15.09.2013 Views

PDF version af publikationen - Erhvervs

PDF version af publikationen - Erhvervs

PDF version af publikationen - Erhvervs

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Danmark har et frugtbart IT/Tele/Elektronik-miljø. Der er mange<br />

eksempler på, at de danske virksomheder klarer sig godt i<br />

den internationale konkurrence. Men erhvervet står over for nye<br />

udfordringer. Det er vigtigt, at Danmark også i fremtiden kan<br />

tilbyde virksomhederne nogle attraktive rammer.<br />

Derfor har den danske regering fremlagt den samlede erhvervspolitiske<br />

strategi for IT/Tele/Elektronik-erhvervet.<br />

Strategien er et resultat <strong>af</strong> en tæt dialog med erhvervet og<br />

omfatter de vigtigste <strong>af</strong> erhvervets danske og internationale<br />

rammebetingelser.<br />

© <strong>Erhvervs</strong>ministeriet<br />

København, 1998<br />

ISBN 87-601-7887-6<br />

Danmarks<br />

erhvervspolitiske<br />

strategi<br />

IT/Tele/Elektronik<br />

1000110<br />

0100100<br />

0111001<br />

0000101<br />

1100011<br />

0010001<br />

0100010<br />

1110001<br />

0111001<br />

0101011<br />

0011000<br />

1001110<br />

ERHVERVS<br />

MINISTERIET


Danmarks<br />

erhvervspolitiske<br />

strategi<br />

<strong>Erhvervs</strong>ministeriet, december 1998<br />

IT/Tele/Elektronik<br />

1000110<br />

0100100<br />

0111001<br />

0000101<br />

1100011<br />

0010001<br />

0100010<br />

1110001<br />

0111001<br />

0101011<br />

0011000<br />

1001110<br />

ERHVERVS<br />

MINISTERIET


Oplag: 6.000<br />

Pris kr. 45,- incl. moms<br />

Købes gennem<br />

SI - Statens publikationer<br />

Postboks 1103<br />

1009 København K.<br />

Tlf.: 33 37 92 28<br />

Fax: 33 37 92 80<br />

E-post: sp@si.dk<br />

ISBN 87-601-7887-6<br />

Design:<br />

Ole Jensen Gr<strong>af</strong>isk tegnestue<br />

Tryk:<br />

Schultz Gr<strong>af</strong>isk A/S


Indholdsfortegnelse<br />

Kapitel 1. En erhvervspolitisk strategi for IT/Tele/Elektronik-erhvervet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7<br />

IT/Tele/Elektronik - et dansk væksterhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8<br />

Store udfordringer for erhvervet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8<br />

Behov for en samlet erhvervspolitisk strategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8<br />

1. udfordring: Udnytte væksten på nettet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9<br />

2. udfordring: Rekruttering <strong>af</strong> kvalificeret arbejdskr<strong>af</strong>t . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10<br />

3. udfordring: Øget konkurrence på rammebetingelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12<br />

Kapitel 2. Offentlig regulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14<br />

Spilleregler for elektronisk handel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16<br />

Mere effektiv beskyttelse <strong>af</strong> innovation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17<br />

Kapitel 3. Adgang til viden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .19<br />

Nyt Vækstcenter i Øresundsregionen omkring IT-Højskolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20<br />

Efteruddannelse, omskoling og aktivering mod flaskehalse i erhvervet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22<br />

Udenlandske eksperter - en vigtig videnskilde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24<br />

Institutioner skal have ledelsesfokus på erhvervets behov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24<br />

Erhvervets samarbejde med institutionerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25<br />

IT, teknik og naturvidenskab i uddannelsessystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26<br />

Offentlig statistik på erhvervet og dets marked . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27<br />

Kapitel 4. Adgang til kapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30<br />

<strong>Erhvervs</strong>beskatning skal gøre Danmark til attraktivt investeringsland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33<br />

Aktieoptioner - en nøgle til rekruttering og fastholdelse <strong>af</strong> de bedste folk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34<br />

Kapitel 5. Offentlig-privat samspil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36<br />

Udbud skal føre til mere udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37<br />

Udviklingskontrakter skal fremme offentlige spydspidsprojekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38<br />

Samarbejde med erhvervet om indsatsen for miljø og arbejdsmiljø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39<br />

Kapitel 6. Internationale konkurrencevilkår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42<br />

Fortsat indsats for global liberalisering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43<br />

Dansk telemarked skal være verdens bedste og billigste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .44<br />

Mediekonvergensen - en udfordring for reguleringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .44<br />

Danske virksomheder skal følge med i standardiseringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .45<br />

International service og markedsføring <strong>af</strong> det danske erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .46


Forord<br />

Globalisering, videnssamfund, netværksøkonomi…. Uanset hvilke begreber vi sætter på<br />

fremtidens samfund, er én ting sikkert: Informationsteknologien spiller en vigtig rolle i<br />

udviklingen. Computere, kabler og satellitter er i fuld gang med at forandre vores verden.<br />

Et velfungerende og konkurrencedygtigt IT/Tele/Elektronik-erhverv er derfor ikke kun<br />

vigtigt i sig selv, men for os alle sammen.<br />

Vi har et frugtbart IT/Tele/Elektronik-miljø i Danmark. Der er mange eksempler på, at de<br />

danske virksomheder klarer sig fint i den internationale konkurrence. Men erhvervet står<br />

over for nye udfordringer. Det er vigtigt, at vi også i fremtiden kan tilbyde virksomhederne<br />

i Danmark nogle attraktive rammer.<br />

Derfor fremlægger regeringen denne samlede strategi for IT/Tele/Elektronik-erhvervet.<br />

En strategi, der omfatter de vigtigste <strong>af</strong> erhvervets danske og internationale rammebetingelser.<br />

Strategien er resultatet <strong>af</strong> den dialog og de diskussioner, vi har ført med erhvervet siden<br />

foråret 1998.<br />

Regeringen vil nu sætte ind for at erhvervet kan udnytte væksten på nettet, rekruttere kvalificeret<br />

arbejdskr<strong>af</strong>t og for, at rammebetingelserne for det danske erhverv i det hele taget er<br />

internationalt konkurrencedygtige. Udover den konkrete indsats, som regeringen vil gennemføre<br />

på bl.a. uddannelsesområdet, lægges der op til, at dialogen mellem erhvervet og<br />

myndighederne fortsætter i de kommende år med udgangspunkt i strategiens retningslinier.<br />

Det offentligt-private samarbejde, som vi er gode til i Danmark, er en vigtig forudsætning<br />

for, at erhvervet også fremover kan markere sig på de globale markeder for IT, telekommunikation<br />

og elektronik. Med denne strategi skulle grundlaget være i orden.<br />

Pia Gjellerup<br />

<strong>Erhvervs</strong>minister


1IT-Tele ELEKTRONIK<br />

1000110<br />

0100100<br />

0111001<br />

En erhvervspolitisk strategi<br />

0000101<br />

1100011<br />

0010001<br />

0100010<br />

1110001<br />

0111001<br />

0101011<br />

0011000<br />

1001110


IT-Tele ELEKTRONIK<br />

En erhvervspolitisk strategi<br />

8<br />

IT/Tele/Elektronik<br />

- et dansk væksterhverv<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervet udbyder<br />

produkter og serviceydelser<br />

indenfor elektronik, IT, software,<br />

telekommunikation, elektroniske<br />

medier, multimedier og andre områder,<br />

der primært er baseret på informationsteknologi.IT/Tele/Elektronik-erhvervet<br />

har ikke kun en økonomisk<br />

betydning i sig selv, men er<br />

med sit udbud <strong>af</strong> IT-baserede produkter<br />

og serviceydelser med til at<br />

fremme brugen <strong>af</strong> informationsteknologi<br />

i hele dansk erhvervsliv og i<br />

det øvrige samfund. I erhvervslivet<br />

betyder IT større effektivitet og kvalitet,<br />

et større organisatorisk spillerum<br />

og mere effektive læreprocesser<br />

i hele virksomheden. For forbrugerne<br />

betyder IT et udbud <strong>af</strong> en lang<br />

række mere intelligente produkter,<br />

og IT er med til at gøre den offentlige<br />

sektor mere åben, fleksibel og<br />

effektiv 1).<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervet har<br />

oplevet en betydelig vækst: Erhvervets<br />

omsætning er vokset fra 115<br />

mia. kr. i 1992 til 156 mia. kr. i<br />

1996 - fra 8,6 pct. til 10,0 pct. <strong>af</strong><br />

den samlede omsætning i dansk<br />

erhvervsliv. Erhvervet vokser således<br />

hurtigere end gennemsnittet <strong>af</strong><br />

dansk erhvervsliv. Også eksporten er<br />

vokset - fra knapt 24 mia. kr. i 1992<br />

til 32 mia. kr. i 1996. Erhvervets<br />

værditilvækst, excl. telekommunikation,<br />

er samtidig vokset fra 39 mia.<br />

kr. til 42 mia. kr. Beskæftigelsen har<br />

i samme periode været nogenlunde<br />

konstant. I 1996 havde erhvervet<br />

91.712 fuldtidsansatte, svarende til<br />

8,8 pct. <strong>af</strong> den samlede beskæftigelse<br />

i dansk erhvervsliv 2).<br />

Der er generelt mangel på internationalt<br />

sammenlignelig statistik på<br />

erhvervet, men der er netop etableret<br />

en fælles nordisk statistik. Målt<br />

på omsætning udgjorde<br />

IT/Tele/Elektronik i 1996 en større<br />

del <strong>af</strong> erhvervslivet i Sverige og Finland,<br />

nemlig henholdsvis 12,7 pct.<br />

og 11,2 pct. mod 10,0 pct. i Danmark<br />

3). Sveriges og Finlands generelt<br />

stærkere specialisering skyldes, at<br />

fremstillingsbrancherne i erhvervet i<br />

begge lande udgør 4 pct. <strong>af</strong> det samlede<br />

erhvervslivs omsætning mod<br />

kun 1,2 pct. i Danmark. Danmark<br />

er til gengæld stærkere specialiseret<br />

indenfor software, service og handel<br />

4), hvor<strong>af</strong> særligt software og service<br />

forventes at opleve en kr<strong>af</strong>tig<br />

vækst 5). Målt på beskæftigelse er det<br />

imidlertid Sverige og Danmark, som<br />

er stærkest specialiseret, med henholdsvis<br />

10,5 pct. og 8,8 pct. <strong>af</strong><br />

erhvervslivet placeret indenfor<br />

IT/Tele/Elektronik.<br />

Danmark markerer sig internationalt<br />

på nichemarkeder som bl.a. administrativ<br />

software, multimedieproduktion,<br />

elektronisk betaling, måleinstrumenter,<br />

effektelektronik, navigation<br />

og teletransmissionsudstyr, telefonterminaler,<br />

høreapparater, AVudstyr,<br />

forbrugerelektronik, netværkssystemer,<br />

antenne- og satellitmodtager-udstyr.<br />

Store udfordringer for erhvervet<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervet udvikler<br />

