gratis - LiveBook

More documents

Recommendations

Info

8 Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011 teknologI Den Danske rumraket: effektmodstand erstatter hånet føntørrer To rækker med varmelegemer på en aktuator og en tryklufttank skal sikre, at ventilen til den danske rumrakets brændstoftank åbner, selvom den er udsat for minus 183° C. rumfart Af Thomas Djursing thd@ing.dk De københavnske raketbyggere er helt klar over, at et hav af uforudsete ting kan gøre også dette års affyring til en fuser. Men den ventil, der fejlede sidste år skal åbne, lyder det fra raketbygger Peter Madsen. Over vinteren har raketbyggerne ændret og gennemtestet den såkaldte lox-ventil, der åbner for tanken med flydende ilt og mest iøjnefaldende er, at den berygtede føntørrer fra Føtex, der har været hånet i en lang række medier, er blevet smidt ud. »Vi blev drillet hele tiden, og det kan jeg egentlig godt forstå. Så nu har vi lavet en bedre løsning, selvom der egentlig ikke var noget galt med føntørreren,« siger Peter Madsen. Ifølge raketfolkenes undersøgelser tyder alt nemlig på, at fastfrys- I KONTROLCENTRET på toppen af marinehjemmeværnskutteren Hjortø kan raketfolkene nu følge et hav af data om rakettens hastighed, højde og nedslagspunkt på et nyudviklet display. ning var årsagen til, at lox-ventilen ikke åbnede. Og når det kunne ske, skyldes det, at kuglen i ventilen ikke var tørret ordentligt af for vand og olie efter den sidste tryktest før afrejsen til Bornholm. Raketfolkene havde simpelthen for travlt, fordi de skulle skynde sig at foretage en trykprøvning af brændstoftanken før afrejse mod Bornholm. Deres oprindelige brændstoftank var nemlig blevet stjålet af skrottyve på Amager, og derfor skete trykprøvningen i sidste øjeblik. »Vi havde ikke den fornødne tid til at få fjernet vandet på kuglen,« siger Peter Madsen, der forklarer, at vand og olie på kuglen bliver som sekundlim ved de enorme kuldegrader. »På kuglen fandt jeg både vand og noget sort snask. En prøve viste, at det var vandafvisende, altså olie. Så mit gæt er, at det er olie eller fedt, der stammer fra små hulrum i ventilen, der er blevet smurt med olie fra fabrikkens side,« siger han. FALDSKÆRME ER PAKKET OM. Store dele af rumskibet er blevet skilt ad og fået forbedringer, blandt andet faldskærmene, der er blevet foldet med en ny teknik. KØLESPIRAL I BRÆNDSTOFTANK. Fra det øjeblik raketfolkene har fyldt flydende oxygen på raketten, får de travlt med at trykke på affyringsknappen, før ilten er fordampet. Men en kølespiral i brændstoftanken skal give dem mere tid. AFFYRINGSPLATFORMEN ER OMBYGGET TIL ET SKIB. Den største opgave for raketfolkene har været ombygningen af affyringsplatformen Sputnik, der modsat sidste år, nu er selvfremdreven. Platformen styres fra en kontrolpult på broen. I år er lox-ventilen tørret omhyggeligt af, og ventilen er testet flere gange ved høje kuldegrader. Hver gang har den åbnet sig. Ventilen er også blevet gennemskyllet med rensebenzin adskillige gange for at fjerne al olie og tanken står nu knastør på rampen, efter den blev gennemskyllet med flydende kvælstof. Men raketfolkene har ingen mulighed for at holde ventilen varm. Da 5. september 2010 forsøgte de danske raketbyggere i Copenhagen Suborbitals for første gang at sende deres raket HEAT 1X-Tycho Brahe op, men forsøget mislykkedes. Andet forsøg finder sted mellem 1. og 14. juni – følg opsendelsen live på ing.dk/live. den er i direkte forbindelse med den flydende ilt, vil den blive ekstremt kold. Derfor var den gamle føntørrer heller ikke rettet mod selve ventilen, men mod den mekaniske trukluftsaktuator, som skal åbne ventilen. Aktuatoren er nemlig fyldt med olie, og fryser det, så kan aktuatoren ikke fungere. Sidste år holdt føntørreren formentlig aktuatoren konstant varm TØR VENTIL OG VARMELEGEMER SKAL FORHINDRE NY FIASKO. Trykluft Isolering Aktuator Sidste