 

4. Hvor mange gruppedeltagere og hvor mange grupper? 

Der er mange overvejelser at gøre sig i forhold til gruppens størrelse, men da vi gerne 

vil have en mængde meningstilkendegivelser og inputs, og da indholdet eller emnet ikke 

er meget personligt eller konfliktfyldt, vil det ikke blive et problem med store grupper 

på 8 til 12 personer. Det største problem i den retning er, at det kan være svært at styre 

en så stor gruppe, og at det bliver hårdere for den enkelte at komme til orde. 

Umiddelbart vil én gruppe være rigeligt til at belyse området, men for at sikre at man får 

et datagrundlag der er tilstrækkeligt, kan det være tjenligt at lave 2 grupper. Dette sikre 

også at man har et datagrundlag, hvis der skulle vise sig at være problemer i den ene af 

grupperne. 

5. Hvor skal fokusgrupperne gennemføres? 

Da lokalet til læringsrummet er ledigt ville det være en fordel at afholde interviewet der. 

Lokalet er afskærmet men rummer stadig bibliotekets stemning og da biblioteket ligger 

meget centralt i Struer med gode parkeringsmuligheder, er dette klart at foretrække. 

Hvis lokalet ikke er møbleret er der mulighed for at benytte et mødelokale på 1. sal i 

biblioteket. 

6. Strukturering af samtalen / interviewet og Spørge-guidens udformning og 

anvendelse. 

Da interviewdeltagerne er udenforstående i forhold til projektets historie og 

udarbejdelse kan det være en fordel, at der er grundige forklaringer og beskrivelser fra 

intervieweren løbende i interviewet. Det er nogle meget brede spørgsmål vi stille 

23




personerne, og der er ikke en fast struktureret fremgangsmåde for, hvordan vi ønsker 

området udforsket, derfor vil det ikke være gavnligt med en stram styring fra 

interviewerens side. Det vil være godt at starte med de brede diskussioner og er alle de 

ønskede emner ikke berørt igennem disse, er der den mulighed, at de mere konkrete 

spørgsmål stilles til sidst. 

Altså skal spørge-guiden være udformet sådan, at intervieweren altid kan finde de 

relevante oplysninger til interviewpersonerne, og sådan at intervieweren, hvis samtalen 

går i stå, kan komme med supplerende informationer. Spørgeguiden skal ligge ud med 

de brede spørgsmål og ende ud med de mere konkrete spørgsmål. Hvert af de bredere 

spørgsmål må gerne være uddybet med underspørgsmål. 

7. Information til deltagerne. 

Man skal huske at informere interviewdeltagerne grundigt om formålet med interviewet 

og brugen af de data interviewet giver. De må ikke være i tvivl om hvad deres rolle er 

og vigtigheden af deres deltagelse. Dette kan gøres i et introduktionsbrev de helst skal 

modtage umiddelbart efter at de har udtrykt interesse for deltagelse på baggrund af en 

formentlig mundtlig præsentation at projektet. Samme introduktion skal gives ved 

starten af interviewet og her skal understreges anonymitet samt det, at der ikke er nogle 

rigtige eller forkerte svar. 

8. Interviewerens rolle. 

Det er vigtigt at personen der styrer interviewet er tilbageholdende og lytter mere end 

taler. Dette bedre muligheden for at observere udviklingen i gruppen. Intervieweren skal 

skabe tryghed og være venlig og i mødekommende, men ikke engagere sig for meget i 

den enkeltes indstilling til området. Det er bedst at få gruppens medlemmer til at 

henvende sig til hinanden i stedet for til intervieweren, der dog bør hjælpe de der ytrer 

mindst, til at få talerum. 

9. optagelse og registrering af interviewet. 

Det må meget stærkt anbefales at optage fokusgrupper på bånd eller video. Det giver 

udvalget muligheden for at undersøge ved tvivlsspøgrsmål i forhold til interviewers 

noter. I den forbindelse er det også en ide at have en udenforstående part (dvs. en af 

24




bibliotekets ansatte, som dog ikke har arbejdet indgående med projektet) til at tage 

referat og noter, så resultaterne ikke begrænses af interviewerens indgang til området. 

Et udkast til et interviewgrundlag til brug for Struer bibliotek i forbindelse med ”Projekt 

læringsrum” er at finde i bilag 5. 

Valg af emne for brugerundervisning 

Der er mange muligheder i et rum til kurser ved et bibliotek og der er mange spændende 

muligheder for temaer til undervisning. 

Som inspiration kan man vælge at se på de kurser der udbydes fra andre biblioteker og 

hvordan de har udvalgt disse emner. Udgangspunktet bør være de for hånden værende 

bibliotekariske kompetencer. De fleste bibliotekarer vil være rustet til at undervise i 

informationssøgning i forskellige emner og i basale IT færdigheder. 

Senere kan man eksperimentere med at udvide kursusmulighederne og tilpasse sine 

kurser efter enkelte borgergrupper. Det vil sige, at de første kurser man udbyder, skal 

tiltale et stort publikum og være på et niveau, hvor de ikke henvender sig til eksperter 

men begyndere inden for området. 

For at få et billede af et oplagt først kursus ved Struer bibliotek vil der nu blive set 

nærmere på Silkeborg biblioteks kursus udbud. 

Silkeborg bibliotek som inspiration 

Silkeborg bibliotek tilbyder mange kurser til deres borgere og disse fordeles efter 

indhold og intensitet. 

1-times introduktionskurser 

Rejs på nettet 

Biblioteket på nettet 

Handel på nettet 

Sundhed på nettet 

Borger på nettet 

Messenger på nettet 

Haven på nettet 

Motion og sport på nettet 

25




Intensive 3-timers specialkurser 

Tænd og sluk 1 

Tænd og sluk 2 

Internet for begyndere 

Avanceret søgning på nettet 

Mail – kom i gang 

(Silkeborg bibliotek, 2007) 

Denne mængde af variation vil det ikke være muligt at tilbyde i en opstartsfase, hvor det 

også drejer sig om at fange borgernes interesse og skabe et par succes-kurser. Men man 

kan da få nogle ideer til hvor behovet er størst og så starte der. 

Tænd og sluk kurser er der ofte et publikum til og det er et oplagt sted at starte, da man, 

hvis kursisterne får en god oplevelse på et kursus som dette, har muligheden, at de gerne 

vil bygge videre på deres nye viden og derfor melder sig til næste kursus, og i sidste 

ende til de specialiserede kurser. Som før beskrevet er begynderniveau et godt sted at 

begynde og her har de også internet for begyndere. 

Hovedbiblioteket i Hvidovre har også afholdt kurser i informationssøgning på 

internettet for begyndere og introduktionskurser i brug af E-mail. Generelt er det på 

disse områder bibliotekerne sætter ind med brugerundervisning. Det er dog de færreste 

der har en udførlig beskrivelse af deres kurser liggende tilgængelig og derfor ser vi 

nærmere på silkeborgs kurser for at få et billede af hvad tænd og sluk kurserne går ud 

på. 

Intensiv internet-undervisning 

Vil du blive bedre til at bruge din pc og nettet? Vi tilbyder igen 

undervisning på forskellige niveauer. På alle kurser veksler vi mellem 

orientering og øvelser. Der vil være to undervisere, dvs. reel mulighed for 

assistance. 

26




Tænd og sluk, 1 

Dette kursus henvender sig specielt til dig, der ikke har 

kendskab til en pc. Du lærer bl.a.: 

Hvad en pc består af, hvordan du bruger musen, hvordan du 

opretter et dokument og gemmer i mapper. 

Tænd og sluk, 2 

Dette kursus er en fortsættelse af Tænd og sluk, 1. Du lærer 

bl.a.: 

Hvordan du gør dine tekstdokumenter flottere med billeder, 

farver og skrifttyper, hvordan du går på nettet. 

Internet for begyndere 

(Silkeborg bibliotek, 2007) 

Du er fortrolig med at bruge din pc., du vil gerne blive bedre 

til at bruge nettet, du lærer at søge informationer, du lærer 

gode danske portaler og hjemmesider at kende. 

Hvis man ønsker at lave et tænd og sluk kursus som tilbud til Struer og omegns borgere 

er det vigtigt at have en meget struktureret plan for, hvordan man skrider frem og hvor 

dybt man vil gå i forklaringer og forskellige muligheder. Ved et sådant kursus vil det 

være vigtigt at målrette sit kursus efter en bestemt aldersgruppe og hvis dette ikke er 

muligt så vil det være uundværligt at have slagplaner for, hvordan eventuelle forskelle i 

indlæringshastighed og terminologisk problemstillinger afhjælpes. 

Det er ligeledes vigtigt at give kursisterne let overskuelige beskrivelser af det lærte, så 

de hjemme eller på bibliotekets andre computere kan øve de funktioner de har lært og så 

de har mulighed for at læse de beskrivelser underviseren giver ved tavlen og eventuelt 

kan de omdelte programmer suppleres af skærm billeder der viser, hvor i vinduet de 

finder funktioner osv. 

27




Hertil kommer spørgsmålet om brugerbetaling eller ej. Der er flere af de større 

biblioteker der har sat brugerbetaling på de udbudte kurser. Der er her kun tale om et 

beløb der dækker udgifterne til materialer og kaffe og kage til deltagerne. Der er dog 

også en del biblioteker så som Københavns biblioteker der udbyder disse kurser gratis. 

Det kan blive et enormt arbejde at udforme en kursusvejledning til et begynderkursus, 

da der er utroligt mange ting man skal tage højde for. Flere af landets større biblioteker 

har allerede brugt kræfter på at udforme disse kurser og det burde være en mulighed at 

låne deres materialer og på baggrund af disse danne sig et perfekt program for netop 

Struers brugere. Hvis dette viser sig ikke at være en mulighed er der flere guides og 

vejledninger tilgængelige på internettet der også ville kunne danne grundlag for et 

sådant kursus. Her i blandt kan nævnes ”senior pc centers” guides og de manualer der 

stilles til rådighed på IT-borger.dk. 

Som det mest overordnede er det vigtigt at starte helt basalt med menuen ”alle 

programmer” når computeren først er startet op. Det er her brugeren får adgang til en 

samlet oversigt over de programmer der er på computeren. Det bedste vil være, at sætte 

brugeren i gang med at finde simple programmer som lommeregneren, spil, og 

naturligvis tekstbehandling, højst sandsynligt i form af ”Word”. Dette kunne udformes 

som en leg eller en konkurrence alt efter holdets temperament. 

I bilag 6 ses Microsoft egen guide til ”Microsoft Word” og til senere kurser kan bilag 7 

og 8 være en inspiration, da disse er Microsofts egne guides til ”fil og mappe 

håndtering” og Excel. Hvis det er inspiration til helt basale tænd og sluk kurser der er 

tale om er det igen en mulighed at besøge Senior PC Centrets hjemmeside (Senior PC 

Center, 2007) eller IT-borger.dk (IT-borger, 2007) hvor der ligger korte overskuelige 

guides til rådighed. 

Det er vigtigt at sikre at den uerfarne bruger får et godt forhold til musen såvel som 

tastaturet og dette kan ske igennem leg med for eksempel nogle lette spil eller sjove lege 

med tekstbehandling. Det er meget nødvendigt at brugeren kommer til at føle sig tryk 

ved tastaturet og ikke er bange for at taste forkert. Senere er det så en mulighed at 

introducere brugeren for internettet, men dette bør ikke blandes sammen med den mest 

28




grundlæggende brug af EDB, men være et tilbud efter endt kursus i begynder EDB lige 

som man ser det på Silkeborg bibliotek. 

Eftersom Struer bibliotek forventer at lave bruger undersøgelser og evalueringer af de 

første kurser vil der under disse være mulighed for at spørge nærmere ind til, hvilke 

specifikke emner der kunne være behov for at udforme og afholde kurser i senere hen. 

Synliggørelse af tiltag, PR 

Der er en ufattelig bred vifte af pr-muligheder i lokal samfundet. Mange af 

mulighederne kan være meget omkostningsfulde enten i mandetimer eller i medie. For 

et projekt af denne størrelse er det ikke en mulighed at lave reklame på tv. Ej heller er 

det muligt at lave større happenings i byen. 

Som det første tiltag ville en artikel i den lokale avis være et godt sted at starte. Det er 

altid vigtigt at diskutere med den pågældende journalist, hvordan overskriften skal lyde, 

da den er meget vigtig for at fange læserens opmærksomhed. Det er også meget vigtigt 

at sikre sig, at artiklen ikke kun bliver informativ, men at den også har et personligt 

islæt, hvilket skulle bevirke at den enkelte bedre kan sætte tilbudet op mod sin egen 

virkelighed. 

Det er altid en god ide at lave en opfølgende artikel enten lige inden afholdelse af kurset 

eller umiddelbart efter første afholdte kursus, hvor det vil være en fordel at få en af 

kursisterne til at udtale sig om kurset. 

Sideløbende med interviewet til avisen vil det være smart at kontakte den/de lokale 

radiostation/er og præsentere den/dem for tilbudet. Et tilbud der udelukkende er lavet 

for borgernes vinding og uden de store omkostninger for den enkelte er ofte lettere at 

skaffe omtale end profit-orienterede tilbud. Der er en god mulighed for, at stationen vil 

reklamere for tilbudene eller måske endda vil lade en af projektets tilknyttede 

medarbejdere interviewe om emnet. 

Ydermere er det en mulighed at lave en lille plakat til at hænge op i de lokale 

supermarkeder, offentlige opslagstavler, i foreningslokaler, på skoler og hvor det nu 

ellers er tilladt. 

Som det mest oplagte skal der informeres om tilbudet i det fysiske bibliotek. Det er også 

ønskeligt at reklamere på bibliotekets hjemmeside selvom de første kurser hendvender 

29




sig til personer der ikke har kendskab til EDB. Der er mulighed for, at personer i 

tilknytning til en mulig kursist, ser tilbudet her og giver informationen videre. 

Evaluering 

Læringsrummet i Struer er et permanent tilbud til borgerne i Struer og derfor er det 

meget vigtigt, at lave en evaluering efter de første mange kurser. Det optimale er, at 

kurset kan evalueres af såvel kursisterne som af medarbejderne, eller bare en person fra 

biblioteket som er inde i kursets opbygning. 

Det vil være en mulighed, at de sidste minutter af kurset bruges til at uddele et 

spørgeskema til kursisterne, så de kan give deres syn på kurset. Det kan dog være 

hensigtsmæssigt også at tage en kort diskussion med kursisterne efter at de har udfyldt 

spørgeskemaerne. En sådan diskussion vil forhåbentligt kunne føre til løsningsmodeller 

på eventuelle problemer. 

Ydermere vil det være ønskeligt, at en fra personalet kan sidde med under de første 

kurser. Det behøver ikke at være den samme person hver gang, men det skal være en der 

selv har prøvet at undervise på et tidspunkt. Denne person skal fungerer som observatør 

og notere kursisternes reaktioner samt selve undervisningen. I den forbindelse er det 

værd at nævne at observatøren ikke er tilstede for at bedømme underviseren eller for at 

kunne kritisere undervisningen. For det første har denne model den fordel at man på 

trods af, at underviseren ikke selv kan have overskud til at bemærke den enkelte kursists 

reaktioner, får disse reaktioner noteret alligevel. For det andet er det en fordel, at have 

en at dele oplevelsen med, efter endt kursus. For det tredje er der også mulighed for at 

denne person kan hjælp de af kursisterne der har svært ved at følge med under kurset. 

I forbindelse med udformningen af et spørgeskema til kursisterne er det vigtigt at være 

opmærksom på,ikke at spørge for personligt. På et hold af kursister vil der altid være 

nogen der lærer hurtigere end andre og nogle vil finde stoffet meget svært. En mulighed 

er at kursisterne får lov at være anonyme i besvarelsen. Det er stadig vigtigt ikke at 

spørge direkte til, hvor gode de er blevet til at mestre det givne område, men i stedet 

spørge til udbyttet og ikke niveauet. 

30




”Projekt Læringsrum” opsummeret 

Siden dette projekt blev slået op, som et projekt for 7. semester På Danmarks 

biblioteksskole, er selve projektets karakter blevet ændret flere gange. Som det tydeligt 

fremgår, er formålet og beskrivelsen af projektet fra foråret, ikke kernen i projektet 

endelige form. I stedet er brugerundervisning blevet hovedemnet. Rapporten er holdt på 

et meget teoretisk plan, for at give Struer bibliotek mulighed for at komme hurtigt i 

gang med projektet i foråret 2008. Projektet har i dets endelige fremtoning form som en 

guide, til et bestemt formål med læringsrummet: Brugerundervisning i basale it- 

færdigheder og guide i valg af forskningsmetode under tilrettelægningsfasen ved Struer 

bibliotek. 

Brugerundervisning i it er et tiltag der i forvejen har fået godt fodfæste ved flere af 

landets biblioteker. Et fysisk læringsrum ved Struer bibliotek er et stort skridt på vejen 

til, at sikre grundlaget for livslang læring for lokalbefolkningen. 

Informationskompetence er grundlaget for at kunne lære i informationssamfundet, og 

derfor er biblioteket det oplagte sted at udvikle sine kompetencer i at søge, kritisk 

vurdere og lagre ny viden. Læring er et begreb der fylder meget i de fleste 

organisationer og bibliotekerne arbejder alle med dette begreb, men at definere dette 

begreb er ikke så lige til, da begrebet i sig selv er meget bredt. 

Der er flere måder hvorpå bibliotekerne kan fungere i en læreproces og læringsrummet 

er en struktureret tilgang til læring, samtidig med at rummet kan fungere som studierum 

for brugerne i de tidsrum, hvor der ikke er planlagt kurser eller møder i lokalet. 

Det er vigtigt at det læringstilbud man giver er struktureret sådan, at det fremmer læring 

mest muligt. Derfor er det gavnligt at have overblik over de forskellige faktorer der 

påvirker undervisningen. Før man begynder at tilrettelægge selve undervisningen skal 

biblioteket have gjort sig klart hvad det endelige mål med kurset er og hvem der skal 

modtage undervisningen. Derefter er det så tid til at se på de muligheder man har i 

forbindelse med det miljø, hvor i undervisningen skal afholdes, samt hvilke medier man 

som afsender anvender. På baggrund af disse overvejelser kan man så begynde at 

udforme kursets eksakte indhold og fremgangsmåde. 

31




Der er dog en faktor der ikke er så åbenlys for underviseren, nemlig 

undervisningskompetencen. For at sikre det størst mulige udbytte af undervisningen for 

kursisten, er det vigtigt at have et kendskab til, hvordan mennesket lærer, og hvordan 

man selv, som underviser, lærer. Man har en tendens til at undervise inden for de 

ramme, hvorigennem man selv lærer bedst, men da det er forskelligt hvordan man bedst 

tager viden til sig, kan det være gavnligt at undersøge læringsprocesser helt generelt. En 

mulighed er at se på læringsstile f.eks. som Anne Malberg der tager udgangspunkt i fire 

måder at lære på (Malberg, 2003). 

Der er dog flere aspekter ved et projekt af denne karakter, der ikke kan besvares 

udelukkende på baggrund af litteratur og andres erfaringer. Derfor er det vigtigt allerede 

når man gør sig målet med projektet klart, at overveje, hvilke informationer man har 

brug for, for at kunne gøre projektet så vellykket som muligt. Dette indebærer også at 

overveje, hvilke metoder det vil være hensigtsmæssigt at bruge til indsamling af 

informationerne. 

