Gasteknik nr. 2, april 2011 [PDF] - Dansk Gas Forening

Gasteknik 

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 2 • 2011 

LNG kan sikre 

renere skibsfart

energi 

I FORANDRING 

Vi finder ny energi 

DONG Energy’s vision er at levere ren og 

stabil energi. Grundlaget for at virkeliggøre 

visionen er en stærk kompetence i udvikling 

og etablering af nye produktionsanlæg inden 

for offshore vind, naturgas og olie. 

DONG Energy har været med i efterforskning 

efter, og produktion af, olie og naturgas i mere 

end 25 år, og vi har en voksende portefølje 

på omkring 70 olie- og gaslicenser. De er 

strategisk placeret i Nordsøen, i Norskehavet, 

i området vest for Shetlandsøerne, i Barentshavet 

samt ved Færøerne og Grønland. 

Naturgasproduktionen indgår i vores samlede 

naturgasportefølje. DONG Energy har som 

www.dongenergy.com 

mål at omkring 30 % af koncernens salg af 

naturgas skal komme fra egen produktion. 

DONG Energy er verdens førende aktør inden 

for offshore vindenergi med store projekter 

især i Danmark og Storbritannien. 

Havmølleparken Horns Rev 2 i Nordsøen er 

med sine 209 MW i dag verdens næststørste. 

Vores igangværende projekt Anholt Havmøllepark 

vil, når den står færdig i 2013, have en 

samlet kapacitet på 400 MW. 

At finde energien kræver de rigtige kompetencer 

og den nødvendige handlekraft 

– og hos DONG Energy har vi begge dele. 

DONG Energy er en af Nordeuropas 

førende energikoncerner med hovedsæde 

i Danmark. Vores forretning er baseret 

på at fremskaffe, producere, distribuere 

og handle energi og tilknyttede produkter 

i Nordeuropa. Vi beskæftiger omkring 

6.000 medarbejdere og omsatte for 55 

mia kr. (EUR 7,3 mia.) i 2010. For yderligere 

information, se dongenergy.com.

I n d h o l d 

Gasteknik nr. 2 

april 2011 • 100. årgang 

3 

4 

5 

6 

8 

12 

14 

18 

19 

20 

23 

24 

25 

26 

27 

28 

29 

Leder 

18 % mere naturgas 

til elproduktion 

EUDP-støtte til 

nyt biogasnet 

Måske stop for naturgas 

i nybyggeri 

Skifergasrevolutionen 

i USA 

Naturgasselskabernes 

energispareindsats 

Kurs mod en renere 

skibsfart 

Billig metode til opgradering 

af biogas 

For 25 år siden 

100 år med kommunal 

bygas i Aalborg 

Øget forbrug af VE og 

naturgas i 2010 

Følgerne af EU’s 3. 

liberaliseringspakke 

1700 gaskedler blev 

ikke registreret 

Energibranchen 

mødes i Odense 

Primagaz satser på 

gasvarmepumper 

Dansk offshore 

fremstød i Norge 

DONG firdoblede 

resultatet i 2010 

Forsidefoto: AGA’s ny LNG-terminal 

i Nynäshamn syd for Stockholm 

modtog 13. marts sin første 

skibslast af flydende naturgas fra 

Norge. Gassen sælges til industri 

og transport, herunder skibsfart. 

Af Ole Albæk Pedersen, 

formand for Dansk Gas Forening 

Enok Energinguaq 

L e d e r 

- en eskimoisk ingeniør - fortæller i tv, at du sparer op 3400 kr. på at 

isolere loft eller udskifte vinduer. Nettets beregnere viser, jeg kan spare 

400 kr. ved at forøge isoleringen, mens en vinduesudskiftning vil koste 

mig pænt på den anden side af 150.000 kr. Jeg har netop fået hulmursisoleret. 

Selv efter den strenge vinter ser jeg ikke nogen besparelse, men 

komforten er forbedret. Efter de officielle normer sparer jeg 5000 kr. om 

året, mens Rockwools beregner siger 12.000 kr.! 

En ældre villa i Køge blev renoveret med et imponerende resultat - halveret 

forbrug = besparelse 30.000 kr. pr. år. Historien var i alle aviser. Jeg 

sammenlignede villaen med huse med samme alder og størrelse. 99 % af 

vore kunder havde et lavere forbrug pr. m2 før renoveringen, og bagefter 

svarede resultatet til gennemsnitsforbruget. Det er et faktum, at de fleste 

har energirenoveret de sidste 40 år. 

Udfordringen er realistiske og troværdige besparelser og investeringer. 

Familiernes horisont er længere end virksomhedernes, men meget 

kortere end samfundets. Der er behov for tilskud til at gøre samfundsrentable 

effektiviseringer attraktive for forbrugerne. Samtidig må vi 

præsentere realistiske besparelser, som ikke bygger på drømme, og 

investeringsoverslag, der ikke bygger på polske håndværkere fra Litauen, 

som arbejder sort. Troværdigheden er efterhånden temmelig tyndslidt. 

Vi har en pligt til at skaffe besparelser hos kunderne. En indsats, som 

betales af kunderne via en skat, som ikke er en skat, fordi den administreres 

af energiselskaberne. Forbrugerne ser ikke nogen forskel, men 

store dele af denne skat ses som overskud i energiselskaber, mens resten 

fordeles til kunder og ikke at forglemme rådgivere. 

I regeringens Energistrategi 2050 er der fokus på energieffektivisering. Vi 

skal skaffe endnu flere besparelser hos kunderne, betalt af en skat, som 

ikke er en skat. Kunderne pålægges en særlig ”forsyningssikkerhedsafgift” 

og distributionsafgifterne stiger, når der åbnes for biobrændsel for 

kraftvarmeværker under 20 MW. 

Det frie brændselsvalg er en ret til at fravælge energiafgifter som en 

tilskyndelse til nye biobrændselskedler til den importerede biobrændsel. 

De tabte energiafgifter bæres af alle via den nye ”forsyningssikkerhedsafgift”. 

(ja, SKAT er kreativ). Elpriserne afgør, om det er rentabelt at 

udnytte naturgaskraftvarmeanlæg trods biobrændslets afgiftsfritagelse. 

Energistrategien åbner for, at der kommer gang i biogassen, men det frie 

brændselsvalg virker som en boomerang og ødelægger de lokale afsætningsmuligheder 

og tvinger en større del af biogassen ud på naturgasnettet. 

På naturgas er der også en ny skat, som ikke er nogen skat, til at 

betale de tabte energiafgifter. 

Energistrategien taler om optimering af, hvad man får for pengene. Jeg 

er enig miljøvismændenes spørgsmålstegn ved, om det nu er optimalt at 

investere så meget i vind og importere så megen biomasse. Jeg fastholder, 

at virkeligheden vil være med naturgassen. 

Sponsorer for Gasteknik: 

3

K o r t n y t 

Vinteren lunere end frygtet 

Februar var ikke så kold, som man 

havde grund til at frygte, og tilmed 

var februar noget lunere end sidste år. 

Der var nemlig 472,2 graddage, hvilket 

var 38,4 graddage mindre end februar 

2010. Og en lille smule mindre end et 

normal med 486 graddage. 

Beregninger fra Dansk Fjernvarme viser, 

at ser man på hele vinteren, så bliver 

merudgiften til fjernvarme ca. 1150 kr. 

for et standardhus på 130 kvadratmeter 

med et forbrug på 18,1 MWh. 

Denne merudgift relaterer sig hovedsageligt 

til november og december, som 

var virkelig kolde måneder. 

DONG opgiver oliejagt i Thy 

DONG Energy har opgivet at finde olie 

og gas i Thy. 

”Baseret på en ganske grundig undersøgelse 

og vurdering af de geologiske 

forhold i undergrunden, har vi bestemt 

os for ikke at gå videre, da vi har vurderet 

at sandsynligheden for at finde olie 

i så store mængder, at man kunne kommercialisere 

det, er meget små”, siger 

efterforskningschef Lone Himmelstrup, 

DONG Energy til TV/Midt-Vest. 

I september 2009 gennemførte DONG 

Energy seismiske undersøgelser i store 

dele af Thy efter at lokale fiskere havde 

fået råolie i deres garn. 

Naturgasområde får fjernvarme 

Industrikvarteret Ragnesminde i Brøndby 

Kommune og Vallensbæk Kommune 

forventes fra 2011-2013 konverteret fra 

gasforsyning til fjernvarmeforsyning. 

Projektforslaget er fremsendt til godkendelse 

i kommunerne og den endelige 

godkendelse forventes at foreligge 

i maj 2011. Vestegnens Kraftvarmeselskab 

I/S er bygherre, og den samlede 

anlægsinvestering er på ca. 100 mio. 

kr., oplyser rådgiverfirmaet Alectia. 

Firmaet skal projektere 17 km fjernvarmeledninger 

og vekslerinstallationer 

hos de industrikunder, der ønsker at 

konvertere til fjernvarme. Alectia skal 

derudover projektere en vekslerstation 

i Brøndby Vester fjernvarmecentral. 

Desuden står Alectia for byggeledelse 

og tilsyn i perioden samt for at varetage 

sikkerhedskoordineringen. Konvertering 

til fjernvarme vil årligt spare ca. 

5.000 tons CO 2 , hvis alle 250 mulige 

fjernvarmekunder tilslutter sig. 

4 Gasteknik nr. 2 • 2011 

Forbruget af naturgas til el- og kraftvarmeproduktion steg næsten 18 % 

fra 66.357 TJ i 2009 til 78.252 TJ i 2010, i mængder til knapt 2 mia. Nm 3 . 

18 % mere naturgas til elproduktion 

Omstillingen til det fossilfri 

samfund tog et pænt skridt frem 

i 2010, oplyser Energinet.dk. 

I 2010 kom, hvad der svarer 

til 34 % af danskernes elforbrug 

fra vedvarende energi. I 2009 var 

det 28 %. Tilsvarende udgjorde 

naturgassens andel 24,2 % i 2010 

mod 21,7 % i 2009. 

Forbruget af biomasse i form af 

halm og træpiller til el- og kraftvarmeproduktion 

steg med 50 %, 

forbruget af naturgas steg med 

18 %, mens der var et lille fald i 

kul- og olieforbruget. Det viser 

Energinet.dk’s miljøopgørelse. 

Den samlede elproduktion steg 

fra 34.290 GWh til 36.618 GWh. 

Stigningen i forbruget af biomasse 

skyldes dels en øget andel 

Ifølge oliebranchen er det realistisk 

at hive værdier for ekstra 

1350 mia. kr. op fra de danske 

felter i Nordsøen, hvis ellers de 

rigtige betingelser er til stede, 

skriver dagbladet Børsen. 

Det enorme beløb kan hentes 

i land, hvis det lykkes at hæve 

indvindingsgraden fra de nuværende 

ca. 23 % til omkring 50 %. 

Det er opnået i bl.a. visse 

norske felter, og med de rette investeringer 

i forskning, udvikling 

af biomasse på flere centrale 

kraftværker, særligt Avedøreværket, 

dels ombygning af to store 

kraftværksblokke på henholdsvis 

Fynsværket og Amagerværket. 

På Fynsværket er der etableret 

en separat halmfyret blok, mens 

Amagerværkets blok 1 er ombygget 

til i højere grad at kunne fyre 

med biomasse. 

Trods et magert vindår blev 

der også produceret væsentligt 

mere vindkraft i 2010. I forhold 

til 2009, som vindmæssigt også 

var et dårligt år, kom der i 2010 

16 % mere el fra vindmøllerne. 

Stigningen hænger primært sammen 

med, at to nye havmølleparker 

på hver 200 MW er sat i drift. 

1350 mia. kr. ekstra i Nordsøen 

og produktionsteknik kan det 

også lade sig gøre i Nordsøen. 

”Jeg mener, at olie- og gassektoren 

kan øge indvindingen 

og også gøre nye fund af mere 

marginal karakter. Hvis vi ikke 

får udnyttet det her frem mod 

overgangen til grøn energi, så går 

vi glip af et enormt potentiale” 

påpegede adm. direktør John 

Sørensen, Ramboll Oil and Gas 8. 

februar på en stor DI-konference 

i Musikhuset i Esbjerg.

Dansk naturgasforbrug steg 12,2 % 

Dansk produktion af naturgas 

faldt 3 % i 2010. 

Det danske forbrug af naturgas 

steg i 2010 med 12,2 % sammenlignet 

med 2009 til i alt 4,7 mia. 

Nm 3 naturgas. Stigningen skyldes 

koldere vejr i 2010 samt et større 

forbrug af naturgas på de centrale 

kraftvarmeværker, oplyser 

Energistyrelsen. 

Den danske naturgasprodukti- 

on faldt i 2010 med 3,0 % til 7,7 

mia. Nm 3 . Eksporten af naturgas 

faldt 11,8 % som følge af et stort 

fald i eksporten til Holland. For 

første gang siden 1984 blev der i 

2010 importeret naturgas. 

Energistyrelsen publicerer 

månedlige oplysninger om naturgasforsyning 

og -forbrug på sin 

hjemmeside, www.ens.dk. 

Kilderne til statistikken er 

DONG og Energinet.dk. 

Naturgasforsyning og -forbrug i Danmark i 2009 og 2010 

Enhed: Mio. Nm3 2009 2010 Pct. vis. ændring 

Produktion 7 989 7747 -3 

Import - 144 - 

Eksport 3 798 3350 -11,8 

Lagertræk og statistisk difference -10 148 - 

Indenlandsk forbrug 4 181 4689 12,2 

Eksport af Naturgas 

Mio. Nm3 I alt Holland Sverige Tyskland 

2008 5 229 2 032 866 2 331 

2009 3 798 1 560 1 156 1 082 

2010 3 350 715 1 555 1 081 

EUDP-støtte til vestjysk biogasnet 

Energiteknologisk Udviklings- 

og Demonstrationsprogram, 

EUDP, har besluttet at støtte en 

ny biogas-infrastruktur og en ny 

type biogasanlæg i Ringkøbing- 

Skjern med hele 16 mio kr. 

Der er tale om et helt nyt 

koncept for biogas, den såkaldte 

”Ringkøbing Skjern-model”, hvor 

store gårde producerer biogas 

lokalt og sender gassen gennem 

et transmissionsnet til det lokale 

kraftvarmeværk og andre store 

gaskunder. EUDP støtter første 

etape, hvor 35 km biogasrør skal 

forbinde 5 store gård-biogasanlæg 

med Skjern Fjernvarmeværk. 

EUDP støtter desuden udviklingen 

af en ny type gårdbiogasanlæg, 

der er særlig velegnet 

til at levere biogas til det nye 

transmissionsnet, idet anlæggene 

udnytter en helt nyt opvarmningsmetode, 

der sammen med 

en energioptimeret proces erstatter 

biogas til procesvarme. Det 

skal give lavere energiforbrug og 

bedre mulighed for energilagring. 

De to projekter skal bidrage 

til at opfylde Ringkøbing-Skjern 

Kommunes vision om at blive 

selvforsynende med vedvarende 

energi i 2020. For at nå målet 

skal bioenergi bidrage med 15 – 

25 % af energiforbruget, og 80 % 

af gyllen fra området skal anvendes 

til biogas. 

Projektleder Lars Byberg, 

Bioenergi Vest, forventer at den 

viden og teknologi, der opbygges 

i projektet, bagefter vil kunne 

sælges både i Danmark og udlandet. 

Men også selve projektet i 

Ringkøbing har store fordele: 

”Et transmissionsnet, der 

binder mange leverandører og 

aftagere sammen, giver forsyningssikkerhed 

og gør det nemmere 

at finde aftagere til gassen 

og at tilrettelægge produktionen, 

så den modsvarer variationerne i 

forbruget” siger Lars Bybjerg. 

Kh oe rat d enry t 

Arkæologer forbereder gasledning 

Arkæologer fra Museum Sønderjylland 

er gået i gang med at undersøge, hvad 

mulden gemmer på en 93 km lang 

strækning fra Egtved til Ellund ved 

grænsen. Det sker forud for Energinet. 

dk’s etablering af et nyt gasrør på strækningen, 

parallet med den gasledning, 

der blev etableret som starten på det 

danske naturgasprojekt. 

”Vi ved fra de undersøgelser, der blev 

foretaget ved etableringen af det første 

gasrør, at der er seks-syv større bopladser 

på strækningen”, fortæller museumsinspektør 

Hans Chr. Andersen. 