års fiasko skyldtes, at ventilen til brændstoftanken ikke åbnede. Årsagen var formentlig vand, der blev som sekundlim under de 183 grader celsius, som den flydende ilt har. Nu er ventilen grundigt rengjort og den berømte føntørrer erstattet med varmelegemer (effektmodstande). VENTILEN, SET NEDEFRA. Foto: Copenhagen Suborbitals LOX, flydende oxygen, -183° C PUR, syntetisk gummi ved 40 grader, men ved i år at bruge varmelegemer, får raketfolkene også strømforbruget ned. Endelig er bunden af brændstoftanken isoleret grundigt for at slippe for mest muligt kuldetab og kondensvand. j læs om to af de frivillige fra holdet bag Copenhagen suborbitals på side 24-25 Manometer Trykpåfyldning Tryktank 12 V effektmodstande LOX-ventil Isolationsskum, lag mod kulden fra LOX-tanken. Ventil, regulerer tilførslen af LOX til forbrændingskammeret. Aktuator, betjener ventilen. Forkammer, fordamper og fordeler den flydende ilt. Forbrændingskammer med ’Wagon wheel’ brændstofblok. TO STK. KUBOTA D722 DIESELMOTORER på hver 20 hk sørger for drivkraft til Sputnik. Motorerne er trecylindrede, og har hver deres brændstoftank. Kilde: Copenhagen Suborbitals
Interaktiv video: ni gode grunde til, at raketten flyver i år: ing.dk/k#946v Ingeniøren · 1. sektion · 27. maj 2011 Sådan dækker Ingeniøren og TV 2 raketopsendelsen Affyringen af den danske rumraket kan følges hele dagen gennem video, lyd og konstant livesending direkte fra kontrolcentret på marinehjemmeværnskutteren Hjortø, hvor Ingeniøren og TV 2 vil være til stede. Læs her om udfordringerne med at sende fra ingenmandsland i Østersøen. kommunIkatIon Af Thomas Djursing thd@ing.dk Initiativtagerne til at bygge en dansk rumraket lovede fra starten, at alt ville være open source, så befolkningen kunne følge med i alt. Det løfte holder de – også gennem hele dagen for affyringen, der kan finde sted i perioden 1.-14. juni. Enhver med en netadgang kan følge forberedelserne og affyringen gennem video, lyd og liveblogging fra marinehjemmeværnskutteren, hvor Ingeniøren og TV 2 vil være om bord som de eneste danske medier. Hos Ingeniøren kan læserne følge med på et særligt live-site – www. ing.dk/live – der sender lyd fra kontrolrummet, holder læserne orienteret med statusopdateringer og kører en liveblog med eksperter, hvor læserne kan stille spørgsmål og kommentere. Al kommunikation bliver live På Hjortø vil en af Ingeniørens journalister være med i kontrolcentret og i kontakt med raketfolkene, herunder flight director og rumskibsbygger Kristian von Bengtson. I år vil kontrolcentret formentlig befinde sig 35 kilometer fra land, hvor Jordens krumning er mellem 16 og 18 meter. Erfaringer fra sidste år viser, at de fleste mobiltelefoner mister signalet derude, og det stiller særlige krav, hvis man vil rapportere fra affyringsstedet. Hos Ingeniøren har vi fået hjælp af den danske virksomhed Thrane & Thrane, der er specialister i satellitkommunikation og har stillet en Sailor 250 FleetBroadband til rådighed. Udstyret er installeret på Hjortø af Thrane & Thrane, og på den måde har vi en IP-forbindelse, der kan sende op til 284 kb pr. sekund. Rent fysisk har vi fået tildelt en arbejdsplads i styrehuset om bord på Hjortø. Det gør, at vi konstant kan sende nyt hjem og transmitere al radiokommunikation live på www.ing. dk/live. Hos TV 2 har teknikerne arbejdet hårdt på at give seerne livevideo fra kameraer på raketten, på affyringsplatformen samt i kontrolcentret. Derudover vil en helikopter cirkle omkring affyringsområdet. Om bord på Hjortø har TV 2 fire folk – to teknikere og to journalister. De opretter et slags minikontor på agterdækket bag nogle flydespærrer. Herfra kan teknikerne fjernstyre et kamera, der er anbragt i kontrolcentret. Til at sende data hjem medbringer TV 2 en mikrobølgeantenne, der skal retningbestemmes til at ramme en modtager på en 20 meter høj silo lidt uden for Neksø. »Journalisterne