nye produkter i et højt tempo<br />

med stadig større ydelse pr. krone.<br />

Kapaciteten i computere og telenet<br />

er i en årrække blevet fordoblet ca.<br />

hver 18. måned, bl.a. fordi stadig<br />

mere kapacitet kan integreres i de<br />

elektroniske komponenter og produkter<br />

på stadig mindre plads, og<br />

fordi der hele tiden bliver udviklet<br />

mere effektiv transmission og databehandling.<br />

Alt tyder på, at denne<br />

udvikling fortsat vil præge hele<br />

IT/Tele/Elektronik-markedet.<br />

Erhvervets virksomheder må holde<br />

trit med denne udviklingstakt for<br />

overhovedet at forblive på markedet,<br />

og det vil være en central konkurrenceparameter<br />

løbende at kunne<br />

udbyde bedre produkter til faldende<br />

priser.<br />

Erhvervet må imødese en stigende<br />

konkurrence som følge <strong>af</strong> liberaliseringen<br />

på europæisk og globalt plan,<br />

den stigende handel med IT-ydelser<br />

over Internet, og fordi grænserne<br />

mellem de forskellige brancher bliver<br />

opblødt (f.eks. mellem computer-,<br />

tele- og medieprodukter). Danmark<br />

er et <strong>af</strong> de mest åbne og konkurrenceorienterede<br />

markeder i EU,<br />

hvorfor Danmark i vid udstrækning<br />

anvendes som testmarked. Den øgede<br />

konkurrence er en fordel for de<br />

danske forbrugere og giver erhvervet<br />

nye muligheder, som danske virksomheder<br />

allerede søger at udnytte -<br />

men udviklingen er også en stor<br />

udfordring.<br />

Behov for en samlet<br />

erhvervspolitisk strategi<br />

Sigtet med den erhvervspolitiske<br />

strategi er, at Danmark besvarer


udviklingen bedre og hurtigere end<br />

erhvervets konkurrentlande. Målet<br />

med strategien er, at de danske og<br />

internationale rammebetingelser for<br />

det danske IT/Tele/Elektronikerhverv<br />

samlet set skal være blandt<br />

de bedste i verden. I strategiarbejdet<br />

har samtlige rammebetingelser derfor<br />

fået et "service-eftersyn" med<br />

henblik på at møde såvel erhvervets<br />

udfordringer som konkurrencen fra<br />

andre landes erhvervspolitik.<br />

<strong>Erhvervs</strong>ministeriet har indhentet<br />

oplysninger om konkurrerende landes<br />

strategier for erhvervet, bl.a. via<br />

Udenrigsministeriets repræsentationer<br />

og ved søgning på Internet.<br />

Undersøgelsen viste, at lande som<br />

Malaysia, Irland og Singapore markedsfører<br />

sig med omfattende planer<br />

og vidtgående ambitioner for udviklingen<br />

<strong>af</strong> et slagkr<strong>af</strong>tigt<br />

IT/Tele/Elektronik-erhverv, og der<br />

er IT-handlingsplaner med en stærk<br />

erhvervsorientering i lande som Sverige,<br />

Tyskland og Finland. USA er<br />

dog med flere stærke vækstregioner<br />

uden sammenligning det vigtigste<br />

konkurrentland.<br />

Selvom nogle konkurrentlande er<br />

kommet længere med at tilpasse<br />

reguleringen til informationssamfundet,<br />

tilbyder lavere skat og formår at<br />

tiltrække et større antal unge til<br />

erhvervet, kan virksomhederne i<br />

Danmark bl.a. nyde godt <strong>af</strong> en særdeles<br />

veluddannet og IT-motiveret<br />

arbejdsstyrke, en effektiv og ITkompetent<br />

offentlig sektor, et stigende<br />

udbud <strong>af</strong> risikovillig kapital<br />

og en vidtgående teleliberalisering.<br />

Med denne strategi giver ministerierne<br />

tilsagn om en langsigtet fælles<br />

indsats for at fastholde og forbedre<br />

de vigtigste rammebetingelser både<br />

på dansk og internationalt niveau.<br />

De følgende fem kapitler uddyber<br />

strategien på hvert <strong>af</strong> de fem<br />

erhvervspolitiske "kerneområder":<br />

Offentlig regulering, adgang til<br />

viden, adgang til kapital, offentligtprivat<br />

samspil og internationale konkurrencevilkår.<br />

Tilkendegivelserne fra<br />

ministerierne og erhvervet <strong>af</strong>stikker<br />

både de mere overordnede rammer<br />

(markeret med ❖) for det fremtidige<br />

samarbejde og udpeger de mere konkrete<br />

områder (markeret med ●),<br />

hvor der særlig skal sættes ind 6).<br />

Arbejdet fortsætter nu i samarbejde<br />

mellem erhvervet og de enkelte ministerier<br />

med udgangspunkt i de retningslinier,<br />

der er fastlagt i strategien.<br />

Med den indsats, som der nu lægges<br />

op til, vurderes betingelserne for at<br />

drive IT/Tele/Elektronik-virksomhed<br />

i Danmark samlet set at være på<br />

højde med de vigtigste konkurrentlande.<br />

De vigtigste udfordringer for Danmark<br />

i de kommende år bliver at<br />

udnytte væksten på nettet, at rekruttere<br />

kvalificeret arbejdskr<strong>af</strong>t, og<br />

generelt at kunne klare den øgede<br />

konkurrence på rammebetingelser.<br />

Det er på disse områder, at der<br />

særlig er behov for at styrke betingelserne<br />

for det danske erhverv, og<br />

de vigtigste initiativer i forhold hertil<br />

resumeres i resten <strong>af</strong> dette kapitel.<br />

1. udfordring:<br />

Udnytte væksten på nettet<br />

Den voldsomme ekspansion på nettet,<br />

herunder Internettet, giver nye<br />

muligheder for at udvikle de danske<br />

virksomheders forhold til kunder<br />

overalt på kloden. På Internettet kan<br />

selv små virksomheder helt på linie<br />

med de største koncerner opnå en<br />

direkte dialog med kunderne på hele<br />

det globale marked, uden mellemled.<br />

Det gælder i særlig grad de virksomheder,<br />

hvis produkter kan leve-<br />

res i rent digital form. Handlen øges<br />

både mellem virksomheder og direkte<br />

med forbrugeren. F.eks. bruger<br />

mange elektronikvirksomheder nettet<br />

til at fremme kundeservice- og<br />

software-indholdet i produkterne,<br />

mens f.eks. software- og serviceudbydere<br />

på IT-området får bedre<br />

mulighed for at erobre flere kunder<br />

udenfor det danske hjemmemarked 7).<br />

Det er muligt at ramme et meget<br />

begrænset kundesegment med et<br />

meget specialiseret produkt, og den<br />

enkelte kunde kan blive et mere<br />

"kendt ansigt" ved at registrere sin<br />

personlige profil på virksomhedens<br />

hjemmeside. Virksomhedens hjemmeside<br />

kan tiltrække kunder med de<br />

samme interesser og behov, og der<br />

kan ydes 24 timers service og<br />

rådgivning til kunder overalt på kloden.<br />

For mange <strong>af</strong> erhvervets virksomheder<br />

kan værdiskabelsen på<br />

Internettet hurtigt vokse til et<br />

omfang, der overgår mere traditionelle<br />

aktiviteter. Multimedie-ydelser<br />

på nettet er et kr<strong>af</strong>tigt vækstområde,<br />

ikke mindst fordi tr<strong>af</strong>ikken på Internet<br />

omtrent fordobles for hver 100<br />

dage 8).<br />

Nettet er dog langt mere. En vigtig<br />

IT-Tele ELEKTRONIK<br />

En erhvervspolitisk strategi<br />

9


IT-Tele ELEKTRONIK<br />

En erhvervspolitisk strategi<br />

10<br />

tendens for erhvervet er, at de elektroniske<br />

medier bliver digitaliseret<br />

og dermed vokser sammen med det<br />

øvrige IT/Tele/Elektronik-område.<br />

Det betyder, at de traditionelle elektroniske<br />

medieydelser udvikler sig i<br />

mere interaktiv retning, og at de<br />

samme multimedie-ydelser kan være<br />

tilgængelige over flere forskellige<br />

net, hvis kapaciteten er til stede.<br />

Dette er et marked med et betydeligt<br />

vækstpotentiale eftersom danskerne<br />

i gennemsnit bruger henholdsvis<br />

18 og 22 timer om ugen på<br />

tv og radio. Også elektronikprodukter<br />

vil i stigende grad blive koblet til<br />

nettet, f.eks. elektroniske spil, som<br />

kan opdateres ved software på nettet,<br />

eller bærbare enheder, som<br />

udnytter informationer via trådløs<br />

kommunikation.<br />

Selv om erhvervet kan nyde godt <strong>af</strong><br />

en stor udbredelse <strong>af</strong> PC'er og elektroniske<br />

betalingskort samt en vidtgående<br />

teleliberalisering, er brug <strong>af</strong><br />

Internet og elektronisk handel mere<br />

udbredt i nogle konkurrentlande,<br />

især USA. Den danske teleliberalisering<br />

er internationalt set meget vidtgående<br />

og den danske teleregulering<br />

er forberedt på den teknologiske<br />

konvergens med mediesektoren. For<br />

at udvikle et dansk marked med verdens<br />

bedste og billigste teleydelser<br />

skal de politiske målsætninger i telelovgivningen<br />

og tilhørende bekendtgørelser<br />

fastholdes via løbende regeljustering<br />

og tilsyn, og EU's ONPog<br />

interconnect-regulering søges<br />

revideret med udgangspunkt i de<br />

danske regler. Desuden skal digitalt<br />

radio og tv sættes på den mediepolitiske<br />

dagsorden.<br />

Erhvervet vil skulle indstille sig på<br />

direkte konkurrence over nettet fra<br />

hele verden. Danmark skal derfor<br />

liberalisere erhvervets markeder før<br />

konkurrentlandene, såfremt det i<br />

øvrigt er til fordel for samfundet.<br />

Der skal arbejdes for fortsat international<br />

liberalisering og effektiv konkurrence,<br />

mens konkurrenceforvridende<br />

statsstøtte og handelshindringer<br />

skal bekæmpes. Standardiseringsarbejdet<br />

i Danmark og internationalt<br />

skal være mere effektivt, og det<br />

danske erhverv skal fortsat kunne<br />

følge det.<br />

Der skal være bedre, internationalt<br />

harmoniseret beskyttelse <strong>af</strong> softwareog<br />

Internet-relaterede produkter,<br />

omkostningerne til opnåelse <strong>af</strong><br />

patent internationalt skal være lave-<br />

re, og der skal ses på mulighederne<br />

for en bedre indsats mod piratkopiering.<br />

Bl.a. udelukker den danske<br />

patentlov i lighed med den europæiske<br />

patentkonvention patentering<br />

<strong>af</strong> EDB-programmer, mens<br />

denne mulighed står åben for virksomheder<br />

i USA og Japan.<br />

Desuden tager regeringen bl.a. følgende<br />

konkrete initiativer:<br />

● <strong>Erhvervs</strong>ministeriet og Forskningsministeriet<br />

vil udarbejde en<br />

samlet handlingsplan for udbredelsen<br />

<strong>af</strong> elektronisk handel, der bl.a.<br />

omfatter reguleringsmæssige rammer,<br />

forbrugeraspekter samt udvikling<br />

<strong>af</strong> ydelser og tjenester.<br />

● <strong>Erhvervs</strong>ministeriet vil intensivere<br />

indsatsen for at udvikle virksomhedernes<br />

muligheder for at indberette<br />

elektronisk til det offentlige. Det<br />

vil fremme især de mindre virksomheders<br />

anvendelse <strong>af</strong> nettet og indebære<br />

interessante udviklingsopgaver<br />

for IT/Tele/Elektronik-erhvervet.<br />

● <strong>Erhvervs</strong>ministeren harl fremsat<br />

lovforslag om betalingskort, der skal<br />

fremme udbuddet <strong>af</strong> betalingsløsninger<br />

på nettet.<br />

● Kulturministeriet vil gøre multimedier<br />

til et selvstændigt satsningsområde<br />

for Kulturministeriets<br />

udviklingsfond.<br />

● Kulturministeriet vil på baggrund<br />

<strong>af</strong> et udvalgsarbejde i samarbejde<br />

med erhvervet vurdere mulighederne<br />

for en bedre indsats mod<br />

piratkopiering <strong>af</strong> software i Danmark.<br />

2. udfordring:<br />

Rekruttering <strong>af</strong> kvalificeret<br />

arbejdskr<strong>af</strong>t<br />

Den anden vigtige udfordring for<br />

erhvervet globalt er at tiltrække kvalificeret<br />

arbejdskr<strong>af</strong>t i et omfang, der<br />

modsvarer den kr<strong>af</strong>tige vækst på<br />

området. Selvom Danmark kan tilbyde<br />

erhvervet en særdeles veluddannet<br />

og IT-motiveret arbejdsstyrke<br />

vurderes det, at konkurrentlande<br />

som f.eks. Irland og Singapore bedre<br />

har formået at tiltrække arbejdskr<strong>af</strong>t<br />

til erhvervet.<br />

Medarbejderne og deres kvalifikationer<br />

er <strong>af</strong>gørende for erhvervets<br />

udvikling. Erhvervet vokser globalt<br />

set så kr<strong>af</strong>tigt, at virksomheder i hele<br />

verden konkurrerer om at tiltrække


og fastholde kvalificeret arbejdskr<strong>af</strong>t.<br />

På det hjemlige arbejdsmarked må<br />

virksomhederne i stigende grad<br />

rekruttere medarbejdere med nye og<br />

anderledes kvalifikationer end de,<br />

som man traditionelt har baseret sig<br />

på (f.eks. ingeniører, dataloger m.v.).<br />

Medarbejdere med en baggrund<br />

udenfor IT/Tele/Elektronik-området<br />

vil med en vis efteruddannelse have<br />

gode forudsætninger for at varetage<br />

f.eks. kundetilpasning i samarbejde<br />

med de traditionelle faggrupper.<br />

Desuden må danske virksomheder<br />

sk<strong>af</strong>fe udviklingskapacitet ved at tiltrække<br />

og fastholde flere eksperter<br />

fra udlandet.<br />

Kvaliteten <strong>af</strong> de danske uddannelser<br />

og søgningen hertil er <strong>af</strong> central<br />

betydning for IT/Tele/Elektronikerhvervets<br />

adgang til kvalificeret<br />

arbejdskr<strong>af</strong>t. Det gælder f.eks.<br />

uddannelserne til ingeniør, datalog<br />

og datamatiker. Men også uddannelse<br />

<strong>af</strong> erhvervets medarbejdere med<br />

mellemlange, korte eller ingen<br />

uddannelser har betydning for<br />

erhvervet. Flere konkurrentlande,<br />

bl.a. Irland og Sverige søger med<br />

markante satsninger at påvirke de<br />

unges uddannelsesvalg og skabe et<br />

udbud <strong>af</strong> kvalificeret arbejdskr<strong>af</strong>t,<br />

som kan holde trit med udviklingen.<br />

Udstedelsen <strong>af</strong> aktieoptioner er et<br />

vigtigt middel til at fastholde nøglemedarbejdere<br />

fra ind- og udland.<br />

Konkurrentlandet USA er langt foran<br />

Danmark på dette punkt, og den<br />

ringe udbredelse i Danmark vurderes<br />

at udgøre en barriere for erhvervets<br />

udvikling. Skatteministeren vil<br />

fremsætte lovforslag, der skal forbedrer<br />

reglerne vedrørende beskatning<br />

<strong>af</strong> aktieoptioner, hvilket især styrker<br />

de mindre vækstvirksomheders<br />

mulighed for at fastholde nøglemedarbejdere.<br />

For at styrke mulighederne<br />

for at rekruttere og fastholde<br />

udenlandske nøglemedarbejdere har<br />

skatteministeren desuden fremsat<br />

lovforslag, der går ud på at fjerne<br />

deres efterbeskatning, såfremt de<br />

udfører forsknings- og udviklingsarbejde<br />

omfattet <strong>af</strong> OECD´s retningslinier<br />

herfor.<br />

Med den planlagte danske satsning<br />

forventes søgningen til området at<br />

blive den begrænsende faktor - ikke<br />

antallet <strong>af</strong> uddannelsespladser. Søgningen<br />

til de relevante uddannelser<br />

<strong>af</strong>hænger i væsentlig grad <strong>af</strong> erhvervets<br />

omdømme hos de uddannelsessøgende.<br />

Erhvervet skal derfor i<br />

højere grad markedsføre de gode<br />

beskæftigelsesmuligheder og de relevante<br />

uddannelser. Arbejdsformidlingen<br />

skal informeres om kommende<br />

kvalifikationskrav, mens erhvervet<br />

selv skal sikre efteruddannelse <strong>af</strong><br />

medarbejderne og yde en styrket<br />

indsats for ansættelse <strong>af</strong> ledige i jobtræningspladser<br />

indenfor IT. Erhvervet<br />

skal i større omfang medvirke til<br />

at udvikle og gennemføre de relevante<br />

uddannelser, herunder tage<br />

initiativ til virksomhedsprojekter og<br />

forskningscentre på vigtige områder,<br />

f.eks. indenfor effektelektronik.<br />

Desuden tages der følgende konkrete<br />

initiativer:<br />

● Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet<br />

vil etablere en<br />

IT-højskole, som gradvis skal øge<br />

optaget på det videregående område<br />

med 60 pct. (+1000/år fra år 2003).<br />

Dermed nås det maksimale antal<br />

studerende, som det vurderes realistisk<br />

at tiltrække.<br />

● Arbejdsministeriet vil videreføre<br />

den målrettede flaskehalsindsats på<br />

IT-området, herunder den særlige<br />

indsats for højtuddannede. Dette<br />

omfatter bl.a. omskoling <strong>af</strong> ledige til<br />

beskæftigelse på området.<br />

● Undervisningsministeriet vil<br />

styrke interessen for IT, teknik og<br />

naturvidenskab i hele uddannelsessystemet<br />

for at maksimere erhvervets<br />

rekrutteringsbase til at omfatte flere<br />

faggrupper, bl.a. via den nye handlingsplan<br />

for anvendelse <strong>af</strong> IT i uddannelsessystemet.<br />

● Arbejdsmarkedsstyrelsen vil fremlægge<br />

en IT-strategi for AMU, der<br />

bl.a. vil se på mulighederne for fjernundervisning<br />

samt undersøge, hvordan<br />

IT i højere grad kan implementeres<br />

i arbejdsmarkedsuddannelserne.<br />

● Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet<br />

vil i forbindelse<br />

med projektet Det Digitale Danmark<br />

undersøge muligheden for, at<br />

der etableres et elektronisk uddannelsesmarked<br />

i Danmark, som skal<br />

være en fælles indgang til alle danske<br />

uddannelser på nettet.<br />

● Elektronikindustrien vil i samarbejde<br />

med Danmarks Tekniske Universitet<br />

og Aalborg Universitet udarbejde<br />

et konkret forslag til Forskningsministeriet<br />

om et Center for<br />

Effektelektronik, eventuelt som et<br />

§12-institut, der skal varetage forskning<br />

og uddannelse.<br />

IT-Tele ELEKTRONIK<br />

En erhvervspolitisk strategi<br />

11


IT-Tele ELEKTRONIK<br />

En erhvervspolitisk strategi<br />

12<br />

3. udfordring:<br />

Øget konkurrence på<br />

rammebetingelser<br />

Den tredje udfordring for Danmark<br />

er en øget konkurrence på rammebetingelser,<br />

da det bl.a. i kr<strong>af</strong>t <strong>af</strong><br />

nettet bliver stadig lettere for erhvervet<br />

at udnytte udviklingsressourcer<br />

m.v. i andre regioner. Selvom de<br />

danske rammebetingelser med de<br />

initiativer, som regeringen nu iværksætter,<br />

samlet set vurderes at komme<br />

på højde med de vigtigste konkurrentlande,<br />

har f.eks. Malaysia og<br />

Irland hidtil været bedre til at fastholde<br />

et vedvarende politisk fokus<br />

på erhvervet og markedsføre deres<br />

rammebetingelser internationalt.<br />

Derfor opstiller strategien som<br />

nævnt en række retningslinier for<br />

det fremtidige arbejde med at forbedre<br />

erhvervets rammebetingelser.<br />

Sigtet er at fastholde det politiske<br />

fokus på området og den internationale<br />

synlighed om den danske indsats.<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervet er, bl.a.<br />

via Internet, i direkte international<br />

konkurrence, også på hjemmemarkedet,<br />

og danske særregler risikerer<br />

at svække konkurrenceevnen. Regu-<br />

leringen <strong>af</strong> erhvervet skal derfor så<br />

vidt muligt ske på et ensartet internationalt<br />

niveau med udgangspunkt<br />

i det danske erhvervs situation. Desuden<br />

skal erhvervet og dets marked i<br />

størst muligt omfang søges reguleret<br />

<strong>af</strong> erhvervet selv, og dialogen med<br />

erhvervet om den danske og internationale<br />

indsats for arbejdsmiljø og<br />

miljø skal styrkes.<br />

Det er en fordel for erhvervet, at<br />

den offentlige sektor i Danmark<br />

internationalt set er i front med brugen<br />

<strong>af</strong> IT. Den offentlige efterspørgsel<br />

skal fremme erhvervets innovation<br />

og konkurrenceevne. Erhvervet<br />

skal inddrages i IT-handlingsplaner<br />

og strategier på de forskellige ressortområder,<br />

herunder "Det Digitale<br />

Danmark" og foreslå offentligt-private<br />

spydspidsprojekter, f.eks. udviklingskontrakter.<br />

Der skal arbejdes<br />

for udbudsregler i EU, som giver<br />

fleksibilitet til udviklingsorienterede<br />

projekter og udarbejdes kontraktskabeloner<br />

vedr. IT-produkter og multimedier.<br />

Flere <strong>af</strong> erhvervets konkurrentlande,<br />

bl.a. USA, Malaysia og Irland,<br />

anvender skatteinstrumenter til at<br />

understøtte erhvervet og tiltrække<br />

udenlandske investeringer. Virkningerne<br />

<strong>af</strong> skattemæssige forskelle mellem<br />

Danmark og udlandet skal derfor<br />

overvåges i samarbejde med<br />

erhvervet.<br />

Flere <strong>af</strong> de lande, der satser på<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervet, har<br />

oprettet et kontaktpunkt, som koordinerer<br />

den nationale indsats - f.eks.<br />

Irlands National Software Directorate,<br />

Malaysias National Information<br />

Technology Council eller Singapores<br />

National Computer Board. I Danmark<br />

vil <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen<br />

blive erhvervets kontakt vedrørende<br />

ministeriernes samlede indsats. Denne<br />

indgang kan erhvervet bruge, når<br />

det har behov for at drøfte opfølgningen<br />

på strategien med den samlede<br />

kreds <strong>af</strong> ministerier, eller hvis der<br />

skal tages tværministerielle initiativer<br />

som følge <strong>af</strong> nye udfordringer for<br />

erhvervet.<br />

<strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen varetager<br />

ligesom de udenlandske organisationer<br />

både erhvervsfremme og international<br />

markedsføring <strong>af</strong> erhvervet,<br />

men har en langt bredere palet <strong>af</strong><br />

instrumenter at spille på. <strong>Erhvervs</strong>fremme<br />

Styrelsen vil følge op på<br />

regeringens strategi ved at indhente<br />

erhvervets og myndighedernes vurdering<br />

<strong>af</strong> opfølgningen på strategien<br />

og om nødvendigt indkalde til et<br />

evalueringsmøde. Har erhvervet<br />

mere konkrete problemer og spørgsmål,<br />

som ikke er behandlet i strategien,<br />

henviser <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsens<br />

Hotline (tlf.: 3586-8000,<br />

hotline@efs.dk) til den offentlige<br />

myndighed, der bedst kan hjælpe.<br />

Hotline besvarer indenfor 24 timer<br />

alle spørgsmål om danske, offentlige<br />

servicetilbud, tilskudsmuligheder,<br />

regler, procedurer, ankemuligheder<br />

o.l. Desuden skal de offentlige servicetilbud<br />

inden for eksport- og investeringsfremme<br />

løbende tilpasses de<br />

udfordringer, som globaliseringen<br />

giver erhvervet.<br />

De øvrige lande og regioner, som<br />

markerer sig på IT/Tele/Elektronikområdet,<br />

f.eks. Silicon Valley, Irland,<br />

Malaysia og Singapore, har alle formået<br />

at skabe synergi mellem virksomhedernes<br />

innovation og udbuddet<br />

<strong>af</strong> forskning, uddannelse, rådgivning<br />

og kapital. I disse regioner er<br />

der ofte etableret internationalt synlige,<br />

fysiske ankerpunkter for den<br />

regionale satsning, hvor erhvervsfolk,<br />

studerende og forskere samt<br />

aktive investorer fra ind- og udland


mødes om udviklingen <strong>af</strong> nye forretningsområder.<br />

Det gælder f.eks.<br />

Malaysias "Multimedia Super Corridor"<br />

og IT-centeret på 55 Broad<br />

Street i New Yorks "Silicon Alley".<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervet har<br />

som led i strategiarbejdet peget på<br />

behovet for, at Danmark får et lignende<br />

vækstcenter, der kan fremme<br />

den fornødne offentlig-privat synergi<br />

og skabe global synlighed om<br />

Danmarks satsning og de danske<br />

styrkepositioner på området. Der<br />

mangler især et miljø for den betydelige<br />

del <strong>af</strong> erhvervet som er lokaliseret<br />

i bl.a. Øresundsregionen 9).<br />

Desuden tager regeringen bl.a. følgende<br />

konkrete initiativer:<br />

● <strong>Erhvervs</strong>ministeriet vil arbejde<br />

videre med ideen om et Vækstcenter<br />

i Øresundsregionen i samarbejde<br />

med de relevante ministerier og<br />

erhvervet. Vækstcenteret kunne<br />

omfatte det planlagte center for ITforskning<br />

og uddannelse (IT-højskolen),<br />

forskerpark- og inkubatorfaciliteter<br />

for innovative virksomheder på<br />

IT/Tele/Elektronik-området og godkendt<br />

teknologisk service på nye<br />

relevante vækstområder, f.eks. multimedieteknologi.<br />

● <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen vil<br />

oprette en kontakt for erhvervet<br />

vedrørende Danmarks samlede indsats<br />

på området. Styrelsen skal gennemføre<br />

international markedsføring<br />

og benchmarking <strong>af</strong> erhvervet og<br />

dets rammebetingelser i forhold til<br />

konkurrentlandene.<br />

● <strong>Erhvervs</strong>ministeren har fremsat<br />

lovforslag vedrørende VækstFonden,<br />

der bl.a. giver fonden mulighed for<br />

at medfinansiere innovationsfonde<br />

og mere risikobetonede udviklingsprojekter.<br />

1) <strong>Erhvervs</strong>redegørelse 1994; 295; Regeringens<br />

IT-handlingsplaner og regeringens udvalg om<br />

konsekvenser <strong>af</strong> informationssamfundet "Rapport<br />

fra Udvalget om Informationssamfundets betydning<br />

for jobindhold og arbejdets organisering"(1997).<br />

2) Tallene i brødteksten er baseret på Danmarks<br />

Statistiks firmastatistik. Værditilvækstmålet omfatter<br />

ikke telekommunikation, da telesektoren i de<br />

tidlige regnskabsår endnu ikke var privatiseret. En<br />

opgørelse baseret på momsstatistikken og beskæftigelsesstatistikken<br />

viste i 1997 en samlet omsætning<br />

for erhvervet på 178 mia.kr. og en beskæftigelse<br />

på 107.086 personer, idet telesektoren er<br />

inkluderet i disse statistikker.<br />

3) Jf. Nordic Statistical Yearbook 1998 s. 240-243<br />

og supplerende tal fra Danmarks Statistik. Tallene<br />

stammer fra et projekt i regi <strong>af</strong> Nordisk Ministerråd,<br />

hvor der under ledelse <strong>af</strong> Danmarks Statistik<br />

er etableret en samlet nordisk statistik på erhvervet,<br />

jf. Nordic Council of Ministers (1998): "The<br />

Information and Communication Technology<br />

Sector in the Nordic Countries - a first statistical<br />

description". Resultaterne fra projektet skal indgå<br />

i arbejdet med en længe savnet international harmoniseret<br />

statistik på erhvervet, jf. kapitel 3.<br />

4) Disse brancheområder stod i Danmark samlet<br />

for 7,5 pct. <strong>af</strong> erhvervslivets samlede omsætning<br />

i 1996 mod f.eks. 7,1 pct i Sverige og 5,9 pct.<br />

i Finland, jf. Nordic Statistical Yearbook 1998 s.<br />

242.<br />

5) Service- og softwaremarkederne vil ifølge<br />

European Information Technology Observatory<br />

(EITO) Yearbook 1998 vokse med 12,5 pct. fra<br />

1998 til 1999 og er det mest markante vækstområde<br />

på det samlede marked for informations- og<br />

kommunikationsteknologi, som "kun" forventes<br />

at vokse 7,9 pct.<br />

6) I strategien indgår ikke blot rammebetingelser,<br />

som er specifikke for IT/Tele/Elektronik-området,<br />

men også en række indsatsområder fra den gene-<br />

relle erhvervspolitik, som erhvervet har fundet er<br />

særligt vigtige for de danske IT/Tele/Elektronikvirksomheder.<br />

Endelig berører strategien en del<br />

politikområder, hvor andre hensyn end de<br />

erhvervspolitiske gør sig gældende, f.eks. kulturelle,<br />

sociale, arbejdsmiljø- eller miljømæssige aspekter.<br />

7) Disse to udviklingsveje blev fundet i en tidligere<br />

analyse <strong>af</strong> det danske erhverv, jf. <strong>Erhvervs</strong>ministeriet<br />

(1995): "Dialog med IT/Tele/Elektronik.<br />

Delrapport 1. Baggrundsanalyse".<br />

8) Jf. rapport fra den amerikanske regering "The<br />

Emerging Digital Economy." (http://www.ecommerce.gov/emering.htm)<br />

9) Forskerparken NOVI i Jylland udgør sammen<br />

med Aalborg Universitet i praksis allerede et vestdansk<br />

vækstcenter på IT/Tele/Elektronik området.<br />

IT-Tele ELEKTRONIK<br />

En erhvervspolitisk strategi<br />

13


2IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Offentlig regulering<br />

