gratis - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

24 Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011 KARRIERE tRolDmAnDEn fRA Cs: Den berusende følelse af at trykke på startknappen og respekten for Peter og Kristian gør elektronikingeniør Thomas Scherre i stand til at overskue de frustrationer og bekymringer, der kan få hans temperament i vejret på raketværkstedet på Amager. RAKEtKARRIERE Af Thomas Djursing thd@ing.dk Ti sekunder efter at interviewet er slut, får jeg med ét en knugende følelse i maven. En person stikker hovedet indenfor og fortæller, at et kamera på rumraketten er blæst af. Stilhed. Så kommer reaktionen som cylindrene på en dieselmotor, der går op i omdrejninger. ‘Fuck’, ‘Pis’, ‘Fucking amatører’, ‘Hvad sker der lige. Så lad os bare smide kameraer væk. Det er da sjovt’, ‘Det skal fandme kunne holde til, at jeg smadrer det med en hammer. Sådan tester jeg det næste gang’, ‘Latterligt, jeg har ikke tid til at tage mig af det’. Sådan lyder reaktionerne i munden på hinanden fra skiftevis raketbygger Peter Madsen og elektronikmanden Thomas Scherre fra raketprojektet Copenhagen Suborbitals, der holder til i en hangar på Refshaleøen i Københavns Havn. Følelsen i maven breder sig. Er råberierne tydelige tegn på stress, udbrændthed og frustrationer, som er så almindelige i frivillige projekter efter de første år? Er projektets uundværlige elektronikingeniør – også kaldet Troldmanden eller Dampbarnet – ved at have fået nok? Jeg tænker tilbage på interviewet med Thomas. Frustrationer var der mange af. Først var det pengene, så var det mangel på tid til projekterne, og så var der hængerøvene, der ikke var rigtigt engagerede, men bare sad og drak kaffe. Omvendt er raketdrømmene galoperet af sted, siden Thomas først blev kapret til projektet. Det skete til en fest hos en af Peter Madsens bekendte. Thomas’ erklærede mål den aften var at score en bestemt pige, og Peter kom med det klare mål at score Thomas ... til raketprojektet naturligvis. »Han fablede om ubåde og raketter, som han selv ville sidde i. Og jeg havde det lidt sådan: Den er fin kammerat. Tag du nu bare en øl til,« siger Thomas. Raketbygning er det ultimative Men kort efter begyndte drømme og virkelighed at gro sammen. Thomas kom med til raketbyggernes daværende værksted, skibet Illutron i Københavns Havn, og sammen med fem andre tog han de første skridt mod en bemandet rumflyvning. »Jeg havde altid drømt om at bygge raketter. Det er det ultimative inden for højde og acceleration. Men alene havde jeg hverken kemi- eller mekanikindsigt til at bygge en selv – og heller ikke det gåpåmod, der skal til,« siger Thomas Scherre. »Illutron var fugleredeopstillinger og veroboards. Folk plaprede løs om, at vi bare skulle have Peter i rummet, og jeg tænkte: ‘Vågn lige op. Hvor skal pengene komme fra?’ Dengang bekymrede jeg mig kun om økonomi. I dag får jeg leveret professionelle printkort – det er en kæmpe opgradering. Nu er tiden min bekymring.« Tiden til at passe et fuldtidsarbejde fra 09 til 17 i virksomheden Combilent, der udvikler elektronik til Tetrasystemet. Tiden til at drive sit eget firma TST-elektronik, der især sælger selvbyggede styresystemer til at flyve radiostyrede helikoptere længere væk, end øjet kan se. Tiden til fem børn i alderen 4 til 18 år med tre forskellige koner. Og tiden til at knokle stort set hver dag på raketprojektet. Thomas Scherre erkender, at han Det er mit og Peters store problem, at vi vil vide alt om alt og lave det hele selv. Thomas Scherre »Giv mig tre stangliderlige elektronik Når 36-årige Kristian Sørensen om kort tid befinder sig på Østersøen for at holde en raketaffyringsplatform flydende efter lift-off, er det en milepæl i et personligt projekt, der begyndte med en fyreseddel hos Terma. fRItIDsPAssIon Af Thomas Djursing thd@ing.dk Skipperen på det danske raketholds affyringsplatform er hverken grov i munden eller gemt bag et kæmpe skæg. Gemmer han sig bag noget, så er det et par sorte briller og en diskretion, der er sjælden i hangaren på Refshaleøen. På