1 - Grønt Miljø

Grønt Miljø 

4 SKOV & LANDSKABS SAMLING 

8 VEJREGLER: DRIFT AF VEJE OG STIER 

16 VEJREGLER: TILGÆNGELIGHED I TRAFIKKEN 

18 MODERNE BAROKANLÆG MED NATURPRÆG 

25 ERFARINGER FRA ÅRETS ANKENÆVNSSAGER 

26 EN STRANDPARK PÅ AMAGER 

28 RÅD OG UDSTILLING 

34 SKOV & LANDSKABSKONFERENCEN 2004 

40 TILPASNING TIL ET ÆNDRET KLIMA 

48 SPOT: JORDEN RUNDT I SYV DAGE 

GRØNT MILJØ 1/2004 1 

1 

2004 FEBRUAR

2 

 

Tal med os om ideelle rammer omkring virksomhed, 

ejendom eller institution. 

Anlægsopgaver 

Vedligeholdelse 

Brolægning 

Aut. Kloakering 

OK grøn anlæg a/s 

Nebsmøllevej 54, 4100 Ringsted 

Tlf. 57 53 75 09 

e-mail: kontor@ok-as.dk 

www.ok-as.dk 

BIRKHOLM PLANTESKOLE 

FARREMOSEN 

3450 ALLERØD 

TLF. 48 17 31 26 

FAX 48 14 09 86 

E-mail: birk-holm@internet.dk 

leverandør af alle 

planteskoleartikler 

produktion af træer, 

buske og bunddækkeplanter 

i alle sorter 

og størrelser 

rekvirér vort katalog 

og aflæg besøg i 

planteskolen 

tilbud gives på alle 

leverancer 

 

 

 

 

A/S 

P. MALMOS 

ANLÆGS- 

GARTNER- 

MESTER 

Vi bygger og 

plejer grønt 

ude og inde 

Nu også 

etablering af 

grønne tage 

Hovedgaden 92, Ubby 

4490 Jerslev 

59 59 53 42 

Per: 40 55 53 42 

Fax: 59 59 59 44 

www.pmalmos.dk 

pmalmos@pmalmos.dk 

kontakt@skag.dk · www.skag.dk 

SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 

GRØNT MILJØ 1/2004

KOMMENTAR 

FUSIONSENERGI 

Med fusionen af Forskningscentret for Skov & Landskab, 

Skovskolen, Danidas Skovfrøcenter og Landbohøjskolens 

skovog landskabsdel er der sket en stærkt centralisering 

af undervisning, formidling og forskning inden for skovog 

landskabsområdet. Motivet er bl.a. at skabe fagmiljøer, 

knytte forskning og undervisning sammen og at blive stor 

nok til at byde på store forskningsudbud. Hvortil kommer 

politisk krav om færre forskningsenheder. Det er svært at 

sige noget til. Fusionen skal ses i det perspektiv at skoleområdet 

inden for EUD og AMU har været gennem samme 

tur som også kommuner og amter skal i gang med. 

Skov & Landskab bliver ikke bare meget stor i en fagverden 

præget af overvejende små enheder og små organisationer. 

Institutionen får også på mange måder monopollignende 

status. Har fusionsenergien er mørk side i form af 

høje priser, magtarrogance og forstening? I teorien ja, men 

næppe i praksis. Skov & Landskab har udenlandske konkurrenter 

hvor forskningsudbydere og studerende kan trække 

hen. Og det er værd at pege på Skovskolen der altid har 

holdt fanen højst trods monopol på det meste af skovbrugsuddannelserne. 

Alligevel gør Skov & Landskab klogt i at optræde ydmygt. 

Der skal ikke altid så meget til før især mindre samarbejdspartnere 

- f.eks. alle grønne organisationer - træder bak. 

Der har f.eks. været baggårdssnak om at Skov & Landskab 

ind i mellem har optrådt lige lovlig bjærgsomt med skyhøje 

timetakster og samtidig forventer at andre bidrager mere 

eller mindre frivilligt. Uanset om kritikken er rimelig eller 

ej, er det en situation man bør gå langt for at undgå. 

Fusion og fusionssenergi kunne man også godt bruge i den 

grønne organisationsverden. Men det modsatte sker. Have 

& Landskabsrådet har trods et energisk forsøg aldrig fået 

opbakning til at føre en markant stemme i den offentlige 

debat og til at føre det grønne ind på de bonede gulve. 

Rådet er nu ved at opgive ævred, mens konflikterne stilles 

til skue i spilfægteriet om udstillingen Have & Landskab. En 

skarp og sørgelig kontrast til den udvikling som Skov & 

Landskab har vist. 

FORSIDEN 

Midteravenuen på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). 

Avenuen giver sammen med terrasseringen anlægget karakter 

af et moderne barokanlæg, om end sigtepunktet 

ender i en bakkeskråning. Parkanlægget er et unikt eksempel 

på hvordan et stort uderum blev tænkt og formet i 

1950-erne og 60-erne. I dag er anlægget vokset til, og 

intentionerne kan for alvor ses, men det har ikke været så 

nemt at passe og få til at folde sig ud efter den oprindelige 

vision. Læs mere side 18. Oktoberfoto af Søren Holgersen. 

GRØNT MILJØ 

Sankt Knuds Vej 25, 1903 Frederiksberg C 

Tlf. 3386 0860. Fax 3386 0850. www.grontmiljo.dk 

Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). sh@dag.dk. Tlf. 3386 0867. 

Annoncer: Steen Lykke Madsen. steen@mestertidende.dk. Tlf. 7011 5957. 

Adr.: MesterTidende, Marielundvej 46 D, 2730 Herlev. Fax 4485 8924. 

Udgiver: Danske Anlægsgartnere via serviceselskabet Pro Verte ApS. 

Tryk: Schultz Grafisk A/S. Trykoplag: 5.200. 

Oplag: 1.7.02-30.6.03: 4.012 jf. Fagpressens Medie Kontrol. 

Abonnement: 225 kr. pr. år med moms. Udgives 7 gange pr. år. 

Medlem af Dansk Fagpresse. 22. årgang. ISSN 0108-4755. 

GRØNT MILJØ 1/2004 3

En del af det grønne område bag KVL’s afdeling på Rolighedsvej skal muligvis bebygges. Efter de første idéer skal eventuelt nyt byggeri placeres 

mellem det gammel byggeri og drivhusene så der dannes nye grønne rum. 

Skov & Landskabs samling 

Den realiserede fusion samler undervisning, formidling og forskning i den grønne sektor 

Center for Skov, Landskab 

og Planlægning eller kort 

’Skov & Landskab’ blev en realitet 

pr. 1. januar som en fusion 

af dele af Institut for Økonomi, 

Skov og Landskab på 

KVL (Landbohøjskolen), Forskningscentret 

for Skov & Landskab, 

Skovskolen og Danida 

Skovfrøcenter. 

Der har gennem fire år været 

et mere uformelt samarbejde 

hvor også det nuværende 

navn er brugt. Nu er det ikke 

bare et samarbejde, men én 

og samme enhed og et selvstændigt 

center ved KVL, altså 

et universitet. Skov & Landskab 

omfatter langt det meste 

af den forskning der udføres 

inden for det ‘grønne område’ 

hvor Danmarks Jordbrugsforskning, 

Danmarks Miljøundersøgelser 

og Vejdirektoratet 

er mere marginale udøvere. 

Skov & Landskab varetager 

alle uddannelser inden for 

4 

skovområdet bortset fra første 

del af skovbrugets EUD-uddannelse. 

På parkområdet varetager 

Skov & Landskab landskabsarkitektuddannelsen 

samt en diplomuddannelse i 

Parkforvaltning, mens de øvrige 

uddannelser (EUD, AMU, 

jordbrugsteknolog) står uden 

for. Landskabsområdet er med 

i alle de nævnte uddannelser 

og kan altså findes både inden 

og uden for Skov & Landskab. 

Store visioner 

Skov & Landskab definerer sig 

selv som et ‘center for forskning, 

undervisning, formidling 

og rådgivning vedrørende 

skov, landskab og planlægning’. 

Og visionen er at skabe 

den bedst mulige sammenhæng 

mellem forskning, uddannelse 

og formidling. 

Hensigten med fusionen er 

ifølge Skov & Landskabs hjemmeside 

at styrke det faglige 

miljø og konkurrenceevne, 

skabe en enhed med både national 

og international pondus 

og skabe sammenhæng i uddannelserne 

og videnkæden 

inden for skov, landskab og 

planlægning. Til at udfylde 

den ambition har centret ca. 

300 medarbejdere og et årligt 

budget på ca. 150 mio. kr. 

Det nye center er muliggjort 

af den nye universitetslov der 

tillader de såkaldte §31-centre 

med større selvstændighed og 

et bredere formål end universiteter 

traditionelt har. Det er 

f.eks. usædvanligt at et universitet 

uddanner skovarbejdere 

og udbyder AMU-uddannelser, 

men det er nu en kendsgerning. 

Ny ledelse 

Som en del af KVL sorterer 

centret under Ministeriet for 

Videnskab, Teknologi og Udvikling, 

men også Miljømini- 

steriet,Undervisningsministeriet og Udenrigsministeriet (via 

Danida) har aktier i centret. 

Skov & Landskab ledes af en 

bestyrelse med tidligere industriminister 

- og fortkandidat - 

Nils Wilhjelm som formand. 

Centerdirektør er Niels Elers 

Koch. 

Centret støttes af seks rådgivende 

udvalg for henholdsvis 

skov og skovprodukter, park 

og landskab, planlægning og 

friluftsliv, uddannelser, forskning 

samt udviklings- og miljøbistand. 

Udvalgene er nedsat 

på centrets eget initiativ og 

sammensat af centret - men så 

områderne dækkes alsidigt. 

Det nye center er spredt på 

alle de adresser som de fusionerede 

parter havde i forvejen 

i København, Nordsjælland og 

Østjylland. Allerede i år samles 

langt de fleste af park- og 

landskabsaktiviteterne på Frederiksberg, 

mens Danida Skov- 


LEDELSE, AFDELINGER & ADRESSER 

BESTYRELSE 

Nils Wilhjelm, adm. dir., forstkandidat, Orenæs (formand) 

Jens Peter Simonsen, vicedirektør, Skov- og Naturstyrelsen 

Ib Petersen, kontorchef, Udenrigsministeriet 

Jytte Heslop, natur- og miljøchef, Århus Amt 

Bo Jung, godsforvalter, Den Suhrske Stiftelse 

Jens Kr. Poulsen, afdelingsleder, Stiftelsen Sorø Akademi 

Lars Østerbye, stadsgartner, Herning Kommune 

Ib Skals, forretningsfører, SiD 

Kirsten Vintersborg, kontorchef, Landsplanafdelingen 

Jette Fugl, bibliotekar, Skov & Landskab 

Merete Morsing, forsker, Skov & Landskab 

Arne Hebbelstrup, udd.- og erhvervsvejleder, Skov & Landskab 

Peter H. Holm, studerende, Skov & Landskab 

Cathrine W. Brandt, studerende, Skov & Landskab 

DIREKTION 

Centerdirektør: Niels Elers Koch 

Vicedirektør for akademiske uddannelser og forskerskolen: Jens Dragsted 

Vicedirektør for rådgivning, formidling og myndighedsberedskab: Kjell Nilsson 

AFDELINGER 

1. Erhvervsrettede grund- og videreuddannelser. Ledere: Søren W. Pedersen, Søren Fløe Jensen 

2. Vedplanters genressourcer. Leder: Lars Graudal 

3. Anvendt økologi. Leder: Karsten R. Rasmussen 

4. Skovdrift og træprodukter. Leder: Bo Jellesmark Thorsen 

5. Økonomi, politik og driftsplanlægning. Leder: Bo Jellesmark Thorsen 

6. Parker og urbane landskaber. Leder: Kjell Nilsson 

7. By- og landskabsstudier. Leder: Gertrud Jørgensen 

FÆLLESFUNKTIONER 

Økonomi, planlægning, it og information. Leder: Henrik Paaby 

Personale og service. Leder: Ole Quist Jensen 

Bagest fra venstre: 

Bo Jellesmark Thorsen 

Henrik Paaby 

Ole Quist Jensen 

Karsten R. Rasmussen 

Kjell Nilsson 

Gertrud Jørgensen. 

Forrest fra venstre: 

Søren W. Pedersen 

Søren Fløe Jensen 

Lars Graudal 

Jens Dragsted 

Niels Elers Koch 

Nils Wilhjelm 

ADRESSER 

Center for Skov, Landskab og Planlægning 

www.SL.kvl.dk. SL@kvl.dk. Tlf. 3528 1500 (fra ca. 1.4.) 

Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C. Tlf. 3528 2215 (KVL, Inst. for Økonomi, Skov & Landskab) 

Hørsholm Kongevej 11, 2970 Hørsholm. Tlf. 4576 3200 (Forskningscentret for Skov & Landskab) 

Nødebovej 77A, 3480 Fredensborg. Tlf. 4840 1000 (Skovskolen) 

Kvak Møllevej 31, 7100 Vejle. Tlf. 7588 2211 (Forskningscentret for Skov & Landskab) 

Eldrupgård, Eldrupvej 2, 8963 Auning. Tlf. 8786 9020 (Skovskolen) 

Kirkegårdsvej 3A, 2970 Hørsholm. Tlf. 3528 3628 (KVL, Arboretet) 

Krogerupvej 21, 3050 Humlebæk. Tlf. 4919 0500 (Danida Skovfrøcenter) 

Agrovej 10, 2630 Tåstrup. Tlf. 3528 2219 (Center for Plantefiberteknologi) 

(De tre første er hovedadresser. Paranteserne angiver de tidligere navne). 

UDDANNELSER 

Erhvervsuddannelser 

Skov- og landskabsfagtekniker. Skov- og landskabsingeniør 

Universitetsuddannelser 

Landskabsarkitekt. Forstkandidat. Landskabsforvaltning. Agricultural development 

Forskeruddannelser 

Forskerskolen vedrørende skov, landskab og planlægning 

Kompetencegivende efteruddannelse 

AMU-kurser i skovog landskabsdrift. Naturvejleder. Parkforvaltning (diplomuddannelse) 

frøcenter flytter til Hørsholm. 

Det er på sigt tanken at 

Forskningscentret for Skov & 

Landskabs relativt nye byggeri 

i Hørsholm skal sælges og nyt 

byggeri opføres i tilknytning 

til KVL på Frederiksberg. Salget 

af byggeriet i Hørsholm 

forudsætter dog ifølge Niels 

Elers Koch bl.a. tilslutning fra 

hoveddonoren til Hørsholmbyggeriet, 

nemlig V. Kann Rasmussens 

Fond. 

Større og bedre 

Ifølge Niels Elers Koch er der 

ingen tvivl om at hele fusionen 

er en god idé. Og man er 

opmærksom på at undgå de 

faldgruber der kan opstå. Det 

uddyber han over for Grønt 

Miljø: 

Er fusionen et resultat af 

ydre pres eller af egne ambitioner? 

„Begge dele. Alle fire oprindelige 

institutioner har været 

udsat for et ydre pres gennem 

lovgivning og besparelser, bl.a. 

på grund af universitetsreformen,sektorforskningsreformen 

og regeringskrav om sammenlægninger. 

Men fusionen 

er også noget vi selv har øvet 

os på i flere år gennem det 

samarbejde vi har haft. Det er 

også noget vi selv vil. 

Hvorfor bliver I bedre fordi I 

bliver større? 

„Fagmiljøerne er i dag ofte 

for små i de enkelte institutioner. 

Man kan tage et eksempel 

som parkforvaltning hvor 

der har været meget få personer 

på KVL, FSL og Skovskolen. 

Når ressourcerne samles i den 

samme enhed kan der opstå et 

stærkt fagmiljø. Vi er også 

nødt til at være store for at 

komme nær de store forskningsudbud 

hvor man selv skal 

rejse store midler. I et nyt EUforskningsprojekt 

på i alt ca. 

250 mio. kr. søger vi om et delprojekt 

til 8 mio. kr., og det 

forudsætter at vi selv kan rejse 

andre 8 mio. kr.“ 

Hvordan vil I opfylde visionen 

om at få forskning, undervisning 

og formidling til at 

hænge bedre sammen? 

„Vi undgår de institutionelle 

forhindringer. F.eks. er der på 

Forskningscentret for Skov & 

Landskab opbygget en kompetence 

om bytræer og plænegræs. 

Den kompetence kan 

nu udnyttes uden videre på 

KVL hvor man underviser i by- 


Niels Elers Koch står i spidsen for Skov & Landskab - og er selv aktiv forbruger af slutproduktet. Børn ingen hindring, heller ikke i kajak. 

træer og plænegræs. Generelt 

kan vi sørge for at den forskning 

der laves kommer uhindret 

frem til dem der underviser- 

og formidler, og at forskerne 

bl.a. via de erhvervsrettede 

uddannelser får øjnene 

op for erhvervenes problemer. 

Fælles kurser kan også medvirke 

til at skabe en bredere 

kontaktflade. Det kan måske 

lyde som banale løsninger, 

men det er en krævende opgave 

som få sektorer har løst 

tilfredsstillende.“ 

Skov & Landskab får, i hvert 

fald på nogle områder, noget 

der ligner et forskningsog 

undervisningsmonopol. Hvordan 

vil I forholde jer til det? 

„Monopol i forhold til hvad? 

Inden for forskning er Europa, 

ja hele verden, begyndt at 

hænge sammen som ét forskningsrum. 

Det begynder vi også 

at mærke inden for undervisning. 

Der er andre fagmiljøer 

lige uden for Danmarks 

grænser, f.eks. i Alnarp i Skåne, 

én times kørsel fra København. 

Hvis vi ikke leverer varen, 

vil man gå dertil, også de 

studerende. Så svaret er kort 

og godt: internationalisering.“ 

Og på grund af denne internationalisering 

vil I vel også 

samarbejde med udenlandske 

fagmiljøer, f.eks. Alnarp? 

„Ja det gør vi, og det vil vi i 

øget omfang, ikke mindst med 

Alnarp. Men i de sidste par år 

har fusionsprocessen kostet 

kræfter. Og samarbejdet skal 

6 

være meget velforberedt. Jeg 

vil ikke ligefrem sige at sporene 

skræmmer, men vi kan 

f.eks. se at KVL’s og Alnarps 

fælles hortonom-uddannelse 

har krævet en stor investering 

som det er svært at forrente.“ 

Og skal jeres sprog så til at 

være engelsk? 

„Forskningen publiceres på 

engelsk. Forskningen er international 

og forskningssproget 

er engelsk. I lyset af internationaliseringen 

bliver noget af 

undervisningen også på engelsk. 

Men det meste af undervisningen 

og al formidling i 

Danmark bliver på dansk. Via 

vores Videntjeneste og artikler 

i bl.a. Grønt Miljø er det vores 

mål at al praksis-relevant viden 

skal formidles effektivt til erhvervene. 

Føler I jer ikke med 300 ansatte 

som en gigant der skal 

betjene et ganske lille erhverv 

og fagområde? 

„Det kan lyde af mange med 

300, men vi spænder over flere 

store fagområder der beriger 

hinanden. Park- og landskabssektoren 

omfatter omkring 70 

medarbejdere hos os. Dertil 

kommer skovsektoren og træindustrien,planlægningssektoren 

samt friluftsliv, naturvejledning 

og turisme. Hvis man 

bruger den gængse tommelfingerregel 

om at mindst 1% 

af et fagområdes omsætning 

skal bruges til forskning, så er 

vi faktisk små. Og så skal man 

huske at vi også skal undervise 

på alle niveauer og har flere 

myndighedsopgaver, bl.a. rådgivning 

af ministerier, udarbejdelse 

af den nationale skovstatistik 

og drift af tre fagdatacentre. 

Og sidst, men ikke 

mindst: driften af arboretet i 

Hørsholm og Charlottenlund.“ 

Nogle uddannelser inden for 

skovog landskabsområdet er 

uden for Skov & Landskabs regi. 

Hvordan forholder I jer til 

dem? 

„Vi ønsker en bedre sammenhæng 

i hele den grønne sektor. 

Ikke bare for de uddannelser 

vi selv har. For nyligt har vi 

f.eks. skrevet til Selandia og 

foreslået et samarbejde om at 

jordbrugsteknologer lige som 

skovog landskabsingeniører 

bør have muligheder for at 

kunne komme videre på KVL’s 

uddannelser uden væsentlig 

tab af tid.“ 

Der er nogle der snakker om 

‘ånden fra Skov- og Parkteknisk 

institut’, altså viljen til at 

løfte små, upretentiøse opgaver 

til små penge. Er der stadig 

plads til dem? 

„Det er der bestemt, og her 

styrker det os at Skovskolen 

indgår i fusionen. I forhold til 

før har vi ganske vist også fået 

mere grundforskning. Men vi 

har ikke fået mindre af det 

som vi kalder ‘tekniske udviklingsopgaver’ 

og som vi bl.a. 

laver sammen med firmaer og 

kommuner. Her afpasses timetaksten 

også efter opgavens 

karakter. Vi vil gerne have den 

slags opgaver og prøver at 

være fleksible. Et eksempel er 

at vi i samarbejde med Hedeselskabet 

og Vejdirektoratet 

skal til at have en ph.d.-studerende 

til at arbejde med offentligt-privat 

samspil.“ 

Betyder det også at I bevarer 

stillinger for andre end forskningsuddannede 

som ph.d.’er? 

„Ja, vi bevarer stillingskategorierne, 

f.eks. titlen som seniorrådgiver 

der netop er rettet 

mod udvikling, rådgivning og 

formidling. Man kan også få 

en stilling som f.eks. skovog 

landskabsingeniør eller tilsvarende. 

Dem har vi allerede en 

del af og de er gode. Vi finder 

den rigtige person til den enkelte 

opgave.“ 

Et universitet skal nu forestå 

EUD-uddannelse og AMU-kurser. 

Er der risiko for at KVL’s ledelse 

kan komme til at tilsidesætte 

den slags som næppe er 

særligt prestigegivende? 

„KVL’s topledelse har allerede 

besøgt vores EUD-uddannelse 

i Nødebo hvor vi er i 

færd med at etablere en ny 

teknisk diplomuddannelse i 

Parkforvaltning med forventet 

start den 1. september. Og så 

har Skov & Landskab fået sin 

egen bestyrelse og daglig ledelse 

som nok skal huske KVL’s 

ledelse på at disse uddannelser 

er prestigegivende og nødvendige 

når man vil leve op til vores 

vision om sammenhæng i 

uddannelserne og vores slogan 

‘fra viden til handling’. sh 


En smal sag 

Husqvarna R15 Pro II 

• 

R16 H 

31.392,- 

incl. 103 cm combi 

15 hk Kawasaki motor 

Hyrostatisk transmission 

Klippeaggregat 90-112 cm 

Halogen arbejdslys 

Nærmeste forhandler oplyses på 45 87 79 79 

Kr: 46.072,- 

incl. 90 cm bio 

R21 Proflex 

63.492,- 

Skov, Have & Park 

Med Husqvarnas nye 

R15 Pro II sidder du ned 

og klipper de arealer, hvor 

du tidligere kun kunne 

komme til med en gå-klipper. 

R15 Pro II kommer til 

alle vegne med sin bredde 

på kun 1 meter. 

R15 Pro II er forsynet med 

en suveræn 15 hk Kawasaki 

motor og mulighed for at 

montere meget forskelligt 

slags tilbehør, så du har 

glæde af maskinen året 

rundt. 

incl. 112 cm combi 

Kawasaki motor 

www.husqvarna.dk 

Priser er excl. moms 


Vejregler: 

Drift af veje & stier 

Oversigtlig vejledning i drift af belægningen, 

ikke af de grønne rabatter m.v. 

Driften af belægningerne 

på veje og stier er nu omfattet 

af en ny godkendt vejregel. 

‘Håndbog for drift af veje 

og stier’ hedder den og er en 

del af de meget omfangsrige 

vejregler der i mange år har 

været under revision. Vejreglen 

behandler kun selve belægningen, 

ikke rabatter, træer 

og deslige som er med andre 

steder i vejreglerne. 

At den nye vejregel kaldes 

for en håndbog signalerer at 

vejreglen udelukkende er vejledende. 

Der er ingen af de 

lidt mere bindende retningslinier 

eller af de meget bindende 

normer. Vejreglen er udarbejdet 

af en arbejdsgruppe 

bemandet primært af ingeniører 

fra kommuner, amter, Vejdirektoratet 

og store entreprenørfirmaer. 

Vejreglen kommer ind på 

vintertjeneste, ukrudtsbekæmpelse, 

renhold, ledningsarbejder 

samt naboforhold og vejbestyrelsens 

pligter og ansvar. 

Det klares på 54 sider foruden 

noget indledende stof og bi- 

8 

Skematisk opstilling af reglerne i den nye vejregel 

lag med servicemål for vintertjeneste, 

ledningers placering i 

veje og standardregulativ for 

ledningsarbejder. 

Det er faktisk kort sammenlignet 

med den behandling 

andre emner før er tildelt i de 

nye vejregler. Gennemgangen 

er da også forholdsvis oversigtlig 

og generel og med vægt på 

definitioner af faglige begreber. 

Indholdet kan ofte findes 

mere detaljeret i andre kilder. 

Et eksempel er ‘Paradigma for 

regulativ om vintervedligeholdelse 

og renholdelse af veje, 

stier og pladser’ der også er 

nyt og fra Vejdirektoratet (se 

Grønt Miljø 7/03). 

Det er et paradoks at en helt 

ny vejregel er overhalet indenom 

næsten før den er udgivet. 

Det peger også på at den nye 

vejregel nok har begrænset 

nytte som opslagsværk og faglig 

reference. Som indgang til 

området og lærebog er den 

derimod på mange måder 

glimrende. Som grøn fagmand 

skal man dog vide at gennemgangen 

af ukrudtsbekæmpel- 

VINTERVEDLIGEHOLD, SERVICEMÅL 

sen kun gengiver definitioner 

og enkle overordnede pointer. 

Meget af stoffet refererer 

og henviser til lovstof. I kapitlet 

om naboer er der hyppige 

henvisninger til især lov om offentlige 

veje, men også til lov 

om private fællesveje, hegnsloven 

og naturbeskyttelsesloven 

samt diverse cirkulærer. 

Indholdet i den nye vejregel 

har været kendt i flere år, idet 

der har ligget et vejregelforslag 

siden 1999. Dette indhold 

er bl.a. indarbejdet i driftskapitlet 

i Grønt Miljøs bog ‘Befæstelser’. 

Der er ingen store 

Håndbog for drift af veje og stier. 

Konstruktuon og vedligehold af veje 

og stier. Hæfte 6. Vejdirektoratet. 

Vejregelrådet, juli 2003. 72 sider. Kan 

ses og hentes på www.vejregler.dk 

Vej- og stiklasser Servicemål Maksimal varighed for tilstand under de angivne servicemål 

Lokalveje til flerbrugerområder. 

(Hvor der undtagelsesvist kører 

kollektiv trafik fastsættes 

skrappere krav). 

Lokalveje til 

enkeltbrugerområder. 

Primære stier. 

Primære busstoppesteder. 

Særlige adgangsveje for Falck, 

brandvæsen og politi. 

Øvrige stier, herunder 

skolestier og gågader. 

Fortove. 

Øvrige busstoppesteder. 

Stier og fortove til 

flerbrugerområder. 

Stier og fortove til 

enkeltbrugerområder. 

Farbare i dagtimerne, også på lørdage, 

søn- og helligdage. 

Snerydning iværksættes ved 

drivedannelse eller 8-10 cm jævnt lag. 

Sne ryddes og gruses kun undtagelsesvist, 

og kun i det omfang de øvrige 

opgaver tillader det. 

Farbare uden væsentlige gener på alle 

tider af døgnet. 

Snerydning iværksættes ved drivedannelse 

eller 2-5 cm jævnt lag. 

Farbare uden væsentlige gener i dagtimerne. 

Snerydning iværksættes ved rivedannelse 


Farbare i dagtimerne. 

Snerydning iværksættes ved rivedannelse 


Sne ryddes og gruses kun undtagelsesvist, 

og kun i det omfang de øvrige 

opgaver tillader det. 

Grundejere pålægges ofte renholdelsespligt på fortov og sti. 

Foto hentet fra vejreglen. 

ændringer fra vejregelforslaget 

til den endelige godkendte 

vejregel. Den væsentligste 

ændring er at teksten nu udelukkende 

er vejledende, hvor 

den i det oprindelige forslag 

var enkelte retningslinier, især 

om vintertjenesten. Desuden 

er der flere detail-tilpasninger, 

især i kapitlerne om naboer og 

ledningsarbejder. sh 

Ved glatføre uden sne: 2 timer (rimfrost, is), 4 timer (isslag). 

Efter snefald: 6 timer (snesjap, løs sne, fast sne). 

Efter fygning: 4 timer (om dagen). 

Spærring efter fygning: natten over. 

Ved glatføre uden sne: 1 time (rimfrost, is), 3 timer (isslag). 

Efter snefald: 3-4 timer (snesjap, løs sne, 0 timer (fast sne). 

Efter fygning: 4 timer. 

Spærring efter fygning: 0 timer. 


Efter snefald: 3-4 timer (snesjap, løs sne, 0 timer (fast sne). 

Efter fygning: 4 timer (om dagen). 

Spærring efter fygning: natten over. 


Efter snefald: 6 timer (snesjap, løs sne, fast sne uden grus). 

Efter fygning og drivedannelse: 6 timer (om dagen). 

Spærring efter fyring: natten over. 


RENHOLD 

KATEGORIER 

Skematisk opstilling af reglerne i den nye vejregel. 

Kategori Beskrivelse 

Eksempler 

Løst snavs Kan fejes op eller Pløre 

spules ud i afløb. In- Vand 

gen forureningsrisiko 

eller form for fare. 

Urin 

Fast snavs Fjernelse kræver nor- Tyggegummi 

maltopløsningsmiddel (vand, sæbe, kemikalier), 

evt. kombineret 

med slibning, 

børstning, skrabning. 

Oliespild 

Mindre affald Generer øjet og kan Naturligt: 

nedsætte friktion. Sand, grus 

Kan bidrage til at Visne blade 

nedbryde vejen ved Planterester 

at stoppe brønde, Øvrigt: 

øge fugtigheden i Cigaretskod 

belægningen og give Cigaretpakninger, ispapir 

ukrudtet bedre vilkår. Mindre sten 

Større affald Som mindre affald, Almindeligt: 

men større og som Aviser, blade, poser 

kan indebære en Bægre, pizzabakker, dåser 

sundhedsrisiko. Kan Plastikflasker 

som regel fjernes ved Sten, mursten, chaussésten 

fejning eller sugning, Øvrigt: 

men manuel indsam- Cigaretskod 

ling kan være nød- Cigaretpakninger, ispapir 

vendig. 

Mindre sten 

Stort affald 

Problemaffald 

SERVICEMÅL 

Til fare ved påkørsel 

o.lign. Må påregnes 

altid at skulle indsamles 

manuelt. 

Kræver lovmæssigt 

eller på anden måde 

en særlig håndtering. 

Skematisk opstilling af reglerne i den nye vejregel. 

Cykler 

Hjulkapsler 

Renovationssække 

Kasser 

Grene 

Skrottede biler 

Olie 

Kemikalierester 

Kanyler 

Barberblade 

Medicinrester 

Døde dyr 

Slagteri- og hospitalsaffald 

Kategori Servicemål 

Kørebaner Affald til gene for trafikken fjernes straks, især 

stort affald og problemaffald. Øvrigt affald og 

snavs fjerens mindst to gange om året, efter tøbrud 

og efter løvfald. 

Cykelstier 

Fortove 

Gågader 

Pladser 

Færdselsfrie 

arealer 

Afvandingselementer 

Skilte 

Kantpæle 

Andet udstyr 

Rasteanlæg 

Affald til gene eller fare fjernes straks, især 

større affald og problemaffald. Øvrigt affald og 

snavs fjernes ved en fastlagt fejehyppighed. 