1000110<br />

0100100<br />

0111001<br />

0000101<br />

1100011<br />

0010001<br />

0100010<br />

1110001<br />

0111001<br />

0101011<br />

0011000<br />

1001110


Den offentlige regulering <strong>af</strong> IT/-<br />

Tele/Elektronik-erhvervet er med til<br />

at skabe klare og fælles spilleregler<br />

for konkurrencen på markedet og<br />

medvirker til at højne standarderne<br />

for f.eks. miljø, arbejdsforhold og<br />

sikkerhed. På nye markedsområder<br />

som f.eks. Internet, vil en regulering,<br />

der etablerer klare og stabile spilleregler,<br />

mindske virksomhedernes<br />

usikkerhed ved at investere i det nye<br />

marked, så der for alvor kommer<br />

gang i væksten. På den anden side<br />

går udviklingen på erhvervets marked<br />

så hurtigt, at reguleringen i flere<br />

tilfælde mest hensigtsmæssigt overlades<br />

til erhvervet selv 10).<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervet er -<br />

bl.a. via Internet - i direkte international<br />

konkurrence, også på hjemmemarkedet.<br />

En offentlig regulering,<br />

der omfatter alle erhvervets<br />

internationale markeder, kan modvirke<br />

konkurrenceforvridning fra<br />

lande med lavere krav til standarder<br />

<strong>af</strong> f.eks. serviceydelser og produktion.<br />

Omvendt risikerer danske<br />

særregler at svække erhvervets konkurrenceevne,<br />

med tab <strong>af</strong> markedsandele<br />

og arbejdspladser til følge.<br />

De danske virksomheder vil få styrket<br />

deres internationale konkurren-<br />

ceevne desto mere den internationale<br />

regulering tager udgangspunkt i<br />

det danske erhvervs situation, evt.<br />

danske regler som erhvervet allerede<br />

har tilpasset sig. Erhvervet har bl.a.<br />

peget på behovet for EU-harmonisering<br />

<strong>af</strong> regler for arbejdsmiljø, miljø<br />

og skrotning på elektronikområdet,<br />

herunder miljødeklaration <strong>af</strong> f.eks.<br />

bly på elektroniske komponenter.<br />

Erhvervet har fremhævet, at lovgivningen<br />

generelt bør gøre det lettere<br />

at starte og drive virksomhed. For<br />

især de mindre og nystartede virksomheder<br />

er det vigtigt, at reguleringen<br />

ikke medfører en voksende<br />

administrativ belastning, og erhvervets<br />

konkurrentregioner som Los<br />

Angeles, Frankrig og Malaysia<br />

lægger vægt på, at lovgivningen skal<br />

påføre virksomhederne de færrest<br />

mulige byrder 11). Her i Danmark<br />

har <strong>Erhvervs</strong>ministeriet etableret et<br />

testpanel <strong>af</strong> virksomheder, som vurderer<br />

lovforslag med administrative<br />

konsekvenser for erhvervslivet inden<br />

fremlæggelse for Folketinget.<br />

<strong>Erhvervs</strong>ministeriet har lanceret et<br />

initiativ, der skal støtte oprettelsen <strong>af</strong><br />

erhvervsservicetilbud hos private serviceleverandører.<br />

<strong>Erhvervs</strong>service<br />

skal gøre det muligt for mindre virk-<br />

somheder at få klaret lovpligtige indberetninger<br />

og indbetalinger til<br />

myndighederne. Der lægges endvidere<br />

op til, at erhvervsserviceleverandøren<br />

kan tilbyde assistance<br />

indenfor modulerne 'løn og ansatte'<br />

samt 'regnskab, omsætning og produktion'<br />

12).<br />

Endelig tager ministerierne informationsteknologien<br />

i brug for at forenkle<br />

virksomhedernes lovpligtige<br />

indberetninger til det offentlige. Det<br />

sker bl.a. via en nyligt oprettet<br />

hjemmeside, hvor virksomheder vil<br />

kunne få et samlet overblik over<br />

udbuddet <strong>af</strong> elektroniske indberetningsmuligheder(www.indberetning.dk).<br />

De myndigheder, der<br />

modtager indberetninger pr. EDI,<br />

vil søge at forbedre servicen overfor<br />

de EDI-indberettende virksomheder,<br />

f.eks. via hurtigere publicering <strong>af</strong> de<br />

indsendte oplysninger, hurtigere<br />

sagsbehandling, mere favorable tidsfrister<br />

samt at virksomhederne får<br />

elektroniske oplysninger retur fra<br />

det offentlige, som med fordel kan<br />

indgå i virksomhedernes administrative<br />

systemer 13). <strong>Erhvervs</strong>- og Selskabstyrelsen<br />

har i samarbejde med<br />

bl.a. Told & Skat iværksat pilotprojekter<br />

der skal bane vej for elektro-<br />

nisk betaling til det offentlige. Initiativerne<br />

giver danske virksomheder<br />

gode grunde til at begynde at bruge<br />

nettet, også til andre<br />

transaktioner 14).<br />

❖ Ministerierne vil i størst muligt<br />

omfang søge IT/Tele/Elektronikerhvervet<br />

og dets marked reguleret<br />

<strong>af</strong> erhvervet selv, f.eks. ved adfærdskodeks,<br />

frivillige <strong>af</strong>taler, mærkning<br />

og certificering.<br />

❖ Ministerierne vil i samarbejde<br />

med erhvervet arbejde for, at reguleringen<br />

<strong>af</strong> erhvervet så vidt muligt<br />

sker på et ensartet internationalt<br />

niveau med udgangspunkt i det<br />

danske erhvervs situation.<br />

❖ Ministerierne vil forberede og<br />

implementere ændringer i dansk og<br />

international regulering i tæt samarbejde<br />

med erhvervet under hensyn<br />

til virksomhedernes omstillingshorisont.<br />

❖ Ministerierne vil reducere<br />

erhvervets administrative byrder ved<br />

indberetning og indbetaling mest<br />

muligt ved samarbejde mellem myndighederne<br />

og brug <strong>af</strong> IT, koordineret<br />

<strong>af</strong> <strong>Erhvervs</strong>- og Selskabsstyrelsen.<br />

IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Offentlig regulering<br />

15


IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Offentlig regulering<br />

16<br />

Spilleregler for elektronisk handel<br />

Som tidligere nævnt er en <strong>af</strong> erhvervets<br />

udfordringer at tilbyde kunderne<br />

nye værdiskabende ydelser over<br />

Internet, der i sin natur er et globalt<br />

marked. En internationalt harmoniseret<br />

regulering <strong>af</strong> den elektroniske<br />

handel må på plads, så der kan etableres<br />

klare og forudsigelige internationale<br />

spilleregler for det perspektivrige<br />

marked - gerne med et dansk<br />

<strong>af</strong>tryk - uden nye begrænsninger for<br />

virksomhederne.<br />

Der er særligt behov for, at der bliver<br />

givet regler om rammerne for<br />

<strong>af</strong>givelse <strong>af</strong> digital signatur og elektronisk<br />

betaling. Det er <strong>af</strong>gørende<br />

for erhvervets virksomheder og deres<br />

kunder, at det er sikkert at udveksle<br />

data på nettet, ikke mindst når det<br />

gælder elektronisk betaling. Det<br />

såkaldte public-key-krypteringssystem<br />

giver mulighed for at basere<br />

elektroniske <strong>af</strong>taler og betaling på<br />

krypterings-teknik. Hermed er der<br />

skabt en sikkerhedsløsning, der kan<br />

anvendes ved handel på Internettet.<br />

På forbrugerområdet er der bl.a.<br />

behov for ensartede internationale<br />

spilleregler for markedsføring på<br />

Internet.<br />

Udviklingen inden for elektronisk<br />

betaling, herunder elektroniske betalingssystemer,<br />

home banking, cypermoney,<br />

internetbanking, elektronisk<br />

værdipapir-handel og <strong>af</strong>vikling mv.,<br />

påvirkes i høj grad <strong>af</strong> udviklingen<br />

inden for informationsteknologi og<br />

datanetværk. I den forbindelse er det<br />

vigtigt for virksomheder, kunder og<br />

de finansielle markeder, at den fremtidige<br />

finansielle lovgivning tager<br />

højde for denne udvikling. Tilpasning<br />

<strong>af</strong> den fremtidige finansielle<br />

lovgivning til ny informationsteknologi<br />

behandles i Udvalget om den<br />

finansielle sektor efter år 2000 under<br />

Økonomiministeriet.<br />

Med den store udbredelse <strong>af</strong> Dankortet<br />

har Danmark et godt udgangspunkt<br />

for at udbrede elektronisk<br />

handel ved brug <strong>af</strong> et anerkendt<br />

betalingsmiddel. PBS ønsker ikke at<br />

cleare betalinger med Dankortet på<br />

Internettet, før det bliver gjort muligt<br />

at pålægge forretningerne omkostninger<br />

ved drift <strong>af</strong> betalingskortsystemet.<br />

Dette hindres i øjeblikket<br />

<strong>af</strong> betalingskortlovens §20.<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervet har foreslået,<br />

at elektronisk handel og international<br />

handel blev fritaget fra<br />

betalingskortlovens regulering for at<br />

fremme udbuddet <strong>af</strong> forskellige<br />

betalingsløsninger og sikkerhedsniveauer.<br />

<strong>Erhvervs</strong>ministeren har fremsat<br />

et lovforslag om betalingskort,<br />

der skelner mellem fysisk og ikkefysisk<br />

handel. § 20, der forbyder<br />

kortudsteder at opkræve gebyr <strong>af</strong><br />

forretningerne, kommer ikke til at<br />

gælde for den ikke-fysiske handel.<br />

Det betyder, at Internet-forretninger<br />

kan pålægges et gebyr, når kunden<br />

anvender et betalingskort. Internethandelen<br />

vil således komme til at<br />

finansiere udviklingen og driften <strong>af</strong><br />

betalingssystemer på Internettet.<br />

Der vil blive indført særlige regler,<br />

som giver konkurrencemyndighederne<br />

mulighed for at gribe hurtigt ind<br />

overfor urimelig prisfastsættelse.<br />

Desuden er det hensigten at <strong>af</strong>sk<strong>af</strong>fe<br />

§ 20 helt, hvis der er skabt fulde<br />

forudsætninger for reel konkurrence<br />

på markedet for betalingskort. 15)<br />

● <strong>Erhvervs</strong>ministeriet og Forskningsministeriet<br />

vil i samarbejde<br />

med forbrugerne og erhvervet udarbejde<br />

en handlingsplan for udbredelsen<br />

<strong>af</strong> elektronisk handel omfattende<br />

bl.a. regulatoriske rammer,<br />

forbrugeraspekter samt udvikling <strong>af</strong><br />

ydelser og tjenester.<br />

● <strong>Erhvervs</strong>ministeren har fremsat<br />

lovforslag om betalingskort, der skal<br />

fremme udbuddet <strong>af</strong> betalingsløsninger<br />

på nettet.<br />

● Forskningsministeriet og <strong>Erhvervs</strong>ministeriet<br />

vil løbende inddrage<br />

erhvervet i den danske koordinationsgruppes<br />

arbejde med de internationale<br />

aspekter <strong>af</strong> elektronisk handel.<br />

● Økonomiministeriets Udvalg<br />

om den finansielle sektor år 2000 vil<br />

vurdere udviklingen inden for elektroniske<br />

betalingssystemer og elektronisk<br />

værdipapirhandel i Danmark<br />

og udlandet og komme med forslag<br />

til den fremtidige lovgivning.<br />

● Ministerierne vil i samarbejde<br />

med erhvervet arbejde for, at der<br />

etableres en internationalt anerkendt<br />

digital signatur.<br />

● Justitsministeriet vil på baggrund<br />

<strong>af</strong> et udvalgsarbejde overveje<br />

nødvendigheden <strong>af</strong> lovgivning om<br />

retsvirkningerne <strong>af</strong> digital signatur.<br />

● Forskningsministeriet vil fremsætte<br />

lovforslag, som skaber de juridiske<br />

rammer for etableringen <strong>af</strong><br />

nøglecentre til digital signatur i


Danmark og <strong>af</strong>klare ansvarsforhold<br />

for disse.<br />

Mere effektiv beskyttelse<br />

<strong>af</strong> innovation<br />

Virksomhederne i IT/Tele/Elektronik-erhvervet<br />

investerer store ressourcer<br />

i at udvikle nye produkter.<br />

For at investeringerne skal kunne<br />

betale sig, må virksomhederne kunne<br />

beholde den udviklede viden i en<br />

periode, og dermed fordelen på markedet.<br />

I visse tilfælde vil det mest<br />

effektive være at forsøge at holde<br />

ideen hemmelig. I andre tilfælde har<br />

virksomhederne fordel <strong>af</strong> at benytte<br />

det offentlige eneretssystem. En eneret<br />

betyder, at opfinderen får en eneret<br />

til at udnytte sin opfindelse i en<br />

årrække, hvor andre ikke må udnytte<br />

opfindelsen kommercielt uden<br />

opfinderens samtykke (licens m.m.).<br />

Til gengæld skal opfindelsen holdes<br />

offentlig tilgængelig, så andre kan få<br />

adgang til denne viden.<br />

I Danmark er det Patentdirektoratet,<br />

som udsteder patenter og andre enerettigheder.<br />

Herudover informerer<br />

og vejleder direktoratet danske virksomheder<br />

og forskere om mulighederne<br />

i de nationale og internationa-<br />

le rettighedssystemer, bl.a. via kurser,<br />

konferencer og messer, gennem<br />

dialog med brancheforeninger, uddannelsesinstitutioner<br />

og erhvervsklubber<br />

landet over samt ved den<br />

årlige overrækkelse <strong>af</strong> Patentprisen.<br />

Det kan være en belastning for især<br />

små virksomheder at skulle søge<br />

patent på flere forskellige markeder.<br />

En hjælp f.s.v.a. det administrative<br />

fås ved at benytte de internationale<br />

patentsystemer, f.eks. det europæiske<br />

patentsystem. På trods <strong>af</strong>, at der<br />

eksisterer et fælles europæisk patentsystem,<br />

er der store økonomiske<br />

omkostninger forbundet med at<br />

opnå patent i flere lande. Det skyldes,<br />

at patentet skal oversættes til<br />

det nationale sprog i de lande, man<br />

ønsker beskyttelse i. Omkostningerne<br />

til europæisk patent kan derfor<br />

være op til 3-4 gange højere, end<br />

omkostningerne til et japansk eller<br />

amerikansk patent. Det kan også<br />

være svært og ressourcekrævende at<br />

håndhæve sine enerettigheder på<br />

tværs <strong>af</strong> landegrænserne. Det er derfor<br />

vigtigt, at der fortsat arbejdes på<br />

at harmonisere og forenkle eneretssystemerne<br />

på internationalt niveau.<br />

Det kan være svært at vurdere, hvor-<br />

vidt udviklede software, multimedieprodukter<br />

etc. er beskyttede under<br />

det ene eller det andet regelsæt,<br />

særligt i relation til grænseområderne<br />

mellem den ophavsretlige og den<br />

patentretlig beskyttelse. Software er i<br />

Danmark ophavsretligt beskyttet,<br />

hvori ligger en beskyttelse mod<br />

direkte kopiering <strong>af</strong> værket 16). Dog<br />

er der ikke tale om en beskyttelse <strong>af</strong><br />

den bagvedliggende idé. En sådan<br />

opnås gennem det patentretlige<br />

system. Den danske patentlov udelukker<br />

dog – i lighed med den europæiske<br />

patentkonvention – patentering<br />

<strong>af</strong> EDB-programmer. Software<br />

kan dog beskyttes, såfremt det indgår<br />

i en opfindelse <strong>af</strong> teknisk karakter,<br />

der udfra en helhedsvurdering<br />

ikke betragtes som et ”rent” softwareprodukt.<br />

I modsætning hertil kan<br />

virksomheder i USA og Japan få<br />

patent på rene software-opfindelser.<br />

For multimedieproduktioner er det<br />

blandt andet også et problem, at<br />

mange forskellige personer og virksomheder<br />

kan have ophavsrettigheder<br />

til lyd, billeder og tekst, der indgår<br />

i produktet, så licensbetaling bliver<br />

kompliceret.<br />

EU-kommissionen har rejst problemstillingen<br />

om patent på rene<br />

software-opfindelser i en grønbog<br />

om EF-patentet og det europæiske<br />

patentsystem. Det forventes, at EUkommissionen<br />

fremsætter forslag til<br />

direktiv om harmonisering <strong>af</strong><br />

beskyttelse <strong>af</strong> software primo 1999.<br />

❖ <strong>Erhvervs</strong>ministeriet og Kulturministeriet<br />

vil i dialog med erhvervet<br />

arbejde for bedre, harmoniseret<br />

international retlig beskyttelse <strong>af</strong><br />

software- og Internet-relaterede produkter.<br />

❖ <strong>Erhvervs</strong>ministeriet vil i samarbejde<br />

med de øvrige europæiske lande<br />

arbejde for lavere omkostninger<br />

til opnåelse <strong>af</strong> patent i Europa og<br />

internationalt 17).<br />

● Kulturministeriet vil på baggrund<br />

<strong>af</strong> et udvalgsarbejde i samarbejde<br />

med erhvervet vurdere mulighederne<br />

for en bedre indsats mod piratkopiering<br />

<strong>af</strong> software i Danmark 18).<br />

● Kulturministeriet vil drøfte<br />

spørgsmålet om kopibeskyttelse i<br />

forbindelse med udlån <strong>af</strong> IT-produkter<br />

fra folkebibliotekerne med<br />

erhvervet i forbindelse med revision<br />

<strong>af</strong> folkebiblioteksloven og evt.<br />

ophavsretsloven.<br />

IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Offentlig regulering<br />

17


IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Offentlig regulering<br />

18<br />

10) Selvregulering er velkendt på f.eks. arbejdsmarkedet,<br />

og det forhandlede <strong>af</strong>talekompleks mellem<br />

arbejdsmarkedets parter bør ifølge erhvervet<br />

udformes, så det bl.a. tager højde for ordreproduktion<br />

på tværs <strong>af</strong> faggrænser.<br />

11) I Los Angeles har bystyret indført en onestop-shop<br />

for betjening <strong>af</strong> virksomheder, der vil<br />

udbygge deres aktiviteter. Malaysia lover investorer<br />

at mindske de administrative barrierer for etablering<br />

og gennemgå den nationale lovgivning.<br />

Frankrig har administrative lettelser som et selvstændigt<br />

indsatsområde i den nationale strategi for<br />

erhvervet.<br />

12) Elektronikindustrien har rejst spørgsmålet<br />

om regelforenkling for iværksættervirksomheder.<br />

<strong>Erhvervs</strong>ministeriets lovgivning er gennemgået<br />

med henblik på regelforenkling i 1997. Iværksætternes<br />

største problem vurderes ikke at være reglernes<br />

konstruktion, men de administrative opgaver,<br />

der generelt er forbundet med at drive egen virksomhed.<br />

13) Det Danske Handelskammer har rejst spørgsmålet<br />

om overholdelse <strong>af</strong> EDI-handlingsplanen,<br />

hvad angår de tekniske EDI-standarder i den<br />

offentlige sektor. Forskningsministeriet oplyser, at<br />

alle igangsatte EDI-løsninger er i overensstemmelse<br />

med EDI-handlingsplanen baseret på den internationale<br />

EDIFACT-standard.<br />

14) Dansk Handel & Service har foreslået, at<br />

samlige indberetninger til det offentlige bør kunne<br />

ske elektronisk i år 2001. Det vil imidlertid ikke<br />

nødvendigvis være optimalt for hverken virksomheder<br />

og myndigheder at lade samtlige indberetninger<br />

ske elektronisk: <strong>Erhvervs</strong>ministeriet fik i<br />

1996 udarbejdet en kortlægning <strong>af</strong> samtlige indberetninger,<br />

private virksomheder skal foretage til<br />

det offentlige. Kortlægningen viste bl.a., at der<br />

eksisterer 4.200 forskellige indberetningstyper,<br />

hvor<strong>af</strong> den overvejende del <strong>af</strong> indberetningerne<br />

retter sig mod få virksomheder, der kun sjældent<br />

skal foretage indberetningen. Regeringens IThandlingsplan<br />

1997/98 pålægger ministerier og<br />

styrelser at lægge alle relevante borger- og virksomhedsrelaterede<br />

blanketter på Internet. I takt<br />

med at dette sker vil <strong>Erhvervs</strong>- og Selskabsstyrelsen<br />

arbejde for at alle indberetninger fra virksomheder<br />

til offentlige myndigheder gøres tilgængelige<br />

via det elektroniske knudepunkt www.indberetning.dk.<br />

Blanketterne skal være tilgængelige på én<br />

eller flere <strong>af</strong> tre måder: - Som en elektronisk blanket,<br />

der kan udskrives på virksomhedens printer,<br />

og derefter indsendes. - Som en indateringsside på<br />

Internettet, hvori de nødvendige oplysninger kan<br />

indtastes og indsendes direkte. - Som en EDIløsning,<br />

hvor virksomheden kan indsende oplysningerne<br />

direkte fra deres økonomisystem. Hvilke<br />

<strong>af</strong> disse 3 kategorier en given indberetning skal<br />

indgå i, <strong>af</strong>hænger primært <strong>af</strong> volumen og frekvens<br />

set fra såvel myndighedens som virksomhedens<br />

side. Når alle indberetninger er gjort tilgængelige<br />

på én <strong>af</strong> de ovenfornævnte tre måder, vil alle indberetninger<br />

derfor kunne findes via www.indberetning.dk.<br />

Der arbejdes p.t. på at få skabt en organisation<br />

omkring Indberetning.dk, således at ansvaret<br />

for at indlægge og opdatere blanketterne forankres<br />

i den enkelte myndighed. De mest relevante<br />

blanketter forventes tilgængelige foråret 1999.<br />

Herved skabes det <strong>af</strong> DH&S efterlyste ene indberetningssted,<br />

da man via Indberetning.dk efterhånden<br />

vil få adgang til samtlige indberetninger.<br />

Endelig har HTS-Kartellet foreslået obligatorisk<br />

elektronisk indberetning fra virksomheder til det<br />

offentlige og offentliggørelse <strong>af</strong> oplysningerne på<br />

Internet, så markedet bliver mere gennemsigtigt.<br />

Forslaget er <strong>af</strong>vist, da det umiddelbart strider<br />

imod offentlighedslovens bestemmelser om tavshedspligt<br />

og fortrolighed.<br />

15) Lovforslaget indeholder en revisionsbestemmelse,<br />

som betyder, at Folketinget skal behandle<br />

en revision <strong>af</strong> § 20 i efteråret 2001. Det fremgår<br />

<strong>af</strong> bemærkningerne til denne bestemmelse, at § 20<br />

skal <strong>af</strong>sk<strong>af</strong>fes, hvis der er skabt fulde forudsætninger<br />