Hvis man vil sikre et bredt læringstilbud ved Struer bibliotek og ydermere være sikre 

på, at der er interesse for pågældende tilbud bliver biblioteket nød til, at komme i 

kontakt med borgerne. Der er flere måder at gøre dette på. Hvis de informationer man 

søger, skal kunne måles og vejes og er meget strukturerede, er et spørgeskema vejen 

frem. Der er dog nogle potentielle problemer forbundet med denne metode, da man for 

at sikre en tilstrækkelig svarprocent skal have mange besvarelser og da Struer bibliotek 

ønsker at få kontakt til de borgere, der ikke allerede benytter biblioteket i høj grad, er 

det ikke nok at spørgeskemaet uddeles på biblioteket. Emner som læring og interesser 

og subjektive holdninger er svære at måle og veje, så i dette tilfælde er et spørgeskema 

ikke den bedste løsning. I stedet er interviewet at foretrække, da det giver mulighed for 

at få uddybende forklaringer, og da den adspurgte kan spørge ind til formål og baggrund 

for spørgsmålene. Metoden har dog den ulempe, at det er meget tidskrævende at udfører 

interviewene og bearbejdelsen af svarene er næsten lige så omfattende. 

Derfor er et fokusgruppeinterview at foretrække, da man har mulighed for at udvælge 

deltagere der passer til målgruppen. Omkostningerne ved denne metode er ikke så 

omfattende hverken i tid eller bearbejdelse som ved ordinære interviews. 

32




Lokalet er i sin indretning er et computerrum, hvilket forudsætter at læringen foregår 

via computeren. Dette forudsætte ydermere at den lærende kan betjene dette værktøj. 

Derfor er grundlæggende kurser i brug af it et godt sted at starte, da det vil give flere 

borgere mulighed for at deltage i senere tilbud fra læringsrummet. Samtidig er et kursus 

der omhandler den mest basale brug af en computer rimeligt let at gå til, da alle ansatte 

ved biblioteket selv besidder disse kompetencer, samt den faktor, at det er let at skaffe 

materiale til inspiration ved udformningen af kurset. 

For at projektet skal få succes er det vigtigt, at målgruppen er klar over at tilbudet er der 

og derfor er det allerede tidligt i processen vigtigt at overveje, hvordan man vil lave PR 

for projektet. I et samfund af Struers størrelse behøver det ikke at blive dyrt at reklamere 

for et tiltag som dette, da det skulle være muligt at lave indslag til den lokale 

radiostation og til den lokale avis. Ydermere vil det være en god ide at lave plakater til 

brug omkring i byen. 

Det er vigtigt at man har overvejet, hvordan man kan evaluere på et projekt som dette, 

der gerne skulle udvikle sig og være et forsat tilbud til borgerne. Der er altid ting der 

kan gøres bedre eller nye metoder der kan afprøves, og for at sikre at undervisningen 

forbliver tidssvarende, er det vigtigt at søge feedback fra kolleger og fra kursister, såvel 

efter det første kursus som efter en mængde kurser. 

33




Litteraturliste: 

Bjerg, Claus, 2001. ”Informationssøgning og læring – med fokus på 

uddannelsesbibliotekarens rolle og på samarbejdet mellem uddannelsesbibliotekarer og 

lærere.” Speciale ved Danmarks Biblioteksskole 2001, vejleder Mona Madsen, 85 sider. 

Bruce, Christine Susan, (1997). “Seven Faces of Information Literacy in Higher 

Education”, Queensland University of Technology 

Danmarks bibliotekskole, 2007. ”Projektdatabase” lokaliseret d. 26.11.2007. 

http://studienet.db.dk/public/7sem/ 

Frøyen, Walter, 2000. ”Ansvar for andres læring” ; dansk forord ved Hans Jørgen 

Kristensen ; oversat af Mikal Arboe. - 1. udgave. - [Kbh.] : Gyldendal Uddannelse, 

2000. - 148 sider : ill.. - (Carpe) 

Halkier, Bente, 2002. ”Fokusgrupper”. Forlaget Samfundslitteratur & Roskilde 

Universitetsforlag (ISBN 87-593-0912-1). 

Illeris, Knud, 2007. ”Læringsteorier – 6 aktuelle forståelser”. Roskilde 

Universitetsforlag. 

(ISBN: 978-87-7867-352-7) 

Informationsordbogen, Lokaliseret d. 26.11.2007 

http://www.informationsordbogen.dk/search.php?text=informationskompetence&t 

ype=all 

Ingemann, Bruno, 2002, ”Den nye bollemodel”. Lokaliseret d. 26.11.2007. 

http://akira.ruc.dk/~bruno/IngemannKOMM/2002_NyeBollemodel.pdf 

Jørgensen, Peter Wright, Januar 2004. ”Hvad er et fokusgruppeinterview”. 

www.pwright.dk 

Kruuse, Emil, 2001. ”Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag”. 

4. udgave, 1 oplag. Dansk psykologisk Forlag, 2001. Kapitel 1-4, 46 sider. 

Kvale, Steinar 1997. ”Interview : en introduktion til det kvalitative 

forskningsinterview”. 

1 Udgave, 2. oplag. Hans Reitzels forlag 1997. Kapitel 1-4, 85 sider 

Københavns amt, 2007. ”Københavns amts metode guide”. Lokaliseret d. 4.10.2007. 

http://www.kbhamt.dk/APV/default.asp?id=34 

Malberg, Anne, 2003, ”E-læring og læringsstile : teori og praksis” 1. udgave. 199 sider, 

illustreret. Forlag: Dafolo ISBN: 87-7281-130-7 

Silkeborg bibliotek, 2007. ”Kurser på biblioteket”. Lokaliseret d. 26.11.2007. 

34




http://www.silkeborg-bibliotek.dk/hovedmenu/kurser.asp 

Århus kommunes biblioteker, 2006, ”Hybride læringsmiljøer”. Lokaliseret d. 

27.09.2007 

http://www.aakb.dk/sw26127.asp 

Eksempler: 

Senior PC Center, 2007. ”IT vejledninger”. Lokaliseret d. 30/10-2007 

http://www.spcc.dk/materiale.htm 

IT-borger, 2007. ”din pc – gratis it-vejledning” lokaliseret d. 30/10-2007 

http://www.it-borger.dk/laer-om-it/din-pc 

35




Bilagsoversigt 

Bilag 1. Projektbeskrivelse 

Bilag 2. Endeligt udkast til medarbejderundersøgelse 

Bilag 3. Første udkast til medarbejderundersøgelse 

Bilag 4. Guide til fokusgruppeinterviews 

Bilag 5. Udkast til fokusgruppeinterviewet 

Bilag 6. Habil til Word, et eksempel 

Bilag 7. Fil og mappe håndtering, et eksempel 

Bilag 8. I gang med Excel, et eksempel 

36




Projekt Læringsrum 

Tilbage til oversigten 

Status Ingen aftale indgået 

Projektperiode 2007 

Kontaktinformation 

Struer Bibliotek 

Smedegade 1 

7600 Struer 

Kontaktperson Bent Birk Kristensen 

Telefon 96848500 

E-mail bbk@struer.dk 

Bilag 1. 

Projektinformation 

Formål 

Formålet med projektet er en indholdsbestemmelse af begrebet læringsrum med henblik 

på etablering af et bredt læringstilbud til kommunens borgere i bred forstand. 

Beskrivelse 

Undersøgelse af behov, indhold, personalekompetencer m.v. i forbindelse med 

etablering af læringsrum i tilknytning til biblioteket 

Slutprodukt 

Biblioteket forventer i form af en rapport eller lignende at blive præsenteret for hvad et 

læringsrum kunne indeholde af forskellige tilbud til kommunens borgere. 

Forventet effekt 

Biblioteket forventer af projektet bidrager til i første omgang at give bibliotekets 

personale et større indblik i læringsrummets muligheder og dermed skabe muligheder 

for at give et bedre tilbud 

Krav om den studerendes tilstedeværelse 

Nej 

37




Bilag 2. 

Projekt Læringsrum ved Struer bibliotek. 

Hvad er din Arbejdsfunktion eller profession? 

____________________________________________________________ 

____________________________________________________________ 

________________ 

Køn: Kvinde_____ Mand_____ 

Hvor mener du at læring finder sted? 

_____i undervisningssituationer 

_____i fritiden 

_____på biblioteket 

_____på arbejde 

_____igennem underholdning 

_____når du handler 

_____alene 

_____i selskab med andre 

_____andet 

Begrund din besvarelse: 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________ 

Hvornår oplever du selv læring? 







_____alene 


_____andet 


______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________ 

38




Hvilke associationer får du til begrebet læring? 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________ 

Hvordan lever ”Projekt Læringsrum” op til dine associationer i 

forhold til læring? 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________ 

Hvilke muligheder ser du i brugen af læringsrummet? 

_____undervisningslokale 

_____mødelokale 

_____åbent EDB-rum 

_____kursuslokale 

_____lektiecafé 

_____møderum for foreningslivet 

_____inspirations rum 

Andet:________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________ 

Hvilke af nedenstående emner ville du se formålet i at afholde kurser 

i? 

_____Computer for begyndere, tænd sluk kursus. 

_____Internettet for begyndere (muligheder på internettet, ansvarlighed og 

sikkerhed) 

_____Kursus i brug af E-mail (opret en email, send og modtag, vedhæft fil osv.) 

_____Informationssøgning på internettet (vurdering af kilder og gode steder at 

kikke) 

_____At lave sin egen hjemmeside (evt microsoft eller andre udbydere af 

domæner) 

_____Undervisning i tekstbehandling (word, power point osv.) 

_____At oprette en webblog. 

_____Brug af mødesteder og Chat-rum 

Eventuelt:_____________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

____________________ 

39




Bilag 3. 



______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 









_____alene 


_____andet 


______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 








_____alene 


_____andet 


______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 


______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

40






______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 









Andet:________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 


i? 



sikkerhed) 



kikke) 


domæner) 




Eventuelt:_____________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

Hvordan føler du dig klædt på til at undervise? 

_____Jeg har undervisningserfaring og føler mig parat til at undervise. 

_____Jeg har ingen undervisningserfaring, men føler mig alligevel parat til at 

undervise. 

_____Jeg føler mig parat, men føler ikke jeg har de faglige forudsætninger. 

_____Jeg føler mig parat, men føler ikke jeg har de pædagogiske forudsætninger. 

_____Jeg føler ikke, at jeg er parat til at undervise, men vil gerne erhverve mig 

undervisningskompetencer. 

_____Jeg føler ikke, at jeg er parat til at undervise og ønsker ikke at komme til 

det. 

41




Begrund din besvarelse (hvorfor og eventuelt, hvad du føler du mangler): 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

Føler du dig rustet til at undervise i IT relaterede emner? 

_____meget_____nogenlunde_____hverken eller_____lidt_____slet ikke 


______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

Hvilke af nedenstående emner ville du føle dig parat til at undervise i? 



sikkerhed) 



kigge) 

_____At lave sin egen hjemmeside (evt microsorft eller andre udbydere af 

domæner) 


_____At oprette en webblog 


Eventuelt:_____________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

Har du bestemte områder inden for dine interesser du ville kunne 

undervise i? 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

42




Bilag 4. 

Peter Wright Jørgensen 

Ledelses- og udviklingskonsulent, MPM, Januar 2004 

Tlf. 66 14 34 85 Internet: www.pwright.dk 

Fokusgruppeinterviews 

Dette materiale er mine personlige noter og et udtryk for mine fortolkninger efter 

gennemlæsning af 

en meget god bog om fokusgrupper. Der er skrevet af Bente Halkier, hedder 

”Fokusgrupper” og er 

udkommet på forlaget Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag 2002 (ISBN 

87-593-0912- 

1). Materialet er tænkt som umiddelbart inspirationsmateriale til nybegyndere i 

forbindelse med 

overvejelse af fokusgruppeinterview som dataindsamlingsmetode i 

projektsammenhæng. Der 

anvendes i dette skrift forkortelsen FG for Fokusgruppe. Anvendelse af denne metode i 

forskningsmæssige sammenhænge vil kræve yderligere studier af litteraturen på 

området (se bl.a. litteraturlisten bagest i materialet). 

Hvad er en fokusgruppe? 

Den metodiske udvikling af fokusgruppe-konceptet tog sit udgangspunkt indenfor 

primært 

marketing og reklameverdenen, hvor fokus var forskellige forbrugergruppers opfattelse 

og reaktion på forskellige forbrugsgoder m.v. 

Senere blev metoden også meget anvendt indenfor non-profit marketing (f.eks. til 

evaluering 

af det offentliges forskellige typer af kampagner, i forhold til frivillige organisationer 

eller i forbindelse med andre der skulle ud med et ”non-profit”-budskab). Metoden 

anvendes også nu udbredt indenfor sociologien og indenfor kommunikations og 

medieforskningen. 

Hovedvægten i et fokusgruppe-interview er på interaktion/dialog mellem deltagerne. 

Dette skal ses til forskel fra det individuelle eller gruppe interviewet, hvor intervieweren 

er temmelig aktiv. Fokus (emnet) bestemmes af intervieweren (moderatoren). 

Fokusgrupper kan således forstås som en dataindsamlingsmetode (forskningsmetode), 

hvor data produceres via gruppeinteraktion omkring et emne, som forskeren har 

bestemt. 

Det er altså kombinationen af gruppeinteraktion og et forskerbestemt emnefokus, som 

er 

fokusgruppers kendetegn. 

Fokusgruppeinterviewets særlige anvendelsesområde. 

En væsentlig kvalitet ved fokusgruppe-interviewet er evnen til at belyse 

betydningsdannelse 

og refleksion i en gruppe. Der argumenteres og skabes fortolkninger som udspringer 

direkte af handlinger og adfærd, eller som kan være retningsgivende/motiverende for 

43




II. ”Tilfældig” - og uselekteret. 

III. Via personligt netværk - eller andres netværk (f.eks. i egen 

organisation, i familien, i sin klasse, via andre forskere etc.). Udvælgelsen 

kan være ”selekteret” eller 

”uselekteret” efter behov. 

5. Hvor mange gruppedeltagere? 

Her er flere overvejelser at gøre, men dette kan være en grov rettesnor i forhold til en 

mindre eller større gruppe. 

-Meget personligt indhold/tema 

-Upersonligt indhold/tema 

-Konfliktfyldt/politisk tema 

-Forskelligheder er interessante 

-Ønske om dybdegående analyse 

-Skabe overblik og primært give af data m.h.p. - indhold 

indholdsinformation 

- interaktion 

- følelser 

6. Hvor mange fokusgrupper? 

- afhænger af fokusgruppens betydning (data) for det samlede projekt 

(ressourceafvejning). 

- der skal skaffes ”nok” data, d.v.s. 

- indtil der ikke kommer mere vigtig ny information frem. 

- ikke flere end at datamængden kan analyseres og anvendes bedst muligt 

(pas på 

risikoen for at indsamle for mange data). 

! Ved større forskningsprojekter (flere år) hvor fokusgrupperne er den primære 

(vigtigste) 

datakilde, anbefales et minimum på 6 fokusgrupper. 

7. Hvor skal fokusgrupperne gennemføres? 

- man ønsker at sikre: - sikkert fremmøde 

- god deltagerinteraktion 

- få eller ingen forstyrrelser 

- helst så tæt på deltagerne som muligt. 

- emnet for diskussion bør vær styrende for lokalisering! 

- hos deltagerne (alle/enkelte)? 

- hos deltagerne - men i et neutralt lokale (ex. mødelokale). 

- hos moderater, privat eller på arbejdspladsen 

- på et, for alle parter, neutralt sted. 

8. Strukturering af samtalen / interviewet. 

- overveje om der skal være meget moderator-aktivitet eller lidt! 

- mere struktur kræver mere moderater aktiviteter. 

- fokus på eksploration af feltet (nyt), forstudier, eller analyse af 

interaktioner 

og værdier/normer, vil tilsige lavere struktureringsgrad. 

45




(4) 6 deltagere (10) 12 deltagere 

- fokus på diskussions indhold (data om emnet), eller vedrørende et emne 

som 

moderator (undersøgeren) allerede ved meget om, vil tilsige højere grad af 

struktur. 

(fordi vedkommende kan stille mere præcise og relevante spørgsmål). 

Der findes 3 ”klassiske” modeller for strukturering: 

A. ”Løs model” (lavt struktureret): 

Der gives 1-3 overordnede åbningsspørgsmål, som deltagerne diskuterer ud fra! 

(minimal indblanding fra moderator) 

B. ”Stram model” (relativt struktureret): 

Der er udarbejdet en samtaleguide, som indeholder en række væsentlige delemner, 

eller spørgsmål, som deltagerne skal forholde sig til. 

OBS! Der må dog ikke være så mange spørgsmål, at det nærmer sig et semistruktureret 

gruppeinterview. 

Der kan indgå forskellige input (udsagn/citater, billede/film eller andet), som 

moderator anvender på givne tidspunkter for at aftvinge deltagerne en stillingtagen. 

Metoden er også mest velegnet til større grupper, som typisk kræver en hel del 

styring fra moderators side. 

C. ”Tragten” (kombinationsmodel, som nok er den hyppigst anvendte): 

Dette er en kombination, hvor man starter med en bred og ret åben diskussion 

(samtale), som så afsluttes med nogle konkrete spørgsmål, der skal behandles - 

hvis den åbne del ikke har besvaret disse allerede. 

F.eks.: 1 time efter model A. og 2 time efter model B. 

9. Spørge-guidens udformning og anvendelse. 

- opbygges ud fra FK’s formål (hvad er erkendelsesinteressen?) og struktureringsbehov. 

Løs model: - Kun få, og meget åbne spørgsmål. 

Stram model: - En række spørgsmål og evt. delspørgsmål, som skal sikre en delvis 

forudbestemt 

dataindsamling på flere områder. 

Tragten: - En kombination af ovenstående. 

Ved de brede spørgsmål, kan det være en fordel, at styrke diskussionen 

og interaktionen ved at bede deltagerne diskutere sig frem til et givet 

”resultat”. Dette ”resultat” kan introduceres ved hjælp af forskellige 

spørgsmål, som f. eks……. 

Strukturelle spørgsmål, der fokuserer på typer og tilhørsforhold til typer. 

”I virker enige om at x + y handlinger er nogle gode måder at omsætte værdi Q 

på i hverdagen…… - hvilke andre typer af handlinger opfatter I på samme måde 

(konkret)?” 

Kontrast-spørgsmål, som fokusere på forskelle og modsætninger. 

”I den konkrete situation synes I (eller nogle af jer) at x handling var en fin måde 

at håndtere sagen på, men…. - hvornår ville x ikke være OK? - eller hvad ville 

være en dårlig reaktion i den konkrete situation?” 

Som supplement til den anvendte spørgeguide, kan der anvendes forskellige indslag /- 

øvelser m.v. undervejs i FG, hvis dette er relevant for emnet og vil fremme/forstærke 

muligheden for dataindsamling/interaktion. 

F. eks. - fremlæggelse af fysiske produkter 

46




- fremlæggelse af fysiske billeder, videosekvenser m.v. 

- bede deltagerne rangordne eller systematiserer en række ord, eller 

udsagn i relation 

til emnet. 

- lade deltagerne producere ”slogans” eller lign. 

- o.s.v (mange eksempler i litteraturen). 

10. Information til deltagerne. 

Allerede ved rekrutteringen af deltagere er det vigtigt at sikre sig god 

informationsformidling 

vedr. : 

- hvad skal FG-data bruges til? 

- hvad er den enkelte deltagers rolle (herunder evt. krav til forberedelse) 

- tid, sted, varighed og vigtigheden af rettidigt fremmøde. 