Affald til gene for vandafledningen, naboerne 

eller genere færdselsarealerne ved sidevind, skal 

fjerens efter behov. Øvrigt affald og snavs fjernes 

ved en fastlagt renholdshyppighed. 

Brønde og ledninger renholdes (suges/spules) så 

manglende vandføring ikke generer trafikken. 

Renholdes så krav til synlighed, læsbarhed og 

refleksion kan opfyldes. Gennemføres efter en 

fastlagt plan suppleret efter behov på lavtsiddende 

skilte. 

Snavs og affald fjernes så resteanlægget fremstår 

indbydende for ophold og spisning. Farligt/generende 

affald og problemaffald fjernes straks. Øvrigt 

affald og snavs fjernes efter en fastlagt plan. 

En toårig 

videregående akademiuddannelse, 

som især retter sig 

mod rådgivnings- og lederjobs 

inden for natur- og miljøområdet, 

f.eks.: 

Landskab & Anlæg 

• Private anlægsgartnerfirmaer 

• Offentlige parkforvaltninger 

• Selvstændig virksomhed 

• Uddannelse og rådgivning 

• Danmarks slotte og haver 

Natur & Miljø 

• Miljøundersøgelse 

• Miljøstyring og -ledelse 

• Natur- og miljøforvaltning 

• Natur- og miljøteknik 

• Naturpleje og genopretning 

Vi tilbyder også linierne Landbrug 

og Jordbrugsøkonomi. 

Ring efter en brochure på tlf. 

58 56 75 22. Eller kontakt vores 

studievejleder på tlf. 58 56 75 45 

eller 28 44 23 19. 

www.selandia-ceu.dk 

Jordbrugsteknolog 

Landskab & Anlæg 

Natur & Miljø 

Kom og 

hør nærmere om dine 

muligheder på Uddannelsesmessen 

i Slagelse d. 26/2 

kl. 14-20 og på informationsmødet 

på Selandia d. 10/3 

kl. 19-21. 

Selandia - Center for 

Erhvervsuddannelse er 

et af Danmarks største 

uddannelsescentre med 

mere end 50 uddannelser. 

Fordelen ved et stort 

center er bredden i uddannelserne, 

der giver 

dig mulighed for at vælge 

det forløb, der passer til 

dig. Samtidig prioriterer 

vi det nære faglige miljø 

højt. Du vil altid føle 

dig hjemme på Selandia, 

hvor du er med til at 

præge dagligdagen på 

enten Erhvervsskolen, 

ErhvervsAkademiet, 

Erhvervsgymnasiet eller 

Erhvervskursuscentret. 

Læs mere på 

www.selandia-ceu.dk 

ErhvervsAkademiet 

Willemoesvej 4 

4200 Slagelse 


Brakmarker skal 

have mere natur 

Der skal mere natur og miljø 

ud af brakmarkerne som i dag 

normalt bare er spredte græsmarker. 

Det er sigtet med det 

to-årige pilotprojekt ‘Kollektiv 

natur- og miljøvenlig brak’ 

som landmænd i Kvols har fået 

midler til og som begynder 

til foråret, skriver Landbrugsavisen 

(49/2003). Planen er at 

skabe større samlede brakområder 

som det bl.a. kendes fra 

kollektive læhegn og at tilså 

barkarealerne med planter der 

både gør arealerne smukkere 

og giver mere føde til dyrelivet. 

Initiativet er inspireret af 

en rejse til England hvor man 

f.eks. mellem markerne kan se 

20 meter brede brakstriber tilsået 

med Quinoa hvis olieagtige 

frø fuglene er glade for. 

10 

Kerawil, Bockhorn 

& Leeuwis klinker 

Klinker fra Kerawil og Bockhorn 

i Tyskland og fra Leeuwis 

i Holland importeres nu 

til det skandinaviske marked 

af Klinker & Sten ApS. Producenterne 

har et bredt sortiment 

som Klinker & Sten 

foreløbig har vist i enkelte 

basisfarver og basisformater. 

Tlf. 8628 0045. 

Ny Aebi til kuperet 

areal med græs 

De schweiziske Aebi-redskabsbærere 

er med deres lave 

tyngdepunkt hidtil mest brugt 

i bjerglande. Helms TMT Centret 

præsenterer nu den nye 

model Teratracs TT75 der især 

fremhæves som god til græsklipning 

i kuperet terræn. Den 

1650 kg lette maskine har sideforskydeligt 

3-punktsophæng i 

front med ophæng bag forakslen 

så redskaberne bedre kan 

følge terræn. Tlf. 9928 2930. 

Vandet siver ned 

fra belagte trug 

I den svenske by Bjärred forsøger 

man sig med vejafvanding 

via belagte vandgennemtrængelige 

trug så mere vand kan 

sive væk på stedet. Det skriver 

Maria Andersson i ‘Utemiljö’ 

(7/03). Trugene, der kan ses på 

Södra Villavägen og Bülowsväg, 

kan passeres på tværs og 

den flade, hårde skråning er 

ufarlig for køretøjer. Truget er 

belagt med Skanska Prefas 175 

x 175 mm store betonsten 

Gräsmunken. Stenen, der er 

lagt med 3-4 cm brede fuger, 

er egentligt en græsarmeringssten 

med store fugeknaster. 

Bærelaget er 8-16 mm skærver 

med 4-8 mm skærver som afretningslag- 

og fugemateriale. 

Vandet trækker sediment ned 

i trug, fuger og underlag, men 

der skulle gå ti år før virkningen 

aftager for meget. 

Ny tilgængelighedsplan i Næstved 

I ‘Vejregler for byernes trafikarealer 

anbefales det ‘at der 

skabes et sammenhængende 

trafiksystem som er velfungerende 

også for personer med 

handicap’. Næstved har med 

sin nye ‘tilgængelighedsplan’ 

taget det første skridt i retning 

af et sådan system. Planen er 

udarbejdet i perioden martsnovember 

2003 i samarbejde 

med en følgegruppe der bl.a. 

består af repræsentanter fra 

Dansk Handicap Forbund, 

Mødrehjælpen, Dansk Center 

for Tilgængelighed og Dansk 

Blindesamfund. Man har udpeget 

de steder hvor der kommer 

mange handicappede, 

f.eks. bymidten, indkøbscentre, 

skoler og institutioner og 

sygehuset. Disse mål skal så i 

videst muligt omfang forbin- 

Tegn, bump og steler erstatter stibomme 

En kombination af stopafmærkning, 

bump og steler er 

et godt alternativ til stibomme 

der nok gavner sikkerheden 

for cyklister, men også er til 

stor gene. Det konkluderer 

man i Odense efter et praktisk 

forsøg ved seks stier hvor de 

krydser en vej eller afsluttes 

vinkelret på en gennemkørende 

vej. I forsøget blev de eksisterende 

bomme fjernet og erstattet 

af 

1) hajtænder med midterlinie, 

2) stopafmærkning med stoplinie, 

stoptavle, stop afmærket 

i rød-hvid på sti belægning 

og midterlinie, 

3) bump med afmærkning 

4) steler. 

En måneds registreringer viste 

at cyklisterne kommer længere 

ned i fart når der er stibomme 

end uden stibomme, 

men at de er mindre opmærksomme. 

Hajtænder får flere 

cyklister til at orientere sig. 

Steler ser ud til at få cyklisterne 

til at stoppe med at trampe 

des med et net af tilgængelige 

gangarealer samt kørebaner i 

de tilfælde hvor en vej hverken 

har fortov eller sti. Der er 

lavet en oversigt over løsninger 

der kan forbedre tilgængelighedsnettet. 

For hver løsning 

er der udregnet en høj 

og en lav anlægspris svarende 

til henholdsvis en rigtig gennemarbejdet 

løsning og en 

lappeløsning. For den samlede 

løsning er den høje pris 17,3 

mio. kr. og den lave 7,3 mio. 

kr. Udvalget for Teknik og 

Miljø i Næstved har bedt om 

en handlingsplan med en økonomisk 

ramme på 3-500.000 

kr. om året frem til 2010 idet 

dele af planen gennemføres 

når kommunale anlægs- og 

vedligeholdsarbejder alligevel 

skal udføres. 

Skovejere tænker langsigtet 

Skovejere lægger generelt større vægt på bevoksningens 

langsigtede overlevelse end på økonomiske besparelser under 

etableringen og indtjeningen når hugsten kommer. Som 

helhed tager skovejerne økologiske hensyn, også i deres 

brug af pesticider. Og udlæg af urørt skov synes foreneligt 

med skovejernes mål, så længe det sker med kompensation. 

Det konkluderer Tove Enggrob Boon, Skov & Landskab, efter 

en spørgeskemaundersøgelse blandt danske skovejere i 

2002. Kilde: Skoven 12/2003. 

i pedalerne lidt før, og derved 

måske erkende krydset tidligere. 

Bump alene er en dårlig 

løsning, men yderst anvendelige 

sammen med hajtænder 

eller stopafmærkning. Alt i alt 

ser en kombination af stopafmærkning, 

bump og steler ud 

til at være bedst. Den får langt 

de fleste cyklister til at stoppe 

med at træde i pedalerne tidligt, 

dog lidt senere end med 

stibomme. Det konkluderes 

også at stibomme ikke hindrer 

knallerter eller motorkøretøjer 

i at benytte stierne. Faktisk 

bruger de dem lige så meget 

med som uden stibomme. 


Mindre kemi med 

Vaza multisprøjte 

Reparation af 

Kinnekulla-render 

Ved mange ældre etageejendomme 

ledes der tagvand fra 

tagnedløb hen over fortovet 

til rendestenen - ad en såkaldt 

kinnekulla-rende. De skal af 

og til repareres akut da meget 

regn kan underminere renden 

og skabe farlige kanter for de 

gående. Vej & Park i København 

har spurgt Vejdirektoratet 

om man for grundejerens 

regning kan udføre en sådan 

akut reparation uden forudgående 

påbud? Men nej, det giver 

lov om offentlige veje ikke 

vejbestyrelserne lov til hvis ledningen 

i øvrigt er anbragt lovligt 

- heller ikke selvom der er 

givet et påbud først, og 

selvom skaden er en akut risiko 

for de gående. Spørgsmålet 

henhører i det konkrete 

tilfælde under domstolene. 

Fagus - nyt norsk 

udviklingscenter 

Svenskerne har Movium og vi 

har Skov & Landskab. Nu har 

nordmændene fået Fagus som 

fagligt udviklingscenter inden 

for park og landskab. Det blev 

formelt stiftet 5. november af 

de fem organisationer Norske 

Anleggsgartnere, Norsk Trepleieforum, 

Norske Landskapsarkitekters 

Forening, Norsk 

Gartnerforbund og Park & 

Idrett. ‘Fagus har som formål 

ved samarbejde mellem organisationer 

og forskningsmiljøer 

at være et nationalt faligt 

udviklingscenter i grønanlægssektoren’, 

hedder det i vedtægterne 

der også slår på at 

Fagus skal løse fælles opgaver 

og sikre at faget kan optræde 

samordnet udadtil. Set med 

danske briller lyder det som en 

kombination af Have & Land- 

Den nyudviklede Vaza Multisprøjte 

type CMP100, der er 

fremstillet til pleje af naturområder, 

kan bruges til flydende 

gødning, flydende isfjernere 

og til at bekæmpe 

ukrudt med Roundup. Horisontalsprøjtesystemet 

med 

den udviklede turboeffekt 

nedsætter angiveligt forbruget 

af kemikalier til 1/3 af det 

producenterne foreskriver. 

Tlf. 9736 6500. www.vaza.dk 

Grib Skov/Esrum Sø 

den 5. nationalpark 

Området ved Grib Skov og Esrum 

Sø er udpeget af Miljøministeriet 

som det femte pilotprojekt 

til nationalparker i 

Danmark. Det blev besluttet 

på et møde den 20. november 

mellem de berørte kommuner, 

amtet, Dansk Landbrug, Danmarks 

Naturfredningsforening 

og Friluftsrådet. Ud over Grib 

Skov og Esrum Sø skal parken 

indeholde flere af de andre 

statsejede arealer i området 

og skal forbindes af korridorer 

både af hensyn til rekreation 

og til spredning af flora og 

fauna. Korridorerne skal fortrinsvist 

etableres i allerede 

fredede arealer og arealer 

uden for almindelig omdrift. 

De tidligere udpegede pilotprojekter 

er Lille Vildmose, 

Mols Bjerge, Møn og Thy. Vi gør 

det nemt 

for dig 

skabsrådet og Parkteknisk Institut 

der siden blev en del af 

Skov & Landskab. Persongalleriet 

er i første omgang projektleder 

Jorun Hovind og bestyrelsesmedlemmerne 

Reidun 

Stubbe, Sunniva Schjetne og 

Sigurd Lerum Boasson. 

STEMAS er markedets stærkeste partner, 

når det gælder maskiner op til 8 tons. 

Du kan vælge mellem 4 anerkendte mærker, 

der igennem mange år har bevist deres styrke. 

Vi kan tilbyde dig hele paletten fra små 

håndbetjente stampere, pladevibratorer og 

minilæssere over til fleksible og alsidige 

maskiner op til 8 tons. 

Du kan vælge mellem et bredt sortiment 

af tilbehør. Og du kan vælge mellem 

nye eller brugte maskiner. 

Oven i det får du stillet vores landsdækkende 

døgnservice til din rådighed. 

Vi gør det nemt for dig. 

...bare ring! 

Se vores brugte maskiner på: www.stemas.dk 

Opdateres dagligt. 

member of JMM GROUP, Scandinavia 

Vestjylland 21 42 66 76 Sydjylland/Fyn 20 25 88 98 

Midtjylland 20 32 70 34 

Nordjylland 20 31 90 99 

e-mail: stemas@stemas.dk 

Sjælland 40 30 75 49 

www.stemas.dk/ammann 

MARKEDETS 

STÆRKESTE 

PARTNER 

www.stemas.dk 


Brønderslevs nye 

vejhøvl til grusveje 

De store vejhøvle, som man i 

Sverige bruger til at oprette 

sine mange grusveje, bliver 

måske også almindelige i Danmark. 

I hvert fald har Brønderslev 

Kommune anskaffet sig 

en svensk Flexigrader til sine 

42 km grusveje i skove og Store 

Vildmose. Som navnet lader 

ane er der tale om en grader 

der kan indstilles i vinker i flere 

planer. Den er i Brønderslev 

frontmonteret på en Volvo 

læssemaskiner der nu kan udnyttes 

fuldt ud. Opretningen 

af vejene går nu meget hurtigere 

end før og vejen kan udstyres 

med det ønskede fald. 

Producenten er Nimek 

(www.nimek.se). 

Stuen er næsten 

altan eller terrasse 

Med store og oplukkelige glasfacader 

kan overgangen mellem 

inde og ude næsten opløses 

og anvendelsen af terrasse, 

altan og have udvides og bliver 

mere intens. Rummet kan 

næsten blive som én stor terrasse 

eller altan. I et nyt boligbyggeri 

på Bogholder Allé i 

Vanløse har man for første 

gang i Danmark brugt multioplukkelige 

glasfacader som 

gør det muligt at åbne facaden 

fra gulv til loft. Takket 

være energiglas (U-værdi 1,1 

W/m 2 K) og et minimum af kuldebroer 

er varmebruget for 

hele byggeriet alligevel beregnet 

til 15% lavere end kravene 

i bygningsreglementet. Kilde: 

Forsk 13, Nyhedsbrev fra Statens 

Byggeforskningsinstitut. 

12 

Vandmiljøplan II er næsten opfyldt 

Når Vandmiljøplan II er fuldt 

gennemført vil udvaskningen 

af kvælstof fra de dyrkede 

arealer være næsten halveret 

set i forhold til 1980’erne - og 

dermed er planen nået. Det 

konkluderes i slutevalueringen 

af Vandmiljøplan II som Danmarks 

JordbrugsForskning og 


offentliggjorde 1.12. Overvågningsprogrammet 

viser at udvaskningen 

er faldet fra ca. 

311.000 tons N midt i 1980’erne 

til ca. 160.000 tons når planen 

er fuldt gennemført. Effekten 

af de gødningsrelaterede 

tiltag og den forbedrede 

Hvideg med egevisnesyge. Foto: F.A. Baker, USA. 

Skrappere regler for at indføre egeflis 

Egetræsflis, der ønskes indført 

i EU fra bl.a. USA, skal i fremtiden 

være ovntørret, gasset eller 

varmebehandlet. Det er ikke 

længere nok at det er afbarket. 

Det er en af de nye 

regler som EU-kommissionens 

‘Stående Komité for Plantesundhed’ 

er blevet enige om 

gennem en såkaldt indikativ 

afstemning. Sigtet er at begrænse 

risikoen for at indføre 

farlige planteskadegørere. En 

sådan skadegører kan være 

den nordamerikanske egesyge-svamp 

der kan være meget 

farlig i Europa hvor vi i egebarkbillen 

har en effektiv smittespreder. 

Netop reglen om 

foderudnyttelse har overordnet 

været som forudsat. Derimod 

har effekten af de arealrelaterede 

tiltag været mindre. 

Især er vådområderne ikke 

blevet oprettet så hurtigt som 

forventet. Overvågningen har 

dokumenteret et fald i udvaskningen 

fra rodzonen fra marker. 

Landbruget er blevet bedre 

til at udnytte gødningen. Siden 

1989 er koncentrationen 

af kvælstof i vandløbene faldet 

med godt 30%. Også i de 

fleste fjorde og kystvande er 

indholdet af kvælstof faldet, 

og samme tendens kan spores 

i det øvre grundvand. 

Miljøministeriets plan for mindre vejstøj 

Mindre støjende dæk, støjreducerende 

vinduer, udskiftning 

af vejbelægning og lokale 

hastighedsbegrænsninger. 

Det er nogle af mulighederne i 

Miljøministeriets nye strategi 

for begrænsning af støj fra 

vejtrafik. Strategien, der omfatter 

ti statslige initiativer, 

skal være et redskab for myn- 

digheder og borgere der vil 

‘tilrettelægge en omkostningseffektiv 

lokal støjindsats’ som 

ministeriet formulerer det. Ca. 

700.000 danske boliger er plaget 

af støj fra vejtrafik. Ved de 

ca. 150.000 boliger er støjbelastningen 

stærk, d.v.s. over 65 

decibel. Heraf ligger de 85% 

af vejene langs kommuneveje. 

egetræsflis er indført på dansk 

initiativ og skyldes sagen med 

importen af 80.000 tons egetræsflis 

fra USA i 2002. Vedflisen 

var lavet af afbarket træ, 

men vedflis rummer uundgåeligt 

små stumper bark. Stikprøvemålinger 

viste at der ikke 

var farlige svampesporer, men 

der kunne i teorien være det. 

En ekspertgruppe nedsat af 

Plantedirektoratet anbefalede 

i en risikovurdering at skærpe 

reglerne, og det er de nu på 

vej til. Reglerne er i øjeblikket 

i WTO-høring. Derefter der vil 

komme en endelig afstemning 

om forslaget som tidligst 

vil træde i kraft pr. 1. juli 2005. 

Sådan står det til 

med vandmiljøet 

Efter Jens Møller Andersens sammenfatning 

i DMU-Nyt der hviler 

på de væsentligste resultater af 

årets overvågningsrapporter fra 

Danmarks Miljøundersøgelser. 

Vandløb. Miljøet er kun i 

mindre omfang påvirket af 

næringssalte. De væsentligste 

problemer skyldes at 

næsten alle vandløb er udrettede 

og regulerede, og 

at de stadig oprenses og 

grøden skæres. I 2002 opfyldte 

mindre end hver andet 

vandløb målene for 

vandløbskvalitet. 

Søer. Kvælstof og fosfor giver 

øget algevækst. Kun 4 

af de 31 undersøgte søer 

opfyldte amternes mål for 

vandkvaliteten i 2002. Siden 

1989 er vandet blevet 

lidt klarere i søer hvor tilførslen 

af fosfor fra spildevand 

er faldet markant. Der 

er ikke sket forbedringer i 

de søer hvor udvaskning af 

fosfor fra markerne er den 

primære kilde. For de fleste 

søer kan målene kun opfyldes 

hvis udvaskningen fra 

marker og spredt bebyggelse 

mindskes. 

Fjorde og hav. Næringssalte 

giver opblomstring af 

alger og iltsvind, især nær 

kyster. Trods det omfattende 

iltsvind i 2002 er der gode 

tegn i havmiljøet dér 

hvor tilførslen af kvælstof 

og fosfor fra især spildevand 

er faldet. Målene er 

kun opfyldt i Dybsø Fjord 

og i Nordsøens og Skageraks 

åbne dele. Koncentrationen 

af næringssalte er 

begyndt at falde i fjorde og 

kystvande med klare tendenser 

til færre alger og 

klarere vand. 

Grundvand. Et højt nitratindhold 

kan være sundhedsskadeligt.Grænseværdien 

i EU’s nitratdirektiv er 

50 mg nitrat/liter. Den er 

overskredet for ca. 1% af 

det vand som vandværkerne 

indvandt i 2002. Hvor 

grundvandet overvåges lå 

16% af vandindtagene over 

grænseværdien. Indholdet 

af nitrat i det yngste grundvand 

ser i øvrigt ud til at 

være faldet i de senere år. 


Portostøtten forsvandt med den nye finanslov 

Fagblade kastet ud i krise efter en usaglig proces der synes af fortsætte 

Med den nye finanslov, 

som regeringen vedtog 

den 18. december med støtte 

fra Dansk Folkeparti, blev det 

endelig afgjort at portostøtten 

til uge- og månedsblade bortfalder 

fra 1. marts 2004. 

Portostøtten udgør ca. 188 

mio. kr. En betingelse for den 

har været at Post Danmark 

ikke hævede portotaksterne 

mere end det almindelige 

forbrugerprisindeks. Denne 

binding er nu væk. Post Danmark, 

der har et reelt monopol 

hvad angår forsendelse af 

blade, har nu hævet portoen 

til omkring det dobbelte af 

hvad portostøtten svarede til. 

Alternativer er endnu kun under 

udvikling og ser i øvrigt ud 

til kun at blive af interesse for 

blade med store oplag. 

De store prisstigninger rammer 

især de blade hårdt som 

har store oplag, men de rammer 

også et blad som Grønt 

Miljø med godt 4000 postom- 

 

delte blade. Formentligt med 

omkring 140.000 kr. om året. 

Det er penge der skal spares 

eller tjenes andre steder i bladdriften. 

Regeringen har bevilget en 

kompensation på 28 mio. kr. 

som man kan søge Biblioteksstyrelsen 

om. Her er dog en 

række betingelser til indhold 

og målgruppe som stort set 

udelukker erhvervsrettede blade, 

d.v.s. velkendte fagblade 

som Grønt Miljø, Landskab, 

Stads- og Havneingeniøren 

m.fl. Grønt Miljø søger alligevel. 

Man kan jo aldrig vide. 

Portostøttens fald undergraver 

fagbladenes kvalitet og eksistens 

- og dermed også regeringens 

mål om en mediepolitik 

der bygger på mangfoldighed 

og alsidighed. Man kan 

sige at bladene bør kunne klare 

sig uden krykker. Ja, men så 

bør reglerne være ens for alle - 

hvad de ikke er. Dagblade bevarer 

nemlig portostøtten og 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

er i forvejen momsfri hvad fagbladene 

ikke er. Det forvrider 

konkurrencen hvor dagblade 

og fagblade slås om de samme 

annoncører og abonnenter. 

Og det går mod regeringens 

mål om ligeværdig konkurrence 

mellem medierne. Politikken 

er et nyt eksempel på 

hvordan fagpressen overses 

politisk, selv om Folketingets 

medieudvalg har peget på at 

fagpressen faktisk spiller en 

væsentlig rolle i mediebilledet. 

Dansk Folkeparti betingede 

sig i forhandlingerne at portoen 

ikke måtte stige med meget 

mere end hvad der svarede 

til portostøtten. Det blæste 

Post Danmark på uden konsekvenser 

- og varslede det i et 

brev af 30. december med 

virkning 1. marts. Uden at føle 

sig bundet af tre måneders 

varsel om prisstigninger. 

Denne ‘politiske’ proces ser 

ud til at fortsætte. Nogle større 

fagblade har søgt om 

 

 

 

 

momsfritagelse - og dermed 

fortsat portostøtte da regeringen 

uden større logik kæder 

de to ting sammen. Det kræver 

at bladet mindst er et månedsblad 

og at det præges af 

alment aktuelt nyhedsstof. 

Nogle har fået afslag, bl.a. redaktionelt 

tunge blade som Ingeniøren 

og Landbrugsavisen. 

To lettere byggefagblade har 

derimod fået momsfritagelse. 

Det afgøres af de lokale skatteregioner 

- foreløbig uden 

nogen fælles linie. Det fører 

konkurrenceforvridningen 

dybt ind i fagbladenes rækker 

og rammer dermed også 

Grønt Miljø. 

I løbet af året vil vi få erfaring 

med tilskudspuljen muligheder, 

momsfritagelsens 

grænse, Post Danmarks nye 

takster og meget mere. Først 

da kan vi få et endeligt billede 

af den økonomiske situation. 

Men spares eller tjenes skal 

der i alle tilfælde. sh 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Knust beton med gradering som stabilt grus. Genbrugsmaterialer er også omfattet af den nye standard. 

Europæisk standard for sten og grus 

Skal afløse de danske DS 401 og DS 405 med helt nye definitioner 

af stabilt grus og andre kendte materialer 

I 

rækken af nye europæiske 

materialestandarder er der 

nu også kommet en om forarbejdede 

sten- og grusmaterialer, 

nemlig ‘DS/EN 13285, Vejmaterialer 

- Ubundne blandinger 

- Specifikationer’. Den indbærer 

at stabilt grus, afretningsgrus 

og andre grusvarer 

skal defineres på helt nye måder. 

Følgen er efter alt at dømme 

at DS 401 om sand, grusog 

stenmaterialer samt DS 405 

om de tilhørende prøvningsmetoder 

falder bort. 

Den nye DS/EN 13285 beskriver 

først og fremmest en række 

kategorier og klasser knyttet 

til kornstørrelsesfordelingen. 

F.eks. er der kategorier 

for hvor meget finstof der er i 

materialet og hvor mange 

overkorn der er. 

I en anden ny standard ‘DS/ 

EN 13242, Tilslag til ubundne 

og hydraulisk bundne materialer 

til vejbygning og andre anlægsarbejder’ 

opstilles kategorier 

knyttet til det tilslag blandingerne 

dannes af. De vedrører 

bl.a. partiklernes størrelse, 

form, skarphed m.v. 

De nye standarder opstiller 

også nye krav til produktionskontrol, 

mærkning og varedeklarering. 

De angiver dog ikke 

14 

noget om hvilke klasser og kategorier 

man skal anvende til 

bestemte formål. Der er f.eks. 

ikke noget klassevalg der definerer 

stabilt grus. Det kommer 

der imidlertid i den danske udgave 

som er ved at blive oversat. 

Det sker i form af et nationalt 

tillæg sådan som man også 

kan se det i de nye europæiske 

betonvarestandarder. 

Som strandarderne er opbygget, 

er det også muligt at 

definere andre produktyper. 

Det kan udnyttes til at definere 

nogle produkter der ikke 

har været med i DS 401. Vi savner 

f.eks. en leret vejgrus og 

en ‘stabilt grus III’ eller lignende 

hvor der er taget mere hensyn 

til porøsiteten og mindre 

hensyn til bæreevnen. 

Nationale standarder, der er 

i konflikt med DS/EN 13285, 

skal efter standarden være 

trukket tilbage senest december 

2003, men det er forlænget 

til 1. juni 2004 på grund af 

tidspres. Det er planen at den 

danske udgave af strandarden 

skal nå at udkomme nogenlunde 

samtidig. Når den kommer 

præsenteres den i en større 

artikel i Grønt Miljø. Samtidig 

bortfalder de velkendte 

standarder DS 401 om sand-, 

grusog stenmaterialer samt 

DS 405 om prøvningsmetoder. 

De originale standarder findes 

på engelsk, fransk og tysk 

og er udgivet af Comité Européen 

de Normalisation (CEN) 

som EN 13285 og EN 13242. De 

foreløbige danske udgaver er 

hidtil blot tilføjet et DS og et 

dansk omslag uden om den 

engelske tekst. 

Af denne udgave fremgår 

bl.a. at standarden kun omfatter 

blandinger hvor maksimalkornstørrelse 

er fra 8 til 80 mm 

og hvor minimalkornstørrelsen 

er 0 mm. Altså ikke en række 

produkter som f.eks. 0-4 mm 

grus, 0-90 mm bundsikringsgrus 

samt ærtesten, nøddesten 

og andre fraktioner uden små 

partikler. Om der skal redegøres 

for disse produkter i det 

nationale tillæg eller helt andre 

steder er endnu uvist. Det 

samme gælder eventuelle nye 

produkter som f.eks. leret vejgrus. 

Vi venter og ser. sh 

DS/EN 13285. Vejmaterialer - Ubundne 

blandinger - Specifikationer. Dansk 

Standard 2003. Engelsksproget. 23 sider. 

273 kr. 

DS/EN 13242. Tilslag til ubundne og 

hydraulisk bundne materialer til vejbygning 

og andre anlægsarbejder. 

Dansk Standard 2003. Engelsksproget. 

38 sider. 383 kr. 

Tlf. 3996 6101. www.ds.dk. 

4-hjulsstyrede 

Konrad-læssere 

Kramer Allrad har lanceret tre 

nye 4-hjulsstyrede læssemaskiner: 

den kun 115 cm brede 

model 180 (1800 kg, 37 hk), 

samt 280 (3,2 ton, 49 hk) og 

580 (5,3 tons, 70 hk). 4-hjulsstyringens 

fordel i forhold til 

knækstyring er stor stabilitet 

når man drejer med last, og i 

forhold til skridstyring at man 

skåner underlaget. Importøren, 

Erenfred Pedersen A/S, tlf. 

9813 7722, fremhæver komfort- 

og udstyrsniveauet i forhold 

til maskinernes størrelse. 

Stennedlægning 

også i kartoffelavl 

Stennedlægningsfræsere er 

udviklet til at forberede græssåning. 

Jorden sorteres så sten 

og klumper havner under den 

findelte muld. De begynder nu 

også at blive brugt af kartoffelavlere 

som derved undgår 

at få sten i kartoffeloptageren, 

oplyser Sønderup Maskinhandel 

der forhandler Muratorimodeller. 

De skal blot arbejde 

under 25 cm dybde som kartoffeloptagere 

arbejder ned i. 

Definerer gunstig 

bevaringsstatus 


har nu fastlagt de faglige 

kriterier for hvornår 

naturarealer eller planteog 

dyrearter kan siges at 

have det godt - d.v.s. har 

‘gunstig bevaringsstatus’. 

Kriterierne bliver grundlaget 

for den kommende naturovervågning 

og grundlaget 

for en kommende bekendtgørelse 

der fastsætter 

nye mål for naturtilstanden. 

Kriterierne gælder naturtyper 

og -arter omfattet 

af EF-habitatdirektivet og 

fugle omfattet af EF-fuglebeskyttesesdirektivet 

hvor 

bevaringskriterierne er meget 

generelle. Kriterierne er 

beskrevet i rapporten ‘Kriterier 

for gunstig bevaringsstatus’ 

hvor man kan 

finde konkrete oplysninger 

for hver enkelt naturtype 

eller art. Det er planen at 

kriterierne skal justeres 

hvert sjette år, så man kan 

tage højde for ny viden. 


Potterosesucces 

også som haverose 

De populære storblomstrede 

potteroser kombineres med 

frilandsrosens stærkere rødder 

og stængler så de også kan 

begå sig ude i haven. Det er 

idéen med tre nye sorter af 

storblomstrede haveroser præsenteret 

af rosenforædler Rosa 

Eskelund i samarbejde med 

Salling Planteskole. De indleder 

en ny ‘Roses Forever Garden’-serie 

hvor potterosens finesse 

i løv og blomster kan 

bruges på friland. På billedet 

La Paz Forever. www.rosesforever.com. 

Et hus af supertræ, her på Have & Landskab. Kunderne var skeptiske. 