for reel konkurrence på markedet for betalingskort.<br />

I bemærkningerne er endvidere opstillet<br />

nødvendige forudsætninger for, at fuld og reel<br />

konkurrence på markedet for betalingskort kan<br />

realiseres. Forudsætningerne er: Der skal være en<br />

flerhed <strong>af</strong> udstedere <strong>af</strong> betalingskort, herunder skal<br />

flere udbydere u<strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> hinanden udstede<br />

debetkort. Der skal være en flerhed <strong>af</strong> udbydere,<br />

der kan indgå <strong>af</strong>taler om ind-løsning, herunder en<br />

flerhed <strong>af</strong> pengeinstitutter, der tilbyder betalingsmodtagere<br />

indløsning <strong>af</strong> betalingskort, herunder<br />

Dankortet. Der må ikke være tekniske krav fra<br />

Dankort-indløsere, der hindrer, at betalingsmodtagers<br />

Dankort-terminal kan anvendes til gennemførelse<br />

<strong>af</strong> transaktioner med andre betalingskort,<br />

som opfylder internationale standarder, f.eks.<br />

detailhandelskort og kreditkort. Der må ikke være<br />

tekniske krav fra Dankort-indløsere, der hindrer,<br />

at betalingsmodtagers Dankort-terminal kan kobles<br />

op på andre indløsere/operatører end pengeinstitutter<br />

eller PBS. Eventuelle <strong>af</strong>talemæssige hindringer<br />

for konkurrence vil være omfattet <strong>af</strong> den<br />

generelle konkurrencelovs forbud mod misbrug <strong>af</strong><br />

dominerende stilling eller forbudet mod konkurrencebegrænsende<br />

<strong>af</strong>taler.<br />

16) Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik<br />

har foreslået, at ophavsretslovens forbud mod<br />

digital kopiering til privat brug blev ophævet. Kulturministeriet<br />

oplyser, at ophavsretsloven giver<br />

mulighed for at tage brugs- og sikkerhedskopier til<br />

personlig brug <strong>af</strong> lovligt erhvervede edb-programmer<br />

og værker, der styres her<strong>af</strong>. Det generelle forbud<br />

mod kopiering herudover udgør en forudsætning<br />

for, at rettighedshaverne tør slippe deres værker<br />

ud i de digitale net. En ophævelse <strong>af</strong> forbuddet<br />

ville således hæmme udviklingen <strong>af</strong> det hurtigt<br />

voksende multimedie-marked.<br />

17) Bl.a. drøftes mulighederne for at lempe kravene<br />

til oversættelse <strong>af</strong> patentet, under hensyntagen<br />

til kravet om offentliggørelse <strong>af</strong> opfindelser og<br />

borgernes retssikkerhed.<br />

18) Det fremgår <strong>af</strong> udvalgets kommissorium, at<br />

"Udvalget på baggrund <strong>af</strong> en vurdering <strong>af</strong> krænkelsernes<br />

omfang [skal] undersøge de særlige omstændigheder,<br />

der gør sig gældende ved bevissikring<br />

i sager om krænkelse <strong>af</strong> immaterialrettigheder,<br />

navnlig på edb-området". Kulturministeriet<br />

bemærker efter forespørgsel fra Brancheorganisationen<br />

for Forbrugerelektronik, at dekoderkort ikke<br />

behandles i udvalget, da det ikke falder ind under<br />

immaterialretslovgivningen, men derimod er reguleret<br />

i radio- og fjernsynslovens § 75 a.


3IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Adgang til viden<br />

1000110<br />

0100100<br />

0111001<br />

0000101<br />

1100011<br />

0010001<br />

0100010<br />

1110001<br />

0111001<br />

0101011<br />

0011000<br />

1001110


IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Adgang til viden<br />

20<br />

Som nævnt konkurrerer IT/Tele/-<br />

Elektronik-erhvervet i Danmark i<br />

høj grad på at udvikle nye og bedre<br />

produkter. Derfor er adgang til<br />

viden en <strong>af</strong>gørende rammebetingelse<br />

for erhvervet. IT/Tele/Elektronikerhvervet<br />

får først og fremmest<br />

adgang til viden ved at ansætte kompetente<br />

medarbejdere, og rekrutteringen<br />

<strong>af</strong> kvalificeret arbejdskr<strong>af</strong>t er<br />

en <strong>af</strong> de vigtigste udfordringer for<br />

erhvervet, jf. kapitel 1. Erhvervet<br />

mangler kvalificeret arbejdskr<strong>af</strong>t på<br />

alle niveauer, og hele erhvervets<br />

arbejdsstyrke vil med den hurtige<br />

udvikling løbende skulle efteruddannes.<br />

Den væsentligste barriere for<br />

erhvervets adgang til arbejdskr<strong>af</strong>t er<br />

unge og voksne uddannelsessøgendes<br />

interesse for at søge ind på<br />

området, som langtfra modsvarer<br />

væksten i erhvervet.<br />

Interessen for at søge beskæftigelse i<br />

erhvervet <strong>af</strong>hænger især <strong>af</strong> holdninger<br />

i befolkningen, som bl.a. er<br />

præget <strong>af</strong> den presseomtale m.v.,<br />

som erhvervets egne aktiviteter giver<br />

anledning til. Den offentlige information,<br />

f.eks. studievejledning vurderes<br />

i forhold hertil at være <strong>af</strong> mindre<br />

betydning for erhvervets rekruttering.<br />

Positiv mediedækning <strong>af</strong> suc-<br />

cesrige virksomheder i erhvervet og<br />

mere målrettede opsøgende aktiviteter<br />

overfor de studiesøgende bidrager<br />

til at skabe interesse for<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervet og de<br />

relevante uddannelser. Der kan bl.a.<br />

være behov for at erhvervet profilerer<br />

de relevante uddannelser på<br />

udsigten til en spændende arbejdsplads<br />

og ikke blot adgangen til en<br />

særlig kompetence.<br />

Den offentlige sektors opgave er at<br />

sikre, at erhvervets potentielle og<br />

nuværende medarbejdere har adgang<br />

til uddannelsespladser, og at uddannelserne<br />

har en kvalitet, der mindst<br />

er på højde med erhvervets konkurrentlande<br />

19). Flere konkurrentlande,<br />

f.eks. Malaysia, Irland, Sydkorea,<br />

Singapore og Canada, lægger <strong>af</strong>gørende<br />

vægt på øget uddannelse og<br />

forskning i samarbejde med erhvervet<br />

for at imødekomme behovet for<br />

kvalificeret arbejdskr<strong>af</strong>t. For at matche<br />

konkurrentlandenes indsats skal<br />

udbuddet <strong>af</strong> uddannelse og efteruddannelse<br />

rettet mod IT/Tele/-Elektronik-erhvervet<br />

kunne imødekomme<br />

den kvalificerede søgning på alle<br />

niveauer <strong>af</strong> det danske uddannelsessystem.<br />

Det samme gælder tilbuddene<br />

om omskoling og aktivering. For<br />

at øge rekrutteringen til erhvervet<br />

skal personer med en ikke-teknisk<br />

baggrund kunne blive efteruddannet<br />

til IT/Tele/elektronik-området, der<br />

skal være gode rammer for tiltrækning<br />

<strong>af</strong> udenlandske eksperter, og<br />

interessen for IT, teknik og naturvidenskab<br />

skal fremmes i både folkeskolen<br />

og gymnasiet. Den langsigtede<br />

opgradering <strong>af</strong> uddannelserne<br />

skal sikres ved, at ledelsen på institutionerne<br />

har fokus på erhvervets<br />

behov og ved, at erhvervet selv bakker<br />

institutionerne op. Det forudsætter<br />

bl.a., at erhvervet lægger kræfter<br />

i samarbejdet med uddannelsesinstitutionerne<br />

om at foreslå, udvikle<br />

og gennemføre de offentlige<br />

uddannelser, så uddannelsernes indhold<br />

styrker erhvervets konkurrenceevne.<br />

❖ IT/Tele/Elektronik-erhvervets<br />

organisationer vil arbejde for, at<br />

erhvervets virksomheder bidrager til<br />

at markedsføre erhvervets beskæftigelsesmuligheder,<br />

de teknisk-naturvidenskabelige<br />

fag og det kommende<br />

center for IT-forskning og<br />

uddannelse.<br />

❖ Ministerierne vil sammen med<br />

erhvervet arbejde for, at uddannelse,<br />

rådgivning og forskning udbydes<br />

med en internationalt høj kvalitet i<br />

samarbejde med de bedste miljøer<br />

i udlandet.<br />

❖ Ministerierne vil arbejde for, at<br />

der skabes størst mulig synergi og<br />

sammenhæng mellem IT/Tele/Elektronik-områdets<br />

uddannelser, forskning,<br />

udviklingsprojekter og rådgivning.<br />

● Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet<br />

vil i forbindelse<br />

med projektet Det digitale Danmark<br />

undersøge muligheden for, at der<br />

etableres et elektronisk uddannelsesmarked<br />

i Danmark, som skal være<br />

en fælles indgang til alle danske<br />

uddannelser på nettet.<br />

● Undervisningsministeren vil i<br />

1999 fremlægge en redegørelse om<br />

merit og fleksibilitet i de videregående<br />

uddannelser.<br />

Nyt Vækstcenter i<br />

Øresundsregionen omkring<br />

IT-Højskolen<br />

Uddannelsestilbuddene til erhvervet<br />

har udviklet sig en del i de senere år,<br />

ikke mindst på det videregående


Nyere videregående uddannelser på IT/Tele/Elektronikområdet<br />

Fuldtidsstudier Efteruddannelse på deltid<br />

Design Management (1996) 2 1/2 år Master of Multimedia Science<br />

Mediekoordinator (1997) 2 år Master of Multimedia Arts<br />

Multimediedesign (1997) 2 1/4 år IT-vejleder<br />

Humanistisk multimedieuddannelse (1997) 5 år Teknologileder<br />

Nat. multimedieuddannelse (1997) 5 år Master med specialisering i Sundshedsinformatik<br />

Humanistisk Informatik (multimedier) (1998) 5 år Master med specialisering i geoinformatik<br />

Civilingeniør (multimedier) (DTU) Master of Information Technology<br />

(se iøvrigt www.ou.dk/ivuc for en supplerende oversigt over multimedie-uddannelser)<br />

område, hvor der er oprettet en række<br />

nye uddannelser, både på fuld<br />

tid og som efteruddannelse, jf ovenstående<br />

figur.<br />

Dette er velbegrundet, idet 26 pct.<br />

<strong>af</strong> de beskæftigede i IT/Tele/Elektronik-erhvervet<br />

ultimo 1996 havde en<br />

videregående uddannelse mod kun<br />

14 pct. i erhvervslivet som helhed 20).<br />

Erhvervets virksomheder må som<br />

følge <strong>af</strong> væksten i ikke mindst nye<br />

brugerrettede forretningsområder i<br />

stigende grad rekruttere medarbejdere<br />

med anderledes kvalifikationer<br />

end de, som man traditionelt har<br />

baseret sig på - f.eks. ingeniører,<br />

Master of Management of Technology<br />

dataloger m.v. Medarbejdere med en<br />

baggrund udenfor IT/Tele/Elektronik-området<br />

vil med en vis efteruddannelse<br />

have gode forudsætninger<br />

for at varetage f.eks. kundetilpasning<br />

i samarbejde med de traditionelle<br />

faggrupper 21).<br />

For at styrke erhvervets adgang til<br />

videregående uddannelser på ITområdet<br />

bliver der oprettet et selvstændigt<br />

forsknings- og uddannelsescenter<br />

i hovedstadsområdet (IT-<br />

Højskolen). Centeret skal oprettes<br />

som et "frifakultet" under en eksisterende<br />

universitetsinstitution, men<br />

med egen bestyrelse og som selvstændig<br />

fysisk enhed. Centeret skal<br />

have en selvstændig ledelse, der refererer<br />

til en u<strong>af</strong>hængig bestyrelse,<br />

hvor mindst halvdelen repræsenterer<br />

<strong>af</strong>tagere fra bl.a. IT/Tele/Elektronikerhvervet.<br />

Centeret skal i samarbejde<br />

med erhvervet varetage uddannelse,<br />

forskning og udvikling på det samlede<br />

IT-område. Centeret skal samarbejde<br />

med andre stærke forskningsog<br />

uddannelsesmiljøer i resten <strong>af</strong><br />

landet, bl.a. med henblik på et kommende<br />

vestdansk initiativ, der samlet<br />

skal medvirke til et bredere rekrutteringsgrundlag.<br />

Sammenlagt uddannes der på landsplan<br />

i dag ca. 1.600 personer årligt<br />

med en videregående IT-uddannelse.<br />

Uddannelsesindsatsen skal forøges<br />

kr<strong>af</strong>tigt med et meroptag på ca. 500<br />

studerende det første år, gradvis voksende<br />

til et meroptag på ca. 1.000 i<br />

år 2003 svarende til en samlet forøgelse<br />

på 60 pct. En så markant forøgelse<br />

<strong>af</strong> optaget forudsætter en betydelig<br />

markedsføring <strong>af</strong> initiativet -<br />

ikke mindst fra erhvervets side. Den<br />

begrænsende faktor for udvidelsen <strong>af</strong><br />

disse uddannelser er de unges uddannelsesvalg.<br />

Selv med nye uddannelser<br />

og en relancering <strong>af</strong> uddannelsesmiljøerne<br />

i nye centre, vurderes det ikke<br />

realistisk at øge søgningen med mere<br />

end 1.000 studerende.<br />

IT-Højskolen skal udbyde forskningsbaseret<br />

IT-uddannelse på<br />

master-, diplom-, kandidat- og<br />

ph.d.-niveau. Dermed vil der blive<br />

adgang for en bred gruppe <strong>af</strong> studerende,<br />

herunder bachelorer, selvlærte<br />

og studerende med en ikke-teknisk,<br />

f.eks. kreativ og humanistisk baggrund.<br />

Udbuddet <strong>af</strong> korte uddannelsesforløb<br />

indebærer, at højskolen<br />

kort tid efter oprettelsen vil kunne<br />

styrke erhvervets adgang til kvalificeret<br />

arbejdskr<strong>af</strong>t. Uddannelserne skal<br />

udvikles i samarbejde med <strong>af</strong>tagerne<br />

og således <strong>af</strong>spejle erhvervslivets og<br />

samfundets behov 22). Også forsk-<br />

IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Adgang til viden<br />

21


IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Adgang til viden<br />

22<br />

nings- og udviklingsindsatsen skal<br />

finde sted i tæt samarbejde med<br />

<strong>af</strong>tagerne. Desuden skal der nedsættes<br />

et rådgivende "IT-foresight"panel<br />

med repræsentanter for <strong>af</strong>tagere<br />

og forskere, der skal give bestyrelsen<br />

et godt grundlag for at udvikle<br />

erhvervsrelevante uddannelser og<br />

forskning.<br />

IT-Højskolen bør indgå i et Øresundsregionalt<br />

samarbejde, hvor IThøjskolen<br />

kobles sammen med aktiviteter<br />

i hele Øresundsregionen.<br />

Erhvervet har foreslået, at IT-Højskolen<br />

bliver placeret som del <strong>af</strong> et<br />

samlet Vækstcenter for den danske<br />

del <strong>af</strong> Øresundsregionen med bl.a.<br />

forskerpark- og inkubatorfaciliteter<br />

samt teknologisk service. Dette vil<br />

fremme nyttiggørelsen <strong>af</strong> centerets<br />

forskning, samarbejdet med virksomheder<br />

om forsknings- og uddannelsesprojekter,<br />

og øge rekrutteringen<br />

<strong>af</strong> kvalificeret arbejdskr<strong>af</strong>t til<br />

erhvervet. Lokaliseringen <strong>af</strong> IT-Højskolen<br />

i Vækstcenteret ville således<br />

være til fordel for såvel erhvervet<br />

som de offentlige forsknings- og<br />

uddannelses-miljøer.<br />

Det samlede Vækstcenter kunne<br />

desuden rumme en forskerpark for<br />

innovative virksomheder på IT/-<br />

Tele/Elektronik-området. Her kunne<br />

tilbydes attraktive faciliteter som<br />

adgang til avanceret teknologisk<br />

infrastruktur "plug n' go"-faciliteter,<br />

administrativ service og mødelokaler.<br />

Forskerparken burde omfatte fire<br />

typer <strong>af</strong> fysiske faciliteter: En inkubatorenhed<br />

med lokaler og administrativ<br />

service m.v. til nye højteknologiske<br />

iværksættere i den tidlige<br />

startfase, fysiske enheder til mindre<br />

innovative virksomheder under<br />

opbygning, større enheder til udviklingsaktiviteter<br />

fra større forskningstunge<br />

virksomheder samt udstillingsfaciliteter<br />

- f.eks. i form <strong>af</strong> et<br />

IT/Tele/Elektronik-eksperimentarium<br />

for studerende. For at fremme<br />

virksomhedernes adgang til risikovillig<br />

kapital, herunder forprojektkapital<br />

til iværksætteres køb <strong>af</strong> inkubatorydelser,<br />

kunne Vækstcenteret f.eks.<br />

søge optagelse som en ekstra søjle i<br />

det eksisterende innovationsmiljø<br />

"Universitets-Innovation" 23). Dette<br />

innovationsmiljø samler i forvejen<br />

flere forskerparker, GTS’er og<br />

uddannelsesinstitutioner i Hovedstadsområdet.<br />

I et sådant miljø kunne<br />

et nyt specialiseret udviklingsselskab<br />

eller en innovationsfond eventuelt<br />

også operere.<br />

<strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen kortlægger<br />

p.t. IT/Tele/Elektronik-kompetencerne<br />

i det godkendte teknologiske<br />

servicenet (GTS). I forlængelse<br />

<strong>af</strong> dette arbejde bør overvejes, hvilke<br />

GTS-aktiviteter der med fordel kunne<br />

lægges i Vækstcenteret. Der er<br />

iværksat en centerkontrakt om multimedieteknologi,<br />

hvor bl.a. Teknologisk<br />

Institut opbygger kompetence<br />

med henblik på fremover at udbyde<br />

rådgivning på dette vækstområde.<br />

Udbuddet <strong>af</strong> teknologisk service kan<br />

udbygges yderligere ved, at der<br />

iværksættes centerkontrakter på nye<br />

perspektivrige områder, hvor der er<br />

behov for større synergi mellem<br />

virksomheder, forskere og teknologisk<br />

service. En lokalisering <strong>af</strong> de<br />

relevante GTS-aktiviteter vil sammen<br />

med IT-Højskolen gøre Vækstcenteret<br />

til et internationalt videncenter<br />

for f.eks. mediekonvergens,<br />

multimedier og elektronisk handel<br />

på IT/Tele/Elektronik-området.<br />

GTS-aktiviteterne kan oplagt lokaliseres<br />

tæt på virksomhederne i selve<br />

forskerparken.<br />

● Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet<br />

vil i 1999 etablere<br />

et fagligt bredt IT-forsknings- og -<br />

uddannelsescenter i tæt samspil med<br />

<strong>af</strong>tagerkredse, herunder IT/Tele/-<br />

Elektronik-erhvervet.<br />

● <strong>Erhvervs</strong>ministeriet vil i samarbejde<br />

med bl.a. Forskningsministeriet<br />

og erhvervet arbejde videre med<br />

ideen om etablering <strong>af</strong> et samlet<br />

Vækstcenter i Øresundsregionen for<br />

IT/Tele/Elektronik.<br />

Efteruddannelse, omskoling<br />

og aktivering mod<br />

flaskehalse i erhvervet<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervets behov<br />

for arbejdskr<strong>af</strong>t gælder ikke kun<br />

medarbejdere med en videregående<br />

uddannelsesbaggrund, og udbuddet<br />

<strong>af</strong> erhvervsuddannelser og de<br />

arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger<br />

er vigtige for erhvervet. På<br />

erhvervsuddannelserne bliver informationsteknologien<br />

f.eks. integreret<br />

i de eksisterende erhvervsuddannelser<br />

til f.eks. gr<strong>af</strong>iker, elektriker og i<br />

film-tv-video-uddannelsen, så disse<br />

faggrupper kan finde ansættelse i<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervet 24).<br />