papiret ligner Kristian Sørensen også mr. Nobody. Ingen uddannelse ud over studentereksamen og ingen sejlererfaring ud over sejlads med ubåden Nautilus. Alligevel er det ham, der har ansvaret for affyringsplatformen Sputnik, hvis modificering har lagt beslag på langt de fleste arbejdstimer i Copenhagen Suborbitals hangar hen over vinteren. Ikke alene sejler han den åbne platform med besætning til Bornholm, men efter affyringen leder han også det hold, der skal holde platformen flydende, når 1.800 kilograms-raketten og rumskibet har forladt Sputnik i et flammehav og en ubeskrivelig sky af vanddamp. »Vi aner ikke, om vi kommer tilbage til en platform med små sodskader eller en havareret platform i flammer. Så vi har rygsækkene fyldt med reservedele og en kæmpe værktøjskasse,« lyder det nøgternt fra Kristian Sørensen. Udfordringen ved projektet er ofte føler sig for alene om elektronikudviklingen i CS. »Hvis der stod tre stangliderlige elektronikingeniører hernede i HAB og var klar på at give den gas, så ville vi rykke meget mere end i dag. Jeg hans drivkraft – ikke bare her, men i hele hans liv, der handler om mekanik, Land Rovere og software. Trods den korte uddannelse er Kristian Sørensens interesse for it så stor, at han har brugt de seneste 15 år på at bygge enterprise-software til finanssektoren og staten gennem forskellige konsulentfirmaer. Surfede på internetbølgen Han har arbejdet for den svensk/finske it-servicevirksomhed TietoEnator og været hos MouseHouse Production Aps og sideløbende etableret sin egen konsulentvirksomhed. I 2008 kom drømmejobbet. Da Danmark besluttede sig for at bygge et helt nyt dansk radionødnet, kaldet Sine, der skulle spille sammen med en kontrolrumsløsning fra Terma, blev den selvlærte Kristian Sørensen ansat som systemingeniør hos Terma. »Vi var et supertæt hold, der bygge- syntes det er svært med folk, der kun kommer sjældent eller drikker kaffe i kontoret. ‘I er ikke på arbejde. I er her for at bygge en raket’, siger jeg til dem – men oaky, de har nok deres grunde til at tage en pause. Nogle gange er fyring fra terma skabte sputniks ydmyge skipper de software og netværk på en måde, som ikke var set før, og vi havde 300 millioner kroner at arbejde med. Det var en drøm at udvikle,« fortælle Kristian Sørensen. Men i slutningen af 2009 begyndte projektet at kollapse. Kommunerne sloges om håndteringen af 112-opkald, og uenigheder mellem Terma og Sine flammede op. Ifølge Kristian Sørensen var det som at se en person få kræft: »Vi havde på fornemmelsen, at det kunne gå galt.« Raketarbejdet som fyringsterapi I slutningen af 2009 skete det. Terma skovlede ingeniører ud på stribe og Kristian Sørensen mistede den udfordring, han havde drømt om. Til gengæld var et andet projekt begyndt at spire i hovedet på ham og hans kollega Steen Andersen, der havde fulgt bloggen på ing.dk om en skør rum- det bare nemmere at lave tingene selv end at bruge tid på at sætte andre ind i projekterne,« siger Thomas Scherre og tilføjer eftertænksomt: »Det er mit og Peters store problem, at vi vil vide alt om alt og lave det hele selv.« skibsbygger, der ville skyde sin mindst lige så skøre raketbyggerven ud i rummet. »CS-folkene lignede ret meget, hvad vi kom fra hos Terma. Her var vidt forskellige mennesker, der forstod hver deres område til bunds inden for alt fra it, jura og elektronik. Og så var der fuld tryk på for at skabe noget. Her var folk med i hele processen, og det er sjældent at finde – også i dansk erhvervsliv,« siger Kristian Sørensen. Hans første opgave var at transportere den tidligere testraket fyldt med paraffin fra hangaren ud til prøvestanden ved hjælp af blokke, tovværk og sin Land Rover. Siden forelskede han sig i ubåden Nautilus, som han blev maskinmester på og var ansvarlig for at holde sejlende under sidste års mislykkedes affyringsforsøg. »Jeg var i fyringsterapi. Lyset i mørket efter Terma var at søge trøst på