fra TV 2/Bornholm kender jo alle og åbenbart også en flink landmand med en silo, som vi gerne måtte bruge. Han synes, det er et sjovt projekt, og gav også vores helikopter lov til at lande på hans mark sidste år,« siger Jens Christoffersen. for os, er din projekttransport det vigtigste i verden Vi skaber løsninger, og med egne kontorer overalt i verden, er vi altid klar til at hjælpe dig, når din projekttransport kræver den bedste leverandør. Hos Blue Water Shipping står der altid et team af egne speciealister klar; ingeniører, stevedorer, it-systemudviklere, projektspeditører, chartering, supercargoes m.fl, der i samarbejde med dig er med til at skræddersy den bedste logistikløsning for din transport. Læs mere på projekt.bws.dk Blue Water Shipping A/S | www.bws.dk | bwsebj@bws.dk For at opretholde en dataforbindelse skal teknikerne på skibet hele tiden pejle inden for 20-30 grader. I praksis gør de det ved konstant at have en person til at rette antennen i en specifik kompasretning. I de perioder, hvor Hjortø befinder sig i samme position, er det planen at lade antennen hvile i et stativ. »Og give teknikeren kræfter tilbage i armene,« siger Jens Christoffersen, der er hovedtekniker på TV 2’s dækning af raketforsøget og har erfaringer med i bagagen fra sidste års dækning. To satellit-vogne Ved siloen i Neksø står to såkaldte SNG-vogne (Sattelite News Gathering), også med teknikere. At der er to skyldes, at helikopteren også sender sine optagelser hjem via en mikrobølgeantenne. Siloen modtager altså to adskilte signaler, som sendes ned til SNG-vognene via en ledning. Herfra sendes signalerne videre via satellit til TV 2’s hovedstation i Odense. Når teknikerne ikke bare sender direkte til en satellit fra skibet, skyldes det, at transmission af store datamængder som video (medmindre a 9 man betaler spidsen af en jetjager) kræver en pejling på satellitten, der ikke må afvige med mere end tre grader. Og på et skib, der konstant bevæger sig i bølgerne, er det umuligt i praksis. Teknikerne fra TV 2 kan dog risikere at skulle koncentrere sig ekstra meget om at pejle rigtigt med deres antenne, hvis signalet viser sig at være for svagt. Hvis signalet er skidt, kan en af folkene på land blive tvunget til at kravle op på siloen og udskifte modtagerne med paraboler. Det vil forbedre signalet men kræve, at der pejles inden for en smallere vinkel. »Det er en risiko vi har, da vi kommer til at ligge tre kilometer længere fra land,« siger Jens Christoffersen. Endeligt har TV 2 også oprettet en lydforbindelse mellem reporteren på skibet og værterne i TV 2-studiet, der gerne vil stille spørgsmål undervejs. Normalt ville Jens Christoffersen have valgt en satellitforbindelse, men han har haft gode erfaringer med net1, der tidligere hed icenet. For at skabe forbindelse med net1 kræver det dog, at en tekniker pejler mod en modtager på land, så på skibet er TV 2 nødt til at pejle mod land med hele to antenner. j
Page 1 and 2: uDFlYtNINg Kemigiganten BASF holder
Page 3 and 4: APC har brugt 80 MIO Euro på rese
Page 5 and 6: for smidig videnoverførsel »Man k
Page 7: SKAF ET MEDLEM OG VIND EN IPAD PSST
Page 11 and 12: debat Vi har brug for fælles sikri
Page 13 and 14: Fra nyhed til salgssucces med elekt
Page 15 and 16: PEER-TO-PEER NETVÆRK Et peer-to-pe
Page 17 and 18: varmepumper Ingeniøren · 1. sekti
Page 19 and 20: Is an engineer able to develop a su
Page 21 and 22: grænser gisk Institut m.fl. udfør
Page 23 and 24: læs mere om lodrette jordvarmebori
Page 25 and 26: 158 nye job Aarhus Kommune Leder DT
Page 27 and 28: SERIE INGENIØRFAMILIEN Ingeniørfo
Page 29 and 30: Vi søger de bedste Transportation
Page 31 and 32: Projektleder til kloakanlæg i Favr
Page 33 and 34: ARRANGEMENTER ➜ Se mere på ida.d
Page 35 and 36: kØBenHavn/fortSat faSt to market N

gratis - LiveBook

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?