Kolding Krøniken – en evaluering - Kolding Kommune

6. Biblioteket benyttede muligheden for forfatterbesøgene til at eksponere de enkelte
forfatterskaber gennem professionelt udarbejdede pjecer om hver forfatter, ved
bogudstillinger og slideshows på fladskærme. Imidlertid skaffede biblioteket ikke
ekstra eksemplarer hjem af forfatternes værker. Det vurderes, at der her har ligget
et uudnyttet udlåns- og formidlingspotentiale.
7. En af de originale ideer i projektet var brugernes deltagelse og medskaben, bl.a.
med henblik på, at forfattere og brugere skulle skabe teksterne i samspil. Der var
flere lykkelige eksempler på, at det lykkedes. Der er dog ikke tale om noget kollektivt
værk. Forfatterne anvendte brugernes informationer stærkt selektivt, og
forfatternes kunstneriske frihed var en præmis gennem projektet, hvilket vurderes
som et heldigt valg og en nødvendig forudsætning for litterær skaben.
8. Møder og dialoger mellem forfatter og læser fandt sted, dog i mindre grad end
projektet havde forventet. Det spontane brugerfremmøde var sparsomt, men forfatterne
mødte da i gennemsnit 1-2 brugere om dagen. Et par meget heldige møder
mellem gymnasieklasser og forfattere peger på, at der her har ligget et potentiale,
som ikke blev udnyttet til fulde på trods af informerende og opfordrende
breve fra projektlederen til byens dansklærere i folkeskolen og på gymnasieuddannelserne.
Man kan dog på den anden side ikke forvente brugerdeltagelse i
massemålestok i et projekt af denne karakter, hvor forfatterne også skal have tid
og ro til at forfatte teksterne.
9. Aktivitet og brugerdeltagelse i det digitale rum – på blogs og hjemmeside – var
under det forventede. Denne del af projektet er ikke lykkedes i tilstrækkelig grad,
idet brugerne i kun ringe grad har læst de digitale tekster eller har deltaget med
indlæg. Flere forfattere har heller ikke taget initiativ til at udnytte disse muligheder.
Når denne del af projektet ikke er ganske vellykket, kan det skyldes, at segmentet
af skønlitterære læsere foretrækker den trykte tekst og det fysiske rum.
Det kan også skyldes, at projektets lokale forankring har afholdt brugere uden for
regionen i at blande sig.
10. Kolding Krøniken er som litterært produkt ikke en krønike i traditionel forstand
(skønt der trækkes enkelte forbindelser mellem teksterne), men en meget varieret
samling fiktionstekster, som stritter i mange retninger, og hvor et væld af genrer
sættes i spil: fra dannelsesfortællingen, psykologisk realisme, krimien, dagbogen,
magisk realisme, dramaet, m.m. Men det er helt i tråd med oplægget til projektet,
hvor man lagde vægt på at inddrage meget forskelligartede kvalitetsforfattere og
formulerede relativt frie rammer for deres løsning af opgaven. Krøniken skal
desuden ses som et unikt litterært eksperiment, hvor en række forfattere inden for
en kort tidsperiode skulle skrive en tekst om et for dem fremmed sted, samtidig
med at de udfyldte en rolle som forfatterperson i stedets offentlige rum. Krøniken
kan som eksperiment sammenlignes med filmen ”De fem benspænd”, idet
man med projektets rammer skabte en modstand, som kan virke både obstruerende
og forløsende for kunstneren. Modstanden er blevet håndteret meget forskelligt,
ligesom det lokales rolle også veksler, fra tekster der tager udgangspunkt i
specifikke lokale personer og begivenheder, til tekster, som bruger det historiske
Kolding som scene for fortællinger om mere almene temaer. Resultatet ”Kolding
12