158 nye job Aarhus Kommune Leder DTU Assistant Grontmij Projektleder ingeniører« Alligevel finder han sig i kommandovejene i HAB, som hangaren hedder. Kristian og Peter bestiller systemerne, og Thomas bygger dem. Ifølge Thomas er det respekten for deres evner, der gør det muligt, selv ing.dk. Men selv om Terma-fyringen kom som en bombe, så var det i CS, at forløsningen kom,« lyder det tænksomt fra Kristian Sørensen. Stort kørekort til havet I år har han arbejdet mest med ombygningen af Sputnik og bruger ofte hver weekend i hangaren på Amager. I vinter tog han to måneders fuldtidsundervisning i sejlads og gennemførte den såkaldte Yachtskipper 3-uddannelse sammen med en anden CSfrivillig, Christian Vang. Men hvad med fyringen? Bruger du ikke tid på jobansøgninger og kæmper for at få skrabet nogle penge sammen? »Nej. Jeg genstartede jo bare mit gamle konsulentfirma efter fyringen. Så nu arbejder jeg freelance igen. Kunderne har mig mandag til fredag, og CS har mig i weekenderne. Det er en fin ordning,« konstaterer Kristian Sørensen. j om han brokker sig lidt over, at begge lige har ødelagt to radioopladere, fordi de skruede for lange skruer i. »Peter kan være en ‘mega pain in the ass’. Men han kan skabe så enorm entusiasme omkring sin person og fyRInGstERAPI kalder Kristian Sørensen sit frivillige arbejde hos Copenhagen Suborbitals, som han engagerede sig i med liv og sjæl efter fyringen fra Terma. Horsens Kommune Ingeniør Rødovre Kommune Miljømedarbejder COWI Sektionsleder HænDERnE RystEDE ukontrolleret, da Thomas Scherre sidste år stod klar på hjemmeværnskutteren ‘Hjortø’ til at trykke på affyringsknappen. »Det var en ubeskrivelig følelse af glæde og nervøsitet. Det i sig selv var alt arbejdet værd,« fortæller han. Fotos: Das büro projektets karisma, at man vil fortsætte, selv om der bliver råbt ad én. Både Peter og Kristian er uhyggeligt dygtige til deres områder, og det betyder alt,« siger Thomas Scherre, der glæder sig til, hvad han kalder ‘det ultimative klimaks’: »Når vi står på toppen af Hjortø (marinehjemmeværnskutteren, red.) og skal trykke på knappen, så er det en ubeskrivelig følelse af glæde og nervøsitet. Alt på mine hænder rystede sidste gang, og jeg og Kristian har talt om det så mange gange siden. Det i sig selv var alt arbejdet værd.« Den perfekte flight director Når Thomas selv skal sige det, minder han mest om Peter, der laver vanvittige ting, er lidt skør i låget og lader temperamentet løbe af med sig: »Det er helt anderledes med Kristian. Han er den rolige med den professionelle fremtoning. Han er den perfekte flight director, fordi han aldrig kaster rundt med ting.« Den vurdering er nok ikke helt ved siden af, for selv midt under Peter og Thomas’ frustrerede råberi over det mistede kamera sidder Kristian helt stille tre meter væk og nørkler uanfægtet videre med nogle ledninger. Forbandelserne toner dog hurtigt ud, da Peter og Thomas beslutter sig for at smutte ned på Sputnik i havnen og se på problemet. Fem minutter senere står de på affyringsplatformen, og har startet motorerne og giver den gas, så fortøjningerne står spændte som guitarstrenge. »Det her er for fedt,« siger Peter i en sky af røg. Thomas nikker med et smil. j KoRt om Cs Bag raketbygger Peter Madsen og rumskibsbygger Kristian von Bengtson står ca. 20 faste hjælpere. Ingeniørerne fylder mest, men der er alt fra skolelærere til dataloger og ph.d’er. De seneste tre år har Copenhagen Suborbitals fået økonomisk hjælp fra en supportforening, hvis 301 medlemmer hver måned støtter CS med 17.000 kr. j Faverskov Kommune Projektleder COWI Risikoanalytiker Thyborøn Havn Havneingeniør IT-Diplomuddannelsen - professionel karrierudvikling med IT-Diplomuddannelsen Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011 flERE JoB PÅ sIDE 28, PÅ JoBfInDER.DK oG PÅ VERsIon2.DK IT-Diplomuddannelsen er en deltidsuddannelse på bachelorniveau. Du kan tage hele uddannelsen eller følge et eller flere moduler, for eksempel inden for teknologier som C#, .NET, mobilprogrammering med Google Android eller professionel web-udvikling. Undervisning om aftenen i Ballerup - gode parkeringsforhold. Læs mere på www.cv.ihk.dk Sådan! rydder du op efter en