Kvalitetsrapport 2011-12 - Faaborg-Midtfyn kommune
Kvalitetsrapport 2011-12 - Faaborg-Midtfyn kommune
Kvalitetsrapport 2011-12 - Faaborg-Midtfyn kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Ressourcer til efteruddannelse<br />
Der anvendes mellem 0 timer (Brahetrolleborg Skole) og 32,6 timer (Tingagerskolen) på efteruddannelse. Tallene kan dog være noget<br />
højere, da lærerne i deres arbejdstidsaftale kan disponere over noget tid til kurser, som ikke fremgår i nogen statistik.<br />
Det pædagogiske personales uddannelsesniveau og kompetencer<br />
<strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong> Kommune har fortsat ikke problemer med at tiltrække uddannet kvalificeret arbejdskraft. Der er mange uddannede ansøgere<br />
til de stillinger, som opslås. <strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong> Kommune ønsker fortsat, at lærernes faglige kvalifikationer er bedst mulige, og derfor<br />
er der igangsat et efteruddannelsesprogram for lærere og ledere, jf. <strong>kommune</strong>ns udviklingsstrategi.<br />
I <strong>Faaborg</strong>-<strong>Midtfyn</strong> Kommunes efteruddannelsesstrategi er der særlig opmærksomhed på inklusion, herunder AKT. Skolerne kan søge<br />
kursusmidler hos Fagsekretariat Undervisning til dækning af udgifter inden for området.<br />
Der er et entydigt svar fra skolerne, som går på, at efteruddannelse inden for klasserumsledelse og inklusionsområdet fortsat er højt prioriteret.<br />
Desuden er <strong>kommune</strong>n på andet/tredje år i gang med at uddanne det pædagogiske personale i lp-modellen.<br />
1.2 Pædagogiske processer<br />
Der bliver brugt mange forskellige evalueringsformer på skolerne. Flere af skolerne har arbejdet bevidst med området.<br />
Skolerne arbejder for eksempel med test, logbøger, portefølje og evalueringsværktøjer fra lærebøgerne.<br />
En del af skolerne arbejder også systematisk med test og prøver på udvalgte klassetrin og i udvalgte fag.<br />
Skole-hjem-samtaler, klasseforældremøder to gange om året, kontaktbog, skriftlig information, nyhedsbreve, forældreintranet og elevsamtaler<br />
er stadig de mest almindelige måder, hvorpå forældre og elever holdes orienteret om det faglige udbytte af undervisningen og elevens<br />
trivsel i almindelighed. På flere skoler satses der også på at arrangere forskellige sociale arrangementer.<br />
Skolerne har udviklet egne elevplaner, som er tilpasset skolens kultur. Nogle skoler har for eksempel lavet elevplaner, der er tilpasset det<br />
enkelte klassetrin, så kun relevante fag fremtræder.<br />
1.3 Resultater<br />
Prøver og test<br />
Der kan registreres en spredning mellem skolerne. Det skal dog bemærkes, at prøveresultatet gælder ét skoleår, og at der kan være store<br />
variationer fra år til år, afhængig af de enkelte klassers niveau.<br />
En almindelig antagelse blandt forældre og andre interesserede er, at skoler med højt karakterniveau er de ”bedste skoler”. Men et højt<br />
gennemsnitligt karakterniveau er ikke nødvendigvis udtryk for skolens kvalitet, men kan også være et resultat af elevernes sociale baggrund.<br />
Uddannelsesforskningen viser nemlig, at elevernes hjemmebaggrund er en meget vigtig faktor: Elever med veluddannede forældre<br />
7