Kolding Krøniken – en evaluering - Kolding Kommune

historier bruger han dog ikke direkte i sit bidrag til Kolding Krøniken. Han har haft
sin fortælling med hjemmefra”. I interviewet udtaler han:
”Bibliotekarernes idé om, at folk kan komme og fortælle historier, og eventuelt
også blogge med forfatteren, fungerer overhovedet ikke for mig. No way. Jeg har
min historie og jeg ved, hvor jeg skal hen. Jeg lytter med stor glæde til lånernes
fortællinger og jeg nyder at være i kontakt med dem, men direkte bruger jeg kun
en enkelt bisætning eller to i min novelle” (Bibliotekspressen 12.02 2009, s. 21)
Thorstein Thomsens udtalelse synes ikke så fjern fra de fleste forfatteres holdning.
Som det også fremgår af Thomsens udtalelse, har forfatteren generelt haft stor fornøjelse
af at samtale med brugerne. Men hensynet til tekstens sammenhæng, form og
logik er kommet i første række. Man anvender så ideer fra brugerne stærkt selektivt.
Der er ikke tale om et kollektivt værk, og der er ikke tale om brugernes krønike i den
forstand, at brugerne i større udstrækning har været medproducenter, men der er flere
markante eksempler på, at brugere har kunnet give informationer, ideer o.l. som forfatteren
selektivt har brugt, ligesom flere forfattere var stærkt opsøgende og tog på
besøg i byen for at få informationer, hvilket vel er ganske usædvanligt for en litterær
produktion.
3.2.1 Skoleklasser som brugere
Projektlederen udsendte i august et brev til dansklærerne på byens folkeskoler og på
de gymnasiale uddannelser. Heri opfordrede hun lærerne til at lade deres klasser deltage
i projektet ved at besøge forfatterne på biblioteket og ved at komme med ideer
til krønikens afsnit, på bloggen eller under møder med forfatterne. Brevet blev fulgt
op af fire breve i september, oktober, november og december, hvor projektlederen
forsøgte at skabe yderligere interesse ved engageret at fortælle om de første forfatteres
tekster. Projektlederen gik herefter på barsel, og der blev ikke sendt flere breve.
Et par dansklærere på gymnasialt niveau og en enkelt folkeskolelærer brugte Kolding
Krøniken til at bringe deres klasser i kontakt med en arbejdende forfatter. I alle tilfælde
med så stor succes, at det giver anledning til undren over, at ikke flere dansklærere
greb chancen eller responderede på projektlederens breve.
Dansk- og historielærer Erik Voss var en af de dansklærere, der brugte projektet i
pædagogisk sammenhæng. Voss interesserede sig også for Kolding Krøniken uden
for den pædagogiske kontekst og vurderede det som et meget spændende projekt,
som han også personligt havde stort udbytte af. Af et interview med Voss fremgik
det, at han generelt interesserer sig meget for Koldings historie og specielt for venstrefløjens
historie. Voss har et (foreløbig) upubliceret manuskript om Koldings venstrefløj
liggende og kunne give de fleste forfattere tips og informationer. Han fulgte
næsten alle forfattere tæt og var en stor ressource for nogle forfattere.
Derudover inddrog han projektet i sin undervisning på IBS og tog elever med på biblioteket
til en snak med forfattere. Han satte også en klasse til at blogge med Lars
Frost, der brugte flere af deres ideer. I et interview udtalte Voss:
24