Beskæftigede og ledige med en kort<br />

eller ingen uddannelse kan deltage i<br />

arbejdsmarkeds-uddannelserne<br />

(AMU). AMU tilbyder såvel korte


kompetencegivende kurser <strong>af</strong> en til<br />

seks ugers varighed som sammensatte<br />

forløb <strong>af</strong> seks til 52 ugers varighed,<br />

som bl.a. kan sammensættes <strong>af</strong><br />

de mere end 2.000 uddannelsesplaner<br />

på AMU, her<strong>af</strong> en række uddannelser<br />

med IT-elementer 25).<br />

Efteruddannelse på IT/Tele/Elektronik-området<br />

kan også ske via Åben<br />

Uddannelse, hvor en stor del <strong>af</strong><br />

udbuddet er ordinære uddannelser,<br />

der udbydes på deltid med samme<br />

indhold og prøver som på tilsvarende<br />

fuldtidsuddannelser 26). For at forbedre<br />

den enkeltes og virksomhedernes<br />

nytte <strong>af</strong> videreuddannelse og<br />

skabe større overskuelighed i de<br />

mange uddannelsestilbud lægger<br />

Undervisningsministeriet og<br />

Arbejdsministeriet op til et nyt og<br />

bedre sammenhængende voksenuddannelsessystem,<br />

hvor voksne skal<br />

have papir på de kvalifikationer og<br />

kompetencer, som de henter gennem<br />

såvel voksenuddannelse som<br />

erhvervserfaring 27). Regeringen har<br />

iværksat et reformarbejde for at skabe<br />

et mere velfungerende voksen- og<br />

efteruddannelsessystem. Systemet<br />

fremstår i dag uoverskueligt og<br />

usammenhængende for den enkelte<br />

kursist og for virksomhederne. Der<br />

er brug for en betydelig forenkling<br />

og højere grad <strong>af</strong> samordning og<br />

målretning, så effekten <strong>af</strong> ressourceindsatsen<br />

kan øges 28). Også erhvervet<br />

ønsker et samlet og moduliseret<br />

uddannelsessystem, hvor der er forbindelse<br />

mellem erhvervsuddannelser<br />

og videregående uddannelser 29).<br />

Virksomhederne har dog selv hovedansvaret<br />

for at efter- og videreuddanne<br />

eksisterende medarbejdere, så<br />

deres kvalifikationer også fremover<br />

er konkurrencedygtige.<br />

IT/Tele/Elektronik-området er anerkendt<br />

som et flaskehalsområde på<br />

arbejdsmarkedet. Derfor er Arbejdsformidlingen<br />

(AF) i sin aktivering <strong>af</strong><br />

ledige særlig opmærksom på mulighederne<br />

for beskæftigelse i erhvervet.<br />

AF-regionerne har gennem de senere<br />

år bl.a. gennemført en særlig uddannelsesindsats<br />

på området for at modvirke<br />

flaskehalse, hvor ledige på alle<br />

uddannelsesniveauer bliver omskolet<br />

og efteruddannet til ansættelse i<br />

erhvervet. Et væsentligt bidrag til<br />

AF’s aktiveringsindsats er det input,<br />

som lokale virksomheder kan give<br />

om kommende kvalifikationskrav.<br />

Ved i øget omfang at indgive jobordrer<br />

til AF, kan virksomhederne væ-<br />

re med til at skabe et bedre grundlag<br />

for en målrettet aktiveringsindsats.<br />

Herudover er det muligt at den<br />

pågældende AF-region har kendskab<br />

til en ledig, der kan udfylde den jobfunktion<br />

virksomheden mangler.<br />

Arbejdsmarkedsstyrelsen har taget<br />

initiativ til et IT-udviklingsforum<br />

med deltagelse <strong>af</strong> en række forskellige<br />

organisationer på arbejdsmarkedet<br />

for at skabe øget viden om ITjobmarkedet<br />

og styrke AF's service<br />

over for virksomheder og jobsøgende.<br />

I et samarbejde mellem AF,<br />

AMU og virksomheder kan der desuden<br />

iværksættes omskolingsforløb,<br />

hvor arbejdskr<strong>af</strong>t fra brancher i tilbagegang<br />

bliver omskolet til brancher<br />

i vækst, herunder IT/Tele/-<br />

Elektronik-erhvervet.<br />

❖ Arbejdsministeriet vil udvikle<br />

relevante efteruddannelser (AMU),<br />

der kan omskole og/eller opkvalificere<br />

faglærte og ikke-faglærte til<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervet under<br />

hensyntagen til erhvervets behov.<br />

❖ IT/Tele/Elektronik-erhvervet vil<br />

være med til at sikre medarbejderne<br />

relevant kompetenceudvikling, bl.a.<br />

gennem efteruddannelse, for at fast-<br />

holde medarbejdere ved ændrede<br />

kvalifikationskrav.<br />

❖ IT/Tele/Elektronik-erhvervet<br />

vil i højere grad anvende Arbejdsformidlingen<br />

(AF) som en primær<br />

rekrutteringskanal ved at indmelde<br />

et stigende antal jobordrer til AF.<br />

● Regeringen vil på basis <strong>af</strong> det<br />

igangværende udvalgsarbejde stille<br />

forslag til en reform <strong>af</strong> voksen- og<br />

efteruddannelsessystemet.<br />

● Arbejdsministeriet vil videreføre<br />

den målrettede flaskehalsindsats<br />

på IT-området, hvor man er opmærksom<br />

på alle uddannelsesgruppers<br />

muligheder for beskæftigelse i<br />

erhvervet, og man vil herunder<br />

videreføre den særlige indsats for<br />

højtuddannede ledige, som f.eks.<br />

ingeniører.<br />

● IT/Tele/Elektronik-erhvervets<br />

organisationer vil yde en styrket indsats<br />

for ansættelse <strong>af</strong> ledige i privat<br />

jobtræning for at forebygge flaskehalsproblemer.<br />

● IT/Tele/Elektronik-erhvervet vil<br />

informere Arbejdsformidlingen om<br />

kommende kvalifikationskrav med<br />

IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Adgang til viden<br />

23


IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Adgang til viden<br />

24<br />

henblik på en målrettet aktiveringsindsats.<br />

Udenlandske eksperter<br />

- en vigtig videnskilde<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervets<br />

arbejdsmarked er i sin natur et globalt<br />

arbejdsmarked. Mange opgaver<br />

bliver løst <strong>af</strong> udenlandske eksperter,<br />

f.eks. via samarbejde over det verdensomspændende<br />

Internet, og<br />

erhvervet har behov for at tiltrække<br />

mere arbejdskr<strong>af</strong>t fra udlandet.<br />

Væksten i erhvervets marked er så<br />

kr<strong>af</strong>tig, at udbuddet <strong>af</strong> danske eksperter<br />

ikke kan følge med, og tiltrækningen<br />

<strong>af</strong> udenlandske eksperter<br />

er <strong>af</strong>gørende for at fastholde væksten<br />

i det danske erhverv.<br />

Hvis en bestemt type arbejdskr<strong>af</strong>t<br />

ikke er tilgængelig i Danmark, har<br />

udenlandske eksperter m.v. efter en<br />

konkret vurdering efter omstændighederne<br />

mulighed for at få opholdstilladelse<br />

i Danmark 30). De udenlandske<br />

eksperter opnår en skattenedsættelse<br />

i de første tre år i Danmark.<br />

Eksperterne skal dog efterbetale<br />

nedslaget i skatten for de tre år,<br />

hvis de arbejder længere end 7 år her<br />

i landet, hvilket efter erhvervets<br />

opfattelse kan tvinge en medarbejder<br />

ud <strong>af</strong> landet, da denne restskat for<br />

højtlønnede eksperter kan udgøre et<br />

betydeligt beløb. Erhvervet ønsker<br />

generelt lempelige beskatningsregler<br />

for udenlandske forskere og andre<br />

eksperter og har foreslået, at man<br />

fjerner tilbagebetalingspligten <strong>af</strong> den<br />

tre-årige skattenedsættelse for udenlandske<br />

eksperter efter syv år og<br />

eventuelt nedsætter løngrænsen.<br />

Den gældende ordning er dog fordelagtig<br />

i forhold til de fleste andre<br />

lande.<br />

● Skatteministeren har fremsat<br />

lovforslag, der går ud på at fjerne<br />

efterbeskatningen <strong>af</strong> udenlandske<br />

forskere og eksperter, såfremt de<br />

udfører forsknings- og udviklingsarbejde<br />

omfattet <strong>af</strong> OECD´s retningslinier<br />

herfor.<br />

Institutioner skal have<br />

ledelsesfokus på erhvervets behov<br />

Den viden, der skabes, skal være<br />

brugbar, relevant og tilgængelig for<br />

erhvervet. På IT/Tele/Elektronikområdet<br />

går udviklingen <strong>af</strong> ny viden<br />

meget hurtigt, og det er ikke muligt<br />

at udpege de teknologier, som blot<br />

om få år vil være <strong>af</strong> størst betydning<br />

for erhvervet, selvom dette var<br />

ønskeligt. Kun effektive netværk<br />

mellem erhvervet og de institutioner,<br />

som udbyder uddannelse,<br />

rådgivning og forskning vil sikre, at<br />

institutionerne hurtigere kan reagere<br />

på erhvervets behov. Konkurrentlande<br />

som Frankrig og Irland søger derfor<br />

at bringe vidensinstitutionerne i<br />

et tættere samspil med erhvervet, så<br />

reaktionstiden bliver så kort som<br />

muligt.<br />

Det er målet, at samarbejde med<br />

erhvervslivet bliver en integreret del<br />

<strong>af</strong> alle uddannelser - lige fra folkeskolen<br />

til Ph.d.-uddannelser.<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervet har<br />

således en række muligheder for at<br />

præge udbuddet fra de offentlige<br />

vidensinstitutioner - f.eks. via personmobilitet,<br />

virksomhedsprojekter,<br />

fælles forskningscentre og erhvervsrepræsentation<br />

i de styrende organer<br />

m.v. Også den danske nationale<br />

forskningsstrategi slår fast, at samarbejde<br />

mellem forskning og erhvervsliv<br />

er vejen til at fremme teknologisk<br />

fornyelse og øget beskæftigelse.<br />

Det er <strong>af</strong>gørende for samarbejdet, at<br />

institutionerne sætter ledelsesmæssigt<br />

fokus på dialogen med erhver-<br />

vet. De institutionelle rammer for<br />

institutioner, der udbyder uddannelser,<br />

forskning og rådgivning, bør<br />

fremme det størst mulige samarbejde<br />

med erhvervslivet. Det gælder<br />

f.eks. ansættelsesregler, stillingstrukturer,<br />

meriteringsmekanismer, bevillingsmekanismer,<br />

ledelsesforhold,<br />

lønforhold, evalueringskoncepter og<br />

miljøernes størrelse. Erhvervet har<br />

bl.a. peget på behovet for et større<br />

formelt samarbejde mellem institutionerne<br />

om bl.a. deklarering <strong>af</strong><br />

uddannelsers indhold og mere enkle<br />

meritforhold 31), sammenlægning <strong>af</strong><br />

mindre forskningsmiljøer og en<br />

stærkere erhvervsrepræsentation i<br />

institutbestyrelser. Erhvervet har<br />

også foreslået inddragelse <strong>af</strong> private<br />

kursusudbydere ved efteruddannelse<br />

<strong>af</strong> IT-medarbejdere, f.eks. ved, at<br />

offentligt finansieret efteruddannelse<br />

udbydes i licitation.<br />

<strong>Erhvervs</strong>livet skal i øget omfang indgå<br />

i de styrende organer på de videregående<br />

uddannelsesinstitutioner<br />

for at kunne påvirke og justere institutionernes<br />

målsætninger og faglige<br />

profiler. Der vil blive arbejdet for, at<br />

der dannes regionale/lokale netværksgrupper<br />

med repræsentanter<br />

for uddannelsesstederne i lokalområ-


det på tværs <strong>af</strong> uddannelsessystemet<br />

32). Det overvejes i forbindelse med<br />

en eventuel reform <strong>af</strong> de videregående<br />

uddannelsers institutionelle<br />

struktur, at universiteterne ved siden<br />

<strong>af</strong> forskning og uddannelse opprioriterer<br />

formidling til og samarbejde<br />

med det omgivende samfund, herunder<br />

erhvervslivet 33).<br />

Det er muligt at påvirke udviklingen<br />

<strong>af</strong> arbejdsmarkedsuddannelser gennem<br />

uddannelsesråd og uddannelsesudvalg<br />

herunder. Lokalt kan virksomhederne<br />

sammen med Arbejdsformidlingen<br />

definere kompetenceog<br />

kvalifikationskrav, hvorefter der<br />

eksempelvis kan gennemføres sammenhængende<br />

AMU-forløb.<br />

❖ Ministerierne vil arbejde for, at<br />

den relevante uddannelse, rådgivning<br />

og forskning udvikles og udbydes<br />

i tæt samarbejde med<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervet, f.eks.<br />

via personmobilitet, erhvervsprojekter,<br />

fælles forskningscentre m.v.<br />

❖ Undervisningsministeriet og<br />

Forskningsministeriet vil inddrage<br />

bl.a. IT/Tele/Elektronik-erhvervet i en<br />

eventuel reform <strong>af</strong> de videregående<br />

uddannelsers institutionelle struktur.<br />

● Forskningsministeren vil fremsætte<br />

lovforslag, der skal fremme<br />

omsætningen <strong>af</strong> rettigheder og<br />

patenter fra den offentlige forskning<br />

til erhvervslivet.<br />

Erhvervets samarbejde<br />

med institutionerne<br />

Internationalt konkurrencedygtige<br />

uddannelser forudsætter bl.a., at<br />

erhvervet lægger kræfter i at samarbejde<br />

med uddannelsesinstitutionerne<br />

om at foreslå, udvikle og gennemføre<br />

de offentlige uddannelser,<br />

så uddannelsernes indhold styrker<br />

erhvervets konkurrenceevne. Det<br />

kan bl.a. ske ved, at virksomhederne<br />

indgår i forskningscentre, enkeltprojekter<br />

og personudveksling med<br />

uddannelsessystemet.<br />

Der er behov for at fortsætte og<br />

udbygge det vidtgående samarbejde<br />

mellem vidensinstitutioner og<br />

erhvervet i form <strong>af</strong> fælles forskningscentre.<br />

Jo bedre synergi, der er mellem<br />

uddannelser, forskning og<br />

rådgivning, jo bedre bliver kvaliteten<br />

<strong>af</strong> det samlede udbud <strong>af</strong> viden.<br />

Udbuddet <strong>af</strong> forskning i samarbejde<br />

med erhvervet kan sikre, at universitetsuddannelserne<br />

udbydes på baggrund<br />

<strong>af</strong> de nyeste internationale<br />

forskningsresultater med henblik på<br />

erhvervets behov. Den nationale delstrategi<br />

for IT-forskning udstikker<br />

de overordnede retningslinier og mål<br />

for den offentligt finansierede danske<br />

forskningsindsats på dette område.<br />

Der er nedsat en programkomite<br />

for IT-forskning, der koordinerer<br />

anvendelsen <strong>af</strong> 60 mio. kr. til forskning<br />

i IT i årene 1998-2001. De<br />

godkendte teknologiske serviceinstitutter<br />

34) medvirker til, at forskningsresultaterne<br />

bliver spredt - også til de<br />

små og mellemstore virksomheder.<br />

Der er i de senere år etableret en<br />

række forskningscentre i samarbejde<br />

mellem universiteter og virksomhe-<br />

der, hvor man deler forsknings- og<br />

undervisningsressourcer fra den<br />

offentlige og private sektor - ofte på<br />

tværs <strong>af</strong> institutionsgrænser under<br />

overskriften "centre uden mure". De<br />

centre, der har mere grundlæggende<br />

forskningsaktiviteter er typisk samfinansieret<br />

<strong>af</strong> Forskningsministeriets<br />

strategiske forskningsbevillinger, de<br />

deltagende institutioner og interesserede<br />

virksomheder i erhvervet.<br />

Andre centre med et mere entydigt<br />

anvendelsesorienteret sigte, hvor der<br />

udover forskere deltager godkendte<br />

teknologiske serviceinstitutter, er<br />

typisk samfinansieret via <strong>Erhvervs</strong>fremme<br />

Styrelsens tre-årige bevillinger<br />

til centerkontrakter 35).<br />

Erhvervet har fremhævet behovet for<br />

løbende at oprette nye forsknings-<br />

Eksempler på offentligt/private forsknings- og udviklingscentre på IT/Tele/Elektronik<br />

Strategisk forskning Centerkontrakter<br />

Center for Informationsteknologi (CIT) Center for Softwareprocesforbedring<br />

Center for Multimedier (CMM) Center for Multimedieteknologi<br />

Center for Teleinformation (CTI) Mikrosystemcenteret<br />

Mikroelektronikcenteret (MIC) Center for Industriel Sensorteknologi<br />

Center for Effektelektronik<br />

(Skybridge Solid State Power Switching)<br />

IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Adgang til viden<br />

25


IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Adgang til viden<br />

26<br />

centre på områder, hvor Danmark<br />

har væsentlige erhvervsmæssige styrkepositioner,<br />

f.eks. indenfor brugerforståelse<br />

eller effektelektronik 36).<br />

Virksomhedsrettede enkeltprojekter<br />

er med til at fremme vidensinstitutionernes<br />

kendskab til erhvervets forhold<br />

og spredningen <strong>af</strong> viden til<br />

virksomheder. Virksomhedsnære<br />

projekter skal være en mulighed for<br />

alle unge i folkeskolen og på de<br />

gymnasiale uddannelser. Det tætte<br />

samarbejde med virksomhederne i<br />

erhvervsuddannelserne skal udbygges.<br />

Studieordninger ved de videregående<br />

uddannelser skal muliggøre,<br />

at de studerende i perioder arbejder<br />

i en virksomhed eller med virksomhedsnære<br />

projekter, f.eks. <strong>af</strong>prøvning<br />

<strong>af</strong> software eller lignende. Undervisningsministeriet<br />

har udpeget 5<br />

frontløber-institutioner 37), som hurtigst<br />

muligt skal igangsætte initiativer<br />

der fremmer samarbejdet mellem<br />

erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner.<br />

<strong>Erhvervs</strong>ministeriet har udpeget seks<br />

innovationsmiljøer omkring vigtige<br />

videnscentre i Danmark, der skal<br />

medvirke til at skabe nye virksomheder<br />

på baggrund <strong>af</strong> forskningsresul-<br />

tater og viden i forskningsmiljøer<br />

over hele landet. Innovationsmiljøerne<br />

skal tilbyde sparring og rådgivning<br />

både fagligt og ledelsesmæssigt<br />

til nye innovative virksomheder,<br />

oprette uddannelser i iværksætteri,<br />

tilbyde statslig forprojektkapital og<br />

rådgive om, hvordan iværksætterne<br />

får kapital fra private<br />

kapitalkilder 38). To <strong>af</strong> innovationsmiljøerne,<br />

NOVI Innovation og<br />

Universitets Innovation A/S, har<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervet som<br />

kerneområde. <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen<br />

arbejder løbende på at nedbringe<br />

sagsbehandlingstiden for<br />

ansøgninger om støtte til udviklingsprojekter<br />

39), og vil offentliggøre normer<br />

herfor på styrelsens hjemmeside.<br />

Et effektivt middel til at fremme<br />

samarbejdet mellem erhvervets virksomheder<br />

og de offentlige vidensinstitutioner<br />

er udvekslingen <strong>af</strong> personer.<br />

Alle unge skal i folkeskolen<br />

kunne gå i praktik i virksomheder. I<br />

alle relevante erhvervsrettede uddannelser<br />

skal der være mulighed for at<br />

gennemføre en del <strong>af</strong> uddannelsen i<br />

erhvervslivet, f.eks. i form <strong>af</strong> praktik.<br />

IT/Tele/Elektronik-virksomheders<br />

ansatte kan indgå i de relevante<br />

uddannelser som oplægsholdere, vejledere<br />

eller som udbydere <strong>af</strong> samlede<br />

undervisningsforløb. Spydspidsområder,<br />

der interesserer virksomhederne,<br />

kan danne grundlag for små<br />

undervisnings- og vejledningshold i<br />

forbindelse med specialer og<br />

<strong>af</strong>gangsprojekter, eller virksomhedsfinansierede<br />

professorater, forskerstillinger<br />

og scholarships.<br />

❖ IT/Tele/Elektronik-erhvervets<br />

organisationer vil arbejde for, at<br />

erhvervets virksomheder i større<br />

omfang bidrager til at udvikle<br />

udbuddet fra de offentlige vidensinstitutioner.<br />

❖ IT/Tele/Elektronik-erhvervets<br />

organisationer vil i samarbejde med<br />

myndighederne tage initiativ til<br />

etablering <strong>af</strong> nye forskningscentre i<br />

form <strong>af</strong> centerkontrakter eller centre<br />

uden mure på områder <strong>af</strong> særlig<br />

betydning for erhvervet.<br />

● Elektronikindustrien vil i samarbejde<br />

med Danmarks Tekniske Universitet<br />

og Aalborg Universitet udarbejde<br />

et konkret forslag til Forskningsministeriet<br />

om et Center for<br />

Effektelektronik, eventuelt som et<br />

§12-institut.<br />

● Undervisningsministeriet vil<br />

sammen med Dansk Arbejdsgiverforening<br />

udarbejde en vejledning til<br />

virksomheder, der ønsker kontakt<br />

eller samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.<br />

IT, teknik og naturvidenskab<br />

i uddannelsessystemet<br />

Interessen for beskæftigelse i erhvervet<br />

bliver grundlagt tidligt i de<br />

unges uddannelsesforløb. Jo bedre,<br />

IT indgår i forskellige uddannelser,<br />

jo flere personer vil potentielt kunne<br />

søge beskæftigelse i IT/Tele/Elektronik-erhvervet.<br />

Derfor vil Undervisningsministeriet<br />

fremme brugen <strong>af</strong><br />

IT i hele uddannelsessystemet og<br />

søgningen til de teknisk-naturvidenskabelige<br />

fag 40). Det hidtil største<br />

antal studerende er i disse år i gang<br />

med at gennemføre en naturvidenskabelig<br />

universitets-uddannelse. I<br />

forhold til midten <strong>af</strong> 90'erne, kan<br />

der nu spores en stigende interesse<br />

for de lange videregående tekniske<br />

uddannelser. Med den kr<strong>af</strong>tige vækst<br />

i erhvervet, er der dog fortsat behov<br />

for at trække flere studerende til<br />

også på de korte og mellemlange<br />

videregående tekniske uddannelser.