Fx er der fundet spor efter en meget fin 

landsby med tilhørende gravplads fra 

ældre romersk jernalder ved Galsted 

og landsbyer fra vikingetiden både ved 

Uldal vest for Skrydstrup og ved Syvsig 

mellem Vojens og Sommersted. 

I første omgang graves en 2,5 meter 

bred søgegrøft langs den fastlagte 

linjeføring. De steder, hvor der findes 

arkæologiske spor, vil derefter blive 

undersøgt i hele arbejdbæltets bredde – 

altså 15-20 meter. Undersøgelserne skal 

være afsluttet inden udgangen af 2011. 

Lovende fund af skifergas i Polen 

En gruppe af selskaber har gjort et 

lovende fund af skifergas i Slawno-koncessionen 

i Polen. Det mest interesssante 

fund blev gjort i et lag af Ordovician 

skifter med en tykkelse på 83 meter. 

Gassen består hovedsagentlig af metan, 

men også mindre dele propan og etan, 

oplyser selskabet BNK Petroleum til Oil 

& Gas Journal. 

Mærsk finder gasfelt i Nordsøen 

Maersk Oil har fundet gas i Culzeanfeltet 

i Nordsøen ud for Skotland. 

”Fremadrettet vil Culzean blive et 

nøgleprojekt i Maersk Oils langsigtede 

planer for aktiviteterne i UK,” siger 

Maersk Oils direktør i UK Martin Rune 

Pedersen. Brønden er blevet testet i to 

intervaller og leverede næsten 40 mio. 

kubikfod gas foruden 900 tønder oliekondensat 

per dag i begge intervaller. 

Mærsk Oil er blevet enige med sine 

partnere om endnu et vurderingsprogram, 

der omfatter en parallelbrønd øst 

for den nuværende brønd for at undersøge 

det fulde omfang af feltet. 

Maersk Oil er operatør på feltet Culzean 

og har en ejerandel på 49,99 %. 

Gasteknik nr. nr. 2 • 2 2011 • 2011 

5 5

E n e r g i s t r a t e g i 

Måske stop for naturgas i nybyggeri 

Regeringens energistrategi lægger op til, at 33 % af energiforbruget i 

2020 dækkes med vedvarende energi fra vindkraft, biomasse og biogas. 

Naturgassens dage i Danmark 

er talte, hvis man skal tro det 

oplæg til ’Energistrategi 2050’, 

som regeringen præsenterede 24. 

februar. Oplægget er regeringens 

opfølgning på Klimakommissionens 

rapport fra sidste år og 

beskriver, hvordan Danmark 

bliver uafhængig af kul, olie og 

gas i 2050 og markant reducerer 

udledningen af drivhusgasser. 

Energistrategien indeholder 

en bred buket af initiativer, der 

vil reducere anvendelsen af fossile 

brændsler med 33 % i 2020 

i forhold til 2009. Det bringer 

Danmark på ret kurs mod 100 % 

uafhængighed i 2050. 

”Danmark er det første land 

i verden, der præsenterer en så 

konkret og ambitiøs strategi for, 

hvordan vi bliver uafhængige af 

fossile brændsler”, siger klima- og 

energiminister Lykke Friis (V). 

Strategien indeholder en kraftig 

udbygning med vedvarende 

energi fra vindkraft, biomasse og 

biogas, der over de næste ti år 

vil løfte andelen af vedvarende 

energi til 33 % af energiforbruget, 

hvis initiativerne i strategien gennemføres. 

Mere vind, biomasse og biogas 

Det vil bl.a. ske med øget anvendelse 

af biomasse i varmeproduktionen. 

Samtidig vil en række nye 

initiativer fremme produktionen 

af biogas. 

Frem mod 2020 vil en udbygning 

med havmøller på Kriegers 

Flak, kystnære møller og landmøller 

omtrent fordoble vindkraftproduktionen, 

så vindkraft i 


2020 dækker 42 % mod ca. 20 % 

i dag. Mere end 60 % af elforbruget 

vil i 2020 blive dækket af 

vedvarende energi. 

Samtidig vil en styrket energieffektiviseringsindsats 

betyde, 

at bruttoenergiforbruget reduceres 

med 6 % i 2020 i forhold til 

2006. Dermed vil også energisparemålet 

i energiaftalen fra 2008 

blive overopfyldt, og Danmark 

vil fortsat være et af verdens mest 

energieffektive lande. 

Ikke gratis - men næsten 

Udspillet anviser konkrete initiativer, 

der er fuldt finansieret 

og som ikke belaster den danske 

konkurrenceevne. 

Husholdningerne vil opleve 

beskedne stigninger i omkostningerne 

til varme og el, men 

har samtidig gode muligheder 

for at reducere energiregningen 

via energibesparelser. Virksomhedernes 

merudgifter skønnes at 

udgøre ca. 0,1 % af bruttoværditilvæksten 

i 2020. 

En del af stigningen skyldes en 

ny forsyningssikkerhedsafgift, der 

indføres gradvist frem til 2020 

for alle brændsler til rumvarme, 

herunder også biomasse. 

Afgiften skal dække faldet i 

statens indtægter fra afgifter på 

fossil energi og skal i 2020 netto 

indbringe 1,6 mia. kr. 

Flere intiativer skal betales via 

stigning i PSO-bidrag og nettariffer. 

PSO-bidraget øges frem mod 

2020 med 1,4 mia. til i alt 4,5 

mia. kr. i 2011-priser. 

Som noget nyt skal omkostningerne 

til at udskifte naturgas med 

biogas finansieres af gasforbrugerne 

med et samlet bidrag på 0,2 

mia. i 2020. 

Klima- og energiminister Lykke 

Friis understreger, at omkostningerne 

til omstillingen fra fossile 

brændsler til grøn energi, skal 

ses i forhold til, at alt tyder på, 

at fossil energi bliver dyrere i de 

kommende år. 

Af særlig interesse for gasbranchen 

omfatter initiativerne bl.a.: 

Biomasse og biogas: 

• Forbedre de økonomiske rammer 

for etablering af biogasanlæg 

med direkte støtte til 

produktionen af biogas, støtte 

til opgradering af biogas til naturgasnettet, 

støtte til anvendelse 

af biogas i procesvirksomheder 

mv. 

• Erstatte kul med biomasse ved 

at åbne mulighed for at producenter 

og aftagere af kraftvarme 

kan aftale en pris, hvor 

parterne deler fordelen ved at 

overgå til biomasse. 

• Give mindre værker mulighed 

for at skifte fra naturgas til 

biomasse, ved at indføre frit 

brændselsvalg for værker på op 

til 20 MW. 

• Iblanding af 10 % biobrændstoffer 

i 2020. 

Energieffektivisering: 

• Energiselskabernes besparelsesforpligtelser 

øges med 50 % 

fra 2013 og med 75 % i 2017- 

2020. Samtidig skal indsatsen 

målrettes mod bygningsrenovering 

og konvertering af 

olie- og naturgasopvarmningen

samt mod virksomhederne. 

Indsatsen finansieres via nettarifferne. 

• Gradvis udfasning af olie- og 

gasfyr i bygninger til fordel for 

andre opvarmningsformer. Fra 

2012 skal det ikke være muligt 

at installere olie- og naturgasfyr 

i nye bygninger, og fra 2017 

skal det ikke være muligt at 

installere oliefyr i eksisterende 

bygninger. 

Forskning og udvikling: 

• Støtte udviklingen af en række 

mindre VE-teknologier, herunder 

sol og bølgekraft. Der 

afsættes endvidere en pulje til 

demonstrationsprojekter for 

store varmepumper i fjernvarmesektoren 

og til forundersøgelser 

af geotermiprojekter. 

• Udarbejde en samlet strategi, 

som skal sikre, at den statslige 

FU&D-indsats understøtter 

omstillingen til uafhængighed 

af fossile brændsler. 

Kilde: Klima- og Energiministeriet 

E n e r g i s t r a t e g i 

Bedre udnyttelse af olie og gasfund 

Rereringens mål om at udfase 

brugen af fossile brændstoffer 

betyder ikke, at man vil opgive 

udvindingen af olie og gas fra 

den danske undergrund, tværtimod. 

Således hedder det i planen: 

”Fossile brændsler vil fortsat 

spille en central rolle i vores 

energiforsyning i mange år frem. 

En effektiv udnyttelse af olie- og 

gasressourcerne i den danske 

undergrund vil samtidig sikre 

indtægter til samfundet”. 

Regeringen vil derfor bl.a. have: 

• Fokus på efterforskning efter 

olie og gas samt på forskning, 

teknologiudvikling og uddannelse 

• Vurdering af efterforskningspotentiale 

og nyt udbud af 

arealer. 

• Vurdere om der er mere olie og 

gas i de dybere lag. 

Hvordan klarer I korrosions– 

og graveskader på rørledninger? 

CLOCK SPRING® Rør Reparations System 

- Stærkere end røret - Nem montage 

- Større sikkerhed - Betydelig billigere 

Hejreskovvej 24B 

3490 Kvistgård 

• Uddannelsesinitiativer på olie- 

og gasområdet. 

• Fastholdelse og eventuel forbedring 

af resultater fra ”Handlingsplan 

for en mere energieffektiv 

indvinding af olie og gas 

i Nordsøen 2009-2011” 

• “One Stop Shop” for myndighedsbehandling 

af olie- og 

gasaktiviteter på land 

For gas forventes ikke noget 

markant bidrag fra teknologiske 

ressourcer, da der allerede 

med dagens teknologi opnås en 

væsentlig højere indvindingsgrad 

end for olie. 

Hvis de ”teknologiske ressourcer” 

og ”efterforskningsressourcer” 

medregnes, skønnes 

Danmark at være nettoeksportør 

af gas frem til ca. 2030. 

Mail: cobalch@cobalch.com 

Homepage: www.cobalch.com 

Gasteknik nr. 2 • 2011 

7

S k i f e r g a s 

Skifergasrevolutionen i USA 

En revolution på gasmarkedet i USA var gennemført på få år, inden nogen 

opdagede det. - Også i Danmark er mulighederne lovende. 

For få år siden vidste enhver 

gasmand, at USA var på vej ind 

i en mangelsituation, hvor USA 

ville blive afhængig af import af 

naturgas. 

Der blev bygget utallige store 

terminaler til at håndtere den 

nødvendige import af LNG og 

eksportlande, som fx Qatar byggede 

i stor fart nye anlæg til at 

producere LNG og skibe til at 

transportere den til USA. 

Jeg var bestemt ikke den eneste, 

som i oktober 2009 kom til 

Verdensgaskonferencen i Buenos 

Aires og ikke var bevidst om 

nogen sinde at have hørt noget 

om skifergas (shalegas) eller nogle 

af de andre former for ukonventionel 

naturgas, men her var det 

emnet overalt. 

USA’s forsyningssituation var 

på få år vendt om. Alene i 2009 

blev produktionen af de ukonventionelle 

former for naturgas 

fordoblet i USA, og IEA forventer 

nu, at disse fremover vil komme 

til at udgøre over halvdelen af 

USA’s gasforsyning. 

I dag er situationen den, at kun 

10 % af kapaciteten i de mange 

LNG modtageanlæg udnyttes, og 

der er en række projekter om at 

ombygge anlæg til LNG produktionsanlæg 

med henblik på eksport 

af skifergassen, 

Verdens gasforsyning hænger 

sammen. Vi har i Europa set megen 

af den LNG, som var tiltænkt 

USA, og det har sammen med 

den finansielle krise været med 

til at forstærke overskuddet af gas 

og presse gasprisen i forhold til 

oliepriserne. Samtidig begynder 


Af Ole Albæk Pedersen 

HNG Midt-Nord Salg A/S 

man at tale om skifergas i Europa. 

Står vi nu overfor en tilsvarende 

revolution, som i USA? 

Verdenen svømmer i naturgas 

IEA har i World Energi Outlook 

2009 lavet en opgørelse af, hvor 

meget gas, der er i verden, og 

hvad det koster at producere den, 

og transportere i rør eller i form 

af LNG. 

De forskellige gasformer er i 

figuren (11.15) markeret fra de 

laveste til de højeste produktionsomkostninger, 

og tilsvarende fra 

de laveste til de højeste transportomkostninger. 

Hvis man tager 

udgangspunkt i den nuværende 

gaspris, betyder det, at det meste 

af gassen kan produceres og 

transporteres frem til markedet 

med fortjeneste, også selvom gasprisen 

er langt under olieprisen. 

Men ligesom vi i Europa skri- 

ger efter forsyningssikkerhed, 

så skriger producenterne efter 

aftagersikkerhed. Omkostningerne 

ved naturgas ligger jo i 

høj grad i etablering af feltet og 

infrastrukturen, mens de løbende 

produktionsomkostninger er 

begrænsede, så det afgørende for 

producenterne er sikkerhed for at 

kunne komme af med gassen, når 

investeringen er afholdt. 

IEA opgør, at der er traditionelle 

gasforekomster til 130 års 

forbrug og ukonventielle gasforekomster, 

som kan udnyttes 

ved det nuværende prisniveau til 

yderligere 120 år. Det er ikke på 

grund af, at vi er på vej ind i en 

mangelsituation, at vi skal spare 

på naturgassen. 

Skifergasrevolution i Europa? 

Det er jo ikke svært at forestille 

sig, at hvis der pludselig udvindes 

Fig 1. De utraditionelle naturgasforekomster kommer til at dominere 

USA’s naturgasforsyning.

skifergas i Europa, så kan det få 

en tilsvarende voldsom effekt på 

det europæiske gasmarked. 

Jeg havde fornøjelsen at deltage 

i ”European Unconventional 

Gas Summit” i Paris i begyndelsen 

af februar for at få et billede 

af, hvad der er fup og fakta 

omkring skifergassen i Europa, 

herunder gode og dårlige erfaringer 

fra USA, og deres mulige konsekvenser 

for naturgassens image, 

som en næsten grøn gas. 

Min første overraskelse var, 

at der ved ankomsten til hotellet 

var identitetskontrol, som jeg 

slog hen med, at det nok var et 

voldsomt fint hotel, men dagen 

efter var hotellet målet for en 

demonstration, arrangeret af det 

franske Socialistparti mod os derinde 

på konferencen, som ville 

hente denne beskidte gas op. 

Efterfølgende har den franske 

regering sat efterforskningstilladelserne 

i bero i 3 måneder for at 

vurdere risici ved efterforskningen 

efter skifergassen. 

Hvad er skifergas? 

Skifergas er naturgas, som den 

vi kender. Forskellen er, at man 

forsøger at hente den ud af den 

klippe, skiferen, hvor den er dannet, 

frem for i en porøs bjergart 

(reservoirbjergart), hvor den er 

søgt hen. 

Én af de væsentligste forskelle 

i forhold til konventionelle olie- 

og gasfelter er, at i skiferen er 

”gennemstrømningen” meget 

mindre end i et konventionelt 

gasfelt, samt at skiferen har en 

stor arealmæssig udbredelse. 

Efterforskning efter konventionel 

gas går ud på at finde en reservoirbjergart, 

hvor gassen/olien 

kan være søgt hen, og hvor det 

Fig. 3. Kort fra Cedigaz over interessante skiferforekomster i Europa. 


Fig. 2. Meget store dele af de 

nye gasforekomster kan produceres 

og transporteres med 

nuværende gaspriser, viser 

IEA’s estimater af produktionsomkostningsintervaller 

for forskellige 

typer naturgas. Nuværende 

gaspris svarer til 10 US$ pr. MBtu, 

mens olieprisen svarer til godt 15 

US$. (Tabel fra IEA 2009 World 

Energi Outlook.) 

er fanget i bjergarten. Man laver 

en masse seismiske undersøgelser 

og efterforskningsboringer for at 

finde de mulige steder. 

Ved efterforskning efter skifergas 

behøver man ikke nødvendigvis 

så detaljerede seismiske data 

for at få et godt billede af skiferens 

udbredelse og tykkelse, men 

for at finde ud af om skiferen 

stadig indeholder gas er efterforskningsboring 

vigtig, så man 

kan få en prøve af bjergarten. 

Hvis skiferen indeholder gas, 

er det næste afgørende punkt at 

finde ud af, om man kan producere 

gassen. Dette gøres ved at 

få lavet tilstrækkelig mange fine 

sprækker i klippen, så gassen kan 

komme ud. 

