Kolonihaven som kulturarv.pdf - Bygningskultur Danmark
Kolonihaven som kulturarv.pdf - Bygningskultur Danmark
Kolonihaven som kulturarv.pdf - Bygningskultur Danmark
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Den gode gamle kolonihave under pres:<br />
Nye tider i<br />
kolonihaven?<br />
Saml-selv. Kolonihavernes frem-<br />
tid deler sig i to lejre: De, der øn-<br />
sker et vedligeholdelsesfrit koloni-<br />
havehus med opvaskemaskine og<br />
internet og så nostalgikerne, <strong>som</strong><br />
knokler for at bevare selvbygger-<br />
kulturen. Er den gode, gamle pus-<br />
senussede kolonihave på retur?<br />
Af Kirstine Cool, foto af Morten Jensen 1-1000.dk<br />
Henrik Dahl: „Det <strong>som</strong> kendetegner folkelig<br />
arkitektur er, at den ikke er selvbevidst eller i<br />
dialog med arkitekturhistorien.“<br />
40 Historien Fortsætter | <strong>Bygningskultur</strong> <strong>Danmark</strong><br />
I haveforeningen Venners Lyst på Østerbro<br />
skiller ét kolonihavehus sig ud fra de andre.<br />
Det er nybygget, efter det oprindelige hus<br />
brændte ned til grunden. Med ydervægge<br />
i trykimprægneret træ og sortglaserede<br />
tagsten ligner det ikke noget andet hus<br />
her. Dette hus har ingen sjove små spir,<br />
skæve farver eller mærkværdige materialer.<br />
Til gengæld har det alle moderne hjælpemidler<br />
og er let at vedligeholde.<br />
”Jeg tror ikke, du kan undgå at synes, at<br />
det skiller sig ud, fordi det er nyt. Men det<br />
skiller sig selvfølgelig også ud, fordi træet<br />
er trykimprægneret. Det er noget kraftigt<br />
træ, men det syntes, vi så godt ud,” siger<br />
ejerne, <strong>som</strong> er glade for deres nye hus.<br />
et andet sted i København er en haveforening<br />
ved at blive flyttet for at gøre<br />
plads til en udvidelse af den nærliggende<br />
skole. Da jeg kigger forbi, er der livlig aktivitet.<br />
Alle haver og huse skal bygges op fra<br />
grunden, og det kræver en indsats. Der<br />
plantes og vandes. Nogle steder er det<br />
gamle hus flyttet med og står, <strong>som</strong> det har<br />
gjort i mange år. I andre haver er samlselv-huse<br />
klar til at blive sat sammen, malet<br />
og beboet. en ung kolonist fortæller<br />
mig, at ud af de halvtreds huse, der skulle<br />
flytte, har tyve valgt at bygge nyt. Nogle<br />
fordi det gamle hus var for faldefærdigt til<br />
at kunne flyttes, andre fordi de så en mulighed<br />
for at få opført drømmehuset. Selv<br />
har hun investeret i et helt nyt hus, men<br />
kigger hver dag forbi byggepladsen for at<br />
se om hendes gamle hus står der endnu.<br />
Spørgsmålet er, om denne udvikling sker i<br />
alle haveforeninger, hvor gamle huse erstattes<br />
af standardiserede saml-selv modeller,<br />
og hvor praktiske, funktionelle løsninger<br />
erstatter æstetiske, historiske og<br />
kreative. er den traditionelle kolonihavestil<br />
med kreative løsninger og brug af forhåndenværende<br />
materialer på retur?<br />
Drik øl af flasken<br />
Haveforeningstanken opstod i slutningen<br />
af 1800 tallet for at forebygge drikfældighed<br />
og fattigdom samt for at befordre<br />
sundheden hos den arbejdende klasse i<br />
byerne. At det var arbejderklassen, der<br />
indtog kolonihaverne fornægter sig ikke i<br />
husenes arkitektur. Man var begrænset af<br />
manglende midler, og derfor blev forhåndenværende<br />
materialer kombineret med<br />
kreativitet og gå-på-mod. Det kom der<br />
nogle sjove huse ud af med fantasifulde<br />
