Er døden en fjende eller en vinding? - Menighedsfakultetet

More documents

Recommendations

Info

Klaus Højgaard Laursen Bacheloropgave i NT eksegese foråret 2009 e;scatoj evcqro.j er prædikat for o` qa,natoj, som er subjekt i sætningen. Verbet katargei/tai står i passiv og har som agens enten Gud eller Kristus fra versene før. I vers 24 må det være Kristus, der er det underforståede subjekt i tidsbisætningerne, da der står, at han giver Riget til Gud Fader, som er dativobjekt. I vers 25 derimod kan det enten være Gud eller Kristus der er subjekt. Mere tekstnær og mindre tolkende end den danske er den engelske oversættelse: ”For he must reign until he has put all his enemies under his feet.” 16 Vi ved altså ikke sikkert, hvem der er subjekt i vers 25 og heller ikke hvem der vises tilbage til i vers 26. Det er enten Kristus eller Gud, der er det egentlige subjekt for det passive verbum katargei/tai. Verbet katargei/tai står i præsens. Den korrekte forståelse er dog formentlig futurum, da konteksten med Paulus tale om te,loj viser, at det er en beskrivelse af noget der skal ske engang. Der er, som Gaibelein gør opmærksom på, ikke her tale om en nutidig åndelig død 17 , selvom præsens tiden i sig selv kunne foranledige den tolkning. Der er nærmere tale om noget eskatologisk. Døden bliver nærmest personliggjort. Dette er ifølge Lenski ikke overraskende, når det kommer fra en der, som Paulus kender GT rigtig godt. 18 I GT er døden en frygtelig og selvstændig fjende: Den er ikke blot en af mange fjender, som man forventede Messias skulle besejre, men den er den helt centrale fjende. Derfor er Paulus personificering af døden, helt i tråd med GT-lig tænkning. Selv for de kristne er døden, ifølge Lenski, en fjende indtil Kristi genkomst: ”In a sense death is already swallowed up in victory because by the gospel its sting is broken for all believers. In another sense death still reigns over us, namely for the time being.” 19 I det første kunne Lenski have refereret til 2 Tim 1,10, hvor Paulus taler om, at døden i én forstand allerede er besejret ved evangeliet. Nåden er givet i Kristus Jesus for evige tider siden 20 men er særligt blevet åbenbaret, da Jesus Kristus tilintetgjorde døden. Det må være Kristi død og opstandelse, som Paulus taler om. Derved tilintetgjorde Jesus døden for den der tror på ham. Paulus kan andre steder tale om, at døden ikke længere skal være herre over den kristne, ligesom den ikke var herre over den opstandne Kristus 21 . Det som kan undre, er hvorfor Lenski ikke overvejer, om 1 Kor 15,26 handler om ikke-kristne og 2 Tim 1,10 handler om kristne, i stedet for at sige: ” In another sense death still reigns over us”. Noget kunne tyde på, at det ved tro på evangeliet er muligt, at få del i det, at Kristus har tilintetgjort døden. Men fordi ikke alle tror og 16 NIV, Michigan 17 Gaebelein side 286 18 Lenski side 678 og Brown side 435 nederst 19 Lenski side 679 20 2 Tim 1,9 21 Rom 6,8f Side 8 af 27
Klaus Højgaard Laursen Bacheloropgave i NT eksegese foråret 2009 de der tror ikke erkender fuldt ud, så er der stadig tale om, at døden er en fjende i den verden, vi lever i og at den derfor en dag skal endeligt tilintetgøres. Lockwood skriver, at han ikke mener, der er noget i 1 Kor 15,20-28 , som handler om de ikke- kristnes skæbne. Det handler alt sammen om at give håb til de kristne. 22 Men hvis det Paulus ville formidle kun var håbet i forhold til de kristnes eget forhold til døden, så ville det være naturligt, at han her, ligesom til Timotheus i 2 Tim 1,10 mindede om, at døden ved evangeliet allerede var overvundet for de kristne. Nu taler han om, at døden i parusien skal tilintetgøres. Jeg mener dette handler om, at døden som eksistens i det hele taget skal tilintetgøres til sidst. Selvom døden ikke for en kristen er en fjende ifølge 2 Tim 1,10, da den allerede er tilintetgjort for den der tror evangeliet, så kan den stadig opleves som en fjende - også for kristne. Paulus taler tilsyneladende nogle steder, f.eks. i Fil 2,25ff, om døden som en fjende. Den naturlige læsning af disse vers er, at det ville være en sorg for Paulus, hvis hans broder i Kristus, Epafroditus, var død. 23 Døden er tilsyneladende en fjende for en kristen i den forstand, at den kan tage en man elsker bort. Dette forholder Paulus sig også til i sit første brev til thessalonikerne. De var blevet bedrøvede og havde mistet håbet, da de kristne begyndte at dø. Det skyldes muligvis, at de havde mistolket Jesu og Paulus ord, så de slet ikke regnede med, at nogle kristne skulle dø rent fysisk. Paulus trøster dem og siger: ”...vi vil ikke, at I skal være uvidende om dem, der sover hen, for at I ikke skal sørge som de andre, der ikke har noget håb.” 24 i[na mh. luph/sqe kan enten opfattes som følgen af den oplysning, som Paulus vil komme med, eller det kan, som i[na plus konjunktiv få andre steder i NT, opfattes som en imperativ. 25 Kan man påbyde nogen ikke at sørge? Paulus bruger andre steder imperativen overraskende. Kan man byde nogen at glæde sig? I Fil 4,4 gør Paulus dette når han siger: ”cai,rete”. Er det muligt, at Paulus byder nogle ikke at sørge, når han selv ville sørge, hvis Epafroditus var død? 26 Så langt, som jeg kan se, er det helt i tråd med Paulus virke, at han formaner til fuldkommenhed og stræben efter det rette forhold til døden, selvom han erkender, at han ikke selv har nået det. 27 22 Lockwood side 569 23 Moe side 378f og Guthrie side 839. Se også 1 Kor 11,30, som tyder på at det er negativt at de dør. En anden mulighed er, at der i det vers henvises til at ”sove hen” i den forstand, at de forlader ”livet” i Kristus, så der nærmest er tale om ”den anden død” 24 1 Thess 4,13 25 Nielsen side 179 § 153,c 26 Fil 2,27 27 Fil 3,12 Side 9 af 27
Page 1 and 2: Klaus Højgaard Laursen Bacheloropg
Page 7: Klaus Højgaard Laursen Bacheloropg
Page 27: Klaus Højgaard Laursen Bacheloropg

Er døden en fjende eller en vinding? - Menighedsfakultetet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?