Kolding Krøniken – en evaluering - Kolding Kommune

hun gik på barsel midt i forløbet. Der blev altså kommunikeret konkret og direkte.
Brevene indeholder direkte opfordringer og forslag til at arrangere forfattermøder,
hvilket naturligvis ikke skal nedtone Jensens opfordringer til at tage andre kanaler og
metoder i brug i kommunikationsstrategien og samarbejdet. Det kan være, at den
type breve på skolerne drukner i informationsstrømmen og ikke når ud til den enkelte
underviser. Den direkte, personlige kontakt mellem gymnasiebibliotekar og lærergruppe
kunne være en alternativ vej. Anden mulighed kunne være de foreslåede
”events”, f.eks. møder mellem forfatter og skoleklasser på krønikens steder ude i
byrummet.
Kritikken stemmer delvis overens med vurderinger hørt i medarbejderinterviews,
hvor det også er fremhævet, at samarbejdet med og kommunikationen til uddannelsesinstitutioner
kunne have været bedre. I den interne kritik peges der på, at en årsag
til svigtet kan være projektlederens barselsorlov, der førte til, at projektet efter midten
af forløbet nogle gange fik karakter af brandslukning og manglende muligheder
for at opfylde de oprindelige intentioner optimalt.
I vurderingen af skoleklasser som brugere må man imidlertid også inddrage et
aspekt, som Erik Voss fremhævede: gymnasielærerne føler sig i dag meget pressede
med hensyn til timeplaner, læreplaner og pensum og synes sjældent, der er overskud
til den type arrangementer som Kolding Krøniken repræsenterer. Det er langt fra
sikkert, at den manglende respons fra lærerne kun har rod i svigtende kommunikation
eller mangelfuld kommunikationsstrategi.
3.2.2 Forfatterblogs og hjemmeside
Projektet etablerede også mulighed for forfatter-læser-dialoger gennem blogging på
den hjemmeside, der var knyttet til projektet. Det var et naturligt led i projektets mediebevidste
strategi for at lade krøniken udspille sig på flere platforme. Blogging
nævnes ikke direkte med den betegnelse i projektbeskrivelsen, men det hedder, at et
succeskriterium er, at ”minimum 5 personer om dagen henvender sig til forfatteren
via hjemmesiden”. Ved denne asynkrone, elektroniske kommunikation skulle bibliotekets
åbningstider ikke være en hindring for kontakt, sådan som det var tilfældet
med den fysiske kontakt. Fem personer om dagen svarer til 50-70 personer i løbet af
en forfatters ophold, hvilket måske fra starten har været et urealistisk mål. Som det
fremgår nedenfor har antallet af henvendelser været langt mindre.
Nedenfor gives et overblik over aktiviteten på de 11 forfatteres blogs. Det første tal
angiver det samlede antal indlæg, mens det andet tal angiver hvor mange af disse,
som er input, dvs. ikke skrevet af forfatteren selv, men af personer der henvender sig
til forfatteren. Til slut inddeles inputtene efter hvorvidt de er af lokalhistorisk karakter
(tema), hvorvidt de er skrevet under/efter forfatterens ophold i Kolding (tid) og
hvorvidt de er skrevet af bibliotekarer eller brugere (afsender).
Simon Fruelund: 16/11 (heraf 3 efter perioden). De første 4 kommentarer er fra bibliotekarer,
som kommer med en række litterære associationer og kobler tilbage til
'Luk teksten op', et studiekredsforløb i samarbejde med SDU, hvor netop Fruelunds
tekster blev anvendt. Bibliotekarernes kommentarer er sikkert også motiveret af øn-
26