detaljer. Nogle af de ældste er udstyret<br />
med kupler, tårne og spir.<br />
”et smukt kolonihavehus er fint detaljeret<br />
og proportioneret, siger arkitekt Maja<br />
Svane fra <strong>Bygningskultur</strong> <strong>Danmark</strong> om kolonihavehusenes<br />
bygningsmæssige kvaliteter<br />
og uddyber:<br />
”Man kan finde små skævheder, og<br />
selvbyggerens opfind<strong>som</strong>hed kan aflæses i<br />
husets udformning, så det overrasker. Man<br />
finder måske et rundt vindue i gavlen. et<br />
kønt kolonihavehus er gerne kulørt, og det<br />
skal ikke være for godt udstyret. I et kolonihavehus<br />
er det dejligt, hvis enkelthed og<br />
Birgitte Arvenskriver fra arbejderklassen tekst kommer også til<br />
udtryk, når husene tildeles humoristiske eller<br />
bombastiske navne.<br />
Historien Fortsætter | <strong>Bygningskultur</strong> <strong>Danmark</strong> 41
”Det hus nede på hjørnet er bygget<br />
efter ’Silvan-princippet’. Der er jo<br />
opvaskemaskine, og der er internet<br />
og trykimprægnerede brædder, og<br />
det er tegnet, og jeg skal give dig,<br />
skal jeg. Det er i virkeligheden dybt<br />
fantasiløst.“<br />
beskedenhed er fremherskende.”<br />
Arven fra arbejderklassen kommer også til<br />
udtryk ved, at husene ofte er humoristiske og<br />
ironiske. De tildeles bombastiske navne <strong>som</strong><br />
Godset eller Operahuset, og de små spir og<br />
kupler gør nar ad det herskabelige og fornemme.<br />
Her skal man ikke være alt for fin på den!<br />
Her drikker man øl af flasken og hilser på naboen<br />
over hækken – og ingen er mere end nogen andre.<br />
Hvor smagspolitiet giver op<br />
Ifølge sociologen Henrik Dahl befinder kolonihaverne<br />
sig mellem det han kalder legitim og illegitim<br />
arkitektur. Den legitime arkitektur findes i<br />
store byer og er den, der varetages af bl.a. Kulturarvsstyrelsen<br />
og er med i kanoner. Den illegitime<br />
arkitektur fylder meget i landskabet, men er stort<br />
set usynlig i arkitektoniske diskussioner.<br />
”Den illegitime arkitektur er kendetegnet<br />
ved, at fagfolk står tøvende overfor den og ikke<br />
har andre begreber til at analysere den med end<br />
I <strong>Danmark</strong> findes ca. 60.000 kolonihaver,<br />
hvoraf langt de fleste ligger i København<br />
og omegn. Haveforeningerne havde deres<br />
storhedstid i efterkrigstiden, hvor<br />
man i en periode nåede op på over<br />
100.000 kolonihaver i <strong>Danmark</strong>. et af<br />
<strong>Danmark</strong>s mest kendte kolonihavehuse<br />
er ”Rugbrødsbagerens lysthus” <strong>som</strong> kan<br />
findes i haveforeningen Vennelyst på<br />
Amager.<br />
fordømmelse. Smagspolitiet giver simpelthen<br />
op! Og det på trods af, at den illegitime arkitektur<br />
er den mest almindelige arkitektur og udgøres<br />
af danskernes arbejdspladser og hjem,” siger<br />
Henrik Dahl og fortsætter:<br />
”Den illegitime arkitektur hviler på andre<br />
præmisser end den legitime. Kolonihavehuse<br />
hviler på en præmis om, at pastiche er ok, og<br />
lige<strong>som</strong> parcelhuse er de ikke stilrene. Det, <strong>som</strong><br />
kendetegner folkelig arkitektur, er, at den ikke<br />
er selvbevidst – den er rent ekspressiv og ikke i<br />
dialog med arkitekturhistorien.”<br />
Og derfor er det måske heller ikke så mærkeligt,<br />
at der ifølge Kulturarvsstyrelsen ikke er<br />
nogle fredede kolonihavehuse i <strong>Danmark</strong>, mens<br />
