Læs som PDF - Folkeskolen

debatteret
Ny læreruddannelse
– fremtidsorienteret
og fleksibel
Udspillet til en ny lærerreform er udtryk for et paradigmeskifte, hvor der rettes fokus på, hvad de studerende
kan – frem for at uddannelsen styres gennem fagenes indhold. Noget af kritikken går på, at uddannelsen
eksempelvis negligerer betydningen af lærerens personlighed, og at fokus rettes mod de kommende læreres
tekniske og metodiske færdigheder.
kronik
ElsEbEth JEnsEn,
UddannElsEschEf
For kort, de forkerte fag, ingen personlig udvikling
og almen dannelse. Automatreaktionerne
har været mange, siden uddannelsesminister
Morten Østergaard inden sommer fremlagde
et reformudspil til en ny læreruddannelse.
Udspillet repræsenterer dog et helt afgørende
paradigmeskifte i forhold til tidligere
læreruddannelsestænkning i Danmark. Den
nye læreruddannelse skal styres gennem
kompetencemål, og det betyder, at der rettes
fokus på, hvad de studerende kan. Uddannelsen
skal ikke længere styres gennem fagenes
indhold, men vurderes på dens resultater
forstået som de studerendes læring i forhold
til deres kommende pædagogiske praksis.
Fremtidens læreruddannelse
giver fra første færd de
studerende indblik i, hvad der
forventes af dem, fordi der skal
formuleres klare læringsmål
for fagenes forskellige moduler.
Det fastholder underviserne
på, at de studerende slutteligt
skal kunne måles på og eksamineres
i, hvad de kan i forhold
til skolens pædagogiske praksis.
32 / folkeskolen / 17 / 2012
andrEas rasch-christEnsEn,
forsknings- og UdviklingschEf
Ikke alt muligt andet. Og endelig
giver den kommunerne og
skolerne bedre rekrutteringsvilkår.
De får en større vished
om, at de nyuddannede lærere,
der har bestået deres eksaminer,
rent faktisk kan håndtere
skolens udfordringer.
På den måde betyder dereguleringen ikke,
at der stilles uambitiøse krav til læreruddannelserne.
Tværtimod. Der stilles et krav om,
at uddannelsen kan skabe gode lærere, med
alt hvad det indebærer.
Lærerens person har stor betydning.
Så vidt så godt. De fleste er enige om, at det
er en deregulering, og at fokus på nyuddannedes
konkrete handlekompetencer er en
god udvikling.
Men den nye læreruddannelse er kritiseret
for at negligere betydningen af lærerens personlighed.
Kritikerne mener, at kompetencestyringen
af læreruddannelsen udelukkende retter
opmærksomhed mod kommende læreres tekniske
og metodiske færdigheder. Hvis det var rigtigt,
ville det være et stort problem. I læreruddannelsesforskningen
hersker der bred enighed
om, at læreren er den enkeltfaktor, som har
størst indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen.
På tværs af forskellige folkeskolelove,
privatskoler, folkeskoler og små eller store
skoler er det allervigtigste den konkrete lærer.
Derfor skal udvikling af lærerpersonen være en
central dimension i den nye uddannelse.
Den studerendes personlige udvikling er
særdeles vigtig. En lærerstuderende møder
op med mange erfaringer fra at have været
elev og at have haft forskellige lærere. Hvis
disse erfaringer ikke bevidstløst skal reproduceres,
så så skal de de for det første reflekteres.
For det andet skal den studerende studerende tilegne sig
ny viden og færdigheder. For det tredje skal
en grundlæggende etik baseret på ligeværd,
respekt og demokrati være integreret i den
studerendes begyndende professionelle identitet.
Ikke bare for for personlighedsudviklingens
egen skyld, men fordi den skal bruges til at
fremme elevers læring læring og og tage vare på elevers
sociale sociale og personlige liv i skolen. Elever i
skolen i dag dag har selvfølgelig brug for fagligt
kompetente lærere, men de de har også brug for
lærere, der kan tale med dem om livets udforudfordringer og muligheder.
Personlig udvikling og læreruddannelsen
Der har i mange år været arbejdet med
udviklingen af lærerens personlige kompetencer
i uddannelsen – og det har da
heldigvis aldrig været været et område, som kun ét
fag har taget sig af. af. En lærer lærer skal bidrage til at
ruste eleverne til videregående uddannelse,
uddannelse,
men også til livet i almindelighed. Det er en
stor udfordring, men den kan håndteres ved
at inddrage forhold, forhold, som ikke bare vedrører
enkelte fag, men er grundlaget for vores
livsduelighed. For eksempel arbejdet med at
lære de studerende at skabe og udvikle konstruktive
fællesskaber. For selv om om vi lever
i individets tidsalder, har fællesskabet afgørenderende
betydning for den enkeltes udvikling.
En lærer skal eksempelvis ikke bare kunne
lede klasserummet gennem regler, men skal
skabe et velfungerende socialt fællesskab,
fordi det er den bedste ramme for elevernes