AT-eksamen og samfundsfag - FALS

Ny karakterskala
Fals forsøgte også at modvirke indførelsen af
12-skalaen. Sammen med Historielærerforeningen
skrev vi en artikel til Politiken og drog vil
på rundtur til uddannelsesordførere fra Venstre,
Social-demokratiet og Dansk Folkeparti.
Vi mødte stor forståelse for vores kritik, og de
ville gå videre med kritikken til ministeren, men
det ændrede som bekendt ikke noget.
Ny typer skriftlige opgaver
Bestyrelsen har drøftet nye former for opgaver
til skriftlig studentereksamen. Vi har haft
et udmær-ket og konstruktivt møde med Peter
Lundberg, formand for opgavekommissionen. Vi
er positive over for nye typer af opgaver under
forudsætning, at evt. nye spørgeord er entydigt
defineret, og at opgavekommissionen ikke
selvstændigt begynder at fortolke faglige mål og
kernestof, på bekost-ning af elever, der har haft
lærere med andre fortolkninger. Vi har argumenteret
for at droppe ”Fæl-lesdelen” og i stedet
lade eleverne vælge mellem 3-4 opgavesæt.
Eksamen i kult-samf.
Det er ikke lykkedes at få en præcisering, der
sikrer at eleverne eksamineres af deres egne
lærere i alle 3 fag, og fagligt kun bedømmes af
lærere med de pågældende fag. Ministeriet melder
én censor ud, og skolen skal så stille med
typisk to eksaminatorer, der dækker de 2-3
fag. Hvis eksaminato-rerne ikke dækker alle 3
fag, bliver censor en meget aktiv medeksaminator,
uden at vide præcis hvordan der er blevet
undervist. Censor kan let komme til at spørge
om noget, eleven ikke har ikke lært, eller komme
til at spørge på en måde, som eleven ikke
forstår. Ved bedømmelsen skal censor også
vurdere elevens evne til at anvende de fag, som
censor ikke selv har.
Samfundsfag i AT
Som væsentlig repræsentant for det samfundsvidenskabelige
hovedområde og som et fag, der
på meningsfuld måde kan indgå i mange AT-forløb,
har samfundsfag fået en central position i
AT-forløb. Der er mange, der gerne vil danse
6
Leder
med os. AT stiller spændende krav til alle fag om
at lære eleverne om fagets metode. Den brede
fortolkning af ”fagets metode” er, at det ikke
kun er kvantita-tiv og kvalitativ metode, men
også en anvendelse af sociologiske, økonomiske
og politologiske be-greber og teori som redskab
til analyse. Diskussionen i Samfundsfagsnyt har
gået på, om det er samfundsfag eller historie
at anvende samfundsvidenskabelige begreber
på historiske begivenheder. Kan det være en
”fremragende” præstation, hvis eleven anvender
samfundsfag (som repræsentant for det samfundsvidenskabelige
hovedområde) alene til at
undersøge en historisk periode som fx Oplysningstiden
uden at perspektivere til aktuelle
samfundsforhold? Da en vejleder i samfundsfag
ikke er til stede ved eksaminationen, hvis censor
har samfundsfag, er der grund til at oparbejde
en vis konsensus om krav til anvendelse af samfundsfag
i AT.
Et andet spændende spørgsmål som AT rejser
for alle fag, er fagenes opfattelse af videnskabelig-hed.
Særligt for samfundsfag er, at disciplinerne
økonomi og sociologi indbyrdes og i sig
rummer store videnskabsteoretiske diskussioner
mellem forenklet sagt en kvantitativ/positivistisk
og en kva-litativ/hermeneutisk metode.
Svært for eleverne og en pædagogisk udfordring
for lærerne.
Efteruddannelse efter kaskademodellen
Kaskademodellen giver fortsat problemer for
efteruddannelse og de faglige foreninger. De
faglige foreninger kan ikke søge om tilskud til
almindelige faglige og flerfaglige kurser. Indtil
ministeriet ændrer holdning, må vi indstille os
på at disse kurser bliver ret dyre, men det må
de så blive. Efter at have opnået midler til udviklingskurser,
som bortset fra kurser samfundsfag-matematik
er løbet ind i vanskeligheder med
afviklingen af sidste led i kaskaden, vil vi i højere
grad afvikle de kurser, som vi tror kollegerne har
brug, selv om vi kan ikke opnå tilskud hertil. Det
gælder fx kursus om Mellemøsten i foråret. Fals
skal stærkt beklage, at ministeriet ikke lytter til
det faglige foreningers kritik af kaskademodellen.
Det bør være muligt at kunne få tilskud til