I folkeskolen er introduceret et nyt<br />

fag i 1.-6. klasse: "Natur/teknik",<br />

der bl.a. skal lægge grunden til en<br />

varig interesse for disse og beslægtede<br />

fagområder. I gymnasiet er matematiklæseplanerne<br />

blevet revideret,<br />

så 75-80 pct. <strong>af</strong> alle elever på matematisk<br />

linie nu vælger matematik på<br />

højeste niveau, og alle matematiske<br />

studerende har naturvidenskabelige<br />

fag i hele studietiden. Tilgangen til<br />

HTX, hvor der lægges særlig vægt<br />

på naturvidenskab og teknologi, er i<br />

de senere år steget med 5-10 pct.<br />

om året og ligger nu på ca. 2500<br />

elever. Da op mod halvdelen <strong>af</strong> en<br />

HTX-årgang fortsætter på en ingeniøruddannelse,<br />

forventes tilgangen<br />

til ingeniøruddannelserne herfra at<br />

stige.<br />

Erhvervet har fremhævet behovet for<br />

at omtænke alle uddannelser i retning<br />

<strong>af</strong> fremtidens "cyberspace" og<br />

interaktive medier og for at opdatere<br />

det tekniske indhold i uddannelserne,<br />

ikke mindst på det humanistiske<br />

område. Erhvervet lægger også vægt<br />

på, at uddannelsesinstitutionerne<br />

udvikler deres funktion som virtuelle<br />

videnscentre, med henblik på<br />

fjernundervisning og formidling <strong>af</strong><br />

den nyeste viden 41). Undervisnings-<br />

ministeriets netop fremlagte IKTstrategi<br />

skal sikre, at de uddannelsessøgende<br />

opnår de grundlæggende<br />

IT-kvalifikationer, og at IT tages i<br />

brug som et redskab til at forbedre<br />

undervisningen 42).<br />

Endelig har Undervisningsministeriet<br />

og <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen<br />

iværksat og gennemført et handlingsprogram,<br />

der skal fremme selvstændighedskultur,<br />

iværksætteri og<br />

innovation i hele uddannelsessystemet<br />

43).<br />

❖ Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet<br />

vil fortsat fremme<br />

interessen for de teknisk-naturvidenskabelige<br />

fag i hele uddannelsessystemet.<br />

● Undervisningsministeriet vil<br />

udvikle og løbende vedligeholde et<br />

system, som beskriver, hvilke generelle<br />

IT-færdigheder og -kompetencer,<br />

der skal være opnået efter henholdsvis<br />

3., 6. og 9. klassetrin i folkeskolen<br />

samt ved udgangen <strong>af</strong> ungdomsuddannelserne.<br />

● Undervisningsministeriet vil<br />

præcisere den nye læreruddannelses<br />

bekendtgørelses bestemmelser om<br />

integration <strong>af</strong> IT i læreruddannelsen<br />

og de studerendes almene og grundlæggende<br />

IT-færdigheder.<br />

● Undervisningsministeriet vil i<br />

samarbejde med relevante parter i<br />

uddannelsessektoren vurdere behovet<br />

for efteruddannelse <strong>af</strong> lærere på<br />

IT-området og drøfte en tidsplan<br />

for, hvornår målsætningen til almene<br />

IKT-færdigheder for hele lærerkorpset<br />

kan være opfyldt.<br />

● Undervisningsministeriet vil<br />

styrke forskning og udvikling indenfor<br />

forskningsfeltet "IT-støttet<br />

læring" 44).<br />

● Undervisningsministeriet vil<br />

opprioritere udbuddet <strong>af</strong> kurser<br />

under Åben Uddannelse, som bygger<br />

på tidssvarende IT-løsninger<br />

samt iværksætte udviklingsprojekter<br />

om kvalitetsvurdering og international<br />

benchmarking 45) <strong>af</strong> kurser<br />

udbudt som teknologistøttet fjernundervisning.<br />

● Arbejdsmarkedsstyrelsen vil<br />

fremlægge en IT-strategi for AMU,<br />

der bl.a. vil se på mulighederne for<br />

fjernundervisning samt undersøge,<br />

hvordan IT i højere grad kan imple-<br />

menteres i arbejdsmarkedsuddannelserne.<br />

Offentlig statistik på<br />

erhvervet og dets marked<br />

Et <strong>af</strong> de områder, hvor erhvervet<br />

efterspørger et bedre udbud <strong>af</strong> viden<br />

fra det offentlige, er statistisk information<br />

om erhvervet og dets marked.<br />

IT/Tele/Elektronik-områdets<br />

betydning blev for alvor dokumenteret,<br />

da <strong>Erhvervs</strong>ministeriet i 1995<br />

gennemførte den første samlede<br />

kortlægning <strong>af</strong> erhvervet 46). Forskellen<br />

mellem erhvervets og statistikkens<br />

beskrivelse <strong>af</strong> erhvervet skyldes<br />

bl.a., at statistik for at kunne sammenlignes<br />

over en årrække må<br />

benytte stabile definitioner <strong>af</strong> det,<br />

der måles på. IT/Tele/Elektronikerhvervets<br />

udvikling er derfor gået<br />

langt hurtigere end statistikken har<br />

kunnet følge med. Den statistiske<br />

omstilling forsinkes også <strong>af</strong>, at der<br />

må opnås international enighed om<br />

de statistiske kategorier, hvis man<br />

skal kunne sammenligne det danske<br />

erhverv med konkurrenterne i<br />

udlandet. Erhvervet har således<br />

påpeget mangler ved nogle <strong>af</strong> de<br />

internationalt accepterede<br />

kategorier 47).<br />

IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Adgang til viden<br />

27


IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Adgang til viden<br />

28<br />

Danmarks Statistik har koordineret<br />

et projekt under Nordisk Ministerråd,<br />

der er mundet ud i en ensartet<br />

<strong>af</strong>grænsning <strong>af</strong> IT/Tele/Elektronikerhvervet<br />

(under den forenklede<br />

betegnelse "IT-brancherne"). Arbejdet<br />

tager udgangspunkt i de internationalt<br />

accepterede statistiske kategorier<br />

(NACE, CPA og HS/CN), så<br />

der kan foretages international benchmarking.<br />

Man har forbedret beskrivelsen<br />

<strong>af</strong> erhvervet via en ny harmoniseret<br />

nordisk definition <strong>af</strong> erhvervet,<br />

og ambitionen er, at denne definition<br />

også vil blive anvendt <strong>af</strong> såvel<br />

Eurostat som OECD 48).<br />

● Økonomiministeriet vil via<br />

Danmarks Statistik og i samarbejde<br />

med IT/Tele/Elektronik-erhvervet<br />

arbejde for en internationalt ensartet,<br />

langtidsholdbar statistisk belysning<br />

<strong>af</strong> erhvervet.<br />

● Økonomiministeriet vil via<br />

Danmarks Statistik revidere Ressourceområde-statistikken,<br />

så den<br />

bedre <strong>af</strong>spejler erhvervets struktur.<br />

19) IT-Brancheforeningen har foreslået en international<br />

certificering <strong>af</strong> de danske uddannelser,<br />

m.h.p. internationalisering <strong>af</strong> arbejdsmarkedet<br />

omkring erhvervet. Undervisningsministeriets<br />

kommende meritredegørelse vil anbefale de danske<br />

uddannelsesinstitutioner at overgå til det internationalt<br />

anerkendte ECTS-pointsystem, som<br />

allerede er indarbejdet på nogle uddannelser.<br />

Dansk Dat<strong>af</strong>orening har rejst spørgsmålet om<br />

muligheden for at bruge <strong>af</strong> danske taxameter-klip<br />

til uddannelser i udlandet, hvor tilsvarende danske<br />

uddannelser ikke findes, også postgraduate. Inden<br />

for EU betaler EU-borgere ikke for uddannelse,<br />

og de studerende har mulighed for at medtage<br />

SU. Hvis Danmark ensidigt indfører en sådan<br />

ordning, vil det have alvorlige økonomiske følger<br />

for det danske uddannelsessystem. Undervisningsministeriet<br />

skønner, at der næppe i EU vil være<br />

politisk basis for at lade pengene følge de studerende.<br />

20) Jf. særkørsel fra Danmarks Statistik fra beskæftigelsesstatistikken,<br />

incl. telekommunikation.<br />

21) HTS-Kartellet har foreslået, at efterspurgte<br />

IT-medarbejdere ansættes i flere virksomheder på<br />

samme tid, såfremt disse ikke direkte er i konkurrence.<br />

Muligheden foreligger ifølge Arbejdsministeriet<br />

indenfor de gældende regler, omend sådanne<br />

ansættelser kan indebære praktiske problemer<br />

for såvel arbejdsgiver som arbejdstager.<br />

22) Dansk Handel og Service har foreslået, at der<br />

udbydes valgfrie merkantile fagemner som led i<br />

IT-uddannelserne på videregående niveau - evt. i<br />

samarbejde med en merkantil institution om konkrete<br />

kurser, og korte suppleringsuddannelser på<br />

videregående niveau for personer med anden<br />

uddannelsesbaggrund, der ønsker at gøre karriere i<br />

IT-sektoren. Udvalget vedr. IT-Højskolen har<br />

anbefalet, at dette bliver muligt for IT-Højskolen.<br />

Dansk Dat<strong>af</strong>orening har foreslået, at der dannes et<br />

samlet moduliseret uddannelsessystem for IT-folk,<br />

hvor der er kompatibilitet mellem erhvervsuddannelser<br />

og videregående uddannelser, hvilket IThøjskolens<br />

indsats for klare meritforhold vil kunne<br />

medvirke til. Dansk Handel og Service har foreslået,<br />

at der oprettes en målrettet kort videregående<br />

uddannelse (KVU) rettet mod IT-kompetence<br />

inden for support og service. Undervisningsministeriet<br />

vil vurdere, om der er tale om en KVU, når<br />

forslaget er blevet konkretiseret <strong>af</strong> Dansk Handel<br />

og Service. Forslaget skal i givet fald forelægges<br />

det rådgivende udvalg på IT-området for de kortere<br />

videregående uddannelser.<br />

23) Se <strong>Erhvervs</strong>ministeriet (1998): Innovationsmiljøer.<br />

Findes bl.a. på www.em.dk.<br />

24) Dansk Handel og Service har fremhævet<br />

behovet for, at datanomfag skal kunne læses som<br />

enkeltfag. Det kan det også. Det fåtal <strong>af</strong> datanomstuderende,<br />

som ønsker en hel datanom-uddannelse<br />

skal dog vælge bestemte linier, d.v.s. 6 fag, et<br />

speciale og eventuelt et bredere fag. Brancheforeningen<br />

for Forbrugerelektronik har rejst spørgsmålet<br />

om styrkelse <strong>af</strong> grunduddannelsessystemet<br />

for elektronik- og radiomekaniker med et modulopbygget<br />

skolesystem og frit skolevalg. Undervisningsministeriet<br />

har opfordret BFE til at forelægge<br />

sagen for Det faglige udvalg for strøm, styring og<br />

proces, der rådgiver ministeriet om disse uddannelser.<br />

25) Dansk Handel og Service har bl.a. peget på<br />

muligheden for, at enkeltfag i IT-discipliner ud<br />

over brugerniveauet udbydes til efteruddannelse <strong>af</strong><br />

medarbejdere med kort uddannelsesbaggrund,<br />

idet fagene skal kunne sammenkobles og udbydes<br />

som uddannelsestilbud over 1-2 semestre. IT-<br />

Brancheforeningen har foreslået en dansk udgave<br />

<strong>af</strong> det svenske Sito-projekt, hvor brancheforeningen<br />

i samarbejde med LO og den svenske stat<br />

efteruddanner 10.000 medarbejdere i hvert <strong>af</strong> årene<br />

1998 og 1999 inden for en samlet beløbsramme<br />

<strong>af</strong> 1,3 mia. S.kr.<br />

26) Myndighederne har oprettet en oversigt med<br />

alle offentligt udbudte efteruddannelses- og kursusmuligheder<br />

på bl.a. IT/Tele/Elektronik-området,<br />

som også er åben for private kursusudbydere<br />

(www.vidar.dk).<br />

27) Undervisningsministeriet (1997): "Videreuddannelsessystemet<br />

for voksne".<br />

28) Udvalget skal bl.a. arbejde med en klarere<br />

arbejdsdeling mellem skolesystemer, uigennemsigtigt<br />

og overlappende udbud, det komplekse system<br />

<strong>af</strong> forskellige typer godtgørelser og finansiering,<br />

uensartede styringssystemer, etablering <strong>af</strong> sammenhængende<br />

kompetencesystem vedr. merit for<br />

uddannelsesmæssige og praktiske erfaringer, mekanismer<br />

til sikring <strong>af</strong> kvaliteten samt evaluering.<br />

29) Bl.a har Dansk Handel og Service peget på<br />

behovet for, at opnåede kvalifikationer anerkendes<br />

til videreuddannelse uanset baggrund, og at man i<br />

højere grad bruger private kursusudbydere ved<br />

efteruddannelse <strong>af</strong> IT-medarbejdere, idet offentligt<br />

finansieret efteruddannelse burde udbydes i licitation.<br />

Disse spørgsmål behandles i forbindelse med<br />

det aktuelle reformarbejde med det samlede voksen-<br />

og efteruddannelsessystem. IT-Brancheforeningen<br />

har foreslået at der f.eks. etableres et<br />

uddannelsesråd eller en arbejdsgruppe med udviklingsmidler<br />

til rådighed, der skal udvikle samtlige<br />

uddannelser, som er relevante for erhvervet. De<br />

partsstyrede råd for arbejdsmarkedsuddannelserne,<br />

erhvervsuddannelserne og de korte videregående<br />

uddannelser på erhvervsskolerne råder over de fornødne<br />

udviklingsmidler. Desuden er Undervisningsministeriet<br />

og Forskningsministeriet i gang<br />

med en bred udbuds- og behovsanalyse på området.<br />

30) Jf. Udlændingestyrelsens pjecer "Opholdstilladelse<br />

som forsker" og "Opholds- og arbejdstilladelse<br />

som specialist m.v."<br />

31) Undervisningsministeriets arbejde med merit,<br />

m.v. vurderes at gøre et større samarbejde mellem<br />

institutionerne nødvendigt, jf. den kommende<br />

meritredegørelse. Erhvervet har bl.a. foreslået, at<br />

opnåede kvalifikationer anerkendes til videreuddannelse<br />

uanset baggrund.<br />

32) Undervisningsministeriet (1997): "Uddannelse<br />

og erhvervsliv", samt "<strong>Erhvervs</strong>liv og uddannelsesinstitutioner".


33) Undervisningsministeriet (1997): "Uddannelse<br />

og erhvervsliv", samt "<strong>Erhvervs</strong>liv og uddannelsesinstitutioner".<br />

34) Godkendte teknologiske serviceinstitutter er<br />

almennyttige, selvejende institutioner, der udfører<br />

forskning og udvikling, undervisning, konsulentydelser,<br />

prøvning og kontrol, standardisering og<br />

certificering. Institutterne modtager kontraktmidler<br />

fra <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen. Kontraktmidlerne<br />

går til langsigtet forskning og udvikling, så det sikres,<br />

at institutterne udbyder avanceret rådgivning<br />

baseret på de nyeste forskningsresultater, og til at<br />

institutterne gør en særlig indsats for at <strong>af</strong>sætte den<br />

opbyggede viden til små og mellemstore virksomheder.<br />

De mindre virksomheder kan få introduktionsrabat<br />

på rådgivning. Se bl.a. <strong>Erhvervs</strong>fremme<br />

Styrelsen (1998): Strategi for teknologisk service.<br />

35) Dansk Industri har rejst spørgsmålet om centerkontraktordningens<br />

tilknytning til de godkendte<br />

teknologiske serviceinstitutter. <strong>Erhvervs</strong>fremme<br />

Styrelsen vil drøfte sagen videre med DI.<br />

36) Elektronikindustrien og Dansk Industri har<br />

foreslået en styrket forskning i effektelektronik fra<br />

de nuværende 4-5 årsværk, f.eks. via uddannelsesforpligtet<br />

§12-institut med industrideltagelse, eller<br />

efter samme model som de tidligere centerdannelser<br />

(CTI, CMM, MIC, COM). Forskningsministeriet<br />

er opmærksom på erhvervets ønske, men<br />

kan først tage stilling til forslaget, når der foreligger<br />

en konkret ansøgning fra Elektronikindustrien,<br />

Danmarks Tekniske Universitet og Aalborg<br />

Universitet. Tele Danmark har peget på behovet<br />

for en øget forskning og kompetence i brugbarhed<br />

og brugerforståelse (usability) indenfor humanistiske,<br />

medieorienterede og kunstneriske fag , f.eks.<br />

via et "Center for IT og Tele anvendelse" med<br />

særlig ekspertise i brugerforståelse og kunderådgivning<br />

i tilknytning til den planlagte IT-højskole<br />

(Tele Danmark). Erhvervet kan evt. søge projektet<br />

finansieret via <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsens tilskud<br />

til flerårige centerkontrakter i samarbejde mellem<br />

virksomheder, teknologiske serviceinstitutter og<br />

forskningsinstitutioner. Dansk Handel og Service<br />

har foreslået, at der oprettes et godkendt teknolo-<br />

gisk serviceinstitut for anvendt informations- og<br />

kommunikationsteknologi, hvortil andre dele <strong>af</strong><br />

erhvervet har påpeget, at et udbud <strong>af</strong> sådanne<br />

rådgivningsydelser i forvejen varetages <strong>af</strong> erhvervet<br />

og eksisterende GTS-institutter. Elektronikindustrien<br />

har efterlyst en forenkling <strong>af</strong> regelsæt med<br />

hensyn til etablering <strong>af</strong> centre på universiteterne<br />

indenfor erhvervsmæssige spydspidsområder.<br />

Kapitlet dokumenterer, at der under de gældende<br />

regler er etableret en række forskningscentre<br />

omkring erhvervet, og at bl.a. centerkontrakter er<br />

en enkel mulighed hertil.<br />

37) De fem frontløberinstitutioner er Aarhus<br />

Katedralskole, TietgenSkolen, Hillerød Tekniske<br />

Centralskole, Handelshøjskolen i København og<br />

Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning. Målet<br />

er at den samlede uddannelsessektor og erhvervslivet<br />

skal kunne drage nytte at disse institutioners<br />

erfaringer, samtidig med at uddannelsesinstitutionerne<br />

over en 4-årig periode generelt intensivere<br />

samarbejdet med erhvervslivet. På universiteterne<br />

kan dette bl.a. ske ved; at virksomhederne kommer<br />

med projektforslag, som de studerende eller<br />

forskerne bidrager til at løse, at eksisterende initiativer<br />

såsom "vidensbutikker" styrkes, og at der<br />

oprettes nye stillinger som "videnskonsulenter".<br />

38) Innovationsmiljøerne er typisk oprettet i samarbejde<br />

mellem universiteter, forskerparker og<br />

godkendte teknologiske serviceinstitutter. De seks<br />

miljøer er: NOVI Innovation A/S (Aalborg),<br />

Østjysk Innovation A/S (Århus), HIH Development<br />

A/S (Herning), Innovationsselskab Fyn A/S<br />

(Fyn/Sønderjylland), Universitets Innovation A/S<br />

(Hovedstaden), Dansk Teknologisk Innovation<br />

A/S (landsdækkende).<br />

39) Elektronikindustrien har foreslået, at<br />

<strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen iværksatte brancheudviklingsprojekter,<br />

hvor offentlige midler efter kort<br />

ansøgning gives til brancheforeninger o.l., som<br />

kan disponere midlerne til forskning, teknologisk<br />

service el. demonstration efter krone-til-kroneprincippet.<br />

<strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen vurderer<br />

dog umiddelbart, at forslaget vil skabe en række<br />

forvaltningsmæssige problemer.<br />

40) Se undervisningsministerens redegørelse til<br />

Folketinget 1997: "Den svigtende søgning til tekniske<br />

og naturvidenskabelige fag".<br />

41) Dansk Handel og Service har foreslået, at der<br />

blev formuleret en tidsplan for udvikling <strong>af</strong> programmer,<br />

som kan anvendes i forbindelse med<br />

distanceundervisning inden for f.eks. AMU-systemet.<br />

Forslaget vil blive vurderet som led i Arbejdsmarkedsstyrelsens<br />

udarbejdelse <strong>af</strong> en IT-strategi<br />

for arbejdsmarkedsuddannelserne. Dansk Handel<br />

og Service har desuden foreslået, at der til hvert<br />

AMU-kursus skulle foreligge dokumentation om<br />

hvorfor kurset ikke kan udbydes som fjernundervisning.<br />

Arbejdsministeriet finder dog, at dette<br />

forslag vil være administrativt for bebyrdende.<br />

42) Undervisningsministeriet (1998): Informations-<br />

og kommunikationsteknologi i uddannelsessystemet.<br />

handlingsplan 1998-2003.<br />

43) Undervisningsministeriet har bl.a. i samarbejde<br />

med Erhvervfremme Styrelsen igangsat 200<br />

projekter der skal fremme iværksætterkulturen.<br />

Projekterne er rettet mod alle niveauer i uddannelsessystemet,<br />

og har allerede nu resulteret i udviklingen<br />

<strong>af</strong> 11 nye uddannelser, udvikling <strong>af</strong> skræddersyet<br />