mislykket forgænger Det kan være svært at overtage jobbet efter én, som ikke har kunnet skabe positive resultater. Karrierekonsulent Erik Bernskov giver her sine bedste råd til, hvordan du undgår at gentage forgængerens fiasko. TAl pænT Om FORGænGeRen Først og fremmest skal man ikke tale dårligt om forgængeren. Find frem til de positive ting, vis respekt og brug det som platform til at skabe en god stemning. Du kender ofte ikke de præcise omstændigheder for, hvorfor forgængeren ikke er lykkedes med sine projekter, og derfor er det heller ikke på sin plads, at du dømmer vedkommende ved at tale negativt. SKAb OveRblIK OveR SITUATIOnen Tag en samtale med chefen og hør hans opfattelse af situationen. Spørg ind til omstændighederne, så du får en fornemmelse af, om det var manglende økonomiske forudsætninger, uklare mål eller menneskelige kompetencer, der var årsag til fiaskoen. Få samtidig defineret succeskriterierne fremadrettet og få afdækket, om der er brug for flere ressourcer. Derefter fastlægger du din egen strategi, hvor du bør involvere chefen, så du har vedkommendes accept lige fra starten. lyT OG læR Tal med dine nye kolleger for at høre, hvad der er gået galt, og hvad de kan give af gode råd til at skabe succes. Er det en lederpost, du overtager, bør du tale med medarbejderne individuelt for at få deres version. Det er vigtigt for det fremtidige samarbejde, at alle føler, at de er blevet lyttet til, men undlad at komme med løfter. Organisationen er i forvejen sårbar og har ikke brug for en chef, der ikke kan holde, Center for Videreuddannelse Ingeniørhøjskolen i København • University College hvad han lover. Prøv i stedet at indsamle gode ideer til, hvad der skal til for at rette op på situationen. 25 lAv en STATUSRAppORT Når du har dannet dig et overblik over arbejdssituationen, bør du give både chefer og kolleger en uopfordret statusrapport. Det er nødvendigt at skabe en klar skillelinje i forhold til, hvad du selv vil blive målt på – ellers risikerer du, at forgængerens fejl skygger for dine egne succeser. Du bør løbende sørge for bevågenhed om dine resultater og vise, at der er fremdrift i dit arbejde. AllIéR DIG meD ‘De pOSITIve’ Er det en chefpost du overtager, bør du finde ud af, hvem der er de positive kulturbærere i organisationen – altså medarbejdere, der skaber god stemning frem for brok. Inddrag dem i din strategi, og lad dem være ambassadører for dine planer. Det en god idé at få styr på de uformelle magthierarkier og plante ideer hos de personer, der har indflydelse på topledelsen. SKAb HURTIGe SUCCeSeR Definer nogle områder, der kan give hurtige resultater. Ofte hviler alles øjne på dig i de første tre måneder, og det er i den periode, du definerer din nye rolle. Men hurtige succeser er ikke alene vigtige for tilliden til dig, de er også vigtige for en organisation, der ikke har fungeret optimalt på grund af en dårligt fungerende medarbejder. Hurtige succeser er den bedste måde at vende en negativ stemning. j sro eRIK beRnSKOv Civilingeniør, driverkonsulentvirksomheden Unikom Outplacement, der tilbyderkarriererådgivning til medarbejdere og ledere.
Page 1 and 2: uDFlYtNINg Kemigiganten BASF holder
Page 3 and 4: APC har brugt 80 MIO Euro på rese
Page 5 and 6: for smidig videnoverførsel »Man k
Page 7 and 8: SKAF ET MEDLEM OG VIND EN IPAD PSST
Page 9 and 10: Interaktiv video: ni gode grunde ti
Page 11 and 12: debat Vi har brug for fælles sikri
Page 13 and 14: Fra nyhed til salgssucces med elekt
Page 15 and 16: PEER-TO-PEER NETVÆRK Et peer-to-pe
Page 17 and 18: varmepumper Ingeniøren · 1. sekti
Page 19 and 20: Is an engineer able to develop a su
Page 21 and 22: grænser gisk Institut m.fl. udfør
Page 23: læs mere om lodrette jordvarmebori
Page 27 and 28: SERIE INGENIØRFAMILIEN Ingeniørfo
Page 29 and 30: Vi søger de bedste Transportation
Page 31 and 32: Projektleder til kloakanlæg i Favr
Page 33 and 34: ARRANGEMENTER ➜ Se mere på ida.d
Page 35 and 36: kØBenHavn/fortSat faSt to market N

gratis - LiveBook

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?