Efterforskning efter konventionelle 

gasfelter går ud på at finde 

gassen, mens det ved skifergas 

også er et spørgsmål om, i hvilket 

omfang man kan få den ud. 

Når (hvis) man endelig når til 

et positivt resultat i skifergasefterforskningen 

og kan producere 

gassen, så økonomien også hænger 

sammen, er der ikke kun tale om et 

mindre afgrænset område med gas 

i undergrunden, men en forekomst 

med stor arealmæssig udbredelse. 

Hvor findes skiferen? 

Det var kendetegnende for konferencen, 

at de forskellige indlægsholdere 

udpegede vidt forskellige 

områder som de mest interessante, 

givetvis lidt afhængig af, 

hvor de havde deres aktuelle 

efterforskningsinteresser. 

> > > 


9


Fig. 4. Energistyrelsens oversigt 

over udbredelsen af skifer i den 

danske grund. 

Skifergas- 

revolutionen... 

Kortet på foregående side viser 

nogle af de vigtigste områder, 

som er udpeget i Europa i jagten 

på skifergassen. Det ses, at meget 

af feltet ligger i en tunge ned over 

Polen og Ungarn. 

Danmark er også med, ligesom 

der er områder i Frankrig, Holland 

og Tyskland. 

En af de store aktører, Total, 

meddelte, at deres fokus var på 

Frankrig og Danmark. 

Det var karakteristisk, at der er 

mange forventninger, og endnu 

meget få boringer. 

Det er gammel viden, at skiferen 

er der, og man er ikke i tvivl 

om, at gassen også er der. Men 

erfaringerne med, om den kan 

udnyttes, er begrænsede. 

Polen har i særdeleshed meget 

store forventninger, og man 

taler allerede om forekomster, 

som svarer til flere hundrede års 

forbrug. Hvis det holder stik, kan 

det jo betyde markante ændringer 

i forsyningssituationen i 

Europa, herunder Ruslands indflydelse 

på gasforsyningen. 

Skifer i den danske undergrund 

Vicedirektør Anne Højer Simonsen 

fra Energistyrelsen præsenterede 

ovenstående kort over 

skiferforekomsterne i den danske 

undergrund sammen med uddelte 

efterforskningslicenser og 

frie områder. 

Det bliver spændende, om der 

i de kommende år findes naturgasforekomster 

i form af skifergas 

eller traditionelle gasfelter på 

dansk jord. 


Geologerne forklarede, at den 

gamle seismik var så grovkornet, 

at den reelt ikke viste ret meget 

om, hvor man bør bore, så det er 

bestemt ikke udelukket, at man 

kan finde olie og gas, selvom 

man tidligere har boret forgæves. 

Figuren nedenfor viser et eksempel 

på gammel og ny seismik 

fra samme sted i Polen. Den nye 

viser tydeligt lagdelingerne, som 

kan være interessante. 

GASLAND Det vilde Vesten 

Det er jo amerikanerne, som har 

været først med de ukonventionelle 

gasforekomster. Det er virkelig 

foregået efter principperne 

fra det Vilde Vesten, skyd først, 

og spørg bagefter. Her er ikke 

spildt tid på omfattende geologiske 

undersøgelser. Man er blot 

gået i gang med at bore. 

Det virkede nærmest, som om 

det havde været barske mænd 

med et boretårn på en trailer, 

som havde drevet efterforskningen. 

Det var blot et spørgsmål 

om at indgå en aftale med en 

jordejer, som i USA ejer alle rettigheder 

ned til jordens centrum, 

og langt de fleste steder har miljøkrav 

mv. ikke været noget, som 

har indgået i ordbogen. 

Det blev fortalt, at kun 26 % af 

de mange boringer havde nogen 

Fig. 5. Sammenligning af ny og gammel seismik i samme klippe. 

(Aurelian Oil & Gas PLC)

form for afsikring af grundvandet. 

Boringerne har været lodrette, 

dvs. mange borepladser, idet 

vandrette boringer jo ville gå ind 

i naboens rettigheder. 

Den amerikanske drivkraft har i 

høj grad været den enkelte grundejers 

grådighed, mens samfundet 

kun i begrænset omfang har stillet 

krav. Resultatet har været meget 

billige boringer, og dermed relativt 

lave udvindingsomkostninger, 

men også en lang række boringer, 

som ikke betaler sig. 

Øgede miljøkrav i USA 

Eftersom boringerne er begyndt 

at bevæge sig nærmere de store 

østkystbyer, så starter selv i USA 

krav om at tage hensyn til miljøet. 

Det er ikke længere nok, at grundejeren 

får penge. Omgivelserne 

stiller også krav om sikkerhed 

mod forurening, krav mod støj og 

transportbelastning. 

I forbindelse med at lave revner 

i skiferen benyttes 20.000 m 3 

vand og mudder, tilsat 400 m 3 

kemikalier pr. boring. 

Det nytter ikke at gøre, som 

Eurogas’ specielle ambassadør for 

at fremme naturgassens image 

forklarede, at disse 2 % kemikalier 

bare var sådan noget, som 

svarer til hårshampoo! 

Vi vil i Europa være nødt til at 

tage bekymringerne for miljøet alvorligt 

og lære af de uheldige oplevelser, 

som er forekommet i USA’s 

vilde vest jagt på skifergassen. 

I den netop overståede Oscaruddeling 

var dokumentarfilmen 

GASLAND nomineret. (se filmud- 

drag på nettet) Den fortæller 

- nogle vil hævde karikeret - om 

konsekvenserne af skifergasefterforskningen 

i USA. Den fortæller 

om, at naboers drikkevandsforsyning 

ødelægges, og en efterhånden 

berømt scene viser en mand, 

som åbner for vandhanen, og det 

klare vand strømmer ud, hvorefter 

han tænder en lighter, og der 

står en voldsom stikflamme ud af 

vandhanen. 

GASLAND Europa 

Efterforskningen i Danmark og 

resten af Europa vil naturligvis 

lære af amerikanernes erfaringer, 

men efterforskningen vil generelt 

komme til at foregå i sårbare 

naturområder eller i mere tætbefolkede 

områder. 

Det vil indebære, at der vil blive 

brugt mange flere kræfter på at 

lave seismik for at finde det, som 

amerikanerne kalder ”sukkerskålene” 

inden man borer, så der vil 

blive færre boringer, ligesom den 

enkelte boring via vandrette boringer 

vil dække et meget større 

geografisk område, så den andel 

af landskabet, som påvirkes bliver 

meget begrænset. 

Figuren øverst på siden viser 

den vandrette boremetode. 

Arealpåvirkningen reduceres med 

mere end faktor 10. 

I Europa ejes undergrunden af 

staterne. Det betyder, at borestedet 

kan placeres, hvor det generer 


Fig. 6 og 7. Vandrette boringer 

betyder, at et stort areal kan dækkes 

fra en enkelt boreinstallation. 

mindst, og det maksimale område 

kan dækkes fra ét punkt uden 

hensyn til ejendomsskel. 

Myndighederne vil nøje kontrollere 

boringerne, og som enhver 

12-årig helt reflektorisk ville 

kunne svare korrekt, så er det helt 

utænkeligt, at der tillades boringer 

uden afsikring af borehullet 

langt under grundvandet. 

Samtidig er der en meget hastig 

udvikling, som reducerer behovet 

for vand og kemikalier til 

at skabe de små revner i skiferen, 

som sikrer, at gassen kan trækkes 

ud af skiferen. Traditionelt har 

kemikalierne været ”fabrikshemmeligheder”, 

men der kan ikke 

være tvivl om, at den går ikke i 

Europa. De relevante myndigheder 

vil naturligvis kræve fuld 

indsigt med, hvad der fyldes i 

vores undergrund. 

Betydningen for naturgassen 

Ingen kan være i tvivl om, at der 

naturligvis skal stilles mange miljømæssige 

krav, som skal opfyldes, 

inden vi i naturgasnettet kan 

markedsføre Naturgas fra Givskud 

Løvepark eller fra Nationalparken 

Kongernes Nordsjælland på 

linje med biogas og naturgas fra 

Nordsøen. 

Men forekomsten af skifergassen 

i Europa vil forstærke vores 

generelle forsyningssikkerhed og 

øge den efterhånden temmelig 

etablerede forskel på udviklingen 

på gaspriserne og oliepriserne: 

Dermed fjernes også det økonomiske 

grundlag for det fuldstændigt 

fossilfrie energisystem. 


11

E n e r g i b e s p a r e l s e r 

Naturgasselskabernes energispareindsats 

Selskabernes indsats i 2010 var præget af de nye rammer, forpligtelser og 

muligheder for gennemførelse af energispareindsatsen. 

Den 20. november 2009 indgik 

klima- og energiministeren en aftale 

med net- og distributionsselskaberne 

inden for el, naturgas, 

fjernvarme og olie om selskabernes 

fremtidige energispareindsats. 

Aftalen erstatter en tidligere 

aftale fra 2006 og er en opfølgning 

på den politiske aftale af 

21. februar 2008 om den danske 

energipolitik i årene 2008 - 2011. 

De overordnede rammer for 

aftalen, som gælder for perioden 

2010 - 2020, er, at net- og distributionsselskaberne 

fremmer de 

omkostningseffektive besparelser 

til gavn for forbrugere, virksomheder 

og samfundet. Målet 

for indsatsen er en samlet årlig 

besparelse på 6,1 PJ. Naturgasselskabernes 

andel er en samlet årlig 

besparelse på 1,1 PJ. 

Metodefrihed 

Aftalen giver det enkelte selskab 

metodefrihed til inden for de 

rammer, som lovgivning og den 

indgåede aftale foreskriver, at 

opnå de aftalte besparelsesmål til 

de lavest mulige omkostninger. 

Selskaberne kan ligeledes udføre 

besparelserne uden for eget 

forsyningsområde og udenfor 

egen energiart 

Et helt nyt virkemiddel for det 

meste af branchen, er anvendelse 

af muligheden for udelukkende 

at være finansielt involveret i 

realisering af energibesparelser. 

Finansielt involveret betyder i 

hverdagen at yde tilskud til realisering 

af energibesparelser eller 

direkte køb af energibesparelser. 

Dette virkemiddel har haft den 


Af Leif E. Frandsen, DGC a/s 

og Per Jensen, HMN Naturgas I/S 

praktiske betydning, at slutbrugerne 

i større udstrækning efterspørger 

penge frem for tilskud fra 

selskaberne. 

Teknisk arbejdsgruppe 

For løbende at følge op på den 

indgåede aftale, er der i henhold 

til aftalen etableret en teknisk 

arbejdsgruppe. Denne arbejdsgruppe, 

som Energistyrelsen er 

formand for, har repræsentanter 

fra alle aftalens parter. 

Teknisk arbejdsgruppe varetager 

i henhold til aftalen særligt 

følgende opgaver: 

• Retningslinjer for selskabernes 

involvering 

• Opfølgning på aftalens bestemmelser 

om markedsorientering 

og gennemsigtighed 

• Spørgsmål vedr. anvendelse af 

de prioriteringsfaktorer, som 

bruges til at vægte levetiden af 

de enkelte besparelsesindsatser 

• Løbende justeringer af de benyttede 

metoder til at opgøre 

effekten af en besparelsesindsats, 

bl.a. standardværdikatalog, 

markedspåvirkning, 

information eller lign. 

• Krav til dokumentation, indberetning 

og kvalitetssikring 

• Evaluering af aftalens rammer 

og mål 

Gasselskabernes DSM udvalg 

Naturgasselskaberne, dvs. HMN 

Naturgas, DONG Energy og Naturgas 

Fyn har som konsekvens af 

lovgivningen etableret et udvalg, 

Naturgasselskabernes DSM-udvalg, 

til at koordinere selskabernes 

energispareaktiviteter. Dette 

udvalg består af en repræsentant 

for hvert af de 3 selskaber. DGC 

er sekretariat for udvalget, der 

afholder op til 4 til møder pr. år. 

Figur 1: Gasselskabernes energibesparelser, fordelt på sektorer.

Figur 2: Gasselskabernes 

energibesparelser, 

fordelt på energiarter. 

10 % over målet i 2010 

For 2010 har DGC på vegne af 

naturgasselskaberne indrapporteret 

en samlet realisering af energibesparelser 

på 1240 TJ, svarende 

til en overdækning på ca. 10 %. 

I den tidligere aftaleperiode 

2006 - 2009 havde gasselskaberne 

realiseret 2234 TJ. Målet 

for den periode var 2000 TJ. De 

overskydende 234 TJ har gasselselskaberne 

i henhold til aftale 

af 20. november 2009 overført til 

perioden 2010 - 2012. 

Naturgasselskaberne har således 

ved udgangen af 2010 en 

samlet overdækning på 374 TJ. 

Figur 1 viser de realiserede 

besparelser på de enkelte sektorer. 

Den medtager ikke energibesparelser, 

som fremkommer ved konverteringer 

fra en energiart til en 

Posterudstilling 

E n e r g i b e s p a r e l s e r 

anden. Den samlede besparelse, 

som hidrører fra konvertering, 

udgør 212 TJ, hvilket svarer til ca. 

17 % af de realiserede besparelser i 

2010. Det er af de indrapporterede 

data ikke muligt se hvilke typer af 

konverteringer, der er udført. 

Figur 2 viser besparelserne fordelt 

på de enkelte energiarter. 

Præsentér dit projekt eller dit produkt på DGF’s årsmøde 

17.-18. november 2011 på Hotel Nyborg Strand 

Som en del af jubilæumsprogrammet på 

årsmødet afholdes en posterudstilling, som 

du inviteres til at deltage i. 

Alle gasrelaterede emner kan præsenteres, 

eksempelvis: Anvendelse, Biogas, CRM, Drift, 

Eksplosionsgrænse, Fuelmix, Gaskvalitet, Hydrogen, 

Ionisering, Jobtræning, Kontrolmanual, 

Luftoverskud, Måling, Nøjagtighed, Offshore, 

PI- diagram, QA, Returløb, Serviceinterval, Trykstød, 

Uddannelse, Vvs, X-akse, Ydelsesprofil, 

Z-faktor, Ædelgas, Øvelse, Årsmøde 

Forslag til poster med oplysning om titel og 

forfatter samt kort beskrivelse af indhold 

(5 linjer) sendes til Jan K. Jensen, DGC på 

jkj@dgc.dk senest fredag 16. september 2011. 

Vejledning om udformning og opsætning kan 

hentes på www.gasteknik.dk, hvor din poster 

også får en plads efter årsmødet. 

Deltagelse med poster er gratis, men kræver 

tilstedeværelse under postersessionerne på 

2x1 time. 

Posterudvalg: Asger Myken, DONG Energy, 

Carsten Cederqvist, Max Weishaupt, Carsten 

Rudmose, HMN Naturgas, Jan K. Jensen, DGC 

Læs mere på www.gasteknik.dk 


13

L N G / s k i b s f a r t 

Kurs mod en renere skibsfart 

Krav om lavere emission af svovlilte (SO x ), kvælstofilter (NO x ) og partikler (PM10), 

samt mangel på svovlfattig fuel har gjort LNG til et attraktivt alternativ. 

Stadigt strengere emissionskrav 

har gjort luftkvaliteten i Europa 

væsentligt bedre, men der er 

stadig behov for yderligere indsats. 

Alene i København vurderer 

eksperter, at mindst 100 personer 

årligt sendes for tidligt i graven 

på grund af skibsfartens udledningen 

af SO x , NO x og partikler. 

Søfartens internationale samarbejdsorganisation, 

IMO, vil 

gerne bidrage, og har etableret 

en række emissionskontrolarealer 

(ECA). Østersøen, Nordsøen og 

Den Engelske Kanal vil således 

være omfattet af skrappe regler 

for emissioner fra skibsfart fra 1. 

januar 2015. 

Flydende naturgas (LNG) er 

mere miljø- og klimavenligt end 

de konventionelle brændstoffer, 

heavy/marine fuel oil (HFO/ 

MFO). For at gøre LNG til et 

kommercielt tilgængeligt brændstof 

kræves det imidlertid, at der 

udvikles en infrastruktur, som 

omfatter tankfaciliteter, regulativer, 

branchestandarder mv. 

Skibet vender 

På verdensplan bruger skibsfarten 

i omegnen af 350 mio. ton bunker 

fuel om året. 

Historisk har strenge miljøkrav 

ikke været gældende i søfarten. 

