Slutevaluering af Mangfoldigt Foreningsdanmark initiativ 6 - Social

og fremmest har været foreningernes eksisterende engagement eller behov for at gøre
en særlig indsats, som har været afgørende. Det skyldes, at det i begyndelsen viste sig
langt mere udfordrende at få kontakt til de udvalgte foreninger end antaget, men også et
ønske fra den nyansatte integrationskoordinator om at dreje projektet i denne retning –
ud fra en forventning om, at en åben tilgang ville vise sig mere meningsfuld og frugtbar.
På den måde er det andet spor i forandringsteorien, som handler om at understøtte og
bygge videre på eksisterende initiativer, kommet til at udgøre omdrejningspunktet i projektet.
Som optakt til projektet blev der lavet en kortlægning af frivillige indsatser på området.
Begge integrationskoordinatorer har dog, i forlængelse af ovenstående ændring i tilgangen,
både indledningsvist og løbende brugt tid på fortsat at skabe overblik og opbygge
netværk blandt relevante organisationer, foreninger og enkeltpersoner, som på den ene
eller anden måde er engagerede i integrationsindsatser. Det er sket via opsøgende arbejde
i form af direkte kontakt til foreninger og kvartershuse, deltagelse i netværksmøder,
præsentationer af projektet i diverse fora, mv. Med integrationskoordinatorens ord har
det handlet om at ”finde de åbne døre og engagementet, som man kan tænde.”
Det har i den forbindelse vist sig vigtigt at prioritere en-til-en-kontakten med foreningerne
frem for netværks- og mødeaktiviteter. Denne opfattelse deles af idrætskonsulenten,
som er overordnet tovholder på projektet:
Det handler om at komme ud og være synlig og være aktiv medspiller, det giver en fornemmelse
i klubberne af at man gerne vil det her fra kommunens side. Hvis man skal flytte
noget, hvor klubberne har fokus på mange andre ting, så er de personlige relationer helt afgørende.
Der er ikke noget der kan erstatte det, hverken grupper eller netværk.
I forlængelse heraf skal det bemærkes, at der cirka midtvejs i projektet blev ansat en ny
integrationskoordinator, da den første fik en anden stilling i Kultur og Fritid. Det har naturligvis
haft betydning ift. de relationer og det netværk, som den første integrationskoordinator
havde fået opbygget. Evaluator vurderer dog samtidig, at der har været en
grundig overlevering og løbende sparring mellem de to, og at der ikke er sket væsentlige
ændringer i den grundlæggende tilgang til foreningerne som følge af udskiftningen.
I forlængelse af den ændrede tilgang til foreningerne har det været en vigtig læring i
projektet, at man som integrationskoordinator fra begyndelsen skal være opmærksom på
foreningernes motivation. Der, hvor integrationskoordinatorerne har oplevet et vellykket
samarbejde, er der, hvor foreningerne har nogle konkrete problemer og/eller et
reelt ønske om at rekruttere børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk for fx
at afspejle lokalområdet eller simpelthen for at fylde holdene op – men uden at de nødvendigvis
allerede har gang i en masse. Disse foreninger er reelt motiverede til at gøre en
indsats, uafhængigt af evt. økonomisk støtte, og her kan integrationskoordinatorens engagement
og overskud være det ekstra, der hjælper dem i gang.
Samtidig har det fra begyndelsen været tanken, at integrationskoordinatoren skal fungere
som igangsætter, men at aktiviteterne skal kunne fortsætte med frivillig arbejdskraft
alene. Chancen herfor har ligeledes vist sig at være væsentligt større, der hvor aktiviteten
udspringer af et reelt behov, end hvis motivationen grundlæggende er økonomisk.
Det har således givet god mening at gå mere åbent, motivations- og behovsorienteret til
værks, frem for på forhånd at udvælge foreninger, som nok er ressourcestærke, men
ikke nødvendigvis reelt interesserede i projektet.
En anden væsentlig læring ift. tilgangen til foreningerne er, at mange foreninger umiddelbart
forholder sig afvisende over for ”projekter” – særligt hvis der ikke følger midler
med. Omvendt er de ofte åbne over for mindre ændringer, som hænger sammen med
eller kan inkorporeres i eksisterende aktiviteter. Idrætskonsulenten fortæller:
43