Gasteknik nr. 2, april 2011 [PDF] - Dansk Gas Forening
Gasteknik nr. 2, april 2011 [PDF] - Dansk Gas Forening
Gasteknik nr. 2, april 2011 [PDF] - Dansk Gas Forening
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
G a s h i s t o r i e<br />
100 år med kommunal bygas i Aalborg<br />
Efter et langt tilløb overtog Aalborg Kommune den 1. januar <strong>2011</strong> det<br />
privatejede gasværk, som gennem årene har undergået store ændringer.<br />
Da det første gasværk i Kongeriget<br />
blev etableret i Odense i<br />
1853 var kontrakten om Aalborgs<br />
gasforsyning mellem kommunen<br />
og ”Det danske <strong>Gas</strong>kompagni i<br />
London” allerede underskrevet.<br />
Juleaften 1854 kunne Aalborgs<br />
borgere første gang se det lysende<br />
hvide skær fra de nye gaslygter<br />
i byens gader og stræder. Formålet<br />
med bygassen var først og<br />
fremmest at oplyse byen. Først i<br />
1860´erne og 70´erne begyndte<br />
man at bruge gassen til husholdningsbrug.<br />
Og først endnu senere<br />
til motorbrændstof, industrielle<br />
formål og opvarmning.<br />
Fra privat til kommunalt gasværk<br />
I takt med at udnyttelsen af bygassen<br />
øges, opstår der et ønske<br />
hos kommunerne om selv at<br />
drive gasværkerne.<br />
Imidlertid havde <strong>Gas</strong>kompagniet<br />
skaffet sig eneret på at ”forsyne<br />
og belyse Ålborg by med gas i en<br />
tid af 25 år fra den tid at regne da<br />
gasværket … skal være i fuld orden<br />
til at forsyne byen med gas”.<br />
Kontrakten indeholdt dog også<br />
en passus om, at kommunen<br />
efter 10 år kan ”medkøbe”, hvis<br />
man selv ønsker at forsyne byen<br />
med gas.<br />
Alle forhandlinger strandede<br />
dog, indtil <strong>Gas</strong>kompagniet i 1908<br />
ønskede at udvide det nye gasværk<br />
på Rørdalsvej. Her vedtog<br />
byrådet at arbejde for en overtagelse<br />
af gasværket 1. januar 1911.<br />
Det skete dog først efter hjælp<br />
fra den af Hof- og Stadsretten udnævnte<br />
opmand og en afgørelse<br />
20 <strong><strong>Gas</strong>teknik</strong> <strong>nr</strong>. 2 • <strong>2011</strong><br />
Af Andreas Bech Jensen<br />
og He<strong>nr</strong>ik Andersen,<br />
Aalborg Forsyning, <strong>Gas</strong><br />
ved domstolen om et beløb på<br />
50.000 kr.: <strong>Gas</strong>værket kan blive<br />
kommunens for 1.280.000 kr.<br />
Det socialdemokratiske flertal<br />
på 10 af byrådets 19 valgte<br />
medlemmer var nok til at sikre<br />
overtagelsen af gasværket.<br />
Et industrieventyr<br />
Når der i dag er besøg på <strong>Gas</strong>forsyningen<br />
overraskes de fleste<br />
besøgende af, at bygasproduktionen<br />
fra starten i 1854 og næsten<br />
til kulgasproduktionens ophør i<br />
1965 var et industrieventyr stort<br />
set uden affald, men med masser<br />
af biprodukter.<br />
Mange af produkterne var godt<br />
nok temmelig giftige og har siden<br />
givet problemer, hvor de er blevet<br />
efterladt. Blandt meget andet<br />
kunne biprodukterne fra kulgasfremstillingen<br />
bruges til kunstgødning,<br />
ammoniak, briketter og<br />
koks, imprægneringsmidler, mølkugler,<br />
farve og lak, tryksværte,<br />
sprøjte- og ukrudtsmidler.<br />
Men det er især anvendelsen<br />
af gasværkstjære, som har givet<br />
eftertiden store udfordringer. Dels<br />
blev tjæren efterladt på grunden,<br />
når gasværkerne blev nedlagt,<br />
dels var den grundigt spredt i<br />
Kongeriget som bindemiddel i<br />
grus og skærver på de dengang<br />
ubefæstede vejarealer.<br />
Således skulle man i 1911<br />
anvende 2½ kg gasværkstjære pr.<br />
kvadratmeter vej, ligesom <strong>Dansk</strong><br />
Ingeniørforenings norm fra 1923<br />
foreskrev, at der skulle anvendes<br />
mindst 25 % gasværkstjære i<br />
asfaltbelægninger.<br />
I Aalborg fortælles historier<br />
om, at myremalmen, der blev<br />
anvendt til at rense gassen, var<br />
eftertragtet som belægning til<br />
stier og veje i byens kolonihaveforeninger.<br />
Angiveligt havde man<br />
ikke problemer med ukrudt!<br />
Bygas til opvarmning<br />
Ligesom andre steder er bygassen<br />
det rene eventyr i de første årtier<br />
af 1900-tallet.<br />
Ganske vist mærker man en<br />
stigende konkurrence fra el. Men<br />
el kan jo kun bruges til belysning<br />
og komfurer og det kun hos husmødre,<br />
der ikke ved bedre!<br />
Reklamerne fra dengang taler<br />
deres tydelige sprog om kvinderne<br />
som målgruppen, når der skal<br />
sælges gasforbrugende apparater.<br />
Nej, el behøver man ikke tage<br />
rigtigt alvorligt. <strong>Gas</strong> kan jo også<br />
bruges til opvarmning af både vaske-<br />
og badevand. Og ikke mindst<br />
er gas til rumopvarmning meget<br />
renere og nemmere at bruge end<br />
de koksfyrede kakkelovne.<br />
I 1960’erne går 20 % af salget<br />
af bygas til rumopvarmning. I<br />
midten af 70’erne – lige efter<br />
oliekrisen – er andelen af salg til<br />
varme helt oppe på 38 %.<br />
Ligesom mange andre steder<br />
oplever man fra slutningen af<br />
1950’erne et stort pres fra den billige<br />
olie til opvarmningsformål,<br />
men en ihærdig og fremsynet<br />
indsats fra den visionære gasværksdirektør<br />
Kurt Nielsen gør,<br />
at opvarmningsmarkedet bliver<br />
på gas i Aalborg længere end så<br />
mange andre steder.