undervisningsmateriale, efteruddannelse <strong>af</strong><br />

lærere m.m. Se i øvrigt undervisningsministerens<br />

redegørelse til Folketinget fra 1996: "Et handlingsprogram<br />

for dansk selvstændighedskultur:<br />

Iværksætteri og Innovation". IT-Brancheforeningen<br />

har foreslået, at man fremmer den positive<br />

holdning til iværksættere ved, at erhvervsministeren<br />

overrækker anerkendelse til de, der stadig lever<br />

efter 1 år, ved en festlig ceremoni. <strong>Erhvervs</strong>fremme<br />

Styrelsen oplyser, at der findes ca. 15.000<br />

iværksættere pr. år. Styrelsen er ved at oprette en<br />

iværksætterfond, som årligt <strong>af</strong>holder en ceremoni<br />

med uddeling <strong>af</strong> iværksætterpriser til unge, dygtige<br />

iværksættere, og erhvervsministeren vil uddele den<br />

første pris.<br />

44) Der er bl.a. iværksat pædagogisk forskning i,<br />

hvordan IT kan bruges overalt i Folkeskolen, idet<br />

der er <strong>af</strong>sat midler på forskningspakken 1997 til<br />

forskning i læreprocesser, herunder IT-støttet<br />

læring, hvor to forskningscentre i Odense og Aalborg<br />

er under oprettelse.<br />

45) Desuden vil Undervisningsministeriet i forbindelse<br />

med udvalgsarbejdet om voksen- og efteruddannelse<br />

overveje at ændre Lov om Åben<br />

uddannelse, så der gives hjemmel til elevstøtte til<br />

at følge udenlandske fjernundervisningskurser, når<br />

der ikke udbydes et tilstrækkeligt og dækkende<br />

antal danske kurser. Afgrænsning og administration<br />

<strong>af</strong> en mulig ordning skal <strong>af</strong>klares inden der evt.<br />

fremsættes lovforslag.<br />

46) I Danmarks Statistiks Ressourceområdestatistik<br />

indgår hovedparten <strong>af</strong> IT/Tele/Elektronikerhvervet<br />

i det bredere ressourceområde "Kommunikation",<br />

der omfatter gr<strong>af</strong>isk industri, kommunikations-<br />

og medieudstyr, medier, post og tele<br />

samt en række service-, handels- og støtteerhverv.<br />

Disse og de underliggende statistiske kategorier er<br />

dog ikke nødvendigvis brugbare for erhvervet.<br />

47) Bl.a. har Elektronikindustrien påpeget, at<br />

NACE-kategori 5143 omfatter elektriske husholdningsartikler,<br />

at 5164 omfatter kontormøbler, og<br />

5165 el-installationsmateriel. Brancheorganisationen<br />

for Forbrugerelektronik har efterlyst, at mediesoftware<br />

som f.eks. betalings-tv, tv-produktion,<br />

musik-CD'ere blev omfattet <strong>af</strong> statistikken.<br />

48) Se Nordic Council of Ministers (1998): "The<br />

Information and Communication Technology<br />

Sector in the Nordic Countries - a first statistical<br />

description".<br />

IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Adgang til viden<br />

29


4IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Adgang til kapital<br />

1000110<br />

0100100<br />

0111001<br />

0000101<br />

1100011<br />

0010001<br />

0100010<br />

1110001<br />

0111001<br />

0101011<br />

0011000<br />

1001110


IT/Tele/Elektronik-erhvervet konkurrerer<br />

i høj grad på at udvikle nye<br />

produkter, og det kræver risikovillig<br />

kapital. Erhvervets marked er præget<br />

<strong>af</strong> stor usikkerhed, da det udvikler<br />

sig meget hurtigt. Virksomhedernes<br />

væsentligste aktiver vil typisk være<br />

den viden, som er opbygget i organisationen<br />

og hos medarbejderne.<br />

Denne viden er svær at bruge som<br />

sikkerhed overfor investorer og långivere<br />

- ikke mindst fordi erhvervets<br />

arbejdsmarked er præget <strong>af</strong> stor bevægelighed.<br />

Usikkerheden er størst<br />

for de mindre virksomheder, som<br />

har begrænsede ressourcer at tære<br />

på, hvis et udviklingsprojekt for alvor<br />

slår fejl.<br />

Erhvervets virksomheder bør kunne<br />

hente risikovillig kapital på kapitalmarkedet<br />

og ikke gennem statslige<br />

støtteordninger. I modsætning til en<br />

række <strong>af</strong> erhvervets konkurrentlande,<br />

f.eks. Irland, USA og Malaysia,<br />

vil Danmark ikke fremme investeringer<br />

i erhvervet med selektive støtte-<br />

eller skatteinstrumenter. Statslig<br />

støtte vil generelt ikke gøre en urentabel<br />

virksomhed rentabel, men risikerer<br />

at forsinke tilpasningen til de<br />

reelle konkurrenceforhold. Støtteeller<br />

skatteordninger øremærket til<br />

særlige investeringsformål i virksomheder<br />

eller i bestemte sektorer vil<br />

forvride konkurrencen og kan føre<br />

til investeringer, der ikke er bæredygtige<br />

på markedet 49).<br />

Den vigtigste forudsætning for<br />

erhvervets adgang til kapital er derfor<br />

et kapitalmarked, hvor de finansielle<br />

virksomheder tager den fornødne<br />

risiko og virksomhederne er<br />

villige til at betale den pris investorerne<br />

forlanger. Den vigtigste forudsætning<br />

for dét er en større udveksling<br />

<strong>af</strong> viden mellem erhvervets virksomheder<br />

og aktørerne på kapitalmarkedet:<br />

De finansielle aktører skal<br />

være bedre rustet til at vurdere virksomhedernes<br />

aktiviteter, og IT/-<br />

Tele/Elektronik-virksomhederne skal<br />

være bedre til at dokumentere og<br />

informere om indsatsen.<br />

Det er vigtigt, at det danske kapitalmarked<br />

udvikler sig i en mere risikovillig<br />

retning. Den grundlæggende<br />

forudsætning for det er Danmarks<br />

makroøkonomiske politik, der sætter<br />

økonomisk stabilitet i højsædet: Lav<br />

rente, lav inflation og overskud på<br />

de offentlige budgetter. Danmark<br />

opfyldte således allerede i 1996 EU's<br />

kriterier for en sund økonomisk<br />

politik 50). Lovgivningen på det<br />

finansielle område skal fremme en<br />

god konkurrence og gennemsigtighed<br />

i kapitalformidlingen. Der er<br />

gennemført en børsreform, så Danmark<br />

fortsat kan være hjemsted for<br />

en eller flere konkurrencedygtig børser,<br />

hvilket især er vigtigt for de<br />

større, børsnoterede virksomheder i<br />

erhvervet.<br />

Selvom de finansielle markeder fortsat<br />

bliver mere internationale, er det<br />

vigtigt, at der er en tæt kontakt mellem<br />

virksomhederne og de finansielle<br />

aktører. Der er behov for at<br />

udvikle kompetencerne på det danske<br />

marked for venture- og risikovillig<br />

kapital. Her er Danmark bagud i<br />

forhold til nogle <strong>af</strong> de lande, hvor<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervet står<br />

stærkt. USA's stærke position på<br />

erhvervets marked er bl.a. tæt forbundet<br />

med et veludviklet og risikovilligt<br />

kapitalmarked - også regionalt,<br />

f.eks. i den californiske vækstregion<br />

Silicon Valley. Ligesom man<br />

har gjort i USA, søger den danske<br />

stat at løbe de nye kapitalmarkeder i<br />

gang, indtil der er opbygget den fornødne<br />

kultur, både i den finansielle<br />

sektor og hos de virksomheder, der<br />

har kapitalbehov 51).<br />

For IT/Tele/Elektronik-erhvervet er<br />

det vigtigt, at det danske kapitalmarked<br />

indhenter konkurrentlandenes<br />

forspring. Det gælder særlig hvad<br />

angår egenkapital: En god soliditet<br />

(egenkapital i forhold til samtlige<br />

aktiver) styrker virksomhedernes<br />

adgang til fremmedkapital og tilliden<br />

til, at virksomheden kan indgå i<br />

et langsigtet samarbejde med kunder,<br />

leverandører og andre partnere.<br />

Fra statslig side er der taget flere initiativer<br />

til at fremme risikovilligheden<br />

og styrke kompetencer hos såvel<br />

investorer som virksomheder - bl.a.<br />

vedrørende innovationsmiljøer,<br />

udviklingsselskaber, VækstFonden,<br />

ansvarlig lånekapital, informationsbørs<br />

og autoriseret markedplads 52).<br />

Desuden analyserer Økonomiministeriets<br />

Udvalg om den finansielle<br />

sektor efter år 2000 de fremtidige<br />

rammer for formidling <strong>af</strong> risikovillig<br />

kapital i Danmark.<br />

For iværksættere kan det være et<br />

særligt problem at sk<strong>af</strong>fe kapital i<br />

den fase, hvor virksomheden skal<br />

etableres, ikke mindst i et højteknologisk<br />

erhverv som IT/Tele/Elektronik.<br />

De seks innovationsmiljøer<br />

omkring vigtige videnscentre i Danmark,<br />

som er nævnt i kapitlet om<br />

IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Adgang til kaoital<br />

31


IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Adgang til kaoital<br />

32<br />

adgang til viden, skal bl.a. tilbyde<br />

statslig forprojektkapital i form <strong>af</strong><br />

lån, tilskud og kapitalindskud. Innovationsmiljøerne<br />

skal også rådgive<br />

om, hvordan iværksætterne får kapital<br />

fra private kapitalkilder. Behovet<br />

for forprojektkapital adskiller sig i<br />

princippet ikke fra behovet for venturekapital.<br />

Men da det danske venturekapitalmarked<br />

endnu er i sin<br />

vorden, investeres der stort set ikke i<br />

forprojektfasen.<br />

Et andet område, hvor det er vigtigt<br />

for IT/Tele/Elektronik-erhvervet at<br />

få udviklet det danske kapitalmarked<br />

er med hensyn til udbuddet <strong>af</strong> venturekapital.<br />

Ventureselskaber, der<br />

har et godt kendskab til<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervet kan<br />

tage større risici end andre investorer<br />

og tilføre virksomhederne både<br />

ledelseskompetence og<br />

egenkapital 53). For at løbe markedet<br />

i gang gives statsgaranti til godkendte<br />

udviklingsselskabers investeringer<br />

i perspektivrige små og mellemstore<br />

virksomheder. Garantien dækker op<br />

til 50 procent <strong>af</strong> tabsgivende investeringer.<br />

Hele 30 pct. <strong>af</strong> de 500 mio.<br />

kr., som er anvendt til statsgaranterede<br />

investeringer er gået til virksomheder<br />

indenfor IT/Tele/Elektro-<br />

nik og resten <strong>af</strong> ressourceområdet<br />

"Kommunikation". Der er <strong>af</strong>sat en<br />

garantiramme på 1 mia. kr. Siden<br />

loven om statsgaranti til udviklingsselskaber<br />

trådte i kr<strong>af</strong>t i 1993 er det<br />

danske venturemarked vokset fra ca.<br />

2,1 mia. kr. til et niveau omkring 3<br />

mia. kr. i 1997 54). Her<strong>af</strong> er halvdelen<br />

<strong>af</strong> de investeringer, der er givet<br />

garanti til gået til virksomheder, der<br />

er under 3 år, og halvdelen til virksomheder<br />

med under 10 ansatte.<br />

Der er fortsat behov for at støtte<br />

virksomhedernes udviklingsaktiviteter<br />

via venturemarkedet. Indsatsen<br />

skal fremover koncentreres om de<br />

nye, små og u<strong>af</strong>hængige virksomheder.<br />

De mindre og nystartede virksomheder<br />

falder ofte i det såkaldte<br />

"finansieringshul", når de vil udvikle<br />

deres ideer til konkrete produkter.<br />

VækstFonden skal fremover have<br />

mulighed for at støtte ventureaktiviteter<br />

rettet mod denne type virksomheder.<br />

Som det væsentligste initiativ<br />

skal VækstFonden have mulighed<br />

for sammen med private<br />

investorer at placere midler i innovationsfonde,<br />

som investerer i nye,<br />

små og u<strong>af</strong>hængige virksomheder.<br />

Fondene, der skal vælges efter et<br />

offentligt udbud, drives <strong>af</strong> en opera-<br />

tør, som har kompetence vedr. denne<br />

type virksomheder. Da formålet<br />

med fondene er at hjælpe i en overgangsperiode,<br />

skal fonden opløses<br />

efter en vis periode og overskuddet<br />

deles mellem indskyderne. Der skal<br />

dog sættes en begrænsning på hvor<br />

stort et overskud VækstFonden skal<br />

have. Sigtet med indsatsen er at øge<br />

udbuddet <strong>af</strong> risikovillig kapital i<br />

virksomhedernes tidlige udviklingsfaser<br />

som også IT/Tele/Elektronikerhvervet<br />

har efterspurgt under strategiarbejdet<br />

55).<br />

I konkurrentlandet Singapore er der<br />

etableret en særlig "cluster-udviklingsfond",<br />

som skal fremme vækstvirksomheder,<br />

herunder<br />

IT/Tele/Elektronik-virksomheder. I<br />

Danmark varetager VækstFonden en<br />

tilsvarende opgave. VækstFonden<br />

(www.vaekstfonden.dk), der blev<br />

etableret i 1992, finansierer risikobetonet<br />

og perspektivrig virksomhedsudvikling<br />

især i små og mellemstore<br />

virksomheder. Der kan bl.a. lånes til<br />

finansiering <strong>af</strong> forskning, udvikling<br />

og internationalisering. Fordelen ved<br />

at låne til forskning og udvikling<br />

eller internationalisering i Vækst-<br />

Fonden er, at fonden kan yde risikodækning<br />

for lån. Bliver projektet<br />

kommercialiseret, skal virksomheden<br />

betale lånet tilbage med renter, men<br />

slår projektet fejl, foretager fonden<br />

en gældsnedskrivning og overtager<br />

rettighederne til projektet, hvorefter<br />

det nedskrevne beløb er skattepligtigt.<br />

VækstFonden har indtil nu<br />

givet tilsagn om risikovillig kapital<br />

på mere end 1,6 mia. kr. - til over<br />

800 forskellige projekter, her<strong>af</strong> en<br />

betydelig del på IT/Tele/Elektronikområdet.<br />

Det er planen, at Vækst-<br />

Fonden skal have nye muligheder<br />

for at give lån til meget risikobetonede<br />

udviklingsprojekter idet tilbagebetalingen<br />

gøres omsætnings<strong>af</strong>hængig.<br />

Dette skal kompensere<br />

VækstFonden for den relativt store<br />

risiko og give fonden mulighed for<br />

at kanalisere flere penge til nye projekter.<br />

En ny kapitalform er den såkaldte<br />

mezzaninkapital eller ansvarlige<br />

lånekapital. Der er tale om lån, hvor<br />

tilbagebetalingen <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> virksomhedens<br />

økonomiske resultat.<br />

Fordelen ved ansvarlige lån er, at de<br />

i tålmodighed minder om decideret<br />

egenkapital, men ikke indebærer<br />

<strong>af</strong>givelse <strong>af</strong> indflydelse til indskyderne<br />

eller pant i virksomhedens værdier.<br />

Det kan f.eks. være en fordel ved


generationsskifte. <strong>Erhvervs</strong>ministeriet<br />

har efter udbud givet 20 mio. kr.<br />

til den finansielle virksomhed<br />

Mezzanin Kapital A/S for at "bryde<br />

isen" for et dansk marked på dette<br />

område. Også udviklingsselskaberne<br />

kan yde ansvarlig lånekapital.<br />

For at fremme virksomhedernes<br />

information til investorer er der på<br />

<strong>Erhvervs</strong>ministeriets initiativ oprettet<br />

en informationsbørs (www.corporate.dk)<br />

i privat regi, hvor virksomheder<br />

kan informere om deres<br />

regnskabstal, strategier, udvikling og<br />

visioner. Desuden har <strong>Erhvervs</strong>ministeriet<br />

startet et udviklings- og forskningsprojekt,<br />

der skal opstille principper<br />

for vidensregnskaber, så virksomhederne<br />

bedre kan dokumentere<br />

de indre ressourcer 56).<br />

Der er taget flere initiativer for at<br />

sætte gang i markedet for unoterede<br />

aktier, som er en mulighed for de<br />

innovative mindre og mellemstore<br />

virksomheder, der ikke magter en<br />

børsnotering. Den nye investeringsforeningslov<br />

har fra 1998 givet<br />

mulighed for at stifte såkaldte<br />

erhvervsudviklings-foreninger, der<br />

kan placere hele formuen i unoterede<br />

aktier. <strong>Erhvervs</strong>ministeriet og<br />

Økonomiministeriet har udarbejdet<br />

en rapport, der giver information og<br />

vejledning på en række områder <strong>af</strong><br />

betydning for etablering og drift <strong>af</strong><br />

autoriserede markedspladser for<br />

unoterede aktier 57).<br />

❖ Økonomiministeriet vil i samarbejde<br />

med <strong>Erhvervs</strong>ministeriet følge<br />

anvendelsen <strong>af</strong> den nye lovgivning,<br />

herunder etableringen <strong>af</strong> erhvervsudviklingsforeninger<br />

og autoriserede<br />

markedspladser.<br />

● <strong>Erhvervs</strong>ministeren har fremsat<br />

lovforslag vedrørende VækstFonden,<br />

der bl.a. giver fonden mulighed for<br />

at medfinansiere innovationsfonde<br />

og mere risikobetonede udviklingsprojekter.<br />

● IT/Tele/Elektronik-erhvervets<br />

organisationer vil nedsætte vækstgrupper<br />

for iværksættere om bl.a. mulighederne<br />

for aktivt kapitalindskud.<br />

<strong>Erhvervs</strong>beskatning skal<br />

gøre Danmark til attraktivt<br />

investeringsland<br />

Beskatningen <strong>af</strong> virksomhedernes<br />

overskud har betydning for de ressourcer,<br />

som virksomheder selv har at<br />

investere for. <strong>Erhvervs</strong>beskatningen<br />

må indrettes, så virksomhederne kan<br />

konsolidere sig, og så Danmark er et<br />

attraktivt land at investere i. Personbeskatningen<br />

kan have betydning for<br />

virksomhedernes omkostninger til<br />

arbejdskr<strong>af</strong>t, ikke mindst ved softwareudvikling.<br />

Også på skatteområdet<br />

er de danske rammebetingelser udsat<br />

for konkurrence med udlandet.<br />

Det giver dog ikke mening direkte<br />

at sammenligne enkelte danske skatteregler<br />

med beslægtede regler i<br />

andre lande. Forskelle mellem landene<br />

på et bestemt område i skattelovgivningen<br />

kan blive mere end opvejet<br />

<strong>af</strong> skatteregler på andre områder,<br />

f.eks. fradragsmuligheder, eller ved<br />

at den offentlige sektor i lande med<br />

høje skattesatser løser opgaver, der i<br />

lavskattelandet er overladt til private<br />

aktører. Det danske skattetryk skyldes,<br />

at Danmark har valgt et højt<br />

niveau for velfærdssamfundets ydelser,<br />

som også kommer virksomhederne<br />

til gode 58). Der skal naturligvis<br />

være et konkurrencedygtigt forhold<br />

mellem de danske rammebetingelsers<br />

kvalitet og den pris som virksomhederne<br />

betaler over skatten.<br />

Den danske selskabsskat på 34 pct.<br />

er højere end i det øvrige Norden,<br />

men svarer nogenlunde til gennemsnittet<br />

i Europa. Flere lande har i<br />

det forløbne år foreslået nedsættelser<br />

<strong>af</strong> selskabsskatten, og fra erhvervet er<br />

der peget på konkurrencen fra den<br />

irske selskabsskat på 12,5 pct. Denne<br />

udvikling vil muligvis <strong>af</strong>tage som<br />

følge <strong>af</strong> en koordinering <strong>af</strong> selskabsbeskatningen<br />

