Kolding Krøniken – en evaluering - Kolding Kommune

Web. På oplæsningsdagen blev de nye krønikeafsnit også publiceret på krønikens
webside, hvor man har kunnet iagttage krøniken akkumulere, og hvor det til sidst har
været muligt at læse den samlede krønike. Men samtidig inviterer webmediets organisering
gennem hyperlinkstrukturen til at læse selektivt og ikke nødvendigvis i den
kronologiske rækkefølge, hvilket passer fint med krønikens karakter af unikke og
meget forskellige enkelttekster.
Fotoserier. På krønikens hjemmeside ligger også fotoserier om Kolding i de enkelte
tiår, skabt i samarbejde med stadsarkivet. Fotografierne danner deres egen Koldingkrønike,
og er et eksempel på, at krøniken dannes i forskellige versioner, forskellige
medier, forskellige platforme og af forskellige persongrupper. I nogle tilfælde krydser
de forskellige ”krøniker” hinanden, som når Gretelise Holm i sin tekst skriver:
”Og fandtes der overhovedet et narkomiljø i Kolding? Det virkede på en eller anden
måde absurd. I hendes teenageår var Karolines Mælkepop på Låsby Banke det vildeste
sted”, og et billede fra mælkepoppen i fotoserien har billedteksten: ” Mælkepoppen
blev omgivet af urigtige rygter om misbrug af narko og blev udnævnt til en lastens
hule for den truede ungdom. Den måtte lukke 1969 og der åbnede et værtshus
med spiritusbevilling på stedet. Den last kendte man.”
Slideshows på skærme. Uafhængigt af forfatternes koldingkrønike skabte Faktagruppen
blandt bibliotekets personale deres egen ”koldingkrønike” i form af en række
slideshows om månedens årti. Disse skærmfortællinger med billeder og korte informationer
om årtiet skabte interesse for Kolding Krøniken i lighed med de store plakater
med månedens forfatter i bibliotekets indgangsparti. Men samtidig dannede de
deres egne krønikefortællinger, der kan have skabt en interesse hos brugerne for de
kulturhistoriske aspekter i årtiet samt for litteraturen om dem.
Disse slideshows fik mediemæssigt en flygtig eksistens. Det kan bagefter forekomme
ærgerligt, at biblioteket ikke lagde dem på webben i lighed med fotoserierne i samarbejde
med stadsarkivet. Mens fotoserierne er meget lokale i deres indhold, supplerede
slideshowene disse ved at lægge større vægt på den ’store’ (nationale, internationale)
historie, og kunne i indhold minde om den form for kulturelle og politiske highlights
som f.eks. Paul Hammerichs Danmarkskrøniken er bygget op omkring. I
1960’erne viste man f.eks. billeder og tekster om P-pillen, månelandingen, The
Beatles m.v. Storskærmene har således løbende informeret og fortalt om de årtier,
der blev skrevet om i Holm's stue, og har gennem denne vidensformidling skabt en
historisk kontekst for projektet. I forbindelse med de tidlige årtier samarbejdede man
meget med stadsarkivet, som leverede stof fra deres samling af fotografier. Men jo
tættere projektet er kommet på nutiden, jo mere har storskærmsafdelingen selv taget
over og fodret storskærmene med materiale fra især historiske årbøger.
Kristoffer Harboe fra storskærmsafdelingen fortæller, at fra og med 1980erne tippede
forholdet, så det nu ikke var mangel, men et overskud af viden og information om
tidens vigtige begivenheder, som var udfordringen. Den søgte man at løse ved at 'vise
folk det, de har glemt', det vil sige at fremhæve nogle af de skelsættende begivenheder
og fænomener i 1980erne, som siden er forsvundet i de flestes glemsel, f.eks.
katastrofen på Heysel Stadion og Nordisk Fjer -skandalen (som dog har fået en renæssance
efter Stein Bagger). Ligesom Kolding Krøniken har målet været, at stor-
18