Kolonihaven som kulturarv.pdf - Bygningskultur Danmark

”Det hus nede på hjørnet er bygget
efter ’Silvan-princippet’. Der er jo
opvaskemaskine, og der er internet
og trykimprægnerede brædder, og
det er tegnet, og jeg skal give dig,
skal jeg. Det er i virkeligheden dybt
fantasiløst.“
beskedenhed er fremherskende.”
Arven fra arbejderklassen kommer også til
udtryk ved, at husene ofte er humoristiske og
ironiske. De tildeles bombastiske navne som
Godset eller Operahuset, og de små spir og
kupler gør nar ad det herskabelige og fornemme.
Her skal man ikke være alt for fin på den!
Her drikker man øl af flasken og hilser på naboen
over hækken – og ingen er mere end nogen andre.
Hvor smagspolitiet giver op
Ifølge sociologen Henrik Dahl befinder kolonihaverne
sig mellem det han kalder legitim og illegitim
arkitektur. Den legitime arkitektur findes i
store byer og er den, der varetages af bl.a. Kulturarvsstyrelsen
og er med i kanoner. Den illegitime
arkitektur fylder meget i landskabet, men er stort
set usynlig i arkitektoniske diskussioner.
”Den illegitime arkitektur er kendetegnet
ved, at fagfolk står tøvende overfor den og ikke
har andre begreber til at analysere den med end
I Danmark findes ca. 60.000 kolonihaver,
hvoraf langt de fleste ligger i København
og omegn. Haveforeningerne havde deres
storhedstid i efterkrigstiden, hvor
man i en periode nåede op på over
100.000 kolonihaver i Danmark. et af
Danmarks mest kendte kolonihavehuse
er ”Rugbrødsbagerens lysthus” som kan
findes i haveforeningen Vennelyst på
Amager.
fordømmelse. Smagspolitiet giver simpelthen
op! Og det på trods af, at den illegitime arkitektur
er den mest almindelige arkitektur og udgøres
af danskernes arbejdspladser og hjem,” siger
Henrik Dahl og fortsætter:
”Den illegitime arkitektur hviler på andre
præmisser end den legitime. Kolonihavehuse
hviler på en præmis om, at pastiche er ok, og
ligesom parcelhuse er de ikke stilrene. Det, som
kendetegner folkelig arkitektur, er, at den ikke
er selvbevidst – den er rent ekspressiv og ikke i
dialog med arkitekturhistorien.”
Og derfor er det måske heller ikke så mærkeligt,
at der ifølge Kulturarvsstyrelsen ikke er
nogle fredede kolonihavehuse i Danmark, mens
den ovale, arkitekttegnede struktur for et helt
kolonihaveområde er. I Nærum ligger nemlig
”Kolonihaveforeningen For Nærum og Omegn,”
bedre kendt som De Ovale Haver, der er tegnet
af professor og landskabsarkitekt C.Th. Sørensen
og blev bygningsfredet i 1991. Den verdenskendte
landskabsarkitekt udarbejdede forslag
til disponering af de enkelte haver med
udgangspunkt i verdenshjørnerne, så den enkelte
kolonist kunne få bedst mulig høst, sol på
Nostalgisk kolonihavestemning for fuld udblæsning
i Danmarks ældste kolonihaveforening,
Vennelyst på Amager.
terrassen og undgå at dele hæk med naboen.
Det er denne idé, Kulturarvsstyrelsen gerne vil
bevare, og der er derfor lavet retningslinjer for
pleje af området samt for husenes størrelse og
højder, som medlemmerne af foreningen skal
respektere. Vejledningen er aktuelt under revision,
da de simple træhuse over tid har udviklet
sig til minivillaer.
Deciderede fredninger af kolonihavehuse er
dog ikke på tale, og et fredet kolonihavehus må
også være tæt på at være en selvmodsigelse,
som Bent Falk, formand for Landsforeningen for
Bygnings- og Landskabskultur, siger:
”Selvom det enkelte hus nok kan stå som
monument for eftertiden, har fredningerne
svært ved at indfange det dynamiske ved selvbyggerkulturen.
Kolonihavehusene udvikler sig
hele tiden og har altid gjort det. Freder man en
kolonihave, bremser man initiativet, og den enkeltes
mulighed for at udfolde sig.”
