”Det hus nede på hjørnet er bygget efter ’Silvan-princippet’. Der er jo opvaskemaskine, og der er internet og trykimprægnerede brædder, og det er tegnet, og jeg skal give dig, skal jeg. Det er i virkeligheden dybt fantasiløst.“ beskedenhed er fremherskende.” Arven fra arbejderklassen kommer også til udtryk ved, at husene ofte er humoristiske og ironiske. De tildeles bombastiske navne <strong>som</strong> Godset eller Operahuset, og de små spir og kupler gør nar ad det herskabelige og fornemme. Her skal man ikke være alt for fin på den! Her drikker man øl af flasken og hilser på naboen over hækken – og ingen er mere end nogen andre. Hvor smagspolitiet giver op Ifølge sociologen Henrik Dahl befinder kolonihaverne sig mellem det han kalder legitim og illegitim arkitektur. Den legitime arkitektur findes i store byer og er den, der varetages af bl.a. Kulturarvsstyrelsen og er med i kanoner. Den illegitime arkitektur fylder meget i landskabet, men er stort set usynlig i arkitektoniske diskussioner. ”Den illegitime arkitektur er kendetegnet ved, at fagfolk står tøvende overfor den og ikke har andre begreber til at analysere den med end I <strong>Danmark</strong> findes ca. 60.000 kolonihaver, hvoraf langt de fleste ligger i København og omegn. Haveforeningerne havde deres storhedstid i efterkrigstiden, hvor man i en periode nåede op på over 100.000 kolonihaver i <strong>Danmark</strong>. et af <strong>Danmark</strong>s mest kendte kolonihavehuse er ”Rugbrødsbagerens lysthus” <strong>som</strong> kan findes i haveforeningen Vennelyst på Amager. fordømmelse. Smagspolitiet giver simpelthen op! Og det på trods af, at den illegitime arkitektur er den mest almindelige arkitektur og udgøres af danskernes arbejdspladser og hjem,” siger Henrik Dahl og fortsætter: ”Den illegitime arkitektur hviler på andre præmisser end den legitime. Kolonihavehuse hviler på en præmis om, at pastiche er ok, og lige<strong>som</strong> parcelhuse er de ikke stilrene. Det, <strong>som</strong> kendetegner folkelig arkitektur, er, at den ikke er selvbevidst – den er rent ekspressiv og ikke i dialog med arkitekturhistorien.” Og derfor er det måske heller ikke så mærkeligt, at der ifølge Kulturarvsstyrelsen ikke er nogle fredede kolonihavehuse i <strong>Danmark</strong>, mens den ovale, arkitekttegnede struktur for et helt kolonihaveområde er. I Nærum ligger nemlig ”Kolonihaveforeningen For Nærum og Omegn,” bedre kendt <strong>som</strong> De Ovale Haver, der er tegnet af professor og landskabsarkitekt C.Th. Sørensen og blev bygningsfredet i 1991. Den verdenskendte landskabsarkitekt udarbejdede forslag til disponering af de enkelte haver med udgangspunkt i verdenshjørnerne, så den enkelte kolonist kunne få bedst mulig høst, sol på Nostalgisk kolonihavestemning for fuld udblæsning i <strong>Danmark</strong>s ældste kolonihaveforening, Vennelyst på Amager. terrassen og undgå at dele hæk med naboen. Det er denne idé, Kulturarvsstyrelsen gerne vil bevare, og der er derfor lavet retningslinjer for pleje af området samt for husenes størrelse og højder, <strong>som</strong> medlemmerne af foreningen skal respektere. Vejledningen er aktuelt under revision, da de simple træhuse over tid har udviklet sig til minivillaer. Deciderede fredninger af kolonihavehuse er dog ikke på tale, og et fredet kolonihavehus må også være tæt på at være en selvmodsigelse, <strong>som</strong> Bent Falk, formand for Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, siger: ”Selvom det enkelte hus nok kan stå <strong>som</strong> monument for eftertiden, har fredningerne svært ved at indfange det dynamiske ved selvbyggerkulturen. Kolonihavehusene udvikler sig hele tiden og har altid gjort det. Freder man en kolonihave, bremser man initiativet, og den enkeltes mulighed for at udfolde sig.” Han mener, at det kan være en god idé at frede flere overordnede strukturer <strong>som</strong> i Nærum. eller man kan søge at bevare det udvendige af de fine kolonihavehuse. Indvendigt bør være frit slag: Her skal man ikke være alt for fin der, og det er tegnet, og jeg skal give dig, skal jeg. Det er i virkeligheden dybt fantasiløst. Du skal ikke ud og finde dine brædder selv fra en, du kendte. Du kan bygge det hele på én gang,” siger han, slår opgivende ud med armene og på den! Her drikker man øl af fla- fortsætter: ”Jeg kan godt lide, at folk viser, hvor dygtige sken og hilser på naboen over hæk- håndværkere de dybest set er. Det bliver lidt <strong>som</strong> på Christiania, når folk eksperimenterer ken – og ingen er mere end nogen sig frem.” andre. Denne kolonist er ikke alene. Kolonihaverne i <strong>Danmark</strong> er nemlig ramme om et kulturmøde, hvor en ny generation af kolonister invaderer haveforeningerne og udfordrer den oprindelige ”Kolonihavehusene er fine, når de afspejler befolkning. De nye er typisk yngre og mere ud- mangfoldighed, kreativitet og sammenhold på dannede end de oprindelige beboere, og en en lidt Christiania-agtig facon. Måske har chri- stor del af dem kommer med drømme om at stianitterne været inspireret af kolonihavetan- skabe den helt rigtige kolonihavestemning, ken?” siger Bent Falk. <strong>som</strong> de forstår den. Her springes ikke over Selvbyggerne kommer! hvor gærdet er lavest, og man forsøger i stedet at værne om det særlige ved kolonihaven. Og det er en idealistisk kolonist enig i. Han be- Man køber genbrugsbyggematerialer og forklager standardiseringen og et nybygget hus i søger at bygge om og til med respekt for huset sin forening: og den særlige kolonihavestil og stemning. Man ”Det hus nede på hjørnet er bygget efter dyrker den ekspressive kolonihavestil med små ’Silvan-princippet’. Der er jo opvaskemaskine, detaljer og sjove krummelurer og sætter pris og Annonce der er internet nr. 3 og- trykimprægnerede Hoekeren 13/08/08 bræd- 0:43 på kolonihavehusets Side 1 folkelighed og uhøjtidelig- T I B B E R U P H Ø K E R E N S T E N G A D E 7 7 B • 3 0 0 0 H E L S I N G Ø R • 4 9 1 7 0 4 2 4 I N F O @ T I B B E R U P H O E K E R E N . D K W W W . T I B B E R U P H O E K E R E N . D K 42 Historien Fortsætter | <strong>Bygningskultur</strong> <strong>Danmark</strong> Historien Fortsætter | <strong>Bygningskultur</strong> <strong>Danmark</strong> 43 moc grafik & design At bevare fatningen Mange husker sikkert med glæde tilbage på de hyggelige <strong>som</strong>meraftener; da man <strong>som</strong> barn sad ved det lille bord med den ternede dug i mormors køkken og drak frugtsaft i skæret fra den gamle skomagerlampe. hed. Man afprøver håndværksmæssige færdigheder og udlever små, men vilde bygningsmæssige fantasier. Og man sørger for, at det hele ikke bliver alt for poleret og pænt. Selvom det nogle steder ser sådan ud, går udviklingen ikke entydigt mod det oprindelige håndværks forfald. Måske er fredninger slet ikke nødvendige. Haveforeningernes nye befolkning og deres nostalgiske tilgang er med til at sikre, at det oprindelige håndværk ikke forgår. Den nye selvbyggerkultur udtrykker en dynamisk bevaring, hvor husene bliver ved at udvikle sig uden at miste deres historiske og æstetiske fortællinger. Selvom der sniger sig et færdigpakket saml-selv-hus ind her og der, er den gode gamle kolonihavekultur ikke for alvor truet. Selvbyggerkulturen lever videre med nye generationer. Ikke på grund af knaphed og manglende økonomi <strong>som</strong> før i tiden, men fordi selvbyggertraditionen og dens særlige arkitektoniske udtryk skaber identitet. <strong>Kolonihaven</strong> lever stadig. Kirstine Cool er ved at færdiggøre sit speciale i antropologi om kolonihaver. Feltarbejdet er gennemført i en haveforening i København. Nu er der mulighed for at genopfriske barndommens glade minder; den fine og gamle skomagerlampe fås nemlig igen. Naturligvis er alle detaljer fra ‘dengang’ bevaret – helt ned til den smukke fatning.
Ornament eller fOrbrydelse? AF JAKOB AAHAUGe, FOTO AF MORTeN JeNSeN 1-1000.DK byGNiNGSKuLtuR DaNMaRK RejSte SiDSte åR DiSKuSSioNeN oM fReDNiNG af GRaffiti oG i juNi MåNeD bLev DeR afHoLDt eN KoNfeReNce veD evoLutioN-væRKet i KøbeN- HavNS SyDHavN. væRKet eR DaNMaRKS StøRSte oG MeSt MoNuMeNtaLe GRaffitivæRK uDføRt LovLiGt af uLRiK ScHiøDt i 1999 oG eR Det beDSte eKSeMPeL På et væRK MeD fReDNiNGSPoteNtiaLe. MeN GiveR Det MeNiNG at fReDe eN uDtRyKSfoRM SoM GRaffiti? NoGLe af SvaReNe fåR Du HeR. evolution i Københavns Sydhavn - <strong>Danmark</strong>s største og mest monumentale graffitiværk. et værk med fredningspotentiale? 44 Historien Fortsætter | <strong>Bygningskultur</strong> <strong>Danmark</strong> Historien Fortsætter | <strong>Bygningskultur</strong> <strong>Danmark</strong> 45
Change language