Strukturelle forhold: 

- evt. inklusions- eller exklusionskriterier 

- evt. segmentering i grupperne 

- undersøgerens baggrund, og rolle (som oftest samtidig er moderator). 

Hvis der ikke er sammenfald, så redegøres for begge personer. 

Ovenstående informationer bør gengives kort i et introduktionsbrev, som tilsendes alle 

deltagere 

i god tid før fokusgruppen samlæes. Der skal også være mulighed for at kontakte 

moderator på forhånd. 

11. Moderator-rollen. 

Den”tilbageholdende” styring skal være idealet. 

Moderator skal: 

- skabe tryghed og et ”dialogisk rum”. 

- lytte meget mere end tale 

- observere hvad der sker 

- være venlig og imødekommende, men holde distancen. 

- ikke begrænse deltagernes mulighed for at udvikle og formidle deres 

opfattelser. 

- ikke forstå for meget (”det kender jeg godt-syndrom”), idet dette 

nedsætter 

evnen til at stille uddybende spørgsmål og til at undre sig. 

En fokusgruppe lykkes når: 

- deltagerne henvender sig til hinanden. 

- kommentere hinandens udtalelser 

- spørger ind til hinandens erfaringer og holdninger 

- koncentrerer sig om emnet/temaet - og forholder sig til det 

- medfører en åben ærlig og engageret samtale 

Det er moderators opgave ved sin personlige adfærd og ved den ”tilbageholdende” 

47




styring, at sikre denne proces. 

Ved anvendelse af en styrende/motiverende pædagogisk indsats handler det ofte om: 

- at få afdæmpet den/de meget snakkende lidt ned. 

- at få hjulpet den/de lidt snakkende frem med sine synspunkter. 

En god introduktion + opstart skaber den bedste basis for moderaters arbejdsvilkår og 

muligheder - og for et vellykket fokusgruppe-interview. 

12. Introduktion. 

Det er i denne fase moderator skal skabe en passende mængde af tryghed i gruppen, og 

ved at klarlægge ”spillereglerne” og egen rolle medvirke til at skabe det ”dialogiske 

rum” 

for samtalen. Det er vigtigt, at der allerede fra 1. deltagersamtale skabes en venlig og 

god 

atmosfære - så vær velforberedt og ”tilstede” på alle måder! (Se evt. eksempel på 

introduktion på 

side 59 i Halkiers bog) 

Væsentlige punkter i Introduktionen: 

- fortælle kort om projektet. 

+ dataindsamlingsmetode og -behandling 

+ fortrolighed/anonymitet 

- fortælle kort om fokusgruppeformen - til forskel fra ”alm. interview”. 

- offentliggør rammer og struktur (indhold)! 

- evt. give lidt input om gruppedynamik og selvforvaltning, idet dette vil 

hjælpe 

gruppen til selv at administrere sin dialog - og mindske behovet for 

indblanding 

fra moderator. 

- fortælle at det mest interessante for undersøgelsen er…. 

- det I konkret gør i praksis. 

- jeres erfaringer og ikke kun jeres viden eller holdning til sagen. 

- at alle erfaringer (gode og dårlige) er lige vigtige. 

- at der ikke er nogen ”rigtige og forkerte” svar. 

13. Optagelse af FG-samtalen. 

Det må meget stærkt anbefales at optage fokusgrupper på bånd eller video. 

Se evt. Halkiers bog side 60-62 vedr. evt. tekniske problemer og info til deltagere. 

14. Etik. 

Der er 4 hovedelementer i forhold til de etiske aspekter ved anvendelse af FG. 

1. Anonymitet for den enkelte deltager når resultater præsenteres! 

- samt at kun undersøgeren ser/hører de oprindelige optagelser af 

samtalen. 

2. Hvad handler projektet om - og hvad skal FG (alle typer af data herfra) 

bruges til? 

3. Man skal holde hvad man lover! 

- og derfor ikke love mere, end man kan holde. 

4. Man skal opføre sig ordentlig menneskeligt set. 

- ikke nedgøre folk eller latterliggøre dem. 

- respektere deres synspunkter og valg. o.s.v. 

48




Litteratur om fokusgrupper og kvalitative metoder 

Sundhedsrelateret litteratur 

Bojlén, Nina Sybille & Inga Marie Lunde: Fokusgruppeinterview som kvalitativ 

forskningsmetode. I: Ugeskrift for Læger, 157. årgang, nr. 23. 1995. Journal (1999): 

Håndslag på kvaliteten, nr. 2. 

Kitzinger, Jenny: The methodology of Focus Groups: The importance of interaction 

between research participants. I: Sociology of Health & Illness, Vol. 16, No. 1. 1994 

Kjølstad, Sverre & Torgeir Høverstad: Fokusgrupper - presentasjon av en kvalitativ 

forskningsmetode. I: Tidsskrift for den Norske Lægeforening, nr. 26., 1991. 

Schjødt, Inge & Birgitte Egholm Jacobsen: Patienterne udpegede problemerne. I: 

Sygeplejersken, nr. 45 - 1998. 

Generel litteratur 

Halkier, Bente: Fokusgrupper, Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag, 

Frederiksberg 2002. 

Dahler-Larsen, Peter (1996): Kvalitative evaluerings-metoder i brugerundersøgelser: 

Hvad kan offentlige organisationer lære? I: Nordisk Administrativt Tidsskrift, årgang 

77, nr. 2. 

Dahler-Larsen, Anne Marie & Peter Dahler-Larsen: Fokusgrupper i teori og praksis. I 

Erik Maaløe (red.) : Internt undervisningsmateriale i kvalitativ metode. 

Handelshøjskolen i Aarhus 1995. 

Denzin, Norman K. & Yvonna S, Lincoln: Handbook of Qualitative Methods. Sage, 

London 1994. 

Flick, Uwe: An Introduction to Qualitative Research. Sage, London 1998. 

Krogstrup, Hanne Katrine: User Participation in Quality Assesment. A Dialogue and 

Learning Oriented Evaluation Method. I: Evaluation, vol. 3, no. 2. 1997. 

Kvale, Steinar: Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. Hans 

Reitzels Forlag, 1997. 

Morgan, David: Focus Groups as Qualitative Research, Sage, London 1997. 

49




Bilag 5. 

Læringsrum på Struer bibliotek. Et fokusgruppeinterview. 

Læringsrummet på Struer bibliotek er et computerrum blandt andet med det 

formål at tilbyde Struer kommunes borgere undervisning i IT, 

informationssøgning og meget andet. For at kunne optimere undervisningen er vi 

interesserede i at vide hvilke områder i som borgerne i Struer kommune finder 

interessante, på hvilket niveau der skal undervises osv. 

1. Bruger I Computer og internet i jeres hverdag? Hvor meget, hvordan og til 

hvad? 

2. Ville I umiddelbart fatte interesse for at deltage i kurser i brug af EDB og 

internettet udbudt og afholdt af biblioteket? 

3. Hvilke emner ville der for jer at se, være formål med at oprette? 

_____ Computer for begyndere 

_____ Internet for begyndere 

_____ Litteratursøgning på internettet 

_____ Relevansvurdering af kilder på internettet 

_____ Håndarbejde på internettet. 

_____ Opbygning af hjemmesider 

_____ Sundhed på internettet 

_____ Unge på internettet 

_____ Ældre på internettet 

_____ Borgerinformation på internettet 

4. Andre forslag til undervisnings emner der kunne være interessante? 

5. Hvilke af de emner der har været på tale ville i selv være interesserede i at 

deltage i? 

6. Vi forestiller os at kurserne vil skulle afholdes fra kl. 18.30 til 19.30 på en 

hverdags aften. Ville det forhindre jer i at deltage og hvilke forestillinger 

har i om tidspunkter for kurserne? 

7. Mener i at der er grundlag for at afholde kurser i omtalte emner i det 

heletaget? 

8. ser i andre muligheder i brugen af Læringsrummet? 

9. mener i at læringsrummet er en gevinst for Struers borgere? 

50




Bilag 6 

Habil til Word 

En guide til begyndere i tekstbehandling i Microsoft 

Word 

Habil til Word 

Word kan rigtig, rigtig mange ting – men det er langt fra dem alle, man har brug for. På 

de følgende sider præsenterer jeg de kommandoer, som er helt nødvendige, gode at 

kende eller sjove at kunne. 

Først kommer en lille præsentation af tastaturet og musen. 

Efterfølgende går jeg frem efter menulinjen for oven, den der starter med ”Filer”, 

fortsætter med ”Rediger”, ”Vis”, ”Indsæt”, ”Formater” og ”Funktioner”. Længere 

kommer jeg ikke her – og jeg gennemgår langtfra alt. Undervejs henviser jeg til 

eventuelle genvejsknapper i ikonlinjen. Den med de små billeder. 

En lille ting, som kan være meget vigtig: Når man vælger en af menuerne foroven, skal 

man i reglen stille sig oven på den dobbelte nedadpegende pil forneden i menuen for at 

få alle muligheder præsenteret. 

Tallene gennem vejledning er af hensyn til et register i slutningen af vejledningen. 

0.0 · Tastaturet og musen 

0.1 · At skrive tal og bogstaver 

Hvordan man skriver tal og bogstaver og laver mellemrum ved de fleste. Bemærk dog 

cursoren – den lille blinkende bjælke, som viser, hvor man skriver. Den er vigtig. 

0.2 · Store og små bogstaver 

At man laver store bogstaver ved at holde ”Shift” (den med den store opadgående pil – 

som findes både til venstre og til højre), ved de fleste også. Hvis man udelukkende vil 

skrive store bogstaver, kan man trykke på ”Caps Lock”, som sidder til venstre. Når man 

ikke længere udelukkende vil skrive store bogstaver, skal man igen trykke på ”Caps 

Lock”. 

0.3 · Specielle tegn 

Mindre kendte er reglerne for, hvordan man skriver de tegn, der ses forneden til højre 

på en række af tasterne: @, £, $, {, [, ], }, | og ~ . Man skal bare holde den knap, der 

hedder ”Alt Gr” og sidder forneden til højre, nede, og så trykke på den tast, tegnet er på. 

0.4 · Nye linjer 

En ny linje laver man ved at trykke ”Enter”, som findes to steder – dels til højre i 

hovedafdelingen, dels til højre i regnemaskineøren længst til højre. (Det er tasterne 

med pilen, der går lidt ned og så til højre – de kan også have navnene ”Retur” eller 

”Return”. Husk at det langt fra er alle linjeskift, man skal lave manuelt. Det er kun de 

linjeafsnit som udover ”Ny linje” også kaldes ”Nyt afsnit”. 

51




Alle fire linjeskift herover og de to herefter er lavet automatisk af comuputeren. Kun det 

allersidste er lavet manuelt af mig med ”Enter”. Det giver den fordel, at man kan tilføje 

nye ord midt i alting, uden at man også skal til at rette alle linjeskift. 

0.5 · Om at slette foran og bagved 

Vil man slette noget, der står bagved cursoren skal man trykke på ”Back Space” (den 

med pilen bagud, som sidder foroven i hovedafdelingen). Vil man slette noget, der står 

foran cursoren skal man trykke på ”Delete” (i den øverste af de to øer mellem 

hovedafdelingen og regnemaskineøen længst til højre). 

0.6 · Om at bevæge sig rundt i et dokument 

Når man vil rundt i sin tekst er det en god ide at bruge piletasterne (ikke dem i 

regnemaskineøen længst til højre – dem, der også står tal på - men derimod dem, der 

er i den nedderste af de to øer mellem hovedafdelingen og regnemaskineøen – dem, 

der kun er billeder af pile på). Man kan også bruge musen, finde det sted, man vil være, 

og klikke venstremus. 

0.7 · Om at markere 

Når man vil markere noget i sin tekst er det for de fleste nybegyndere nemmest at bruge 

musen. Man skal holde musen over det sted, hvor man vil have sin markering til at 

starte eller slutte – man må aldrig stille sig midt i det, man vil markere. Så skal man 

klikke venstremus og holde venstremus nede. Mens man gør det sidste, skal man 

trække musen henover det, man vil have markeret. Når alt er markeret, skal man slippe 

venstremus. De første mange gange kan det forekomme meget svært, men efterhånden 

får man taget på det. En sjov øvelse, som giver god træning, er det lille spil Syvkabale, 

der i reglen følger med Windows. 

Der er en anden måde at markere på, som imidlertid kræver at man er fortrolig med 

tastaturet. 

Cursoren (den blinkende bjælke, som angiver, hvor man er) skal stå og blinke på det 

sted, hvor man vil have sin markering til at starte eller slutte. Så skal man holde ”Shift” 

nede – og med piletasterne (ikke dem, der også står tal på, men dem, der kun er 

billeder af pile på) kan man så lige så stille og roligt – tegn for tegn (højre- og venstrepilene) 

eller linje for linje (op- og ned-pilene) strække markeringen derhen, hvor man 

vil have den. 

1.0 · ”Filer” 

1.1 · ”Ny” (også i ikonlinjen som et blankt ark papir med æseløre) 

- Laver et nyt tomt dokument. 

1.2 · ”Åbn” (også i ikonlinjen som en åben dokumentmappe) 

Giver mulighed for at finde og åbne et dokument, som er gemt på computeren eller en 

diskette. 

1.3 · ”Gem” (også i ikonlinjen som diskette) 

Gemmer dokumentet. Er det første gang, bliver man bedt om at finde på et navn, og 

man har mulighed for at vælge fil-placering og fil-format – det automatiske er en 

placering i ”Dokumenter” og en formatering som ”Word-dokument” / ”.doc”. Det første 

kan man lave om på. Det sidste skal man endelig ikke pille ved, før man ved hvad det 

går ud på i et og alt. 

52




1.4 · ”Gem som” 

Gør det muligt at gemme teksten under et nyt navn og / eller på en ny placering og / 

eller som et nyt format. Det er fint at lave om på navnet eller placeringen, men formatet 

skal man lade ligge, indtil man ved, hvad det går ud på. Når man gemmer en ny 

version, efterlades den gamle version intakt i den sidst gemte version. 

1.5 · ”Sideopsætning” 

Her har man mulighed for at indstille margenen i top og bund, til højre og til venstre. 

Har man en stor printer eller noget små papir – eventuelt konvolutter – har man 

mulighed for at vælge et andet papirformat end A4. Man kan også bestemme om pairet 

skal stå lodret eller ligge vandret. 

2.0 · ”Rediger” 

2.1 · ”Klip” (ofte i ikonlinjen som saks). 

Fjerner det markerede, men gør det muligt at sætte den ind et andet sted. Det sidste 

gøres med ”Sæt ind” se nedenfor. Husk, at der altid skal være noget markeret, før man 

kan ”klippe”. 

2.2 · ”Kopier” (også i ikonlinjen som to beskrevne ark papir ovenpå hinanden) 

Kopierer det markerede, og gør det muligt at sætte den ind et andet sted. Det sidste 

gøres med ”Sæt ind” – se nedenfor. Husk, at der altid skal være noget markeret før man 

kan ”kopiere”. 

2.3 · ”Sæt ind” (også i inkonlinjen som det lille ark på den brune opslagstavle) Sætter 

det ind, som er ”klippet” eller ”kopieret” andetsteds. Husk, at man endelig ikke må have 

noget markeret, når man ”sætter ind”. 

2.4 · ”Søg” 

Gør det muligt at lede efter enkelte ord, vendinger eller sætninger i dokumentet. Det er 

meget anvendelig i store dokumenter. Men husk at stave helt rigtigt. Når man foretager 

søgningen, har man mulighed for at udvide den til ”søg” og ”erstat”, hvilket indebærer 

at man f.eks. kan erstatte alle forekomster af udtrykket ”ja” med udtrykket ”nej”. 

3.0 · ”Vis” 

3.1 · ”Normal” 

Viser teksten som en lang hvid skriverulle. Den mest behagelige måde at arbejde med 

dokumenter på – efter min mening. 

3.2 · ”Udskriftslayout” 

Viser teksten på ark af papir, stort set som den kommer til at se ud, når den bliver 

skrevet ud. En ikke helt rar måde at arbejde med dokumenter på – efter min mening. 

På toppen og i bunden af sider er det lidt frustrerende. 

4.0 · ”Indsæt” 

4.1 · ”Sideskift” 

- Ligesom ”Enter” laver nyt afsnit, laver denne kommando ny side. 

4.2 · ”Sidetal” 

- Her laver man sidetal – helt uundværlig, når man kommer op på flere sider. 

53




4.3 · ”Symbol” 

- Her kan man få lov til at finde specielle tegn, som ikke lige er på tastaturet – f.eks. » « 

© ® ¼ ¾ · ♠ ♣ ♥ ♦ ♫ ► ▼ ◄ ☺ osv. I den staveplade, der kommer frem, skal man 

bare finde det tegn, man vil have sat ind og dobbeltklikke på det. Så kommer det ind i 

dokumentet, der hvor cursoren (den blnkende bjælke, der viser, hvor man er) er. 

4.4 · ”Billede” 

Her bliver man sendt videre til en undermenu, hvor især to af punkterne er 

interessante. Den første hedder ”Multimedieklip”, den anden hedder ”Fra fil”. 

”Multimedieklip” 

Her får man mulighed for at vælge mellem en række billeder, som følger med 

programmet. 

”Fra Fil” 

Her får man mulighed for at vælge et billede, som man selv har lagt ind på 

computeren – eller fundet på nettet. 

Billedbehandling 

I de fire hørner og på de fire langsider er der nogle små kvadrater. Når man står oven 

på disse med musen, kommer et lille pileværktøj frem. Det betyder, at man kan klikke 

venstremus og holde venstremus nede - og så gøre billedet større eller mindre ved at 

trække musen i den relevante retning. Bruger man de fire kvadrater i hjørnerne 

bibeholdes billedets størrelsesforhold. Bruger man de fire kvadrater på langsiderne 

forvrænges billedets størrelsesforhold derimod. 

Når man klikker på et billede popper en lille værtøjsbjælke op. 

På værktøjsbjælken er der bl.a. en knap, der ser ud som to vinkeljern, der er lagt oven 

på hinanden, sådan at den enes spids peger mod nordvest og den andens spids mod 

sydøst. Klikker man på dette kan man ved at gøre det samme som før beskære billedet 

i stedet for at formindske eller forstørre det. 

På værktøjsbjælken er der også en knap med en hund på en linieret baggrund. Klikker 

man på denne kommer en ny menu frem. Her skal man klikke på ”Firkantet”. 

Efterfølgende kan man flytte rundt med billedet på hele siden – uden hensyntaget til 

teksten. 

4.5 · ”Fodnote” 

Mest noget man bruger, hvis man skal skrive en større opgave på en 

ungdomsuddannelse, voksenuddannelse eller selvfølgelig universitetet. Men ret nemt 

at arbejde med. Prøv dig frem. Hvis man ikke kan se sine fodnoter, skal man vælge 

”Fodnoter” under ”Vis” i menuen for oven. 

5.0 · ”Formater” 

Her er de helt vigtige: 

5.1 · ”Skrifttyper” 

Klikker man på ”skriftyper popper en boks op. ”Skrifttyper”-boksen. 

Foroven er der tre hvide bokse med mulighed for at rulle gennem og / eller vælge 

mellem flere valgmuligheder: 

Til venstre vælger man skrifttype. (Denne ligger også ude i ikonlinjen – et navn i en 

tekstboks, f.eks. Times New Roman eller Arial.) 

