HVORFOR KAN SVENSKE POSTEN OMDELE BREVE BILLIGERE ...

More documents

Recommendations

Info

Post Danmark? brevkasseanlæg 16 , mens det i Sverige kun er 13 procent af beboerne i etageejendomme der får sin post i postkasseanlæg 17 . Denne forskel svarer til en omkostningsfordel for Post Danmark på 4 mio. kr 18 . Sammenfattende giver placeringen af postkasser en omkostningsfordel for Posten i Sverige og det betyder lavere omkostninger per brev i Sverige end i Danmark. Denne omkostningsfordel er formentlig på i størrelsesordnen ca. 180 mio. kr. og kan dermed højest forklare omkring 15 danske øre ud af den samlede prisforskel på typisk 1-3 danske kroner. 4.3. LØNOMKOSTNINGER Lønomkostninger er langt den største budgetpost for ethvert postvæsen. I Danmark udgør lønomkostninger 6,9 milliarder danske kroner eller 69 procent af de samlede driftsomkostninger, mens de i Sverige udgør 10,4 milliarder danske kroner eller omkring 50 procent af de samlede omkostninger. 19 Hvis lønomkostningerne per medarbejder var meget lavere i Sverige end i Danmark, ville det kunne forklare hvorfor Posten har et så godt resultat på trods af den lave indtjening per brev. Det er kendt at den udbetalte løn per medarbejder er betydeligt lavere i Sverige end i Danmark (målt i samme valuta). Af den grund tager mange unge svenskere til Danmark for at arbejde og få udbetalt lige så mange danske kroner som de får udbetalt i svenske i Sverige, jf. Boks 4.3. Boks 4.3 Svenske unge arbejder som postbud i Danmark Arbejdsmarkedsstyrelsen i Sverige har interviewet svenske unge som arbejder i København. De snakker blandt andet med en 21-årig der netop er startet som postbud i København: ’Och så är jag nöjd med lönen som sagt. En dansk brevbärare och en svensk tjänar... 17 000 i månaden men danska kronan är ju mycket mer värd. ... Den största skillnaden mellan en anställning i Sverige och en i Danmark är att de danska arbetsgivarna nästan inte betalar några sociala avgifter alls, till skillnad från svenska arbetsgivare som betalar 33 procent i sociala avgifter på de anställdas bruttolön.’ Kilde: AMS nr 6/2007, (arbetsmarknadsstyrelsens nyhetsbrev.) Men sammenligningen holder ikke hvis man skal se det fra virksomhedens side. Svenske virksomheder betaler nemlig langt flere sociale afgifter og pensioner ved siden af lønnen end danske virksomheder. I Sverige betaler arbejdsgiveren således arbejdsgiverafgifter på omkring 33 procent af bruttolønnen, noget som stort set ikke findes i Danmark. I Sverige er virksomhedens lønomkostninger derfor langt større end de samlede lønninger som medarbejderne modtager. Det fremgår også af årsregnskaberne, der viser at Postens lønomkostninger 16 Dette svarer til andelen af husstande i etagebyggeri som er opført efter 1975 og som derfor har pligt til at have brevkasseanlæg, jf. Bekendtgørelse om postbefordring og Danmarks Statistik. 17 Enligt Forum för fasttighetsboxar; www.fastighetsboxar.se 18 Tidsbesparelsen er ifølge blokbevillingssystemet ca. 7 sekunder og der er ca. 950.000 husstande i etagebyggeri i Danmark. Hvis 4 procent flere af disse husstande skulle have omdelt post til døren i stedet for til et brevkasseanlæg, ville det efter beregningsmetoden beskrevet i Boks 4.2 ovenfor give en meromkostning på ca. 4 mio. kr. 19 Post Danmark, Årsrapport 2007 og Posten, Årsrapport 2007. 16
Post Danmark? består af to tredjedele lønninger og én tredjedel andre personaleomkostninger, mens Post Danmarks lønomkostninger består af ni tiendedele lønninger og én tiendedel andre personaleomkostninger. 20 Det er derfor nødvendigt at sammenligne virksomhedens lønomkostninger, ikke medarbejdernes lønninger. EU-kommissionen har i en rapport 21 fra 2004 undersøgt lønomkostningerne per fuldtidsmedarbejder i de nationale postvæsener i alle europæiske lande, og finder at de svenske lønomkostninger per fuldtidsmedarbejder var cirka 3 procent højere end de danske, jf. Figur 4.1. Figur 4.1 Omkostninger per fuldtidsansat og år, ’000€, 2002 Note: FTE = Full Time Employee, SE = Sverige; €39 000/FTE , DK = Danmark; €38 000/FTE. Kilde: Wik Consult, Main Developments in the European Postal Sector, 2004 Problemet med ovenstående sammenligning er at sammenligningen er gammel (2002) og ikke tager højde for at den svenske arbejdsuge er længere end den danske. Det vil overvurdere de svenske lønomkostninger per arbejdstime. Vi har derfor i stedet kigget på en række bedre og nyere mål for lønomkostningerne per arbejdstime i Posten og Post Danmark. De viser forskellige resultater. Tager man udgangspunkt i Postens og Post Danmarks egne regnskabsmæssige oplysninger om lønomkostninger og antallet af fuldtidsmedarbejdere (FTE) bliver Postens gennemsnitlige timelønsomkostninger er cirka 16 danske kroner eller 8 procent lavere end Post Danmark, jf. Tabel 4.3. 20 Posten, Årsrapport 2007; Post Danmark, Årsrapport 2007 21 Wik Consult, Main Developments in the European Postal Sector, 2004 17
Page 1 and 2: HVORFOR KAN SVENSKE POSTEN OMDELE B
Page 3 and 4: Post Danmark? Kapitel 1 RESUME: HVO
Page 5 and 6: Post Danmark? Kapitel 2 INTRODUKTIO
Page 7 and 8: Post Danmark? sende et brev i Sveri
Page 9 and 10: Post Danmark? Tabel 3.1 Indtjening
Page 11 and 12: Post Danmark? Tabel 3.2 Indtjening
Page 13 and 14: Post Danmark? Tabel 4.2 Geografiske
Page 15: Post Danmark? Boks 4.2: Post Danmar
Page 19 and 20: Post Danmark? distributionen af var
Page 21 and 22: Post Danmark? millioner kroner elle
Page 23 and 24: Post Danmark? Figur 5.1: Indbyggere

HVORFOR KAN SVENSKE POSTEN OMDELE BREVE BILLIGERE ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?