Gasteknik nr. 2, april 2011 [PDF] - Dansk Gas Forening

More documents

Recommendations

Info

G a s h i s t o r i e 100 år med kommunal bygas i Aalborg Efter et langt tilløb overtog Aalborg Kommune den 1. januar 2011 det privatejede gasværk, som gennem årene har undergået store ændringer. Da det første gasværk i Kongeriget blev etableret i Odense i 1853 var kontrakten om Aalborgs gasforsyning mellem kommunen og ”Det danske Gaskompagni i London” allerede underskrevet. Juleaften 1854 kunne Aalborgs borgere første gang se det lysende hvide skær fra de nye gaslygter i byens gader og stræder. Formålet med bygassen var først og fremmest at oplyse byen. Først i 1860´erne og 70´erne begyndte man at bruge gassen til husholdningsbrug. Og først endnu senere til motorbrændstof, industrielle formål og opvarmning. Fra privat til kommunalt gasværk I takt med at udnyttelsen af bygassen øges, opstår der et ønske hos kommunerne om selv at drive gasværkerne. Imidlertid havde Gaskompagniet skaffet sig eneret på at ”forsyne og belyse Ålborg by med gas i en tid af 25 år fra den tid at regne da gasværket … skal være i fuld orden til at forsyne byen med gas”. Kontrakten indeholdt dog også en passus om, at kommunen efter 10 år kan ”medkøbe”, hvis man selv ønsker at forsyne byen med gas. Alle forhandlinger strandede dog, indtil Gaskompagniet i 1908 ønskede at udvide det nye gasværk på Rørdalsvej. Her vedtog byrådet at arbejde for en overtagelse af gasværket 1. januar 1911. Det skete dog først efter hjælp fra den af Hof- og Stadsretten udnævnte opmand og en afgørelse 20 Gasteknik nr. 2 • 2011 Af Andreas Bech Jensen og Henrik Andersen, Aalborg Forsyning, Gas ved domstolen om et beløb på 50.000 kr.: Gasværket kan blive kommunens for 1.280.000 kr. Det socialdemokratiske flertal på 10 af byrådets 19 valgte medlemmer var nok til at sikre overtagelsen af gasværket. Et industrieventyr Når der i dag er besøg på Gasforsyningen overraskes de fleste besøgende af, at bygasproduktionen fra starten i 1854 og næsten til kulgasproduktionens ophør i 1965 var et industrieventyr stort set uden affald, men med masser af biprodukter. Mange af produkterne var godt nok temmelig giftige og har siden givet problemer, hvor de er blevet efterladt. Blandt meget andet kunne biprodukterne fra kulgasfremstillingen bruges til kunstgødning, ammoniak, briketter og koks, imprægneringsmidler, mølkugler, farve og lak, tryksværte, sprøjte- og ukrudtsmidler. Men det er især anvendelsen af gasværkstjære, som har givet eftertiden store udfordringer. Dels blev tjæren efterladt på grunden, når gasværkerne blev nedlagt, dels var den grundigt spredt i Kongeriget som bindemiddel i grus og skærver på de dengang ubefæstede vejarealer. Således skulle man i 1911 anvende 2½ kg gasværkstjære pr. kvadratmeter vej, ligesom Dansk Ingeniørforenings norm fra 1923 foreskrev, at der skulle anvendes mindst 25 % gasværkstjære i asfaltbelægninger. I Aalborg fortælles historier om, at myremalmen, der blev anvendt til at rense gassen, var eftertragtet som belægning til stier og veje i byens kolonihaveforeninger. Angiveligt havde man ikke problemer med ukrudt! Bygas til opvarmning Ligesom andre steder er bygassen det rene eventyr i de første årtier af 1900-tallet. Ganske vist mærker man en stigende konkurrence fra el. Men el kan jo kun bruges til belysning og komfurer og det kun hos husmødre, der ikke ved bedre! Reklamerne fra dengang taler deres tydelige sprog om kvinderne som målgruppen, når der skal sælges gasforbrugende apparater. Nej, el behøver man ikke tage rigtigt alvorligt. Gas kan jo også bruges til opvarmning af både vaske- og badevand. Og ikke mindst er gas til rumopvarmning meget renere og nemmere at bruge end de koksfyrede kakkelovne. I 1960’erne går 20 % af salget af bygas til rumopvarmning. I midten af 70’erne – lige efter oliekrisen – er andelen af salg til varme helt oppe på 38 %. Ligesom mange andre steder oplever man fra slutningen af 1950’erne et stort pres fra den billige olie til opvarmningsformål, men en ihærdig og fremsynet indsats fra den visionære gasværksdirektør Kurt Nielsen gør, at opvarmningsmarkedet bliver på gas i Aalborg længere end så mange andre steder.