Som et resultat heraf er brændstofforbrug 

og emissioner steget 

støt for søfarten, mens industri 

Figur 1. Tilladt svovlindhold i 

brændsel globalt, i ECA området 

samt hos skibe, der ligger ved kaj 

i europæiske havne. 


Af Knud Boesgaard Sørensen og 

Preben Birr-Pedersen, Energinet.dk 

Flere norske færgerederier bruger allerede nu LNG. Foto: Fjord Line 

og landtransport har formået at 

reducere deres udledninger af 

lokale forureningskilder. 

Skibsfarten kan imidlertid se 

frem mod en stadigt strammere 

Svovlindhold, % 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

regulering af emissioner, og en 

række nye krav i 2015 og 2016 

giver rederierne behov for et markant 

kursskifte. 

IMO har indført SO x restrik- 

Globalt 

SOx ECA 

EU i havne 

2000 2005 2010 2015 2020 2025

tioner i Østersøen, Nordsøen og 

Den Engelske Kanal, og strammere 

restriktioner indføres gradvist. 

Det samme gælder for emissioner 

af NO x , hvor der indføres krav 

til nybyggede skibe fra 2016. 

Endeligt ser det også ud til, at 

skibsfarten er på vej mod enten 

en global CO 2 afgift eller et CO 2 

kvotesystem. 

Energibesparelser er ikke nok 

Søfarten arbejder på at nedsætte 

brændstofforbruget ved fx at indføre 

nye energisystemer, skrogformer 

og propeller, samt ved at 

nedsætte hastigheden. Det giver 

en forbedret brændstoføkonomi 

og sænker emissionerne generelt, 

men hvis skibsfarten skal leve op 

til de nye skrappe krav til SO x - 

emissioner er der generelt kun tre 

muligheder: 

1) Skift til lavsvovlholdigt olie, 

2) Installer en røggasscrubber 

3) Skift til LNG. 

Marine Gas Oil (MGO) og Marine 

Diesel Oil (MDO) kan købes 

med svovlindhold under 0,1%. 

Det kræver ikke de store ændringer 

på skibene, men til gengæld 

er udbuddet af lavsvovlholdigt 

olie allerede begrænset, og en 

stigende efterspørgsel vil have 

meget store prismæssige konsekvenser, 

måske 60-70 % stigning. 

Oliebranchen vurderer, at det 

vil blive en stor udfordring at 

levere nok olie med lavt svovlindhold 

i 2015. 

Mangel på raffinaderikapacitet 

Generelt er der allerede en stor ef- 

terspørgsel i Europa – ikke mindst 

i andre dele af transportsektoren. 

En investering i udvidelse af produktionen 

kræver en horisont på 

5 til 10 år. 

Udover spørgsmålet om tilgængelig 

kapital til disse investeringer 

vil myndighedernes godkendelse 

af nødvendige ombygninger af 

raffinaderierne også kunne blive 

en begrænsende faktor for de 

europæiske raffinaderiers mulighed 

for at øge produktionen. 

Der er således ikke udsigt til, 

at der vil blive produceret store 

mængder HFO med lavt svovlindhold. 

Det har været brugt som 

argument for at udskyde kravet 

fra 2015 til 2020. Der har dog 

ikke været politisk opbakning 

til dette, EU vil ikke opfordre til 

ændring af IMO-reglerne. 

I stedet vil Kommissionen 

sigte mod at kompensere tabet 

for redere ved at se på alternative 

brændstoffer såsom LNG, samt 

infrastrukturinvesteringer, forsknings- 

og innovationsinitiativer. 

Spillerummet for offentlig støtte 

er dog meget begrænset. 

Svovlrensning på skibene 

En scrubber kan rense svovlen ud 

af røggassen ved hjælp af vand 

eller kemikalier. 

Rederier, der primært sejler 

uden for emissionskontrolområder 

forventer, at denne løsning 

vil blive udbredt. Installation om 

bord på eksisterende skibe kan 

dog blive vanskelig på grund af 

anlæggenes størrelse. Det kræver 

en betydelig ændring af skibet, da 


Figur 2. Emissioner af SO x , NO x , CO 2 og 

partikler ved konventionel fuel oil og tre 

alternativer. LNG har den bedste miljøperformance 

i alle emissionskategorier 

blandt de fire alternativer. Kilde: Lavet 

på basis af Greener Shipping in the Batic 

Sea, DNV, 2010. 

det kræver tanke, rør, pumper og 

vandbehandlingsanlæg. 

NO x og CO 2 

Der er to hovedveje at gå for 

at reducere NO x -udledningen: 

Installer SCR-anlæg 1 eller skift 

til LNG. Der arbejdes også med 

iblanding af vand i brændstoffet 

og fugtiggørelse af indsugningsluften 

til komprimering, såkaldte 

våde teknologier. 

For at nedbringe CO 2 -udledningen 

kan skibene nedbringe 

brændstofforbruget eller skifte til 

biobrændsler eller LNG. 

Er skibet først lagt om til LNG 

er vejen åben for rigtigt store 

CO 2 -reduktioner, hvis de sejler på 

flydende biometan (LBG). Med 

LNG følger også en gevinst i form 

af næsten 100 procent reduktion 

af PM10 partikelemission. 

Der udestår dog stadig forskning 

omkring mikropartikler. 

Løsningen på ovennævnte 

problemer ser ud til at ligge i fællesnævneren: 

LNG. 

Gassen kan gå af ballonen 

For at være klar med LNG til 

2015 skal der træffes nogle beslutning 

meget snart. Ellers vælger 

skibsfarten andre løsninger, 

som vil spærre for øget anvendelse 

af LNG. 

Når rederne skal træffe de- 

1) Selective Catalytic Reduction 

(SCR) 

> > > 


15


Figur 3. IEA og EIA 4 olie- og 

gasprisprognoser. 

Kilde: SUND Energy 

_____________ 

4) Det amerikanske Energy Information 

Administration (EIA) forventer kun svagt 

stigende priser på Henry Hub (HH), der er 

den ledende gasprisnotering i USA. 

Kurs mod 

en renere 

skibsfart... 

res valg, ser de på økonomi og 

realiserbarhed. DNV 2 har regnet 

sig frem til, at LNG er den økonomisk 

bedste løsning 3 , men meget 

afhænger af udviklingen i olie- og 

gaspriserne. 

De sidste par år er der sket en 

afkobling af den stærke binding 

mellem olie og gas. IEA har i 

2010 hævet deres forventninger 

til olieprisen i forhold til deres 

prognose i 2008, samtidig med at 

deres forventninger til gasprisen 

er sænket. Forsyningssituationen 

for gas er gået fra knaphed 

til overflod. Ukonventionel gas 

i USA har haft en kraftig påvirkning 

på gaspriserne, og USA er 

gået fra at importere LNG til i 

januar i år at have re-eksporteret 

to LNG tankere til Europa. SUND 

Energy forventer, at de amerikanske 

og europæiske LNG-priser 

vil konvergere, og hvis der også 

kommer gang i skifergas uden 

for USA, vil gas yderligere øge sin 

prisdiscount ifht. olie. 

Norsk støtte til LNG-skibe 

I Norge er man kommet i gang 

bl.a. med støtte fra NO x -fonden, 

som har givet støtte til 24 LNGskibsprojekter. 

Det er startet i det små ved 

at et par rederier og kystvagten 

2) Det Norske Veritas (DNV) klassificerede 

de første kystskibe, der kan sejle på LNG, i 

2001. I 2012 kan det første skib til global 

handel være omlagt til LNG, da DNV er 

gået sammen med det tyske Reederei Stefan 

Patjens om ombygning af et 5.000 TEU 

container skib. 

3) Se fx ”Greener Shipping in the Baltic 

Sea”, DNV 2010. 


IEA expects growing discount to gas from oil… 

$/bbl 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

Oil and gas price expectation by IEA in 2008 and 2010 

Oil 2010 Oil 2008 EU gas 2010 EU gas 2008 HH 2010 

2015 2020 2025 2030 

har idriftsat nogle skibe på LNG, 

men siden er det vokset. Der er 

i dag 24 skibe i Norge, der sejler 

på LNG, som bl.a. forsynes af 

Gasnor, der har tre mindre LNG 

produktionsanlæg. I Norge har 

man også planer om at lave en 

CO 2 -fond i 2013/2014, hvilket 

kan sætte yderligere skub i udviklingen 

af LNG til skibsfart. 

Dansk rapport anbefaler LNG 

I 2010 udgav Miljøstyrelsen ”Natural 

gas for ship propulsion in 

Denmark - Possibilities for using 

LNG and CNG on ferry and cargo 

routes”, som de fik lavet sammen 

med Danmarks Rederiforening 

og DONG Energy. Rapporten er 

refereret i Gasteknik nr. 5 - 2010. 

Her når man frem til, at det på 

nuværende tidspunkt ser ud til, 

at en fremtrædende løsning er 

naturgas. Studiet skønner, at nærskibsfarten 

har omkring 75 ruter 

med 78 skibe tilknyttet, som samlet 

anløber 14 havne. 

Disse ruter står for op til 25 % 

af det totale brændstofforbrug 

for færge- og nærskibstrafikken. 

En del af færgerne er velegnet til 

hurtig overgang til naturgasdrift. 

På Danmarkskortet næste side 

er de ni største færgehavne og de 

ni største industrihavne markeret, 

og det fremgår, at der er naturgasnet 

i mange af havnebyerne. 

Danske miljøskibe på LNG? 

Det er ikke kun på papir, at der 

sker noget i Danmark. 

Miljøministeriet er ved at skulle 

udskifte en række ældre skibe 

Data: IEA and EIA, 2010 

til et par større og mere effektive 

skibe til brug for miljøovervågning 

i de danske farvande. De 

undersøger derfor nu, om det vil 

være muligt at købe LNG i Danmark 

fra 2013 og fremover. 

Fjord Line har bestilt to nye 

færger, og arbejder med muligheden 

for at kunne sejle på LNG. 

De skal sejle mellem Hirtshals og 

Bergen, Stavanger og Kristiansand, 

og det er ideen, at de skal 

kunne tanke LNG i Hirtshals. 

Forberedelserne til LNG i Fjord 

Line har fået støtte gennem et EU 

TEN-T 5 projekt, som har to ben: 

Fjord Lines pilotprojekt samt et 

feasibility studie. 

Næste skridt – EU TEN-T feasibility 

studie for en LNG infrastruktur 

For at alle relevante parter - rederier, 

havne, gasselskaber, bunker 

selskaber etc. kan træffe beslutninger 

om investeringer på et 

oplyst grundlag, er en stor gruppe 

aktører med den danske søfartsstyrelse 

i spidsen gået sammen 

om et feasibility studie. 

Projektet, der kommer til at 

løbe frem til sommeren 2012, 

skal lave en strategisk udredning 

med anbefaling til, hvordan man 

kan få rullet en LNG infrastruktur 

ud i Østersøområdet. Studiet vil 

se på hele værdikæden, og det er 

”hønen og ægget” problem, der 

skal løses. 

For at rederne kan investere i 

_________ 

5) Trans European Network - Transportation 

(TEN-T) er et EU støtteprogram til infrastrukturprojekter 

i transportsektoren.

MORS 

Ll. Torup 

gasteknologi til deres skibe, må 

de have en rimelig forventning 

om, at der er en LNG-infrastruktur 

på plads de kan tanke fra. 

Og før LNG-leverandørerne vil 

investere i infrastruktur, skal de 

være sikre på, at der er skibe, der 

sejler på LNG. 

Der kommer ingen momentum 

i LNG til skibsfart før denne 

infrastrukturudfordring er løst. 

Grønt alternativ 

Baggrunden for Søfartsstyrelsens 

initiativ til TEN-T projektet er, at 

de kommende regler for svovl vil 

medføre et pres på nærskibsfartens 

konkurrenceevne, og at søfarten 

skal udvikles som et grønt 

alternativ. 

Det nuværende oliebaserede 

brændselssystem er understøttet 

af en effektiv infrastruktur, såvel 

omkring den fysiske infrastruktur 

af tankningsmuligheder, som 

ALS 

SAMSØ 

LÆSØ 

LANGELAND 

Gastransmissions- og 

fordelingsnet (stål) 

LOLLAND 

Gastransmissionsledning 

Tilstødende gastransmissionssystem 

DONG Energy fordelingsledning 

HMN Vest fordelingsledning 

Naturgas Fyn fordelingsledning 

HMN Øst fordelingsledning 

Færgehavn 

Industrihavn 

Færge og industrihavn 

Stenlille 

KØBENHAVN 

Udenfor kortet 

er også Rønne 

MØN medtaget som 

færgehavn 

FALSTER 

reguleringer og industristandarder 

i forbindelse med opbevaring, 

transport og brug af fuelolie. 

Et tilsvarende system skal udvikles 

for LNG. 

Energinet.dk er gået ind i projektet 

som partner for at undersøge 

muligheden for at knytte 

LNG sammen med naturgasnettet. 

Energinet.dk vil således se på 

meromkostningen ved også at 

skulle investere i en fordamper 

og en rørledning, holdt op mod 

fordele som forsyningssikkerhed 

og markedsfacilitering. 

Hvor skal gassen komme fra? 

Der er flere måder at få gassen 

frem til skibene. 

Gassen kan komme fra naturgassystemet 

og blive kølet ned i 

et køleanlæg ved havnen. 

Den kan også sejles til med 

små coastere fra Norge, hvor der 

findes små køleanlæg, eller den 


Figur 4. Danmarkskort med 

gasnettet, de ti største danske 

M/R eller MStation 

færgehavne (grøn cirkel), samt de 

M/R eller MStation med fjernbetjent L/V Station 

otte største industrihavne (orange 

L/V Station 

cirkel). 

L/V Station fjernbetjent 

Gaslager Ll. Torup 

Gaslager Stenlille (ikke ejet af Energinet.dk) 

Gasbehandlingsanlæg (ikke ejet af Energinet.dk) 

kan skibes ind fra store LNGfaciliteter 

som Fluxys’ Zeebrugge 

LNG. Endelig kan LNG også køres 

i lastbiltankvogne. Det kan også 

være en mulighed at kombinere 

forsyningsmåderne. 

Der vil være nogle havne, der 

ikke har stort nok brændselsbe- 

hov til en LNG bunker facilitet. 

BORNHOLM 

Hvis der kommer en LNG bunker 

i en centralt placeret havn, 

kan tankbiler køre LNG til andre 

havne i nærheden, hvor mindre 

skibe kan tanke. 

De er med i projektet 

Deltagere i ”LNG infrastructure 

feasibility project” er 

• Belgien (Flemish Ministry of 

Mobility and Public Works), 

• Danmark (Søfartsstyrelsen), 

• Finland (Transport Safety 

Agency), 

• Norge (Ministry of Trade 

and Industry), 

• Sverige (Swedish Maritime 

Administration), 

• Nordisk Ministerråd, 

• Energigas Sverige, 

• Szczecin and Swinoujscie 

Seaports Authority, 

• Hirtshals Havn, 

• Port of Zeebrugge, 

• Fluxys LNG, 

• Gasnor, 

• Gasum, 

• Gasunie, 

• Germanischer Lloyd, 

• Energinet.dk, 

• MAN Diesel og Turbo, 

• Lauritzen Kosan og 

• Fjord Line Danmark. 


17

B i o g a s 

Billig metode til opgradering af biogas 

Ultimo februar i år blev der på Hashøj Biogasanlæg ved Dalmose på 

Vestsjælland fremstillet den første CO 2 -fri biogas (CO 2

nogle få resultater nu, og komme 

tilbage med mere fyldige data i et 

senere nr. af bladet. 

CO 2 -indholdet blev målt med 

et nykalibreret spektrofotometer 

( X-am 7000 fra Dräger). 

I den rå gas var indholdet 30 

%, i den rensede gas blev målt 

0,0 %, (detektionsgrænse 0,4 %) 

og i den fraseparerede gas blev 

målt til 100 %. Kalibreringen 

blev umiddelbart efter tjekket 

hos Dräger og holdt med 3 decimaler. 

Den forbrugte energi blev målt 

indirekte ved at måle mængden 

af kondenseret damp. Regnes 

den i kedlen afbrændte rå biogas 

til 25.000 kJ/m 3 , og prisen til 

2,5 kr./m 3 , har energiforbruget 

andraget 28 øre/m 3 rå gas eller 39 

øre/m 3 opgraderet biogas (modsvarende 

11 % af energistrømmen). 