Miljøvenlige Supertræ er gået konkurs 

Den kun tre år gamle virksomhed 

Supertræ, der imprægnerer 

træ med svampemidler, er 

gået konkurs med en gæld på 

et tocifret millionbeløb. Der er 

dog håb om at produktionen 

kan fortsætte under nye ejere, 

skriver ‘Skoven´(11/03). De nuværende 

ejerne er FLS Miljø, 

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, 

FIH Erhvervsbank og Consenta 

Holding der har betalt det 120 

mio. kr. dyre anlæg og siden 

tilført yderligere kapital. Som 

årsag til konkursen anføres at 

der kom mange revner i træet 

da virksomheden gik op i fuld- 

skala-produktion i 2002. Det 

problem blev løst, men bagefter 

var det svært at komme 

ind på markedet. Det forlyder 

samtidig at kunderne var skeptiske 

over imprægneret træ 

uden den traditionelle grønne 

farve. Metoden bag Supertræ 

er at dybdeimprægnere træet 

med svampemidler der føres 

ind ved hjælp af CO2 i den såkaldte 

‘superkritiske fase’. Der 

bruges altså ikke tungmetaller 

og opløsningsmidler. Virksomheden 

har fået EU’s miljøpris 

for metoden der samtidig er 

patenteret. 

Vejledning til at 

projektere byveje 

En ny projekteringsvejledning 

på www.vejregler.dk 

belyser planlægnings- og 

projekteringsproceduren 

for forløbet i et vejanlæg. 

Vejledningen, der er godkendt 

af Vejregelrådet i 

maj 2003, supplerer ‘Vejreglerne 

for geometrisk udformning 

af veje og stier i 

byområder - Byernes trafikarealer’. 

Disse regler beskriver 

planlægningen og trafiknettets 

form udførligt, 

men går let hen over planlægnings- 

og projekteringsproceduren. 

Det rådes der 

bod på med den nye projekteringvejledning 

der i 

første omgang er en enkel 

beskrivelse i Word, men senere 

skal udvikles til en 

større webbaseret brugergrænseflade. 

Vejledningen 

indeholder det generelle 

projektforløb, generel beskrivelse 

af anlægsproceduren, 

vejledningsskemaer, 

publikationsoversigter samt 

supplerende vejledninger. 

NYHED - MS 361 

Ny professionel motorsav med ekstremt lave vibrationer. Nyt afvibreringssystem som 

sammen med den nye 3/8” RSC kæde sætter ny standard i klassen når det gælder lave 

vibrationer. 

59 cm 3 • 4,6 hk • 45 cm sværd • vibrationer forreste/bageste håndtag 2,9/3,6 m/s 2 

Introduktionstilbud! 

Rygsæk og termokande medfølger ved køb. 

4.636,excl. 

Moms 

STIHL oplyser nærmeste forhandler på telefon 36860500 eller www.stihl.dk 


Nye vejregler: 

Tilgængelighed i trafikken 

Ny håndbog og vejregel samler de handicap-regler der i forvejen er 

beskrevet i andre vejregler og standarder 

For blinde, kørestolsbrugere, 

gangbesværede og andre 

med funktionsnedsættelser 

kan det være et forhindringsløb 

at komme rundt på veje, 

pladser, busterminaler og rastepladser. 

Men sådan behøver 

det ikke at være hvis vejbestyrelserne 

og deres rådgivere 

arbejder bevidst med tilgængelighed 

fra trafikprojekternes 

start. Gør de det, bliver arealerne 

samtidig mere tilgængelige 

for alle, f.eks. for ældre 

der ikke hører eller ser så godt 

eller for forældre med barnevogn 

og børn i hånden. 

At sikre bedre tilgængelighed 

er formålet med den nye 

vejregel og håndbog ‘Færdselsarealer 

for alle - Håndbog i 

tilgængelighed’ hvor Vejdirektoratet 

præsenterer en oversigt 

over reglerne om handicappedes 

færden. De er samlet 

fra vejreglerne for veje og stier 

i åbent land, vejreglerne for 

byernes trafikarealer og fra 

Dansk Standards handicapvejledninger 

der er samlet i DS- 

Håndbogen fra 2001 ‘Tilgængelighed 

for Alle’. 

Udgivelsen skal ses i sammenhæng 

med Vejdirektoratets 

tradition for at udgive 

egne målrettede standarder 

frem for at henvise til andre. I 

forhold til standarderne fra 

Dansk Standard har vejreglerne 

den fordel at de er frit tilgængelige 

på nettet eller kan 

købes relativt billigt som tryk. 

Håndbogen beskriver også 

principperne for ‘tilgængelighedsrevision 

der er en metode 

til systematisk at gennemgå 

vejprojekter for at sikre at der 

vælges tilgængelige løsninger. 

Som sådan er håndbogen også 

lærebog i uddannelsen af de 

såkaldte ‘tilgængelighedsrevisorer’. 

Som bilag er der checklister 

som revisoren kan støtte 

sig til i sin systematiske gennemgang 

og granskning af et 

trafikprojekt. 

Som et eksempel beskrives 

16 

renoveringen af de centrale 

handelsstrøg i Frederikssund i 

2000. Her valgte man bl.a. at 

anlægge fortove af betonfliser 

adskilt af et bånd af én række 

chaussébrosten der virker som 

ledelinier. Overalt er niveauforskellene 

nedsat til 2,5-3 cm, 

mens skiltning og belysning er 

placeret uden for gangbanerne. 

Opmærksomhedsfelter i 

afvigende farve og overflade 

er integreret i belægningen 

ved alle kryds og overgange 

der samtidig er belagt med 

særligt jævne chaussébrosten. 

Et generelt krav for flere typer 

af handicappede er at der 

er et sammenhængende, men 

enkelt og overskueligt sti- og 

fortovssystem. Hertil kommer 

en række mere konkrete krav, 

hvoraf nogle er specifikke for 

de enkelte grupper af handicappede, 

mens andre omfatter 

flere grupper. 

I enkelte tilfælde har de forskellige 

grupper af handicappede 

modsatrettede krav. Tydeligst 

viser det sig i de bevægelseshandicappedes 

krav om 

meget lave kantstensopspring 

og de synshandicappedes krav 

og relativ store kantstensopspring 

for at kunne mærke 

Fodgængerfelt med lydsignaler, opmærksomhedsfelt, nedsænkede 

kantsten og jævne, plane belægninger. Som ledelinier er der anvendt 

to rækker chaussébrosten. 

Principskitse af fortov. I midten en 

helt friholdt gangbane med en 

ledelinie i midten. En inventarzone 

mellem gangbane og cykelsti giver 

plads til lysmaster, men kan andre 

steder også give plads til anden 

gadeinventar og beplantning. 

Nærmerst facaden giver en udligningszone 

plads til trapper, ramper, 

cykelparkering m.v. 


Efter tilgængelighedsrevision i Frederikssund. 

grænserne til de andre trafikarter. 

Her er kompromiset blevet 

2½-3 cm. 

Vejreglen har en detaljeret, 

tematisk gennemgang af de 

enkelte anlægstyper som 

gangsti, fortov, kryds, trapper, 

parkeringspladser, busstoppesteder, 

gadeinventar, afmærkning 

m.v. På den måde kan 

standarden bruges som opslagsværk, 

men det betyder 

også mange gentagelser, og 

det hele er i forvejen gentagelser 

fra andre vejregler og 

Dansk Standard. 

Vejregler beskriver desuden 

eksempler på hvordan forskellige 

typer af færdselsarealer 

bør udformes, f.eks. rundkørsler 

og rastepladser. Den nævner 

faldgruber, f.eks. ledelinier 

der slutter brat, umarkerede 

trappeskakte og gangbaner af 

smalle bordurestensbånd med 

skarpe knæk der er uegnede 

for kørestolsbrugere og personer 

med rollator. 

Den nye vejregel understreger 

at hensynet til de handicappede 

hører til de mest vidtgående 

der findes for planlægningen 

af udearealer. Det 

skal dog samtidig bemærkes 

at vejreglen udelukkende rummer 

vejledning. Der er ingen 

af de normer som i praksis er 

uomgængelige. 

Håndbogen, der kan ses og 

hentes på www.vejregler.dk er 

udarbejdet af en arbejdsgruppe 

som Vejregelrådet nedsatte 

i 2001 med deltagere fra bl.a. 

vejbestyrelser, De Samvirkende 

Invalideorganisationer og Ældresagen. 

Gruppen efterlyser 

erfaringer, kommentarer og 

forslag der kan sendes til arbejdsgruppens 

sekretær Mogens 

Møller (mm@viatrafik.dk, 

tlf. 4820 9000). sh 

KILDE 

Færdselsarealer for alle. Håndbog i 

tilgængelighed. Vejdirektoratet, 

Vejregelrådet. December 2003. 

71 sider plus bilag. 

Ses og hentes på www.vejregler.dk. 

Illustrationerne er hentet herfra. 

KRAV TIL FODGÆNGEROMRÅDER 

BEVÆGELSESHÆMMEDE 

Frie ganglinier, mindst 1,5 meter brede. 

Begrænsede stigninger (max. 50 o/oo ) og tværfald (max 25 o/oo). 

Så få trapper som muligt og i givet fald med defineret form (bl.a. max. 15 cm trinhøjde). 

Gangbaner med jævne, skridsikre belægninger uden brosten. 

Veludformede udvekslingssteder mellem trafikarter, f.eks. ved stoppesteder, p-pladser m.v. 

Mulighed for at passere kantsten med passende mellemrum (2,5-3 cm kantstensopspring). 

Udligning af niveauforskelle ved butiksindgange m.v. ved at regulere belægningen. 

Høj kantsten ved busstoppesteder for at lette ind- og udstigning. 

Tilstrækkelige passage- og vendearealer. 

Invalide-p-pladser tæt ved rejsemålet og med givne mål. 

Greb og kontakter inden for kørestolsbrugeres rækkevidde. 

SYNSHÆMMEDE 

Gangbaner uden inventar . 

Fremspring, montrer m.v. helt til jorden så de opfattes af en stok. 

Jævne belægninger 

Markering af alle niveauspring. 

Opmærksomhedsfelter ved retningsskift og fodgængerfelter m.v. 

Gangliniers belægningsfarver i kontrast til den øvrige belægning. 

Fodgængerfelter vinkelret fra kantstenen. 

I overgangssteder markers forskellige trafikarealer af opspring, min. 2½ cm. 

Uden for overgangssteder tydelige kantstensopspring mellem cykel- og gangsti. 

Velbelyst tavleafmærkning i korrekt højde. 

Rigelig belysning der ikke blænder, især ved kryds, trapper og forhindringer. 

HØREHÆMMEDE 

Adskillelse af trafikarter. 

Tydelig skiltning. 

Hvor informationen er lydbaseret (auditiv), skal den suppleres af visuel information. 

Begrænsning af støjgener på opholdsarealer. 

FORSTÅELSESHÆMMEDE 

Tydelige og letfattelige informationer. 

Belysning, belægning og farvevalg der støtter orienteringen. 

Billeder, symboler og lydsignaler skal supplere tekst- og talbaseret information. 

Forskelligartet information adskilles ved hjælp af farver og form. 

ALLERGIKERE 

Beplantning af birk, el, hassel og elm, samt høj, tæt beplantning der kan danne fugtige 

arealer, bør ske i nogen afstand fra opholds- og ventearealer. 

Gang- og opholdsarealer bør placeres uden for områder med ringe luftfornyelse og høj 

luftfugtighed. 

BØRN OG ÆLDRE 

Lavt hastighedniveau for biltrafik. 

Gode oversigtsforhold. 

Tilstrækkelig belysning. 

Regulerede overgange i de naturlige ganglinier. 

Ensartede krydsninger mellem veje og stier. 

Hvilemuligheder med passende afstand. 

Seperate arealer for fodgængere og cyklister. 

Anvendelse af rekreative arealer øges når deer tilgængelige for alle. 


Moderne barokanlæg med naturpræg 

Egeskov, bøgeavenue og stor variation præger Danmarks Tekniske Universitets godt 

40-årige grønne anlæg. Men det har kostet slid at realisere de oprindelige visioner 

Af journalist Jette Møller Nielsen 

På Lundtoftesletten ved 

Lyngby nord for København 

ligger Danmarks Tekniske 

Universitet (DTU) i et parkanlæg, 

der af kendere betegnes 

som et unikt eksempel på, 

hvordan et stort uderum blev 

tænkt og formet i 1950-erne 

og 60-erne. I dag, godt 40 år 

senere, er anlægget vokset til, 

og nu kan intentionerne for 

alvor ses. Men det har ikke 

været så nemt at passe og få 

til at folde sig ud efter den oprindelige 

vision som skaberne 

nok havde forestillet sig. 

DTU’s bygninger ligger på et 

godt 100 ha stort område der 

fremstår som en blanding af 

‘natur’ og streng symmetri. De 

tre vigtigste karakteristika er 

egeskov i randområderne, terrassering 

af det skrånende terræn 

med støttemure og en 

avenue med bøgetræer i næsten 

hele områdets nord-sydgående 

længde. 

Det grønne anlæg er udformet 

af landskabsarkitekterne 

Edith og Ole Nørgård. De så 

skoven som hovedarkitekturen 

i haveanlægget: Den vokser 

tæt i periferien af området og 

18 

‘drysser’ derfra indad mod husene 

til de mere plejekrævende 

områder og gårdhaverne 

med en mere forfinet havekarakter. 

„Det er stort og visionært 

tænkt. Anlægget var på forkant 

med sin tid, og dets skabere 

tænkte langt frem. Det er 

imponerende,“ siger den nuværende 

landskabsarkitekt for 

området, Henrik Andersen. 

Egen og bøgen 

Edith og Ole Nørgård ønskede 

at planterne skulle indgå i helheden 

med arkitektonisk karakter, 

som en slags byggemateriale. 

Ud fra denne grundtanke 

blev de - forholdsvis få - 

plantearter valgt. 

„Egen blev valgt som skovtræ 

fordi det giver en lysåben 

skov med mulighed for en rig 

skovbund med græs og blomster. 

Skovbundspræget skulle 

følge med helt ind til husene. 

Derfor blev der her plantet 

kranstop (Stephanandra incisa 

crispa) som efterligning af den 

naturlige skovbund. Stephanandra 

helt inde ved husene 

er endnu et karakteristisk træk 

De naturlige højdeforskelle er ændret til vandrette flader adskilt af store 

støttemure af beton beklædt med Opdalsten.De holder sig fint og går 

fint i spand med den frodige bevoksning. 

ved området,“ siger Henrik 

Andersen. 

Området samles fra syd til 

nord af en bred midteravenue 

med parkeringspladser og beplantet 

med bøgetræer. Avenuen 

er antagelig den eneste 

parkeringsplads i Danmark 

med frøavl: Træerne stammer 

fra Sihlwald-skoven i Schweiz 

og er valgt med frøavl for øje, 

fordi de vokser hurtigt og har 

meget rette stammer. Frøene 

høstes af Statsskovenes Planteavlsstation 

i gode høstår. 

Før det store byggeri havde 

Lundtoftesletten et naturlig 

fald på 16 meter fra syd til 

nord. Da der var brug for store 

vandrette flader til bygningerne, 

blev området terrasseret. 

Der blev opført kraftige støttemure 

på den nord-sydgående 

linie, nogle steder med trapper 

op til de enkelte bygningsgrupper. 

Terrasserne blev lavet 

med terrænspring svarende til 

en etagehøjde. 

Varieret anlæg 

Midteravenuen og terrasseringen 

giver anlægget karakter 

af et moderne barokanlæg. 

Dets point de vue - sigtepunkt 

- findes i sydenden, efter bøgeavenuens 

afslutning, på en 

lille bakke lavet af overskudsjord 

fra terrasseringen. 

Kort over DTU-området der med sine godt 100 ha er lige så stort som 

hele Københavns middelalderby. Opførelsen varede fra 1959 til 1974. 

Siden er flere bygninger kommet til. 


Midteravenuen giver sammen med terrasseringen anlægget karakter af et moderne barokanlæg, men sigtepunktet ender i en bakkeskråning. 

Her befinder sig i øvrigt en 

af de finurligheder som DTU’s 

område er så rigt på. Det er en 

have udformet som en spejlvendt 

minimodel af det store 

anlæg med dets opdeling i fire 

kvadranter efter de fra starten 

fire uddannelsesretninger for 

civilingeniører: maskin-, elektro-, 

kemi- og bygningsretningen. 

En lille bæk gennem haven 

markerer avenuen. Haven, 

som DTU fik Lyngby-Taarbæk 

Kommunes grønne pris for i 

1995, hedder meget a propos 

‘Ole Nørgårds have’. 

I dag, 30-45 år efter det store 

Lundtoftebyggeri, fremstår 

området med stor variation. 

Egeskoven, som er på 55 ha og 

dermed Danmarks største 

plantede egeskov, er vokset til 

og har mildnet de strenge 

bygninger. Det samme er i det 

store og hele tilfældet med 

den øvrige beplantning. Foruden 

eg og bøg findes her 

ahorn, lind, pil, robinie, kastanje, 

østrigsk fyr og skovfyr 

og frugttræer. Af gennemgående 

mindre vækster ses især 

kirsebærkornel, vildroser, forsythia, 

hæg, efeu, taks - og 

rådhusvin på husgavlene. Her 

er mange smukke partier, hyggelige 

kroge, gårdhaver til at 

opholde sig i og finurlige detaljer 

som en æblehave i den 

sydlige ende, en lille japansk 

atriumhave omgivet af glasvægge 

o.s.v. Og der har været 

plads til at opføre nye bygninger, 

uden at det er gået ud 

over helhedspræget. 

Genopretning 

Vedligeholdelsen og bevaringen 

af anlægget og intentionerne 

bag det har ikke været 

uden problemer. Et af dem er 

jordens beskaffenhed i egeskoven. 

Skovtræerne blev 

plantet i byggejord og lidt 

muld uden mikroflora og -fauna 

af betydning. 

„Det tager byggepladsjord 

30 år at blive porøs hvis man 

ikke hjælper den på vej, og 

det kneb det med her. Træerne 

groede fint de første 20 år, 

men da rødderne skulle dybere 

ned stødte de på sammenpresset 

jord. Derfor er de ikke 

vokset så meget som under 

optimale forhold,“ siger overgartner 

Bent Andersen. 

Et andet jordproblem skyldes 

terrasseringen. For at ter- 

rassere måtte man grave jorden 

af nogle steder ved støttemurene 

og lægge den på andre 

steder. „Der blev ikke lagt 

muld på alle steder hvor der 

var gravet af, og det kan man 

den dag i dag se på bøgeavenuen, 

hvor træerne nogle steder 

er betydelig mindre end 

andre steder. For at forbedre 

jorden her knuser vi blade og 

hækaffald, lader det ligge og 

håber så at regnormene vil 

tage fat og omdanne det til 

muld,“ siger Bent Andersen. 

Det springer også i øjnene, 

at træerne på de lokale parkeringspladser 

ved bygningerne 

ikke har vokset sig store. Det 

skyldes dels at de blev plantet i 

alt for små huller (40 x 40 x 40 

cm), dels at de belastes meget 

mere end forudsat. Oprindelig 

var pladserne nemlig tænkt 

som nærhaver med plads til 

cykelparkering, mens der kun 

DTU er omgivet af ca. 50 ha egeskov. Det er den største samlede plantede 

egeskov i landet. 


skulle være bilparkering på 

bøgeavenuen. 

Træerne udskiftes løbende, 

og nye plantes i større huller 

med skeletjord, udluftningskanaler 

og vandingsrør. Da 

der vokser ca. 3.000 træer i 

små huller, og hvert nyt træ 

koster 15.000 kr. at plante, tager 

det sin tid at få dem udskiftet. 

Ved nye bygninger 

plantes træer i huller på 10-12 

m 3 med skeletjord og en belægning 

som kan tåle trykket 

fra bilerne. 

I starten rangerede parkanlægget 

under DTU’s bygningsvedligeholdelse, 

men efterhånden 

voksede forståelsen 

for at det grønne anlæg skulle 

opprioriteres, og i 1991 blev 

der oprettet en selvstændig 

parkafdeling med Bent Andersen 

som overgartner. 

Der var mange ting at tage 

fat på, f.eks. udtynding af træerne, 

forbedring af komprimeret 

jord, udbedring af smuldrende 

belægninger og fritlægning 

af bl.a. naturstensterrasser, 

som i årenes løb var blevet 

overgroet med græs. Genopretningen 

var en stor opgave 

som endnu ikke er afsluttet, 

men fortsætter sideløbende 

med den daglige vedligeholdelse 

af området. Specielt er 

der stadig opgaver med at udskifte 

slidte flise- og natur- 

20 

stensbelægninger på veje, fortove 

og torve. 

Stephanandra-besvær 

Noget af det der giver gartnerne 

nok at lave i det daglige, er 

Stephanandraen (kranstop). 20 

af områdets 100 hektar er beplantet 

med denne vækst, ikke 

blot for at imitere skovbund, 

men også fordi man - i overensstemmelse 

med havelitteraturen 

- mente den var selvpassende. 

Virkeligheden på DTU 

viser noget andet. 

„Stephanandra incisa crispa 

kan blive meget høj af en 

bundplante at være. Hvis den 

bliver over 1 m, bliver den meget 

grov og åben og får svært 

ved at genskyde på stammen. 

Bliver den for åben, slår ukrudtet 

sig nemt ned i den. Bliver 

den for tæt, kan forskellige 

skadedyr skjule sig i den,“ siger 

Bent Andersen. 

Det er altså lidt af en balancegang 

at have med Stephanandraen 

at gøre. På DTU klippes 

den når den er højst 120 

cm høj, eller stammen har en 

tommelfingers tykkelse. 

„Efter at det er blevet forbudt 

at sprøjte mod ukrudt, er 

det blevet vanskeligt og tidkrævende 

at holde ukrudtet 

væk fra Stephanandraen. Der 

skal hakkes 12-13 gange pr. 

år,“ siger overgartneren. 

Stephanandra inde langs husene 

giver også problemer. 

Den kan ikke tåle at der bliver 

gået på den. Derfor erstattes 

den nu af græsspor på to-tre 

meter langs med husene, så 

man ubesværet kan komme 

rundt om dem når der skal 

pudses vinduer, males, repareres 

o.s.v. 

Ved de seneste ti års nybyggeri 

er der plantet græs langs 

husene i stedet for Stephanandra. 

Andre steder, hvor der er 

problemer med planten, klippes 

den ned, der lægges jord 

ovenpå og sås græs. Der bliver 

altså mindre Stephanandra på 

DTU fremover. Men samtidig 

må det store anlægs oprindelige 

udtryk ikke forandres for 

meget. Derfor bevares planten 

ved hovedaksen langs bygningerne. 

Her renses, udskiftes 

jord og genplantes. 

Parkafdelingen 

Gartnerne har også meget arbejde 

med at holde et brombærkrat 

nær Kampsax-kollegiet 

nede. Brombærrene blev i 

sin tid plantet for at hindre de 

studerende i at løbe gennem 

egeskoven ud til vejen og skade 

de unge træer. Det hjalp 

over al forventning. Brombærkrattet 

blev så tykt at det blev 

gemmested for skadedyr. 

„Man kan ikke grave brom- 

Stephanandraen skal forestille skovbund, men den kan blive meget grov og åben og den passer ikke sig selv. 

bærrene op for det vil beskadige 

træerne. I stedet klippes 

de hvert år. Vi er nødt til at 

bruge gravemaskiner for at 

splitte brombærkrattet ad så vi 

selv kan være der. Nu vil vi 

eksperimentere med at fjerne 

brombærrene ved at forsegle 

dem. Vi vil simpelthen dynge 

kompost på, forøge muldlaget 

ovenpå og så græs,“ siger 

Bent Andersen. Afdelingen 

har meget kompost: Alt haveaffald 

komposteres, og nedfaldne 

blade på veje og pladser 

suges op med bladsuger og 

komposteres. 

Parkafdelingen beskæftiger 

i dag ni fuldtidsansatte gartnere, 

fem elever og fem-seks personer 

ansat i jobtræning. Den 

har en god maskinpark. Den 

består for en stor del af redskabsbærere 

hvor der kan påmonteres 

forskelligt udstyr til 

forskellige funktioner. De er 

dyre at anskaffe, men tjener 

sig ind over tid fordi de er i 

gang hele tiden. 

Afdelingen har ansvaret for 

at passe haveanlæg og havemøbler, 

holde veje, pladser og 

stier rene og fremkommelige. 

Det indebærer alle gængse 

gartneropgaver inklusiv snerydning, 

væskesaltning på vejene 

og grusning på fliser. 

Renovationen sorterer også 

under afdelingen, men varetages 

af fremmede firmaer. Det 

samme gælder en del hæk- og 

græsklipning. 

Parkafdelingen er opdelt i 

seks selvstyrende plejeafdelinger 

som tager sig af hver sit 

geografiske område. „Det giver 

kontinuitet og ansvar og 

god mulighed for dialog mellem 

lokalgartnerne og brugerne. 

Det fungerer rigtig 

godt,“ siger Bent Andersen. 

Bevaring ved byggeri 

Gennem årene er der konstant 

blevet bygget nye bygninger 

på det store område, og i disse 

år foregår en regulær fortætning, 

så enkeltstående bygninger 

i højere grad forbindes 

med hinanden via mellembygninger. 

Ved nybyggeri er retablering 

af de grønne områder 

med i entreprisen. 

„Vi ser byggekonceptet og 

kommer med kommentarer, 

før der bygges. Arkitekterne 

lytter meget til os. Er det muligt 

- også økonomisk - at bevare 

noget af det eksisterende, 


Fornemmelsen af angel-saksisk campus fornemmes tydeligt ved denne fælled omgivet af bl.a. ildløn. 

gør man det. Udgangspunktet 

er, at det skal se ud som om 

bygningerne altid har ligget 

der,“ siger Bent Andersen. 

Træerne pakkes ind og beskyttes 

inden byggeriet går i 

gang. De er værdisat til måske 

50.000 kr. stykket, og det har 

entreprenørerne respekt for. 

Desuden er der ‘dødsstraf’ for 

at beskadige den eksisterende 

bevoksning, så resultatet er at 

skaderne er ret små. 

Et eksempel på bevaring af 

det grønne: To eksisterende 

bygninger bygges sammen 

med en forbindelsesbygning. 

Et parti med egetræer bevares, 

men befinder sig efter byggeriet 

i en indre gårdhave. 

Et andet eksempel: DTU har 

fået en midlertidig pavillonby 

kaldet Campus Village der huser 

udenlandske udvekslingsstuderende. 

Den ligger på et 

gammelt jorddepot i en lysning 

et skovområde. Pavillonerne 

blev løftet ind blokvis, 

så det ikke var nødvendigt at 

fælde træer på området. 

Mere naturpræg 

Efterhånden som der kommer 

flere og flere bygninger på 

området, bliver der flere bygningsnære 

områder som kræver 

intensiv pleje. Forbuddet 

mod sprøjtning mod ukrudt 

betyder at der skal bruges flere 

arbejdstimer på ukrudtsbe- 

Facadebeplantning af Rådhusvin. Billederne er taget efter nattefrosten i 

oktober hvor de røde farver flammede. 

kæmpelse, enten lugning, afbrænding 

med gas eller dækning 

med flis. Hvor der før var 

brug for én mand til at sprøjte, 

kræves der nu fire-fem mand 

til at brænde - en metode, 

som overgartneren i øvrigt finder 

lige så forurenende som 

sprøjtning på grund af stort 

gas- og dieselforbrug. 

Da der ikke bliver flere gartnere, 

betyder det at de øvrige 

områder drives mere og mere 

ekstensivt. Det falder godt i 

tråd med at der i dag er en 

større accept af at omgivelserne 

ser naturagtige ud end i 

1960-erne hvor folk forventede 

et mere friseret anlæg. 

Man vil derfor fremover nok 

opleve at Lundtoftesletten 

som helhed får mere og mere 

præg af naturgrund med skov, 

slette, græs, eng, får og måske 

også andre dyr som geder, heste 

og køer. Der er allerede 

som forsøg udsat nogle få får 

til at holde græsset nede på et 

mindre område. 

„Når vi ikke kan nå at holde 

områderne pæne og fremkommelige, 

hvorfor så ikke 

lade nogle dyr ordne det? Jeg 

kan da godt forestille mig at 

et kogræsserlaug kunne have 

en ko eller to gående her. Det 

vil også have en god funktion 

for de omkringboende voksne 

og børn at de her i et byområde 

kan finde et stykke land 

med nogle af de dyr som findes 

på landet, og som de måske 

ellers aldrig ser. Det vil 

også give os et grønt image,“ 

siger Bent Andersen. 

Han er vant til at være opfindsom: 

„Jeg kan have ti 

rangordnede måder at løse et 

problem på. Måske kan nr. 1 

lade sig gøre, måske nr. 10. 

Det afhænger meget af ressourcerne. 

Det er f.eks. billigere 

og hurtigere at anlægge en 

ny græsplæne ved at forsegle 

det underliggende med jord 

og så græs ovenpå, end det er 

at rense op først. 

Han er også stolt af de måtter 

der om vinteren beskytter 

træerne langs avenuerne mod 

salt. I stedet for halmmåtter, 

der forgår efter to år, bruges 

lænet af grønt plastflet af 

samme type som ved sportspladser. 

Det bliver lavet i Tyskland 

hvor det sys om til formålet 

og det holder ti år. ❏ 

‘Ole Nørgårds have’ - en spejlvendt minimodel af det store anlæg med 

dets opdeling i fire kvadranter. 


Vildt heckkvæg 

holder strandeng 

Heckkvæg, der er det nærmeste 

man kommer fortidens urokser, 

blev den 20. december 

sat til at pleje 50 ha fredet 

strandeng mellem Lille Vildmose 

og Kattegat så den ikke 

gror til i krat. Den vilde bestand 

er ude hele året og klarer 

sig selv. Den består af seks 

køer og én tyr af heck-racen 

foruden tre vildheste af Konikracen 

og en sort spansk kamptyr 

som gerne skulle kunne få 

heck-køernes kalve til at ligne 

uokser endnu mere. Går det 

godt, skal der tilsvarende dyr 

ind i selve Lille Vildmose der 

indgår i en af de kommende 

danske naturparker. Dyrene er 

sky, men tyrene kan være farlige. 

De holdes inde af et 6 km 

Den spanske kamptyr. 

22 

Heck-tyr i nordjysk strangeng. 

Heck-ko lukkes ud i engen. 

langt elektrisk hegn med 600 

volt strøm - nok til at kaste en 

mand omkuld hvis han rører 

det. Dyrene er leveret fra Tyskland 

og betalt af Nordjyllands 

Amt og Aage V. Jensens Fonde. 

Uroksen, der er stamfader 

til tamkvæget, forsvandt fra 

dansk jord for godt 2000 år siden. 

Den sidste europæiske urokse 

døde i Polen i 1627. Billederne 

er fra den 20. december 

da dyrene blev lukket ud i engen. 

De er hentet fra www. 

nordjyllandsamt.dk. 

Novozymes 

overtog Roots 

Det danske firma Novozymes 

Biologicals overtog i juni det 

amerikanske Roots Inc. som 

har været markedsledende indenfor 

miljøvenlige og bioteknologisk 

baserede gødninger 

og ‘pesticider’. Salg og distribution 

af produkterne i Skandinavien 

varetages af Padborg-firmaet 

E. Marker A/S. 

Gødningerne skal være med til 

at holde græsset med et minimum 

af traditionelle pesticider, 

ikke mindst på greens. Tlf. 

7467 0808. 

Lille birketype til 

de små haver 

En særlig lille birke beregnet 

til små haver er præsenteret af 

Freys Planteskole. Birken, Betula 

apoiensis, er fra Japan og 

er i Danmark på 15 år kun blevet 

4 meter høj og 3 meter 

bred. Bladene er frisk grønne 

og præges efter løvfald af den 

hvide bark og gamle frøstande. 

Den japanske birk vil som 

andre birke gerne have lys og 

læ. Tlf. 8633 4112. 