Presset af olie og fjernvarme Hovedparten af det koksbaserede opvarmningsmarked kan dog ikke fastholdes. Det bliver overtaget af primært olie eller fjernvarme, men også gas. Først med fjernvarmens udbygning begynder opvarmningsmarkedet på gas at vige fra midten af 1970’erne. I 1967 bliver fjerngasledningen til Hjørring indviet og en aftale om levering af bygas til Nørresundby, Brønderslev og Hjørring underskrevet. Nørresundby Gasværk bliver fusioneret med Gasforsyningen i 1970, og forsyningen til Hjørring ophører i 1989, hvor gasforsyningen i Hjørring bliver nedlagt. Drømmen om et østjysk produktionssamarbejde når aldrig at blive realiseret andre steder. Fra kul til benzin Kurt Nielsen er også manden, der i tide gør opmærksom på, at kulgas ikke er vejen frem. I stedet for blot at acceptere den uundgåelige lukning som følge af et vigende salg i starten af 1960’erne går Kurt Nielsen efter nye og bedre produktionsformer (biprodukterne fra kulgasproduktionen kan ikke længere afsættes til fornuftige priser). Specielt er han interesseret i et såkaldt spaltgasanlæg, hvor ”letbenzin” spaltes til bygas. I 1963 er ”letbenzin” kendt som et overskudsprodukt fra raffinaderierne, som der bliver stadigt flere af, også i Danmark. Med et automatiseret spaltgasanlæg er det muligt at reducere arbejdsstyrken fra godt 100 mand til kun 35. Da man samtidig kan spare et par millioner på at renovere det gamle gasværk, betyder det, at investeringen på 5,4 millioner kr. giver en besparelse på 5,4 øre/m 3 gas. Spaltgasanlægget bliver indviet den 25. november 1965 og kan levere op til 96.000 m 3 /døgn. Ramt af eksplosion Glæden varer imidlertid kort. Allerede 10. januar 1966 eksploderer det nye gasværk: Et overtryk i en reaktor forplanter sig tilbage i blæseanlægget i tavlesalen, da en sikkerhedsventil ikke åbner. Eksplosionen er ikke i sig selv voldsom, men en væg og taget falder ned over tavle og instrumenter. For første gang i 112 år er det nødvendigt at standse produktionen. Det er kold vinter, og genopbygningen kommer til at vare 3 uger. Byrådet beslutter straks at hente hjælp fra civilforsvaret. Hårdest ramt er de 700 familier med gasvarme: De må klare sig igennem med elektriske varmeovne eller i enkelte tilfælde med en tankgasinstallation. Ud over ridserne i Gasværkets renommé betyder uheldet også, at prisen for spaltgasanlægget stiger til 7,3 millioner kr., og driften giver underskud et par år. … og fra benzin til naturgas Desværre for gasværkerne bliver naturgasforsyningen ikke tænkt G a s h i s t o r i e Kulgasværket i Aalborg set fra Signalbakken i 1925. (Fra eget arkiv) med de eksisterende bygasselskaber som omdrejningspunkt. Da den første naturgas kommer i land i Danmark i 1984, er de fleste gasværker allerede lukket og resten er tæt på at blive det. Aalborg er et af de få værker, der overlever, og som derfor i dag har realiseret drømmen om naturgas i rørene. Men det var tæt på at gå galt. Et udvalgsarbejde er påbegyndt i 1982 under ledelse af ingeniør Andreas Bech Jensen. En redegørelse fra udvalget er uden en egentlig konklusion, men medfører, at rådmand Henning Larsen anbefaler byrådet: • ”at udviklingen hidtil gør en fortsættelse af leverancer fra Aalborg Kommunes Gasforsyning lidet sandsynlig efter 1990, • at rådmanden … pålægges i 1986 at redegøre for den indtil da skete udvikling. Det kan derved sikres, at en eventuel beslutning om nedlæggelse kan bringes til udførelse med 4 års varsel” Alt tegner således til en lukning af gasværket i Aalborg i 1990. Reddet af naturgas - og gæld I 1986, da Gasforsyningen kan fejre sit 75 års jubilæum, er der således ikke meget at feste for. Andreas Bech Jensen er nu konstitueret som afdelingsingeniør for den virksomhed, han selv dømte til nedlæggelse i 1982. > > > Gasteknik nr. 2 • 2011 21
Page 1 and 2: Gasteknik Tidsskrift fra Dansk Gas
Page 3 and 4: I n d h o l d Gasteknik nr. 2 april
Page 5 and 6: Dansk naturgasforbrug steg 12,2 % D
Page 7 and 8: samt mod virksomhederne. Indsatsen
Page 9 and 10: skifergas i Europa, så kan det få
Page 11 and 12: form for afsikring af grundvandet.
Page 13 and 14: Figur 2: Gasselskabernes energibesp
Page 15 and 16: tioner i Østersøen, Nordsøen og
Page 17 and 18: MORS Ll. Torup gasteknologi til der
Page 19: nogle få resultater nu, og komme t
Page 23 and 24: Øget forbrug af VE og naturgas i 2
Page 25 and 26: Længere varsel for nye vilkår En
Page 27 and 28: Primagaz satser på gasvarmepumper
Page 29 and 30: Farvel-reception - Der var trængse
Page 31 and 32: Bestyrelse Formand: Ole Albæk Pede

Gasteknik nr. 2, april 2011 [PDF] - Dansk Gas Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?