Er døden en fjende eller en vinding? - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

Klaus Højgaard Laursen Bacheloropgave i NT eksegese foråret 2009 Ordet kaqw.j opfattes i 1 Thess 4,13 af de fleste som en sammenlignings konjunktion, således at man forstår det som, at Paulus ikke ønsker, at de skal sørge på samme måde som de andre, som ikke har noget håb. 28 Det er muligt rent sprogligt, at det Paulus vil sige er, at de ikke skal sørge som de andre - forstået på den måde, at de slet ikke skal sørge. Thessalonikerne havde håbet på, at deres kære ikke skulle dø. Nu kommer Paulus og siger, at håbet og trøsten, som det hele handler om ifølge 1 Thess 4,18, er noget større. De andre, de der ikke har et håb, de sørger, når en dør. Men de i Thessalonika, som har et håb, behøver slet ikke sørge. Om dette er den rigtige tolkning er svært at sige, 29 men den giver, efter mit bedste skøn, mere mening i forhold til Fil 1,21 og i forhold til Jesu bydende ”Græd ikke” ved to begravelsesoptog. Hvis denne tolkning er rigtig, så er ens egen død ikke en fjende for en kristen, ej heller ens kæres død, hvis de dør i Kristus. Men hvad da med døden, når vi møder den blandt mennesker, som ikke kender Kristus. Her giver det mening at tale om, at døden er en fjende. Lockwood siger, at ikke alle skal opstå til evigt liv. De der ikke tror på Kristus vil bliver oprejst, men derefter blive kastet i ildsøen. Det er hvad bibelen kalder den anden død. 30 Døden er, på en måde, en fjende for alle, indtil den endelig besejres, fordi nogle af de der dør ikke dør i troen på Kristus og fordi alle kristne lever i risikoen for frafald. Eksegetisk redegørelse for indholdet i Fil 1,18b-30 med særlig vægt på vers 21 – døden som vinding Paulus sidder i fængsel, da han skriver Filipperbrevet 31 , hvilket kan betyde noget for måden, som brevet er formuleret på og den vægtlægning der er i brevet. Alligevel vil jeg slå fast, at jeg ikke mener, at Paulus skriver, hvad han skriver, fordi han er presset og derfor får sagt mere end hvad der er teologisk holdbart. I min eksegese arbejder jeg med alle Paulus breve som lige autoritative, uafhængigt af hans situation. Dog skal vi have det med i tankerne, når vi læser Filipperbrevet, at Paulus sidder i fængsel og har udsigt til måske at blive dømt til døden. Desto mere tankevækkende er det derfor, at Paulus gennem hele brevet har glæden ved livet i troen på Kristus som tema. 32 Mest 28 Lockwood side 571 29 Hvis det er, så er vi her inde på noget af det, hvor jeg vil pointere, at dette er en eksegetisk opgave og ikke en opgave i sjælesorg. Jeg tror, at der er meget sjælesorg i dette håb, men det skal formidles på den rette måde. 30 Lockwood side 569 31 Fil 1,7.13.17 32 Fil 1,18; 2,17f; 2,28f; 3,1; 4,4 og 4,10 Side 10 af 27
Klaus Højgaard Laursen Bacheloropgave i NT eksegese foråret 2009 kendt er nok verset i Fil 4,4: ”Glæd jer altid i Herren! Jeg siger atter: Glæd jer!” Man kunne forvente, at Paulus havde et negativt syn på livet, i den situation han var i og at det var baggrunden for, at han kunne skrive at ”det at dø” er en vinding. Men det er det ikke. 33 Forhold mellem den græske og den danske tekst i Fil 1,18b-30 Paulus bruger ordet ga.r i vers 21 for at vise tilbage til sit håb om frelse, som er baggrunden for, at han kan sige: VEmoi. ga.r to. zh/n Cristo.j kai. to. avpoqanei/n ke,rdoj. En tekstnær oversættelse vil lyde: Thi for mig (er) det at leve Kristus og det at dø en vinding. I 1992 oversættelsen har man oversat de substantiverede infinitiver med ”livet” og ”døden”. Dette er med til at slører, at det Paulus formentlig udtaler sig om, er det aktive liv i Kristus og selve det at dø og ikke døden som fænomen. Her er ikke tale om hverken døden som noget personificeret eller noget åndeligt. Og her er slet ikke tale om den evige død. Her er, lige så simpelt som i indledningen til denne opgave, tale om det tidspunkt, hvor intet menneske mere kan vække en til live. Eriksson gør opmærksom på, at både konteksten og den aoristform der er brugt i avpoqanei/n viser, at det er en punktuel handling, altså selve dødsøjeblikket, som der er tale om. 34 Vers 22 lyder: eiv de. to. zh/n evn sarki,( tou/to, moi karpo.j e;rgou( kai. ti, ai`rh,somai ouv gnwri,zw og kan tekstnært oversættes: ”Og/men hvis det at leve i kød, dette for mig (er) arbejdets frugt, og hvilket jeg skal vælge ved jeg ikke.” Nogle temaer fra Fil 1,18b-30 ”Men jeg vil også blive ved med at glæde mig”, siger Paulus(1,18b). Paulus er i fængsel, men han glæder sig. Ikke mindst fordi han ved, at alt dette vil fører til hans frelse. Han længes efter sin frelse (1,19f). Paulus var allerede ”frelst”, forstået som at han troede på Kristus. For ham var livet Kristus (1,21). Eller som han udtrykker det andre steder: ”Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig...” og som en formaning ”... for at de, der lever, ikke længere skal leve for sig selv, men for ham, der døde og opstod for dem.” 35 Alligevel længes Paulus efter sin endelige frelse – at være sammen med Kristus. Og han ved, at den endelige frelse når han ikke i sig selv, men ved forbøn og Åndens hjælp 36 . Døren til denne endelige frelse er døden 37 og for Paulus er det ikke utænkeligt, at 33 Beare side 62 nederst 34 Eriksson side 47 35 Gal 2,20 og 2 Kor 5,15 36 Fil 1,19 37 Nørgaard-Højen side 120 nederst og Brown 440 lige under midten Side 11 af 27
Page 1 and 2: Klaus Højgaard Laursen Bacheloropg
Page 9: Klaus Højgaard Laursen Bacheloropg
Page 27: Klaus Højgaard Laursen Bacheloropg

Er døden en fjende eller en vinding? - Menighedsfakultetet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?