Er døden en fjende eller en vinding? - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

Klaus Højgaard Laursen Bacheloropgave i NT eksegese foråret 2009 I vers 38 står der VIhsou/j ou=n pa,lin evmbrimw,menoj evn eàutw/|. Ordet pa,lin viser os, at det ikke er første gang i forløbet, at Jesus bliver opbragt – evmbrimw,menoj kan vel bedst læses, som at han bliver vred. Den første gang har vi i vers 33 i forbindelse med, at Jesus ser alle de mennesker der græder og han bliver vist hen til graven. Det er, for mig at se, nærliggende at læse det, at Jesus græder, i forbindelse med, at han bliver vred. Hvis dette er plausibelt, er der to mulige modtager for Jesu vrede og grund til gråd. Vreden kan være rette mod de mennesker, der stod omkring ham i en frustration over, at de ikke forstod, at han var opstandelsen og livet og at der ikke var noget at græde over, når han nu var kommet! Vreden kan også være rette mod døden selv og Djævelen, som forsøger at herske ved hjælp af døden. 73 I så fald er gråden en gråd over, at døden ikke endeligt er tilintetgjort og udtryk for en længsel efter den dag, da han skal komme igen og endeligt holde dom over Djævelen og hans åndemagter. Konklusion Døden er en fjende i verden i dag, men den behøver ikke være det for den, for hvem livet er Kristus. Paulus var et menneske, som du og jeg, og kunne alligevel sige, at ”det at dø” for ham var en vinding. Dette skyldtes ene og alene, at ”det at leve” for ham var Kristus. For det menneske, som har del i det opstandelseshåb, som Paulus beskriver i 1 Kor 15, er der håb om et langt bedre liv sammen med Kristus efter døden. Derfor er der heller ikke grund til håbløs sorg til en kristens begravelse og derfor kunne Jesus komme og sige: ”Græd ikke!” til to begravelsesoptog, som han mødte. Det kunne han kun sige, fordi han selv er opstandelsen og livet. Det er han også nogle årtier senere, da Paulus ligger i lænker og regner med at skulle dø og det er han også i dag. Derfor er døden også en vinding for en kristen i dag. Men selv for de kristne er der et ”endnu ikke”. Vi oplever ikke altid den virkelighed, at døden er besejret. Pga. synden, som stadig bor i os 74 , kan vi nogle gange miste den klarhed, som Paulus havde da han skrev. Men for Paulus er dette ”endnu ikke” ikke et udtryk for, at vi skal give efter og leve i dødens skygge. Vi skal tvært imod, i kraft af håbet om at døden en dag endeligt skal tilintetgøres, formane hinanden til at leve ”det nye liv” sammen med Kristus. Det vil også sige at leve i visheden om, at den, der tror på Jesus, aldrig i evighed skal dø. Dette ”endnu ikke” handler altså om håb. En dag skal døden slet ikke være mere. Så længe en kristen lever i denne verden, hvor frafaldets mulighed er til stede og hvor vi oplever dødsfald, hvor 73 Hebr 2,14f 74 Rom 7,17 Side 20 af 27
Klaus Højgaard Laursen Bacheloropgave i NT eksegese foråret 2009 den afdøde ikke bekendte, at for ham eller hende var livet Kristus og døden en vinding, så er døden en fjende. Ikke for den kristne selv i hans eller hendes død, men ved dens eksistens og ved dens påmindelse om, at nogle skal opstå til evig dom. Derfor er det også værd at bemærke, at Paulus konklusion i Fil 1,25f bliver, at han skal blive i live, for at være med til at opbygge troen hos sine medmennesker. En kristens liv her på jorden har ét hovedformål: At han selv og hans medmenneske møder Jesus her i livet, for at være parat til at møde ham i døden. For der er for Paulus et håb om noget endnu bedre end dette liv. Der er et håb om at leve på den nye jord, hvor døden slet ikke er mere. 75 Jeg vil slutte med et citat fra Den Danske Salmebog, som siger noget om, hvor vigtig Kristi opstandelse er og hvad det betyder for Guds menighed nu og her og i døden. Mange salmedigtere har skrevet om dette emne på en god måde 76 og det har derfor lykkeligvis været svært at vælge. Især en del af vore ældre salmer har den klare triumftone, som jeg ønsker også må præge forkyndelsen fra prædikestolen. Triumftonen som tør opfordre til ikke at frygte døden. Jeg slutter derfor fortrøstningsfyldt denne opgave efter at have citeret en anden af vore udmærkede kirkens mænd: 1 Stat op, min sjæl, i morgengry! Lad søvn og sorg og frygt nu fly, lad al din klage blive borte, thi her er nyt fra dødens porte! O salig påskemorgenstund med guld i mund! 2 Afvæbnet nu og ødelagt for evig er al Helveds magt; thi han, som var af døden fangen, er med triumf af graven gangen. O salig... 3 Stands, dybe hjertesuk i løn! En morgenrøde himmelskøn sig hvælver over dem, som sove i sorten muld og under vove. O salig... 75 Joh Åb 21,4 76 Se f.eks. Den Danske Salmebog nummer: 514,529,530,532,537,543 Side 21 af 27
Page 1 and 2: Klaus Højgaard Laursen Bacheloropg
Page 19: Klaus Højgaard Laursen Bacheloropg
Page 27: Klaus Højgaard Laursen Bacheloropg

Er døden en fjende eller en vinding? - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?