Skolefusioner på 

Fyn og Sjælland 

Fusionerne inden fagskolerne 

fortsætter. Pr. 1.1. 2004 blev 

AMU-Center Nordsjælland og 

Erhvervsskolen Hamlet slået 

sammen under sidstnævntes 

navn. Hovedadressen er nu: 

Erhvervsskolen Hamlet, Milnersvej 

48, 3400 Hillerød. Samme 

dato blev en lignende fusion 

en realitet på Fyn hvor 

Søhus Gartnerskole og Dalum 

Tekniske Skole gik sammen i 

Dalum Uddannelsescenter, 

Jordbrugsafdelingen, Landbrugsvej 

55, 5260 Odense S. 

Betula apoiensis 

gengivet fra 

‘Haven’. 


Pærealléen efter ‘beskæringen’ som ejeren karakteriserede som ‘hærværk’ 

og syns- og skønsmanden kaldte ‘helt i strid med god gartner- og 

forstmæssig skik’. Foto: Tim Jensen. 

350.000 kr. for en pæreallé 

Naboer topkappede uretmæssigt 30 træer 

En uretmæssig topkapning af 

omkring 30 ældre pæretræer, 

der dannede en allé, er forligt 

med en erstatning på 350.000 

kr. til ejeren, d.v.s. knap 12.000 

kr. pr. træ. Det skete i Svendborg 

byret i december. Alléen, 

der stod omkring en privat 

fællesvej, var fra 1916, altså 87 

år gammel. Den stod på skibsreder 

Preben Mohrs jord på 

Tåsinge. Det var fire af hans 

naboer der havde kappet træerne 

i efteråret 2001. Kronerne 

var væk, og alléen fremstod 

som nøgne stammer. 

Naboerne boede i huse der 

var udstykket langs alléen. De 

mente at kunne disponere 

over vejen som følge af et 

‘fuldmagtsforhold’. Det fandt 

retten dog ikke bevist, fremgår 

det af retsbogen hvor forligets 

præmisser er stillet op: 

‘Efter bevisførelsen findes det 

ikke godtgjort at de sagsøgte 

med føje kunne antage at de 

var berettigede til at udøve en 

ejers råden over pæretræerne, 

ligesom det må lægges til 

grund at de sagsøgte ikke forinden 

de foretog beskæringen 

tog skridt til at få afklaret ejerforholdet 

nærmere.’ 

Ejeren havde aftalt med naboerne 

at allén skulle beskæres, 

men havde understreget 

at det skulle være en nænsom 

beskæring. Det skete både før 

og efter at styningen var begyndt. 

Derfor måtte det have 

stået naboerne klart at styningen 

blev foretaget helt i strid 

med ejerens ønsker, forudsætter 

retten. 

Ifølge syns- og skønsmanden 

var beskæringen ‘helt i strid 

med god gartner- og forstmæssig 

skik’. Det var ifølge 

ham ikke muligt at gendanne 

alléen som den før havde taget 

sig ud. Syn- og skønsmanden 

oplyser til Grønt Miljø at 

træernes efter hans vurdering 

havde 20-30 års levetid tilbage 

før topkapningen. Nogle af 

træerne var ret usunde på 

grund af byggeriet af naboernes 

nye huse der havde indkørsel 

ind mellem træerne. 

Erstatningen er fastsat ‘ud 

fra oplysninger de tilbageblevne 

træers beskaffenhed samt 

de omkostninger der vil være 

forbundet med en retablering 

af alléen’. Syn- og skønsmanden 

anvendte ikke modellen i 

‘Værdisætning af træer’ som 

ikke var udgivet dengang. 

Men den kunne have givet 

samme resultat hvis man antager 

at omkostningen pr. træ til 

rydning, nyt træ, plantning, 

fem års pleje er på ca. 8000 kr. 

og restlevetiden er 25 år. 

De fire naboer har nu fået 

350.000 kr. at betale plus 

75.000 kr. i sagsomkostninger 

og godt 14.000 kr. for udgiften 

til syn og skøn. De har lært 

noget om træers værdi. På 

den hårde måde. sh 

Robinie 

tømmer 

Robinie/akacie (Robinia pseudoacacia) leveres som 

skår skåret skår et tømmer tømmer i i alle alle gængse gængse dimensioner 

dimensioner 

Sveller (16 x 26 cm) 

Hele stammer – evt. afbarkede, pudsede 

og/eller grundolierede 

Rundstokke Ø 5 – Ø 14 cm 

Terrassebrædder & Belægning 

Hos Rosenqvist Timber finder De desuden et 

stort udvalg i andre miljøvenlige træsorter som Eg, 

Dansk og Sibirisk Lærk, Thuja og Cypres. 

Tag en snak med Rosenqvist Timber eller gå ind på vores 

hjemmeside www.rosenqvisttimber.dk næste gang de skal 

udføre et projekt hvor både miljø og økonomi er i højsædet. 

Rosenqvist Timber 

specialister i miljøvenligt træ og trævarer 

Algade 54 DK-5592 Ejby 

Tel. 66 11 82 86 Mob. 23 74 82 86 Fax 66 11 84 89 

E-mail: ch@rosenqvisttimber.dk 


24 

Nyt index skal regulere tilbudspriser 

‘Byggeomkostningsindeks for boliger’ = 100 pr. 15.2 2003 

Det velkendte ‘reguleringsindeks for boligbyggeri’ 

er ændret fra 1. juli. Afløseren er 

‘Byggeomkostningsindeks for boliger’ hvor 

basisværiden 100 er fastsat til 15. februar 

2003. Der er tal tilbage fra 15. august 2001 så 

man kan regulere lidt ældre entrepriser. 

Der er to nye ting i det nye indeks. For det 

første er indekset delt i to indeks rettet mod 

henholdsvis énfamiliehuse og etagebyggeri. 

De er dog samlet i ét indeks (se skemaet herunder). 

Det svarer til det gamle reguleringsindeks 

og som før skelnes også mellem materialer 

og arbejdsløn. For det andet skifter indekset 

midt i en måned, d.v.s. midt i kvartalet. 

Det giver ifølge Danmarks Statistik bedre 

sammenhæng med oplysninger fra andre af 

deres statistikker. Det er dog uproblematisk 

at omregne til den første i måneden som det 

har været praksis med det gamle indeks. 

Det nye indeks er som det gamle indeks 

specificeret for forskellige brancher, men igen 

uden anlægsgartneri. Man er som før henvist 

til at bruge det samlede indeks. Håndværksrådet 

har kontaktet Danmarks Statistik for at få 

undersøgt muligheden for et indeks for bl.a. 

anlægsgartneri. Det fremstilles af økonomiske 

grunde ikke uden videre. 

Indekstallene bruges til at regulere tilbudspriser 

så de i perioden fra tilbudsgivning til aflevering 

stiger i takt med inflationen. Ved tilbudsgivning 

oplyses hvilket reguleringsindeks 

der anvendes. Før var det mest ‘reguleringsindeks 

for boligbyggeri’ der nu er afløst af det 

nye indeks. Til jordarbejde i anlægsgartneriet 

anvendtes også ‘omkostningsindeks for anlæg’, 

nemlig den gruppe der hedder ‘jordarbejder’. 

I Håndværksrådets standardforbehold er 

der dækning for det ny indeks. Det hedder 

her: ‘Er intet indeks fastsat i udbudsmaterialet 

eller i tilbuddet, anvendes det af Danmarks 

Statistik offentliggjorte indeks (eller del-/fagindeks), 

som i sin opbygning bedst muligt svarer 

til entreprisen’. 

Tallene oplyses af både Danmarks Statistik 

(www.dst.dk) og diverse organisationer, bl.a. 

Håndværksrådet. Selve udregningen er almindelig 

forholdstalsregning. sh 

Byggeomkostningsindex for boliger (15.2.2003 = 100) 

15.8 15.11 15.2 15.5 15.8 15.11 15.2 15.5 15.8 

2001 2001 2002 2002 2002 2002 2003 2003 2003 

Ialt 96,6 97,0 98,0 98,5 98,7 99,3 100 101,2 101,2 

Heraf materialer 97,1 97,5 97,9 98,0 98,5 99,3 100 100,3 100,0 

Heraf arbejdsløn 95,4 95,4 98,0 98,8 99,0 99,2 100 103,3 103,9 

Omkostningsindex for anlæg (1995=100, ultimo måned) 

sep mar jun sep dec mar jun sep dec mar juni 

2000 2001 2001 2001 2001 2002 2002 2002 2002 2003 2003 

Jordarbejder 122,07 123,52 125,40 125,47 123,97 126,98 126,73 128,16 128,32 131,17129,07 

HILLERØD 

konference 

For alle der arbejder med 

pleje og anlæg inden for 

det grønne område ! 

Tirsdag 24. februar 2004 kl. 9-15.35 

STTC Kursus & Konferencecenter 

Allerød 

TILMELDING: Omgående på tlf. 3386 0860, 

nfo@dag.dk eller på 

www.danskeanlaegsgartnere.dk. 

PRIS: 1.700 kr. med forplejning (eks. moms). 

Danske Anlægsgartnere 

Stauder som bunddække. Et virksomt 

middel mod uønskede vækster er stauder. 

Et 3-årigt forsøg har givet mange erfaringer. 

v. Katrine Thuesen 

Strategi for bekæmpelse af kæmpebjørneklo. 

Invasive kan være et alvorligt 

problem, især uden pesticider, men en strategi 

og specialistuddannelse hjælper. 

v. Pernille Holst Hansen og Claus Albrechtsen 

Børns uderum. Hvordan sikres legepladser 

af høj kvalitetnår de skal være både spændende 

og sikkerhedsmæssigt i orden? 

v. Helle Nebelong 

Grønne gavle. I den vertikale have indgår 

keramikkunst, genbrugte teglsten, regnvand 

samt steder til byens planter og dyr. 

v. Marijke Zwann 

Grønne tage. Meget tyder på at idéen er 

ved at vinde indpas i Danmark. Erfaringer 

med konstruktion, anlæg og pleje. 

v. Angela Beck Møller 

Rodvenlige befæstelser. På baggrund af 

10 års erfaringer præsenteres muligheder for 

at forbedre bytræers vækstvilkår. 

v. seniorrådgiver Palle Kristoffersen 

Bejco-minidumper 

med snild styring 

På Bejcos nye minidumper ligger 

70% af vægten på de 

trækkende hjul foran. Det 

øger trækkraften og gør maskinen 

lettere at styre. Samtidig 

er tipvinklen øget til 90 o . 

Styrehåndtaget er formet så 

man både kan køre dumperen 

og tippe uden at slippe støttegrebet. 

Man kan altså køre og 

tippe samtidig så lasten kan 

doseres. Kassen rummer 400 

liter og 600 kg. Bejco & Kramac, 

tlf. 8692 4870. 

1100 kloakmestre 

uden autorisation 

Med de nye krav til kvalitetssikring 

i kloakmesterfaget har 

1100 mestre undladt at få deres 

papirer i orden, så nu er 

deres autorisation faldet bort. 

Der er nu ca. 2400 autoriserede 

kloakmestre tilbage. I 

2001 blev autotisationsloven 

lavet om så autorisation fra 1. 

januar 2003 er betinget af at 

man anvender en kvalitetsstyring 

eller tilmelde sig en særlig 

tilsynsordning. 

Bedre komfort og 

udseende på Vitra 

Den dansk producrede redskabsbærer 

Vitra er kommet i 

en ny udgave med en bedre 

kørerkomfort, indgang i begge 

sider og et mere elegant 

design. Maskinen er ellers den 

samme og findes fortsat i to 

knækstyrede versioner med 37 

og 45 hk foruden et omfattende 

udstyrsprogram. Maskinen 

markedsføres af H.C. Petersen 

& Co, tlf. 7433 9211. 


De to fliser til venstre i øverste række er nye. Den nederste række er afsyrede for at fjerne jordafsmitning. 

Kunden fandt farve- og strukturforskellen for stor og ville have nye fliser overalt. Det afviste ankenævnet. 

Flisen øverst til højre er voksbehandlet. Denne løsning afviste kunden med henvisning til farveforskellen. 

Erfaringer fra årets ankenævnsager 

Generelt er konklusionen igen at der skal informeres godt og i god tid 

Af fagkonsulent Kim Tang Jørgensen, Danske Anlægsgartnere 

Danske Anlægsgartneres 

Ankenævn, der behandler 

sager fra mindre private kunder, 

har i 2003 behandlet 24 

sager. De tre er ikke afsluttet i 

skrivende stund, én sag er afvist 

og der er indgået forlig i 

seks. De sidste 14 er afgjort og 

dem kan der drages nogle relevante 

retningslinier af. 

SKÆRVER. Valg af materiale 

skal ske i samråd med kunden. 

I en sag kunne en anlægsgartner 

ikke bevise en aftale om at 

det var i orden at levere skærver 

i en anden farve end den 

der var på ejendommen i forvejen. 

Han blev pålagt at omlevere, 

også selv om de eksisterende 

skærver ikke er normal 

handelsvare. 

BUND. Anlægsgartneren skal 

tage forbehold eller dokumentere 

at der er en aftale med 

kunden når f.eks. en bund i en 

indkørsel genbruges. I en sag 

kunne anlægsgartneren ikke 

bevise eller sandsynliggøre at 

han havde orienteret kunden 

om risici ved at genbruge bunden. 

Han blev derfor pålagt at 

omlægge indkørslen for egen 

regning. Dog måtte kunden 

betale en merpris svarende til 

hvad en udskiftning af bunden 

ville have kostet hvis den var 

blevet udført fra starten. 

OMFANGSDRÆN. Det kan 

være næsten umuligt at give 

et fast tilbud når opgavens 

omfang er usikker, f.eks. ved 

reparation af mur og sokler 

når man laver omfangsdræn. I 

en sag blev overskridelsen på 

ca. 25%. Det fandt ankenævnet 

ikke kritisabelt da det 

åbenlyst havde været svært at 

skønne omkostningen. For at 

forebygge sådanne konflikter 

anbefales at kunden orienteres 

løbende om uforudsete 

forhold, bedst på skrift. Tilsvarende 

bør kunden - både når 

der arbejdes i tilbud og overslag 

- altid orienteres om ekstraarbejde 

og gøres opmærksom 

på forhold der fordyrer 

projektet. Det er bedst hvis 

merprisen kan oplyses når aftalen 

indgås eller i det mindste 

før arbejdet går i gang. 

DÆKSLER. En kendelse slår 

fast at regulering af dæksler/ 

brønde mv. påhviler anlægsgartneren 

i det omfang reguleringen 

kan ske ved at fjerne 

topringe eller ved at afskære 

PVC-rør og sænke betonkarm. 

RYDNING. Man skal ikke 

smutte over hvor gærdet er lavest. 

I en sag med rydning af 

bede og såning af en plæne 

havde kunden accepteret et 

tilbud, og arbejdet var i store 

træk udført i henhold til tilbuddet. 

Fakturaen blev alligevel 

nedsat af ankenævnet. Arbejdet 

var behæftet med flere 

mindre mangler og anlægsgartneren 

havde generelt 

valgt de letteste løsninger selv 

om et højt tilbud tydede på en 

bedre kvalitet. Der var f.eks. 

stor genvækst af rodukrudt og 

stauder hvor der før havde 

været bede, og på en nysået 

plæne var der en bule hvor en 

bambus var fjernet. 

TILSMUDSNING. Ved lægning 

af fliser med en ‘eksklusiv’ 

overflade (slebet, kuglehærdet 

m.v.) som f.eks. Sonate-serien, 

bør anlægsgartneren undgå at 

tilsmudse overfladen ved indslæbning 

af jord, afsmitning af 

fugesand/stabilgrus osv. En sag 

der blev rejst, vandt anlægsgartneren 

ganske vist, men generelt 

skal man være opmærksom 

på at fine materialer giver 

kunden høje forventninger til 

det færdige produkt. 

HÆK. Anlægsgartnerens ansvar 

øges når kunden ikke 

konsulteres. I en sag placerede 

anlægsgartneren selv en hæk - 

men stod bagefter med ansva- 

ret da der blev rejst tvivl om 

hækken var afsat rigtigt. 

PLØJESÅL. Selvom anlægsgartneren 

ikke har forestået 

jordarbejdet (grubning, udlægning 

af muld og grovplanering), 

men kun finplanering, 

græssåning og plantning, kan 

han alligevel ikke helt fraskrive 

sig ansvaret for dårligt jordarbejde. 

I en sag blev det 

fremhævet at anlægsgartneren 

ved plantning ikke kunne 

have undgået at bemærke, at 

jorden var hård med pløjesål 

20-30 cm nede. 

CARPORT. I det omfang en 

anlægsgartner påtager sig 

projekteringsopgaver, udvides 

hans ansvar også. I en sag forestod 

en anlægsgartner opførelse 

og udformning af en carport 

med redskabsskur. Da 

efterfølgende statiske beregninger 

viste at konstruktion 

beregningsmæssigt var ustabilt, 

blev anlægsgartneren pålagt 

at forstærke konstruktionen 

for egen regning. 

RULLEGRÆS. Efter at en ældre 

græsplæne var blevet omlagt 

og fornyet med rullegræs, 

ville græsset ikke gro. Årsagen 

var at mange store og gamle 

træer i og omkring haven 

skyggede for plænen så næsten 

ingen direkte sollys kunne 

finde vej til plænen. Ankenævnet 

pålagde anlægsgartneren 

at betale delvis dekort for det 

udførte arbejde med den begrundelse 

at han som fagmand 

burde vide at færdige 

rullegræsmåtter indeholder 

græssorter som kræver meget 

lys for at gro. 

AFVANDING. Anlægsgartneren 

skal altid tage stilling til afvandingen 

ved etablering af 

belægninger. I en sag kunne 

anlægsgartneren ikke bevise 

at han havde anbefalet kunden 

at der blev etableret en 

brønd som kunden havde fravalgt. 

Anlægsgartneren blev 

pålagt at etablere afvanding 

af flisearealerne mod at kunden 

betalte en merpris. Merprisen 

svarede til hvad det ville 

have koste at etablere afvandingen 

samtidig med anlæggelsen 

af belægningen. 

SPORKØRSEL. I en kendelse 

slår ankenævnet fast at sporkørsel 

af en belægning i en 

indkørsel ikke kan betragtes 

som en mangel når belægningen 

har ligget mere end fire 

år. ❏ 


En strandpark på Amager 

To km lang strand placeres på en fremskudt ø 

øst for Amager Strand - om alt går vel 

Med en ny fremskudt 

strandø ved Amagers 

østkyst får København et nyt 

stort grønt område og en 

strand som er langt større og 

bedre end den nuværende 

Amager Strandpark. Øen bliver 

250-400 meter bred og cirka 

2 km lang fra Sundby Sejlforening 

i nord til Kastrup i 

syd. Selve sandstranden bliver 

35 ha. Mellem øen og den 

gamle strand dannes en lagune 

der graves lidt dybere end 

stranden er i dag. 

Den nye strand får en vanddybde 

og en bølgepåvirkning 

så man får en rigtig og stabil 

strand. I den nuværende 

strand er dybden meget lav, 

og der er en trækant til at holde 

på sandet. 

Den nordlige del af den nye 

strandø formes som en landskabelig 

strand med havsand 

og lave klitter med hjælme. 

Mod Øresund vil der være et 

65 meter bredt strandbælte, 

mens der ind mod lagunen vil 

være siv og soppestrande. 

Den sydlige strand skal i højere 

grad fungere som et samlingssted 

for oplevelser og aktiviteter. 

Langs med kysten løber 

en promenade hvor der vil 

være plads til f.eks. udlejning 

af udstyr til surfere og dykkere, 

toiletter, brusebade o.s.v. 

Den gamle strand vil stort 

set være uændret. Langs med 

selve stranden vil der dog løbe 

en ny sti. Strømmen i lagunen 

Stranden ved Amager Strandvej i 1933 før 

sandstranden blev etableret. 

26 

vil være med til at sikre badevandskvaliteten 

og med en 

større vanddybde på op til to 

meter åbnes der for bl.a. roog 

kajaksport. Den større dybde 

skal også sikre at lagunerne 

ikke vokser til. 

Tre broer forbinder den nuværende 

strand med den nye 

strandø. De kan benyttes af 

cyklister og gående som også 

kan færdes i hele øens længde. 

Bilister må benytte den 

sydligste hvor parkeringspladsen 

ligger. Parkeringspladsen 

har 333 pladser, men på en 

stor græsfælled kan der holde 

dobbelt så mange. I selve 

strandparken anlægges ingen 

parkeringspladser. 

Anlægget skal efter planen 

begynde til foråret og vare 15 

måneder. Lokalplan og VVMredegørelse 

har været i høring 

i vinter, plan og udbudsmateriale 

er klart. Der er dog en 

tue der kan udsætte processen 

- eller vælte hele læsset. 

Danmarks Naturfredningsforening 

har nemlig klaget til 

Naturklagenævnet. Finansieringen 

hænger nemlig bl.a. på 

at en mindre del af den gamle 

fredede strandpark skal sælges 

som byggegrund til boligbyggeri. 

„Det vil være en glidebane, 

som vil få uoverskuelige 

konsekvenser for de danske 

kyststrækninger udfra devisen: 

når de får lov i København, 

hvorfor får vi så ikke lov i Xkøbing?“ 

lyder begrundelsen 

Den fremskudte ø er 2 km lang og 250-400 meter bred. Modelbillede. 

Manipuleret fremtidsbillede. man ser ud over den gamle strandpark der 

er græs og aner den fredskudte ø med klitter i baggrunden. 

fra foreningen som ellers går 

ind for en ny strandpark. 

Den samlede anlægsøkonomi 

er på 200 mio. kr. i 2000 

priser. Københavns Kommune 

bidrager med 152,5 mio. kr. 

hvoraf de 53 mio. kr. hentes 

ved at sælge byggegrunden lige 

syd for Sundby Sejlforening. 

Københavns Amt bidrager 

med 36 mio. kr., Frederiksberg 

Kommune med 7 mio. kr. 

og staten med 4,5 mio. kr. Parterne 

har organiseret sig i 

Amager Strandpark I/S. 

Den første strandpark med 

sand blev indviet i 1933. Indtil 

da havde man mest benyttet 

søbadeanstalterne, da kysten 

Den nye strandpark kort efter indvielsen i 1933. 

Kystlinjen inden sandpåfyldningen gik ca. midt i 

billedet, hvor de tre badegæster står. 

ikke var så indbydende. Stranden 

blev lavet ved at pumpe 

sand ind og udvide arealet 

mellem vejen og vandet. Det 

var imidlertid konstant nødvendigt 

at pumpe sand til. I 

begyndelsen af 50’erne byggedes 

et lavt bolværk i vandkanten. 

Det blev lidt bedre, men 

aldrig helt godt. 

Med inspiration fra Køge 

Strandpark tegnede Københavns 

Kommune midt i 80’erne 

de første skitser til strandparken. 

Man tog de mange lokale 

interesser i ed i det det såkaldte 

‘Rivieraudvalg’ der præsenterede 

den første egentlige 

plan i 1988, mens kommunen 

åbnede muligheder for projektet 

i sine kommuneplaner. Et 

udvalg under Trafikministeriet 

undersøgte bl.a. hvor en fremrykket 

kystlinie bedst kunne 

placeres. Det endelige grundlag 

for Amager Strandpark I/S 

blev beskrevet af en kommunal 

arbejdsgruppe i 2000 i rapporten 

‘Ny Amager Strandpark’. 

sh 

Kilde og illustrationer: 

www.amager-strand.dk 

www.dn.dk 


Renovering af Kongens Nytorv begyndt 

Med et nyt underjordisk forsyningsbygværk 

begyndte renoveringen 

af Kongens Nytorv i 

København i december. Bygværket 

skal levere vand og 

elektricitet til vinterskøjtebane, 

cafeer, udstillinger m.v. 

Det længe forsømte torv skal 

helt omlægges for 90 mio. kr., 

der bl.a. er fra en anonym giver. 

Torvet fortsætter som 

rundkørsel med to spor, men i 

opstrammet form med ombyggede 

kryds. Til de mindre sideveje 

etableres overkørsler. Den 

centrale del, Promenaden, ud- 

Anlægsgartnervirskomheden 

K. Fl. Jacobsen A/S i Ølstykke 

er pr. 1. januar 2004 overtaget 

af Skælskør Anlægsgartnere 

A/S. med en samlet stab på 

omkring 150 medarbejdere 

bliver virksomheden nu en af 

landets største anlægsgartnervirksomheder 

nogensinde. 

„Overtagelsen sker på baggrund 

af et ønske om generationsskifte 

i K. Fl. Jacobsen A/S 

kombineret med vort ønske 

om en platform i det nordsjæl- 

vides og bliver ét stort sammenhængende 

areal. Gulvet 

bliver chaussébrosten i ‘harlekinmønster’ 

med gennemgående 

låsebånd. Harlekinmønstret 

er vredne ‘ruder’ med 

sten i lige skifter. Samme belægning 

får arealer foran palæer 

og borgerhuse undtagen 

foran Charlottenborg hvis 

sandstensbelægning bevares. 

Fortovene bliver af chaussébrosten 

med ganglinier af 

borduresten. Anlægsarbejdet 

udføres i fem etaper frem til 

sommer 2005. 

Skælskør overtager K. Fl. Jacobsen A/S 

landske område,“ oplyser direktør 

Peter Nielsen fra Skælskør 

Anlægsgartnere. K. Fl. Jacobsen 

A/S vil blive drevet som 

en underafdeling ledet af Jakob 

Christensen der kommer 

fra en tilsvarende stilling i hovedafdelingen 

i Skælskør. Bag 

K. Fl. Jacobsen A/S har stået 

Karl Flemming Jacobsen der 

bl.a. var Danske Anlægsgarteres 

landsformand fra 1981 til 

1988 hvor foreningen blev 

kraftigt moderniseret. 

Fodboldlandsholdets 

træningsbane - Vedbæk Stadion 

vertikalskæres med 

ParkLand Combi-Trailer 

„Vedbæk Idrætsplads har gennem en årrække været vært for 

fodboldlandsholdets træninger. Combi-Traileren blev først og 

fremmest indkøbt for at vertikalskære banen på en rationel måde, 

men også de øvrige anvendelsesmuligheder var væsentlige årsager 

til at anskaffe netop denne maskine. 

Vi valgte ParkLand Combi-Traileren på grund af det effektive 

arbejde den udfører, vognens store rumindhold på 8 m 3 og vertikalskærerens 

store arbejdsbredde på 1,80 m. De regelmæssige vertikalskæringer 

er den væsentligste årsag til at ukrudtet er kommet så 

meget under kontrol, at vi kan drive banen uden sprøjtning med 

pesticider - faktisk har vi ikke sprøjtet siden 1988. 

Combi-Traileren anvendes desuden til løvsugning i parkerne, 

slåning og opsamling af græs på ekstensivt drevne arealer, ligesom 

højtipvognen i vinterperioden er monteret med en TP-flishugger i 

stedet for høsteren. - Vi kan absolut anbefale ParkLand Combi- 

Traileren som en meget alsidig og effektiv maskine.“ 

Overgartner Flemming Larsen 

Vej og Park Drift, Søllerød Kommune 

Gartnerens barkflis 

Den rigtige dækbark 

til den rigtige pris 

Fra at være et ‘luksusbunddække’ er dækbark blevet en 

vare, mange efterspørger - og med god grund. 

Vi er klar med forskellige typer kvalitetsbark til omgående 

levering/afhentning. Hele læs (85 til 90 m 

Granbark - 0 til 120 mm ............ 120,- ................ 140,- 

Fyrrebark - ca. 20 til 60 mm ...... 170,- ................ 190,- 

Vedflis/træflis ........................... 130,- ................ 130,- 

Spagnum fra ............................ 160,- ................ 180,- 

3 ) leverer 

vi naturligvis fragtfrit. 

Pris kr./m3 excl. moms 

SJÆLLAND JYLLAND/FYN 

Varerne kan også afhentes ab lager på Midtsjælland. 

Ved større mængder: indhent venligst tilbud 

Udlægning af bark 

- er et af vore specialer. Ring og få et tilbud. 

DSV Transport A/S 

www.dsv.dk 

Kumlehusvej 1, Øm, 4000 Roskilde 

Telefon 4752 4700. Fax 4752 4818. 

Mobil 4064 6810. richard@dsv.dk 

Richard Nielsen 

Overgartner Flemming Larsen 

Park 

Land 

Maskinfabrik A/S 

Vejlemosevej 14 4160 Herlufmagle 

Tlf. 57 64 21 05 Fax 57 64 21 16 

www.parkland.dk 


Råd og udstilling 

Frygt for dårlig økonomi har sendt Have & Landskabsrådet til tælling, 

mens udstillingen Have & Landskab placeres i nyt regi 

Have & Landskabsrådet har 

skåret stærkt ned for sine 

aktiviteter og har sluppet tøjlerne 

i sin største aktiv, udstillingen 

Have & Landskab som 

man siden 1991 har delt med 

Skov & Landskab. Udstillingen 

placeres - efter en del fagpolitisk 

spilfægteri - i et nyt regi 

hvis hovedroller indtages af 

Skov & Landskab, Danske Anlægsgartnere, 

Dansk Planteskoleejerforening 

og Maskinleverandørerne. 

I Have & Landskabsrådet er 

den eneste ansatte sagt op. 

Formanden stopper. Hvad der 

skal ske med rådet, skal bl.a. 

afgøres på det næste repræsentantskabsmøde 

i marts. At 

rådet nedlægges efter 63 års 

virke er en af de muligheder 

der ikke kan udelukkes. 

Frygt for økonomien 

Have & Landskabsrådet, der er 

en paraplyorganisation for de 

grønne organisationer, er 

sendt til tælling på grund af 

mistro til den næsten konstant 

belastede økonomi. Det er paradoksalt 

sket på et tidspunkt 

hvor rådet var mere aktivt end 

nogen sinde før. Aktiviteterne 

var dog hovedsagelig delvist 

Svend Andersen: Der er dybest set 

en mangel på fælles visioner og 

en bevidsthed om at det grønne 

er værd at slås for i en større sammenhæng. 

28 

selvbetalende projekter, og 

ikke den fagpolitiske virksomhed 

som nok er rådets primære 

formål, men ingen indtægter 

giver. 

Udstillingen Have & Landskab 

er en afgørende faktor 

og største økonomiske aktiv. 

Kontingentsummen er begrænset 

og projektmidlerne 

usikre. I flere år har Have & 

Landskab været den knage 

budgettet skulle hænges på. 

Også i år. Have & Landskabsrådets 

ansatte skulle være den 

ene af udstillingens to projektledere 

og som sådan lønne 

både sig selv og hente en driftoverskud 

hjem. 

Det var som det havde været 

i flere år. Men i efteråret 

2003 var der større frygt for at 

økonomien ikke ville hænge 

sammen og for hvilke konsekvenser 

det kunne få for medlemsorganisationerne. 

Det var 

der flere forklaringer på. 

Have & Landskabsrådets formand 

Svend Andersen kæder 

det bl.a. sammen med udstillingskonflikten 

med Entreprenør 

& Grønne Anlæg der 

havde begrænset overskuddet 

fra sidste udstilling. Hertil kom 

nogle personskift i bestyrelsen, 

Lars Aarup: De penge som udstillingen 

kaster af sig ønsker vi i højere 

grad kanaliseret direkte ud til 

organisationerne end til Skov & 

Landskabs forskning. 

og en mere trængt økonomi i 

de enkelte medlemsforeninger. 

Ifølge rådets sekretær, 

Jørgen Nimb Lassen, henviste 

SiD og Haveselskabet bl.a. til 

det forventede bortfald af 

portostøtten til fagblade. 

Svend Andersen mener dog 

også at der bag frygten for 

økonomien også lå en dybere 

årsag i medlemmernes generelle 

engagement i Have & 

Landskabsrådets muligheder: 

„Der er dybest set en mangel 

på fælles visioner og en bevidsthed 

om at det grønne er 

værd at slås for i en større 

sammenhæng. Samarbejdet 

vægtes i hvert fald ikke højt 

nok. Der har været langt mellem 

udspil til rådet og rådets 

aktiviteter og for meget lurepasseri 

og politisk mistro.“ 

Mistroen til økonomien var 

alvorlig. Troede man ikke på 

dén, måtte man ikke bare afskedige 

sekretæren og drosle 

aktiviteterne ned. Man måtte 

nødvendigvis også forlade den 

praktiske del af udstillingsarbejdet 

- og dermed også det 

driftstilskud som udstillingen 

bidrog med. 

