Er døden en fjende eller en vinding? - Menighedsfakultetet

Klaus Højgaard Laursen Bacheloropgave i NT eksegese foråret 2009
I vers 38 står der VIhsou/j ou=n pa,lin evmbrimw,menoj evn eàutw/|. Ordet pa,lin viser os, at det ikke er
første gang i forløbet, at Jesus bliver opbragt – evmbrimw,menoj kan vel bedst læses, som at han bliver
vred. Den første gang har vi i vers 33 i forbindelse med, at Jesus ser alle de mennesker der græder
og han bliver vist hen til graven. Det er, for mig at se, nærliggende at læse det, at Jesus græder, i
forbindelse med, at han bliver vred. Hvis dette er plausibelt, er der to mulige modtager for Jesu
vrede og grund til gråd. Vreden kan være rette mod de mennesker, der stod omkring ham i en
frustration over, at de ikke forstod, at han var opstandelsen og livet og at der ikke var noget at
græde over, når han nu var kommet! Vreden kan også være rette mod døden selv og Djævelen, som
forsøger at herske ved hjælp af døden. 73 I så fald er gråden en gråd over, at døden ikke endeligt er
tilintetgjort og udtryk for en længsel efter den dag, da han skal komme igen og endeligt holde dom
over Djævelen og hans åndemagter.
Konklusion
Døden er en fjende i verden i dag, men den behøver ikke være det for den, for hvem livet er Kristus.
Paulus var et menneske, som du og jeg, og kunne alligevel sige, at ”det at dø” for ham var en
vinding. Dette skyldtes ene og alene, at ”det at leve” for ham var Kristus. For det menneske, som
har del i det opstandelseshåb, som Paulus beskriver i 1 Kor 15, er der håb om et langt bedre liv
sammen med Kristus efter døden. Derfor er der heller ikke grund til håbløs sorg til en kristens
begravelse og derfor kunne Jesus komme og sige: ”Græd ikke!” til to begravelsesoptog, som han
mødte. Det kunne han kun sige, fordi han selv er opstandelsen og livet. Det er han også nogle årtier
senere, da Paulus ligger i lænker og regner med at skulle dø og det er han også i dag. Derfor er
døden også en vinding for en kristen i dag.
Men selv for de kristne er der et ”endnu ikke”. Vi oplever ikke altid den virkelighed, at døden er
besejret. Pga. synden, som stadig bor i os 74 , kan vi nogle gange miste den klarhed, som Paulus
havde da han skrev. Men for Paulus er dette ”endnu ikke” ikke et udtryk for, at vi skal give efter og
leve i dødens skygge. Vi skal tvært imod, i kraft af håbet om at døden en dag endeligt skal
tilintetgøres, formane hinanden til at leve ”det nye liv” sammen med Kristus. Det vil også sige at
leve i visheden om, at den, der tror på Jesus, aldrig i evighed skal dø.
Dette ”endnu ikke” handler altså om håb. En dag skal døden slet ikke være mere. Så længe en
kristen lever i denne verden, hvor frafaldets mulighed er til stede og hvor vi oplever dødsfald, hvor
73 Hebr 2,14f
74 Rom 7,17
Side 20 af 27