Til at holde styr på procesforløbet 

blev testet tre forskellige 

måleprocedurer. Amin-koncentrationen 

i væsken blev målt 

titrimetrisk, og den absorberede 

CO 2 volumetrisk. Herudover blev 

vægtfylden målt med flydevægt. 

Ammongas CO 2 -anlægget i Hashøj 

med styring og dampgenerator i 

det lille hus i forgrunden og de 

blanke rensekolonner i baggrunden. 

Alle tre procedurer gav klare 

reproducerbare resultater og viste 

sig dermed velegnede. 

Konklusion 

Som det ses, indikerer de foreløbige 

resultater, at separering 

af CO 2 fra biogas kan gøres til 

en overkommelig omkostning 

pr. m 3 , samtidig med, at anlægsomkostningerne 

kan holdes 

indenfor ½ til nogle få mil. kr. 

for de anlægsstørrelser der findes 

i Danmark. 

Det er langt fra de uhyrlige priser, 

man nogle gange ser nævnt. 

Samtidig påvirkes det eksisterende 

rørsystem meget lidt, idet 

gassen kun mister ca.10 hPa ved 

passage af anlægget. 

I næste artikel vil vi kunne 

referere til målinger foretaget af 

DGC, også for metanrester i CO 2 

strømmen og rest af svovlforbindelser 

i gassen m.v. 

Kontaktinformation 

Anker Jacobsen er civilingeniør 

og direktør for Ammongas A/S. 

www.ammongas.dk 

mail: aji@cool.dk 

Tlf. 4363 6300 

- forsyning i system 

SonWin - 

Komplet naturgasløsning 

fra handel til slutafregning 

CHARLOTTENLUND - KOLDING 

TLF +45 3990 9191 - WWW.SONLINC.DK 

B i o g a s / G a s h i s t o r i e 

For 25 år siden 

Pluk fra Gasteknik 2-85 

Gasbranchens kvaltetsbevidsthed 

På linie med naturgasselskabernes 

store indsats for kvaliteten af deres 

egne energifordelingssystemer må 

samme kvalitetsbestræbelser sikres for 

forbrugernes egne anlæg, hvad enten 

det drejer sig om mindre villakedler 

eller komplicerede industrianlæg. 

Inden for det sidste år har det systematisk 

været drøftet mellem myndighederne 

og gasselskaberne, hvordan 

kvaliteten af gasinstallationer yderligere 

vil kunne forbedres. 

Et af resultaterne af disse overvejelser 

er DGP’s varslede krav til gasbranchens 

leverandører om, at alle fabrikanter 

og importører skal have et kvalitetsstyringssystem 

som et naturligt supplement 

til typegodkendelse og som 

vilkår for at markedsføre gasudstyr i 

Danmark. (Uddrag fra lederen) 

Mobilt LPG/luftanlæg 

Omkring årsskiftet 1984/85 indgik 

HNG I/S og Hillerød Kommune aftale 

om gasleverance til byens fjernvarmeværker. 

I bestræbelserne på at nedbringe risikoen 

for forsyningssvigt blev det aftalt, 

at HNG I/S skulle lade fremstille mobile 

LPG/luftanlæg, der med få timers 

varsel kunne bringes i drift i Hillerød. 

I maj måned 1985 blev der indgået 

kontrakt med BP-gas om levering af 

anlæggene, og der er nu foretaget en 

fuldt tilfredsstillende prøvekørsel ved 

fjernvarmeværket i Ullerød. 

Anlægget er indbygget i en 20 fods 

container og er dimensineret til at yde 

mellem 100 og 2000 m 3 erstatningsgas 

pr. time ved et tryk, der kan reguleres 

mellem 0,1 og 3,6 bar. 

AEGPL generalforsamling 

European LPG Association holder i år 

sin generalforsamling i København 

22.-23. maj på Sheraton Hotel. 

Efter generalforsamlingen bliver der 

både torsdag og fredag sat en række 

saglige spørgsmål til debat. 

En middag med dans vil afslutte årsmødet 

fredag aften. 

Middagen holdes i festsalen i Christian 

d. 4.’s Børsbygning 


19

G a s h i s t o r i e 

100 år med kommunal bygas i Aalborg 

Efter et langt tilløb overtog Aalborg Kommune den 1. januar 2011 det 

privatejede gasværk, som gennem årene har undergået store ændringer. 

Da det første gasværk i Kongeriget 

blev etableret i Odense i 

1853 var kontrakten om Aalborgs 

gasforsyning mellem kommunen 

og ”Det danske Gaskompagni i 

London” allerede underskrevet. 

Juleaften 1854 kunne Aalborgs 

borgere første gang se det lysende 

hvide skær fra de nye gaslygter 

i byens gader og stræder. Formålet 

med bygassen var først og 

fremmest at oplyse byen. Først i 

1860´erne og 70´erne begyndte 

man at bruge gassen til husholdningsbrug. 

Og først endnu senere 

til motorbrændstof, industrielle 

formål og opvarmning. 

Fra privat til kommunalt gasværk 

I takt med at udnyttelsen af bygassen 

øges, opstår der et ønske 

hos kommunerne om selv at 

drive gasværkerne. 

Imidlertid havde Gaskompagniet 

skaffet sig eneret på at ”forsyne 

og belyse Ålborg by med gas i en 

tid af 25 år fra den tid at regne da 

gasværket … skal være i fuld orden 

til at forsyne byen med gas”. 

Kontrakten indeholdt dog også 

en passus om, at kommunen 

efter 10 år kan ”medkøbe”, hvis 

man selv ønsker at forsyne byen 

med gas. 

Alle forhandlinger strandede 

dog, indtil Gaskompagniet i 1908 

ønskede at udvide det nye gasværk 

på Rørdalsvej. Her vedtog 

byrådet at arbejde for en overtagelse 

af gasværket 1. januar 1911. 

Det skete dog først efter hjælp 

fra den af Hof- og Stadsretten udnævnte 

opmand og en afgørelse 


Af Andreas Bech Jensen 

og Henrik Andersen, 

Aalborg Forsyning, Gas 

ved domstolen om et beløb på 

50.000 kr.: Gasværket kan blive 

kommunens for 1.280.000 kr. 

Det socialdemokratiske flertal 

på 10 af byrådets 19 valgte 

medlemmer var nok til at sikre 

overtagelsen af gasværket. 

Et industrieventyr 

Når der i dag er besøg på Gasforsyningen 

overraskes de fleste 

besøgende af, at bygasproduktionen 

fra starten i 1854 og næsten 

til kulgasproduktionens ophør i 

1965 var et industrieventyr stort 

set uden affald, men med masser 

af biprodukter. 

Mange af produkterne var godt 

nok temmelig giftige og har siden 

givet problemer, hvor de er blevet 

efterladt. Blandt meget andet 

kunne biprodukterne fra kulgasfremstillingen 

bruges til kunstgødning, 

ammoniak, briketter og 

koks, imprægneringsmidler, mølkugler, 

farve og lak, tryksværte, 

sprøjte- og ukrudtsmidler. 

Men det er især anvendelsen 

af gasværkstjære, som har givet 

eftertiden store udfordringer. Dels 

blev tjæren efterladt på grunden, 

når gasværkerne blev nedlagt, 

dels var den grundigt spredt i 

Kongeriget som bindemiddel i 

grus og skærver på de dengang 

ubefæstede vejarealer. 

Således skulle man i 1911 

anvende 2½ kg gasværkstjære pr. 

kvadratmeter vej, ligesom Dansk 

Ingeniørforenings norm fra 1923 

foreskrev, at der skulle anvendes 

mindst 25 % gasværkstjære i 

asfaltbelægninger. 

I Aalborg fortælles historier 

om, at myremalmen, der blev 

anvendt til at rense gassen, var 

eftertragtet som belægning til 

stier og veje i byens kolonihaveforeninger. 

Angiveligt havde man 

ikke problemer med ukrudt! 

Bygas til opvarmning 

Ligesom andre steder er bygassen 

det rene eventyr i de første årtier 

af 1900-tallet. 

Ganske vist mærker man en 

stigende konkurrence fra el. Men 

el kan jo kun bruges til belysning 

og komfurer og det kun hos husmødre, 

der ikke ved bedre! 

Reklamerne fra dengang taler 

deres tydelige sprog om kvinderne 

som målgruppen, når der skal 

sælges gasforbrugende apparater. 

Nej, el behøver man ikke tage 

rigtigt alvorligt. Gas kan jo også 

bruges til opvarmning af både vaske- 

og badevand. Og ikke mindst 

er gas til rumopvarmning meget 

renere og nemmere at bruge end 

de koksfyrede kakkelovne. 

I 1960’erne går 20 % af salget 

af bygas til rumopvarmning. I 

midten af 70’erne – lige efter 

oliekrisen – er andelen af salg til 

varme helt oppe på 38 %. 

Ligesom mange andre steder 

oplever man fra slutningen af 

1950’erne et stort pres fra den billige 

olie til opvarmningsformål, 

men en ihærdig og fremsynet 

indsats fra den visionære gasværksdirektør 

Kurt Nielsen gør, 

at opvarmningsmarkedet bliver 

på gas i Aalborg længere end så 

mange andre steder.

Presset af olie og fjernvarme 

Hovedparten af det koksbaserede 

opvarmningsmarked kan dog 

ikke fastholdes. Det bliver overtaget 

af primært olie eller fjernvarme, 

men også gas. 

Først med fjernvarmens udbygning 

begynder opvarmningsmarkedet 

på gas at vige fra midten af 

1970’erne. I 1967 bliver fjerngasledningen 

til Hjørring indviet og 

en aftale om levering af bygas 

til Nørresundby, Brønderslev og 

Hjørring underskrevet. 

Nørresundby Gasværk bliver 

fusioneret med Gasforsyningen i 

1970, og forsyningen til Hjørring 

ophører i 1989, hvor gasforsyningen 

i Hjørring bliver nedlagt. 

Drømmen om et østjysk produktionssamarbejde 

når aldrig at 

blive realiseret andre steder. 

Fra kul til benzin 

Kurt Nielsen er også manden, 

der i tide gør opmærksom på, at 

kulgas ikke er vejen frem. 

I stedet for blot at acceptere 

den uundgåelige lukning som 

følge af et vigende salg i starten af 

1960’erne går Kurt Nielsen efter 

nye og bedre produktionsformer 

(biprodukterne fra kulgasproduktionen 

kan ikke længere afsættes 

til fornuftige priser). 

Specielt er han interesseret i 

et såkaldt spaltgasanlæg, hvor 

”letbenzin” spaltes til bygas. I 

1963 er ”letbenzin” kendt som et 

overskudsprodukt fra raffinaderierne, 

som der bliver stadigt flere 

af, også i Danmark. 

Med et automatiseret spaltgasanlæg 

er det muligt at reducere 

arbejdsstyrken fra godt 100 mand 

til kun 35. Da man samtidig kan 

spare et par millioner på at renovere 

det gamle gasværk, betyder 

det, at investeringen på 5,4 millioner 

kr. giver en besparelse på 

5,4 øre/m 3 gas. 

Spaltgasanlægget bliver indviet 

den 25. november 1965 og kan 

levere op til 96.000 m 3 /døgn. 

Ramt af eksplosion 

Glæden varer imidlertid kort. Allerede 

10. januar 1966 eksploderer 

det nye gasværk: Et overtryk i 

en reaktor forplanter sig tilbage i 

blæseanlægget i tavlesalen, da en 

sikkerhedsventil ikke åbner. 

Eksplosionen er ikke i sig selv 

voldsom, men en væg og taget 

falder ned over tavle og instrumenter. 

For første gang i 112 

år er det nødvendigt at standse 

produktionen. Det er kold vinter, 

og genopbygningen kommer til 

at vare 3 uger. Byrådet beslutter 

straks at hente hjælp fra civilforsvaret. 

Hårdest ramt er de 700 

familier med gasvarme: De må 

klare sig igennem med elektriske 

varmeovne eller i enkelte tilfælde 

med en tankgasinstallation. 

Ud over ridserne i Gasværkets 

renommé betyder uheldet også, 

at prisen for spaltgasanlægget stiger 

til 7,3 millioner kr., og driften 

giver underskud et par år. 

… og fra benzin til naturgas 

Desværre for gasværkerne bliver 

naturgasforsyningen ikke tænkt 


Kulgasværket i Aalborg set fra Signalbakken 

i 1925. (Fra eget arkiv) 

med de eksisterende bygasselskaber 

som omdrejningspunkt. 

Da den første naturgas kommer 

i land i Danmark i 1984, er 

de fleste gasværker allerede lukket 

og resten er tæt på at blive det. 

Aalborg er et af de få værker, 

der overlever, og som derfor i dag 

har realiseret drømmen om naturgas 

i rørene. Men det var tæt 

på at gå galt. 

Et udvalgsarbejde er påbegyndt 

i 1982 under ledelse af ingeniør 

Andreas Bech Jensen. En redegørelse 

fra udvalget er uden en 

egentlig konklusion, men medfører, 

at rådmand Henning Larsen 

anbefaler byrådet: 

• ”at udviklingen hidtil gør en 

fortsættelse af leverancer fra 

Aalborg Kommunes Gasforsyning 

lidet sandsynlig efter 1990, 

• at rådmanden … pålægges i 

1986 at redegøre for den indtil 

da skete udvikling. Det kan 

derved sikres, at en eventuel 

beslutning om nedlæggelse 

kan bringes til udførelse med 4 

års varsel” 

Alt tegner således til en lukning 

af gasværket i Aalborg i 

1990. 

Reddet af naturgas - og gæld 

I 1986, da Gasforsyningen kan 

fejre sit 75 års jubilæum, er der 

således ikke meget at feste for. 

Andreas Bech Jensen er nu konstitueret 

som afdelingsingeniør 

for den virksomhed, han selv 

dømte til nedlæggelse i 1982. 

> > > 


21


Aalborg Gasforsyning markerer 

sig i sin glansperiode ved Fagenes 

fest i Aalborg 1957. 

100 år med 

kommunal bygas 

i Aalborg ... 

Med sin ingeniørmæssige baggrund 

og indsigt i Gasforsyningen 

regnes han som et godt valg 

til at afvikle gassen i Aalborg. 

Men først skal han udarbejde 

redegørelsen for gassens endeligt. 

Mod forventning er naturgassen 

nu på vej til Nordjylland. 

Det får afgørende indflydelse på 

byrådets beslutning, da den nye 

redegørelse viser, at en lukning af 

Gasforsyningen vil koste kommunen 

dyrt. Især gælden til 

kommunen på 35 millioner kr. og 

pensionsforpligtelser på andre 5 

millioner kr. vejer tungt. 

Med en relativt beskeden investering 

i et naturgas/luft-blandeanlæg 

vil det være muligt at drive 

Gasforsyningen videre, mens 

gælden afvikles, og pensionerne 

fortsat betales af gasforbrugerne - 

ikke af byens øvrige skatteydere. 

Byrådet vedtager derfor i 1987 

at fortsætte driften og ombygge 

forsyningen til en blanding af naturgas 

og luft. I 1989 er ”Bygas2” 

således en realitet i Aalborg. 

Ballade om kundebutikken 

I forbindelse med konverteringen 

genåbner man kundebutikken, 

der ellers blev lukket i 1981 med 

udsigten til Gasforsyningens 

afvikling. Butikken giver hurtigt 

anledning til diskussion i byrådet, 

oprør i hvidevarebranchen 

og klager til såvel tilsynsråd som 

forbrugerombudsmand: 

Da hvidevarebutikkerne i byen 

ikke er meget for at medvirke til 

salg af nye gaskomfurer, klarer 

Gasforsyningens butik også det. 


Gode og billige komfurer sælges i 

butikken, og selvom forbrugerne 

er tilfredse med servicen, mener 

andre, at Gasforsyningen som 

kommunal forsyningsvirksomhed 

er blevet lidt for kreativ. 

Efter aftale med tilsynsrådet 

lukker butikken umiddelbart efter 

konverteringen i 1989. 

Verdens mindste naturgas- 

distributionsselskab? 

I 1995 er man færdig med at afdrage 

gælden til kommunen. 

Der bliver plads til nye aktiviteter: 

En omfattende renovering 

af ledningsnettet påbegyndes, 

og Gasforsyningen begynder i 

1996 at distribuere ren naturgas 

i samarbejde med det daværende 

Naturgas Midt-Nord. Da man 

således er omfattet af ”Lov om 

naturgasforsyning”, etableres 

et særskilt regnskabsafsnit for 

Har gassen en fremtid i Aalborg? 

