gratis - LiveBook

SERIE
INGENIØRFAMILIEN
Ingeniørforeningen i Danmark er
del af en moderne storfamilie – Ingeniørfamilien
– hvis medlemmer
alle arbejder på at sikre ingeniører
m Direktør Jørgen Thorsell. (Foto: Sif Meincke)
og andre højtuddannede tekniske
akademikere bedst muligt. Både
hvad angår løn- og ansættelsesforhold,
faglig viden, netværk, dagpenge,
forsikring og pension. I de
næste numre ser IDAvisen nærmere
på de enkelte familiemedlemmer
Endnu længere
ud i verden
Mannaz er førende på kompetenceudvikling af medarbejdere og chefer i Danmark -
og topledere i Europa. Næste skridt er global udvidelse og mere fleksibel læring
Af Karen Witt Olsen
De går godt for kompetenceudviklingsvirksomheden
Mannaz A/S. Så
godt, at en udvidelse er
på trapperne i Asien.
”Vores helt store fokusområde
her i 2010’erne
er globale projekter, der
rækker ud af Europa og
til fx Nord- og Sydamerika
og til Asien. Det er der,
vores kunder er godt på
vej hen, hvorfor vi er i
gang med at følge med
nye aktiviteter i Asien,”
fortæller Mannaz internationale
direktør Jørgen
Thorsell.
Mannaz hed oprindelig
DIEU – Danske Ingeniørers
Efteruddannelse,
men skiftede i 2008 navn
til Mannaz, der betyder
menneske på ur-nordisk.
”I 80’erne havde vi stadig
tekniske kurser i fx
tagkonstruktioner men
mere og mere fokus på
åbne kurser i fx projektledelse
for medarbejdere
og topledelse for chefer. I
90’erne begyndte vi på
interne kurser og international
lederudvikling for
store danske virksomheder.
I 00’erne rykkede
Mannaz ud i Europa – og
nu er vi så i gang med en
global satsning,” siger
Jørgen Thorsell om Mannaz’
udvikling.
Store kunder
Mannaz servicerer i dag
en lang række store europæiske
virksomheder
med mellem 50.000 og
100.000 medarbejdere.
Firmanavne kan ikke
nævnes direkte, der er
bl.a. tale om nogle af verdens
største producenter
af telekommunikation, biler
og kosmetik. Til dem
tilbyder Mannaz skræddersyet
lederudvikling.
”Vi samarbejder tæt
med en virksomheds
’corporate university’. Det
kan fx være et ønske om
at bringe samtlige 500 ledere
i en global koncern
fra ledelsesniveau 3 til 2.
Så skræddersyr vi et udviklingsforløb,
og de betaler
os et millionbeløb i
euro for det. Og kommer
igen år efter år. Vores
kundeloyalitet er målt til
85, og det er vedensklasse-højt,”
siger Mannaz internationale
direktør Jørgen
Thorsell.
Fleksibel læring
Direktøren peger på sin
virksomheds evne til at
lave unikke udviklingsforløb,
der tager udgangspunkt
i individets aktuelle
udfordring – i stedet for
en teori - samt evnen til
at skabe reelle, målbare
resultater af læringsprocesserne,
som hjørnestene
i Mannaz’ succes.
”Vi har fx lederkurset
VL for direktører i Danmark,
der har kørt uafbrudt
siden 1954. Her
lærer ledere at forholde
sig til bl.a. presse, bestyrelse,
visioner og medarbejdere
– og til sig selv,
j FAMILIEMEDLEMMET
j Mannaz A/S (Tidl. DIEU – Danske
Ingeniørers Efteruddannelse)
j Stiftet i 1975
j International kompetenceudviklingsvirksomhed
j 38 % ejet af IDA, 51 % af IEF
Fonden, 11 % af Mannaz
j 85 medarbejdere
j Hovedkontor i Hørsholm, kontor
i London, repræsentation i Berlin
og Cairo
j Ca. 700 udviklingsforløb med i
alt 10.000 deltagere pr. år
j Omsatte i 2010 for 129 mio. kr.
egen sundhed og partner.
Alt hvad en topleder har
brug for at vide. Vi starter
hold nummer 85 op til
januar, og det er vist også
en verdensrekord.”
Midt i alle succeserne
har Mannaz også mærket
finanskrisen. Kunderne
efterspørger ifølge Jørgen
Thorsell nu ’meget mere
kompetenceudvikling for
meget færre penge’.
”I samarbejde med
FLSmidth har vi derfor
udviklet et udviklingsforløb
i projektledelse som
’fleksibel læring’, hvor
projektledere har en individuel
undervisningsplan
med virtuelt gruppearbejde,
virtuel coaching og individuelt
tilpasset e-learning.
Antallet af ’face-toface’
dage er skåret ned
fra 16 til 6 dage. Resultaterne
er gode – og prisen
meget mindre,” siger
Mannaz internationale direktør.
Ingeniøren · Karriere · 27. maj 2011 · Annonce
NYT FRA IDA KØBENHAVN
Mødeaktiviteten i
de enkelte regioner
En meget stor del af de
arrangementer som IDAs
8 regioner gennemfører,
har et socialt og kulturelt
indhold. Mange af dem er
derfor rettet mod medlemmerne
med ledsager.
