De grønne stjerneskud - Grønt Miljø

Det tog næsten et helt liv,
men endelig er John
Storm ankommet. Til sin sydhavsø
hvor mandlerne, fignerne
og oliventræerne trives på
grund af det milde klima. Øen,
hvor man fra toppen af Olde
Bakke kan se Fyns istidslandskab
mod nord og hele vejen
til indsejlingen til Kieler Kanalen
i Tyskland mod syd. Sydhavsøen
Ærø.
Netop den vældige udsigt
fra Ærø ud over det øplettede
hav under den høje himmel
var grunden til at John Storm
endte med at kaste anker på
Ærø. Forklaringen er at hans
moster var gift med en schweizisk
mand, og da de havde boet
i Schweiz i 20 år midt blandt
Europas bjerge uden en bølge
i hundrede miles omkreds, fik
hun overtalt ham til at flytte til
Danmark for at udleve et liv
sammen. Det accepterede den
schweiziske onkel på én betingelse.
Han ville bo på en lille ø.
Han måtte se havet.
De to købte en nedlagt mølle
på Ærø, men nu skal den
slags jo restaureres, så de ringede
til John der kom stormende.
”Nøj, her er godt nok
skønt,” tænkte John Storm
mens han gik rundt og arbejde
på møllen i 1994. Og så flyttede
han til Ærøskøbing.
Plads til skønheden igen
I dag er John manden i énmandsvirksomheden
Ærø Anlægsgartner
som han overtog i
august 2007. Dengang gik det
en del bedre, men han har været
nødt til at lade to tidligere
ansatte tage andet arbejde,
for der er ikke meget at lave.
”Mildest talt sker der faktisk
ingenting. Jeg har et par belægninger
der skal rettes op,
og en enkelt græsplæne der
skal laves, men derefter har jeg
ingenting, og telefonen er helt
død,” fortæller John Storm der
gerne vil have skruet lidt op
for blusset, men ikke så meget
som i de sidste år.
”Jeg kan jo kun tale for mig
selv, men der har været så meget
fart på at der sgu var noget
som gik tabt et sted hen af
vejen. Jeg læste om en der
mente at krisen ville give plads
til skønheden igen. Det tror
jeg er rigtigt. Man er mindre
kreativ når arbejdet buldrer
ned over én, og det er trist hvis
det hele bare bliver et job.”
Og det virker forkert at tage
arbejdsglæden fra en mand,
der med et vejrbidt smil siger:
”De kan løbe med min kone,
og de kan sætte sig på min
madpakke, og de kan vælte
min bajer, men glæden ved at
arbejde kan de sgu ikke tage
fra mig.”
Storm frelste København
Det er svært at undlade at bemærke
John Storms markante
efternavn som absolut ikke er
resultatet af et besøg hos numerologen.
Der er derimod en
ægte historie bag navnet som
alle os -sen’er må misunde.
I vinteren 1659 havde København
ligget under belejring
i et halvt år af den svenske
hær. De gulblå horder var
kommet over de tilfrosne farvande
i isvinteren året inden
og gjorde sig klar til stormen
mens Københavns indbyggere
kæmpede for at holde voldgravene
isfri og gøre hovedstaden
så uindtagelig som mulig.
Efter et afledningsangreb
dagen før kom det altafgørende
svenske angreb midt i snestormen
den 10.-11. februar.
De forcerede voldgravene med
stormstiger, men kom kun
over ved den gade der siden
fik navnet Stormgade.
Da Kong Karl-Gustav indså
det truende nederlag, vendte
han skytset mod Østerport,
men her nåede kun fire svenske
soldater til voldens top. Resten
endte deres dage i voldgravens
dyb eller på de sønderskudte
skråninger.
I alt mistede omkring 3.000
svenske soldater og kun cirka
100 danskere livet den nat. Da
røgen var lettet, blev der uddelt
hædersmedaljer, og to
særligt modige borgerkaptajner
fik lov til fremover at kalde
sig Storm. Det er den ene af
disse to slægter som John
stammer fra.
Livslangt sidespor
Det har ganske givet intet at
gøre med kampen i den vinternat
for 350 år siden, men John
Storm har altid vidst at han var
skabt til at arbejde udendørs.
Når han gik ture i det fri, opdagede
han altid dobbelt så
mange spurve og frøer og
planter og troldetræer som
alle de andre, og da han var 6-
7 år, tilbød hans morfar ham at
lave havearbejde i anlægget
rundt om Roskilde Andelsvaskeri
som morfaren ejede.
Lille John gik rundt og overvejede
lønforhandlingen og
besluttede sig for at kræve 25
øre i timen. Det kunne man jo
både få isvafler og alt muligt
for i slutningen af 1950’erne,
så da morfaren tilbød ham 5
kroner i timen, røg John op
igennem taget og direkte ud i
haven for at arbejde.
Han har altså altid vidst at
han skulle arbejde udenfor.
Men så glemte han det igen.
Gennem årene har Roskildedrengen
derfor haft det ene
job efter det andet, som telefonsælger
og som ølkusk i Roskilde.
Som opvasker på en vingård
i Schweiz i tiden omkring
Berlinmurens fald hvor han
også arbejdede uden visum på
en cykelfabrik med frygten for
fremmedpolitiet hængende
over hovedet. Og inden alt det
tog han en handelsuddannelse
i en sportsbutik og har også
haft sin egen fiskeri- og campingbutik
i Thy.
Nej, der er ikke meget system
over John Storms karriereforløb.
Faktisk skal man lede
længe efter en mand der har
arbejdet inden for flere professioner.
Så mange at man alt efter
temperament kan kalde
ham flyvsk, ubeslutsom eller
eventyrlysten. Eller som han
selv siger: ”I gamle dage ville
man nok kalde mig rodløs,
men nu om dage er jeg jo bare
alsidig.”
Men man kan også sige at
han blot glemte at hans drøm
var at arbejde i det fri. For den
livslange jagt efter noget fornuftigt
at lave sluttede da
John Storm endelig blev ansat
hos Ulrik Christiansen og Ærø
Blomster og Havecenter som
det hed dengang i 2003. ”Så
var jeg ligesom kommet hjem
igen. Det kunne jeg mærke.
Jeg har altid haft en samhørighed
med naturen ‘nu er vi der
sgu.’ Det tænkte jeg virkelig.”
Johns drøm røg i svinget
Lige efter folkeskolen var der
dog ingen slinger i valsen.
John fulgte sin drøm og startede
i gartnerlære. ”Jeg gik ud
af realen fordi jeg bare ville
sidde sammen med roserne og
købe mig en pibe, og så skulle
jeg sidde og klippe i dem,” fortæller
John.
Drømmen levede desværre
Fordi Ærø er omgivet af hav bliver vinteren sjældent særlig hård. Derfor mere sydlandske arter så som nektarin,
oliven, mandel og - som her - fignetræer klarer sig fint. De sjældne gange, hvor havet fryser til, bliver det
til gengæld ustyrligt koldt til langt ud på foråret.
GRØNT MILJØ de grønne stjerneskud 31