Større kontingent 

Men der var jo også som før 

den udvej at sætte kontingentet 

op. En af rådets medlemmer, 

Danske Anlægsgartnere, 

foreslog en ret stor stigning. 

Det skulle ikke blot sikre udstillingen 

i Have & Landskabsrådets 

regi, men også give mere 

plads til den fagpolitisk virksomhed 

som skulle have været 

rådets kendetegn. 

Forslaget fik en blandet 

modtagelse i bestyrelsen hvor 

hver medlemsforening er repræsenteret. 

Flere foreninger 

afviste ikke kontingentstigninger, 

omend i mindre målestok. 

Forslaget var dog også anledning 

til først ét udmeldelsesvarsel 

(SiD) der er effektueret 

fra nytår, derpå endnu et (Haveselskabet). 

Næste 

udstilling 

i 2005 

Den næste store grønne 

udstilling kommer i 2005 i 

Slagelse. Bag den står Skov 

& Landskab, Danske Anlægsgartnere, 


samt 

Maskinleverandørerne der 

altså har opgivet den boycot 

som man kunne opleve 

ved Have & Landskab 2003. 

Udstillingen fortsætter med 

Have & Landskabs koncept, 

men med ny organisation 

og muligvis et nyt navn. 

Have & Landskabsrådet er 

ikke direkte med i den nye 

aftale, men alle grønne 

orgasationer er inviteret til 

samarbejde. Det ny samarbejde 

er opstået efter et 

fagpolitisk spilfægteri i kølvandet 

af Have & Landskabsrådets 

faldende kræfter 

og opbakning. 

Have & 

Landskabsrådet 

Have & Landskabsrådet 

droslet sine aktiviter ned 

på grund af mistro til økonomien. 

Det rammer den 

direkte deltagelse i Have & 

Landskab samt flere projekter 

der enten er opgivet 

eller parkeret andetsteds. 

Sekretariatets eneste ansatte, 

Jørgen Nimb Lassen, 

er afskediget. Den mangeårige 

formand Svend Andersen 

stopper. På repræsentantskabsmødet 

18. 

marts skal det besluttes 

hvordan rådet skal føres videre, 

herunder sekretariatsbetjening. 

Økonomien 

er dog foreløbig ikke til 

meget mere end et vågeblus. 

Et af de oprindelige 

medlemmer og tunge 

kontingentydere siden 

1941, SiD, er udmeldt med 

virkning fra nytår. 


Fra Have & Landskab 2002. Næeste storre grønne udstilling bliver i 2005, også i Slagelse, men med ny organisation bag. 

På et nyt møde søgte man at 

mødes om en mere moderat 

stigning - som også kunne accepteres 

af Haveselskabet - og 

som kunne bære uden at drosle 

aktiviteten ned. Men nu foreslog 

de to tunge kontingentydere, 


ved Lars Aarup og Dansk Planteskoleejerforening 

ved Erik 

Lund Andersen, en anden model. 

Forslaget gik på at sikre 

udstillingen ved at placere den 

i et udstillingsselskab, mens 

Have & Landskabsrådets rolle 

skulle drosles ned. 

Det var flere af de mindre 

medlemsforeninger skeptiske 

over for. De har ingen væsentlig 

kapital at skyde i et udstillingsselskab 

og vil derfor miste 

indflydelse. Som argument for 

udstillingsselskabet blev det 

anført at foreninger uden for 

selskabet kunne deltage på 

anden vis, f.eks. ved at arrangere 

betaltetemaer - ligesom 

udstillingsselskabet kunne 

støtte Have & Landskabsrådet. 

Det endte med at Have & 

Landskabsrådets bestyrelse accepterede 

Danske Anlægsgartneres 

og Dansk Planteskoleejerforeningens 

ønske om at 

placere udstillingen i et udstillingsselskab 

- forudsat Have & 

Landskabsrådet kunne tilføres 

provenu fra udstillingsselskabet, 

hvis udstillingens navn 

blev fastholdt, og hvis der var 

en fortsat aktiv rolle for Skov 

& Landskab. 

Accepten hang sammen 

med en frygt for sprægning af 

Have & Landskabrådet. Jørgen 

Nimb Lassen: „Danske Anlægsgartneres 

og Dansk Planteskoleejerforenings 

forslag om et 

udstillingsselskab blev præsenteret 

med signaler om at de to 

foreninger ville opgive Have & 

Landskabsrådet hvis de ikke fik 

opbakning. Der ligger en god 

del pression bag. Stads- og 

Kommunegartnerforeningen 

og Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 

var i hvert fald 

meget kritiske, men gik alligevel 

med. Forudsætningen var 

dog en fornuftig økonomisk 

kompensation til Rådet fremover 

og Skov & Landskabs forståelse.“ 

Samtidig vedtog man et 

smalt budget for Have & Landskabsrådet 

som indebar at sekretæren 

Jørgen Nimb Lassen 

skulle afskediges - hvilket han 

også er blevet med praktisk 

virkning fra nytår. 

Skov & Landskab 

Netop Skov & Landskabs rolle 

viste sig at være det springende 

punkt. Der var, især fra 

Danske Anlægsgartneres Lars 

Aarup, et ønske om at Skov & 

Landskabs rolle skulle dæmpes, 

organisatorisk som økonomisk. 

Provenuet skulle gå 

gennem de private organisationer 

- og først derfra eventuelt 

videre til forskning. 

„Der har været et fortroligt 

samarbejde med centret, og 

jeg vil nødig undvære dem på 

udstillingen, men de penge 

som udstillingen kaster af sig 

ønsker vi i højere grad kanaliseret 

ud til organisationerne, 

ikke til Skov & Landskabs 

forskning,“ udtaler Lars Aarup 

der forhandlede med Skov & 

Landskab om udstillingen. Det 

gjorde han sammen med 

Svend Andersen hvis udgangspunkt 

dog var at provenuet 

skulle gå til Have & Landskabsrådet 

der skulle stå som eneejer 

af udstillingen. 

Et medvirkende argument 

var ifølge Svend Andersen at 

private projektmidler ofte udløser 

ekstra statslige midler. 

Derfor kunne man få mere ud 

af de samme penge hvis hele 

udstillingsoverskuddet gik til 

Have & Landskabsrådet og 

dets medlemmer. 

Skov & Landskab svarede 

først med et forslag hvorefter 

man selv tog hele projektledelsen, 

men bevarede Have & 

Landskabsrådets mulighed for 

at få del i overskuddet. Dermed 

kunne udstillingen holdes 

selv om Have & Landskabsrådet 

ikke kunne stille med en 

projektleder. Og uden at oprette 

et udstillingsselskab. 

Det blev afvist af Have & 

Landskabsrådets bestyrelse. 

Svend Andersen: „Forslaget 

tog ikke højde for at Skov & 

Landskab skulle træde mindre 

frem. Med forslaget ville de 

tværtimod træde mere frem 

end før. Det ville få enkeltmedlemmer 

af rådet til at gå 

egne veje,“ siger han. 

Skov & Landskab foreslog 

senere en anden model hvor 

provenuet gik direkte til Have 

& Landskabsrådets medlemmer, 

men heller ikke dette forslag 

fik medvind. Vicedirektør 


Kjell Nilsson: „Jeg opfattede 

det sådan at vi ikke var ønsket 

i det udstillingsselskab som 

Danske Anlægsgartnere og 


lagde op til.“ 

To store udspil 

Danske Anlægsgartnere og 

Danske Planteskoleejerforening 

gik i mellemtiden videre 

med at udvikle et grundlag for 

et udstillingsselskab. De kunne 

oplyse at Maskinleverandørerne 

var villig til at gå med. Dermed 

ville udstillingskonflikten 

med Entreprenør & Grønne 

Anlæg være begravet. Den 16. 

januar kom den officielle udmelding. 



og Maskinleverandørerne 

havde besluttet at gå 

sammen om at holde den ‘næste 

store grønne udstilling’ et 

sted på Sjælland. 

Bag udmeldingen skjulte sig 

dog usikkerhed knyttet til udstillingsselskabets 

forhold til 

Skov & Landskab og Have & 

Landskabsrådet. Det forklarer 

hvorfor ingen af dem er 

nævnt i pressemeddelelsen og 

at udstillingens navn heller 

ikke er det. 

Det viste sig at Skov & Landskab 

ikke ville opgive sin indflydelse 

på udstillingen. Den er 

30 

UDSTILLINGENS HISTORIE 

ifølge Kjell Nilsson væsentlig 

for Skov & Landskab der ser 

udstillingen som et væsentligt 

bidrag i kontakten med erhvervet 

og samtidig bidrager 

med forskningsmidler. Han er 

tilfreds med arrangementet 

som det har været hidtil: „Det 

er en god løsning hvor erhvervet 

bidrager til at skabe forskning 

uden at skulle have penge 

op af lommen. Hvis foreningerne 

skal have alle pengene, 

tvivler jeg på om de vil slipper 

nogen til forskning når det 

kommer til stykket.“ 

Skov & Landskabs reaktion 

kom den 3. februar. Da meddelte 

Skov & Landskab i en 

pressemddelelse at man sammen 

med SiD, Stads- og Kommunegartnerforeningen 

og 

Foreningen af Danske Kirkegårdsledere 

vil holde en ny udstilling: 

‘Park & Landskab’ på 

Selandia i Slagelse den 25.-27. 

august. Af de tre partnere er 

SiD nyligt udmeldt af Have & 

Landskabsrådet, mens de to 

andre var de mest kritiske til 

initiativet med et udstillingsselskab. 

Det forklares at Have & 

Landskab hidtil er afholdt af 

Have & Landskabsrådet og 

Skov & Landskab som ligeværdige 

parter. Og det konstateres 

at ‘forudsætningerne for et 

Have & Landskabsrådet og Skov & Landskab har siden 1992 

holdt udstillingen seks gange. 

Samarbejdet var indledt efter de grønne organisationers 

brud med Fyns Forum om 80’er-udstillingen Vækst & Anlæg. 

Den var begyndt med anlægsgartnernes maskindemonstrationer. 

Fra 1985 til 1991 var det Fyns Forum der årligt 

holdt Vækst & Anlæg og havde fået ejerskabet, men 

udstillingen blev holdt i samarbejde med Danske Anlægsgartnere 

og senere også andre grønne organisationer. 

Bruddet med Fyns Forum skyldtes ønsket om at ændre 

udstillingens traditionelle form hvilket Fyns Forum var modvillig 

til. Danske Anlægsgartnere var primus motor i bruddet 

og dannelsen af den nye udstilling Have & Landskab, men 

regiet blev lagt over i det netop relancerede Have & Landskabsrådet 

for at få hele fagområdet med. Med samme formål 

- og for fælles at løfte byrden - blev Parkteknisk/Skovteknisk 

Institut budt op til pardans. Før første Have & Landskab 

blev holdt var Parkteknisk/Skovteknisk Institut dog indgået 

i Forskningscentret for Skov & Landskab. 

Samarbejdet mellem Have & Landskabsrådet og Skov & 

Landskab har i store træk virket på den måde at hver part 

har bidraget med en udstillingsleder som de hver for sig har 

lagt pengene ud for. Overskuddet blev delt, især på et timeoverhead. 

Det gik for Have & Landskabsrådets vedkommende 

til at understøtte driften, og for Skov & Landskabs vedkommende 

til at understøtte udviklingsprojekter. 

Have & Landskabsrådet stod i 2001 bag kampagnen ‘Miljøvenlig brug af 

træ i have og landskab’. Bl.a. opførtes denne prototype på et plankeværk 

med konstruktiv træbeskyttelse i fokus. Foto: Claus Buhl Sørensen. 

sådant fortsat samarbejde ikke 

længere eksisterer’. 

Alligevel samarbejde 

Nu var fronterne trukket op. 

Skulle der virkelig holdes to 

forskellige grønne udstillinger, 

én i 2004 og én i 2005? Nej, alligevel 

ikke. På et møde den 5. 

februar kom Skov & Landskab, 



og Dansk Planteskoleejerforening 

overens. Det hedder i deres 

fælles pressemeddelelse: 

„Rammerne omkring den 

næste store grønne udstilling 

er nu faldet på plads. Skov & 

Landskab, Maskinleverandørerne, 


og Dansk Planteskoleejerforening 

er blevet enige om at gå 

sammen om en grøn udstilling 

i 2005 og 2007. Det skal ske i 

samarbejde med alle de øvrige 

grønne organisationer der ønsker 

det.“ Og videre: „Det er 

med stor tilfredshed at det er 

lykkedes at finde sammen om 

at holde én, stor grøn udstilling. 

Det er i alles interesse at 

samle ressourcerne, både af 

hensyn til økonomien og af 

hensyn til at skabe den bedst 

mulige udstilling for udstillere 

og udstillingsgæster.“ Under- 

tegnet af Kjell Nilsson, Lars 

Aarup, planteskolernes formand 

Peter Schjøtt og Maskinleverandørernes 

formand Henning 

Kristensen. 

Andre projekter 

Før den nu gennemførte neddrosling 

var udstillingen Have 

& Landskabsrådets væsentligste 

aktivitet, men langt fra den 

eneste. Gennem de senere år 

er der gennemført en række 

projekter, på egen hånd eller i 

samarbejde med andre parter. 

Hertil kommer en vis fagpolitisk 

virksomhed knyttet til bl.a. 

byrum, vejregler og lovforslag. 

En igangværende biografi 

om J. Palle Schmidt er nu blevet 

anbragt hos Arkitektens 

Forlag. Planer i støbeskeen om 

miljøvenlige haver og grønne 

skolegårde er parkeret hos 

henholdsvis Den Økologiske 

Have og Københavns Kommune. 

En kampagne med integration 

af nydanskere er stoppet 

på idéplanet. Et andet projekt 

om skov og golf er bremset efter 

flere år på idéplan, men 

endnu uden landskabelige følger. 

Et projekt om fremtidens 

byrum er stoppet trods en god 

begyndelse med bl.a. kontakt 

med miljøministeren. Endelig 


er en mulighed for at overtage 

Friluftsrådets kampagne ‘Byens 

grønne steder - grønne 

glæder’ lagt i mølpose. 

Rådets fremtid 

Have & Landskabsrådets eneste 

ansatte, Jørgen Nimb Lassen, 

er opsagt pr. 1. marts og 

der er ikke økonomi til aktiviteter 

med mindre der opstår 

nye finansieringskilder. Sekretariatsaftalen 

med Danske Anlægsgartnere 

er opsagt. 

Rådets formand, planteskoleejer 

Svend Andersen, stopper: 

„Jeg går nu efter en løsning 

der peger mest muligt 

fremad for Have & Landskabsrådet, 

d.v.s. hvor rådet ikke 

splittes og hvor man sikrer den 

økonomiske forudsætning for 

rådets eksistens. Selv om Rådet 

drosles ned håber og tror jeg 

at medlemmerne ikke melder 

sig ud, og at de om nogle år 

erkender at de traf forkerte 

beslutninger om at sætte rådet 

på vågeblus,“ siger han. 

Svend Andersen håber at 

der kan opnås en aftale med 

udstillingsarrangørerne som 

kan støtte Have & Landskabsrådets 

økonomi så rådet kan 

holde sig levedygtig indtil de 

grønne organisationer igen ser 

perspektiv i samarbejde. Til 

gengæld kan Have & Landsskabsrådet 

sikre udstillingen 

bred opbakning: „Man skal 

bl.a. tænke på at rådet repræsenterer 

økonomisk svage organisationer 

der har store og 

centrale medlemskredse, men 

ikke i praksis mulighed for at 

bidrage med økonomi eller 

udstillingstemaer.“ 

Kjell Nilsson: Have & Landskab har 

den fordel at erhvervet bidrager til 

at skabe forskning uden at skulle 

have penge op af lommen. 

Jørgen Nimb Lassen, der nu 

er stoppet som sekretariatsansat, 

er enig i at det nu hænger 

på om der kommer midler fra 

udstillingsselskabet. „Uden et 

provenu fra udstillingen går 

det ikke økonomisk, og flere 

medlemsforeninger har før 

sagt at de melder sig ud hvis 

Have & Landskabsrådet bliver 

en forening på vågeblus.“ 

Han medgiver at årsagen til 

hele forløbet er en belastet 

økonomi: „Ja, men den har 

ikke været mere belastet end 

før. Bestyrelsen har bare været 

mere bange for et underskud 

end før. Nu må vi regne det 

for en risiko at Have & Landskabsrådet 

stopper, selv om der 

ellers var mere grøde i rådet 

end nok nogensinde før. Det 

er uheldigt, især fordi det belaster 

sammenholdet i en i forvejen 

diffus opsplittet sektor. 

Uden et stærkt Have & Landskabsråd 

mister især de mindre 

organisationer muligheder for 

at få indflydelse. Samarbejdet 

har tilmed fået et knæk, bl.a. 

fordi initiativet med det nye 

udstillingsselskab kan minde 

om et kup,“ siger han. 

Lars Aarup, Danske Anlægsgartnere: 

„Jeg vil gerne understrege 

at vi med udstillingsselskabet 

bestemt ikke lægger op 

til en sprængning af Have & 

Landskabsrådet. Vores første 

forslag gik netop på at Have & 

Landskabsrådet skulle styrkes 

for selv at fortsætte udstillingen. 

Det var der bare ikke opbakning 

til.“ 

Repræsentantskabsmødet i 

marts skal den 18. marts tage 

stilling hvad der skal ske. sh 

Jørgen Nimb Lassen: Uden et 

stærkt Have & Landskabsråd mister 

især de mindre organisationer 

muligheder for at få indflydelse. 


De mange bæltespor vidner om at det er et intensivt 

benyttet øvelsesterræn. 

Storslået jysk natur på Holstebro Øvelsesplads, 

der er forsvarets tredje største øvelsesplads, er 

nu sikret gennem en 15-årig drifts- og plejeplan. 

Øvelsespladsen er et vidtstrakt og meget 

naturskønt område på 1112 ha sydvest for 

Holstebro og Dragonkasernen som er hjemsted 

for Jydske Dragonregiment. 

Terrænet, hvor der bl.a. trænes kampvognkørsel, 

består af et overvejende åbent, kuperet 

hedelandskab med moser, ådal, pile- og 

egekrat. Mange, gamle, levende hegn vidner 

om tidligere tiders landbrugsmarker. Hele området 

har ligget udyrket og uden sprøjtning 

og gødskning i 50 år. Terrænet er gennemskåret 

af den slyngede Gryde Å, en af landets reneste, 

og af flere sidevandløb. 

Planen medfører bl.a. at Gryde Å og sidevandløb 

beskyttes ved udlægning af en bufferzone 

langs ådalen med forbud mod kampvognskørsel, 

og der indføres tilsvarende øvel- 

32 

Tilfredshed med Skov & Landskab 

Skov & Landskab må gerne optræde mere markant i medierne. 

Og formidling og rådgivning må gerne gå mere over 

nettet. Det var to af de gennemgående ønsker i en brugerundersøgelse 

som ‘Skov & Landskab’ gennemførte i 2002 for 

at få et billede af sine kunders tilfredshed med institutionens 

forskning, rådgivning og formidling. Den viser generelt 

stor tilfredshed, men pegede altså også på ting der kan blive 

bedre, skriver Berit Kaae i ‘Skov & Landskabsnyt’ fra december. 

Hun oplyser at Skov & Landskab nu vil arbejde på en 

mere systematisk markedsføring og kontakt til pressen ligesom 

ønsket om at bruge nettet mere tilgodeses med en ny 

hjemmeside og en elektronisk udgave af Videntjenesten. 

Fire jyske skoler i nyt samarbejde 

Fire jyske erhvervsskoler har 

fra årsskiftet indgået et nyt 

samarbejde om efter- og videreuddannelseskurser 

inden for 

anlægsgartnerområdet. De 

fire skoler er AMU Nordjylland 

(afdeling Sandmosen), AMU 

Syd (afdeling Snepsgård), EUC 

Midt (afdeling Ulfborg Kjærgaard) 

og Dansk Center for 

Jordbrugsuddannelse (DCJ) i 

Beder. Claus Christensen, direktør 

på DCJ: ”I fællesskab 

kan vi sikre en optimal kursus- 

gennemførelse i stedet for - 

som man ofte ser - aflysninger 

alle steder på grund af for små 

hold. Vi forpligter os til at cleare 

med hinanden, og vi vil naturligvis 

også planlægge aktiviteterne 

i fællesskab for at 

sikre det bedst mulige udbud.” 

Grundlaget for samarbejdet 

er Undervisningsministeriets 

godkendelse af de fire 

skoler til at udbyde AMU-uddannelse 

inden for anlægsgartnerområdet. 

Den fugtige hede syd for Vestre Plantage er ved at 

springe i skov. Fotos fra www.skovognatur.dk. 

Dragoner til kamp for landskab og natur 

sesrestriktioner på terrænets øvrige sårbare 

steder, herunder det gamle egekrat ved Bovtrup, 

Bovtrup Sø, Stenvad Hede og de mange 

stenaldergravhøje. Der iværksættes også en 

hedepleje i form af lyngslåning og kratrydning. 

Desuden erstattes de gamle nålehegn 

med nye løvhegn, og skovene skal drives naturnært 

med plukhugstdrift og selvforyngelse. 

Endelig etableres fem nye vådområder. 

Der bliver offentlig adgang til fods og på cykel 

når terrænet ikke bruges til øvelser. 

Planen skyldes - som for mange andre militære 

arealer - et samarbejde mellem Forsvaret 

og Skov- og Naturstyrelsen hvor også 

interesseorganisationer og lokale myndigheder 

er inddraget. Planen skal forbedre naturens 

vilkår og offentlighedens adgang samtidig 

med at området fortsat skal anvendes til 

militære øvelsesformål. Planen kan ses på 

www.skovognatur.dk. 

Strid om ekspropriation til golfbaner 

Det er en dårlig idé at ekspropriere 

landbrugsjord for at få 

plads til flere golfbaner. Den 

melding kommer fra både 

Dansk Golf Union, Folketingets 

Miljøudvalg og landbruget. 

Alligevel er borgmesteren 

i Randers, Michael Aastrup 

Jensen (V), klar til at tvinge en 

ny golfbane igennem trods 

protester fra involverede landmænd, 

skriver Morgenavisen 

Jyllandsposten 21. januar. ‘Udvikling 

gør ondt engang imellem’, 

begrunder han sin holdning 

og henviser til at golfbaner 

gavner turismen og kan 

trække gode skatteydere til. 

Andre advarer imod at bruge 

Svinefarme skal 

ses som industri 

De store svinefarme skader 

landskabet og naturen og bør 

betragtes som industri, mener 

Danmarks Naturfredningsforening 

(Politiken 23.1.04 og 

www.dn.dk). Foreningen afviser 

landbrugets og miljøministrer 

Hans Chr. Schmidts løsning 

med at bygge store stalde 

langt væk fra beboelser og 

landsbyer for på dén måde at 

undgå miljøproblemer: „For 

det første kommer ammoniakken 

fra svineproduktionen 

dermed nærmere den sårbare 

danske natur der kvæles af 

substralregnen (...) For det andet 

får vi et grimmere Danmark. 

Stalde uden beboelse 

ligner til forveksling det de er: 

rene industribygninger.“ Foreningen 

henviser til anerkendte 

principper som den øvrige 

industri har taget til sig: At 

forureneren betaler, og at fjerne 

forureningen ved kilden. 

Det kan klares ved at placere 

husdyrproduktion i udvalgte 

områder lige som industri og 

gerne nær disse hvor der er 

gode transportforhold. I forvejen 

kommer foderet i lastbiler, 

gyllen køres væk i store tanke 

og svinene hentes i lastbiler. 

ekspropriationer til at sikre 

jord til brug for folks private 

fritidsinteresser. ‘Det er ikke 

noget, der tjener golfsporten’, 

siger Jørgen Eneqvist, kommunikationschef 

i Dansk Golf Union. 

Eyvind Vesselbo, formand 

for Folketingets Miljøudvalg, 

Eyvind Vesselbo (V), mener det 

er en tvivlsom affære at benytte 

det offentliges ultimative 

våben over for private for at 

tjene rent private formål. Han 

foreslår at man i stedet udnytter 

nogle af de mange naturområder 

noget mere til golfbaner. 

I 1980 var der 46 golfbaner. 

I dag er der næsten 150 

og planer om mindst 50 nye . 


Anlægsgartnere til 

festligt delegeretmøde 

Det formelle møde var præget af beretninger 

Der er ikke mere anlægsgartnerarbejde 

end før, men der 

er flere medlemmer i Danske 

Anlægsgartnere end meget 

længe. Foreningen holdt 16. 

januar sit årlige delegeretmøde 

i Sønderborg hvis væsentligste 

formelle indhold var 

landsformand Lars Aarups beretninger. 

Efter den meldes der i virksomhederne 

om stabil ordrebeholdning 

som dog er 20% 

under niveauet fra sidste år: 

„En stagnation er indtrådt, 

men det er svært at sige om vi 

står over for en egentlig afmatning 

i faget. Fra flere hold 

siges at der er tegn på et ‘økonomisk 

opsving i det kommende 

år og der udbydes stadig 

større anlægsopgaver.“ 

Lars Aarup stillede op til 

endnu to år som landsformand 

og blev valgt enstemmigt 

uden modkandidater. En af 

hans opgaver var at overrække 

Uno Apold årets markedsføringspris. 

I år venter bl.a. et stort markedsføringsprojekt 

med TV-reklamer, 

ligesom nye normer 

for anlægsgartnerarbejde skal 

færdiggøres. Af den vedtagne 

virksomhedsplan fremgår i øvrigt 

at der skal udarbejdes ‘etiske 

regler’ om offentlige udbud, 

og at foreningen skal være 

med på fremtidens grønne 

udstillinger. 

Den lederuddannelser, der 

blev indledt i 2003, skal udvikles 

så alle nye medlemmer 

kommer gennem kursusræk- 

ken. Der skal endvidere fortsat 

arbejdes hem mod ‘at optimere 

den indtægtsdækkede virksomhed’. 

Endelig skal hvervekampagnen 

fortsættes. Målet er at nå 

285 medlemmer i år. Foreningen 

har for tiden 271 medlemmer 

når man medregner 15 

golfklubber med overenskomstaftale 

og virksomheder 

under optagelse. Medlemstallet 

er det højeste i de sidste 25 

år selv om der i året også har 

været 31 udmeldinger der især 

skyldes virksomhedsophør. 

Foreningens struktur er i øvrigt 

forenklet lidt idet medlemsgrupperne 

er reduceret 

fra 4 til 3. Den store ‘anlægsgartnergruppe’ 

samler de traditionelle 

medlemmer der ønsker 

både arbejdsgiver- og 

branchetilslutning. ‘Drift- og 

entreprenørgruppen’ samler 

de typisk større firmaer der 

kun ønsker branchetilslutning, 

mens ‘specialistgruppen’ samler 

specielle grupper som f.eks. 

golfklubber der ønsker en 

overenskomstaftale. 

Det årlige delegeretmøde er 

et sted for den fagpolitiske debat 

i foreningen, der dog i højere 

grad foregår på lokale 

kredsmøder og i hovedbestyrelsen. 

Delegeretmødet er også 

en stor social begivenhed 

med fest og underholdning, 

bl.a. den olympiske mester Jesper 

Banks ‘Olympeak Games’ 

hvor fysiske øvelser og ledelsesøvelser 

forenes i rammer inspireret 

af olympiske lege. sh 

Et af holdene i ‘Olympic Games’ er i gang med en øvelse. Der skal bygges 

en kastemaskine (blide) der skal skyde en bold så langt som muligt. 

Foto: Stephan Falsner. 

..hvis du vil arbejde med landskab og 

anlæg, gartneri, natur og miljø, .. 

- med kompetence som giver resultater 

Jordbrugsteknolog 

..konstruktion og projektering, jord 

og planter, landskab og natur, plejeog 

driftsstyring, produktion, strategi, 

forvaltning, rådgivning, ledelse, 

teknologi, IT, omsætning, afsætning, 

økologi, bæredygtighed, analyse, 

formidling, koordination, resultater... 

Informationsmøde 

DCJ, Beder Gartnerskole 

Damgårds Allé 5, 8330 Beder 

d. 2. marts kl. 19.30 - 22 

Tilmelding 8747 5700 

www.dcj.dk 


Skov & Landskabskonferencen 2004 

Sammenkogt ret af næsten færdige forskningsprojekter 

Skov & Landskabskonferencen 

2004 er en fast tilbagevendende 

konference med 

ambition om på én dag at 

præsentere et bredt udsnit at 

de igangværende udviklingsprojekter 

inden for skov og 

landskab. De fleste indlæg baseres 

på forskningsprojekter 

der er langt fremme, men endnu 

ikke publiceret - og de fleste 

foredragsholdere er fra 

Skov & Landskab selv. 

Konferencen holdes hvert år 

og blev holdt igen den 28. januar. 

Den fulgte sit vanlige 

mønster: Først en kort fælles 

session, denne gang med to 

indlæg. Dernæst fire parallelle 

sessioner, denne gang med 

hver seks indlæg om henholdsvis 

skovbrug, pyntegrønt og 

jagt, by og parker samt det 

åbne land. Skovbrugssessionen 

var som vanligt bedst besøgt. 

Konferencen blev ifølge deltagerlisten 

overværet af 257 

fagfolk. Tallet er dog 185 hvis 

man fraregner ordstyrere og 

34 

foredragsholdere samt Skov & 

Landskabs øvrige folk. Konferencen 

blev for første gang 

holdt på KVL, Frederiksberg, 

og ikke på Fyn som det ellers 

har været traditionen. Lokalerne 

er glimrende, hvis man 

affinder sig med at frokosten 

skal indtages ved ståborde. For 

arrangøren er det uden tvivl 

billigt og praktisk at bruge egne 

lokaliteter, men man mister 

den centrale beliggenhed. 

Indlæggene er kort refereret, 

men i en lidt anden sammensætning 

end på konferencen. 

Der er desuden udeladt 

fire indlæg om skovdyrkning 

og pyntegrønt der i denne 

sammenhæng er mindre relevante. 

Referaterne er baseret 

på konferencerapporten suppleret 

med noter fra de indlæg 

som undertegnede overværede. 

Når de enkelte forskningsprojekter 

udkommer som 

rapport følger - for de flestes 

vedkommende - en uddybende 

omtale i Grønt Miljø. sh 

FÆLLES 


Friluftsrådet ønsker at der sættes mere fokus på byens grønne områder, bl.a. gennem lovkrav og fredninger. 

STRUKTUR. Forvaltningen af natur- og miljøområdet påvirkes 

af den amts- og kommunestruktur som er under politisk 

debat, men har ikke fyldt meget i Strukturkommissionens 

forberedende arbejde. Udgangspunktet er at de små kommuner 

ikke kan løfte større opgaver, bl.a. inden for planlægning. 

Desuden kan stat, amter og kommuner have svært ved 

at koordinere opgaver ligesom der er fordyrende parallelle 

funktioner. Det er problemer der skærpes, bl.a. fordi kravene 

til både effektivitet og individuel servicebetjening øges. 

Kommissionen har på den baggrund opstillet modeller lige 

fra en simpel størrelsesregulering til større justeringer af 

opgavefordelinger mellem staten, amter og kommuner - og 

hvor amterne eventuelt helt undværes. (Johannes Due, formand 

for Strukturkommissionen). 

A OG B. Samtidig udvikles et A- og et B-Danmark. Den 

videnbaserede økonomi trækker væksten til de større byer 

og deres omegn. Den industri der i de sidste årtier har skabt 

vækst i nogle landdistrikter stagnerer. En kommunalreform 

med større enheder kan fremme denne centralisering selv 

om decentralisering er det gængse politiske ønske. Det skaber 

behov for bl.a. en omlægning af EU’s landbrugs- og 

landdistriktspolitik for at styrke de landlige lokalsamfund. 

