1 - Grønt Miljø

36
NEW ZEALAND. I EU er landbruget på støtten.
I New Zealand blev krykken smidt i
1984-85 da radikale reformer blev sat i værk
for at redde landet fra bankerot. En del landmænd
gik bankerot i stedet, den marginale
landbrugsproduktion opgivet - og landbruget
stærkt vitaliseret. Resultatet er i dag en
polarisering mellem intensivt drevne landbrugsområder
og mere natur- og skovprægede
områder som landbruger forlader, bl.a.
tilskyndet af offentlige initiativer. Generelt
er husdyrtætheden og forbruget af kunstgødning
og pesticider faldet. (Jørgen Primdahl,
Skov & Landskab).
BYVÆKST. Hovedstadsregionen er i kraftig
vækst. Der skal efter prognoserne bygges
100-150.000 boliger de næste 30 år. Hvordan
det påvirker landskabet, afhænger af byvækstmodellen.
Landskabet påvirkes mindst
hvis man bygger i de eksisterende byfingre
eller fortætter den eksisterende by. Det åbne
land påvirkes mere hvis man forlænger byfingrede
og meget mere hvis man etablerer
nye tværgående byringe eller udbygger
kommunecentrene. I de nuværende planer
er der plads til 85.000 boliger, men alle kommuner
er ivrige efter mere. I øvrigt betragtes
en zone på 1 km rundt om byen som fritidslandskab,
mens en zone på 10 km rundt om
byen betragtes som udflugtslandskab. (Ole
Hjorth Caspersen, Skov & Landskab).
GÅRDENE. En ny udflytning af gårde er i
gang som led i landbrugets udvikling. De nye
udflyttede gårde har store dimensioner og
placeres ofte indiskret. Dermed ændres det
traditionelle landskabelige samspil mellem
gård, jord og landskab. For at sikre landskabets
karakter, historie og oplevelsesværdier,
er der brug for en lokal handlingsorienteret
planlægning, konkluderes det i forskningsprojektet
‘Samspillet mellem landbrugsbyg-
ÅBENT LAND
Skov & Landskabskonferencen
ninger og landskab’. Et led i denne planlægning
er en landskabs- og lokaliseringsanalyse
som er afprøvet i et delprojekt og testet ved
Randers fjord. (Vibeke Nellemann, Skov &
Landskab).
TOMTER. Udviklingen betyder også at der efterlades
mange tomme landbrugsbygninger.
Mange er bedst tjent med at rives ned, men
40 mio. m 2 kan tages i brug til andre formål
end landbrug hvortil kommer at 60.000 stuehuse
bliver overflødige de næste ti år. Det
rejser spørgsmål om forslumning og nedrivning.
Eller om der kan lokkes folk ud i de
tomme bygninger. Det kan dog samtidig uddybe
de nabokonflikter som f.eks. ‘Landsforeningen
for Gylleramte’ er eksponent for.
LANDSKABSÆSTETIK. Landmænd har en
særlig mulighed for at koble landskabets æstetik
med landskabets funktion for produktion
og forvaltning. Og de er i tæt daglig kontakt
med naturen. Derfor er landmænd sat i
centrum i en interviewundersøgelse der indkredser
‘den gode landskabsoplevelse’. Det
viser sig at landskabets æsteriske kvalitet
hænger sammen med iagttagerens perspektiv
- herunder normer, viden og erfaringer.
Processen har skabt en lokal dialog, et fælles
begrebsapparat og en viden der kan være
med til til at udvikle den lokale landskabskvalitet.
(Katrine Højring, Skov & Landskab).
BRAK. Markvildtet er i tilbagegang. Hvor bliver
naturen af på brakken? Brakken hænger
sammen med landmændenes hektarstøtte.
For at få den, må de tage 10% af det støttede
areal ud af drift - og det er som regel
brak der optager godt 190.000 ha. Der er
ikke nærmere krav til brakmarkerne der normalt
barer passer sig selv. Det bør ændres så
naturværdierne kan fremmes. (Mads Flinterup,
Danmarks Jægerforbund).
Ældre landbrugsbygninger er små og diskrete. Det er de nye ikke, og det stiller krav til planlægningen.
SKOVTYPER. Skov- og Naturstyrelsen
er ved at udvikle et
katalog over skovudviklingstyper
der omsætter den naturnære
skovdrifts overordnede
mål til noget konkret. Kataloget
omfatter bl.a. træarter,
bevoksningsdynamik samt
økonomiske, økologiske og rekreative
mål. Man har defineret
fire dyrkningsmæssige regioner:
klitregionen ved den
jyske vestkyst, hederegionen
vest og syd for istidens hovedstilstandslinie,
morænelandet i
Nord- og Midtjylland samt en
østdansk region af øerne og
Østjylland. Som pilotprojekt
prøves syv skovudviklingstyper
på Klosterheden Skovdistrikt.
(J. Bo Larsen, Skov & Landskab,
Bendt E. Andersen, Skov- og
Naturstyrelsen).
SKOVGENER. Skovens genetiske
grundlag er reduceret af
dyrkningsmæssige tiltag som
dræning, renbestande, fjernelse
af døde træer m.v. Det
genetiske grundlag er også
øget af introduktionen af nye
arter og provenienser. De nye
arter kan dog medvirke til at
de oprindelige populationer
blandes som følge af genspredning.
Det kan måske
svække træernes tilpasningsevne.
(Erik D. Kjær, Skov &
Landskab).
SKOVGLÆDE. At kunne glemme
sig selv og den omgivende
verden er en central kvalitet
ved bynær skov. Det viser et
interview af naboer til den 85
ha store Brøndbyskov. Det anbefales
derfor at byskove har
en størrelse og tæthed så man
kan føle at der ikke er andet i
verden end skov. Man skal
kunne føle årstidernes skiften,
bl.a. i kraft af en variation i
træart og træalder. Der skal
være et varieret dyreliv. Og
plejeniveau og servicefaciliteter
skal holdes nede for
at bevare illusionen om skov
som natur i modsætning til
parker. (Jette Hansen-Møller,
Skov & Landskab).
DØDT VED. Biodiversiteten
kan øges ved at lade mere
dødt ved ligge i skovbunden.
Dødt ved myldrer af svampe,
insekter, mider, larver, mosser
og laver. Den åbenlyse konflikt
mellem skovdrift og beskyttelse
af dødt ved kan være at be-
GRØNT MILJØ 1/2004