den ovale, arkitekttegnede struktur for et helt<br />
kolonihaveområde er. I Nærum ligger nemlig<br />
”Kolonihaveforeningen For Nærum og Omegn,”<br />
bedre kendt <strong>som</strong> De Ovale Haver, der er tegnet<br />
af professor og landskabsarkitekt C.Th. Sørensen<br />
og blev bygningsfredet i 1991. Den verdenskendte<br />
landskabsarkitekt udarbejdede forslag<br />
til disponering af de enkelte haver med<br />
udgangspunkt i verdenshjørnerne, så den enkelte<br />
kolonist kunne få bedst mulig høst, sol på<br />
Nostalgisk kolonihavestemning for fuld udblæsning<br />
i <strong>Danmark</strong>s ældste kolonihaveforening,<br />
Vennelyst på Amager.<br />
terrassen og undgå at dele hæk med naboen.<br />
Det er denne idé, Kulturarvsstyrelsen gerne vil<br />
bevare, og der er derfor lavet retningslinjer for<br />
pleje af området samt for husenes størrelse og<br />
højder, <strong>som</strong> medlemmerne af foreningen skal<br />
respektere. Vejledningen er aktuelt under revision,<br />
da de simple træhuse over tid har udviklet<br />
sig til minivillaer.<br />
Deciderede fredninger af kolonihavehuse er<br />
dog ikke på tale, og et fredet kolonihavehus må<br />
også være tæt på at være en selvmodsigelse,<br />
<strong>som</strong> Bent Falk, formand for Landsforeningen for<br />
Bygnings- og Landskabskultur, siger:<br />
”Selvom det enkelte hus nok kan stå <strong>som</strong><br />
monument for eftertiden, har fredningerne<br />
svært ved at indfange det dynamiske ved selvbyggerkulturen.<br />
Kolonihavehusene udvikler sig<br />
hele tiden og har altid gjort det. Freder man en<br />
kolonihave, bremser man initiativet, og den enkeltes<br />
mulighed for at udfolde sig.”<br />
Han mener, at det kan være en god idé at<br />
frede flere overordnede strukturer <strong>som</strong> i Nærum.<br />
eller man kan søge at bevare det udvendige<br />
af de fine kolonihavehuse. Indvendigt bør<br />
være frit slag:<br />
Her skal man ikke være alt for fin<br />
der, og det er tegnet, og jeg skal give dig, skal<br />
jeg. Det er i virkeligheden dybt fantasiløst. Du<br />
skal ikke ud og finde dine brædder selv fra en,<br />
du kendte. Du kan bygge det hele på én gang,”<br />
siger han, slår opgivende ud med armene og<br />
på den! Her drikker man øl af fla-<br />
fortsætter:<br />
”Jeg kan godt lide, at folk viser, hvor dygtige<br />
sken og hilser på naboen over hæk- håndværkere de dybest set er. Det bliver lidt<br />
<strong>som</strong> på Christiania, når folk eksperimenterer<br />
ken – og ingen er mere end nogen sig frem.”<br />
andre.<br />
Denne kolonist er ikke alene. Kolonihaverne i<br />
<strong>Danmark</strong> er nemlig ramme om et kulturmøde,<br />
hvor en ny generation af kolonister invaderer<br />
haveforeningerne og udfordrer den oprindelige<br />
”Kolonihavehusene er fine, når de afspejler befolkning. De nye er typisk yngre og mere ud-<br />
mangfoldighed, kreativitet og sammenhold på dannede end de oprindelige beboere, og en<br />
en lidt Christiania-agtig facon. Måske har chri- stor del af dem kommer med drømme om at<br />
stianitterne været inspireret af kolonihavetan- skabe den helt rigtige kolonihavestemning,<br />
ken?” siger Bent Falk.<br />
<strong>som</strong> de forstår den. Her springes ikke over<br />
Selvbyggerne kommer!<br />
hvor gærdet er lavest, og man forsøger i stedet<br />
at værne om det særlige ved kolonihaven.<br />
Og det er en idealistisk kolonist enig i. Han be- Man køber genbrugsbyggematerialer og forklager<br />