I regionerne lægger vi
faktisk vægt på dette forhold,
for det er vigtigt at
man kan tage sin ledsager
med til en IDA-begivenhed
og have en fælles
oplevelse, i stedet for at
den ene part hver gang
sidder alene hjemme. Og
kontingentet til IDA betales
jo hyppigt af det fælles
budget, så det er da
rimeligt nok, at mange arrangementer
bør være af
interesse for såvel medlemmerne
som deres ledsagere.
IDAs statistik for 2010
viser at af de knap
45.000 deltagere i de regionale
arrangementer,
var andelen af medlemmer
66 pct. De fagtekniske
selskaber under IDA
havde i 2010 lidt over
23.000 deltagere i deres
møder. Grundet mødernes
emner og faglige indhold
kunne man forvente
at IDA-medlemmerne i
Teknologihistorisk Gruppe
(HITEK) er en faggruppe
under Københavns
Region med ca. 170
medlemmer. HITEK’s primære
opgave er at arrangere
foredrag og ekskursioner
for derved at udbrede
kendskabet til og
forståelsen for den historiske
baggrund for udviklingen
af teknologihistoriske
nyskabelser og disses
betydning for samfundet.
”Når vi laver arrangementer,
forsøger vi at tilgodese
de forskellige faglige
retninger, der hører
til ingeniørfaget. Derved
kan vi tilbyde et omfattende
og varieret udbud
af foredrag og ekskursioner,
som alle har et teknologihistorisk
afsæt –
det være sig en spændende
person, en opfindelse,
som virkelig har
betydet noget for en industris
udvikling og fremdrift
eller en lokalitet” forklarer
HITEK’s formand
Klaus Thiesen.
Der holdes omkring 12
arrangementer pr. år og
disse udgør en højere andel
af deltagerne end i de
arrangementer, som regionerne
forestår. Sådan er
det bare ikke. I 2010 var
medlemsandelen i de
fagtekniske selskabers
møder 57 pct. Det kunne
være interessant at finde
ud af hvem de 43 pct.
ikke-medlemmer i de fagtekniske
møder er. Er det
ledsagere til medlemmer
eller er det enkeltpersoner
uden for IDA?
IDAs årlige mødestatistik
for de regionale aktiviteter
er detaljeret og oplyser
antallet af møder og
deltagere i hver af de 8
regioner. For de fagtekniske
møder findes ikke en
tilsvarende statistik fordelt
efter geografien men
alene for hvert fagligt selskab.
Dog er der en enkelt
graf, der viser den
procentiske regionsvise
fordeling af det samlede
antal fagtekniske møder,
men ingen oplysning om
deltagertallene i de enkelte
regioner. Tallene må
findes, for de fremgår jo
af deltagerlisterne.
En meget stor del af de
fagtekniske møder (68
arrangementerne plejer
at være godt besøgte. Vi
har i gennemsnit 50 – 80
deltagere pr. arrangement,
hvor landsgennemsnittet
for IDAs arrangementer
som helhed ligger
på ca. 32. HITEK udsender
to gange årligt, i juni/
juli og i december, et
halvårsprogram til alle
HITEK-medlemmer. Fra
efterårsprogrammet
2011 kan eksempelvis
nævnes foredragsemner
som: Dansk lægemiddelindustri
– forudsætninger,
start og udvikling, Fra
Dannevirke til Helmand –
Ingeniørtroppernes betydning
for Danmark
samt Glade atomer – synet
på atomvåben i danske
massemedier 1945-
62.
HITEK holder også arrangementer
i samarbejde
med andre selskaber
både IDAs og eksterne
selskaber. Som eksempel
på dette kan nævnes, at
der i samarbejde med
Kemi-gruppen 17. juni i
anledning af det interna-
IDA KØBENHAVN Tilmelding til IDAs arrangementer på ida.dk/Arrangementer/Mødetilmelding
Spørgsmål til regionens arrangementer: Alice Hansen, telefon 3318 9787, alh@ida.dk
27
pct.) holdes i København
og tilsvarende må det forventes
at en tilsvarende
del af det samlede antal
deltagere eller måske
endnu flere kommer til
møderne i København.
Men af statistikken kan vi
ikke se, hvor mange det
er. Det må kunne gøres
bedre fra IDAs side.
Trods de mange deltagere
i fagtekniske møder i
København er det samlede
tilbud til medlemmerne
i Københavns region i
forhold til regionens store
medlemstal alligevel lavt,
når der sammenlignes
med IDAs andre regioner.
Hvis der i gennemsnit er
lige mange deltagere i
fagtekniske møder i København
som i resten af
landet, ligger København
kun som nr. 6 af de 8 regioner,
hvad angår samlet
antal deltagere i forhold
til medlemstallet i regionen.
John Cederberg
Kasserer
IDA København
Teknologi med
historiske briller
tionale kemi-år arrangeres
en havnerundfart,
hvor en industrihistoriker
på turen rundt vil fortælle
om Københavns Havns
betydning for opbygningen
af den kemiske industri
fra omkring 1850, og
man passerer forbi de
endnu bevarede bygninger.
”Vi forsøger i HITEK at
dække så mange fagområder
som muligt, men
ofte hører vi kun om historier
og effekter fra vores
egne kredse. Derfor er
vi interesseret i at høre
fra privatpersoner og private
virksomheder – specielt
når de skiller sig af
med udstyr, som ville
være kulturhistorisk interessante
at bevare. Det er
især instrumenter eller
tekniske anordninger, der
er dansk fremstillede eller
som har haft stor betydning
for dansk teknologisk
udvikling, der har
vores specielle interesse”,
slutter formanden, Klaus
Thiesen.