Ligesom andre gasselskaber 

møder vi på naturgasmarkedet 

hård konkurrence fra fjernvarmeprojekter. 

På bygasnettet oplever vi 

stadig større problemer med at 

finde andre apparater end komfurer, 

der er godkendt og kan 

anvendes til bygas. På det politiske 

plan krakelerer samarbejdet 

om en velsmurt Forsyningsforvaltning 

efter vandreformens 

selskabsdannelser og frasalg af 

kommunens elforsyning. 

Tror vi på en fremtid for Gasforsyningen 

i Aalborg? 

henholdsvis naturgasdistribution 

og forsyningspligtsalg. Samtidig 

opnås dispensation fra lovens 

krav om selskabsdannelse. 

I maj 2008 medfører liberaliseringen 

af gasmarkedet i Europa, 

at Gasforsyningen er nødt til tage 

endnu et skridt. Med optagelse i 

Energinet.dk’s aktørregister realiserer 

man den gamle gasværksdirektør 

Kurt Nielsens drøm om, at 

gasværket skal spille en rolle på 

naturgasmarkedet. 

Det bliver nok aldrig en stor 

rolle: Med 55 målere i nettet er 

Gasforsyningen givetvis et af verdens 

mindste naturgasselskaber! 

Kilder: ”Ren gas - Bygassens historie 

i Aalborg 1854 - 2004”, Hanne 

Thomsen, Gasmuseets Forlag 2004 

Gasforsyningens arkiver, samt tidligere 

og nuværende medarbejderes 

hukommelse. 

Med næsten alle odds imod 

burde svaret være givet. Men 

vi har overlevet ”olie-revolutionen” 

i 1960’erne, fjernvarmens 

udbygning fra 1970’erne, 

forbedret elforsyning og mange 

tekniske udfordringer. 

I dag er vi en lille, gældfri 

og rimelig ”trimmet” virksomhed 

med et godt personale, et 

fornuftigt bygasproduktionsanlæg 

og et ledningsnet, der er 

gennemrenoveret inden for de 

næste 10 år. 

Så vi er klar til de kommende 

100 års udfordringer!

Øget forbrug af VE og naturgas i 2010 

På grund af det kolde vejr steg 

Danmarks faktiske energiforbrug 

i 2010 med 3,4 % til 836 PJ, fremgår 

det af Energistyrelsens foreløbige 

energistatistik. 

Forbruget af vedvarende energi 

steg i 2010 med næsten 20 PJ svarende 

til 14,0 %, mens forbruget 

af naturgas steg 11,9 %. 

Forbruget af olie var uændret, 

og forbruget af kul faldt 4,0 %. 

De største bidrag til stigningen 

i forbruget af vedvarende energi 

(VE) kom fra biomasse og vindkraft 

med henholdsvis 14,8 PJ og 

3,9 PJ, fremgår det af Energistyrelsens 

foreløbige energistatistik 

for 2010. 

Udviklingen i energiforbruget 

skal ses på baggrund af, at vejret 

i 2010 var markant koldere end 

året før, og at den økonomiske 

aktivitet målt ved bruttonationalproduktet 

(BNP) voksede 2,1 % 

fra 2009 til 2010. 

Korrigeret for klimaudsving og 

udenrigshandel med el var bruttoenergiforbruget 

i 2010 809 PJ. 

Det er 0,6 % mindre end året før 

og 1,3 % mindre end i 1990. 

VE-andel snart 20 % 

Vedvarende energis andel af det 

korrigerede bruttoenergiforbrug 

voksede dermed fra 17,5 % i 2009 

til 19,3 % i 2010. 

Det er ikke muligt på nuværende 

tidspunkt at opgøre andelen 

af vedvarende energi i forhold til 

det endelige energiforbrug, således 

som EU opgør andelen. Disse 

oplysninger medtages i den endelige 

energistatistik til efteråret. 

I 2009 var VE-andelen opgjort 

efter EU’s beregningsmåde 19,7 

%, og har i de senere år været ca. 

2 procentpoint højere end i den 

nationale opgørelse. 

Det korrigerede energiforbrug 

faldt i 2010, selv om BNP voksede. 

Energiintensiteten i den 

danske økonomi er derfor fortsat 

faldende. Det korrigerede bruttoenergiforbrug 

er fra 1990 til 2010 

faldet 1,3 % I samme periode er 

BNP vokset 38,2 %. Dermed krævede 

hver BNP-enhed i 2010 29 

% mindre energi end i 1990. 

Øget CO 2 -udledning 

Den faktiske udledning af CO 2 fra 

energiforbrug steg i 2010 0,4 %. 

Korrigeret for udenrigshandel 

med el og klimaudsving faldt 

CO 2 -udledningen i 2010 4,6 %. 

Siden 1990 er den korrigerede 

CO 2 -udledning fra energiforbrug 

faldet 22,9 %. 

Den foreløbige energistatistik 

indeholder et estimat over 

udviklingen i Danmarks samlede 

udledning af drivhusgasser fra 

2009 til 2010. De faktiske udledninger 

af drivhusgasser er i 2010 

estimeret til 61,2 mio. ton CO 2 - 

ækvivalent mod 61,0 mio. ton 

Gasforbruget i EU steg 7,2 % i 2010 

Foreløbige tal fra Eurogas viser, at 

det totale gasforbrug i EU-27 landene 

og Schweiz i 2010 steg med 

7,2 %, svarende til et forbrug på 

522 mia. Nm 3 , oplyser Eurogas. 

Stigningen skal ses på baggrund 

af, at forbruget i 2009 var 

det laveste siden 2002 og skyldes 

en kombination af koldere vejr 

og økonomisk vækst (1,8 %) med 

øget industriproduktion. 

Stigende elforbrug, kombineret 

med skift til naturgas fra andre 

brændsler til elproduktion var 

også medvirkende til den øgede 

efterspørgsel. 

Antallet af gasforbrugere i 

Europa steg i 2010 med ca. 1 % 

til i alt 115,4 mio. 

EU-landenes egenproduktion 

af naturgas faldt med 4 % til 176 

mia. Nm 3 (1904 TWh), men udgjorde 

dog stadig en andel på 34 

% af det samlede forbrug. 

Rusland leverede 23 %, Norge 

19 %, Algier 10 % og Quatar 6 

% af det samlede forbrug. De to 

sidstnævnte spiller en stigende 

rolle som leverandører af LNG. 

Storbritannien var Europas 

største gasforbruger med 99,8 

mia. Nm 3 . De øvrige brugte: 

E n e r g i s t a t i s t i k 

CO 2 -ækvivalent i 2009, svarende 

til en stigning på 0,3 %. Korrigeret 

for klimaudsving og udenrigshandel 

er udledningerne i 2010 

faldet 3,7 %. 

I forhold til basisåret (1990/95) 

er de faktiske og de korrigerede 

udledninger af drivhusgasser 

faldet henholdsvis 11,7 % og 

23,5 %. 

Energiproduktionen faldt 2,9 % 

Den samlede danske produktion 

af primær energi faldt 2,9 % i 

2010 til 979 PJ. 

Produktionen af råolie og 

naturgas faldt henholdsvis 5,9 % 

og 3,0 %. Produktionen af vedvarende 

energi voksede i 2010 med 

10,9 %. 

Selvforsyningsgraden i 2010 

var 121 %. Det betyder, at den 

danske energiproduktion i 2010 

var 21 % højere end det danske 

energiforbrug. I 2009 var selvforsyningsgraden 

124 %. 

Der har gennem 2010 været 

store variationer i råolieprisen. 

Den gennemsnitlige Nord Poolpris 

på elektricitet i Danmark var 

i 2010 38,6 øre/kWh, hvilket er 

mere end en tredjedel højere end 

prisen i 2009. 

Overskuddet på handelsbalancen 

ved handelen med energi 

var i 2010 14,7 mia. kr. mod 13,2 

mia. kr. i 2009. Stigningen på 11 

% skyldes højere energipriser. 

Tyskland 87 mia. Nm 3 

Italien 81,1 mia. Nm 3 

Frankrig 50,7 mia. Nm 3 

Holland 46,8 mia. Nm 3 

Frankrig 42,5 mia. Nm 3 

Spanien 37 mia. Nm 3 

Belgien 19,9 mia. Nm 3 

Polen 15,5 mia. Nm 3 

Rumænien 13,6 mia. Nm 3 

Ungarn 11,6 mia. Nm 3 

Østrig 9,4 mia. Nm 3 

Tjekkiet 8,8 mia. Nm 3 

Irland 5,6 mia. Nm 3 

Slovakiet 5,6 mia. Nm 3 

Portugal 4,9 mia. Nm 3 

Finland 4,6 mia. Nm 3 


23

G a s m a r k e d 

Følgerne af EU’s 3. liberaliseringspakke 

Begrænsede konsekvenser i Danmark. Muligt for gasforbrugere at skifte 

leverandør inden for 3 uger. 

Europaparlamentet og Rådet 

vedtog i slutningen af juni 2009 

den 3. liberaliseringspakke for 

el- og gassektorerne. Den samlede 

pakke består af 2 direktiver og 3 

forordninger. 

For gassektoren består liberaliseringspakken 

af: 

• Direktiv om fælles regler for 

det indre marked for naturgas 

• Forordning om betingelserne 

for adgang til naturgastransmissionsnet 

• Forordning om oprettelse af et 

agentur for samarbejde mellem 

energireguleringsmyndigheder 

Hovedelementerne i 3. liberaliseringspakke 

er: 

• Standarder for forbrugerbeskyttelse 

og gasselskabernes public 

service forpligtelser 

• Etablering af uafhængige transmissionssystemoperatører 

• Uafhængige regulatorer med 

øgede beføjelser 

• Værktøjer til harmonisering 

af markedsregler og drift af 

gasledninger 

Ændring af naturgasloven 

Direktivet skal udmøntes i de 

enkelte medlemslande og være i 

kraft senest 3. marts 2011. 


Af Nils Capion, 

HMN Naturgas I/S 

Udmøntningen af gasdirektivet 

er i Danmark sket dels med Folketingets 

vedtagelse den 3. marts 

2011 af en ændring af naturgasforsyningsloven, 

og dels ved 

ikrafttræden den 3. marts 2011 af 

Energistyrelsens ”Bekendtgørelse 

om forbrugerbeskyttelse i medfør 

af naturgasforsyningsloven”. 

De to forordninger har direkte 

retsvirkning i de enkelte medlemslande. 

Danmark på forkant 

Danmark er på forkant med gennemførelse 

af EU’s bestemmelser 

om et åbent og konkurrencepræget 

gasmarked. 

Eksempelvis har EU Kommissionen 

rejst i alt 60 sager 

mod et flertal af medlemslande 

for manglende eller ukorrekt 

implementering af 2. liberaliseringspakke 

fra 2003. Kun en lille 

håndfuld medlemslande, herunder 

Danmark, er gået fri. 

Også med hensyn til implementering 

af 3. liberaliseringspakke 

ligger Danmark i førerfeltet. 

Danmark er et af de få lande, 

som rettidigt har fået den lovgivning 

på plads, som implementerer 

det nye gasdirektiv. 

Gasalarmer - til ethvert behov og budget! 

www.gasdetect.dk - tlf. 42 42 50 70 

Begrænsede konsekvenser 

Umiddelbart har 3. liberaliseringspakke 

på gassiden meget få 

konsekvenser i Danmark. 

Blandt andet fordi der med 

etableringen af Energinet.dk allerede 

er foretaget en fuldstændig 

adskillelse mellem transmissions- 

og produktions/forsyningsaktiviteter, 

og fordi der i Danmark 

allerede eksisterer en uafhængig 

regulator (Energitilsynet). 

Én konsekvens af 3. liberaliseringspakke 

er, at det skal være 

muligt for en gasforbruger at 

skifte leverandør på ethvert tidspunkt 

inden for 3 uger. 

Siden åbningen af det danske 

gasmarked den 1. januar 2004 

har det været muligt at skifte leverandør 

hver den 1. i en måned 

med et varsel på 1 – 2 måneder. 

Ændringen lyder umiddelbart 

ikke af meget, men den vil nødvendiggøre 

basale omlægninger af 

både distributionsselskabernes og 

gasleverandørernes it-systemer. 

Arbejdet med at tilpasse leverandørskiftereglerne 

og specificere 

krav til it-systemerne er i fuld 

gang, og der sigtes mod idrifttagning 

medio februar 2012.

Længere varsel for nye vilkår 

En anden konsekvens er, at gasselskaberne 

kun kan gennemføre 

ændringer til ugunst for gasforbrugerne 

med et forudgående 

varsel på mindst 3 måneder. 

Det gælder ved ændringer i 

betingelser, indførelse af nye 

gebyrer samt ved forhøjelse af 

tariffer og gebyrer med mere 

end 10 %. 

Energitilsynets beføjelser er 

blevet udvidet til bl.a. også at 

omfatte en bred overvågning af 

gasmarked og markedsprocesser 

til sikring af et velfungerende 

konkurrencebaseret gasmarked, 

samarbejde med andre landes 

regulerende myndigheder og 

deltagelse i et nyoprettet agentur 

for samarbejde mellem 

energireguleringsmyndigheder i 

EU (ACER). 

Endvidere har Energitilsynet 

fået beføjelser til at sikre 

overholdelse og gennemførelse 

af relevante juridisk bindende 

afgørelser fra ACER og Europa- 

Kommissionen. 

3. liberaliseringspakke forpligter 

endvidere transmissionsselskaberne 

til at samarbejde 

bl.a. om fællestekniske regler for 

etablering og drift af ledningsnet 

samt fælles markedsregler 

med henblik på at understøtte 

udveksling af og handel med gas 

på tværs af landegrænserne i EU. 

Som konsekvens af liberaliseringspakken 

er etableret European 

Network of Transmission 

System Operators - Gas (ENTSO- 

G), som Energinet.dk deltager i. 

G a s m a r k e d / b r a n c h e n y t 

1700 gaskedler blev ikke registreret 

Antallet af ikke-registrerede 

kedler er steget i væsentlig grad 

i forhold til de foregående år, 

fremgår det af en opgørelse fra 

Dansk Energi Brancheforening. 

Selv om der kan komme efterjusteringer 

af antallet af registrerede 

gaskedler på måske op til 

+500, vil der være mere end dobbelt 

så mange ikke-registrerede 

kedler som i 2008 og 2009. 

Billedet ændrer sig ikke, hvis der 

sammenholdes med udviklingen 

i antallet af kedeludskiftninger, 

hvor det vurderes, at de manglende 

registreringer forekommer. 

Solgte og registrerede, installerede gaskedler 2010 

Solgte/registrerede kedler 2010 2009 2008 

Solgte 21.000 24.500 29.000 

Registrerede i alt 19.300 24.200 28.500 

Afvigelse 1.700 300 500 

Afvigelse % 8 % 1 % 2 % 

Registrerede udskiftninger 15.900 18.200 15.700 

Opgørelsen dækker 98 % af kedelmarkedet. DEBRA, februar 2011 

18 % færre installerede, registrerede gaskedler 

Som det kan ses, er antallet af registrerede kedler faldet med knap 

3.500 i forhold til samme periode i 2009. Nyinstallationer er faldet 

med ca. 2.200, og udskiftninger med ca. 2.300. Hele faldet i registrerede 

udskiftninger er stort set sket i 2. halvår! 

Antal registrerede, installerede gaskedler under 135 kW 

Hele 

landet 

Traditionelle 

Kondenserende 

Samlet 

antal 

Heraf 

nye 

Teknikumingeniør Niels L. Kristensen kan 17. marts fejre 

25-års jubilæum hos Balslev. Her har han arbejdet med mange 

forskellige projekter og opnået stor ekspertise inden for 

nærføringsberegninger samt korrosionsbeskyttelse af bl.a. 

rørledninger til naturgas og tanke. 

Jubilæet fejres med en reception onsdag den 6. april kl. 15.00 

på Balslevs hovedkontor, Produktionsvej 2, 2600 Glostrup 

Balslev Rådgivende Ingeniører A/S · 7217 7217 · www.balslev.dk 

Heraf 

udskiftet 

2010 100 19.600 19.700 3.800 15.900 

2009 100 24.100 24.200 6.000 16.200 

Kilde: Dansk Energi Brancheforening 


25

B r a n c h e n y t 

Energibranchen mødes i Odense 

165 udstillere klar til VVS´11 i dagene 13.-15. april i Odense Congress 

Center, hvor der ventes mere end 8000 besøgende. 

