Børn&Unge nr. 021/2012 - Bupl

34
guide
• Vi husker hinanden i julen
• Juletraditioner
• Find din juletype
• Må du få gaver?
• Syng julen ind
BØRN&UNGE | NR. 21 | 06. december 2012
Af Trine Vinther Larsen, tvl@bupl.dk
Sød juletid eller ...
– Sådan kommer du
igennem julen!
Foto: Colourbox
Julen skaber
opmærksomhed
på hinanden
For præst Stefan Lamhauge Hansen
er julen især børnenes fest – men
højtiden handler også om at være en
del af større fællesskaber og simpelthen
bruge noget tid på hinanden.
Der sker noget med børn og voksne i december.
Som i ethvert plot til en julekalender
på tv, er der meget, som skal nås, før det
med møje og besvær endelig kan blive jul.
»Der skal købes julegaver og produceres
pakkekalendere og bages vaniljekranse og laves konfekt.
Oven i alt det, man ellers skal nå. Man er altid lidt bagud
i december,« siger Stefan Lamhauge Hansen.
Han er studenterpræst og sognepræst ved Trinitatis
Kirke i København og ser julen først og fremmest som
børnenes fest.
Til Trinitatis Kirke er også knyttet en daginstitution,
Trinitatis Menigheds Børnehus, og Stefan Lamhauge
Hansen sidder i bestyrelsen i børnehuset, som en gang
om måneden kommer til børnegudstjeneste med sang
og rytmik i kirken ved Rundetårn.
»Vi kan alle mærke, at børnene er særligt spændte op til
jul, hvor de nyder godter og gaver og glæder sig,« siger han.
Vi husker hinanden. Præsten kan godt forstå, at
især mange voksne finder julen stressende. Men i stedet
for at droppe julen synes han, man skal blive bedre til
at fokusere på det, som julen egentlig handler om. Gaverne,
måltiderne og festerne har nemlig en helt særlig
og vigtig funktion.
»Når vi mødes til julefrokoster på arbejdet og i sportsforeninger,
eller når vi samles i familien for at fejre julen,
eller når vi synger salmer sammen og går i kirke til jul,
så skaber det en særlig opmærksomhed på hinanden og
de fællesskaber, vi er en del af,« siger Stefan Lamhauge
Hansen.
Han mener, der er brug for højtiderne til at minde os
om at blive opstemte, bryde ud i sang, være sammen og
mindes både de levende og de døde.
»Vi synes måske, at vi med fordel kan sprede alle de gode
ting, vi skal i julen ud over resten af året – ikke mindst det
med at være opmærksomme på hinanden,« siger han. n
Brush up på juletraditioner
etymologi: Jul kommer fra det gammelnordiske
ord jól eller Yule, som betyder
fest eller højtid.
lysets fest: Med kristendommen bliver
julen ikke bare en gammel nordisk og
hedensk midvinterfest for det nye år, og
at vi går mod lysere tider. Nu bliver det
også en fest for Jesu fødsel.
juletræet: For små to hundrede år siden
kom juletræet til Danmark fra Tyskland.
julegaven: Den stammer fra traditionen
med at pynte træet. Tidligere lagde
man små gaver som vanter og slik i en
gavestrømpe. I dag bruger danskerne
årligt i nærheden af 15 milliarder kroner
på julegaver.
Misteltenen: Misteltenen symboliserer
frugtbarhed og fred. Og juletid
er jo netop fredstid, hvor selv de mest
stridende parter lægger våbnene for at
fejre julen. En skik, der går helt tilbage til
dengang, da vikingerne drak jul på havet
og lod våbnene blive inde på land.
risalamande: På trods af sit franskklingende
navn er risalamande helt igennem
dansk. Desserten blev opfundet i
slutningen af 1800-tallet, hvor den var
en eksklusiv grød med importerede ris,
sødmælk, smør, sukker og kanel. Mens
franske navne og fransk mad var på
mode.
advent: Advent er i sin oprindelse bodsog
fastetid inden julen. For ligesom
man faster op til påske, så fastede man
førhen også i tiden op til julegildet.
julekortet: I 1882 kunne man i Danmark
købe det første trykte kort med julehilsner.
Det var blot 10 år efter, at postvæsnet
begyndte at ekspedere postkort.
Traditionen lever i bedste velgående. De
sidste 14 dage op til jul sender danskerne
i gennemsnit 2 millioner flere breve og
postkort pr. dag end normalt.
Læs mere om julen i Statens Arkiver på
www.sa.dk - søg på ’Jul i arkivet’. Find
også viden på kristendom.dk/jul og
folkekirken.dk
35