Han mener, at det kan være en god idé at
frede flere overordnede strukturer som i Nærum.
eller man kan søge at bevare det udvendige
af de fine kolonihavehuse. Indvendigt bør
være frit slag:
Her skal man ikke være alt for fin
der, og det er tegnet, og jeg skal give dig, skal
jeg. Det er i virkeligheden dybt fantasiløst. Du
skal ikke ud og finde dine brædder selv fra en,
du kendte. Du kan bygge det hele på én gang,”
siger han, slår opgivende ud med armene og
på den! Her drikker man øl af fla-
fortsætter:
”Jeg kan godt lide, at folk viser, hvor dygtige
sken og hilser på naboen over hæk- håndværkere de dybest set er. Det bliver lidt
som på Christiania, når folk eksperimenterer
ken – og ingen er mere end nogen sig frem.”
andre.
Denne kolonist er ikke alene. Kolonihaverne i
Danmark er nemlig ramme om et kulturmøde,
hvor en ny generation af kolonister invaderer
haveforeningerne og udfordrer den oprindelige
”Kolonihavehusene er fine, når de afspejler befolkning. De nye er typisk yngre og mere ud-
mangfoldighed, kreativitet og sammenhold på dannede end de oprindelige beboere, og en
en lidt Christiania-agtig facon. Måske har chri- stor del af dem kommer med drømme om at
stianitterne været inspireret af kolonihavetan- skabe den helt rigtige kolonihavestemning,
ken?” siger Bent Falk.
som de forstår den. Her springes ikke over
Selvbyggerne kommer!
hvor gærdet er lavest, og man forsøger i stedet
at værne om det særlige ved kolonihaven.
Og det er en idealistisk kolonist enig i. Han be- Man køber genbrugsbyggematerialer og forklager
standardiseringen og et nybygget hus i søger at bygge om og til med respekt for huset
sin forening:
og den særlige kolonihavestil og stemning. Man
”Det hus nede på hjørnet er bygget efter dyrker den ekspressive kolonihavestil med små
’Silvan-princippet’. Der er jo opvaskemaskine, detaljer og sjove krummelurer og sætter pris
og Annonce der er internet nr. 3 og- trykimprægnerede Hoekeren 13/08/08 bræd- 0:43 på kolonihavehusets Side 1 folkelighed og uhøjtidelig-
T I B B E R U P H Ø K E R E N
S T E N G A D E 7 7 B • 3 0 0 0 H E L S I N G Ø R • 4 9 1 7 0 4 2 4
I N F O @ T I B B E R U P H O E K E R E N . D K
W W W . T I B B E R U P H O E K E R E N . D K
42 Historien Fortsætter | Bygningskultur Danmark Historien Fortsætter | Bygningskultur Danmark 43
moc grafik & design
At bevare fatningen
Mange husker sikkert med glæde tilbage på
de hyggelige sommeraftener; da man som
barn sad ved det lille bord med den ternede
dug i mormors køkken og drak frugtsaft i
skæret fra den gamle skomagerlampe.
hed. Man afprøver håndværksmæssige færdigheder
og udlever små, men vilde bygningsmæssige
fantasier. Og man sørger for, at det
hele ikke bliver alt for poleret og pænt. Selvom
det nogle steder ser sådan ud, går udviklingen
ikke entydigt mod det oprindelige håndværks
forfald. Måske er fredninger slet ikke nødvendige.
Haveforeningernes nye befolkning og deres
nostalgiske tilgang er med til at sikre, at det
oprindelige håndværk ikke forgår. Den nye
selvbyggerkultur udtrykker en dynamisk bevaring,
hvor husene bliver ved at udvikle sig uden
at miste deres historiske og æstetiske fortællinger.
Selvom der sniger sig et færdigpakket
saml-selv-hus ind her og der, er den gode
gamle kolonihavekultur ikke for alvor truet.
Selvbyggerkulturen lever videre med nye generationer.
Ikke på grund af knaphed og manglende
økonomi som før i tiden, men fordi selvbyggertraditionen
og dens særlige
arkitektoniske udtryk skaber identitet. Kolonihaven
lever stadig.
Kirstine Cool er ved at færdiggøre sit speciale i
antropologi om kolonihaver. Feltarbejdet er
gennemført i en haveforening i København.
Nu er der mulighed for at genopfriske barndommens
glade minder; den fine og gamle
skomagerlampe fås nemlig igen. Naturligvis
er alle detaljer fra ‘dengang’ bevaret – helt
ned til den smukke fatning.