Dansk Energi Brancheforening, 

DEBRA og VELTEK (el- og vvsbranchens 

leverandørforening) 

er blandt samarbejdspartnerne, 

når store dele af energibranchen 

mødes til vvs-messen i Odense 

Congress Center 13.-15. april. 

Her ventes mere end 8000 

fagfolk at besøge de 165 virksomheder 

og organisationer, der 

foreløbigt har tilmeldt sig som 

udstillere på messen. 

Vvs-messen i Odense foregår 

hvert andet år og er branchens 

eget arrangement - målrettet og 

fagligt. 

Ud over udstillerne byder messen 

på en række faglige indslag 

på Energiens Torv, hvor besøgende 

alle tre dage i tidsrummet 

10-15 kan høre indlæg fra nogle 

af udstillerne på messen. 


Af Jens Utoft, Gasteknik 

Fremtidssikret 

STRÅLE- 

VARME 

- på gas eller vand 

VVS’11 Odense 

HAL C Stand 3950 

• Kvalitetspaneler 

• Overholder UNI EN 14037 

• Energibesparelse op til 40% 

• Høj komfort - ensartet temperatur 

• Loftshøjde 3-25 m 

• Vejledning af eksperter 

• Lagerførende 

• Ring for tilbud nu! 

VEST 7568 8033 ØST 4585 3611 

Fra gasbranchen er der således 

indlæg fra: 

• Michael Strøm, Kierulff, om 

aftrækssystemer 

• Niels Peter Skov, Vølund, om 

energibesparende produkter 

• Allan Mikkelsen og Jan Svendsen, 

Viessmann, om fremtidens 

energiformer 

• Stig Hansen, BAXI, om kaskadeløsninger 

med gaskedler 

• Nils Lygaard, TekniQ, om autorisationer 

eller certificeringer. 

Udstillere fra gasbranchen 

Ud over de allerede nævnte 

deltager følgende virksomheder 

med relation til gasbranchen som 

udstillere: 

Beretta v/F.O. Holding A/S 

Buhl & Bønsøe A/S 

BS Specialslanger 

Danfoss A/S 

DONG Energy 

Elma-instruments A/S 

Gastech Energi A/S 

Grameta A/S 

Grundfos DK A/S 

Helge Frandsen A/S 


Kamstrup A/S 

Max Weishaupt A/S 

Milton A/S 

NGF Gazelle A/S 

Robert Bosch A/S Thermotechnology 

Uponor VVS 

Vaillant A/S 

Wilo Danmark A/S 

Klima er fremtidens udfordring 

Ude-og indeklima bliver ifølge 

VELTEK vigtige fokuspunkter for 

vvs-branchen i de kommende år. 

Vejret kan ingen styre og derfor 

ligger udfordringer på dette 

område i at tilpasse sig de klimaændringer, 

der vil ske. 

Indeklimaet derimod er noget 

lettere at kontrollere, og der er 

klare gevinster ved at investere i 

styring og regulering af varme og 

ventilation, lyder opfordringen. 

”Dels ligger der et kæmpe 

energibesparelsespotentiale på 

området, og dels er der en række 

sundhedsmæssige fordele ved at 

sikre indeklimaet”, siger VELTEKs 

direktør Villy Goldby som optakt 

til messen. 

”Man sparer penge, fordi energiforbruget 

afstemmes behovet, 

man undgår spild af energi og 

bidrager til at indfri de mål, der 

er sat i energispareplanen, ,” siger 

Willy Goldby.

Primagaz satser på gasvarmepumper 

I områderne uden for de centrale 

fjernvarme- og naturgasforsyningsnet 

er der ikke meget at 

vælge imellem, når det gælder 

klimavenlig varmeforsyning. 

Men energieksperter fra yderområderne 

er nu inviteret til 

en række seminarer, der sætter 

fokus på nye teknologier, der kan 

komme deres områder til gavn. 

Det gælder bl.a. gasvarmepumpen, 

som udleder mindre CO 2 og 

er billigere i drift end de eldrevne 

varmepumper. Den kan både 

anvendes med naturgas og med 

F-gas, og det er baggrunden for et 

fremstød fra Primagaz. 

”Energieksperterne undrer sig 

faktisk over, at de slet ikke har 

hørt om de her teknologier før”, 

fortæller Kenneth Krogh, administrerende 

direktør i Primagaz A/S, 

som står bag seminarerne. 

”Især fordi vi jo lige nu har 

brug for så mange indspark til 

klima- og energidebatten som 

muligt. Vi skal have en energifor- 

Tema: Gas i fortid og fremtid 

Et spændende program 

er ved at være på plads. 

Vi kigger tilbage på naturgassens 

start i Danmark 

og fremad på de energipolitiske 

visioner og på 

fremtidens energimix. 

Mere om årsmødet på www.gasteknik.dk 

syning med stor diversitet for at 

sikre forsyningssikkerheden. Gasvarmepumpen 

er ikke relevant 

for alle. Men dens imponerende 

energieffektivitet gør den til et 

vigtigt alternativ for nogle – især 

i Udkantsdanmark. Og det er 

det jo vigtigt, at eksperterne har 

kendskab til.” 

Gasvarmepumpen udleder 14 

% mindre CO 2 end den eldrevne 

varmepumpe, bl.a. fordi dens 

energieffektivitet er 145 %, selv 

ned til minus 7 grader. 

Også velegnet til VE-gas 

Efterhånden som Danmarks 

energiforsyning i stigende grad 

baseres på vindkraft, vil de 

eldrevne varmepumper udlede 

mindre CO 2 – også endnu mindre 

end de gasdrevne varmepumper. 

Men den langsigtede strategi er 

faktisk, at også gasvarmepumpen 

skal baseres på vedvarende energi 

- fx i form af biogas. Det sker for 

at undgå, at danskerne investerer 

Jubilæumsårsmøde 

i Dansk Gas Forening 


17. - 18. nov. 2011 på Hotel Nyborg Strand 

Mød bl.a.: 

i en teknologi, som på længere 

sigt bliver uaktuel. 

Gasvarmepumpen bruges allerede 

flittigt rundt om i Europa. 

I Danmark er teknologien så ny, 

at det foreløbig er kun er større 

bygninger – offentlige institutioner, 

små og store virksomheder, 

etagebyggeri – der har gavn af 

gasvarmepumpen. Den mindre 

pumpe til private husholdninger 

kan tilbydes i løbet af et års tid. 

En gasvarmepumpe bygger 

på absorptionsprincippet. Den 

kondenserende kedel driver 

absorptionsprocessen. Selve varmepumpekredsløbet 

er lukket og 

drives på en blanding af vand og 

ammoniak. 

Gasvarmepumpen har gode 

virkningsgrader og ventes ifølge 

DGC i den kommende ecodesignmærkning 

at få en energimærkning, 

svarende til A+++, hvor 

gaskedler maksimalt kan opnå en 

mærkning, svarende til A. 

• Lykke Friis, klima- og energiminister 

• Connie Hedegaard, Commissioner for 

Climate, European Commission 

• Anders Eldrup, adm. direktør, DONG Energy 

• Peder Ø. Andreasen, adm. direktør, Energinet.dk 

• Dr. Abdul Rahim Hashim, President, 

International Gas Union 

• Hanne Thomsen, museumsleder, Gasmuseet 

• Jakob Thomasen, CEO, Maersk Oil 

• Mogens Rüdiger, lektor, Aalborg Universitet 

• Poul Nielson, Danmarks første 

energiminister (1979-82) 

• Knud Enggaard, tidligere energiminister (1982-86) 

• Klaus Hækkerup, MF, form. for HNG (1979-88) 


27


Energitilsynet selvstændigt 

Folketingets vedtagelse af den 3. liberaliseringspakke 

indebærer, at Energitilsynets 

sekretariat bliver udskilt fra Konkurrence- 

og Forbrugerstyrelsen og etableres 

som en selvstændig institution, og at 

tilsynet får en række nye opgaver. 

Baggrunden er, at Kommissionen har 

ønsket at sikre regulatorernes uafhængighed 

af alle økonomiske, forvaltningsmæssige 

og politiske interesser. 

Loven giver Energitilsynet en række nye 

opgaver fremover. Det drejer sig bl.a. om 

overvågning af en gros- og detailmarkederne 

for el og gas. Overvågningen skal 

bl.a. omfatte priser, gennemsigtighed, 

grad af liberalisering, konkurrence, leverandørskift 

m.m., samt certificeringen af 

transmissionsselskaber og Energinet.dk. 

Tips til indregulering af gaskedler 

Mange af de kedler, som nu er i drift hos 

den enkelte forbruger, er indreguleret til 

den danske gas fra Nordsøen. Hvis gaskedlerne 

ikke indstilles til fabriksindstillingen, 

og indreguleringen ikke er 

præcis, kan der opstå problemer med støj 

og/eller CO, når gaskvaliteten varierer fra 

den ene ende af det godkendte område 

til den anden ende. Dette stiller ikke kun 

krav om en præcis indregulering, men 

også krav til skorstenens og aftrækkets 

tæthed, således at den enkelte forbruger 

ikke udsættes for CO. 

Dansk Gasteknisk Center har derfor udarbejdet 

en række vejledninger og links 

med værktøjer til korrekt indregulering. 

Informationerne kan findes på hjemmesiden 

http://www.dgc.dk/tekniker/ 

gaskval_indreg.htm. 

Brintbiler fra Sydkorea til Norden 

Hyundai • Kia Motors og brintorganisationer 

fra Danmark, Norge, Sverige og 

Island har underskrevet en hensigtserklæring 

om markedsudrulning af brintbiler. 

Med erklæringen ønsker Hyundai • Kia at 

positionere sig som en ledende producent 

af brintbiler til det globale marked. 

For de nordiske lande styrker erklæringen 

landenes position som en af de 

første regioner i verden, hvor brintbiler 

introduceres på markedet. Den svenske 

ambassadør og en repræsentant fra det 

Sydkoreanske Ministerium for Viden & 

Økonomi var medunderskrivere af hensigtserklæringen 

ved en fælles ceremoni 

på den Svenske Ambassade i Seoul. 


Dansk offshorefremstød i Norge 

15 danske leverandører til olie- 

gasindustrien og havvindmølleindustrien 

har sammen med 

videncentret Offshore Center 

Danmark besøgt udvalgte norske 

offshoreselskaber med henblik på 

at øge samarbejdet. 

”Det har været et meget vellykket 

fremstød, og flere af de 

15 deltagende virksomheder 

vil indgå konkrete aftaler med 

henblik på samarbejde, konstaterer 

direktør Peter Blach, Offshore 

Center Danmark i Esbjerg. 

”Den norske offshoresektor er i 

vækst, og der er et stort behov for 

nye leverandører, som kan leve 

op til de norske krav om kvalitet 

og leveringssikkerhed. Med de 

stigende oliepriser er der blandt 

andet voksende efterspørgsel 

efter virksomheder, som kan gøre 

olieindvindingen mere effektiv, 

eksempelvis ved udnyttelse af 

marginale felter, og her gør danske 

leverandører sig gældende 

som nogle af verdens førende, 

forklarer Peter Blach. 

Besøget i Norge fandt sted 

13.-15. marts, og i samarbejde 

med Greater Stavanger Business 

Forum var der arrangeret en 

række virksomhedsbesøg, blandt 

andet hos det statsejede norske 

olieselskab Statoil og selskabet 

ConocoPhilips, der opererer både 

i den norske og danske del af 

Nordsøen. Virksomheder som 

DONG Energy, Mærsk Drilling 

og SubC Partner havde lejlighed 

til at møde repræsentanter fra 

selskaberne, og besøgene har givet 

flere konkrete aftaler om nye 

møder og samarbejde. 

”Inden for vores felt med design 

og fremstilling af pakninger 

er der i dag kun en leverandør i 

Norge, og det vil være til gavn 

for alle at have flere leverandører 

på markedet. Det vil give nogle 

mere konkurrencedygtige priser, 

og vi fik da også nogle konkrete 

aftaler om at fortsætte dialogen 

fra besøget med nogle af de norske 

samarbejdspartnere, forklarer 

direktør Søren Helmer Nilsen, 

Betech Seals, som var blandt de 

15 deltagende virksomheder. 

Offshore Center Danmarks 225 

medlemmer har været med til 

at udpege fem særligt attraktive 

eksportmarkeder, hvoraf Norge 

sammen med Grønland udgør 

de nære markeder. Fremstødet i 

Norge blev gennemført i samarbejde 

med danske Netmatch. 

Hjælp til at vælge den bedste kedel 

Forbrugere og installatører har 

fået et nyt værktøj til at vælge 

den mest økonomiske og energibesparende 

kedel ved udskiftning 

eller ved nyanskaffelse. 

Www.boilerinfo.eu giver gratis 

information, rådgivning og beregning 

på foreløbigt fem sprog. 

Energi til opvarmning og 

varmt vand udgør ca. 25 % af det 

samlede energiforbrug i EU. 

Information om kedler, og 

hvor effektivt de fungerer i den 

aktuelle varmeinstallation, er derfor 

vigtig for energibesparelser. 

Et større EU-støttet projekt, 

Boiler Information System on 

Efficiency (BISON) har haft til 

formål at opbygge et internetbaseret 

informationssystem, som 

beregner den reelle effektivitet af 

en kedel installeret i et specifikt 

varmesystem og dermed muliggøre 

et optimalt valg af kedel. 

Beregningsværktøjerne BOIL- 

SIM og GASPRO (som DGC har 

været med til at udvikle) har også 

til formål at rådgive om valg af 

kedel. Men hvor BOILSIM og 

GASPRO er brugerbetalte fagspecifikke 

programmer, anvendt 

primært af installatører, er det 

nye værktøj et gratis online fælleseuropæisk 

system med udvidede 

funktioner, der henvender 

sig bredt og foreløbig tilbydes på 

dansk, engelsk, spansk, portugisisk 

og græsk. Både forbrugere, 

installatører og rådgivere kan få 

hjælp til at vælge den bedst egnede 

kedel til en ny installation 

eller i en udskiftningssituation.

Farvel-reception - Der var trængsel i det såkaldte Galleri i kælderen hos 

DONG Energy på Nesa Allé i Gentofte, da selskabet den 1. marts tog afsked 

senior manager Ole Sundman efter næsten 25 års ansættelse. Folk fra store dele 

af gasbranchen kom for at takke ham for en glorværdig indsats som gasteknisk 

orakel - ikke kun i DONG, men i hele branchen. Det har tidligere indbragt ham 

Gasprisen fra Dansk Gas Forening. Fremover vil Ole Sundman hellige sig udvalgte 

opgaver for branchen på konsulentbasis. Det modtager han her gode råd om fra 

tidligere DONG-direktør Peter Skak-Iversen. 

DONG firdoblede resultatet i 2010 

DONG Energy’s overskud efter 

skat blev i 2010 firdoblet til 4,5 

mia. kr. Overskuddet før afskrivninger 

steg knap 60 % til 14,1 

mia. kr. 

Årsagen til fremgangen er de 

højere priser på energi, højere elproduktion 

og gassalg. Samtidig 

havde selskabet lavere kapacitetsomkostninger. 

I år regner selskabet 

med et overskud før afskrivninger 

på niveau med 2010. 

”En væsentlig del af forklaringen 

er, at vi i DONG har 

omstillet forretningen fra gammel 

kulbaseret økonomi til grøn 

elproduktion fra vindmøller. 

Hertil kommer, at produktion af 

olie og naturgas fylder mere hos 

DONG” sagde Anders Eldrup ved 

præsentationen af regnskabet. 

Olie- og gasaktiviteter udgjorde 

14,1 mia. kr. af den samlede 

omsætning og bidrog med 5 mia. 

kr. af det samlede driftsresultat. 

Gasproduktionen udgjorde 

15,4 mio. boe, hvoraf 21 % kom 

fra de danske felter i Nordsøen - 

resten fra de norske felter. Alene 

Ormen Lange bidrog med 60 %. 

Gassalget, inkl. salg til egne 

kraftværker, steg med 16 % til 

118,5 TWh. Det skete til lidt 

lavere priser end i 2009, hvor 

nogle kontrakter var indgået før 

finanskrisen. 