I midten vælger man mellem normal, fed og kursiv. (Disse ligger som illustrerende 

ikoner ude i ikonlinjen – det fede F, der skrå K – i engelske og amerikanske versioner et 

fedt B og et skråt I.) 

54




Til højre vælger man størrelser fra det normale som er 10 eller 12 og op eller ned. 

(Denne ligger også ude i ikonlinjen) 

Nedenunder er der atter tre bokse, hvor man kan vælge ting: 

Til venstre kan man vælge skriftfarve (Denne ligger også ude ikonlinjen som A’et med 

den farvede linje under.) 

I midten kan man vælge mellem forskellige former for understregninger. 

Til højre kan man vælge farve på understregningen. 

Så kommer der en række små valgmuligheder, som man kan krydse til med flueben. 

Her kan man selv prøve sig frem. 

Oppe foroven kan man vælge en fane som hedder ”Afstand og placering” så skifter 

boksen udseende. 

Øverst har man mulighed for at ændre i skriftens bredde, man kan gøre den smallere 

eller bredere fra 100 %. 

Nedenunder kan man gøre mellemrummene mellem bogstaverne større eller mindre. 

Det første kan være virksomt, der sidste bliver stort set altid dårligt. 

Nedenunder igen kan man hæve og sænke teksten i forhold til normallinjen. Det er 

bare hokus pokus. Det samme gælder den sidste fane man kan vælge for oven – den der 

hedder ”teksteffekter”. Under denne kan man bl.a. lave ”Marcherende røde myrer”. 

5.2 · ”Afsnit”: 

Klikker man på ”Afsnit” popper en boks op. 

”Afsnit”-boksen 

For oven kan man vælge justering - venstrejustering, højrejustering, centrering eller 

lige margener. (Disse kommandoer ligger også ude i ikonlinjen med illustrerende 

rækker af streger.) 

Nedenunder kan man vælge indrykning. Ændre man i indstillingen til højre under 

”speciel” fra ”(ingen)” til ”førstelinje” eller ”hængende” kan man lave indrykning på 

hendholdvis den første linje i et afsnit eller alle andre linjer i et afsnit. 

Nedenunder igen kan man vælge ekstra afstand før eller efter et afsnit. Hvad et punkt 

er, kan man få en fornemmelse af når man tænker på at f.eks. 10 eller 12 i 

tekststørrelse dækker over 10 punkter eller 12 punkter. 

Ude til højre ligger den vigtigste knap i hele boksen – lidt gemt væk. Her kan man 

ændre på linjeafstanden i dokumentet. Fra enkelt til dobbelt eller halvanden. 

6.0 · ”Funktioner” 

6.1 · ”Stavekontrol” (ofte i ikonlinjen som abc og flueben eller rettetegn). Den er 

rigtig god, men ikke udtømmende – f.eks. fanger den ikke klassiske sprogfejl som ligge 

/ lægge, for / får og mange, mange flere… 

7.0 · Register 

Bevæge sig rundt i tekst (0.6) 

Billeder (4.4) 

Billedbehandling (4.4) 

Bogstaver, store og små (0.2) 

Centrering (5.2) 

55




Cursoren (0.1) 

Fed skrift (5.1) 

Fodnoter (4.5) 

Formater (5.0) 

Gem (1.3) 

Gem som (1.4) 

Højrejustering (5.2) 

Justering (5.2) 

Klippe (2.1) 

Kopiere (2.1) 

Kursiv tekst (5.1) 

Lige margener (5.2) 

Linjeafstand (5.2) 

Linjeskift (0.4) 

Marcherende røde myrer (5.1) 

Margener (1.5) 

Markere tekst (0.7) 

Multimedieklip (4.4) 

Navigere rundt i tekst (0.6) 

Nyt Dokument (1.1) 

Papirretning (1.5) 

Papirstørrelse (1.5) 

Sidetal (4.2) 

Sideskift (4.1) 

Skriftfarve (5.1) 

Skrifttyper (5.1) 

Skriftstørrelse (5.1) 

Skrå skrift (5.1) 

Slette (0.5) 

Snabel-a (0.3) 

Specielle tegn (0.3, 4.3) 

Stavekontrol (6.1) 

Store og små bogstaver (0.2) 

Symboler (0.3, 4.3) 

Sætte ind (2.3) 

Søg (2.4) 

Søg og erstat (2.4) 

Tegn, specielle (0.3) 

Tekstafstand (5.1) 

Teksteffekter (5.1) 

Understregning (5.1) 

Vandrende røde myrer (5.1) 

Venstrejustering (5.2) 

Visning (3.1, 3.2) 

Ændring af visning (3.1, 3.2) 

Åbn (1.2) 

56




Bilag 7 

Fil og Mappe håndtering 

En guide til begyndere i tekstbehandling 

Fil- og mappehåndtering mm. 

Fil- og mappehåndtering er lidt svært at forklare, fordi det som nævnt kan gøres flere 

forskellige steder på flere forskellige måder. Her fokuseres der derfor på den måde, der 

virker alle steder. Det kræver en del brug af højremus. Husk, at højremus kun er 

undtagelsen fra reglen, som er venstremus. 

Overblik 

Det er en god ide, at man lærer at se forskel på de ikoner, der repræsenterer 

henholdsvis mapper, filer og programmer og drev. 

Mapper er de gule firkanter, som ligner mapper. 

Filer er f.eks. word-filer, excel-filer eller billedfiler. De vil ofte på en eller anden måde 

forestille et dokument eller et billede – meget forsimplet. Ofte med en lille gengivelse af 

et ikon for det program, som de er lavet i og åbnes i, når man klikker på dem. 

Programmer har ofte mere logolignende ikoner – der er f.eks. tale om Word og Excell – 

eller Syvkabale. 

Derudover er der nogle helt særlige størrelser, som det er meget vigtig at kunne og 

huske, når man arbejder med Windows. 

”Skrivebordet” – det, der kommer, når man starter computeren eller lukker alle 

programmer. Det sted, hvor der er godt at gemme ting, som man arbejder meget med – 

og derfor gerne vil kunne komme hurtigt og nemt til. 

”Dokumenter” (evt. ”Mine Dokumenter”) – mappen, der er åben med papirer, der 

stikker ud. Med mindre der er lavet om i indstillingerne finder man ikonet på 

”Skrivebordet”. ”Dokumenter” er det sted, hvor computeren gerne vil have lov til at 

gemme dine ting. 

”Denne Computer” (evt. ”Min Computer”) – billedet af computeren. Med mindre der 

er lavet om i indstillingerne finder man ikonet på ”Skrivebordet”. ”Denne Computer” er 

det sted, hvor man finder en oversigt over computerens drev. 

Det sidste er drevene. 

”A-drevet”, ”A:/” eller ”Diskettedrevet” – Lille kasse med hul til og billede af diskette. 

Det sted, hvor man sætter en diskette ind, når man vil gemme noget på den eller åbne 

noget på den. 

”C-drevet”, ”C:/” eller ”Harddisken” – Lille kasse. 

Selve computeren – det sted, hvor styresystemet og programmerne – og alt andet på 

computeren er gemt. 

57




OBS: Er man inde i en mappe eller et drev, har man mulighed for at udføre de 

ovenstående kommandoer i menulinjerne - dels under ”filer” (omdøbning og sletning 

samt nyt), dels under ”rediger” (klipning, kopiering og sætten ind). Også ikonlinjerne 

kan bruges. Fra venstre mod højre ses knapperne til ”klipning”, ”kopiering” og ”sætten 

ind”. 

Flytning 

Man kan flytte ting ved at stå ovenpå det, trykke venstremus og holde venstremus nede 

– for så at trække det hen ovenpå den mappe eller det drev, hvor man vil have det hen. 

Man skal give slip, når navnet på den mappe eller det drev, hvor man vil have det hen, 

bliver markeret med blå farve. Man kan selvfølgelig også bruge ”kopier” / ”klip” og ”sæt 

ind” kommandoen. Det er ofte nemmere end den beskrevne museakrobatik, som også 

kræver, at det sted, hvor man vil have flyttet noget hen, er synligt, der hvor man vil 

have det flyttet fra. 

Meningen med galskaben 

Formålet med at oprette mapper, flytte filer og omdøde er selvfølgelig at skabe orden. 

Endvidere er der den fordel ved at lave dubletter, at man så altid kan vende tilbage til 

en gammel version af noget, man arbejder med, og starte forfra uden at starte helt 

forfra. 

59

Bilag 8 




I gang med Excel 

En guide til begyndere i regneark 

I gang med Excel 

Excel er umiddelbart en overvældende verden af tal og tegn. Det kan imidlertid bruges til 

mange ting, som ikke er mere indviklede, end at alle kan være med. 

Noget af det, Excel bruges meget til, er budgetter og diagrammer. Det kan imidlertid også 

bruges til mange andre ting, f.eks. inventarlister og fordelingsnøgler. 

Excel er et såkaldt regneark. I et regneark lægges fremgangsmåderne i udregninger fast på 

en række felter, som har koordinater i forhold til en akse med bogstavnavne og en akse 

med talnavne. F.eks. A1, B2 og C3. Det vil sige, at man regner i felter, f.eks. A1 + A2 = A3. 

En slags ligning. Fidusen ved dette er, at man kan skive om i de enkelte felter, mens 

fremgangsmåden i udregningen ligger fast. De enkelte felter kaldes celler, mens hele 

strukturen kaldes tabel. 

I det følgende præsenterer jeg de særlige forhold ved de forskellige regnemetoder i 

programmet. Plusse, minusse, gange og dividere. Derefter forklarer jeg en række 

interessante specialiteter. Hvordan man laver diagrammer. Hvordan man laver faste 

etiketter (f.eks. ”kr.”). Og hvordan man pynter på det hele – med en enkelt streg over 

resultatet og en dobbelt streg under resultatet – eller lignende. 

Tekst 

Men først en bemærkning om, hvordan man skriver tekst. Bemærk at tekst i modsætning 

til tal, som bliver højrejusteret, når man taster ”Enter”, forbliver venstrejusteret, når man 

taster ”Enter”. Bemærk også, at man bare skal skrive løs, selvom teksten fuldere mere end 

feltet. Det udvider sig automatisk. I øvrigt kan man lave om på tekst på nogenlunde de 

samme måder som man kan lave om på tekst i Word. Jeg tænker på fed skrift, skrå skrift, 

understreget tekst osv. 

Plus 

Vi tager udgangspunkt i et hypotetisk eksempel. Vi skal have lagt to tal sammen. Start med 

at taste dem ind, f.eks. i felterne B1 og B2. Tallene kan lægges sammen via en genvejsknap. 

Start med at markere de to felter med de to tal. Det kan bl.a. gøres ved, at man står ovenpå 

det første af de to felter, klikker og holder venstremus nede, mens man trækker musen hen 

til det sidste af de to felter. Her giver man så slip – og nu kan man bruge den lovede 

genvejsknap. Den ligger i ikonlinjen foroven, hedder ”Autosum”. 

Efterfølgende skulle resultatet gerne dukke op i feltet B3. 

Man kan også lægge tal sammen på en mere manuel måde, som man har glæde af at lære 

med henblik på at minusse, gange og dividere. Dette forklares i det følgende. 

Man starter med at klikke på det felt, hvor man vil have resultatet præsenteret – f.eks. B3. 

Så skriver man et lighedstegn – ”=” (hold ”Shift” nede og tryk på ”0”-tasten). Herefter 

klikker man med musen på det første af de to tal, der skal lægges sammen – B1. Så skriver 

man et ”+”. Dernæst klikker man med musen på det andet af de to tal, der skal lægges 

sammen – B2. Læg mærke til, at der i det lange tomme, hvide felt under menulinjen og 

ikonlinen nu står en formel som den nedenstående: ”=B1+B2” 

60




Dette angiver, at der i det felt, hvor det hele startede – altså B3 – vil komme en udregning 

af den pågældende formel – altså B1+B2 – i det øjeblik man taster ”Enter”. Nu taster man 

så ”Enter” og resultatet kommer frem. 

Men lad os lige vende tilbage til ”autosum” for et øjeblik. Det er rigtig smart, hvis man skal 

lægge mange tal sammen. Og det er også smart, hvis man skal lave et budget med både 

negative udgiftsposter og positive indtægtsposter. Man skriver bare et lille minus foran de 

negative udgiftsposter. Foran de positive indtængstsposter skal man endelig ikke skrive 

noget. Efterfølgende kan man så markere alle posterne og klikke på ”Autosum”, hvorefter 

der kommer en bundlinie. 

Bemærk, at man – hvis man har skrevet diverse poster i B1, B2, B3, B4 osv. – kan sætte 

små titler på posterne. Man skriver dem bare i A1, A2, A3, A4 osv. 

Minus 

Vi tager udgangspunkt i et hypotetisk eksempel. Vi skal have trukket to tal fra hinanden. 

Start med at taste dem ind, f.eks. i felterne B1 og B2. 



klikker man med musen på det første af de to tal – det, som det andet skal trækkes fra – 

B1. Så skriver man et ”-”. Dernæst klikker man med musen på det andet af de to tal – det, 

som skal trækkes fra det første - B2. Læg mærke til, at der i det lange tomme, hvide felt 

under menulinjen og ikonlinen nu står en formel som den nedenstående: ”=B1-B2” 


af den pågældende formel – altså B1-B2 – i det øjeblik man taster ”Enter”. Nu taster man 


Gange 

Vi tager udgangspunkt i et hypotetisk eksempel. Vi skal have ganget to tal med hinanden. 

Start med at taste dem ind, f.eks. i felterne B1 og B2. 



klikker man med musen på det første af de to tal – B1. Så skriver man et ”*”. Dernæst 

klikker man med musen på det andet af de to tal - B2. Læg mærke til, at der i det lange 

tomme, hvide felt under menulinjen og ikonlinen nu står en formel som den nedenstående: 

”=B1*B2” 


af den pågældende formel – altså B1*B2 – i det øjeblik man taster ”Enter”. Nu taster man 


Dividere 

Vi tager udgangspunkt i et hypotetisk eksempel. Vi skal have divideret to tal med 

hinanden. Start med at taste dem ind, f.eks. i felterne B1 og B2. 



klikker man med musen på det første af de to tal – det, som skal divideres med det andet – 

B1. Så skriver man en ”/”. Dernæst klikker man med musen på det andet af de to tal – det, 

som det første skal divideres med - B2. Læg mærke til, at der i det lange tomme, hvide felt 

under menulinjen og ikonlinen nu står en formel som den nedenstående: ”=B1/B2” 


af den pågældende formel – altså B1/B2 – i det øjeblik man taster ”Enter”. Nu taster man 


Diagrammer 

Man kan lave mange former for diagammer i Excel. Men man skal passe på. Mange former 

for diagrammer fungerer kun i nogle helt bestemte sammenhænge. F.eks. findes der 

61




diagrammer, der kan tackle både indtægts- og udgiftsposter, mens der også findes 

diagrammer, som kun kan tackle en af de to typer af gangen. 

Her vil jeg kun forklare to typer af diagrammer. – Og jeg vil kun forklare, hvordan man 

bruger dem til at anskuelliggøre en serie af tal – som er ensartede. Det vil sige, at de 

danner en gruppe. Eller mere teknisk, at man kan omregne deres sum til 100% af det, de er 

en serie eller gruppe af. Der vil f.eks. ikke kunne være tale om både indtægts- og 

udgiftsposter, men kun enten det ene eller det andet. 

Start med at skrive serien af tal. Det kunne f.eks. være stemmeprocenter til 

Folketingsvalget. Marker alle tallene. Det kan bl.a. gøres ved, at man står ovenpå det første 

af felterne, klikker og holder venstremus nede, mens man trækker musen hen til det sidste 

af felterne. Her giver man så slip. 

Uanset hvilken form for tabel, man vil lave, så kan man klikke på den genvejsknap i 

ikonlinjen, der hedder ”Guiden Diagram”. 

Nu får man mulighed for at vælge mellem forskellige typer af diagrammer. Jeg vil foreslå, 

at man prøver et søjlediagram – ”Søjle” eller et cirkeldiagram – ”Cirkel”. Når man klikker 

på en af disse titler får man til højre i den boks, hvor det hele foregår, mulighed for at 

vælge mellem forskellige layouts. Skal der være 2 eller 3 dimensioner? Osv. Man kan nu 

vælge knappen ”Næste” forneden i boksen, men så bliver alting mere kompliceret. Klikker 

man i stedet på knappen ”Udfør”, bliver diagrammet simpelthen lavet uden videre. 

Etiketter 

Hvis man f.eks. laver et budget, handler det hele jo om kroner og ører – om føje år måske 

euro og cents. Tit kan det være rart, at dette fremgår af regnearket. Det er især rart, at der 

altid er to decimaler, da det jo er det, der nu engang er, når man regner med valuta. Tre 

eller flere decimaler kan være meget forvirrende. Der er imidlertid råd mod alle disse 

problemer. Start med at markere alle de celler med tal, som det drejer sig om. 

Det kan bl.a. gøres ved, at man står ovenpå det første af de felter, man vil markere, klikker 

og holder venstremus nede, mens man trækker musen hen til det sidste af de felter, man 

vil markere. Her giver man så slip. 

Nu skal man i menulinjen foroven klikke på ”Formater” og så ”Celler”. Til venstre kan man 

vælge mellem flere forskellige taltyper, bl.a. ”Valuta”. Klikker man på denne, kan man til 

højre vælge mellem forskellige valutaer, bl.a. kroner (og ører) og euro (og cents). 

Pynt 

Når man laver regnestykker i hånden i skolen, lærer man – i hvert fald lærte man tidligere 

– at der skal være en streg over et resultat og to streger under et resultat. Sådanne streger 

er der meget nemt at lave i Excel. Det sker via en genvejsknap i ikonlinjen. Start med at 

klikke på feltet med resultatet i det ene eller andet regnestykke. Ved siden af 

genvejsknappen i ikonlinjen med titlen ”Rammer” er der en lille pil ned. Klik på denne. En 

række valgmuligheder – med forskellige formationer af streger om feltet kommer frem, 

bl.a. en med en streg over og to streger under feltet. Klik på denne – eller en anden for den 

sags skyld. Og vupti, der kommer streger efter ønske. 

62




Projekt 

Læringsrum 

Projektrapport 


Udformet af Studerende Lone Larsen 

Vejleder ved Danmarks biblioteksskole: Jens Gudiksen 

Kontaktperson ved Struer bibliotek: Bent Birk Kristensen 

Antal ord: 7423 

63

Abstract 




Kendskab til IT og livslang læring er vigtige for borgerne i det danske samfund men er 

man af ældre årgange kan det være svært at tilegne sig den nødvendige viden. Derfor 

kan bibliotekerne spille en væsentlig rolle som formidler på disse områder. 

Formidlingen kan forgå som undervisning i informationskompetence i dertil indrettede 

læringsrum med kurser i basal anvendelse af IT og som kurser i bestemte 

interesseområder der møder brugerens behov. 

Nærværende projekt reflekterer over den anvendte metode og den teoretiske tilgang til 

løsningen af ovenstående problemstilling. Der tages derudover også stilling til, hvilken 

betydning projektstyringen har haft i denne proces, samt reflekterer over forholdet 

mellem teori og praksis. Der tages stilling til den studerendes egen læring og faglige 

udbytte i disse forhold. Der diskuteres og konkluderes på problemstillinger i forhold til 

projektets forløb og på den rolle kommunikation har spillet i forløbet. 

