Kolding Krøniken – en evaluering - Kolding Kommune

middelalderen var ikke formet som fortællinger, men som fortegnelser over, hvad der
skete år for år. I den forstand er Kolding Krøniken i slægt med de oprindelige krøniker,
en løs samling af beretninger over begivenheder årti efter årti. Med den vigtige
tilføjelse, at de enkelte tekster ikke har de gamle krønikers tørt konstaterende stil,
men former sig i et udvalg af fiktions-genrer. Vi vil senere i rapporten vende tilbage
til fortællingerne, men først pege på, at projektet ikke kun havde et litterært produkt
som mål.
Som projekt vender Kolding Krøniken fra starten det hele på hovedet. I projektbeskrivelsen
står, at formålet bl.a. er ”at nytænke forfatterens, læserens, biblioteksbrugerens
og bibliotekets roller”.
Normalt indkøber biblioteket forfatternes bøger og stiller dem til rådighed for brugerne.
I projekt Kolding Krøniken inviterede man forfatterne indenfor og opfordrede
dem til at skrive litterære tekster ud fra et lokalt oplæg. Biblioteket gik ind i den litterære
produktionsproces, mens forfatterne indgik i bibliotekets daglige miljø. Forfatterne
er normalt på ganske korte gæsteoptrædener i biblioteket via forfatteraftener,
oplæsningsarrangementer o.l. I Kolding projektet indgik hver forfatter 14 dage som
en del af miljøet, hvor forfatteren samarbejdede med personalet, spiste frokost sammen
med dem m.m.
Forfatterne rykkede fra det private arbejdsrum ind i bibliotekets fælles arbejdsrum.
Endvidere rykkede de ud i det offentlige rum, som biblioteket også udgør som institution
for byens borgere. Her mødte de læserne i form af de biblioteksbrugere, der
havde lejlighed til at kontakte forfatteren på dennes arbejdsplads i biblioteket. Læserne
/ biblioteksbrugerne var endvidere ikke blot de passive forbrugere af tekster,
men kunne selv være med til dannelsen af teksten ved at komme med materiale og
ideer til krønikens afsnit.
Dette delvise opbrud af roller og funktioner hos forfatter, formidler og læser er et
aspekt af projektets formål, der formuleres som: ”At udvikle og afprøve nye, dynamiske
dialog- og oplevelsesbaserede formidlings- og mødeformer i forhold til de
velkendte litterære formidlings- og arrangementsformer”. Formålet med projektet er
altså ikke kun en afprøvning af alternative produktionsvilkår men også et eksperiment
med litteraturformidling. Formidlingsbegrebet udvides i projektet til ikke udelukkende
at være formidling fra forfatteren og institutionen til brugerne, men også at
inddrage mødet og dialogen mellem forfatter og læsere som centrale kommunikationsformer.
Møder, som i flere tilfælde har inspireret både forfattere og læsere.
Det var kulturkonsulent Lars Kristiansen, som fik ideen til projektet, og som derefter
var rundt og sælge det til de andre afdelinger. I en grundig forberedelsesfase sikrede
man sig, at en gruppe på 11 forfattere gav tilsagn om medvirken. I forespørgselsrunden
var der forfattere, der sagde nej tak af forskellige grunde: tidsmæssige eller private,
nogle også med den begrundelse, at konceptet ikke passede til deres arbejdsform.
En ansøgning blev udarbejdet i 2007 til Styrelsen for Bibliotek og Medier, der imødekom
ansøgningen med et beløb på kr. 216.605 fra Udviklingspuljen for folke- og
8