For 2011 ventes gasprisen at 

stige til i gennemsnit 24 Euro/ 

MWh fra de 17 MWh, der blev 

opnået i 2010. 

Ved udgangen af 2010 havde 

DONG Energy i alt 73 licenser i 

Nordeuropa, hvoraf 13 er produktionslicenser, 

11 er under udbygning, 

mens 49 er efterforsknings- 

og vurderingslicenser. 

DONG Energy er operatør på 

10 af sine 14 licencer i Danmark, 

7 i Norge, 8 i Storbritannien og 1 

i Grønland. 

DONGs samlede olie og gasreserver 

er opgjort til 446 mio. boe. 

I 2010 er der investeret 4 mia. 

i olie- og gasfelter, heraf 0,5 mia. 

kr. i Syd Arne, som skal udbygges 

yderligere (fase 3). 

B r a n c h e n y t / N a v n e 

25 år hos Balslev 

Den 17. marts 2011 var 

det 25 år siden, at teknikumingeniør 

Niels Linding 

Kristensen blev ansat hos 

Balslev Rådgivende Ingeniører. 

Her har han arbejdet 

med mange forskellige 

projekter og opnået stor 

ekspertise inden for korrosionsbeskyttelse 

af bl.a. rørledninger til naturgas, tanke og 

stålfundamenter til vindmøller. 

Jubilæet markeres med reception på Balslevs 

hovedkontor, Produktionsvej 2, Glostrup, 

den 6. april. 

Bjarne Nyborg Larsen til Kosan Gas 

Kosan Gas a/s, det tidligere 

BP Gas, har overtaget alle 

aktiviteter i selskabet Qgas. 

dk, som sidste år blev stiftet 

af Bjarne Nyborg Larsen. 

Samtidig er Bjarne Nyborg 

Larsen ansat i Kosan Gas, 

hvor han skal arbejde med 

forretningsudvikling. Bjarne Nyborg Larsen 

har mere end 25 års erfaring i F-gasbranchen 

og har tidligere været ansat hos Statoil 

og hos Primagaz, hvor han var teknisk 

direktør indtil 1. januar 2010. 

34-årig Risø-forsker vinder Klimapris 

Den 34-årige Trine Klemensø, 

projektleder på 

Risø DTU, har fået tildelt 

Siemens Klimapris på 

100.000 kr. for sit arbejde 

med effektiviseringen af 

brændselsceller. 

Trine Klemensø er er 

egentlig uddannet geolog, men studierne af 

materialevidenskab vakte hendes interesse 

for arbejdet med brændselsceller. 

Efter kandidateksamen gik Trine Klemensø 

i gang med et erhvervs ph.d.-projekt som 

ansat hos Topsoe Fuel Cell A/S. Her koncentrerede 

hun sig om SOFC-brændselsceller, 

som virksomheden er i gang med at udvikle 

til kommercielt brug. Efter ph.d.en blev 

Trine Klemensø ansat som post.doc. på Risø 

i Afdelingen for Brændselsceller og Faststofkemi, 

hvor hun i dag står i spidsen for 

forskning i SOFC-brændselsceller. De kan 

anvende fx ammoniak, brint og biogas. 

Trine Klemensø planlægger at bruge Klimaprisen 

til at finansiere et ophold på et 

amerikansk universitet, som også udfører 

avanceret grundforskning i brændselsceller. 


29

N y t f r a I G U 

IGU og talmagi 

WGC-konferencen i København havde det hidtil største antal udenlandske 

deltagere. Det lover godt for to kommende internationale gaskonferencer. 

Når vi nu i Danmark igen ser 

frem til at være vært for internationale 

begivenheder såsom 

EGATEC konferencen 12.-13. 

maj i år og den store forskningskonference 

IGRC i 2014, så kan 

jeg ikke lade være med at tænke 

tilbage på dengang, vi var en lille 

gruppe, som sammen med en 

”servicehær” på ca. 200 gode kolleger 

fra de danske gasselskaber 

skabte og gennemførte den største 

verdensgaskonference (WGC) 

nogensinde!! 

Man skal jo ikke sætte sit lys 

under en skæppe, vel? 

Når man tæller deltagelse i 

sådanne konferencer, består det 

normalt af registrerede delegater, 

registrerede ledsagere og akkrediterede 

journalister. 

De officielle tal er: 

1991 Berlin 4.300 

1994 Milano 5.300 

1997 København 4.500 

2000 Nice 4.300 

2003 Tokyo 5.200 

2006 Amsterdam 3.900 

2009 Buenos Aires 3.500 

Men så var København jo ikke 

størst, vil nogen sige. 

Næh, men et succeskriterium 

for disse konferencer er ofte, hvor 

mange udlændinge man kan 

tiltrække. Så hvis vi trækker de 

nationale deltagere i respektive 

lande fra, så ser resultat sådan ud: 

1991 Berlin 3.600 

1994 Milano 4.200 

1997 København 4.300 

2000 Nice 3.800 

2003 Tokyo 2.900 


Af Peter K. Storm, 

fhv. generalsekretær i IGU 

2006 Amsterdam 3.500 

2009 Buenos Aires ca.3.000 

VOILA! Den 20. WGC i København 

i 1997 var den største 

nogensinde! 

Stor veneration for København 

Eftersom det er 14 år siden, er 

mange af deltagerne nu pensioneret 

eller gået til de hellige 

gasfelter. Men blandt de tilbageværende 

er der stadig mange, 

som taler med stor veneration 

om WGC i København. 

Måske hjalp det også, at der 

var mange ledsagere i København, 

faktisk 1050. 

Siden da er det gået voldsomt 

tilbage. Både i Amsterdam og i 

Buenos Aires var der godt 350 

ledsagere. Om det nu er på grund 

af kvindefrigørelsen, øget jobfrekvens 

for kvinder eller fordi 

firmaerne har smækket kassen i, 

er ikke godt at vide. 

Besøgende på DONG Energys stand 

ved WGC2009 i Buenos Aires, der 

officielt samlede 3.500 deltagere. 

Høj kvalitet 

Allervigtigst er måske, at alle de 

nævnte WGC’er ikke blot har 

været et tilløbsstykke, men også 

præget af et fagligt program af 

meget høj kvalitet. 

Så selvom både EGATEC og 

IGRC i fremtidens København 

ikke i størrelse kan måle sig med 

WGC’erne, så er der noget at leve 

op til for at opnå hidtil højeste 

størrelse og bedste kvalitet. 

Som sagt: Man skal jo ikke 

sætte sit lys under en skæppe. 

IGU Awards 

Den Internationale Gas Union 

udlover to priser til projekter 

inden for effektivisering af gasanvendelse. 

Gas Efficiency Award uddeles 

til et fremragende projekt ”...... 

which is deemed new, feasible 

and achievable and which provides 

the most substantial improvements 

in gas efficiency.....”. 

Social Gas Award uddeles til et 

fremragende projekt ”.....which is 

deemed new, feasible and achievable 

and which provides the 

most substantial improvement to 

gas efficient behaviour....”. 

Begge priser består af en kontant 

præmie på 5.000 USD samt 

deltagelse i Verdensgaskonferencen 

i Kuala Lumpur 4.-8. juni 

2012 med alt betalt. 

Se mere på www.gasteknik.dk.

Bestyrelse 

Formand: 

Ole Albæk Pedersen, 


Tlf.: 3954 7000 

oap@naturgas.dk 

Sekretær: 

Peter I. Hinstrup, 

Dansk Gasteknisk Center a/s 

Tlf.: 2016 9600 

pih@dgc.dk 

Øvrige medlemmer: 

Peter A. Hodal, 

Energinet.dk 

Flemming Hansen, 

fh-teknik a/s 

Henrik Rosenberg, 

Mogens Balslev A/S 

Erik F. Hyldahl, 

Elster-Instromet A/S 

Astrid Birnbaum, 

Københavns Energi 

Frank Rasmussen, 

DONG Energy 

Flemming Jensen, 

DONG Energy 

Bjarne Spiegelhauer, 


Sekretariat 

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s 

Dr. Neergaards Vej 5B 

2970 Hørsholm 

Tlf.: 2016 9600 

Fax: 4516 1199 

csh@dgc.dk 

Kasserer 

Mette Johansen, 


Tlf.: 2146 9759 

mjo@dgc.dk 


Redaktionsudvalget 

Jan K. Jensen, DGC, formand 

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen 

Bjarne Nyborg Larsen, Kosan Gas 

Carsten Cederqvist, Max Weishaupt 

Nils Lygaard, TEKNIQ 

Asger Myken, DONG Energy 

Søren H. Sørensen, HMN Naturgas 

Christian M. Andersen, Energinet.dk 

Finn C. Jacobsen, DONG Distribution 

Carsten Rudmose, HMN Naturgas 

Kursusudvalg 

Formand: 

Bjarne Spiegelhauer, 


Tlf.: 2016 9600 

bsp@dgc.dk 

Forslag eller ideer til andre faglige 

arrangementer er velkomne. 

Kontakt Jette D. Gudmandsen, 

Dansk Gasteknisk Center a/s, 

Tlf.: 2146 6256 

jdg@dgc.dk. 

Kommende konferencer 

Gastekniske Dage 

5.-6. april 2011 

Hotel Munkebjerg, Vejle 

European Gas Technology 

Conference (EGATEC 2011) 

12.-13. maj 2011 

Hotel Scandic, København 

DGF 100-års jubilæumsårsmøde 

17.-18. november 2011 

Hotel Nyborg Strand 

DGF på internettet 

www.gasteknik.dk 

• Ansøgning om medlemskab 

• Tilmelding til konferencer 

• Links til gasbranchen 

• Tidligere udgaver af Gasteknik 

Redaktion og layout 

Jens Utoft, redaktør 

Profi Kommunikation 

Tlf.: 9751 4595 

redaktion@gasteknik.dk 

Annoncesalg 

Rosendahls Mediaservice 

Bent Nielsen - tlf. 7610 1146 

salg@gasteknik.dk 

D a n s k G a s F o r e n i n g 

Fødselsdage 

70 år 

06.05.2011 

Henrik Molbech Taxbøl 

Jorisvej 13, 2300 København S 

60 år 


Otto Nielsen 

Præstevænget 1, 5610 Assens 

50 år 


John H. Mølgaard 

Rødmosevej 132, 6052 Viuf 


Erik Petersen 

Baunehøjen 31, 3320 Skævinge 


Ralf Tverskov 

Kronhjorteløkken 188, 

5210 Odense NV 

Alle runde fødselsdage for 

foreningens medlemmer 

bringes i Gasteknik, baseret 

på oplysninger i foreningens 

medlems kartotek. 

Nye medlemmer 

Niels-Erik Sørensen 

Ledningsmester 

Frederiksberg Forsyning A/S 

Lundegårdsparken 17 

4030 Tune 

Jan Østergaard 

Team Manager/Promotor, 

Siemens A/S 

Holme Møllevej 21, st. th. 

8260 Viby J. 

Dorthe Tarp Pedersen 

DONG Energy 

Bøgevænget 28 

4293 Dianalund 

Jan Hansen 

Business Manager, 

DONG Energy 

Aggersvoldvej 1A, 1 th. 

2700 Brønshøj 

Abonnement 

Henvendelse til sekretariatet. 

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms 

Tryk: Rosendahls, Esbjerg 

Oplag: Distribueret 3.550 

Distribution: Post Danmark 

Redaktionen afsluttet: 

21. marts 2011 

Flere nye medlemmer 

Finn Hovgård Rasmussen 

Gastekniker, 

DONG Energy 

Christinelundsvej 31 

4720 Præstø 

Poul Fabricius 

Installationstekniker 

DONG Energy 

Næstvedvej 31 

4720 Præstø 

Jesper Heinrichson 


DONG Energy 

Tåstrup Byvej 23 

4300 Holbæk 

Leif Jespersen 


DONG Energy 

Helsingevej 6 

4281 Gørlev 

Mogens Lykke Madsen 


DONG Energy 

Strandvejen 43 

4180 Sorø 

Martin Gunge 

Elinstallatør 

HEF EnergiTeknik A/S 

Tykskovvej 185 

9830 Tårs 

Alex Trabolt 

Faglærer 

TEC Gladsaxe 

Klyveren 68 

3070 Snekkersten 

Jimmy V. Pedersen 

Faglærer 

TEC Gladsaxe 

Granskoven 203 

2600 Glostrup 

Carsten Niemann 

Direktør 

CNE Procesteknik ApS 

Hasselvej 88 

2830 Virum 

Udgives 6 gange årligt: 

1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 - 

1/11 og 15/12 

Næste nr. af Gasteknik 

Udkommer uge 22 - 2011. 

Materiale til næste nr. til 

redaktionen inden mandag 

den 16. maj 2011. 

ISSN 0106-4355 

Gasteknik nr. 1 2 • 2011 

31

Landsdækkende 24 timers service året rundt 

unikke løsninger 

Landsdækkende Automatisk regulering 24 timers ved service året rundt 

Weishaupt • Barometerstand Thermo Condens 

Det sikre valg af kondenserende • Høj virkningsgrad gaskedel med SCOT-regulering som standard 

De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard. 

• Sikkerhed mod aftræksfejl og 

Det er en unik og patenteret for korrekt lufttilførsel regulering med en række fordele: 

Automatisk regulering ved 

variationer i: 

• Gassammensætning 

• Forbrændingslufttemperatur 

1 

• Luftfugtighed 

• Barometerstand 

2 

3 

Som betyder: 

• Høj virkningsgrad 

• Optimal forbrænding 

• Minimalt udslip af CO, NO og x 

C H x y 

• Sikkerhed mod aftræksfejl og for 

korrekt lufttilførsel 

Varierende gaskvalitet Max Weishaupt er ikke A/S et problem for en kedel info@weishaupt.dk med SCOT-regulering 

• www.weishaupt.dk 

I diagrammets 1. fase er udgangspunktet naturgas (G20). Ved tilførsel af naturgas 

Tlf: 43276300 

Tlf: 98156911 Tlf: 86810500 Tlf: 74522117 Tlf: 55750215 Tlf: 66121070 

som kræver (fase 2) mindre luft. (G231) stiger røggasens O -indhold omgående. 

2 

Indenfor få sekunder regulerer SCOT gasmængden til det korrekte O -indhold. 

2 

I fase 3 tilføres naturgas (G21) som kræver mere luft, omgående regulerer SCOT 

gasmængden til det korrekte O 2 -indhold. 

I fase 4 tilføres igen naturgas (G20), hvor det igen ses at SCOT omgående regulerer 

gasmængden til det korrekte O 2 -indhold. 

6,5 

6,0 

5,5 

5,0 

60 

40 

20 

0 

O (%) 

2 

CO (ppm) 

G20 

CH 100% 

ca. 120 sek 

Max Weishaupt A/S info@weishaupt.dk • www.weishaupt.dk 

Erhvervsvej 10 • Glostrup 

Tlf: 43276300 

4 

unikke løsninger 

Weishaupt Thermo Condens 

Det sikre valg af kondenserende gaskedel med SCOT-regulering som standard 

De kondenserende gaskedler fra Weishaupt har SCOT-regulering som standard. Det 

er en unik og patenteret regulering med en række fordele: 

variationer i: 

• Gassammensætning 

• Forbrændingslufttemperatur 

• Luftfugtighed 

Som betyder: 

• Optimal forbrænding 

• Minimalt udslip af CO, NO og x 

C H x y 

Erhvervsvej 10 • Glostrup 

G231 

CH 85%/N 15% 

4 2 

ca. 120 sek 

Aalborg 

4 

G21 

CH 87%/C H 13% 

4 3 8 

Silkeborg 

ca. 120 sek 

Strålingsbrænder 

af Fecralloy 

SCOT-elektrode 

4 

1 

SCOT-regulering 

Haderslev 

G20 

ca. 120 sek 

Aalborg 

Tlf: 98156911 

Gas 

2 

3 

Næstved 

Mød os på 

Stand AF 6540 

Omdrejningsreguleret 

blæser 

Luft 

Gasarmatur 

Odense 

Lundstrøm & Partners 

Fredericia 

Tlf: 75101163 

Lundstrøm & Partners 


Nr. 2 • april 2011 

Returadresse: Dr. Neer gaards 

Vej 5B, 2970 Hørsholm

Gasteknik nr. 2, april 2011 [PDF] - Dansk Gas Forening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?