standardiseringen og et nybygget hus i søger at bygge om og til med respekt for huset<br />
sin forening:<br />
og den særlige kolonihavestil og stemning. Man<br />
”Det hus nede på hjørnet er bygget efter dyrker den ekspressive kolonihavestil med små<br />
’Silvan-princippet’. Der er jo opvaskemaskine, detaljer og sjove krummelurer og sætter pris<br />
og Annonce der er internet nr. 3 og- trykimprægnerede Hoekeren 13/08/08 bræd- 0:43 på kolonihavehusets Side 1 folkelighed og uhøjtidelig-<br />
T I B B E R U P H Ø K E R E N<br />
S T E N G A D E 7 7 B • 3 0 0 0 H E L S I N G Ø R • 4 9 1 7 0 4 2 4<br />
I N F O @ T I B B E R U P H O E K E R E N . D K<br />
W W W . T I B B E R U P H O E K E R E N . D K<br />
42 Historien Fortsætter | <strong>Bygningskultur</strong> <strong>Danmark</strong> Historien Fortsætter | <strong>Bygningskultur</strong> <strong>Danmark</strong> 43<br />
moc grafik & design<br />
At bevare fatningen<br />
Mange husker sikkert med glæde tilbage på<br />
de hyggelige <strong>som</strong>meraftener; da man <strong>som</strong><br />
barn sad ved det lille bord med den ternede<br />
dug i mormors køkken og drak frugtsaft i<br />
skæret fra den gamle skomagerlampe.<br />
hed. Man afprøver håndværksmæssige færdigheder<br />
og udlever små, men vilde bygningsmæssige<br />
fantasier. Og man sørger for, at det<br />
hele ikke bliver alt for poleret og pænt. Selvom<br />
det nogle steder ser sådan ud, går udviklingen<br />
ikke entydigt mod det oprindelige håndværks<br />
forfald. Måske er fredninger slet ikke nødvendige.<br />
Haveforeningernes nye befolkning og deres<br />
nostalgiske tilgang er med til at sikre, at det<br />
oprindelige håndværk ikke forgår. Den nye<br />
selvbyggerkultur udtrykker en dynamisk bevaring,<br />
hvor husene bliver ved at udvikle sig uden<br />
at miste deres historiske og æstetiske fortællinger.<br />
Selvom der sniger sig et færdigpakket<br />
saml-selv-hus ind her og der, er den gode<br />
gamle kolonihavekultur ikke for alvor truet.<br />
Selvbyggerkulturen lever videre med nye generationer.<br />
Ikke på grund af knaphed og manglende<br />
økonomi <strong>som</strong> før i tiden, men fordi selvbyggertraditionen<br />
og dens særlige<br />
arkitektoniske udtryk skaber identitet. <strong>Kolonihaven</strong><br />
lever stadig.<br />
Kirstine Cool er ved at færdiggøre sit speciale i<br />
antropologi om kolonihaver. Feltarbejdet er<br />
gennemført i en haveforening i København.<br />
Nu er der mulighed for at genopfriske barndommens<br />
glade minder; den fine og gamle<br />
skomagerlampe fås nemlig igen. Naturligvis<br />
er alle detaljer fra ‘dengang’ bevaret – helt<br />
ned til den smukke fatning.
Ornament<br />
eller fOrbrydelse?<br />
AF JAKOB AAHAUGe, FOTO AF MORTeN JeNSeN 1-1000.DK<br />
byGNiNGSKuLtuR DaNMaRK RejSte SiDSte åR DiSKuSSioNeN oM fReDNiNG af GRaffiti<br />
oG i juNi MåNeD bLev DeR afHoLDt eN KoNfeReNce veD evoLutioN-væRKet i KøbeN-<br />
HavNS SyDHavN. væRKet eR DaNMaRKS StøRSte oG MeSt MoNuMeNtaLe GRaffitivæRK<br />
uDføRt LovLiGt af uLRiK ScHiøDt i 1999 oG eR Det beDSte eKSeMPeL På et<br />
væRK MeD fReDNiNGSPoteNtiaLe. MeN GiveR Det MeNiNG at fReDe eN uDtRyKSfoRM<br />
SoM GRaffiti? NoGLe af SvaReNe fåR Du HeR.<br />
evolution i Københavns Sydhavn - <strong>Danmark</strong>s<br />
største og mest monumentale graffitiværk. et<br />
værk med fredningspotentiale?<br />
44 Historien Fortsætter | <strong>Bygningskultur</strong> <strong>Danmark</strong> Historien Fortsætter | <strong>Bygningskultur</strong> <strong>Danmark</strong> 45