AT-eksamen og samfundsfag - FALS
AT-eksamen og samfundsfag - FALS
AT-eksamen og samfundsfag - FALS
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
KURSUS - Generalforsamlingskursus<br />
Pr<strong>og</strong>ramme evaluation<br />
satte gang i evalueringsforskningen (målopfyldelsesvurdering)<br />
– ligger inden for offentlig<br />
forvaltning<br />
Udvikling af ex ante policyanalyse/samlede analyse<br />
af politiske proces<br />
modeller af beslutningsprocesser <strong>og</strong> policyprocesser<br />
den socialkonstruktivistiske drejning (hvilken<br />
rolle spiller idéer, paradigmer, hvem definerer<br />
hvilke briller man har på, når man løser forskellige<br />
problemer? I arbejdsmarkedsforskning<br />
ser man f.eks. på initiativer…Meningsdannelse,<br />
definitionsmagt osv.<br />
Policyanalyserne har altså delvist baggrund i at<br />
være anvendt forskning som led i udvikling af<br />
– <strong>og</strong> forståelse – for velfærdspolitikker. I det<br />
videre arbejde ser man, at de udvikler sig fra<br />
anvendt forskning til at blive et slags laboratorium<br />
for, hvordan forskellige samfundvidenskabelige<br />
traditioner kan mødes. Det bliver til at<br />
veritabelt væksthus for samfundsvidenskabelig<br />
teoriudvikling. Policyanalyse blev set som<br />
anvendt samfundsforskning, men i var i høj grad<br />
<strong>og</strong>så grundvidenskabelig forskning. Den var bl.a.<br />
medvirkende til udvikling af nyinstitutionalisme,<br />
dvs man genopdagede betydningen af stat <strong>og</strong><br />
institutioner. Desuden førte den til udvikling af<br />
det vigtige begreb path dependence, dvs at når<br />
der er udviklet velfærdspolitikker på et område,<br />
er der tendens til at køre videre i det ”samme<br />
spor”. Udvikler man først forsikringsvelfærd, er<br />
der tendens til, at man fortsætter i ”sporet” – <strong>og</strong><br />
omvendt med andre typer af velfærdsfinansiering.<br />
Policyanalysen står bag den komparative velfærdsstatsforskning,<br />
som har givet inspiration til<br />
meget ny samfundsvidenskabelig teoridannelse.<br />
I fokus for policyanalyse står politiske beslutningsprocesser.<br />
Det drejer sig både om beslutningsprocesanalyse<br />
i traditionelt snæver forstand,<br />
men i bredere forstand <strong>og</strong>så den politiske<br />
proces, hvor beslutninger kommer i spil sammen<br />
med undersøgelser af politikkens dagsordensfastsættelse,<br />
meningsdannelse, diskursanalyse<br />
28<br />
<strong>og</strong> definitionsmagt, samt politikkens implementering.<br />
En række faktorer spiller ind i beslutningsprocesserne<br />
<strong>og</strong> policyformuleringen:<br />
1. Meningsdannelse på eliteniveau<br />
a. konkurrerende problemdefinitioner. Paradigmer<br />
b. Framing/italesættelse. Diskursanalyse.<br />
2. Agendasetting<br />
a. hvem <strong>og</strong> hvad sætter den pol. dagsorden. Filtre/vinduer<br />
b. Kingdon – forsk. politiske systemer Forskel<br />
DK – USA<br />
3. Samspillet mellem institutioner <strong>og</strong> aktører i<br />
beslutningsprocessen<br />
4. Implementeringsprocessen som fortsættelse<br />
af den politiske proces.<br />
5. Policylearning – hvordan lærer man fra et<br />
område til et andet, hvordan overfører man<br />
viden fra et område til et andet?<br />
6. Begreber/modeller for beslutningsprocessen<br />
a. Enkeltprocesser, f.eks rationel/konflikt-forhandling/garbage<br />
can<br />
b. policyudvikling<br />
i. incrementalism (der bygges oven på eksisterende<br />
beslutninger)<br />
ii. punctuated equilibrium (springvis<br />
udvikling)<br />
iii. multiple streams<br />
iv. path dependence<br />
Det kan lyde svært, men behøver ikke at være<br />
det. Goul Andersen gav italesættelse/diskursanalyse<br />
som eksempel på, hvordan man kunne<br />
gøre det pædag<strong>og</strong>isk fremkommeligt. I en velfærdsanalyse,<br />
Bent Rold Andersen lavede i starten<br />
af 1960’erne, undersøgte han, hvordan man i<br />
omtalen af offentlige ydelser var gået fra at tale<br />
om ”omsorg” til ”offentlig serviceproduktion”.<br />
En sådan ændret spr<strong>og</strong>brug er umiddelbart forståelig.<br />
Velfærdssamfundet er udforsket på forskellig<br />
måde i henholdsvis den politol<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> den<br />
økonomiske (new political economy) synsvinkel.<br />
I den første ser man på velfærdsstatens måde at
Change language