De grønne stjerneskud - Grønt Miljø

Rolig nu. Ingen blev skudt
da Grønt Miljø besøgte
Stenbroens Træpleje som har
til huse på Nørrebro et solidt
stenkast fra den tomme grund
på Jagtvej 69, hvor Ungdomshuset
engang lå. Til gengæld
blev der serveret kaffe og te
og tyk, tung kage og lettere
moste bananer og vindruer og
valnødder som man selv skulle
knuse med hænderne.
Ved bordet sidder de to
energibundter som udgør
Stenbroens Træpleje. Jonas Olsen
på 34 år og Eyal Peleg på
25 år. ”E-y-a-l. Ikke Jan. Når jeg
har været ude at hente materialer,
så står der altid Jan på
følgeseddelen. Nu siger jeg
bare Jan, for det er det letteste,”
siger Eyal og ryster grinende
på hovedet.
I dagens anledning har de
deres Stenbroens Træplejesweatshirts
på, og inden Grønt
Miljø dukker op har de aftalt
at de skal skrue lidt ned for
blusset for de er godt klar over
at de kan komme til at snakke
alt for meget. Og det gør de så
også. Heldigvis er alt dét, de
har på hjertet så hjertevarmt
og energisk at det er svært ikke
at gribe ud efter den nærmeste
hammer og spørge hvor
man skal gå i gang med at
bygge sammen med dem.
Overskuddet gives væk
Der er dog større sandsynlighed
for at det bliver Jonas og
Eyal der rækker en hjælpende
hammer. De har nemlig taget
konsekvensen af deres fælles
idealer om en mere bæredygtig,
åbensindet og retfærdig
verden og har derfor dannet
en velgørende fond. Den skal
støtte en grøn byudvikling og
mindske social ulighed og - her
begynder det at batte - alt
overskuddet fra Stenbroens
Træpleje vil gå til fonden.
”Eyal og jeg har aldrig sat
det materielle særligt højt. Vi
har ikke noget profitmotiv for
alle pengene ryger i fonden. Vi
får selvfølgelig vores løn, men
ethvert overskud ryger i fonden.
Vi kan ikke købe nogen
båd til os selv, vi kan ikke købe
noget sommerhus til os selv, vi
kan ikke købe diamantringe
eller store flotte biler til os selv.
Alt gejlet er væk. Det ligger
oppe i fonden til sociale formål,”
siger Jonas mens deres
ven, bygningskonstruktøren
Juan (heller ikke ‘Jan’) med
motorsaven kigger forbi i de
røde barakker som Stenbroens
Træpleje deler med et par andre
små firmaer blandt andet
Økologiske Iværksættere.
Begejstringsbaseret ApS
Samtidig med den nye, endnu
unavngivne fond, bliver Stenbroens
Træpleje også omdannet
til et anpartsselskab. Det er
praktisk i forhold til fonden,
men først og fremmest skal
ApS’et give Jonas og Eyal mulighed
for at dele begejstringen
over arbejdet med andre
sprudlende medarbejdere.
”Når man bare er sig selv, så
mangler man virkelig nogle
f.eks. at fortælle at man lige
har fået en ordre. Så siger
man: ‘Vildt mand, nu er der
lige nogle der har ringet, vi
skal lave en fed legeplads, nu
kører det. Wuhu!’ Men hvis de
bare er ansatte, så betyder det
ikke så meget for dem. Derfor
er det godt at det nye selskab
bliver et kollektivt styret firma
som indledningsvis er styret af
os, men som er en åben struktur
der giver mulighed for at
medarbejderne kan være med
til at bestemme,” lyder det fra
Jonas. Eyal fortsætter: ”Og hvis
man kunne fortsætte med at
blive et større og større kollektiv
med medarbejdere som
bare synes at det kunne være
helt vildt fedt med det her projekt,
så bliver det jo superfedt
at gå på arbejde.”