64




Indholdsfortegnelse 

PROBLEMFORMULERING ...................................................................................... 66 

METODE ....................................................................................................................... 66 

Valg af litteratur ...................................................................................................... 67 

OM STRUER BIBLIOTEK ......................................................................................... 68 

PROJEKTETS UDVIKLING ...................................................................................... 69 

PROJEKTSTYRING .................................................................................................... 73 

TIDSPLAN ..................................................................................................................... 73 

Fase 1 (Uge 35-39): ................................................................................................ 73 

Fase 2 (Uge 37-42): ................................................................................................ 74 

Fase 3 (Uge 41-47): ................................................................................................ 75 

Fase 4 (Uge 48-49): ................................................................................................ 75 

OVERVEJELSER I FORBINDELSE MED PROJEKTSTYRING ........................ 76 

OM KOMMUNIKATION ........................................................................................... 77 

REFLEKSIONER ......................................................................................................... 79 

TEORI OG PRAKSIS .................................................................................................. 80 

FAGLIGHED ................................................................................................................ 81 

OM MINE FORESTILLINGER OG FORHÅBNINGER ........................................ 83 

KONKLUSION ............................................................................................................. 85 

LITTERATURLISTE: ................................................................................................. 87 

Eksempler:............................................................................................................... 88 

BILAGSOVERSIGT: ................................................................................................... 89 

65




Problemformulering 

Der er i samfundet et stigende krav til dets borgere om, at de skal være i stand til, at 

begå sig på internettet. Det ses i den stigende mængde borgerservices der stilles til 

rådighed på internettet. Hvis man i dag skal søge job, melde skatteændringer osv. 

forventes det, at man kan gøre dette via af internettet. 

Der er stadig en stor gruppe af landets borgere, der ikke magter at arbejde med en 

computer, for slet ikke at tale om internettet. Denne gruppe får større og større 

problemer med at begå sig i dagens informationssamfund. En ting er, at kunne bruge 

internettet, men der fra kan der være langt til, at kunne finde den eksakte information 

man mangler. I lige grad er der langt til, at kunne vurdere de informationer man finder. 

Nogle må tage sig af ovenstående problemstilling og det er her bibliotekerne kan gøre 

en stor forskel. Bibliotekerne kan tilbyde den fornødne hjælp til at lære at søge, finde, 

vurdere og anvende informationer. De kan fungere som inspirationskilde og give 

adgang til læring og viden. 

Livslang læring er et af de begreber der for mange er kernen i et virksomt og værdifuldt 

liv, bibliotekerne giver adgang hertil, men hvis de mere målrettet skal arbejde med 

bestemte områder i form af kurser eller lignende, hvordan kan de så gribe opgaven an? 

Metode 

Nedenstående er den projektbeskrivelse jeg reagerede på medio maj 2007 

Projekt Læringsrum: Status Ingen aftale indgået, Projektperiode 2007 

Kontaktinformation: Struer Bibliotek, Smedegade 1, 7600 Struer 

Kontaktperson: Bent Birk Kristensen, Telefon 96848500, E-Mail 

bbk@struer.dk 


Formål: Formålet med projektet er en indholdsbestemmelse af begrebet 

læringsrum med henblik på etablering af et bredt læringstilbud til 

kommunens borgere i bred forstand. 

Beskrivelse: Undersøgelse af behov, indhold, personalekompetencer m.v. i 

forbindelse med etablering af læringsrum i tilknytning til biblioteket 

66




Slutprodukt: Biblioteket forventer i form af en rapport eller lignende at 

blive præsenteret for hvad et læringsrum kunne indeholde af forskellige 

tilbud til kommunens borgere. 

Forventet effekt: Biblioteket forventer af projektet bidrager til i første 

omgang at give bibliotekets personale et større indblik i læringsrummets 

muligheder og dermed skabe muligheder for at give et bedre tilbud 

Krav om den studerendes tilstedeværelse: Nej 

(Projektdatabasen, Danmarks biblioteksskole, 2007. eller bilag 1 side 4) 

Den endelige udformning af projektet blev meget anderledes og jeg skulle udforme et 

idekatalog over mulighederne ved et fysisk læringsrum, i form af et lokale til 

undervisning via EDB, som produkt. Idekataloget bærer i sin form præg af, at være en 

metode guide for Struer biblioteks fortløbende forberedelse af det første kursus til 

foråret 2008. 

Valg af litteratur 

Katalogen indeholder en beskrivelse af begreberne læring og livslanglæring, samt en 

gennemgang af informationskompetence som argument for at oprette rummet. Christine 

Bruce ”7 fases of information litteracy” (Bruce, 1997), Walter Frøyens ”Ansvar for 

andres læring” (Frøyens, 2000) og ”Læringsteorier – 6 aktuelle forståelser” af Knud 

Illeris (Illeris, 2007) danner baggrund for afsnittene om læring, læringsrum og 

informationskompetence. Christine Bruce er valgt, da denne kilde er den primære inden 

for informationskompetence og kilderne om læring er valgt ud fra deres tilgængelighed 

og da de er meget forskellige i deres tilgang til læringsbegrebet. 

Som baggrund for forslag til udformning af undervisningen er anvendt ”den nye 

bollemodel” (Ingemann, 2002) og ”E-læring og læringsstile: teori og praksis” af Anne 

Malberg (Malberg, 2003) der blev præsenteret på 5. semester i faget ”Pædagogik og 

formidling”. 

Interview som metode er diskuteret på baggrund af Steinar Kvales ”Interview” (Kvale, 

1997), Peter Wright Jørgensens ”Hvad er et fokusgruppeinterview” (Jørgensen, 2004), 

Emil Kruuses, ”Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag” 

67




(Kruuse, 2001) og Bente Halkiers, ”Fokusgrupper” (Halkier, 2002). Disse kilder er 

valgt, da de er danske og da de er blandt de mest anvendte inden for forskningsmetode 

for begyndere. 

Behandlingen af forskningsmetoderne er udført sådan, at al information der ikke er 

relevant for projektstedet er udeladt. Fokusgruppeinterviewet er behandlet meget 

grundigere end de andre forskningsmetoder, og de væsentlige faktorer er forsøgt kogt 

ned til en spiselig størrelse. 

Om Struer bibliotek 

Dette erhvervsrelaterede projekt er baseret på et samarbejde med Struer Bibliotek, hvor 

fra Bent Birk Kristensen, biblioteks leder, Kaj Rasmussen, bibliotekar og Kirsten Green, 

biblioteksassistent, har været tilskrevet projektet og arbejdet med den økonomiske og 

fysiske udformning af projektet. 

Samarbejdet startede i juni 2007, hvor det første møde fandt sted, og afsluttedes med en 

rapport afleveret til Struer Bibliotek d. 1. december 2007. 

Struer Bibliotek er et større lokalbibliotek med en mindre filial tilknyttet i Thyholm. De 

ligger under Herning centralbibliotek, der i mange år har været en vigtig medspiller i 

dansk biblioteksudvikling. Struer bibliotek har selv et ønske om at udvikle borgernes 

muligheder og være en vigtig del af samfundet. 

1. Biblioteket skal være et center for kultur-, informations- og 

oplevelsestilbud inden for bibliotekslovens rammer. 

2. Biblioteket skal give den enkelte borger mulighed for at skaffe sig viden 

til personlig udvikling og selvstændig meningsdannelse. Såvel 

uddannelses- og fritidsinteresser som erhvervsinteresser skal tilgodeses 

3. Bibliotekets samlinger og tilbud skal præsenteres og formidles på en 

hensigtsmæssig og attraktiv måde af et fagligt velkvalificeret personale. 

4. Der skal principielt gives det samme bibliotekstilbud i hele kommunen, 

og alle materialer står til rådighed for alle. 

5. Biblioteket arbejder til stadighed på at øge borgernes tilfredshed med 

den service, der kan gives inden for de fastsatte rammer. 

( Struer bibliotek, 2007) 

68




I Struer biblioteks målsætning ses grundlaget for dette projekt, i og med, at de skriver, 

at de vil være et center for kultur-, informations- og oplevelsestilbud. De vil give den 

enkelte borger mulighed for, at skaffe sig viden til personlig udvikling og selvstændig 

meningsdannelse. Et læringsrum giver mulighed for, at opfylde disse punkter på en 

struktureret og spændende måde. 

Læringsrummet er den fysiske lokation, hvor der kan afholdes kurser i forskellige 

vidensområder, med det formål, at den enkelte kan udvikle sig personligt og få en ny 

viden til deres vidensbase og derfra skabe sine egne meninger. 

Struer Bibliotek er i 2007 under en større forandringsproces og store projekter fylder 

hverdagen. Fra 2006 indledtes en forsøgsperiode, hvor Struer bibliotek forsøger sig med 

nye åbningstider. De har en af de længste åbningstider i Danmark med i alt 56 

åbningstimer om ugen i vinterhalvåret, mod 43 åbningstimer i sommerhalvåret. 

2006 var også året, hvor Struer bibliotek tilmeldte sig DR 2’s romanlæserprojekt og 

lavede litteraturformidlingsprojektet ”fra læser til læser”(Struer bibliotek, 2006). Nu i 

2007 er det en større omrokering af biblioteket, samt nyt inventar, der fylder meget. 

Iblandt disse projekter skal man finde ”projekt læringsrum”, der blandt andet er 

resultatet af omrokering af kontorer til bibliotekspersonalet, hvilket giver et ledigt rum i 

stueetagen. 

Projektets udvikling 

Tidligere blev I præsenteret for projektbeskrivelsen fra projektets begyndelse og denne 

er stadig den overordnede beskrivelse af projektets indhold, men metoden til at besvare 

projektbeskrivelsen ændrede form flere gange, før det endelige produkt forelå. 

På det første møde i Struer blev projektstedet og jeg, som det ses i bilag 2 enige om, at 

rummet skulle være indrettet og klar til brug i oktober 2007, hvor det første kursus for 

brugere forventedes afholdt. Jeg arbejdede derfor hen over sommeren målrettet med 

brugerundervisning, da jeg forventede, at skulle bruge en del energi på, at evaluere det 

første kursus i rapporten til Struer Bibliotek. Medio august blev jeg, igennem det referat 

der ses i bilag 3, informeret om, at Struer bibliotek havde valgt at skyde de første kurser 

til januar 2008. Den ændrede tidsplan skyldtes tidspres fra arbejdet med andre, større 

69




projekter på Struer bibliotek 3 . Dette betød at den vinkel jeg havde lagt på arbejdet over 

sommeren var uhensigtsmæssig og derfor måtte projektstedet og jeg igen prøve at 

fastsætte rammer for projektet. 

I August var Struer biblioteks ønske i stedet, som det oprindeligt havde været planen 

(bilag 3 og 4), at der skulle udformes en rapport over mulighederne, ved at oprette et 

læringsrum med en dertil hørende definition af begrebet læringrum. Dette kunne gøres 

gennem spørgeskemaer uddelt til medarbejdere ved Struer bibliotek og borgere i Struer 

kommune. Det første problem i den forbindelse blev, at vi gerne ville fange en del af de 

borgere, der ikke allerede brugte biblioteket. Det ville ikke være let med en 

spørgeskemaundersøgelse, da skemaet ville skulle uddeles uden for bibliotekets 

rammer, hvilket ville kræve at jeg tog rundt i byen, for at få de der nu passerede mig til 

at svare. Ydermere var der det problem at vi ville skulle stille spørgsmål i områder som 

vi endnu ikke selv havde undersøgt. De emner vi gerne ville vide noget om, ville med 

stor sandsynlighed ikke kunne indbringe et validt resultat gennem et spørgeskema. 

Derfor valgte projektstedet og jeg, at vi i stedet skulle udføre en række interviews på 

gaderne i Struer, hvorved vi kunne gå dybere ind i rammerne for undervisningen og 

spørge bredere til borgerens interesse i biblioteksudbudte kurser. Disse planer blev også 

brudt, da jeg i forbindelse med min graviditet fik bækkenproblemer og ikke ville kunne 

stå og gå i samme grad som da planerne blev godkendt. 

Jeg havde håbet at mine smerter var forbigående, og ventede derfor til medio oktober 

med endeligt at afskrive muligheden for, at foretage disse interviews. Jeg var dog 

allerede tidligere begyndt, at arbejde med fokusgruppeinterviews for en sikkerheds 

skyld. Denne form for interview kan afholdes på biblioteket uden de store fysiske 

udfordringer og stadig dækkende vores informationsbehov. Struer bibliotek billigede 

beslutningen, da denne metode frem over også ville være mere anvendelig for dem og er 

knap så omkostningsfuld i arbejdstimer. Den ramme der er for fokusgruppeinterviewet 

vil kunne bruges igen og igen af Struer bibliotek, hvis de ønsker det. Det viste sig 

heldigvis i sidste ende, at det var meget belejligt for projektstedet, at ej heller disse 

3 Så som omrokering, nyt inventar og kompetenceudviklingskurser. 

70




interviews blev udført, da projektets tidsramme, som det ses i bilag 5, yderligere var 

blevet skubbet fra januar 2008 til maj 2008, og muligvis senere end det. 

Jeg ville have brug for Struer biblioteks hjælp til, at indsamle personer til interviewet og 

dette var sværere end forventet. De havde i oktober påbegyndt projektet med nyt 

inventar, og alle medarbejdere havde derfor nok at se til. 

Der var som før nævnt lang tid til afholdelsen af det første kursus og for projektstedet 

var der ingen mening i at kontakte brugerne allerede i 2007. Jeg valgte derfor at 

udforme en interviewguide til Struer bibliotek. Interviewguiden indeholder nogle af de 

spørgsmål, der kunne være interessante at få besvaret, samt en noget omfattende 

oversigt over de regler der er for fokusgruppeinterviewet, med de faldgruber det 

indebærer osv. Interviewguiden ses i bilag 6. 

Spørgeskemaundersøgelsen til medarbejderne ved Struer bibliotek viste sig hurtigt, at 

være mere kompliceret end først antaget, da de forestillinger jeg havde om, hvad der var 

interessant ved projektet ikke stemte overens med de forventninger Struer bibliotek 

havde til emnet. Jeg lavede medio august et hurtigt udkast til projektstedet, for at vise, 

hvor jeg ville vælge at sætte ind. Udkastet som ses i bilag 7 var under ingen 

omstændigheder færdigt og havde så absolut sine fejl og mangler, hvilket jeg også i 

bilag 7 gjorde klart for udvalget. Deres svar kom sidst i august og lød som følgende: 

”I forhold til vores hensigter med læringsrummet er det for ambitiøst. Vi 

har ikke haft planer om at samtlige medarbejdere skal kunne undervise, og 

derfor er det vist heller ikke rimeligt at uddele skemaet til alle. Gør vi det 

får du mange misvisende svar. 

Vores forestillinger går snarere i retning af at nogle enkelte (primært 

bibliotekarer) kan klare lettere undervisningsopgaver. Ellers skal vi have 

undervisere udefra. 

Jeg ved ikke hvordan dette går i spænd med / kolliderer med dine 

forestillinger, men det må vi i så fald snakke om. I forhold til din 

problemstilling kunne det være rart at få nogle fornemmelser af 

71




personalets tanker om et læringsrum og læring i det hele taget, hvordan 

skabe fælles forestillinger om læringsrummet etc.” 

(Bilag 8) 

Jeg blev meget overrasket over dette svar, da det i fremtiden ville være en fordel for 

Struer bibliotek, at have overblik over, hvilke resurser deres medarbejdere har i forhold 

til undervisning. Der ville komme nye ideer til mulige emner for undervisningen. Det 

ville give dem mulighed for, at give deres medarbejdere kompetencerne til at undervise 

og sparre resurser på eksterne undervisere. Det ville ydermere give stedets medarbejdere 

større sikkerhed under betjeningen af brugere i dagligdagen. I den forbindelse er det 

vigtigt at huske på at det er den ideelle situation der her beskrives, da jeg ikke kan vide 

om en gennemført spørgeskemaundersøgelse ville opfylde alle disse forventninger. 

Der for er det meget rigtigt, som Bent Birk Kristensen skriver i citatet, at der er en risiko 

for at det ville vække undren blandt medarbejderne, at stille disse spørgsmål på 

daværende tidspunkt, da de ikke er forberedt på det, og at resultatet ville være 

misvisende svar. 

At Struer bibliotek har et ønske om at få nogle tanker på banen omkring læringsrummet 

og læring i det hele taget er ganske fornuftigt, men på dette stadie i et projekt er det 

farligt at spørge til så diffuse emner og begrebet læring er i sig selv et problem. 

Spørgsmål af denne brede karakter er ikke ønskelige i et spørgeskema, da de svar vi 

ville få ikke er målbare. 

Jeg forsøgte igen at udforme et spørgeskema til Struer bibliotek med en mindre grad af 

fokus på undervisning og øget fokus på læring som begreb. Dette udkast ses i bilag 9. 

Medio oktober får jeg tilbagemeldingen pr. telefon, at alle spørgsmål om kompetencer 

inden for undervisning bedes fjernet, men at den resterende del af spørgeskemaet er fin. 

Den endelige udgave af spørgeskemaet findes som bilag 10. 

72




Projektstyring 

I forbindelse med udarbejdelsen af det erhvervsrelaterede projekt blev der for første 

gang stillet et officielt krav om at projektstyring indgik som en konkret del af opgaven. I 

første omgang var det i forbindelse med udarbejdelse af en projektplan (se bilag 1), der 

skulle virke som en rettesnor i forholdet mellem projektsted og den studerende. Det vil 

sige et dokument, hvori der blev nedfældet, hvad projektet gik ud på, hvordan det skulle 

gribes an, succeskriterier og forventninger parterne imellem. 

Som en del af projektplanen indgik et krav om, at der skulle udarbejdes en form for 

tidsplan, gerne ved at gøre brug af nogle af de redskaber vi løbende gennem bachelor- 

uddannelsen er blevet introduceret til, såsom Gannt skemaer og milepæle 4 . 

Et andet element i styringen af projektforløbet har naturligvis været kontakten med 

projektstedet. Denne kontakt er ideelt set med til en løbende tilpasning af projektet og 

sikrer, at der hele tiden er en tilknytning til den virkelighed produktdelen af projektet 

gerne skulle bruges i. 

Tidsplan 

Tidsplanen blev udformet som et gannt skema (se bilag 1, side 3) delt op i 4 faser og 

løbende over det meste af projektperioden, det vil sige fra uge 35 til uge 49. faserne 

havde til formål at opdele projektets fremskridt og sætte mere tydelige deadlines for de 

enkelte områder. Tidsplanen blev dog som før beskrevet ikke overholdt, og i de 

kommende afsnit vil jeg mere grundigt gengive problemerne i de enkelte faser. 

Fase 1 (Uge 35-39): 

Omhandlede udarbejdelsen af projektplanen. Der var i denne fase ikke nogen større 

problemer med at overholde tidsplanen, da det meste af dette arbejde kunne udføres 

uden større indgreb fra projektstedets side, på grund af det store forarbejde der var 

blevet udarbejdet over sommeren. For en sikkerhedsskyld valgte jeg, at lade de enkelte 

faser overlappe hinanden. Dette skulle sikre at der var plads til forsinkelser i tidsplanen 

uden at det ville blive et problem. 

4 Gantt skema og milepæle er basale værktøjer til at sætte deadlines i et forløb og til at vise vigtige datoer 

eller emner og deres plads i et forløb. 

73




Fase 2 (Uge 37-42): 

Denne fase viste sig at være den sværeste at overholde tidsmæssigt. Den skulle have 

været ganske stringent med indsamling af empiri efter den struktur vi havde planlagt. 

