Daginstitutionen Charlottehavens årsplan 2009 - Københavns ...

More documents

Recommendations

Info

Små rum i rummet Der er ikke små rum i huset, hvor en gruppe børn kan fordybe sig i ro sammen med en voksen, eller få ro i ørerne. Lokalerne i Charlottehaven er arkitektoniske og kvadratiske, uden naturlige muligheder for at gemme sig eller være i små intime rum. Pædagogerne har særlig opmærksomhed på indretningen i forhold til at skabe små rum i rummet. Badeværelserne Gulvene er meget glatte. Vi er opmærksomme på at børnene ikke løber på badeværelset, da det ikke er muligt at ændre på – det Udluftning Det er vanskeligt at lufte ud i lokalerne på 1. sal, da der på stuerne og badeværelserne kun er smalle vinduer, der går helt ned til gulvet. Når vinduerne åbnes helt for at få tilstrækkelig udluftning, er det sikkerhedsmæssigt uforsvarligt, idet børnesikringen er nødt til at blive taget af. Der er foran vinduerne monteret gitter, men det er ikke tilstrækkeligt højt. Vinduerne i gangen på 1. sal sidder så højt oppe i lyskasser, at de ikke kan åbnes manuelt uden brug af stige. Sansehaven Børnene leger med faldunderlaget (”småsten”)ved legestativerne, og det ender dagligt på den asfalterede sti. Trods det at legepladsen bliver fejet 2 gange om ugen, medfører det at stierne bliver glatte og børnene slår sig unødigt meget, når de falder. Legepladsen ligger så forbipasserende kan smide cigaretskodder og andet affald ind over hegnet, ligesom der ind i mellem forekommer katte efterladenskaber. er undersøgt. Vi sørger for daglig udluftning morgen, middag og aften så vidt det er muligt. Vi vil undersøge muligheden for at installere en elektrisk åbne/lukke funktion til vinduerne oppe i lyskasserne. Vi er opmærksomme på det, og bestræber os på, at der ikke ligger for mange ”småsten” på stien. Personalet checker legepladsen for diverse efterladenskaber inden brug. Æstetisk Beskrivelse Handleplan Udsmykning Udsmykningen i fællesområderne er mangelfuld rent sansemæssigt. Væggene på trappen, som er det første man møder i vuggestuen, er nøgne. Udsmykningen er en del af indretningen i fællesrummet - se det fysiske børnemiljø. Vi er i kontakt med forskellige kreative mennesker i forhold til at gøre opgangen indbydende 16
Arbejdet med de pædagogiske læreplaner Loven om pædagogiske læreplaner har til hensigt at sikre, at det pædagogiske personale arbejder systematisk med børnenes læring, og forholder sig reflekterende til sin pædagogiske praksis. Samtidig skal den sikre, at institutionerne bevidst arbejder med at kunne rumme og understøtte læringen og udviklingen hos de børn, der har behov for en særlig støtte. Det være sig både tosprogede og udsatte børn. Læreplanen, der er blevet til i et samarbejde det pædagogiske personale i mellem, er godkendt i bestyrelsen, og er til fortsat dialog og udvikling både i personalegruppen og i bestyrelsen. Personalet har siden institutionens start i 2003 arbejdet med at udvikle den pædagogiske praksis igennem refleksion. Det har betydet, at vi har arbejdet på at spørge ind til praksis - hvorfor vi gør det vi gør. Det har vist sig at være nemmere sagt end gjort, og rigtig svært og sårbart at praktisere. Vi ser derfor dét at arbejde systematisk med læreplanerne som en støtte til at reflektere systematisk over både egen og andres praksis, uden at det bliver en personlig kritik. I arbejdet med de pædagogiske læreplaner, er tid og rum til refleksion, hvor personalet har tid væk fra praksis for at kunne reflektere over det, der sker i hverdagen, afgørende for udbyttet af arbejdet. Tiden kommer børnene til gode via mere bevidst og gennemtænkt pædagogik. Den pædagogiske læreplan er bygget op omkring 6 temaer, som er natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier, personlige kompetencer, sociale kompetencer, sprog samt krop og bevægelse. I en pædagogisk praksis med vuggestuebørn, foregår der hele tiden læring. Både tilsigtet og utilsigtet læring, spontan og planlagt. Børnene lærer af sig selv, hinanden og de voksne, og læreplanens temaer er hele tiden i spil i de ting, der foregår. For at kunne støtte børns læring bedst muligt, er det vigtigt at være sig bevidst, hvilke forudsætninger der skal være 17
Page 1 and 2: Daginstitutionen Charlottehavens å
Page 3 and 4: Principdel ________________________
Page 5 and 6: Børnesyn Vores grundlæggende bør
Page 7 and 8: Eksempel Karl er til rytmik. Niels,
Page 9 and 10: Principper Forældrebestyrelsen i C
Page 11 and 12: ”At vi støtter børnene i at bli
Page 13 and 14: forældrene mulighed for at tilbyde
Page 15: Kortlagte børnemiljømæssige udvi
Page 19 and 20: Charlottehavens pædagogiske lærep
Page 21 and 22: Mål. Hvad vil vi? Delmål. Hvad sk
Page 23 and 24: Mål: Delmål Hvad skal der til for
Page 25 and 26: Mål: Hvad vil vi? Delmål Hvad ska
Page 31 and 32: Differentierede læringsmål Der er
Page 33 and 34: Børn med særlige behov I en hverd
Page 35 and 36: Hvad er en læringshistorie? Histor
Page 37 and 38: • lærer af andres erfaringer og
Page 39 and 40: Forældrebestyrelsen Forældrebesty
Page 41 and 42: Aktiviteter Madværksted Vi har mad
Page 43 and 44: ørnehave, og vænner sig til at v
Page 45 and 46: Ledelse og personaleudvikling Året
Page 47 and 48: Året der gik - med bestyrelsens or
Page 49 and 50: Økonomi Året der gik Vi har inves
Page 51 and 52: Bilag 1: Emne: Ture i naturen. Vore
Page 53 and 54: Vi har plantet blomster, tomat- og
Page 55 and 56: Det er godt med nogle klare mål. T
Page 57 and 58: Metode Vi Gør sproggrupper til fas
Page 59 and 60: Hvordan vil vi evaluere fokuspunkte
Page 61 and 62: julesange til jul og fastelavnssann
Page 63 and 64: nærværende og opmærksomme voksne
Page 65: Bilag 3 Valg af fokuspunkt Mål for

Daginstitutionen Charlottehavens årsplan 2009 - Københavns ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?