(Hanne Tanvig Syddansk Universitet). 


Stormfældet bøg efter decemberstormen 

1999. Studier af rodkager 

viser at faldne træer ofte har 

dårlige dybe rødder - opstået ved 

en tidligere lejlighed. 

Foto: Anne Stausholm. 

BY& 

PARK 


RODKAGE. Træers dybe rødder, 

der findes centralt under 

rodkagen, har stor betydning 

for træers degeneration. Det 

viser studier af rodkager fra 

faldne træer efter decemberstormen 

i 1999. Her var faldne 

træers dybe rødder ofte svage, 

rådne - eller helt væk. Skaden 

er nok sket ved en tidligere 

storm hvor et ryk i de dybe 

rødder har kappet finrødderne 

af. Og før de har gendannet 

sig kan et nyt ryk let have gentaget 

skaden. Skaden er derfor 

gerne irreversibel - og man opdager 

normalt ikke den rodkageløsning 

der er sket. Følgen 

er at træet står mindre 

fast og får sin vandbalance 

forringet - to faktorer der kan 

vekselvirke med andre ældningsfaktorer 

som ældelse af 

knopper og faldende rod/topforhold. 

For at modvirke udviklingen 

kan man bl.a. undgå 

at udsætte træer for uvant 

stormbelastning, f.eks. ved at 

fjerne nabotræer og andre 

lægivere. Det kan desuden 

gavne at sikre træer en ukomprimeret 

bund så de dybe rødder 

har så lidt modstand som 

muligt. De dybe rødder og 

rodkagen dannes i øvrigt først 

når træet er 10-12 meter højt. 

(Christian Nørgaard Nielsen, 

Skov & Landskab). 

ENGRAPGRÆS. Engrapgræs 

kan med sine udløbere sikre 

en plæne styrke og regeration, 

men den er langsom til at spire 

og gro til. Når man sår engrapgræs 

i den typiske blanding 

med alm. rajgræs og rødsvingel 

er der ofte ikke meget 

engrapgræs i den etablerede 

plæne, men derimod især meget 

rajgræs. I forsøg var 54% 

af de spiredygtige frø engrapgræs, 

men et lille år efter var 

kun 12% af planterne engrapgræs. 

Det man kan gøre er at 

så når forholdene er optimale 

for engrapgræs. Jorden skal 

være lun og fugtig, så derfor 

er det generelt bedste tidspunkt 

sidst i august og i september. 

Engrapgræs kan desuden 

- om muligt - sås tidligere 

end de andre græsser i 

blandingen ligesom engrapgræsset 

gavnes af lav klippehøjde. 

(Søren Ugilt Larsen, 


VEJVAND. Vejvand er pr. definition 

spildevand. Uden næringsstoffer, 

lugtgener og 

slamproblemer, men forurenet 

med tungmetaller og andre 

nedbrydningsstoffer fra asfalt, 

dæk, brændstof m.v. foruden 

salt. Hvis dette vejvand skal 

håndteres lokalt, skal det renses. 

Det kommer til at ske i 

den nye Ørestad som fuldt udbygget 

får over 10 km åbne 

kanaler. Gennem projektet 

‘Naturlige filtermaterialer til 

rensning af vejvand’ er der udviklet 

en renseteknik kaldet 

‘dobbeltporøs filtrering’ hvor 

vejvandet filtreres før det løber 

ud i kanalerne. Her ender i 

forvejen al regn fra tage og 

ikke forurenede flader. Med 

den nye filterteknik er det kun 

nødvendigt at lede det egent- 

lige husspildevand til renseanlæg 

hvor rensningen derfor 

bliver billigere og bedre. Samtidig 

kan kloakkerne dimensioneres 

mindre. (Marina Bergen 

Jensen, Skov & Landskab). 

FRILUFTSLIV. Friluftsrådet ønsker 

mere handling og vilje fra 

myndighedernes side til at sikre 

og forbedre byernes grønne 

områder. I håbet om at sætte 

noget i gang har Friluftsrådet 

formuleret en række ønsker 

og mål. Hertil hører en mere 

aktiv statslig politik, d.v.s. lovkrav 

om bl.a. fredning af de 

grønne arealer og mere konkrete 

krav i bygningsreglementet. 

Desuden foreslås en 

bynaturforvaltningspulje svarende 

til de midler der er afsat 

til naturforvaltning i det åbne 

land. Der peges desuden på en 

god dialog mellem borgere og 

kommuner. Kampagnen ’Byens 

grønne steder - grønne 

glæder’ har ikke virket helt efter 

hensigten. Andre forslag er 

velkomne. (Jan Eriksen, Friluftsrådet). 

CYKELMILJØ. Fra 1999 til 

2002 blev der på landsplan 

kørt 10% færre cykelture, men 

i Odense blev der kørt 10% 

flere. Det faldt sammen med 

et ‘cykelbyprojekt’ hvor kommunen 

arbejdede sammen 

med Vejdirektoratet og Trafikministeriet. 

Da der i forvejen 

er mange cykelstier i byen, 

var virkemidlerne at ændre synet 

på cyklens begrænsninger 

samt at forbedre fremkomme- 

ligheden, f.eks. med højresvingsbaner 

i lyskryds og cykelparkeringsanlæg. 

I en sideløbende 

ph.d.-afhandling om 

Odenses cykeltrafik konkluderes 

at cykling ikke bare opfylder 

et transportbehov, men 

også behov for fysisk aktivitet, 

sundhed, naturoplevelser og 

trafikal frihed i byens tætte 

trafik. Bilister vælger bilen ud 

fra et mere isoleret behov for 

transport og status. (Jens Troelsen, 

Syddansk Universitet). 

DRIFTSUDBUD. Udbud af 

grønne driftsopgaver har været 

på kommunernes dagsorden 

i 10-15 år. Hvordan det er 

sket er undersøgt ved studier i 

syv kommuner. Man kan skelne 

mellem totaludbud hvor alt 

er med og deludbud som enten 

omfatter en afgrænset 

geografisk del eller en bestemt 

delfunktion. Deludbud vælges 

ofte når kommunen har godt 

styr på pris og kvalitet, men 

gerne vil teste pris og kvalitet. 

Som motivation for udbud 

skelnes mellem de politiske bestemte 

udbud, hvor ’bedst og 

billigst’ er temaet, samt administrative 

udbud hvor forvaltningens 

frivilligt afprøver sin 

egen effektivitet. Det anbefales 

bl.a. at den administrative 

ledelse forbereder sig på udbud 

ved at registrere og målsætte 

de grønne områder, effektivisere 

det daglige arbejde, 

gøre virksomhedskulturen 

mere markedsorienteret og teste 

egne priser. (Christine Nuppenau, 



36 

NEW ZEALAND. I EU er landbruget på støtten. 

I New Zealand blev krykken smidt i 

1984-85 da radikale reformer blev sat i værk 

for at redde landet fra bankerot. En del landmænd 

gik bankerot i stedet, den marginale 

landbrugsproduktion opgivet - og landbruget 

stærkt vitaliseret. Resultatet er i dag en 

polarisering mellem intensivt drevne landbrugsområder 

og mere natur- og skovprægede 

områder som landbruger forlader, bl.a. 

tilskyndet af offentlige initiativer. Generelt 

er husdyrtætheden og forbruget af kunstgødning 

og pesticider faldet. (Jørgen Primdahl, 


BYVÆKST. Hovedstadsregionen er i kraftig 

vækst. Der skal efter prognoserne bygges 

100-150.000 boliger de næste 30 år. Hvordan 

det påvirker landskabet, afhænger af byvækstmodellen. 

Landskabet påvirkes mindst 

hvis man bygger i de eksisterende byfingre 

eller fortætter den eksisterende by. Det åbne 

land påvirkes mere hvis man forlænger byfingrede 

og meget mere hvis man etablerer 

nye tværgående byringe eller udbygger 

kommunecentrene. I de nuværende planer 

er der plads til 85.000 boliger, men alle kommuner 

er ivrige efter mere. I øvrigt betragtes 

en zone på 1 km rundt om byen som fritidslandskab, 

mens en zone på 10 km rundt om 

byen betragtes som udflugtslandskab. (Ole 

Hjorth Caspersen, Skov & Landskab). 

GÅRDENE. En ny udflytning af gårde er i 

gang som led i landbrugets udvikling. De nye 

udflyttede gårde har store dimensioner og 

placeres ofte indiskret. Dermed ændres det 

traditionelle landskabelige samspil mellem 

gård, jord og landskab. For at sikre landskabets 

karakter, historie og oplevelsesværdier, 

er der brug for en lokal handlingsorienteret 

planlægning, konkluderes det i forskningsprojektet 

‘Samspillet mellem landbrugsbyg- 

ÅBENT LAND 


ninger og landskab’. Et led i denne planlægning 

er en landskabs- og lokaliseringsanalyse 

som er afprøvet i et delprojekt og testet ved 

Randers fjord. (Vibeke Nellemann, Skov & 

Landskab). 

TOMTER. Udviklingen betyder også at der efterlades 

mange tomme landbrugsbygninger. 

Mange er bedst tjent med at rives ned, men 

40 mio. m 2 kan tages i brug til andre formål 

end landbrug hvortil kommer at 60.000 stuehuse 

bliver overflødige de næste ti år. Det 

rejser spørgsmål om forslumning og nedrivning. 

Eller om der kan lokkes folk ud i de 

tomme bygninger. Det kan dog samtidig uddybe 

de nabokonflikter som f.eks. ‘Landsforeningen 

for Gylleramte’ er eksponent for. 

LANDSKABSÆSTETIK. Landmænd har en 

særlig mulighed for at koble landskabets æstetik 

med landskabets funktion for produktion 

og forvaltning. Og de er i tæt daglig kontakt 

med naturen. Derfor er landmænd sat i 

centrum i en interviewundersøgelse der indkredser 

‘den gode landskabsoplevelse’. Det 

viser sig at landskabets æsteriske kvalitet 

hænger sammen med iagttagerens perspektiv 

- herunder normer, viden og erfaringer. 

Processen har skabt en lokal dialog, et fælles 

begrebsapparat og en viden der kan være 

med til til at udvikle den lokale landskabskvalitet. 

(Katrine Højring, Skov & Landskab). 

BRAK. Markvildtet er i tilbagegang. Hvor bliver 

naturen af på brakken? Brakken hænger 

sammen med landmændenes hektarstøtte. 

For at få den, må de tage 10% af det støttede 

areal ud af drift - og det er som regel 

brak der optager godt 190.000 ha. Der er 

ikke nærmere krav til brakmarkerne der normalt 

barer passer sig selv. Det bør ændres så 

naturværdierne kan fremmes. (Mads Flinterup, 

Danmarks Jægerforbund). 

Ældre landbrugsbygninger er små og diskrete. Det er de nye ikke, og det stiller krav til planlægningen. 

SKOVTYPER. Skov- og Naturstyrelsen 

er ved at udvikle et 

katalog over skovudviklingstyper 

der omsætter den naturnære 

skovdrifts overordnede 

mål til noget konkret. Kataloget 

omfatter bl.a. træarter, 

bevoksningsdynamik samt 

økonomiske, økologiske og rekreative 

mål. Man har defineret 

fire dyrkningsmæssige regioner: 

klitregionen ved den 

jyske vestkyst, hederegionen 

vest og syd for istidens hovedstilstandslinie, 

morænelandet i 

Nord- og Midtjylland samt en 

østdansk region af øerne og 

Østjylland. Som pilotprojekt 

prøves syv skovudviklingstyper 

på Klosterheden Skovdistrikt. 

(J. Bo Larsen, Skov & Landskab, 

Bendt E. Andersen, Skov- og 

Naturstyrelsen). 

SKOVGENER. Skovens genetiske 

grundlag er reduceret af 

dyrkningsmæssige tiltag som 

dræning, renbestande, fjernelse 

af døde træer m.v. Det 

genetiske grundlag er også 

øget af introduktionen af nye 

arter og provenienser. De nye 

arter kan dog medvirke til at 

de oprindelige populationer 

blandes som følge af genspredning. 

Det kan måske 

svække træernes tilpasningsevne. 

(Erik D. Kjær, Skov & 

Landskab). 

SKOVGLÆDE. At kunne glemme 

sig selv og den omgivende 

verden er en central kvalitet 

ved bynær skov. Det viser et 

interview af naboer til den 85 

ha store Brøndbyskov. Det anbefales 

derfor at byskove har 

en størrelse og tæthed så man 

kan føle at der ikke er andet i 

verden end skov. Man skal 

kunne føle årstidernes skiften, 

bl.a. i kraft af en variation i 

træart og træalder. Der skal 

være et varieret dyreliv. Og 

plejeniveau og servicefaciliteter 

skal holdes nede for 

at bevare illusionen om skov 

som natur i modsætning til 

parker. (Jette Hansen-Møller, 


DØDT VED. Biodiversiteten 

kan øges ved at lade mere 

dødt ved ligge i skovbunden. 

Dødt ved myldrer af svampe, 

insekter, mider, larver, mosser 

og laver. Den åbenlyse konflikt 

mellem skovdrift og beskyttelse 

af dødt ved kan være at be- 


SKOV & JAGT 


Dødt ved øger biodriversiteten. Forslaget er bl.a. at begrænse sankning og brædeproduktion. 

grænse sankning og brændeproduktion 

og at udvælge 

træer til naturligt forfald. Det 

bør helst være naturligt hjemmehørende 

løvtræer, gerne 

træer i gruppe og gerne træer 

der har synlige svampeangreb 

eller står fugtigt eller på 

skrænter hvor træets forstlige 

værdi ofte er mindst. Mængden 

af dødt ved er faldet 99% 

set i forhold til fortidens skovdækkede 

land, både fordi der 

er mindre skov og fordi der i 

vore dages skove kun er 1-5 m 3 

dødt ved pr. ha eller 1-5% af 

hvad der er i urørt skov. Et bøgetræ 

er 20-40 år om at rådne 

bort i skovbunden. (Jakob 

Heilmann-Clausen, Skov & 

Landskab). 

GØDNING. Organisk gødninger, 

der frigiver næringen 

gradvist, medfører mindre udvaskning 

af kvælstof end 

kunstgødning gør. I hvert fald 

i juletræer af nordmannsgran, 

viser foreløbig tre års forsøg. 

Her er organiske gødninger 

som svinegylle, Biogran, slam, 

Binadan hønsemøg og Animix 

i doseringer på 38-75 kg N/ha/ 

år sammenlignet med NPK 

med en dosering på 75 kg N. 

Gødningerne giver lige gode 

træer. (Lars Bo Pedersen og 

Claus Jerram Christensen, Skov 

& Landskab). 

BORGERE. For byens grønne 

områder har borgerinddragelse 

været en central planlægningsfaktor 

i 30 år, men først 

nu er det noget skovbruget 

skal forholde sig til. Omverden 

er rykket ind over skovgærdet. 

Årsagen er bl.a. at skovens en- 

sidige rolle som vedproducent 

er udvidet med andre roller 

som bl.a. rekreation, naturbeskyttelse,grundvandsbeskyttelse 

og CO 2-binding. Samtidig 

påvirkes skovdriften af certificering, 

tilskudsordninger og 

internationale regler. Der er 

mange interessenter skovbruget 

med fordel kan samarbejde 

med. Løbende kommunikation 

med lokale myndigheder 

kan lette administrationen og 

skabe forståelse for skovens 

behov. Dialog med lokale brugere 

kan øge den gensidige 

forståelse og nedsætte risikoen 

for konflikter. (Carsten Nico 

Hjortsø, Skov & Landskab). 

KULSTOFBINDING. Skov kan 

binde kulstof og Kyoto-aftalen 

om klima fra 1997 giver mulighed 

for at medregne nettobinding 

af CO 2 i skov. Samlet set 

kan skovene bidrage med 4- 

10% af reduktionsmålet på 25 

mio. tons CO 2 pr. år. Binding af 

CO 2 sker dog kun så længe der 

sker en skovvækst. Det kan til 

dels ske ved skovrejsning på 

langbrugsjord. Større virkning 

er der dog ved at ændre skovdriften 

i eksisterende skove så 

biomassen øges i træer og 

jord. Det kan opnås ved at reducere 

hugststyrken, øge omdriftsalderen 

og indføre naturdrift, 

mens træartsvalg og jordens 

dræningstilstand kan 

trække i begge retninger. (Lars 

Vesterdal, Skov & Landskab). 

VILDTHEGN. Traditionel etablering 

af skovkulturer med 

plantning, hegning og smøring 

er dyr - 30-45.000 kr. pr. 

ha. Hegningen anses som nødvendigt 

for ikke at de små 

træer skal bides ned af især 

kron- og råvildt. I forsøg på St. 

Hjøllund Plantage har man alligevel 

gået en anden vej. Man 

har droppet hegnene og brugt 

hjælpeplanter (lupin, gyvel, 

birk, røn, vildtagre) som vildtet 

foretrækker og som samtidig 

kan modvirke problemer med 

frost, udtørring og græs. Samtidig 

er hovedtræarterne sået. 

Kulturomkostningen kan derved 

bringes ned mod 10.000 

kr. pr. ha. Træerne ser efter de 

første 2-3 år lovende ud selv 

om nogle hovedtræarter, især 

eg, er bidt ganske meget. (Palle 

Madsen, Skov & Landskab, 

Carsten Riis Olesen, Danmarks 

Miljøundersøgelser). sh 


Ny europæisk standard 

om betonvarer 

De fleste krav kendes fra DS 400, og der er 

oversættelser, danske tillæg og vejledning 

I 

rækken af europæiske materialestandarder 

er der også 

udkommet tre om betonvarer, 

DS/EN 1338 om sten, DS/EN 

1339 om fliser og DS/EN 1340 

om kantsten. De afløser de tilsvarende 

dele af den velkendte 

betonvarestandard DS 400. 

Meget af indholdet i den 

nye standarder er dog kendt, 

da man ved sidste revision af 

DS 400 tog højde for det som 

så ud til at være på vej med 

DS/EN-standarderne. Der er 

derfor ikke udtalte stramninger 

på vej, men der er en række 

justeringer foruden mærkbare 

ændringer af prøvningsmetoder, 

kvalitetssikring og 

mærkning. 

Den nye standard om kantsten 

træder i kraft 31. januar 

2004 og de to andre 28. februar 

2004. Der bliver dog ikke 

38 

produceret efter de nye standarder 

med det samme. I en 

overgangsfase på et år kan 

man stadig bruge DS 400 som 

derefter trækkes tilbage. DS 

400 reduceres da til en standard 

for rør indtil der også er 

nye standarder for dem. 

De nye standarder er bygget 

op som de øvrige DS/EN materialestandarder. 

Der defineres 

ikke formater, men angives tilladte 

formatafvigelser. For andre 

egenskaber anføres prøvningsmetoder 

og der opstilles 

klasser, men uden at anføre 

hvilke klasse man skal vælge. 

De europæiske standarder 

udgives af Comité Européen 

de Normalisation (CEN) og udgives 

på fransk, tysk og engelsk. 

De nye betonvarestandarders 

danske udgave er indtil 

videre den rå engelske ud- 

gave med en dansk forside, 

men den er ved at blive oversat 

til dansk. Oversættelsen vil 

blive ledsaget af danske tillæg 

der træffer de valg der lægges 

op til i standarderne. Ved siden 

af er der tilmed en vejledning 

der forklarer forskellene i 

forhold til DS 400. De oversatte 

standarder udkommer formentligt 

først hen ad sommer 

og vil da få større omtale i 

Grønt Miljø. sh 

Stolper på sko 

badet i linolie 

Bortset fra veje er sten og fliser af 

beton det dominerende belægningsmateriale. 

Det belægger 

næsten 100 km 2 i Danmark. 

Foto: Belægningsfraktionen. 

DS/EN 1338. Belægningssten af beton 

- Krav og prøvningsmetoder. 

Dansk Standard 2003. 69 sider. 

DS/EN 1339: Betonfliser - Krav og 

prøvningsmetoder. Dansk Standard 

2003. 73 sider. 

DS/EN 1340. Kantsten af beton - 

Krav og prøvningsmetoder. Dansk 

Standard 2003. 78 sider. 

Bestil: tlf. 3996 6101, www.ds.dk. 

Linolie beskytter træet, men 

ikke når træet har jordkontakt. 

Derfor monteres stolper 

m.v. så vidt muligt på 

stålbeslag. Og linolien er af 

en type blandet med godkendte pesticider der beskytter mod 

råd og svamp. Det er principper hos legeplads-firmaet Copla, 

fremgår det af Legepladsen 4/2003 med Coplas konsulent Jan 

Møller som kilde. Hvilken slags linolie firmaet bruger, vil han 

ikke ud med: ‘Men vi mener vi har fundet den helt rigtige og 

den bedste måde at gøre det på. Vores gyngestativer er af 

kernetræ - 22 cm tykke lærkestolper - og nu hvor de kommer 

med stålbeslag, bliver det endnu bedre’. 

Kan kræve vejnære træer studset 

Vejbestyrelsen kan kræve at 

træer og anden beplantning 

på, over og i vejareal fjernes, 

nedskæres, opstammes eller 

studses. Det siger lov om offentlige 

veje. Men loven muliggør 

desuden at vejmyndigheden 

kan stille krav til den 

beplantning der ikke står på 

vejarealet, men i ‘umiddelbar 

nærhed’, f.eks. i en have. Ifølge 

Vejdirektoratet har vejmyndigheden 

denne ret når vejens 

istandsættelse eller færdslen 

gør det nødvendigt. I denne 

situation må beplantningen 

dog ikke fjernes eller ødelægges 

uden ekspropriation. Lovens 

bestemmelser gælder 

også veje der ikke er udskilt i 

matriklen, oplyser Vejdirektoratet 

på spørgsmål fra en 

kommune. Uenigheder om 

hvor grænsen mellem vej og 

naboejendom er er et privatretligt 

spørgsmål. 


Satser mere 

på klinker 

Fyns Tegl udvider 

sortiment og PR 

for de tyske 

Hagemeister-klinker 

Fyns Tegl har i flere år importeret 

de tyske Hagemeisterklinker 

til det danske marked, 

og har nu sat større sejl op 

med et nyt katalog, ny hjemmeside 

og en treårig sponsoraftale 

med Danske Landskabsarkitekter. 

Med kataloget 

præsenteres tre nyheder. 

Den ene er at ‘Odense-klinken’ 

nu leveres i formatet 215 

x 50 x 80 mm. Det er beregnet 

til at sætte på kant. Tykkelsen 

bliver da 80 mm - 25 mm mindre 

end hvis man brugte standardformatet 

på kant. Odense-klinken 

er en gul klinke i 

murstensformat som ligner de 

Hasle-klinker Odense brugte i 

mange år før i tiden. 

Helt ny er ‘Københavnerklinken’ 

med formatet 225 x 

75 x 75 mm og diverse farver. 

Længde plus bredde giver 30 

cm, hvorved stenene kan indbygges 

i det hyppige 30 cmmodul. 

Stenene kan leveres i 

en enten glat, strøget eller 

sandet side. De forskellige 

overflader kan også udnyttes 

til diskrete mønstre. Der findes 

også taktilsten. 

En tredje nyhed er Elba-klinken 

der er gul-beige med et 

let farvespil og i standardformater 

215 x 105 x 50 mm. Den 

er brændt uden kultilsætning 

‘Labyrintforbandt’ er et blokmønster 

hvor hver blok dannes at to 

stenlængder og en stenbredde. 

Det svarer til ‘skorstensmønster’ 

med et ekstra lag sten udenpå. 

Elba i standardformat og en gul-beige farve uden kulbrændinger. 

Københavnerklinker med kvadratisk tværsnit. Her i taktil udgave. 

og derfor uden de sorte islæt. 

Fyns Tegl skelner mellem 

belægningsklinker og havetegl. 

Klinkerne er rigtigt klinkbrændte 

og overholder de 

regler der gælder for klinker, 

herunder DS/EN 1344. Havetegl, 

som Fyns Tegl selv producerer, 

er hårdt brændte mursten, 

og på grund af den større 

vandopsugning er den mindre 

holdbar og især følsom for 

‘Ildstedsforbandt’ er et mønster 

med to lige skifter i 0-forbandt 

afbrudt af firestens-blokke. Man 

kan også definere mønstret af 

ottestens-blokke uden forbandt. 

frost. Den leveres i (omtrent) 

det klassiske murstensformat. 

Klinker kan som andre belægningssten 

lægges i et utal 

af mønstre. Der vises i kataloget 

seks eksempler, bl.a. de tre 

blokmønstre reolforbandt, ildstedsforbandt 

og labyrintforbandt. 

De ikke normsatte betegnelser 

gengives her til inspiration. 

Tlf. 6226 2243. 

www.fynstegl.dk. sh 

‘Reolforbandt’ er et blokmønster 

hvor blokkene dannes af henholdsvis 

to og tre sten. Man kan 

også definere tistens-blokke i én 

stenbreddes forbandt. 

BEFÆSTELSER 

Lære- og håndbog i projektering, anlæg 

og vedligeholdelse af befæstelser i 

grønne områder og boligområder. 

Søren Holgersen & Torben Dam (2002) 

493,75 kr. incl. moms. A4. 383 s. 

Bestilling: 

www.danskeanlaegsgartnere.dk 


Tilpasning til et ændret klima 

Ny ATV-rapport beskriver forholdsregler der også har stor betydning for grønne områder 

Lave, kystnære byggerier og 

anlæg skal have højere koter. 

Kloakledninger skal omlægges. 

Diger skal udbygges, 

mens inddæmmede marker 

andre steder skal opgives. 

Plantevalget i skoven skal justeres. 

Vandløbene skal have 

bedre fysiske forhold. Og byrummene 

skal kunne rumme 

et mere aktivt byliv i mere 

somemrligt klima. 

Det er nogle af de tekniske 

forholdsregler vi bør tage for 

at tilpasse os de klimaændringer 

der muligvis er i gang. De 

beskrives i en ny rapport ‘Effekter 

af klimaændringer’ fra 

Akademiet for de Tekniske Videnskaber’ 

hvor man ser nærmere 

på de områder hvor vi 

kan gøre noget, nemlig ved 

vand, natur, skove, byggeri, 

anlæg, kyster og havne. 

Der er både politisk og videnskabelig 

debat om at jor- 

40 

dens klima er ved ændre sig, 

og om årsagen kan være forurening. 

Der er overvejende 

enighed blandt klimaforskere, 

herunder FN’s klimapanel, om 

at begge dele er tilfældet. Og 

at de senere års klimaekstremer 

kun er begyndelsen. 

I de næste 50-100 år må vi 

forvente højere temperaturer, 

mere nedbør om efteråret og 

om vinteren, mindre nedbør 

om sommeren, men flere voldsommere 

regnskyl, hyppigere 

vestenvind og stigende vandstand 

i havet. 

Der vil være store gevinster 

ved en rettidig indsats, understreges 

det i rapporten. Men 

indsatsen skal også sammenholdes 

med den usikkerhed 

der er om klimaets udvikling: 

‘Hvor vi med relativt beskedne 

midler kan fremtidssikre bør vi 

gøre det. På andre områder vil 

en fremtidssikring være meget 

Rapporten anbefaler at nye og renoverede afløbsanlæg bør opgraderes 

til de forventede fremtidige nedbørsforhold. Foto: Afløbsfraktionen. 

kostbar. Her bør levetid og 

omkostninger vurderes i forhold 

til den usikkerhed der ligger 

i fremskrivningerne’. 

Bygge og anlæg 

Bygninger, afløbssystemer, veje, 

baner, broer mv. er typisk 

konstrueret til at fungere i 

lang tid (30-100 år). I dag er 

det reglen at gå ud fra de eksisterende 

klimatiske forhold 

som alle vores normer og standarder 

også gør. Fremover vil 

det være hensigtsmæssigt at 

indarbejde de sandsynlige klimaændringer. 

Det er ret billigt 

at indarbejde en sikkerhedsmargin 

i konstruktionsfasen 

og meget dyrt at reparere på 

eksisterende anlæg. 

Det gælder ikke mindst afløbssystemet 

til regn- og spildevand 

der består af over 

73.000 km ledninger, 10.000 

pumpestationer og 4.300 

overløbsbassiner til en værdi 

af 245-300 milliarder kr. Spidsbelastningen 

vil øges af den 

kraftigere nedbør og forstærkes 

af byfortætning og flere 

befæstede arealer til f.eks. 

parkering. Resultatet bliver 

flere oversvømmelser af kældre 

og lavtliggende arealer 

samt mere overløb af urenset 

spildevand til vandmiljøet. 

Rapporten anbefaler at nye 

og renoverede afløbsanlæg allerede 

i dag bør opgraderes til 

de forventede fremtidige nedbørsforhold. 

Det bør videre 

overvejes om der kan udvikles 

nye metoder til at dæmpe 

spidserne af overfladeafstrømningen. 

En umiddelbar løsning 

der ikke nævnes i ATV-rapporten 

er at nedbør i langt højere 

grad kan ledes væk lokalt eller 

tilbageholdes ved hjælp af 

bl.a. faskiner, nedsivningsarealer 

og tagvegetation. 

Danmarks klima i 2100 

sammenlignet med perioden 1961-90 

Temperatur. Den årlige gennemsnitstemperatur er 3-5 o C 

højere. Opvarmningen er størst om natten. Temperaturerne 

stiger stort set lige meget sommer og vinter. 

Nedbør. Vinternedbøren stiger moderat, mens sommernedbøren 

nok falder lidt med tendens til længere tørkeperioder. 

Det vil generelt regne mindre hyppigt, men kraftigere 

når det regner. Størrelsen af den kraftigste dagsnedbør 

hver sommer øges med 20 procent eller mere. Da temperaturen 

stiger, vil fordampningen fra våd jord generelt 

stige, og mindre af vinternedbøren vil falde som sne. 

Vind. Der er tendens til at vinden generelt kommer hyppigere 

fra vest. Der er moderat risiko for mere storm, både 

med hensyn til hyppighed og styrke. 

Havstigning. Det globale havniveau stiger med 10-70 cm 

og 15-75 cm i de to scenarier. Med den store usikkerhed er 

det rimeligt til planlægningsformål i Danmark at regne med 

50 cm. Den gradvise opvarmning af oceaner og afsmeltning 

af arktisk is fortsætter havstigningen i årtusinder. Det vil ske 

selv om jordens temperatur stabiliseres omkring 2100, hvilket 

igen forudsætter at udslippet af drivhusgasser topper 

inden for et par årtier og derefter reduceres til en brøkdel. 

FN’s klimapanel, IPCC, arbejder med en vifte på 40 forskellige scenarier 

afhængig af jordens befolkning, teknologiske ændringer og politisk/ 

økonomisk udvikling. Danmarks Meteorologiske Institet har ud fra to af 

de centrale scenarier (A2- og B2) beregnet ændringerne for Danmarks 

klima de næste 100 år. Inden for denne periode ligner de to scenarier 

hinanden, først senere afviger de. 


Den jyske vestkyst vil rykke 60-70 meter tilbage. Der skal tages stilling til den fremtidige kystsikring, anbefaler rapporten 

For veje stiller højere sommertemperaturer 

nye, men 

velkendte krav til asfaltbelægninger 

som dog kan dækkes 

via den løbende drift. Den 

kraftigere nedbør kan skabe et 

behov for at forbedre afvandingen 

af veje og baner så 

man bl.a. undgår vandmætning 

af vandfølsomme bærelag. 

Drænasfalt og større fald 

kan være to muligheder. 

Det anbefales at man vurderer 

om dimensioneringen af 

dræning og afvanding omkring 

veje og baner er tilstrækkelig, 

og at man gradvist sikrer 

lavtliggende veje i områder 

hvor der kan forventes stigende 

grundvandsstand. 

I forbindelse med store anlæg 

foretages der som regel 

en risikoanalyse i forbindelse 

med projekteringen. Det gælder 

for Storebælts- og Øresundsforbindelserne 

og for 

Københavns Metro hvor man 

har taget højde for den større 

risiko for oversvømmelser. 