Allerede i uge 38 var problemet, at jeg var gået fejl af Struers forventninger til 

medarbejderundersøgelsen og derfor var det førsteudkast af spørgeskemaet jeg sendte 

dem ikke det de efterspurgte. Jeg var grundet mødet i juni stadig låst meget fast på 

undervisningsdelen af projektet der efter mødet d. 9. august ikke længere var af relevans 

for projektstedet (se bilag 4). 

Det egentlige problem i forhold til overholdelse af tidsplanen var flere brist i 

kommunikationen mellem projektstedet og mig. Jeg havde ikke gjort klart for 

projektstedet, hvor nødvendigt det var for mig at få hurtigt svar i forbindelse med 

spørgeskemaet. Spørgeskemaet er endnu ikke uddelt, for det første fordi jeg ikke ville 

have tid til at bearbejde den indsamlede data, og for det andet fordi medarbejderne ved 

projektstedet i forvejen var pressede af andre projekter. Da dette ville være den første 

opgave hvor jeg havde anvendt en kvantitativ undersøgelsesmetode, ville mine evner 

inden for anvendelsen af SPSS 5 desværre være lidt rustne, hvilket ville have gjort 

databehandlingen en anelse mere tidskrævende og besværlig. 

I denne fase skulle jeg oprindeligt have indsamlet interviews i Struers gader, men ej 

heller denne undersøgelse blev gennemført. Det var mig selv der bragte muligheden på 

banen for udvalget at det var en måde at fange en bred skarre af borgere på, men efter et 

længere forløb med bækkenproblemer måtte jeg fravælge denne metode. I stedet 

begyndte jeg at planlægge et fokusgruppeinterview. Problemet med dette interview var 

blandt andet, at det ville blive svært at samle interviewpersoner og at medarbejderne ved 

Struer bibliotek grundet andre store projekter, ikke ville have tiden til at hjælpe mig. De 

fleste af de ovenstående problemer kunne have været afværget, hvis der allerede ved 

projektets opstart havde været klare kanaler for kommunikationen, og hvis jeg havde 

været bedre til at udtrykke mine behov. Resultatet af fase 2 blev en større metodeguide 

til senere brug for udvalget. 

5 SPSS er det databehandlingsprogram der anvendes på skolen til statistiske udregninger. 

74




Fase 3 (Uge 41-47): 

Grundet problemerne i fase 2 var størstedelen af fase 3, behandling af 

undersøgelsesdata, ikke længere aktuel. Selve udformningen af Ide-kataloget, der nu i 

nogen grad tog form af en metodeguide voldte ikke de store problemer. Det meste af 

indholdet var bearbejdet, men skulle blot formes efter Struers ønsker. Struer havde 

ønsket konkrete forslag til undervisning på baggrund af andre bibliotekers tilbud, men 

efter deres udmeldinger i løbet af efteråret (se bilag 5) ville det være lettere for dem, at 

udvide udbudet efterhånden som de får læringsrummet op og køre. Jeg valgte derfor at 

sætte mere ind på udarbejdelsen af et kursusforslag. 

Det var først i fase 3, at de egentlige problemer med kommunikationen og de ikke 

udførte undersøgelser for alvor gik op for mig. Jeg viste at tidsplanen var skredet, men 

havde i uge 43 stadig et håb om, at jeg ville kunne nå det hele. Dette påvirkede den 

oprindelige plan om et ide-katalog en del og formen af ide-kataloget blev også mere 

teoretisk funderet, end det tidligere havde været planen. Jeg overvejede flere gange at 

lave en opdateret projektplan til Struer bibliotek, men valgte på baggrund af vejledning 

fra Jens Gudiksen, at der ikke var noget formål med dette, da tiden allerede var gået og 

det ikke ville ændre på den endelige form af produktet (se bilag 11). Skaden var ikke 

stor, da projektstedet løbende var blevet informeret om ændringer og nye tiltag, og 

havde sagt god for dem alle. 

Fase 4 (Uge 48-49): 

Afleveringen af produktet var ikke et problem, da Struer bibliotek ønskede produktet 

afleveret i papirform og på cd-rom. I Projektplanen havde det været angivet, at projektet 

skulle fremlægges på Struer bibliotek i uge 48, men denne fremlæggelse er endnu ikke 

afholdt, da tidspunktet først i december, som det ses i bilag 5, ikke passede 

projektstedet. Hvorvidt projektstedet vil få en præsentation af projektet afhænger i høj 

grad af, hvornår de kunne finde det passende, da jeg er sat til at føde d. 14. februar 2008 

og af den grund, i nogen grad, vil være hæmmet i januar. 

75




Overvejelser i forbindelse med projektstyring 

Jeg har hidtil altid arbejdet med tidsplaner og projektbeskrivelser ved udformningen af 

mine projekter, men jeg har ikke tidligere brugt så formaliseret et værktøj som et gantt 

skema. En tidsplan er en guide og i en sådan er der taget højde for, at der kan 

forekomme ændringer. Endnu har jeg aldrig fulgt en tidsplan til punkt og prikke. Mit 

mål havde været, at dette skulle være mit første projekt, hvor tidsplanen ikke skulle 

skride, men det viste sig hurtigt, at det giver yderligere komplikationer i den forbindelse 

at være tilknyttet et projekt, som ekstern part. Jeg har tidligere i forbindelse med min 

bachelor opgave, arbejdet sammen med Sundheds CVU Nordjylland. I den situation 

havde jeg mulighed for den nære kontakt, i og med, at jeg havde mulighed for at været 

til stede på biblioteket. Nærhed har en del at sige i forbindelse med kommunikationen 

under et samarbejde. Hvor svært det er ikke at have mulighed for bare lige at vise 

samarbejdspartneren, hvordan det går, er først for alvor gået op for mig under dette 

projekt. 

Oprindeligt havde jeg håbet at denne mere processorienterede tilgang til projektet ville 

gøre forløbet mere overskueligt, men det kræver, at der er enighed om, at alle deadlines 

er vigtige. Når man som ekstern part får fornemmelsen af, at interessen for projektet 

ikke er så stor, fra projektstedets side, er det svært at tilpasse produktet til deres 

forventninger. Et andet problem ved en formaliseret tidsplan der skal godkendes af alle 

involverede parter er, at den i et vist omfang kan afskære muligheden for, at 

eksperimentere og forbedre ideerne. Man har indgået en aftale og at overskride den 

aftale, ved at arbejde med andre emner end de aftalte, føles ikke rart. Dette vil i de fleste 

tilfælde ikke være et problem, da man hurtigt vil kunne afklare med projektstedet om 

det er hensigtsmæssigt at fortsætte af det nye spor. Problemet i den forbindelse har 

været kommunikationen med projektstedet. 

76




Om kommunikation 

Som studerende på 7. semester ved Danmarks biblioteksskole kommer man med en 

forventning om, at det projekt man nu tilknyttes, modtager omtrent ligeså meget 

opmærksomhed fra projektstedet, som fra en selv. Som det mindste forventer man, at de 

har gjort sig en del tanker om formålet med projektet. Det blev dog hurtigt klart for mig, 

at det ikke var tilfældet med ”Projekt læringsrum”. 

Da jeg deltog i det første møde den 14. juni havde jeg allerede en plan for, hvordan et 

produkt kunne udformes, og hvilke kilder der kunne være relevante. Projektstedet havde 

naturligvis ikke haft tid til at gøre sig den samme mængde overvejelser på den måned 

fra de hørte fra mig første gang, men jeg havde dog forventet, at de havde en form for 

handlingsplan. 

Jeg gik fra dette møde med fornemmelsen af, at jeg måtte starte forfra i min 

planlægning, da der flere gange blev sagt, at det var det helt konkrete de havde brug for 

at få på plads (se bilag 2). Hele diskussionen på dette møde omhandlede struktureringen 

af det første kursus, der på dette tidspunkt forventedes at skulle afholdes i oktober, 

hvilket betød at jeg ville have mulighed for at være med til afholdelsen af kurset og for 

at udføre evalueringen for dem. 

Det er svært som studerende og udenforstående at være klar over, hvor problematisk det 

kan være løbende, at få kontakt til projektstedet eller de personer der er implementerede 

i projektet. Jeg havde ved indgangen til dette projekt ikke taget højde for, at ud over, at 

medarbejderne naturligvis kun var til rådighed i deres arbejdstid, også skal afholde 

ferier, på kurser osv. Problemet var i dette tilfælde, at i stedet for at én kontaktperson 

der kunne træffe beslutninger eller svarer på spørgsmål, var der 3 personer der skulle 

have talt sammen, for at svarer på mine spørgsmål. Dette gjorde sig også gældende ved 

spørgsmål stillet via mail til kontaktpersonerne. Jeg oplevede flere gange, ikke at få et 

svar på ellers konkrete spørgsmål før flere uger efter, hvilket for eksempel ses i 

beskrivelsen af medarbejderundersøgelsen på side 6. 

Hvis jeg igen bliver tilknyttet et projekt som ekstern samarbejdspartner, vil jeg udbede 

mig planer over de implementeredes arbejdstider, og deres ferie planer. At jeg ikke 

gjorde det, betød flere gange i løbet af efteråret, at jeg ventede længe på et svar, for så at 

77




ringe til en af kontaktpersoner, og få at vide, at det jeg ventede svar på, endnu ikke var 

blevet behandlet. 

Fra: Lone Larsen [mailto:a03lola@dbstud.dk] 

Sendt: 4. oktober 2007 10:18 

Til: Bent Birk Kristensen; Kaj Rasmussen; Kirsten Green 

Emne: brugerbetaling 

Hej alle 

Jeg har gennem mine søgninger på nette opdaget at en del biblioteker tager 

betaling for de kurser de udbyder til borgerne. Er det noget i har taget stilling til? 

Mvh lone 

Fra: Kaj Rasmussen [mailto:kra@struer.dk] 


Til: Lone Larsen 

Emne: SV: projekt læringsrum; spørgeskema 

Hej Lone 

Jeg skal beklage, at jeg ikke har fået svaret på dine mails. Jeg har hele tiden 

håbet på, at vi kunne få et møde i gruppen og så svare dig, men der er 

simpelthen så meget tryk på her med forandringer, møder osv. at det ikke har 

været muligt. Specielt når det så kombineres med ferie og møder ude af huset. 

Vi prøver at få nogen beslutninger snart. 

God weekend Kaj 

(bilag 12) 

Til et spørgsmål som: ”Har i taget stilling til brugerbetaling?”, havde det været rigeligt 

for mig at få svaret: ”Nej, så derfor må du gerne se nærmere på fordele og konsekvenser 

af brugerbetaling” eller ”Nej, så derfor bedes du se bort fra den faktor”. 

Det vil være gavnligt for et fremtidigt projekt udbudt af Struer bibliotek, at have én 

kontaktperson, der selvstændigt kan tage beslutninger, i modsætning til de vilkår, der 

var for dette projekt. Kaj Rasmussen var tovholderen på projektet, men han kunne ikke 

tage en beslutning uden om udvalget 6 , og hvor Bent Birk Kristensen var den officielle 

kontaktperson. Ydermere var Kirsten Green tilknyttet udvalget, men hun koncentrerede 

sig om dele af projektet, som jeg ikke skulle arbejde med, så som indretning. 

Det ville, set i bagklogskabens lys, have været fornuftigt, som studerende at undersøge, 

hvor meget et givent projekt fylder for det bibliotek man er tilknyttet. Jeg forventede en 

mængde respons og engagement, som biblioteket slet ikke havde kapacitet til at ligge. 

En af de store fejl jeg lavede var, at jeg ikke overvejede, hvorfor Struer bibliotek udbød 

dette projekt. Havde jeg nu indset, at det blandt andet var fordi de i forvejen havde en 

6 Der var fra projektstedets side nedsat et lærings udvalg bestående af bibliotekar Kaj Rasmussen, 

assistent Kirsten Green og Bibliotekets leder Bent Birk Kristensen. 

78




mængde store projekter og derfor kunne aflaste medarbejderne, ved at gøre dette mindre 

projekt til et delvist eksternt projekt, ville jeg nok have sørget for at lave mere direkte 

aftaler med udvalget om tidspunkter for møder eller datoer for afrapportering. Dette 

ville have gjort det muligt for udvalget at planlægge tid til, at arbejde med mig. I stedet 

skulle de i en allerede budgetteret arbejdstid finde tid til at mødes og diskutere mine 

ideer og spørgsmål, hvilket ikke altid er en mulighed. Dette fremgår også tydeligt af 

kajs svar, i citatet på foregående side. 

En del af kommunikationsproblemerne kunne jeg have afhjulpet ved selv, at have været 

mere opsøgende. Jeg ventede gerne alt for længe på et svar pr. mail for ikke at virke 

anmassende og urimelig, hvor det ville have været meget lettere for udvalget at forholde 

sig til, at jeg kort efter, at jeg havde sendt dem en mail der krævede et svar, havde ringet 

dem op, for at høre, hvordan de stod i forhold til pågældende problemstilling. 

Refleksioner 

Det erhvervsrelaterede projekt har været en mulighed for at komme ud i det såkaldt 

”virkelige liv” og opleve lidt af den hverdag og de problemstillinger der er forbundet 

med det daglige arbejde på et folkebibliotek. Det har især været interessant at se, 

hvordan den teoretiske viden, man tilegner sig gennem bacheloren på biblioteksskolen 

relaterer til denne dagligdag. For mit vedkommende har det været spændende at se, hvor 

langt der er fra den teori vi lærer på skolen til virkeligheden på de mindre biblioteker i 

Danmark. Dette møde mellem teori og praksis, kombineret med det dertil hørende lille 

indblik i bibliotekets dagligdag, giver naturligvis anledning til at reflektere over, 

hvordan man selv står rustet til at indgå i den dagligdag, og hvorvidt man rent fagligt 

har de nødvendige kompetencer og færdigheder til at blive en del af den ”virkelige 

verden”. 

Mit umiddelbare indtryk er, at vi på mange områder er opdraget til en virkelighed der 

ikke eksisterer. Vi præsenteres gennem uddannelsen til bachelor i biblioteks og 

informationsvidenskab naturligvis for de optimale bibliotekssituationer, hvor udvikling 

er lykkedes, nytænkning er en mulighed, og hvor midlerne til at gennemføre projekter 

eksisterer. Dette giver nyuddannede værktøjer til at se muligheder i et 

79




fremtidsperspektiv for den organisation, de ender med at arbejde for. Virkeligheden for 

de fleste nyuddannede vil sandsynligvis være, at deres kommende arbejdsplads er langt 

fra de idealer de forventer. Der kan henne, hverken at være tid, overskud eller økonomi 

til, at de teorier vi har anvendt under uddannelsen kan anvendes. 

Jeg oplevede dette under arbejdet med projekt læringsrum. Jeg fokuserede mere på, 

hvordan man ideelt set ville gribe et sådant projekt an, i stedet for at sætte mig ind i 

Struer biblioteks ambitionsniveau og resourser. 

Teori og praksis 

Med udgangspunkt i projektets problemstilling var det muligt at få et lille indblik i, 

hvordan biblioteket i dagligdagen arbejder med den proces det er, løbende at genopfinde 

bibliotekstilbuddet. 

Det påfaldende i dette er, at projektstedet ikke som sådan har taget udgangspunkt i 

nogen teoretisk erkendelse af problemstillingen, men derimod har reageret ud fra et 

erkendt behov og derefter formuleret en problemstilling baseret på dette behov. 

Det vil altså sige, at selvom teorien, i mange tilfælde, forholder sig ganske godt til 

praksis, så forholder praksis, i form af projektstedets konkrete tilgang til 

problemstillingen, sig tilsyneladende ikke til teorien. En del af forklaringen ligger nok i, 

at selvom en teoretisk tilgang er god til at belyse mange forskellige vinkler på 

eventuelle problemstillinger, er det ikke altid at teorien forholder sig til, hvad der er 

praktisk muligt. Det er ikke altid nemt, at holde sig ajour med den teoretiske udvikling, i 

særdeleshed når man betænker at et sådan projekt er omkostningsfuldt. 

På den måde kan man sige at projektet har været med til at skabe et mere realistisk 

billede på, hvordan teori og praksis hænger sammen i den ”virkelige verden”. En verden 

hvor man er nødsaget til at forholde sig til nogle rammer, der muligvis kan virke 

unødvendige, men som ikke desto mindre er til stede. 

På samme måde har det også sat min forståelse af min egen faglighed i et mere realistisk 

perspektiv, idet der på den ene side er den teori og de kompetencer som man har 

erhvervet sig gennem sit uddannelsesforløb og den anden side er der den ”virkelige 

verden”, hvor man skal ud og agere i samspil med et helt anderledes rigidt system, i 

80




form af dels etableret praksis, altså sådan gør man bare, og dels nogle politiske eller 

administrative regler for, hvad der kan lade sig gøre på det pågældende bibliotek, eller 

for den sags skyld enhver anden virksomhed. 

Ens faglighed kommer så i spil de steder, hvor man kan udfordre gængs praksis og sætte 

spørgsmålstegn ved, hvorfor man gør tingene på en bestemt måde, og ikke på en anden 

måde. Det er her den teoretiske viden kan komme ind med alternative perspektiver på 

problemstillingen. 

Faglighed 

Der har i ”Projekt læringsrum” været rig mulighed for at anvende flere biblioteks- og 

informationsvidenskabelige tilgange, men fokus har været på formidling. 

Mit valgfag på 5 semester på bacheloruddannelsen, interpersonelkommunikation, har 

været meget relevant for denne opgave både i rapportens indhold og til at se hvad der 

gik galt med kommunikationen løbende i projektets tilbliven. Det er på dette område at 

udbyttet har været størst for mig. 

Som allerede nævnt ovenstående er en af de gevinster, der har været ved at arbejde med 

det erhvervsrelaterede projekt en bedre forståelse af, hvordan min faglighed og 

teoretiske viden, vil skulle virke sammen med nogle mere eller mindre faste rammer i 

form af de beslutninger, der måtte ligge på den pågældende arbejdsplads, foruden 

naturligvis i dialog med ens kollegaer. 

En anden gevinst ved gennemførslen af dette projekt har været muligheden for at 

anvende projektstyring i samspil med en virkelig samarbejdspartner. Det har været en 

mulighed for at udvikle nogle nødvendige evner og for at få den slags input man kun 

kan få ved at anvende redskaberne, i det her tilfælde har det været et spørgsmål om 

kommunikation. Et område, hvor tingene kunne have været bedre. 

Men det vigtigste jeg rent fagligt har fået med ud af dette projekt er nok at 

ambitionsniveauet de pågældende parter imellem er alt afgørende for at projektet 

lykkes. Jeg har haft lyst til en mere teoretisk funderet tilgang til problemstillingen, som 

det har været forudsat i tidligere opgaver, mens projektstedet hele tiden holdt på, at det 

var en meget praktisk tilgang til projektet de havde behov for. 

81




Et andet aspekt der sætter ens faglighed på prøve i en projektform som denne, er evnen 

til at sige fra, hvis forventningerne til ens arbejde bliver for omfattende. Struer bibliotek 

har ønsket, at jeg har kunnet deltage i evalueringen af projektet efter dets 

gennemførelse. Dette er ikke en mulighed, da projektet vil strække sig ud over de 

tidsgrænser der er for min tid på Danmarks biblioteksskole. Men da man jo er 

interesseret i det projekt man vælger og også brænder for området kan det være svært, at 

begrænse de områder man vil arbejde med. Netop den problemstilling har i dette 

tilfælde, hindret en dybdegående behandling af projektet, da der var alt for mange 

emner der skulle behandles. Vi har som studerende altid skulle arbejde med at begrænse 

os i vores problemstillinger. Jeg kunne have valgt at fokusere på læring eller på 

udformningen af et enkelt kursus osv. Men netop fordi Struer bibliotek ligesom jeg 

havde ideer til alle områder blev det endnu sværere, at holde ved et fokuspunkt. 