Når revisorer og advokater
om nogle måneder er klar med
fond og anpartsselskab, har Jonas
og Eyal støbt et fundament
hvorfra de kan sætte et
langt større aftryk på verden
end de hver for sig kunne.
Stenbroens frodige haver
Alle de idealer som Jonas og
Eyal nu vil arbejde mere målrette
for med omdannelsen af
Stenbroens Træpleje, var faktisk
også grunden til at de
mødte hinanden. Det skete
gennem de utallige græsrodsaktiviteter
på Nørrebro. Her
stødte Jonas og Eyal på hinanden
i Ungdomshuset, mødtes i
Folkets Park, passerede hinanden
i Stengade og stod bag disken
i den samme økobutik
kaldet Spidsroden. I det hele
taget deltog de i det alternative
Nørrebros sprudlende arbejdsiver.
Jonas kæmper med den krabbeklo som han selv har lavet til vuggestuen
Dosseringens legeplads. Skibet, hegnet, den købmandskiosk billedet er
taget fra og de andre figurer som ikke er med på billedet, er også lavet
af Stenbroens Træpleje med venner. Foto: Lars Thorsen
F.eks. var Jonas i 1996 med
til at lave ‘Have på en nat’ lige
ved siden af spillestedet Rust
hvor 2.000 mennesker hjalp, så
der næste morgen var en vældig
have med både drivhuse,
sø og højbede. To år senere
truede politikerne med at
bygge randbyggeri i Folkets
park, så gik Jonas og en flok
ildsjæle i gang med at bygge
en legeplads på en ny del af
parken, og så blev der holdt
arbejdslørdage i fire måneder
om året i flere år.
I starten af det nye årtusinde
fik han sammen med en lille
flok også lavet den usle gård
bag ungdomshuset om næsten
udelukkende med genbrugsmaterialer.
De rev belægningen
op og byggede højbede af
den og lavede græsplæne der
hvor belægningen havde været,
brugte jord som Københavns
Jordrens havde doneret
og fik sten som parkdistrikterne
havde liggende.
Den slags projekter brænder
Stenbroens Træpleje for. Derfor
kan det ikke undre at den
kommende fond også skal
støtte byhaver og projekter
der gør det federe at være
barn på Nørrebro. Men det er
ikke det hele. ”Vi vil gerne
støtte fællesskaber der gerne
vil arbejde for de her ting med
byhaver og fællesskab. Men vi
har også snakket om at opkø-
be grønne områder eller købe
noget skov. Jonas kom med et
godt eksempel - at det kunne
være fedt hvis man så to naturområder
med en mark imellem,
og så købe marken, hvis
den blev sat til salg. Så kunne
man lade den stå,” siger Eyal.
Velkommen til forsiden
I dag ligger den økologiske
have bag Ungdomshuset lige
så ødelagt og ufrugtbar hen
som det nedrevne hus, mens
ejeren Faderhuset ifølge medierne
bedriver tiden med børnemisbrug.
Men selvfølgelig
skal man ikke tro på alt, hvad
man læser i avisen. Specielt ikke
på Nørrebro. I så fald skulle
Grønt Miljø nok have taget en
skudsikker vest på, for ‘bandekrig’
har overtaget ‘finanskrise’
som mediernes yndlingsord,
og 2200 Nørrebro er centrum
for hele balladen. Stenbroens
Træpleje er dog ikke ramt af
hverken panik eller harme
over bandekrigen. Kun over
pressen og politikerne.
”Selvfølgelig kan man altså
mærke det, når det er så voldsomt.
Men hvis man nu tog
medierne ud af billedet, så ville
det helt sikkert se anderledes
ud. Det billede medierne
tegner er slet ikke et jeg kan
genkende som Nørrebroborger.
Det er en ren karikatur,”
siger Eyal. Jonas fortsætter:
GRØNT MILJØ de grønne stjerneskud 19