Er døden en fjende eller en vinding? - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

Klaus Højgaard Laursen Bacheloropgave i NT eksegese foråret 2009 men samtidig siger han: ”...the Christian stands clearly upon the positive side of the ”death-life” watershed.” 59 Byrne og andre siger, at dette kapitel handler om kristen etik og livsførelse. Dette er jeg enig i, men det er ikke det eneste, som Rom 6 handler om. Mange mennesker frygter døden uden at vide, hvad de frygter. Ifølge bibelen er der virkelig noget at frygte. Mennesket blev skabt til et liv i Paradis uden synd, men faldt i synd. 60 Gud havde sagt, at hvis det faldt, så skulle det dø. Gud straffer synd med død. Det er måske også det, som mennesker til alle tider har frygtet bevidst eller ubevidst i mødet med døden. Paulus skriver i Rom 6,23: ”...syndens løn er død...” Da Jesus var i angst i Getsemane have og bad sin Far om at tage kalken fra ham 61 , var det formentlig mødet med dommen over synden han tænkte på. Nogle vil sige, at netop det, at Jesus her var i dødsangst viser, at døden er en fjende for alle og at det er naturligt at frygte døden. Det er muligt, at Jesus, som det menneske han var, frygtede smerterne, der var forbundet med lidelserne og døden. Men det er, for mig at se, langt mere sandsynligt at frygten var rettet imod selve det at møde Guds straf over synden, for den straf var der god grund til at frygte. Vi ved, siger Paulus, at det gamle menneske hang der på korset med Kristus. Der mødte mit gamle menneske Guds straf. Men Paulus og andre kristne har ikke bare del i Kristi død, men også i Kristi opstandelse fra de døde. ”...er vi døde med Kristus, tror vi også, at vi skal leve med ham. Og vi ved, at Kristus er opstået fra de døde og ikke mere dør; døden er ikke herre over ham mere.” 62 Derfor konstatere Paulus i Rom 6,23 ikke bare, at syndens løn er død. Det ville der ikke være noget nyt i, da mennesker siden syndefaldet, hvor Gud sagde, at de skulle dø 63 , har levet med denne viden. Det nye Paulus siger er, at Guds nådegave er evigt liv. I dåben og troen får den kristne del i Kristi død og skal derfor, ret forstået, slet ikke mere dø. Derfor kan Paulus også sige, at døden er en vinding, for i den skal han ikke møde Guds dom over synden, for den har han allerede mødt, da han fik del i Kristi død. Det nye liv lever han allerede, da han også har del i Kristi opstandelse. På den måde bliver Paulus død og alle andre kristnes død egentlig en måde, hvor vi får del i Kristi himmelfart. For da skal vi tages hjem og være sammen med Kristus. 59 Byrne side 563 60 1 Mos 3 61 Luk 22,39-46 62 Rom 6,9 63 Jeg tror der både i 1 Mos 2,17 og Rom 6,23 er tale om den anden død – fortabelsen. Side 16 af 27
Klaus Højgaard Laursen Bacheloropgave i NT eksegese foråret 2009 Udblik til nogle af de øvrige bibelske forfattere? Jeg har forsøgt at komme med en redegørelse for, hvorfor Paulus syn på ”det at dø” for en kristen er væsentligt mere positivt, end jeg nogle gange oplever det forkyndt blandt kristne i dag. Et relevant spørgsmål er nu, om dette syn på døden er unikt for Paulus, eller om vi genfinder det andre steder i bibelen. Jeg har nævnt, at man i GT vidste, at syndens løn var død. Dette giver naturligvis nogle steder GT's forfattere et negativt syn på døden. Det skyldes, at de ikke endnu havde fået lov til at opleve ”...solopgangen fra det høje...” 64 , som Zakarias profeterede om og som var Jesus. De levede i GT endnu i løfterne og i en hvis form for dunkelhed. Men de havde længslen om at se klart. Job afslutter sin profeti i Job 19,25ff med ordene: ”Mit indre fortæres af længsel.” Om Jobs længsel er rette mod, at Messias skal komme til verden og dø og opstå og skabe nye betingelser, eller om det specifikt er rette mod, at han selv skal møde sin løser, det er ikke til at vide. Muligvis er det begge dele. Vi vil nu vende os til NT og begynde lidt bagfra med at se på, hvad andre end Jesus og Paulus har sagt om døden. I Johannes Åbenbaring er det vigtigste, der bliver sagt om døden, at på den nye jord, skal den ikke være mere. 65 Dette stemmer godt overens med det, at vi hos Paulus har konstateret, at døden er en fjende, som ikke endeligt er besejret. Her på jorden er der grund til gråd, ikke mindst når døden rykker nogle, som vi elsker, fra os for evigt. Disse tårer og mange andre tårer vil Gud tørre af øjnene på mennesket på den nye jord og så skal døden ikke være mere. I Joh Åb 9,6 ser nogle døden som en udfrielse fra de sidste tiders hårde dage. Om det er med rette, at døden af disse ses som en udfrielse, nævnes ikke i sammenhængen, men tankerne ledes hen på de førnævnte vers fra Amos bog om de der længes efter Herrens dag uden grund. Kun hvis ”det at leve” er Kristus, er ”det at dø” en vinding. Går vi til brevlitteraturen, som ikke bære Paulus navn, er der mange steder, der handler om døden og langtfra alt vil blive berørt her. Hebræerbrevets forfatter taler i Hebr 2,14ff om, at Djævelen har fået givet dødens magt. Det gør selvsagt døden til en fjende for alle, da Djævelen i bibelens optik ikke vil noget menneske det godt. Men versene har mere at sige: ”...for at han(Jesus) med sin død skulle gøre ham(Djævelen) magtesløs, (...) og befri alle dem, som af frygt for døden hele livet igennem havde været holdt nede i trældom.” Pointen er igen ikke at skræmme, men at trøste. 64 Luk 1,78 65 Joh Åb 21,4 Side 17 af 27
Page 1 and 2: Klaus Højgaard Laursen Bacheloropg
Page 15: Klaus Højgaard Laursen Bacheloropg
Page 27: Klaus Højgaard Laursen Bacheloropg

Er døden en fjende eller en vinding? - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?