Hvis problemstillingen skulle have været løst udelukkende ud fra den teoretisk 

funderede virkelighed på uddannelsen havde jeg valgt at udforme kurser til udvikling af 

medarbejderne. Kurser i, hvordan læring bedst fremmes i undervisningen og kurser i 

pædagogik og formidling. Formålet med dette ville have været at hæve medarbejdernes 

kunnen som formidlere og måske endda som undervisere. Dette ville have været 

omkostningsfuldt og helt uden for projektstedets interesse. Deres håb om at dette 

projekt ville kunne fremme den fælles forståelse for læring på Struer bibliotek, ville 

have krævet en opgave i sig selv og selve læringsrummet ville der ikke have været plads 

til i projektet. 

Hvis fælles bevidsthed omkring læring på biblioteket, havde været det primære formål 

havde denne opgave taget sig ud som større teoretisk behandling af begrebet læring og 

menneskers reaktions mønster og tillæringsevne. Undersøgelserne ville have været 

diskussioner med medarbejderne og eventuelt afholdelse af kurser for medarbejderne. 

Der havde været mange muligheder ved dette projekt, men formen af projektet blev som 

det er fordi produktet så meget som muligt skal komme til gavn for projektstedet. For at 

i møde komme deres forhåbninger bliver fagligheden til en vis grad afskærmet. Man 

kan selv se store fejl i forhold til teorien ved det produkt man afleverer, men det er med 

82




høj sandsynlighed mere anvendeligt for projektstedet, der ikke skal bruge oceaner af tid 

på at sætte sig ind i produktet, og som har mulighed for at udleve produktets forslag 

med deres ambitioner og resourser. 

På trods af den meget teoretiske tilgang til biblioteksarbejde man har som nyuddannet 

bibliotekar er det min overbevisning, at vi er i besiddelse af kompetencer, der kan være 

til gavn for landets folkebiblioteker. Vi er uddannede i den ånd at biblioteksarbejde kan 

være forskningsbaseret og det giver et helt andet ambitionsniveau og stor virkelyst. Det 

kan være et frisk pust til et bibliotek. Vi er uddannede til at stille spørgsmålstegn til de 

regler og metoder der bruges på landets folkebiblioteker. Udvikling er kernen i 

bibliotekernes overlevelse og der kan vi bidrage med noget. 

Om mine forestillinger og forhåbninger 

Mine første ideer til det fysiske læringsrum, var et rum, hvor brugeren havde mulighed 

for at få inspiration til nye vidensområder. Dette kunne etableres ved, at man hver 

måned fandt et nyt emne og dekorerede rummet med billeder, guides, opgaver osv. med 

det formål at give brugeren de nødvendige redskaber til, at undersøge det aktuelle emne. 

Ydermere kunne man så lave kurser i informationssøgning og anvendelse af relevante 

hjemmesider på nettet eller lignende. Det var den vinkel jeg på baggrund af 

projektbeskrivelsen, havde på projektet, da jeg ankom til første møde med projektstedet. 

Jeg mente dengang og stadigvæk, at for at arbejde med et begreb som læringsrum, bør 

man starte med at se ind ad og finde en fællesnævner for læring. Indgangen til læring på 

Struer bibliotek er det fysiske læringsrum, og derfor var undervisning den fællesnævner 

der faldt mig for. Problemet ved dette var at Struer bibliotek gerne ville implementere 

læring, som en del af deres værdigrundlag og skabe en fælles forståelse af begrebet. 

Dette var et område, der ville vise sig meget svært at arbejde med. At lave en definition 

af et så diffust begreb som læring, for en organisation man kender meget lidt til, er 

nærmest umuligt. Hvis Struer bibliotek havde et ordentligt grundlag på skrift om, hvem 

de er og hvad deres visioner er, kunne dette have dannet grundlag for en definition af 

organisationen og derfor have dannet grundlag for deres forhold til læring. 

83




Problemet var at Struer bibliotek ikke havde nedskrevet de overvejelser de gjorde sig 

før de besluttede, at læring skulle sættes i fokus. De vælger, at et led i processen med 

implementering af læring er at skabe et rum til undervisning. Derfor konkluderer jeg, at 

deres indgangsvinkel til læring er undervisning. Derfor tager jeg udgangspunkt i en 

kerne kompetence ved bibliotekerne, nemlig informationskompetence der i sig selv også 

danner grundlaget for livslanglæring. 

Jeg havde fra projektets begyndelse håbet, at kunne spørge ind til medarbejdernes 

forhold til informationskompetence gennem spørgeskemaundersøgelsen (se bilag 9), 

ligesom jeg havde håbet, at kunne styrke den fælles bevidsthed omkring læring, 

igennem denne, ved at få hver enkelt medarbejder til at føle, at de var en del af den 

aktivitet, der skulle foregå i læringsrummet. 

Hvis de som biblioteksassistenter havde udsigten til, at have ansvaret for at undervise 

andre i noget de selv brænder for, ville det ideelt set give anledning til et større 

engagement. 

Naturligvis er denne tilgang farlig for en organisation i og med at der som Bent Birk 

Kristensen selv skriver, er en risiko for at det vil skabe forvirring blandt medarbejderne 

der ikke er forberedte på denne ekstra ansvarsbyrde (her skriver jeg byrde fordi det 

netop er risikoen at de vil føle sig pressede) (se bilag 8). Jeg mener dog, at med den 

rigtige beskrivelse af ideen og med den rigtige tidsramme for projektet ville det ikke 

være den effekt man ville få. 

Beskrivelse 

Undersøgelse af behov, indhold, personalekompetencer m.v. i forbindelse 

med etablering af læringsrum i tilknytning til biblioteket. 

(bilag 1, side 4) 

I projektbeskrivelsen fra projektdatabasen står der direkte, at der skal undersøges 

personalekompetencer og et sådan område er altid farligt, da det betyder at individet i 

organisationen skal måles og vejes, men det er en nødvendighed at kende 

medarbejdernes svagheder og styrker ved en udviklingsproces, også selv om det kan 

84




skabe uro i geledderne. Men igen skal man se på at medarbejderne har været igennem 

en tumult tid med store projekter, og derfor kan have brug for et pusterum. 

Mine forventninger til det godkendte spørgeskema (bilag 10) er ikke store da 

spørgsmålene er meget brede og en stor del af medarbejderne ikke vil have 

forudsætninger for at besvare spørgsmålene om læring på en måde der vil kunne hjælpe 

til en nærmere definition af begrebet. 

Konklusion 

”Projekt læringsrum” har været en oplevelse der på mange måder har rustet mig bedre 

til, at komme ud i den virkelige verden. Det har bestemt ikke været en gnidningsfri 

oplevelse, men netop derfor, har mit udbytte af det erhvervsrelaterede projekt været 

større end jeg havde forventet. 

Jeg har stiftet bekendtskab med de mange faktorer der gør beslutninger og udvikling 

mere besværligt i praksis, end hvis man udelukkende havde teorien at forholde sig til. 

Jeg har hidtil i min uddannelse arbejdet meget teoretisk med de problemstillinger der 

har været givet og det, at jeg forventede, at kunne gøre det samme med dette projekt 

komplicerede yderligere forløbet. 

Jeg har anvendt litteratur fra tidligere kurser i uddannelsen, da et projekt som dette ikke 

vil være banebrydende i biblioteksverdenen, men er gennemført ved de fleste større 

biblioteker i Danmark. For Struer bibliotek har dette projekt dog været noget helt nyt, 

og målet for mig var derfor også at anvende litteratur, der var let at sætte sig ind i og 

som de selv havde på deres bibliotek. 

Selv om jeg fra projektets begyndelse havde en meget teoretisk tilgang til 

problemstillingen var det meningen, at opgaven skulle tage en mere praktisk form. Først 

i form af afholdelsen af det første kursus med der tilhørende forberedelser og 

evaluering. Dernæst som forberedende undersøgelser af medarbejderkompetencer og 

brugerens behov. Ingen af disse undersøgelser blev dog, til min store ærgrelse, 

gennemført grundet problemer med kommunikationen. 

Kommunikationen er flere steder bristet under vejs i forløbet, som parter bærer vi alle 

en del af skylden, men de brist der har været, har på ingen måde været tiltænkt. For 

projektstedets vedkommende har det været et bestandigt tidspres, der har været med til 

85




at sænke kommunikationen, i og med at de har haft andre projekter kombineret med 

ferier og andre opgaver ude af huset, at tage hensyn til. 

For mit vedkommende har det været en frygt for at virke anmassende kombineret med 

for lidt forståelse for Struers behov, der har kompliceret kommunikationen. 

Den bristede kommunikation ligger også som primær grund for at tidsplanen og 

indholdsmomenterne i projektplanen ikke blev overholdt. Det har resulteret i, at vi som 

parter har talt forbi hinanden, og derved ikke haft de samme mål og forventninger. Det 

er også brist i kommunikationen, der har forsinket indsamlingen af empiri under 

projektet grundet den lange svartid og oplysninger der ikke blev givet. Naturligvis har 

kommunikationen ikke al skylden i projektets problemer. Jeg har også stiftet 

bekendtskab med den situation, at sygdom kan ændre meget på vilkårene for et projekt. 

Tidsplaner og projektbeskrivelser har hidtil i uddannelsen været en stor hjælp for mig, 

men da var det kun mig og mine eventuelle gruppemedlemmer og så en fra skolen i 

form af en vejleder, der skulle blive enige om forløbet. Vejlederen er en tættere kontakt 

end en ekstern samarbejdspartner og endnu har jeg aldrig oplevet at det kan være et 

problem, at få svar på spørgsmål. Hvorimod der i dette projekt har været en tredje part 

med en stor vægt i forhold til projektets udvikling. Det at der nu var tre parter, hvor vi 

hver i sær havde vores forventninger var meget svært at få til at hænge sammen med en 

projektbeskrivelse og især med en tidsplan. Mængden af projektstyring har derfor ikke 

været overvældende i dette projekt, men forsøget har bidraget til gode erfaringer til det 

”virkelige liv”. 

Teoretisk set har mit faglige udbytte ikke været stort, men ser man på bibliotekarens 

rolle som formidler, har dette projekt haft en positiv effekt på min faglighed. Ydermere 

har det givet mig en mulighed for at se, at vi som nyuddannede, har noget at byde 

folkebibliotekerne. Vi besidder et gå på mod, ambitioner og en lyst til udvikling som 

kan være sund for den virkelige verden. 

86




Litteraturliste: 

Bjerg, Claus, 2001. ”Informationssøgning og læring – med fokus på 

uddannelsesbibliotekarens rolle og på samarbejdet mellem uddannelsesbibliotekarer og 

lærere.” Speciale ved Danmarks Biblioteksskole 2001, vejleder Mona Madsen, 85 sider. 

Bruce, Christine Susan, (1997). “Seven Faces of Information Literacy in Higher 

Education”, Queensland University of Technology 

Danmarks biblioteksskole, 2007. ”Projektdatabase”. Lokaliseret d. 26.11.2007. 

http://studienet.db.dk/public/7sem/ 

Frøyen, Walter, 2000. ”Ansvar for andres læring” ; dansk forord ved Hans Jørgen 

Kristensen ; oversat af Mikal Arboe. - 1. udgave. - [Kbh.] : Gyldendal Uddannelse, 

2000. - 148 sider : ill.. - (Carpe) 

Halkier, Bente, 2002. ”Fokusgrupper”. Forlaget Samfundslitteratur & Roskilde 

Universitetsforlag (ISBN 87-593-0912-1). 

Illeris, Knud, 2007. ”Læringsteorier – 6 aktuelle forståelser”. Roskilde 

Universitetsforlag. 

(ISBN: 978-87-7867-352-7) 

Informationsordbogen, Lokaliseret d. 26.11.2007 

http://www.informationsordbogen.dk/search.php?text=informationskompetence&t 

ype=all 

Ingemann, Bruno, 2002, ”Den nye bollemodel”. Lokaliseret d. 26.11.2007. 

http://akira.ruc.dk/~bruno/IngemannKOMM/2002_NyeBollemodel.pdf 

Jørgensen, Peter Wright, Januar 2004. ”Hvad er et fokusgruppeinterview”. 

www.pwright.dk 

87




Kruuse, Emil, 2001. ”Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag”. 

4. udgave, 1 oplag. Dansk psykologisk Forlag, 2001. Kapitel 1-4, 46 sider. 

Kvale, Steinar 1997. ”Interview : en introduktion til det kvalitative 

forskningsinterview”. 

1 Udgave, 2. oplag. Hans Reitzels forlag 1997. Kapitel 1-4, 85 sider 

Københavns amt, 2007. ”Københavns amts metode guide”. Lokaliseret d. 4.10.2007. 

http://www.kbhamt.dk/APV/default.asp?id=34 

Malberg, Anne, 2003, ”E-læring og læringsstile : teori og praksis” 1. udgave. 199 sider, 

illustreret. Forlag: Dafolo ISBN: 87-7281-130-7 

Silkeborg bibliotek, 2007. ”Kurser på biblioteket”. Lokaliseret d. 26.11.2007. 

http://www.silkeborg-bibliotek.dk/hovedmenu/kurser.asp 

Struer bibliotek, 2006. ”Struer biblioteks beretning”. Lokaliseret d. 17.12.2007. 

http://www.struerbibliotek.dk/webtop/site.aspx?p=10553 

Struer bibliotek, 2007. ”Struer biblioteks målsætning”. Lokaliseret d. 17.12.2007. 

http://www.struerbibliotek.dk/webtop/site.aspx?p=6927 

Århus kommunes biblioteker, 2006, ”Hybride læringsmiljøer”. Lokaliseret d. 

27.09.2007 http://www.aakb.dk/sw26127.asp 

Eksempler: 

Senior PC Center, 2007. ”IT vejledninger”. Lokaliseret d. 30/10-2007 

http://www.spcc.dk/materiale.htm 

IT-borger, 2007. ”din pc – gratis it-vejledning” lokaliseret d. 30/10-2007 

http://www.it-borger.dk/laer-om-it/din-pc 

88




Bilagsoversigt: 

Bilag 1 Projektplan 

Bilag 2 Referat d. 14.06.07 

Bilag 3 Referat d. 03.08.07 

Bilag 4 Referat fra d. 09.08.07 

Bilag 5 Mail fra Bent B. Kristensen fredag d. 23.11.07 kl. 10.48 

Bilag 6 Udkast til fokusgruppeinterview 

Bilag 7 Første udkast til spørgeskema samt den medsendte mail 

Bilag 8 Svar på første udkast til spørgeskemaundersøgelsen 

Bilag 9 Andet udkast til spørgeskema 

Bilag 10 Den godkendte udgave af spørgeskemaet 

Bilag 11 Mail om projektplan 

Bilag 12 Mailudveksling 

89




Projektplan 

Bilag 1 

Side 1 

Problemstilling og målbeskrivelse: 

Struer bibliotek vil oprettet et rum, der skal rumme 10 bærbare computere, en projektor 

og tavler, med det formål, at der kan afholdes kurser og undervisning såvel internt som 

eksternt. Dette rum vil de kalde Læringsrum. Ønsket er, at der fra januar 2008 skal 

afholdes et kursus om måneden for bibliotekets brugere. 

Min opgave i dette projekt bliver i samarbejde med læringsgruppen, blandt andet at 

undersøge, hvilke emner inden for bibliotekarernes kompetenceområde, Struers borgere 

kan have behov for at blive tilbudt, samt hvordan medarbejderne forholder sig til læring 

og læringsrummet og dets muligheder. 

Resultatet af undersøgelserne skal udmøntes i et idekatalog til fremtidig brug af Struer 

bibliotek. Idekataloget skal indeholde en beskrivelse af begreberne læring og 

læringsrum, en guide til interview af borgere fra Struer, resultaterne fra 

spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejderne og teorier om undervisning og forslag 

til det videre arbejde med projektet. 

For at besvare problemstillingen arbejder jeg ud fra nedenstående punkter: 

Hvilke forhold har læring og læringsrum på Struer bibliotek? 

-Hvilke forestillinger og ideer har personalet om læringsrummet? 

-Hvordan er personalets syn på læring og hvordan vil de definere læring? 

-Hvad kan vi gøre for at skabe en fælles bevidsthed om læring og 

læringsrum? 

Hvilke hensyn skal man tage ved udformningen af brugerundervisning? 

Hvad har vi brug for at vide om brugeren? 

-Hvem kan have gavn af læringsrummet? 

-Hvad kan læringsrummet bruges til? 

-Hvordan når vi brugeren? 

-Hvordan gør vi opmærksom på kurser og skaber en bevidsthed om 

læringsrummet? 

-Hvilket niveau ønskes der undervisning på. 

Ud fra undersøgelser af ovenstående, skulle vi gerne kunne sige noget om: 

-Hvem er målgruppen/erne 

-Hvad skal vi arbejde med 

-Hvad skal/kan vi tilbyde 

-Hvad kan vi gøre anderledes. 

90




Bilag 1 

Side 2 

Idekataloget skal fungere som inspirationskilde for læringsgruppens videre arbejde med 

projektet frem mod den første kursusgang i januar og til ændringer senere i 

kursusrækken. 

Metodebeskrivelse: 

Opgaven vil primært basere sig på analyser af lignende projekter ved de danske 

folkebiblioteker og relevante lærings- og undervisningsteorier fra den anvendte litteratur 

på bacheloruddannelsen. Ydermere vil medarbejdernes forventninger og forestillinger 

om læring og læringsrummet undersøges via et spørgeskema og brugernes behov 

undersøges gennem interviews foretaget i Struer midtby. 

Kommunikationen mellem Struer bibliotek og jeg vil primært forgår via afrapportering 

pr. e-mail fra min side og ved større tvivlsspørgsmål diskuteres problemstillingerne over 

telefon. Møder holdes regelmæssigt i læringsgruppen og om nødvendigt vil jeg være til 

stede. 

Slutprodukt 

Idekataloget vil blive afleveret i elektronisk form til Struer Bibliotek i form af en cdrom 

og ydermere i en fysisk rapport i bogform. 

Resourseforbrug: 

Umiddelbart er de eneste resurser der skal bruges under projektforløbet udskrivningen 

af spørgeskemaer til medarbejderne ved Struer bibliotek, hvilket Struer bibliotek har 

påtages sig. 

91

Gantt skema 




Fase 1 

Fremfinde litteratur og eksempler 

Udarbejdelse af projektbeskrivelse 

Udarbejdelse af undersøgelsesforslag 

Udarbejdelse og godkendelse 

af Projektplan 

Fase 2 

Udarbejdelse af Spørgeskema 

til de ansatte 

Forberedelse til intervievs 

Udlevering af spørgeskemaer 

til medarbejderne 

Interviewindsamling i Struer 

Fase 3 

Bearbejdelse af undersøgelsesresultater 

Udarbejdelse af Idekatalog 

Fase 4 

Aflevering af idekatalog 

Fremlæggelse af idekatalog 

Evaluering med struer 

Vigtige datoer: 

D. 14.06.07 første møde 

med projektstedet 

D. 10.08.07 andet møde 

med projektstedet 

D. 15.08.07 samarbejdsaftale indgåes 

D. 04.09.07 vejledning ved Jens Gudiksen 

D. 28.09.07 godkendelse af projektplan 

D. 26.11.07 aflevere idekatalog 

til Struer bibliotek 

Bilag 1 

Side 3 

Uge/ 

Aktivitet 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 

92




Projekt Læringsrum 

Tilbage til oversigten 

Status Ingen aftale indgået 

Projektperiode 2007 

Kontaktinformation 


Smedegade 1 

7600 Struer 

Kontaktperson Bent Birk Kristensen 

Telefon 96848500 

E-mail bbk@struer.dk 

Bilag 1 

Side 4 


Formål 

Formålet med projektet er en indholdsbestemmelse af begrebet læringsrum med henblik 

på etablering af et bredt læringstilbud til kommunens borgere i bred forstand. 