F.eks. er forpladser og nedgange 

til metroen forhøjet til 

et niveau der tager hensyn til 

en fremtidig vandstandstigning. 

Det har ikke kostet ret 

meget ekstra da hele området 

alligevel skulle retableres. 

Temperaturøgningen betyder 

et mindre behov for boligopvarmning 

om vinteren og 

større behov for køling om 

sommeren. Ifølge rapporten 

bliver det en væsentlig ‘at sikre 

komforten i nye og eksisterende 

bygninger med opvarmnings-, 

ventilations- og afkølingssystemer 

med et lavt energiforbrug.’ 

En mulighed der 

ikke nævnes er at tagvegetation 

og træer kan isolere og 

skygge. Den nuværende modvilje 

mod skygge og bolignære 

træer kan aftage. 

Stigende hav 

ATV-rapporten har taget udgangspunkt 

i en stigning på 50 

cm over de næste 100 år. Havene 

er i de sidste 100 år steget 

med 10-20 cm. Den gradvise 

opvarmning af de dybe 

oceaner og afsmeltningen af 

den arktiske is gør at havstigningen 

fortsætter i årtusinder. 

Det vil ske selv med en stabili- 

sering af jordens temperatur 

omkring 2100, hvilket igen 

forudsætter at udslippet af 

drivhusgasser topper inden for 

et par årtier og derefter reduceres 

til en brøkdel. 

En stigning i havniveauet på 

50 cm vil betyde at højvandet 

i de indre danske farvande årligt 

vil nå op på et niveau der i 

dag i gennemsnit kun nås med 

50 års mellemrum. Oven i havstigningen 

vil flere og kraftigere 

vestlige vinde medføre 

højere højvande. 

Det stigende hav vil øge 

kysterosionen så kysterne rykker 

tilbage. Mellem Skallingen 

og Thyborøn vil Vestkysten 

rykke 60-70 meter tilbage. På 

Nordsjællands nordkyst 25 meter 

tilbage. „Havstigningens 

betydning for arealanvendelsen 

langs kysterne bør indgå i 

den langsigtede planlægning. 

Det bør kortlægges hvilke områder 

man ønsker at beskytte 

via kystfodring eller andre former 

for kystsikring og hvor 

man vil acceptere at kysten 

trækker sig tilbage,“ anbefaler 

rappporten 

Det stigende hav vil også 

mindske den sikkerhed digerne 

giver. De må forhøjes og 

forstærkes, mens det andre 

steder også kan blive nødvendigt 

er erstatte sluser med 

pumpeværker. Åerne, der bliver 

mere vandrige om vinteren, 

får samtidig sværere ved 

at slippe af med sit vand gennem 

digerne. Det bliver derfor 

nødvendigt med arealer der 

kan oversvømmes kontrolleret. 

I dag er 16% (932 km) af de 

indre kyster beskyttet af diger 

som normalt blot skal hindre 

at lavtliggende arealer oversvømmes 

om vinteren så de 

kan dyrkes. En mindre del af 

digerne beskytter tørlagt havbund. 

En stigende del af de 

områder der mest bruges til 

landbrug vil det næppe kunne 

betale sig at afvande samfundsøkonomisk 

set. Det kan 

det andre steder hvor der er 

store værdier bagved, f.eks. 

Lammefjorden og Vestamager. 

Rapporten anbefaler at kortlægge 

og prioritere hvilke arealer 

det samfundsøkonomisk 

kan svare sig at opretholde. 


Højere hav betyder også højere 

grundvandstand i kystnære 

områder. I kystbyer kan det 

påvirke lavtliggende huse med 

vandtryk på kældervægge og 

mindre bærende fundamenter. 

Det betyder at flere huse 

skal forsynes med dræn, pumpesystemer 

og dobbelte vægge. 

For nye bygninger og anlæg 

på lave, kystnære arealer 

anbefales det allerede nu at 

tage disse forholdsregler. 

Bygninger der ligger lavt 

ved kysterne kan tilmed risikere 

at blive oversvømmet ved 

ekstrem højvande. Ved de indre 

danske kyster er risikozonen 

for en oversvømmelse i løbet 

af 50 år typisk i dag neden 

for koten 1,5 meter. En havstigning 

vil betyde at denne 

kote rykker længere op så flere 

områder kommer i risikozonen. 

Det stiller krav til den fysiske 

planlægning. 

I mange byer overgår mange 

havnearealer til andre formål, 

ofte dyrt boligbyggeri på 

grund af den attraktive beliggenhed. 

Folketinget har i år 

2003 ændret planloven for at 

fremme denne udvikling. Også 

i den forbindelse er det vigtigt 

at tage højde for en større 

oversvømmelsesrisiko. 

Områder som Vadehavet, 

som tidevandet på skift tørlægger 

og oversvømmer, vil 

komme under pres af havstigningen 

samtidig med at digerne 

forhindrer at vadefladerne 

kryber ind i landet. Det kan få 

alvorlige følger for det særlige 

dyre- og planteliv. Det anbefales 

derfor i rapporten at man 

undersøger havstigningens betydning 

for Vadehavet som 

naturområde og ser på eventuelle 

tekniske muligheder for 

at kompensere. 

Strandengene langs de beskyttede 

kyster er i vid udstrækning 

forsvundet på 

grund af landindvinding og 

dræning. Højere vandstand og 

øget kysterosion vil fjerne endnu 

flere strandenge. I princippet 

kan de ‘kravle højere op’, 

men i praksis er det svært på 

grund af dyrkning, diger og 

bebyggelse. 

Naturområder 

Naturområder er i dag under 

pres fordi de tilføres mere næring 

(kvælstof og fosfor) og 

fordi græsning ophører. Størstedelen 

af de værdifulde na- 

42 

turområder skal derfor plejes. 

Klimaændringerne vil accelerere 

tilgroningen og flere sydlige 

planteog dyrearter kan 

indvandre. 

Globaliseringen øger samtidig 

sandsynligheden for at 

fremmede planteog dyrearter 

fra fjernere varme egne bliver 

indslæbt. Nogle kan brede 

sig invasivt fordi de ikke har 

deres naturlige parasitter eller 

rovdyr med sig. Problemet 

kendes iforvejen fra bl.a. 

kæmpebjørneklo. 

En udbygning af naturplejen 

vil i nogen udstrækning mindske 

konsekvenserne. I forhold 

til invasion af nye arter må 

man løbende vurdere om de 

nye arter skal bekæmpes eller 

accepteres som nye elementer 

i dansk natur, lyder rådet. 

Skovene 

I skovene, hvor træernes omdriftstid 

er 70-120 år, skal de 

træer der plantes i dag være 

tilpasset et væsentligt varmere 

klima, mindre sommernedbør 

og en øget risiko for storm, 

tørke og skovbrande. Det indskrænker 

de mulige træarter. 

Især rødgran, der i forvejen i 

Danmark vokser på kanten af 

sit udbredelsesområde, vil få 

sundhedsproblemer. 

Ændrede klimaforhold kan 

samtidig forrykke balancen 

mellem træarterne og deres 

skadevoldere. Hyppigere angreb 

af svampe og insekter er 

sandsynlige, bl.a. fordi skadevoldere 

med deres hurtige generationsskifter 

effektivt kan 

tilpasse sig nye betingelser. 

Det anbefales at man ved 

tilplantning af skov bruger 

træer med stor tilpasningsevne 

til et varmere klima og som er 

stormfaste og tørketålende. 

Mulige kandidater er skovfyr, 

birk, eg, bøg, ær og lind. Man 

bør plante med en stor artsdiversitet 

for at mindske sårbarheden 

over for sygdomme og 

skadedyr. I skovbruget er man 

allerede ved at indarbejde 

disse principper som led i et 

mere naturnært skovbrug. 

Plantninger i det åbne land, i 

byer og parker nævnes ikke, 

men kravene til tilpasningsevnen 

er principielt den samme. 

Vandløb og farvande 

Der kommer markant mere 

vand i vandløbene om vinteren. 

Om sommeren kommer 

der derimod mindre vand samtidig 

med at der kommer mindre 

ilt i vandet på grund af højere 

temperaturer. Det vil forringe 

vandkvaliteten i mange 

vandløb. Den fremtidige udfordring 

bliver at forbedre de 

fysiske forhold i vandløbet så 

man på den måde sikrer en 

god vandløbskvalitet. 

De højere havtemperaturer 

vil for Nordsøen betyde at sydlige 

arter rykker længere nordpå, 

f.eks. ved tilfældige tilførsler 

med skibenes ballastvand. 

Derfor arbejdes internationalt 

med at få bindende retningslinier 

for søfarten. 

Højere vintertemperatur og 

øget vinternedbør vil øge næringsstofudvaskningen 

fra 

markerne. Samtidig må det 

forventes at tilførslen af kvælstof 

fra Østersøen også vil stige. 

Sammen med højere vandtemperaturer 

kan det føre til 

kraftigere iltsvind i de indre 

farvande. Hvis de nuværende 

kvalitetsmål for søer, fjorde og 

havområder skal nås, må der 

derfor en større indsats til for 

at dæmpe udledningen af 

kvælstof. 

Byerne 

Byerne har i forvejen højere 

temperaturer end landet, og 

nu bliver de endnu højere. Der 

findes dog en række muligheder 

for at gøre byklimaet mere 

behageligt. F.eks. vil en forøgelse 

af det grønne rum 

dæmpe varmeeffekten. Mere 

vand i byrummet er også en 

mulighed, men det vil tære på 

vandressourcerne. 

Der kan ventes en væsentlig 

ændring i livsstil i byen. Et varmere 

klima vil give større muligheder 

for udendørsliv i foråret, 

efteråret og på sommer- 

Klimaændringerne vil accelerere tilgroningen af naturområderne, f.eks. her ved den tilsandede kirke i Skagen. 


Varmere klima giver større muligheder for udendørsliv, især hvis det bliver fulgt op med øgede muligheder og byrum. Fra La Rambla i Barcelona. 

aftener, især hvis det bliver 

fulgt op med øgede muligheder 

og rum i byen. F.eks. er 

fortove og cykelstier allerede i 

dag mange steder for smalle 

når det er godt vejr. 

Øgede muligheder for udendørs 

aktiviteter om sommeren 

bør medtænkes i byplanlægningen, 

lyder anbefalingen, 

men tilpasningerne til varmere 

somre i byen må være så robuste 

at de også kan modstå de 

vådere vintre og kraftigere 

nedbør om sommeren. Som 

det smukt formuleres: ‘Tilpasning 

til de mikroklimatiske effekter 

i byerne på toppen af 

storskala-klimaændringerne vil 

kræve en sammenkædning af 

bedre viden om de forventelige 

effekter med innovative 

planlægningsstrategier for at 

opretholde og forbedre livskvaliteten 

i byerne’. 

Drikkevandet 

De højere temperaturer gør 

det sværere at levere drikkevand 

med passende lav temperatur, 

hvilket der i forvejen er 

problemer med. I dag tilstræbes 

at vandet er højst 12 o C ved 

taphanen. Opvarmningen 

øger den mikrobiologiske aktivitet 

i vandet og dermed risi- 

koen for sundhedsfarlig bakterieudvikling. 

Ved etablering 

af nye vandforsyningsnet bør 

man gennem dimensioneringen 

sikre at vandet er kortere 

tid i nettet og måske lægge 

rørene i større dybde eller isolere 

dem. På sigt skal man også 

overveje at omlægge det 

eksisterende net. 

Klimaændringerne vil derimod 

næppe ændre grundvandsudnyttelsen.Vandforbruget 

i husholdninger og industri 

forventes at stige 2-5% - 

og i forvejen er vandforbruget 

faldet med 3% årligt de sidste 

10-15 år. Behovet for markvanding 

vil derimod stige, og 

det nuværende behov i Vestjylland 

er allerede nu ved at 

overstige grundvandsdannelsen. 

Ifølge rapporten bør klimaændringernes 

betydning 

for dannelsen af grundvand 

undersøges nærmere. 

Landbruget 

Klimaændringerne er gunstige 

for landbruget for så vidt man 

kan dyrke mere varmekrævende 

arter som majs, solsikker og 

vin og for så vidt man dyrker 

arter der som græs og roer 

kan udnytte den længere 

vækstperiode. Højere tempe- 

raturer og luftens højere CO 2indhold 

vil tilmed give større 

udbytter. 

På den anden side vil vandingsbehovet 

øges, og udbyttestigningen 

følges ikke af 

kvalitet med mindre der også 

gødes mere. Med højere temperaturer 

risikeres invasion af 

nye skadedyr, ukrudt og sygdomme. 

Samtidig mindskes 

generationstiden for skadevoldere 

og de mildere vintre betyder 

at flere skadedyr overlever. 

Der bliver derfor nok større 

behov for insektmidler. 

Stigende brug af gødning 

og pesticider kan øge forureningen 

af vandmiljøet. Der er 

ifølge rapporten behov for at 

opgøre omfanget og udvikle 

dyrkningssystemer som reducerer 

denne risiko. Den nuværende 

indsats på at mindske 

næringsstofudvaskningen og 

pesticidforbruget bør desuden 

fortsætte. 

Det stigende hav betyder at 

afvandingen af lave kystnære 

arealer forringes. I en del områder 

vil det næppe samfundsøkonomisk 

betale sig at opretholde 

afvandingen. Disse arealer 

bør kortlægges med henblik 

på at udfase dyrkningen, 

anbefaler rapporten. Man bør 

desuden vurdere behovet for 

at omlægge landbrugsdriften i 

indvindingsområder for drikkevand. 

sh 

KILDER 

Effekter af klimaændringer - tilpasninger i Danmark. Akademiet for de 

Tekniske Videnskaber (ATV) 2003. 44 s. 

Effekter af klimaændringer - tilpasninger i Danmark. Baggrundsrapport. 

Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) 2003. 50 s. 

Rapporterne kan ses/hentes på www.atv.dk eller bestilles på tlf. 4588 1311. 

Projektarbejdet er gennemført af ATV’s udvalg om tilpasning til klimaændringer 

via tekniske tiltag. I udvalget har deltaget: 

- Ingeniørdocent, lic.techn. Bjarne Christian Jensen, Ingeniørhøjskolen 

Odense Teknikum (formand) 

- Projektchef, civilingeniør Søren Brøndum, Rambøll 

- Institutchef, civilingeniør, M.Sc. Jørgen Christensen, Vejteknisk Institut 

- Seniorforsker, dr. phil. Jes Fenger, Danmarks Miljøundersøgelser 

- Direktør, lic.techn. Svend Ole Hansen, Svend Ole Hansen ApS 

- Forskningschef, cand.agro. Jørgen Jakobsen, Danmarks JordbrugsForskning 

- Divisionschef, ph.d. Anne Mette K. Jørgensen, Danmarks Meteorologiske Inst. 

- Lektor, civilingeniør Jens Jørgen Linde, Danmarks Tekniske Universitet 

- Vicedirektør, cand.jur. Claus Tønnesen, Forsikring & Pension 

- Fra ATV’s sekretariat: Cand.scient. Bent Andersen og civilingeniør Lia Leffland 


PUBLIKATIONER 

Trädgård i skolan - skola i 

trädgården. Af Petter Åkerblom. 

Movium, Sveriges Lantbruksuniversitet 

2003. Kan 

hentes på www.movium.slu.se. 

Resultater fra et forskningsprojekt 

om pædagogers opfattelse 

af skolehaver som ressource. 

Skolehaven diskuteres i 

forhold til undervisningen og 

børnenes sociale liv. Udgangspunktet 

er en interviewundersøgelse 

blandt svenske og engelske 

pædagoger som har 

dyrket haver med yngre elever. 

Rapporten er forfatterens 

licentiatafhandling. 

Vandmiljøplan II - slutevaluering. 

Danmarks Jordbrugs- 

Forskning og Danmarks Miljøundersøgelser 

2003. Kan bl.a. 

ses på www.dmu.dk. 

Overvågningen viser at udvaskningen 

af kvælstof fra de 

dyrkede arealer er næsten halveret 

i de seneste to årtier og 

at målet med den sidste vandmiljøplan 

stort set nået. Effekten 

af de gødningsrelaterede 

tiltag og den forbedrede foderudnyttelse 

har overordnet 

været som forudsat, mens de 

arealrelaterede tiltag (vådområder) 

har battet mindre. 

Håndbog for drift af veje 

og stier. Vejdirektoratet, 

Vejregelrådet 2003. 72 sider. 

Kan ses og hentes på 

www.vejregler.dk. 

Beskrivelse af drift af det 

samlede vejareal, bl.a. renhold 

og vintertjeneste, samarbejde 

med ledningsejere og naboer 

samt vejbestyrelsesopgaver. 

Hertil hører bl.a. vejbestyrelsens 

pligter og ansvar, planlægning 

og udførelse af renhold, 

definitioner af urenheder, 

ukrudtsbekæmpelse, naboforhold, 

adgangsforhold, 

oversigtsforhold m.v. 

44 

Træ 50, Kvalitet og egenskaber. 

Træbranchens Oplysningsråd 

2004. 268 kr. 

www.trae.dks. 

Grundlæggende kendskab til 

træ som materiale, herunder 

træets egenskaber og hårdhed, 

veddets styrke og varighed 

i forbindelse med vand, 

ilt, lys varme, kulde, forurening 

og skadedyr. Hertil kommer 

viden om hvordan man 

måler fugtighed, både i træ 

og luft, og hvordan man kan 

forudse hvordan træet vil arte 

sig. Bogen er endvidere en 

guide i begreber og den terminologi 

man skal bruge når 

man vælger og bestiller træ. 

Elektronisk videntjeneste. 

www.sl.kvl.dk. 

Skov & Landskabs videnblade 

og rapporter, der udgives i 

abonnement i fire serier, er nu 

tilgængelig på Skov & Landskabs 

nye hjemmeside på 

www.sl.kvl.dk. For at se videnbladene 

skal man have brugernavn 

og kodeord og for at få 

det skal man betale sit abonnement. 

Videnbladene og rapporterne 

ligger på hjemmesiden 

som pdf-filer. 

Færdselsarealer for alle. 

Håndbog i tilgængelighed. 

Vejdirektoratet, Vejregelrådet 

2003. 71 sider + bilag. Ses og 

hentes på www.vejregler.dk. 

Vejledende vejregel om handicappedes 

færden i trafikområder. 

Håndbogen opsamler 

de regler der er relevante for 

veje og stier og som enten findes 

i de øvrige vejregler eller i 

danske standarder. Bogen anvendes 

som grundlag for undervisningen 

af ‘tilgængelighedsrevisorer’ 

og indeholder 

bilag der kan bruges til revisionen 

af trafikområder. 

Når jeg bliver arbejdsgiver. 

Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet,Skatteministeriet, 

Undervisningsminsiteriet, 

Økonomi- og Erhvervsministeriet, 

2003. 55 sider. 

www.virk.dk. 

Opslagsbog for arbejdsgivere 

der har brug for et overblik 

over de pligter man skal efterleve 

som arbejdsgiver. Pligterne 

følger af love og regler fra 

offentlige myndigheder rettet 

mod private arbejdsgivere. 

Storkenæb. Bogen om geranium. 

Af Birgitte Husted 

Bendtsen. Forlaget Geranium. 

www.forlagetgeranium.dk. 

143 sider. 298 kr. 

Beskrivelser, fakta og baggrundshistorier 

om mere end 

70 arter, hybrider og sorter, 

herunder grundig gennemgang 

dyrkning, formering og 

anvendelse af den populære 

staude. Som hjælp til at bestemme 

sorterne er der plancher 

af blomster og blade. Ud 

fra en liste over salgssteder 

kan man også finde sorter som 

ikke så ofte er i handelen. 

Naturstein Lexikon. Af Günther 

Mehling, Albrecht Germann 

& Ralf Kownatzky. Verlag 

Callwey. 2003. 480 sider + 

CD. 75 Euro. www.callwey.de. 

Femte reviderede udgave 

med leksikal gennemgang af 

5000 stikord inden for geologi, 

mineralogi, stenbrydning m.v. 

om natursten. Hertil kommer 

beskrivelse af 4000 stentyper 

opdelt efter efter farver og 

geologisk oprindelse med handelsnavn 

- dog kun undtagelsesvist 

med foto. Gennemgangen 

er primært rettet mod 

naturstens anvendelse i byggeri. 

CD’en har samme leksikale 

indhold som bogen og med 

flere søgefunktioner. 

Værdisætning af pesticidanvendelsens 

natur- og 

miljøeffekter. Af Jesper S. 

Schou, Anna Bodil Hald og 

Pernille Kaltoft. Bekæmpelsesmiddelforskning 

fra Miljøstyrelsen 

nr. 72 2003. 64 sider. Ses 

og hentes på www.mst.dk. 

Tværvidenskabeligt forsøg 

på at identificere miljø- og naturværdier 

der kan værdisættes 

med henblik på at lave 

cost-benefit analyser. Hvad vil 

folk f.eks. betale for at undgå 

pesticider? Det konkluderes at 

værdisætning kan gennemføres, 

men også at der er metodiske 

problemer og store usikkerheder. 

Lov om byfornyelse og udvikling 

af byer. Lov nr. 1234 

af 27. dec. 2003. 

Med den nye lov gøres støtten 

til byfornyelsen mere markedsorienteret. 

Den offentlige 

støtte falder til 50 mio. kr årligt 

og målrettes ‘svage’ områder, 

samtidig med at en række 

procedureregler forenkles eller 

afskaffes. 

. 

Kulturmiljøet i kommunernes 

planlægning - til inspiration. 

Skov- og Naturstyrelsen 

2003. 31 sider. Gratis. Kan 

ses og hentes på www.lpa.dk. 

Samtaler med mennesker der 

har anvendt kulturmiljøet, eksempler 

fra den kommunale 

praksis, oversigt over relevante 

love samt betragtninger om 

strategi og planlægning. Hæftet 

er en indføring i hvordan 

historiske spor og historisk 

baggrund indføres i kommune- 

og lokalplaner. Idéen er at 

kulturmiljøet - f.eks. i bystruktur, 

gadeforløb, bebyggelsesmønstre, 

enkeltbygninger og i 

landskabstræk - er et potentiale 

for et områdes udvikling. 


Málus baccáta = Paradis-Æble 

BESKRIVELSE 

BESKRIVELSE 

BESKRIVELSE: BESKRIVELSE 

BESKRIVELSE Paradis-Æble er et lille, løvfældende 

træ med en rund og temmelig åben krone. Stammen 

er kort og hovedgrenene er opstigende og krogede. 

Barken er først rødbrun med hvidfiltet behåring på 

den yderste del. Senere bliver den glat og gråbrun, og 

til sidst er den mørkegrå og furet. På kortskuddene 

ses behåringen i mange år. Knopperne er spredte, behårede, 

kegleformede og rødbrune. Bladene er elliptiske 

eller ægformede med skarpt savtakket rand. Oversiden 

er mørkegrøn, glat og blank, mens undersiden 

er grålig og behåret. Høstfarven er gullig. Blomsterne 

er hvide med et let rødligt skær. Æblet er som regel 

kuglerundt, gulgrønt og meget surt. Frøene modner 

godt og spirer villigt. 

IKKE-SYNLIGE IKKE-SYNLIGE TRÆK TRÆK TRÆK: TRÆK Træet har et rodnet, som er 

kraftigt og vidtrækkende. Normalt vil man dog kun 

kunne købe planter, der er podet. I så fald vil de ofte 

have rod fra grundstammen ‘MM 106’, hvilket giver et 

svagt forgrenet, men dybtgående rodnet. Træet fremkalder 

jordtræthed, og det kan være vært for alle de 

sygdomme, som angriber Spise-Æble. 

STØRRELSE 

STØRRELSE: STØRRELSE 6 x 6 m (30 x 30 cm/år). 

HJEMSTED HJEMSTED: HJEMSTED Paradis-Æble af den rene art finder man i 

blandede løvskove fra Sydøsteuropa over Lilleasien og 

Kaukasus til bjergene i Centralasien. Alle steder foretrækker 

træet en ret tør bund med let skygge (lysninger 

og skovbryn). 

KRA KRAV KRA V TIL TIL VOKSESTEDET 

OKSESTEDET 

OKSESTEDET 

OKSESTEDET: OKSESTEDET Overjorden bør være varm 

og humusrig, mens råjorden helst skal være porøs, tør 

og leret. pH bør ligge over 6. Træet tåler kulde, blæst 

og en del skygge (i så fald med mindre blomstring!), 

men ikke stående væde, komprimeret overjord eller 

salt. 

Eksempel på en plantebeskrivelse. Typografi og layout er ikke som på cd’en. 

Plantekendskab tilpasset anlægsgartnere 

CD-rom med 395 arter med målrettede plantebeskrivelser 

Af Kim Tang Jørgensen, fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere 

Med cd’en ‘Planteskrivelser’ Anmeldelse har af Sten vi for Porses nok cd 

første gang en plantekendskabsbog Kim har den... der er 

tilpasset de krav der må stilles til anlægsgartnere 

under uddannelse. Det er ganske vist 

ikke et formuleret mål, men klart når man 

læser beskrivelserne. De er lavet af Sten 

Porse der som lærer på DCJ, Beder Gartnerskole 

har arbejdet med projektet i flere år. 

Resultatet er et elektronisk opslagsværk 

med 395 plantebeskrivelser, træer, buske, 

stauder og slyngplanter. For hver plante er 

beskrevet kendetegn, hjemsted, anvendelse, 

pasning, krav til voksested, forslag til sortsvalg 

og samhørige planter. 

Beskrivelserne er gode og systematiske og 

det er velgørende - og usædvanligt - at se 

beskrivelser af f.eks. rodvækst og tilvækst og 

beskrivelse af hvordan planten vokser. Det 

giver alt sammen læseren et godt billede af 

hvordan f.eks. en staude vil gebærde sig i et 

bed sammen med andre planter. 

Der er kun et enkelt dansk og latinsk register 

hvorfra man klikke videre til den enkelte 

art. Det er ikke muligt at søge ud fra f.eks. 

blomstringstid, højde og jordbund, og det tager 

betydelig længere tid at ‘bladre’ i cd’en 

GODE GODE SOR SORTER SOR SORTER 

TER TER: TER ’Brændkjær’ er træagtig af vækst med 

oprette grene, hvide blomster og rødkindede, gule 

småæbler. Sorten er udvalgt i Danmark og meget sund 

og hårdfør. ’Akso’ Dafo er en småfrugtet og sund sort. 

BR BR BRUGES BR UGES TIL TIL: TIL Solitærtræ, grupper, busket, rammebeplantninger 

eller gårdhaver. 

PLANTES PLANTES SAMMEN SAMMEN MED MED: MED Andre, store prydbuske eller 

små træer, andre rammeplanter og andre gårdhaveplanter. 

PASNING PASNING: PASNING Plant Paradis-Æble i den bladløse tid. Vælg 

et voksested, hvor der er godt dræn, en næringsrig råjord 

og en muldet overjord. Tilfør råjorden sand og 

grus, hvis den er for stiv. Og tilfør overjorden kompost 

eller bladjord, hvis den mangler humus. Gød med P, K 

og Mg, hvis det er ønskeligt, men udelad N-gødningen, 

som hæmmer blomstringen. Giv træet forankring til 

en kort stok i 3-4 år. Etableringsbeskæringen skal sigte 

mod at skabe en gennemgående stamme og et solidt 

krone-skelet. Træet kan udtyndes med 5-6 års mellemrum. 

end i en tilsvarende bog. Man kan end ikke 

søge på f.eks. slyngplanter for sig. Det er simpelt 

hen nødvendigt at at gå ud fra plantens 

navn. I den forstand er cd’en derfor ikke det 

mest oplagte sted hvor man søger efter inspiration 

til planteplanen. 

Det er en stor kvalitet at der er billeder af 

alle arter, men hvad vedplanter angår er der 

ofte brugt nærbilleder. Her kunne det være 

ligeså - eller mere - relevant med et billede 

der viser plantens vækstform. 

Hvis man opfatter de 395 planter som anlægsgartnerens 

minimumskendskab, kan 

man altid kommentere udvalget - samt de 

sorter der derudover anbefales. Blot et enkelt 

eksempel: for Malus pumila anbefales sorten 

John Downie selv om denne sort har klare 

sundhedsproblemer. 

Kritikken skal ikke fordunkle at cd’en er et 

initiativ som absolut kan medvirke til at forbedre 

anlægsgartneres og andres plantekendskab. 

I en ny udgave bør dog i hvert fald 

søgemulighederne forbedres. 

Sten Porse: Plantebeskrivelser. Træer, buske, lianer, 

stauder. CD-rom. DCJ Beder Gartnerskole 2003. 250 

kr. Forhandler, DCJ beder Gartnerskole, tlf. 8747 5700. 

Den grønne struktur. Horsens 

Kommune 2003. 44 sider. 

Tlf. 7629 2929. 

Smuk belysning af de væsentligste 

elementer i Horsens 

Kommunes overordnede grønne 

strategi. Fokus på skove, 

naturområder, søer, fjord, 

naturstier, parker og grønne 

elementer i byens veje, bymidte, 

bolig- og erhvervsområder. 

Bypolitik mellem hierarki 

og netværk. Af Karina Sehested 

(red.) Akademisk Forlag 

2003. 219 sider. Tlf. 7012 0600. 

Om nye samarbejds- og organiseringsformer 

hvor byens 

aktører går sammen om at 

løse byens problemer. I forskningen 

taler man om en ny 

styreform, urban governance, 

hvor der etableres masser af 

formelle og uformelle styringsnetværk 

med både offentlige 

og private aktører som bryder 

med de traditionelle grænser - 

og som kan konflikte med bureaukratiet. 

Klitgårde i Holmsland og 

Ringkøbing Kommuner. 

Holmsland og Ringkøbing 

Kommuner i samarbejde med 

Landsplanafdelingen og Kulturarvsstyrelsen. 

32 sider. Gratis. 

Kan se og hentes på 

www.lpa.dk. 

Kulturhistorisk beskrivelse af 

gårdene omkring Holmsland 

og Ringkøbing hvor det åbne 

landskab endnu præges af ældre 

gårde og landhuse. Sigtet 

er en bedre bevaring af gårdene 

hvis brug er ændret til 

bl.a. feriehuse. Både overvejelse 

og rådgivning om landskab 

og have og detaljer om 

f.eks. de udendørs belægninger 

hvor piksten - her i betydningen 

små kantsatte natursten 

- er en specialitet. 


KALENDER 

KURSER & KONFERENCER 

FEBRUAR 2004 

Rotter og afløbssystemer. Temadag. 

Tåstrup 23/2. Århus 8/3. RTI. 

Hillerødkonference. 24.2. 1700 kr. 

DAG. Annonce s. 24. 

Strategier og kommuneplan. Roskilde 

24-25/2. 3975/5300 kr. DB. 

Bygherrekursus. Kloakrenovering. 

Tåstrup 24/2. 2000 kr. RTI. 

Efteruddannelse af kloakmestre. 

Tåstrup 25/2. Århus 2/3. 2000 kr. 

RTI. 

Aldersbestemmelse af lind. Frederiksberg 

25/2, kl. 19.30. HHS. 

Ansvarsforhold for kloakmestre. 

Århus 26/2. RTI. 

Intro-kursus. Frederiksberg 26-27/ 

2. DAG, internt. 

MARTS 2004 

Prøvningsmetoder, jord og grus. 

Roskilde 1-3/3. 9850 kr. VEU. 

Afløb, teori og praksis. Kurser 

for tilsynsførende. Tåstrup 2-4/3. 

6600 kr. eller 2700 kr./kursus. RTI. 

Valg og indkøb af maskiner til 

drift af grønne områder. Hørsholm 

4/3. 2400/3000 kr. SL. 

Tilsynskursus for tilsynsførende 

(kloak). Århus 9/3. Tåstrup 23/3. 

2000 kr. RTI. 

Nedskæring fra lift. Nødebo 9/3. 

1500 kr. SL. 

Miljøvurdering af planer og programmer. 

Vejle 10-11/3. 3900/ 

5200 kr. DB. 

Pesticidfri drift af befæstede 

arealer. Brøndby 16/3. 2400/3000 

kr. SL. 