Beskrivelse 

Undersøgelse af behov, indhold, personalekompetencer m.v. i forbindelse med 

etablering af læringsrum i tilknytning til biblioteket 

Slutprodukt 

Biblioteket forventer i form af en rapport eller lignende at blive præsenteret for hvad et 

læringsrum kunne indeholde af forskellige tilbud til kommunens borgere. 

Forventet effekt 

Biblioteket forventer af projektet bidrager til i første omgang at give bibliotekets 

personale et større indblik i læringsrummets muligheder og dermed skabe muligheder 

for at give et bedre tilbud 

Krav om den studerendes tilstedeværelse 

Nej 

93




Referat af møde i Læringsrumudvalget 14. juni 2007. 

Deltagere: 

Lone Larsen (LL), DB Aa 

Bent Birk Kristensen (BBK) 

Kirsten Green (KG) 

Kaj Rasmussen (KR) 

Mødet havde karakter af en brainstorm, hvor alle kom med input til de forskellige 

emner. Jeg har i det følgende prøvet at strukturere det lidt. 

Bilag 2 

Lokalet 

Lokalet, som vi skal arbejde med bliver det nuværende skrankekontor. De nuværende 

arbejdspladser bliver flyttet til 1. sal, og rummet skal så indrettes som Læringsrum. 

Nogle arbejdsborde, som findes i huset i forvejen, kan genanvendes i rummet, KG 

undersøger hvor mange. Desuden skal der købes 10 PC'er, en ”kanon”, et lærred og en 

tavle/whiteboard. 

Målgrupper og undervisere 

Lokalet kan bruges til mindst fire typer kurser/møder. 

1. Kurser for Struer Biblioteks personale 

2. Kurser for personale fra flere biblioteker i området 

3. Kurser hvor vores personale underviser lånere/borgere 

4. Kurser hvor vi får folk udefra til at undervise 

Kurserne 

Der findes meget litteratur om Læringsrum. Alle fire deltagere medbragte noget, og en 

del af det er senere udvekslet. Meget af det er på generelt plan, og LL kigger i 

forbindelse med sit projekt på denne del. 

Blandt de konkrete omtaler ser Silkeborgs meget interessante ud. Kurser som: 

Tænd og Sluk 1-2; Internet for begyndere; Mail – kom i gang; Rejs på nettet og 

Sundhed på nettet 

er umiddelbart til at kopiere og sætte i værk med egne ressourcer. 

Der er i anden forbindelse arbejde i gang omkring en Lektiecafe. Denne hører også 

naturligt hjemme i Læringsrummet ligesom biblioteksorienteringer m.m. 

LL vil gerne i forbindelse med sit projekt undersøge behovet for rummet og evt. lave 

interviews og/eller spørgeskemaundersøgelser til belysning af dette. 

Vi satser på seks kurser i løbet af det kommende vinterhalvår. 

94




Opgaver 

Inden næste møde er der følgende opgaver: 

KR er tovholder på hele projektet og skal sammen med LL fremme sagen mest muligt. 

KG er tovholder på indretningen af rummet – jf. ovennævnte liste over materiel. 

BBK skal holdes orienteret men er ellers til en start mest observatør. 

Der er ikke aftalt en ny mødedato. Vi holder løbende kontakt via mail, og LL kommer 

måske hen over sommeren til Struer og forbereder sit projekt. 

KR indkalder til et nyt møde, når vi har mere på plads. 

15. juni, KR. 

95




Bilag 3 

Referat af møde i Læringsrumsudvalget 2. august 2007 

Deltagere 

Bent Birk Kristensen 

Kirsten Green 

Kaj Rasmussen 

1. Referat af sidste møde godkendt. 

2. Næste møde. Lone Larsen har sendt en mail, hun vil gerne komme til Struer 9-10. 

august og begynde på sit projekt. Næste møde i udvalget finder derfor sted 9. august kl. 

13.00, Lone inviteres til at deltage. 

3. Lokalet. Som tidligere aftalt bliver det skrankekontoret. Vi har 13 skriveborde i 

overskud, så de 10 til Læringsrummet kan fint klares, og de kan godt stå i lokalet. Vi 

kan evt. også bruge nogle af stabelstolene, hvis det bliver for dyrt at købe nye 

kontorstole. Der stilles en reolvæg op som skillevæg til gangarealet og busrummet. 

4. Økonomi. Med 10 nye PC, en kanon, lærred og whiteboard ender vi nemt på 100.000 

kr. selv om vi genbruger stole og borde. BBK undersøger om Folkeoplysningsudvalget 

kan bidrage til projektet. Hvis Lektiehjælpen kan foregå i lokalet, er der også mulighed 

for forstærkning fra deres midler. Endelig har vi en intern udviklingspulje, som vi kan 

trække på. 

Yderligere udgifter kan evt. fordeles over to budgetår – nemlig 2007 og 2008. 

5. Undervisningen. Vi vil gerne begynde medio januar 2008. Tænd/sluk elementær 

EDB er en mulighed for første eksterne kursus. 

Lokalet skal også bruges til intern undervisning. BS og LU skal på et seminar om bl.a. 

podcast og weblog i Randers. Læringsrummet vil være oplagt til at videreformidle deres 

erfaringer. 

6. Tidsplan. Vi satser på at begynde med undervisning i januar 2008. En del ting skal 

afklares inden. Blandt andet: 

Skal vi have trådløst net til de 10 PC? 

Eller skal de på det ydre net? 

Hvad med master PC’en, må den være på det indre net? 

Master PC’en skal kunne styre de andre PC, som også skal kunne virke selvstændigt. 

3. august 2007. KR 

96




Bilag 4 

Referat af møde i Læringsrumsudvalget 9. august 2007 

Deltagere 

Lone Larsen 

Bent Birk Kristensen 

Kirsten Green 

Kaj Rasmussen 

Lone havde også set referatet fra udvalgsmødet 2. august, og nogle af emnerne i dette 

blev berørt, bl.a. den ændrede tidsplan, hvor vi nu først satser på undervisning i januar 

2008. 

Hvis vi skal have en chance for støtte fra Folkeoplysningsmidlerne, skal vi have 

etableret et samarbejde med oplysningsforbundene. BBK undersøger muligheden for 

dette. 

Lone fortalte om sit projekt i relation til bibliotekets planer. Hun begynder straks at 

udarbejde et spørgeskema med henblik på undersøgelse af brugernes behov. 

Spørgeskemaerne kommer til at ligge på biblioteket og andre steder. De bliver suppleret 

af interviews, som Lone laver forskellige steder i byen. Blandt mulighederne kan 

nævnes biblioteket, Folkets Hus, Rådhuspladsen, Kvickly og Apollon biografen. 

Lone sparrer med sine lærere og bibliotekspersonalet om spørgeskemaets udformning 

og indhold, og satser på at have spørgeskemaet færdigt medio september. Det overvejes 

at styrke interessen for spørgeskemaerne med en lodtrækning om f.eks. vin. 

Spørgeskema og interviews løber fra medio september til medio oktober, og biblioteket 

modtager et idekatalog fra Lone ultimo oktober. I projektet indgår også et skema til den 

senere evaluering af undervisningen. 

I januar skal Lones projekt til Biblioteksskolen afleveres, og frem til dette tidspunkt er 

hun med i Læringsrumsudvalget og bistår gerne i arbejdet. 

Lone sender en revideret projektbeskrivelse i næste uge. 

9. august 2007, KR. 

97




Bilag 5 

Mail fra Bent B. Kristensen fredag d. 23.11.07 kl. 10.48 

Hej Lone 

Desværre er vi af mange forskellige grunde ikke nået så langt med vores 

læringsrum som vi havde håbet på, da vi startede vores samarbejde med dig. Vi 

må arbejde videre hvorfra vi er nu og satser på at de første kurser kan afvikles fra 

1. marts. 

Jeg har følgende spørgsmål liggende som jeg kan bekræfte/dokumentere: 

1. spørgeskemaundersøgelsen ikke blev gennemført fordi tiden ikke var til det 

nede og fordi tidspunktet ville have været forkert i forhold til hvor langt 

biblioteket er kommet med læringsrummet. 

2. det passer fint ind med vores planer at ide-kataloget kommer til at tage form 

som en metode guide til forberedelse, afholdelse og evaluering af 

brugerundervisning i læringsrummet. 

3. at vi gerne vil modtage kataloget som Cd-rom og i papirform med posten senest 

lørdag d. 1/12 2007 

4. at du, hvis vi ønsker det, gerne vil komme og redegøre for ide-kakaloget, men at 

der ikke ligger en fast aftale om det, da tidspunktet først i december ikke er 

hensigtsmæssigt. 

Fortsat held og lykke med arbejdet. 

Venlig hilsen 

Bent Birk Kristensen, Bibliotekschef 

Struer Bibliotek | Smedegade 1 | 7600 Struer 

T: 96848500 | Direkte: 96848520 | M: 40301342 | 

E: bbk@struer.dk | www.struerbibliotek.dk 

98




Læringsrum på Struer bibliotek. 

Et fokusgruppeinterview. 

Bilag 6 

Læringsrummet på Struer bibliotek er et computerrum blandt andet med det 

formål at tilbyde Struer kommunes borgere undervisning i IT, 

informationssøgning og meget andet. For at kunne optimere undervisningen er vi 

interesserede i at vide hvilke områder i som borgerne i Struer kommune finder 

interessante, på hvilket niveau der skal undervises osv. 

10. Bruger I Computer og internet i jeres hverdag? Hvor meget, hvordan og til 

hvad? 

11. Ville I umiddelbart fatte interesse for at deltage i kurser i brug af EDB og 

internettet udbudt og afholdt af biblioteket? 

12. Hvilke emner ville der for jer at se, være formål med at oprette? 

_____ Computer for begyndere 

_____ Internet for begyndere 

_____ Litteratursøgning på internettet 

_____ Relevansvurdering af kilder på internettet 

_____ Håndarbejde på internettet. 

_____ Opbygning af hjemmesider 

_____ Sundhed på internettet 

_____ Unge på internettet 

_____ Ældre på internettet 

_____ Borgerinformation på internettet 

13. Andre forslag til undervisnings emner der kunne være interessante? 

14. Hvilke af de emner der har været på tale ville i selv være interesserede i at 

deltage i? 

15. Vi forestiller os at kurserne vil skulle afholdes fra kl. 18.30 til 19.30 på en 

hverdags aften. Ville det forhindre jer i at deltage og hvilke forestillinger 

har i om tidspunkter for kurserne? 

16. Mener i at der er grundlag for at afholde kurser i omtalte emner i det 

heletaget? 

17. ser i andre muligheder i brugen af Læringsrummet? 

18. mener i at læringsrummet er en gevinst for Struers borgere? 

99




Første udkast til spørgeskemaundersøgelsen 

samt den medsendte mail 


Sendt: 13. august 2007 11:16 

Til: Kaj Rasmussen; Bent Birk Kristensen; Kirsten Green 

Emne: spørgeskema til medarbejderne 

Hej alle 

Bilag 7 

jeg har her til formiddag bakset lidt med et groft udkast til et spørgeskema til 

medarbejderne, men er gået i stå. 

Jeg har vedhæftet den skabelon jeg arbejder med i øjeblikket, for at i kan se om 

det er noget i den stil i forestiller jer at det kan være. Det er stadig slet ikke 

færdigt, men det kan være at i har kommentarer til indholdet, formuleringer og 

struktur som vil kunne hjælpe mig allerede nu. 

På forhånd tak for hjælpen 

Hilsen Lone 

Spørgeskema til medarbejdere ved Struer bibliotek. 



Begrund dit svar: 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

________________________________________ 

Føler du dig rustet til at undervise i brug af internettet og informationssøgning på 

nettet? 


Begrund dit svar 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

________________________________________ 

100




Hvilke af nedenstående emner ville du kunne undervise i? 



sikkerhed) 



kikke) 


domæner) 


_____At oprette en webblok 


_____Informationssøgning inden for bestemte områder f.eks. hobbys, 

borgerinformation og lignende. 

I så fald hvilke områder (har du bestemte områder inden for dine interesser du 

ville kunne undervise i)? 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

__________________________________________________ 

Ovenstående kurser er alle på begynder niveau, ville du føle dig rustet til at 

undervise i disse emner på et højere niveau? 

_____IT 

_____Ekspert_____Rutineret_____Øvet_____Let øvet_____Begynder 

_____Internettet 


_____E-mail 


_____Informationssøgning på nettet 


_____Hjemmeside design 


_____Tekstbehandling 


_____At oprette en webblok 


101




_____Mødesteder og Chat-rum 


_____Informationssøgning inden for bestemte områder. 


Ville du selv ønske at undervise i din ekspertviden nu dette er en mulighed? 

____ Ja ____Nej 

Hvis Nej hvorfor ikke? 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

________________________________________ 

Ville du føle dig rustet til at undervise i det hele taget? (her tænkes der på 

pædagogik og undervisningsteknik) 

____Ja____Nej 

Hvis Nej, hvorfor ikke? (hvad føler du, du mangler) 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

________________________________________ 

Hvis Ja, hvilke metoder eller erfaringer føler du gør dig rustet til opgaven? 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

________________________________________ 

102




Bilag 8 

Svar på første udkast til spørgeskemaundersøgelsen 

Fra: Bent Birk Kristensen [mailto:bbk@struer.dk] 

Sendt: ma 20-08-2007 08:54 


Cc: Kaj Rasmussen; Kirsten Green 

Emne: SV: spørgeskema til medarbejderne 

Hej Lone 

Jeg har været noget fraværende de seneste dage på biblioteket og har derfor først nu lidt mere indgående 

fået kikket på dit udkast til spørgeskema. 

I forhold til vores hensigter med læringsrummet er det for ambitiøst. Vi har ikke haft planer om at 

samtlige medarbejdere skal kunne undervise, og derfor er det vist heller ikke rimeligt at uddele skemaet 

til alle. Gør vi det får du mange misvisende svar. 

Vores forestillinger går snarere i retning af at nogle enkelte (primært bibliotekarer) kan klare lettere 

undervisningsopgaver. Ellers skal vi have undervisere udefra. 

Jeg ved ikke hvordan dette går i spænd med / kolliderer med dine forestillinger, men det må vi i så fald 

snakke om. I forhold til din problemstilling kunne det være rart at få nogle fornemmelser af personalets 

tanker om et læringsrum og læring i det hele taget, hvordan skabe fælles forestillinger om læringsrummet 

etc. 

Jeg kan oplyse, at Kaj har ferie i denne uge, Kirsten er tilstede hele ugen og jeg selv - bortset fra nogle 

møder også skulle være til at træffe hvis du har behov. 

Venlig hilsen 

Bent 

103




Andet udkast til spørgeskemaundersøgelsen 

Bilag 9 



____________________________________________________________ 

____________________________________________________________ 

________________ 









_____alene 


_____andet 


______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________ 








_____alene 


_____andet 


______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

104




______________________________________________________________________ 

______________________________ 


______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________ 



______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 









Andet:________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 


i? 



sikkerhed) 



kikke) 


domæner) 




Eventuelt:_____________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

Hvordan føler du dig klædt på til at undervise? 

_____Jeg har undervisningserfaring og føler mig parat til at undervise. 

105




_____Jeg har ingen undervisningserfaring, men føler mig alligevel parat til at 

undervise. 

_____Jeg føler mig parat, men føler ikke jeg har de faglige forudsætninger. 

_____Jeg føler mig parat, men føler ikke jeg har de pædagogiske forudsætninger. 

_____Jeg føler ikke, at jeg er parat til at undervise, men vil gerne erhverve mig 

undervisningskompetencer. 

_____Jeg føler ikke, at jeg er parat til at undervise og ønsker ikke at komme til 

det. 

Begrund din besvarelse (hvorfor og eventuelt, hvad du føler du mangler): 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 




______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________ 

Hvilke af nedenstående emner ville du føle dig parat til at undervise i? 



sikkerhed) 



kigge) 


domæner) 


_____At oprette en webblog 


Eventuelt:_____________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

____________________ 

Har du bestemte områder inden for dine interesser du ville kunne 

undervise i? 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________ 

106




Bilag 10 

Endelige udgave af spørgeskemaundersøgelsen 



____________________________________________________________ 

____________________________________________________________ 

________________ 









_____alene 


_____andet 


______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________ 








_____alene 


_____andet 


______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

107




______________________________________________________________________ 

______________________________ 


______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________ 



______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________ 









Andet:________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________ 


i? 



sikkerhed) 



kikke) 


domæner) 




Eventuelt:_____________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

____________________ 

108




Mail om projektplan 

Fra: Jens Gudiksen [mailto:JG@db.dk] 

Sendt: fr 09-11-2007 15:09 


Emne: SV: projekt læringsrum 

Hej Lone 

Bilag 11 

Det lyder noget broget. 

Lige nu og her synes jeg, at du skal holde fast i din projektplan og 

så redegøre for, så godt det er muligt, hvorfor den ikke har kunnet 

holdes. Det mener jeg er legitimt nok. 

Mht møde kunne det være mandag 19.11 kl. 12.30 eller torsdag kl. 12.30 

(22.11), den 23.11 om formiddagen kan også bruges. Så du må frit 

vælge. 

Mvh 

Jens 

109




Mailudveksling 



Til: Bent Birk Kristensen; Kaj Rasmussen; Kirsten Green 

Emne: brugerbetaling 

Bilag 12 

Hej alle 

Jeg har gennem mine søgninger på nette opdaget at en del biblioteker tager betaling for de 

kurser de udbyder til borgerne. 

Er det noget i har taget stilling til? 

Mvh lone 

Fra: Kaj Rasmussen 


Til: Lone Larsen [mailto:a03lola@dbstud.dk] 

Emne: SV: brugerbetaling 

Hej Lone 

Jeg skal beklage, at jeg ikke har fået svaret på dine mails. Jeg har hele tiden håbet på, at vi 

kunne få et møde i gruppen og så svare dig, men der er simpelthen så meget tryk på her med 

forandringer, møder osv. at det ikke har været muligt. Specielt når det så kombineres med ferie 

og møder ude af huset. Vi prøver at få nogen beslutninger snart. 

God weekend 

Kaj 

Fra: Kaj Rasmussen 


Til: Lone Larsen [mailto:a03lola@dbstud.dk] 

Emne: SV: projekt læringsrum 

Hej Lone 

Jeg håber det går godt fremad både med graviditeten og dit projekt. 

Det er svært at samle vores gruppe - så har den ene ferie eller den 

anden er til møde osv. I denne uge begge dele, jeg er den eneste på 

pinden. Oveni det er der jo travlt her i efterårstiden, og vi er 

begyndt at have åbent til kl.20 på hverdage samt søndagsåbent, det 

spreder jo personalet endnu mere end vi ellers er over ugen. 

Jeg vil prøve at se, om vi kan mødes i gruppen i næste uge. 

Med venlig hilsen 

Kaj 


110

Projekt Læringsrum - Forskning

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?