Grundlæggende GPS-opmåling i 

skoven og de t åbne land. 

Nødebo 16-18/3. 3250 kr. SL. 

Grøn virksomhedsoverdragelse. 

17/3. DAG, internt. 

Ledningsrenovering. Århus 17/3. 

Tåstrup 24/3. 2000 kr. RTI. 

Omfangsdræn, dimensionering, 

etablering, praktiske problemer 

og forsikringsforhold. 18/3. DGT. 

Pleje af mindre træer. Nødebo 24/ 

3. 1500 kr. SL. 

Kirkegårdsforvaltning. Kolding 

25/3. 1500/1800 kr. SL. 

Omfangsdræn. Slagelse 30/3. 

1675 kr. DGK. Annonce s. 47. 

Dimensionering for kloakmestre. 

Tåstrup 30/3. 9-12. 800 kr. RTI. 

46 

APRIL 2004 

European Tree Worker Certificate. 

Nødebo 3/4. 2500 kr. SL. 

Løgplæner, blomsterenge og 

prydgræs - idéer og muligheder. 

København 15/4. 2400/3000 kr. SL. 

Håndtering af vanskelige plansager 

- fagligt og juridisk. Middelfart 

20-21/4. DB. 

Detailprojektering af kryds i 

landområder. Vejle 21-24/4. 7350 

kr. VEU. 

Kreativitet og sikkerhed - leg og 

legepladser. Roskilde 29-30/4. 

4500/5700 kr. SL. 

MAJ 2004 

Uderummets mange intelligenser. 

Odense 4-5/5. Vildsbøl Konsulent 

- og Foredragsvirksomhed, 

www.vilsboells.dk. Tlf. 5856 1816. 

Cykeltrafik. Odense 18-19/5. 7350 

kr. VEU. 

Græskursus. 27.5. DAG. 

Partnerskab i byomdannelse. 

Maj-juni. DB. 

MAJ 

Helhedsorienteret parkforvaltning. 

Frederiksberg 5/5. 2400/3000 

kr. SL. 

Naturlegepladser. Nødebo 11/5. 

1500 kr. SL. 

Eg i skov og landskab. Bregentved 

og Haderslev, maj. 600/900 kr. SL. 

Græsning som landskabspleje i 

populære naturområder. 11-12/5. 

3000/3900 kr. SL. 

Dækrodsplanter i skovkulturer. 

Maj/juni. 0/500 kr. SL. 

JUNI 2004 

Skt. Petersborg - Ruslands grønne 

vindue. Skt. Petersborg, rejse 2- 

6/6. SL. 

Åben Land Konferencen 2004. 

Fåborg 3-4/6. 4500/5900 kr. SL. DP, 

VPÅ. 

Ny by i det 21. århundrede. Århus 

3/6. DB. 

Åbent Land Konferencen 2004. 

Fåborg 3-4/6. DB, SL, VPÅ. 

European Landscapes. The European 

Landscape Convention and the 

6 th Environmental Action Program. 

Oslo 10-12/6. European Foundation 

of Landscape Architecture (EFLA), 

www.efla.org & Norske Landskapsarkitekters 

forening (NLA), 

www.mnla.no. 

AA Arkitektskolen i Aarhus. www.a-aarhus.dk. T 8936 0000. 

BC Byggecentrum. www.bygnet.dk. T 7012 0600. 

CB Center for Byrumsforskning. www.karch.dk/forskning/centre T 3268 6640. 

DAG Danske Anlægsgartnere. www.danskeanleagsgartnere.dk. T 3386 0860 

DB Dansk Byplanlaboratorium. www.byplanlab.dk. T 3313 7281. 

DGK De Grønne Kloakentreprenører. www.dgkloak.dk. Tlf. 3386 0860. 

DL Danske Landskabsarkitekter. www.landskabsarkitekter.dk. T 3332 2354. 

DN Danmarks Naturfredningsforening. www.dn.dk. T 3917 4000. 

DTF Dansk Træplejeforening. www.dansk-traeplejeforening.dk. 

FR Friluftsrådet. www.friluftsraadet.dk. Tlf. 3379 0079. 

FVC Ferskvandscentret. www.ferskvandscentret.dk. T 8921 2121. 

HHS Havebrugshistorisk Selskab. Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C. 

LRC Landbrugets Rådgivningscenter (Agroforum). www.lr.dk/kurser. T 7020 8810. 

LS Lysteknisk Selskab. Tlf. 4717 1800. www.lysteknisk.dk 

RTI Rørcentret, Teknologisk Institut. www.teknologisk.dk. Tlf. 7220 2290. 

SL Skov & Landskab. www.skovoglandskab.dk. krg@fsl.dk. T 7588 2211. 

VEU Vejsektorens Efteruddannelse (Vej-EU). www.vej-eu.dk T 4630 7168. 

VPÅ Videncenter for planlægning i det åbne land. www.countryside.dk. 

Naturplaner i landbruget. Nødebo 

14-17/6 (modul 1), Kalø 15-18/ 

11 (modul 2). 17.000 kr. SL. 

Fra strategi til byrum. Studietur til 

treknatområdet 15/6. DB, CB. 

AUGUST 2004 

Blomstrende planter i byrummet. 

Fredensborg 19/8. 2400/3000 kr. SL. 

Nye boliger i Øresundsregionen. 

rejsende kursus, ultimo august. DB. 

Løvskov, skovgræsning og god 

jagt i hedeplantage. St. Hjøllund, 

august/september . 0/500 kr. SL. 

Svampeangreb på træer. Århus 

30/8. 1800/2400 kr. SL. 

SEPTEMBER 2004 

Danske Parkdage. Fåborg 2/9. 

2400/3000 kr. SL. SK. 

Svampeangreb på træer og buske. 

Frederiksberg 2/9. 2400/3000 

kr. SL. 

Valg af bytræer. Hørsholm 8/9. 

2400/3000 kr. SL. 

Ekskursion til bytræsplantninger. 

København 9/9. 900/1200 kr. SL. 

Lokalplankvalitet og bykvalitet. 

Svendborg 13-15/9. DB. 

Nye klatreteknikker. Nødebo 13- 

17/9. 6300 kr. SL. 

Landskabsplanter. 15/9. 1800/ 

2400 kr. SL. 

Svampeangreb på træer. Hørsholm 

25/9. 1800/2400 kr. SL. 

Danske Anlægsgartneres Fagdag. 

29-30/9. DAG. 

Udveksling med engelske planlæggere. 

September. DB. 

Det 54. danske Byplanmøde. København 

30/9-1.10. DB. 

OKTOBER 2004 

Sprængning. Eldrupgård, Djursland 

4-8/10. 8000 kr. SL. 

Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse. 

Nødebo 6-8/10 

(modul 1) og Koldkærgård, Århus 

(modul 2) 3-4/11. 4500 kr. SL. Jordbrugets 

Arbejdsmiljøudvalg. 

Træskulptur. Nødebo 18-22/10. 

5200 kr. SL. 

Vejbelysning. København 19-21/ 

10. 8.000/7.500 kr. LS. 

Hovedstadens grønne kiler. København 

20/10. DB, DN, FR. 

Nedskæring fra lift. Nødebo 29/ 

10. 1500 kr. SL. 

AMU-KURSER 

Fornyelse af parcelhusområder 

fra 60’erne og 70’erne. Okt. DB. 

Bytræseminar. Næstved, okt. 

2000/2600 kr. SL. DTF. 

NOVEMBER 2004 

Grønne områders indflydelse på 

sundhed og helbred. Fyn 18/11. 

2400/3000 kr. SL. 

Planlægning, politik og ledelse. 

Odense 24-25/11. DB. 

Partnerskab om byomdannelse. 

København, nov. SL. 

Landbrugsbygninger og landskab. 

Århus, nov. 1800/2400 kr. SL. 

AA. 

DECEMBER 

Planlægning med elektroniske 

redskaber. Århus 1-2/12. DB. 

HELE ÅRET 

Motorsavscertifikat. Holdes løbende, 

Nødebo og Eldrupgård, 

Djursland. 2000/2500 kr. SL. 

Træer i park og anlæg. Efter aftale. 

4500 kr. SL. 

UDSTILLINGER 

Danmiljø. Skandinavisk fagmesse 

for miljøteknologi. Herning, 27-29/4 

2004. Arr.: Messecenter Herning, 

www.danmiljo.dk. Tlf. 9926 9926. 

Langesømessen. Skovmaskindemonstration. 

Langesø, Fyn, 19/8. 

GaLaBau 2004. Nürnberg 15-18/9 

‘04. 15. Nürnberg Messe. 

www.nuernbergmesse.de. 

MØDER 

Rørcentrets svartjeneste. Årsmøde. 

Århus 11/3 13-16. Tåstrup 31/3 

13-16. RTI. 

Havebrugshistorisk Selskab. Generalforsamling. 

frederiksberg 22/3 

kl. 1930. HHS. 

Listen omfatter ikke AMU-kurser inden for anlægsgartneri m.v. 

De udbydes af en lang række skoler, herunder bl.a.: 

DCJ Beder Gartnerskole. www.dcj.dk. Tlf. 8747 5700. 

AMU Nordjylland. www.amunordjylland.dk. Tlf. 9633 2626. 

Roskilde Tekniske Skole. www.rts.dk/vilvorde. Tlf. 4630 0400 

Skov & Landskab. www.sl.kvl.dk. Tlf. 4576 3200. 

Selandia. www.selandia-ceu.dk. Tlf. 5856 7000. 

AMU-Center København. wwwamukbh.dk. Tlf. 3619 1111. 

AMU-Center Nordsjælland. www.amuns.dk. Tlf. 4822 5300. 

I Komposten (1/2004), udgivet af Gartnernes Fagforening for København 

og Omegn, findes en lliste der dækker de fleste udbydere. Bladet 

- og oversigten - kan ses på www.gartnerne-kbh.dk. 


DE GRØNNE 

KLOAKENTREPRENØRERS 

KURSUS 2004 

OMFANGSDRÆN 

UDFORMNING OG DIMENSIONERING v. Ulrik Hindsberger, 

Rørcentret. Teoretisk gennemgang af regler og forskrifter 

for dimensionering og udformning af omfangsdræn 

med udgangspunkt i DS 436, SBI-anvisning 185 samt 

rørcentrets kloakmesterkompendie. 

PRODUKTER TIL ETABLERING. Behandling af fundamentets 

overflade. Forskellige typer af drænplader, drænrør 

m.v. Fordele og ulemper ved de forskellige produkter. 

PRAKTISK ERFARING v. geotekniker Mogens Olsen, Carl 

Bro. Præsentation af typiske problemer med etablering af 

omfangsdræn: fundament ikke under gulvniveau, dårlige 

fundamenter, sætninger, højt grundvand m.v. Eksempler 

og forslag til løsninger. 

FORSIKRINGSFORHOLD v. Birgit Steffensen, forsikringsservice, 

Danske Maskinstationer. Ansvar for skader opstået 

i forbindelse med etablering af omfangsdræn. Forsikringens 

dækning. Eksempler fra sager. 

Kurset er for kloakmestre, projekterende ingeniører, ansatte 

i amtslige og kommunale miljøafdelinger som arbejder 

med etablering eller godkende af omfangsdræn 

TID: Tirsdag 30. marts 2004 kl. 9-16. 

STED: Hotel Frederik d. II, Idagaardsvej 3,4200 Slagelse. 

GEBYR: 1.675 kr. excl. moms.. 

TILMELDING: Senest mandag den 15. marts 2004. 

TIL: Tlf. 33 860 860. Fax 33 860 850. E-mail: amp@dag.dk. 

Nye Schäffer 

læssemaskiner 

Helms TMT Centret kan nu byde 

på den lille og kompakte 

Schäffer læssemaskine model 

model 2020 med 20 hk motor 

og 79 cm bredde. Udsynet er 

forbedret fordi tårnet er smallere. 

Fra Schäffer er desuden 

præsenteret en ny topmodel 

blandt knækstyrede teleskop- 

De Grønne Kloakentreprenører 

Forslag til lavere kulturomkostning 

Mindre planter. Forkultur. Naturlig 

foryngelse. Såning. Reduceret 

klargøring af plantearealet 

og begrænsning af efterbedring. 

Det er nogle af 

forslagene fra et kulturudvalg 

under Skov- og Naturstyrelsen 

med det sigte at nå en mere 

konkurrencedygtig skovdrift. 

Forslagene er detaljeret be- 

læssere, Schäffer 980T med en 

arbejdsvægt på 8,3 ton og 156 

hk. Den kan den løfte tre tons 

op i 6,20 meter. Tlf. 9928 2930. 

skrevet i den 41 sider lange 

rapport ‘Skovkultur i et kulturnært 

perspektiv’ der kan ses 

på www.skovognatur.dk. Forslagene 

er omsat til en række 

kulturmodeller for forskellige 

jordtyper og plantearter. En 

kortere udgave kan læses i artiklen 

‘Lavere kulturomkostninger!’ 

i Skoven 12/2003. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


S 

P 

OGrønne 

temaer i litterære genrer 

T 

Af Birgitte Subileau-Ivertsen 

angelandsk fodrejse’ fra 

‘L 1979 er én af mange naturinspirerede 

rejsebeskrivelser 

som Lundbye har udgivet i sit 

lange og omfattende forfatterskab. 

Langelands kyst gennemtrawles 

minutiøst med 

stop i Rudkøbing, Næshoved, 

Dageløkke, Hov, Spodsbjerg, 

på godset Skovsgård, i Bagenkop 

og på Langø inden turen 

igen går mod Rudkøbing. 

Bogen er ikke for den rastløse 

underholdningsnarkoman 

der tonser gennem landskaber 

uden at tænke over om menneske 

og natur har noget at 

sige hinanden. Tempoet er 

langsomt. Meget langsomt. 

48 

Vagn Lundbye beskriver respekten for naturen 

og er fodformet i ordets bedste betydning i 

sin dagbog fra en fodrejse Langeland rundt 

Jorden rundt i syv dage 

Uden dagbogens karakteristiske 

opdeling i dage, ville det 

være umuligt at skelne tider 

og steder fra hinanden. 

Undervejs stikker Lundbye 

nemlig af - i sine tanker. Snart 

er vi i den nordamerikanske 

indianerkultur og introduceres 

til deres respektfulde omgang 

med naturen. Snart fornemmer 

man en energisk politisk 

indignation over den hjemlige 

miljøpolitik. 

Når Lundbye langer ud efter 

‘bønder og gartnere (der) i 

dag sylter jorden til med 

kunstgødning’, skal det naturligvis 

ses i lyset af det tidspunkt 

bogen er skrevet på. 

Ikke desto mindre er spørgsmålene 

de samme som i vor 

tids debat: Hvordan udnytter 

vi naturens ressourcer uden at 

tømme den for dem? 

Spørgsmålet hænger sammen 

med de filosofiske og religiøse 

betragtninger som dagbogen 

også er fuld af. Den 

måde vi behandler naturen på 

siger noget om hvordan vi opfatter 

os selv som mennesker. 

Derfor synes Lundbye at vi skal 

give os tid i naturen: ”I vandringen 

vender jeg tilbage til 

mine sanser og min krop (…) 

længe har jeg ikke gået, før 

jeg med sanserne oplever min 

krop og dens vejr som en del 

af mangfoldigheden, jeg vandrer 

i”. 

Selv om vi har udviklet os 

uden for naturen - i byer og civiliserede 

sammenhænge - er 

vi på måder vi ikke selv forstår 

en del af denne natur. Ja, vi er 

en del af hele universet. Lundbye 

føler det som om han svinges 

gennem verdensrummet 

da han står med lukkede øjne i 

’bunden’ af øen ved Dovns 

Klint og lukker øjnene i lang 

tid. 

Det kan være at tiden i ‘Langelandsk 

fodrejse’ er langsommelig, 

men når først Lundbye 

begynder på at kulturshoppe 

går det stærkt: fra middelalderens 

pilgrimsrejsende, Grundtvigs 

besøg på Egeløkke Gods 

over EF-afstemningen i 1972 til 

historier om Langelands sidste 

daglejer. 

Når Lundbye kulturshopper, 

griber han stemninger i det 

omkringliggende landskab, og 

hans bog er således meget forførende. 

Vi forveksler landskabet 

med vores eget liv - den 

nærmest kaotiske vekslen mellem 

kær, uvejsomt krat og 

høje klinter. 

Desværre modsiger Lundbye 

også sig selv. Han mener at 

mennesket bliver mere tolerant 

og får mere fantasi af at 

vandre i naturen. Desværre 

gælder dette ikke når talen 

falder på danskernes ja til EFmedlemskab. 

Så lyder der helt 

andre skræmte toner som desværre 

også har tag i mange i 

dag: at blive rendt over ende 

af en anden kultur, og at 

danskheden forsvinder. 

Lundbye skulle huske på sit 

hovedærinde med dagbogen, 

nemlig spørgsmålet: „Hvad er 

lykke og en besindelse på os 

selv værd, hvis den ikke sker 

sammen med den mangfoldighed 

af liv, som ytrer sig omkring 

os?“. 

I ‘Langelandsk fodrejse’ genopdager 

læseren naturen gennem 

en langsom vandring ud i 

juliregnen. Det mentale rum, 

som Lundbye skaber, giver læseren 

indtryk af at have været 

jorden rundt i syv dage. ❏ 

Lundbye, Vagn: Langelandsk fodrejse. 

1979. Brøndums Forlag. 

Kultegninger af Per Kirkeby. 

Vagn Lundbyes seneste roman 

‘Trefoldighedsbarn’ udkom på Borgens 

Forlag i 2002. Bogen er en 

samtale mellem Lundbye og en 

tigerslange i en tasmansk urskov om 

et fadermord i Århus og mordet på 

den tasmanske urbefolkning i det 

19. århundrede. 

‘Trefoldighedsbarn’ fik Det Danske 

Akademis Store Pris i 2002. 

Ved ’bunden’ af øen ved Dovns 

Klint. Foto fra Poul Henrik Harritz: 

Danmarks småøer. 


Diplom i parkforvaltning 

Ny uddannelse klar til begynde til september 

Skov & Landskab har fået godkendelse 

til at udbyde en teknisk 

diplomuddannelse i parkforvaltning 

med studiestart i 

september 2004. Diplomuddannelsen 

svarer til ét års ordinær 

uddannelse, men fordelt 

over 2,5 år. De studerende kan 

fortsætte deres job og samtidig 

studere. 

Uddannelsen henvender sig 

til folk som i samråd med arbejdsgiveren 

er indstillet på et 

kompetenceløft. De studerende 

kan f.eks. være jordbrugsteknologer, 

skovog landskabsingeniører, 

biologer, ingeniører, 

agronomer eller forstkandidater. 

Uddannelsen består af fem 

moduler med et modul pr. 

halvår. De to første er obligatoriske 

og omhandler styring 

og fordeling af opgaver i parkforvaltning 

og parkvirksomhed. 

Dernæst følger to valgmoduler 

hvor der kan vælges 

mellem parktekniske fag og 

ledelses- og økonomifag. På 

Cumaru som 

terrasseplanker 

Gødskning nede 

på 1967-niveau 

Landbrugets forbrug af kunstgødning 

er halveret siden 

1990 da der indførtes gødskningregler. 

I 2002-03 blev der 

brugt 75 kg kvælstof/ha - det 

samme som 1967-68, skriver 

Landbrugsavisen (49/2003). 

Husdyrgødningen menes ikke 

at forrykke sammenligningen. 

Da gødningen samtidig udnyttes 

bedre end før, udvaskes 

mindre næring til vandmiljøet. 

I 2003 blev der høstet 71 hkg/ 

ha i snit; i 1967 kun 47 hkg. 

det sidste modul udarbejdes et 

bachelorprojekt som afspejler 

hele uddannelsens fagindhold. 

I almindelighed vil arbejdsgiveren 

stå for deltagerbetalingen 

og give den studerende 

begrænset studiefri, mod at 

den studerende stiller en del 

af sin fritid til rådighed, oplyser 

Skov & Landskab. Der er 

endnu ikke fastlagt priser for 

de enkelte moduler, men en 

komplet diplomuddannelse 

ligger i almindelighed i størrelsesordenen 

40.000-60.000 kr. 

Undervisningen vil blive 

koblet til de studerendes arbejdshverdag 

og bliver dermed 

anvendelsesorienteret for 

den enkelte. Underviserne bliver 

et team af anerkendte folk 

fra branchen. Skov & Landskab 

forventer at have et prospekt 

for uddannelsen klar i 

april. En skitse til uddannelsens 

kompetencer, struktur og 

moduler kan ses på hjemmesiden 

www.sl.kvl.dk. 

Tropisk træ er på grund 

modstandsdygtigheden mod 

råd velegnet som planker til 

udendørs belægninger. Hørning 

Parketfabrik har udvidet 

sit sortiment af teak og 

ipé med cumaru (Coumarouna 

magnifica) - tungt træ 

med en tæt ensartet tekstur 

og en gulbrun til rødlig farve, 

ikke langt fra ipé, men 

lidt billigere. Plankerne er 

20-25 mm tykke, 115-145 

mm brede og 1200-4270 cm 

lange. Tlf. 7027 6600. 

www.horningfloor.dk 

Trident 4000 Park 

Plæneklipper 

■ Kommunalområder, 

sportspladser, parkanlæg m.v. 

■ Perfekt klipperesultat 

■ Lave vedligeholdsomkostninger 

■ Enorm kapacitet 

Skov og Landskab 

Skov & Landskab udbyder en række 

AMU-kurser 

inden for det grønne område 

Vi har kurser under emnerne: 

Træfældning med motorsav 

Træklatring og beskæring 

Tynding og beskæring i læhegn og bynære skove 

Naturlegepladser 

Blokhusbyggeri 

Vandløbspleje 

Landskabspleje 

Publikumsfaciliteter 

Friluftsliv 

Vi udbyder stadig brugerbetalte kurser som: 

Pleje af mindre træer 

Nedskæring fra lift 

European Treeworker Certificering 

GPS opmåling, skov og landskab 

Du kan finde kursusbeskrivelser og ansøgningsskemaer på 

www.sks.dk eller ved at ringe på tlf. 4840 1000. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til 

AMU-kursuskoordinatoren på lsv@kvl.dk eller til koordinatoren 

for brugerbetalte kurser bho@kvl.dk tlf. 48401070. 

FRA VIDEN TIL HANDLING 

Specialist i vedligehold 

af grønne områder 

Vester Nebel • DK-6040 Egtved 

Tlf. 7555 3644 • Fax 7555 4243 

www.spearhead.dk 


50 

Planteforsk er ledende i anvendt forskning og utvikling innen 

planteproduksjon, og et nasjonalt kompetansesenter i plantefaglige 

spørsmål. Planteforsk Særheim forskingssenter på 

Jæren har et nasjonalt ansvar for institusjonens forskningsog 

utviklings-aktivitet innen veksthuskulturer og grøntanlegg. 

Dette inkluderer også forskning og rådgivning i 

forbindelse med park- og idrettsanlegg. 

I tillegg er Planteforsk Særheim institusjonens regionale 

senter for vestlandsfylkene og Agder. Senteret har gode 

forsøksfasili-teter for å studere plante-produksjon under 

kontrollerte forhold. I tillegg har forskingssenteret 400 dekar 

dyrket jord. For tiden har senteret 25 medarbeidere. 

Forsker/faglig ledelse 

av plantesamlinger 

Fra 1. juli 2004 har vi ledig et engasjement som 

forsker/ faglig ledelse av plantesamlinger, foreløpig for 

3 år, men med muligheter for forlengelse. 

Stillingen er knyttet til forskningsog utviklingsoppgaver 

innen grøntanleggsområdet ved Planteforsk 

Særheim. Foruten å inngå i senterets forskningsgruppe 

med 20 %, vil den som tilsettes i stillingen få 

oppgaver knyttet til ledelse av Stavanger botaniske 

hage og utvikling, dokumentasjon, identifikasjon av 

plantemateriale og formidling ved både Stiftelsen 

Rogaland Arboret og Stavanger botaniske hage. 

Hver av disse leier for tiden 40 % av stillingen ved 

Planteforsk Særheim. 

Vi ønsker at du 

• er initiativrik og god til å kommunisere og 

samarbeide 

• har utdannelse fra høyskole eller universitet og gode 

kunnskaper innen høyere planters systematikk, og 

innen dyrking av planter 

• har dr.scient.- grad, PhD eller tilsvarende relevant 

kompetanse 

• har generell kunnskap om drift av plantesamlinger 

• har evne til å formidle forskningsresultater i vitenskapelige 

fora, til næringslivet og allmennheten 

• har godt humør, er selvstendig og utadvendt 

Vi tilbyr deg 

• interessante arbeidsoppgaver 

• et aktivt og godt fagmiljø 

• moderne forskningsfasiliteter 

• gode faglige utviklingsmuligheter 

• medlemskap i Statens Pensjonskasse og boliglånsordning 

• hjelp til å skaffe bolig 

Om det ikke er kvalifiserte søkere med utdanning på 

doktorgradsnivå, vil søkere med annen relevant utdanning, 

minimum på cand.agric.- eller cand.scient.-nivå 

bli vurdert. 

Stillingen lønnes i Statens lønnsregulativ som forsker 

(kode 1109 ) lønnstrinn 53 – 59 (kr 362 400-403 100 pr. 

år) for søkere med doktorgrad. Uten doktorgrad lønnes 

stillingen som forsker/fagkonsulent (kode 1108) 

lønnstrinn 38 - 53 (kr 280 200 – 362 400 pr. år.) Det er 

anledning til å søke personlig opprykk til forsker kode 

1183 med kompetanse på professornivå innenfor 

fagområdet, eller til kode 1109. 

Nærmere opplysninger om stillingen, arbeidssteder, 

lønnsforhold med mer ved daglig leder Svein O. 

Grimstad (saerheim@planteforsk.no) - tlf. 51 78 98 

06, parksjef T. E. Sørensen tlf. + 51 50 75 47 eller 

styreformann S. Årsland, tlf. + 51 67 21 07. Søknad 

med kopi av cv, vitnemål og dokumentert forskningserfaring 

sendes Planteforsk Særheim forskingssenter, 

Postveien 213, 4353 Klepp st., Norge innen 8. 3. 2004. 

frantz.no 

Anlægsgartner 

formand/tekniker 

Da vores anlægsformand har søgt nye udfordringer har vi 

en ledig stilling som medarbejdende formand. 

Vi ønsker stillingen besat af en person med: 

Erfaring fra lignende stilling 

Sans for kvalitet 

Ordenssans 

Overblik - også når det går stærkt 

Evne til at få noget fra hånden selv og inspirere andre 

Gode leder evner 

Store samarbejdsevner overfor kunder, kolleger og 

ledelse 

Stor flexibilitet 

Vi kan tilbyde: 

En velfungerende arbejdsplads 

30 gode kolleger 

En ledelse som stoler på dine evner og giver dig frie 

forhold under ansvar 

Masser af udfordringer og muligheder, du er selv med 

til at sætte grænserne 

Løn ifølge aftale 

Kun skriftlig henvendelse til: 

Ålandsvej 7, 8800 Viborg 

Ansøgningsfrist d. 25.2.2004 

Afdelingsleder 

til nyanlæg i Skælskør Anlægsgartnere A/S 

VI SØGER: En absolut velkvalificeret anlægsgartnertekniker eller 

per son med lignende baggrund og erfaringsgrundlag. Du skal være 

i besiddelse af et praktisk og ledelsesmæssigt erfaringsgrundlag, have 

overblik og kunne håndtere mange bolde i luften. Du skal kunne 

gennemføre og forhandle sagsforløb fra kalkulation og tilbud til 

ressourceplanlægning frem til sagsafslutning. Vi forventer at du er 

udadvendt, har godt humør og er noget af en ildsjæl. 

VI TILBYDER: En stilling i et særdeles velfungerende lederteam 

hvor nøgleordene er selvstændighed, ansvar, engagement og personlig 

udvikling. Løn efter kvalifikationer. 

VI ER: Med udgangspunkt fra SKÆLSKØR og ØLSTYKKE en dynamisk 

anlægsgartnervirksomhed med 150 motiverede medarbejdere 

der udfører alle former for anlægsgartnerarbejder fra NYANLÆG 

over DRIFT og VEDLIGEHOLDELSE til KONTORBEPLANTNING, orga 

niseret i selvstændige afdelinger med særskilt ledelse og medarbejdere. 

Vi arbejder for en bred vifte af kunder og samarbejdspartnere 

på Sjælland og i begrænset omfang på Fyn. Vores målsætning 

er at være en udviklende arbejdsplads og at være blandt branchens 

absolut bedste. 

Din ansøgning: Sendes til os, att.: Peter 

kontakt@skag.dk · www.skag.dk 

SKÆLSKØR: T 5816 4700 · F 5819 0081 · Teglværksvej 2B, Tystofte, 4230 Skælskør 

ØLSTYKKE: T 4717 4700 · F 4717 4353 · Frederikssundsvej 235, 3650 Ølstykke 


NYHED..! 

Fåes 

overalt. 

Ring 

for 

demo! 

RONDO! Så får man noget for pengene. 

22 hk eller 30 hk - Knækstyret - 4WD - Hydrostatisk - 25 

km/t - Stort sæde - Plant gulv - Justerbar rat. 

Fra kr. 179.000 (som foto) excl. moms. 

Incl. kost 120 cm bredde, 600 mm børster. Rondo kan 

lev. med alle tænkelige redskaber til arbejdet året rundt. 

www.hafog.dk. 

Lyngager 1-11 • 2605 Brøndby • Tlf.: 43 96 66 11 • Fax.: 43 26 66 26 

Robert Smith 

Sørensen 

ANLÆGSGARTNERMESTER 

AUT. KLOAKMESTER 

Tlf. 48 18 33 18 


Adresseændringer meddeles postvæsnet. 

Af- og tilmeldinger meddeles til 

Grønt Miljø, Sankt Knuds Vej 25, 

1903 Frederiksberg C. 

Tlf. 33 860 860. Fax 33 860 850 

amp@danskeanlaegsgartnere.dk. POSTBESØRGET 

0504 jeppe reklame-vejen 

52 

BLAD 

0900 KHC 

New Holland GT/MC 

GT65 GT75 MC28 MC35 

New Holland Groundcare maskiner. 

New Holland MC Serie: Ny stil over græsslåningen. MC redskabsbærerne er det 

professionelle valg - der tilgodeser føreren, som er sikret nye standarder for komfort, overblik 

og brugervenlighed. Modelprogrammet MC28 på 28 hk og model MC35 på 35 hk, kombinerer 

en række egenskaber, som sikrer lave driftsomkostninger, stor driftssikkerhed og høj 

produktivitet. Forbedret konstruktion med 1,5 og 1,8 meter klippeborde giver en bedre 

klippekvalitet og en effektiv bortskaffelse af græsset. Fås med side- eller bagudkast, hvoraf 

den sidstnævnte er udstyret med de unikke Gator Mulcher rotorvinger. 

New Holland GT Serie: Det bedste valg. De dieseldrevne GT65 og GT75 

plæneklippertraktorer, der er konstrueret til krævende brugere, står øverst på listen når det 

gælder valg af plæneklippere til professionelle brugere, fordi de kombinerer fremragende 

ydelse, styrke og kvalitetsklipning med lave driftsomkostninger. Standardudstyret inkluderer 

en 2-trins hydrostatisk transmission som muliggør hurtige skift i hastighed og kørselsretning, 

integreret trækarm og kraftige bremser. GT75 er som standard udstyret med servostyring der 

gør det let at manøvrere rundt i haver og omkring træer. 

New Holland MC redskabsbærere og GT plæneklippertraktorer, fremragende og 

kvalificeret service, originale reservedele og individuelle finansieringsløsninger fra CNH 

Capital - fås kun hos din New Holland forhandler. 

Besøg vor hjemmeside: www.newholland.com/dk 

Your success – Our specialty 

NEW HOLLAND ER ET MÆRKE UNDER CNH. 

CNH: EN AF VERDENS FØRENDE PRODUCENTER AF TRAKTORER, MEJETÆRSKERE OG PRESSERE.

1 - Grønt Miljø

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?