inden for EU. Medlemsstaterne<br />

har for nyligt indgået<br />

en politisk <strong>af</strong>tale om en 'code of<br />

conduct' for erhvervsbeskatning.<br />

Aftalen forpligter dog kun staterne<br />

til at undgå såkaldt skadelig skattekonkurrence,<br />

dvs. forsøg på at tiltrække<br />

udenlandske investeringer<br />

gennem lempelige skatteregler, som<br />

kan omfatte specielt udvalgte<br />

erhvervssektorer, der er isoleret fra<br />

den indenlandske skattebase 59).<br />

Som nævnt er det en vigtig udfordring<br />

for erhvervet at tage Internet i<br />

brug til at komme i kontakt med<br />

kunder i hele verden. Internet-handel<br />

er en udfordring for skattesystemet,<br />

som foreløbig vurderes at kunne<br />

klares indenfor de gældende<br />

regelsæt. Erhvervet har bl.a. påpeget<br />

problemet med beskatninggrundlagets<br />

flygtighed som følge <strong>af</strong> væksten<br />

på Internet - en udvikling som Skat-<br />

IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Adgang til kaoital<br />

33


IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Adgang til kaoital<br />

34<br />

teministeriet følger nøje, bl.a. i det<br />

IT-udvalg, hvor erhvervet er repræsenteret.<br />

Udgangspunktet bør være,<br />

at elektronisk handel får samme<br />

skattemæssige vilkår som andre former<br />

for handel 60). Det gælder om at<br />

forebygge skatte- og <strong>af</strong>giftsbetinget<br />

konkurrenceforvridning og skabe<br />

rammer for en uhindret udvikling <strong>af</strong><br />

elektronisk handel fra Danmark.<br />

Eventuelle regelændringer bør i<br />

sagens natur gennemføres i et internationalt<br />

samarbejde.<br />

❖ Skatteministeriet vil i samarbejde<br />

med erhvervet formulere de synspunkter<br />

der skal fremføres i internationale<br />

fora, hvor man drøfter de<br />

skatte- og <strong>af</strong>giftsmæssige konsekvenser<br />

<strong>af</strong> elektronisk handel.<br />

● Regeringen har i forslaget til<br />

Finanslov for 1999 foreslået selskabsskatten<br />

nedsat til 32 pct. og er<br />

indstillet på en yderligere nedsættelse<br />

til 30 pct. fra år 2000, såfremt der<br />

kan findes finansiering hertil.<br />

● Skatteministeriet vil i samarbejde<br />

med erhvervet løbende overvåge<br />

og vurdere virkningerne <strong>af</strong> forskelle i<br />

de danske skatter og <strong>af</strong>gifter i forholdet<br />

til udlandet.<br />

Aktieoptioner - en nøgle<br />

til rekruttering og fastholdelse<br />

<strong>af</strong> de bedste folk<br />

En markant forskel mellem Danmark<br />

og konkurrentlandet USA er<br />

udbredelsen <strong>af</strong> aktieoptioner til virksomhedernes<br />

nøglemedarbejdere.<br />

Manglen på dygtige medarbejdere<br />

betyder i begge lande, at der er stor<br />

risiko for, at medarbejdere søger nye<br />

jobs og tager opbygget ekspertise<br />

med ud <strong>af</strong> virksomheden. Det er<br />

ikke mindst et problem, når virksomheden<br />

skal på kapitalmarkedet.<br />

Et andet problem er, at i virksomhedernes<br />

konkurrence på løn om de<br />

bedste medarbejdere, kommer de<br />

mere kapitalsvage, men hurtigt voksende<br />

mindre virksomheder ofte til<br />

kort. I USA er aktieoptioner en<br />

udbredt løsning på bl.a. disse problemer,<br />

mens de i Danmark kun<br />

langsomt vinder indpas. Et land som<br />

Frankrig har som led i den nationale<br />

strategi for IT/Tele/Elektronikerhvervet<br />

netop ændret beskatningsreglerne<br />

på området for at indhente<br />

det amerikanske forspring.<br />

Aktieoptioner er retten, omend ikke<br />

pligten, til at købe allerede eksisterende<br />

aktier. En aktieoption er en<br />

selvstændig rettighed, der kan værdiansættes.<br />

For medarbejderen er der<br />

mulighed for at opnå en gevinst og<br />

f.eks. få startkapital til at starte egen<br />

virksomhed. Medarbejdere med<br />

aktieoptioner har større udbytte <strong>af</strong> at<br />

yde en ekstra indsats, da de vil få del<br />

i selskabets fremtidige vækst. Aktieoptioner<br />

gør således medarbejderne<br />

til aktive investorer på linie med<br />

f.eks. ventureselskaber.<br />

Efter de danske regler betragtes aktieoptioner,<br />

der tildeles medarbejdere,<br />

som et personalegode. Det vil sige,<br />

at tildelte aktieoptioner beskattes<br />

som løn (personlig indkomst), dog<br />

uden arbejds-markedsbidrag. I tilknytning<br />

til den nye kursgevinstlov<br />

fra maj 1997 blev der gennemført<br />

en ændring <strong>af</strong> reglerne for den skattemæssige<br />

behandling <strong>af</strong> tildelte<br />

aktieoptioner. Ændringen betyder, at<br />

beskatningstidspunktet blev flyttet<br />

fra tildelingstidspunktet til udnyttelses-<br />

eller fraståelses-tidspunktet. De<br />

nye regler betyder, at medarbejderne<br />

kun bliver beskattet, hvis de tildelte<br />

aktieoptioner på udnyttelsestidspunktet<br />

rent faktisk har en værdi.<br />

Beskatningen sker nemlig <strong>af</strong> forskellen<br />

mellem aktiernes handelsværdi<br />

på udnyttelsestidspunktet og den<br />

kursværdi, der på forhånd er <strong>af</strong>talt.<br />

I et hurtigt voksende erhverv som<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervet kan<br />

værdien <strong>af</strong> aktieoptioner blive betydelig,<br />

og dermed også beskatningen.<br />

Hvis medarbejderen ikke har formue<br />

eller andre midler til at betale<br />

skatten, kan medarbejderen blive<br />

nødt til at sælge en del <strong>af</strong> aktierne.<br />

Hvis hovedaktionæren ønsker, at<br />

medarbejderen skal eje eksempelvis<br />

10-15 procent <strong>af</strong> selskabet, må man<br />

fra start tildele optioner svarende til<br />

en forholdsvis større del <strong>af</strong> aktiekapitalen<br />

i selskabet. Skal hovedaktionæren<br />

selv købe aktieposten tilbage,<br />

udsættes virksomheden for en likviditetsbelastning.<br />

Afsættes aktieposten<br />

til anden side, kan der <strong>af</strong>gives<br />

uhensigtsmæssig indflydelse til tredjemand.<br />

Det kan i nogle tilfælde<br />

<strong>af</strong>holde hovedaktionæren fra at tildele<br />

optioner til selskabets medarbejdere.<br />

Erhvervet har derfor foreslået,<br />

at beskatningstidspunktet blev<br />

udskudt til det tidspunkt, hvor de<br />

omhandlede aktier faktisk sælges<br />

samt at beskatningen blev begrænset<br />

til 40 pct.<br />

De nye regler har h<strong>af</strong>t virkning fra<br />

og med indkomståret 1998. De er


således endnu så nye, at det er for<br />

tidligt at udtale sig om, hvorvidt de<br />

vil få den tilsigtede effekt. Skatteministeriet<br />

vil følge området, idet der<br />

allerede nu er et par ændringer på<br />

bedding. Skatteministeren vil i efteråret<br />

1998 fremsætte forslag om, at<br />

reglen om udskydelse <strong>af</strong> beskatningstidspunktet<br />

også skal omfatte<br />

de situationer, hvor aktieoptioner<br />

tildeles i koncernforhold. Samtidig<br />

overvejes der en ændring <strong>af</strong> kursgevinstloven,<br />

således at tildelte aktieoptioner<br />

vedbliver med at være undtaget<br />

fra kursgevinstloven, selv om<br />

aktieoptionerne ikke udnyttes og<br />

dermed ikke opfylder den gældende<br />

leveringsbetingelse.<br />

● Skatteministeren vil fremsætte<br />

lovforslag der skal forbedre reglerne<br />

vedrørende beskatning <strong>af</strong> aktieoptioner.<br />

49) F.eks. har det fra erhvervets side været foreslået,<br />

at der blev oprettet særlige skatteordninger<br />

på IT-området (en "frihavn"), momsfritagelse for<br />

digitale produkter eller særlige lempelser for den<br />

elektroniske handel, eller at mindre virksomheder<br />

fik særlig gunstig adgang til risikovillig kapital.<br />

Disse forslag har imidlertid måttet <strong>af</strong>vises.<br />

50) Den samlede økonomiske politik drøftes<br />

løbende i EU, og der udarbejdes årligt et sæt overordnede<br />

retningslinier for den økonomiske politik<br />

i medlemslandene med henblik på samordning.<br />

51) Jf. <strong>Erhvervs</strong>redegørelse 1996 og 1997<br />

52) <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen (www.efs.dk)<br />

oplyser i en særlig guide om samtlige statslige tilskuds-,<br />

garanti- og låneordninger.<br />

53) Jf. <strong>Erhvervs</strong>ministeriet (1997): <strong>Erhvervs</strong>redegørelse<br />

1997, kap. 7 og 8.<br />

54) IT-Brancheforeningen og Dansk Dat<strong>af</strong>orening<br />

har foreslået, at der blev skabt bedre skattevilkår<br />

for personlige investeringer i nye virksomheder.<br />

IT-Brancheforeningen har desuden foreslået,<br />

at når iværksættere grundlægger en ny virksomhed,<br />

skal aktionærerne skattefrit og gratis kunne<br />

tildele hinanden aktier ubegrænset i en kortere<br />

periode (stifteraktier), idet modtageren først burde<br />

beskattes ved salg <strong>af</strong> aktierne. Skatteministeriet har<br />

tilbudt at drøfte sagen nærmere på baggrund <strong>af</strong> et<br />

konkret oplæg fra de to organisationer.<br />

55) Dansk Handel og Service har foreslået, at<br />

udviklingsselskaber skal kunne rådgive virksomhederne<br />

om international matchmaking og skal<br />

dokumentere bindende alliancer med lignende<br />

ventureselskaber rundt omkring i verden. Forslaget<br />

vil blive behandlet <strong>af</strong> <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen<br />

som led i de fremtidige revisioner <strong>af</strong> ordningen.<br />

56) Projektet gennemføres i samarbejde med 23<br />

virksomheder, 5 finansielle instituter, Handelshøjskolen<br />

i København og Århus Universitet.<br />

57) IT-Brancheforeningen har foreslået, at unoterede<br />

aktier, der omsættes via autoriserede markedspladser,<br />

skattemæssigt bør ligestilles med<br />

noterede aktier, idet der tages udgangspunkt i den<br />

faktiske handelspris. Skatteministeriet har tilbudt<br />

at drøfte sagen nærmere på baggrund <strong>af</strong> et konkret<br />

oplæg fra ITB.<br />

58) Jf. <strong>Erhvervs</strong>redegørelsen 1996.<br />

59) Erhvervet har rejst spørgsmålet om særligt<br />

lempelige skatteforhold på IT/Tele/Elektronikområdet<br />

samt i forhold til elektronisk handel.<br />

Favorisering <strong>af</strong> en enkelt sektor i skattelovgivningen<br />

vurderes imidlertid at være erhvervspolitisk og<br />

skattepolitisk uhensigtsmæssigt, da det vil forvride<br />

konkurrencen og komplicere skattesystemet.<br />

60) Jf. Skatteministeriet (1998): Betænkning nr.<br />

1356 fra Skatteministeriets IT-udvalg. Erhvervet<br />

har i forbindelse med det erhvervspolitiske strategiarbejde<br />

bl.a. rejst spørgsmålet om en harmonisering<br />

<strong>af</strong> momsen i EU eller specifikt for elektronisk<br />

handel.<br />

IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Adgang til kaoital<br />

35


5IT-Tele ELEKTRONIK<br />

1000110<br />

0100100<br />

0111001<br />

Offentlig-privat samspil<br />

0000101<br />

1100011<br />

0010001<br />

0100010<br />

1110001<br />

0111001<br />

0101011<br />

0011000<br />

1001110


Den offentlige sektor i Danmark er<br />

en stor kunde for IT/Tele/Elektronik-erhvervet.<br />

Erhvervets ydelser er<br />

med til at fremme en mere fleksibel<br />

og effektiv offentlig sektor. Og den<br />

offentlige efterspørgsel kan være<br />

med til at fremme erhvervets udvikling.<br />

På den anden side er erhvervet<br />

på visse områder <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong>, at den<br />

offentlige service er i top. Som overskriften<br />

offentligt-privat samspil<br />

antyder, vil den størst mulige synergi<br />

mellem udviklingen <strong>af</strong> erhvervet og<br />

den offentlige sektor være til fordel<br />

for begge parter 61). Det gælder også,<br />

når der skal udvikles ny politik for<br />

erhvervets forhold, f.eks. på miljøområdet.<br />

Den offentlige sektor i Danmark er<br />

internationalt set godt med, når det<br />

gælder brugen <strong>af</strong> informationsteknologi<br />

til at udvikle den offentlige service,<br />

og de årlige offentlige investeringer<br />

i informationsteknologi udgør<br />

et betydeligt millionbeløb. Dette er<br />

en fordel for det danske IT/Tele/-<br />

Elektronik-erhverv. Danmark har<br />

under Forskningsministeriets ledelse<br />

årligt gennemført nationale IThandlingsplaner,<br />

som særlig har fokuseret<br />

på at udbrede informationsteknologi<br />

i den offentlige sektor. IT-<br />

handlingsplanerne har i forhold til<br />

denne udvikling h<strong>af</strong>t som formål at<br />

skabe debat og fremme handling og<br />

risikovillighed i alle dele <strong>af</strong> den<br />

offentlige sektor til en lang række<br />

formål: Bedre offentlig information,<br />

IT på bibliotekerne, Kulturnet Danmark,<br />

IT i uddannelsessystemet,<br />

elektroniske offentlige indkøb, EDI,<br />

brug <strong>af</strong> offentlige grunddata, de<br />

offentlige intranet, elektronisk indberetning<br />

fra erhvervslivet, elektronisk<br />

sagsbehandling og arkivering,<br />

IT-spydspidskommuner, sundhedsnet<br />

og elektronisk patientjournal,<br />

miljø- og tr<strong>af</strong>ikinformatik og Forskningsnettet.<br />

På flere områder er der<br />

nu sektorstrategier på vej, f.eks. i<br />

undervisningssektoren, på folkebibliotekerne,<br />

i uddannelsessystemet<br />

og i sundhedssektoren. Desuden har<br />

Forskningsministeriet <strong>af</strong>sat midler til<br />

opkvalificering <strong>af</strong> de offentligt ansattes<br />

IT-kvalifikationer ("IT-springet").<br />

Det er med til at fremme brugen<br />

<strong>af</strong> Internet, at alle statslige publikationer<br />

skal publiceres elektronisk<br />

- en praksis, som Forskningsministeriet<br />

nu arbejder på at udbrede til<br />

amter og kommuner 62).<br />

❖ Forskningsministeriet og de<br />

øvrige ministerier vil inddrage IT/-<br />

Tele/Elektronik-erhvervet i udarbejdelsen<br />

<strong>af</strong> fremtidige nationale IThandlingsplaner<br />

og IT-strategier på<br />

de forskellige ressortområder.<br />

● Forskningsministeriet vil fremlægge<br />

projektet "Det Digitale Danmark",<br />

som skal være lokomotiv for<br />

samfundets IT-anvendelse.<br />

Udbud skal føre til<br />

mere udvikling<br />

Den offentlige udlicitering på ITområdet<br />

blev i 1997 behandlet i<br />

Finansministeriets redegørelse om<br />

udliciteringer fra den offentlige sektor,<br />

hvor der også lægges stor vægt<br />

på at udnytte kompetencerne i den<br />

private sektor. Statslige opgaver, som<br />

kan udføres <strong>af</strong> eksterne leverandører,<br />

skal med passende mellemrum<br />

underkastes en udbudsrunde, hvis<br />

udbuddet <strong>af</strong> opgaven ikke medfører<br />

uforholdsmæssig store omkostninger<br />

eller administration (en bagatelgrænse).<br />

Opgaver skal udliciteres, såfremt<br />

udbuddet viser, at det alle forhold<br />

taget i betragtning er det mest fordelagtige<br />

for staten. Også EU's<br />

udbudsregler fremmer det offentligtprivate<br />

samspil og den åbne konkurrence<br />

på erhvervets marked, da reg-<br />

lerne kræver, at offentlige indkøb <strong>af</strong><br />

varer og serviceydelser sendes i EUudbud,<br />

hvis prisen overstiger fastlagte<br />

tærskelværdier.<br />

Udliciteringsrådet, der er nedsat <strong>af</strong><br />

finansministeren med sekretariat i<br />

Økonomistyrelsen, rådgiver om forhold<br />

vedrørende udlicitering <strong>af</strong><br />

offentlige drifts- og anlægsopgaver,<br />

herunder hvilke opgaver der er egnede<br />

til udbud, vejleder om kalkulationsregler,<br />

udbudsformer mv.<br />

Konkurrencestyrelsen har undersøgt<br />

erfaringerne med EU's udbudsregler<br />

i forhold til udlicitering <strong>af</strong> komplekse<br />

IT-ydelser i en række EU-lande 63).<br />

Undersøgelsen viste, at mange leverandører<br />

i erhvervet oplever, at indførelsen<br />

<strong>af</strong> EU's udbudsregler i Danmark<br />

har medført begrænsninger i<br />

offentlige udbyderes mulighed for<br />

og vilje til at indgå i en udviklende<br />

dialog med leverandøren <strong>af</strong> især<br />

komplekse ydelser på IT/Tele/Elektronik-området.<br />

Undersøgelsen viste,<br />

at Danmark fuldt ud efterlevede<br />

udbudsreglerne, men at Danmark<br />

havde det laveste niveau for udbud<br />

efter forhandling. Denne udbudsform<br />

kan ellers være en mulighed,<br />

når der er behov for dialog mellem<br />

IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Offentlig-privat samspil<br />

37


IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Offentlig-privat samspil<br />

38<br />

opdragsgiver og feltet <strong>af</strong> leverandører.<br />

For at mindske den konstaterede<br />

usikkerhed om dialogen med tilbudsgivere<br />

har Konkurrencestyrelsen,<br />

efter samråd med erhvervet og<br />

EU-Kommissionen, klargjort reglerne<br />

om rådgivers habilitet i pjecen<br />

"Princippet om ligebehandling <strong>af</strong> tilbudsgivere,<br />

herunder reglerne om<br />

teknisk dialog". EU-Kommissionen<br />

har desuden taget hul på diskussionen<br />

om en ny udbudsform "konkurrencepræget<br />

dialog", som på længere<br />

sigt skal smidiggøre vilkårene for at<br />

byde på offentlige opgaver 64).<br />

De offentlige institutioner kan uden<br />

konflikt med udbudsreglerne yderligere<br />

fremme udviklingen <strong>af</strong> nye produkter<br />

ved at udskrive idekonkurrencer,<br />

så leverandørerne mere aktivt<br />

bidrager til at udforme den løsning,<br />

der bedst imødekommer den offentlige<br />

kundes behov. Desuden kan det<br />

være nyttigt for større offentlige<br />

kunder at oprette dialogfora, hvor<br />

institutionens indkøbere løbende<br />

kan udveksle udviklingsideer med<br />

interesserede leverandører. Det er<br />

også vigtigt, at de offentlige institutioner<br />

ved indkøb fra erhvervet<br />

bidrager til, at virksomhederne kan<br />

bevare den viden, som de har udviklet.<br />

Det gælder f.eks. når indkøbte<br />

IT-produkter udlånes til borgerne,<br />

eller når rettighederne til indholdet<br />

<strong>af</strong> et medieprodukt skal fordeles 65).<br />

Det kan kræve store ressourcer at<br />

indgå i EU-udbud, hvilket kan være<br />

et problem især for de mindre virksomheder.<br />

Erhvervet opfordrer generelt<br />

de offentlige institutioner til at<br />

bære en større del <strong>af</strong> omkostningerne<br />

og yde tilbudsgivere kompensation<br />

ved særlig komplekse udbud. For<br />

at lette den administrative byrde skal<br />

standardkontrakterne K18 og K33<br />

revideres, så de bliver mere brugbare<br />

i forbindelse med køb <strong>af</strong> komplekse<br />

ydelser fra erhvervet. Der er også<br />

behov for kontraktskabeloner for<br />

udvikling <strong>af</strong> multimedieydelser, hvor<br />

der f.eks. kan være mindre behov for<br />

at præcisere sikkerhedsaspekter, men<br />

større behov for at <strong>af</strong>tale fordelingen<br />

<strong>af</strong> rettigheder til indhold m.v.Virksomhederne<br />

kan i <strong>Erhvervs</strong>- og Selskabsstyrelsen<br />

få udleveret en serviceattest<br />

med de oplysninger, som<br />

virksomheden skal fremlægge i forbindelse<br />

med tilbudsgivning, og<br />

Konkurrencestyrelsen er på vej med<br />

en vejledning om udbudsreglerne 66).<br />

❖ Konkurrencestyrelsen vil arbejde<br />

for internationale regler for offentlige<br />

udbud og indkøb via elektronisk<br />

handel, hvor der skabes teknologisk<br />

og proceduremæssig lige adgang til<br />

markedet.<br />

❖ Konkurrencestyrelsen vil internationalt,<br />

bl.a. i forbindelse med<br />

revision <strong>af</strong> EU's udbudsdirektiver,<br />

arbejde for udbudsregler, der giver<br />

ordre- og tilbudsgivere den fornødne<br />

fleksibilitet til udformning <strong>af</strong> udviklingsorienterede<br />

projekter.<br />

● Konkurrencestyrelsen vil i samarbejde<br />

med IT/Tele/Elektronikerhvervet<br />

udarbejde kontraktskabeloner,<br />

der kan lette offentlige indkøb<br />

<strong>af</strong> komplekse IT-ydelser for både<br />

virksomheder og offentlige institutioner.<br />

● Statens Information vil etablere<br />

en elektronisk udbudsavis, der skal<br />

øge erhvervslivets adgang til at byde<br />

på offentlige opgaver.<br />

● IT-Brancheforeningen og Multimediabranchen<br />

vil i samarbejde med<br />

den offentlige kundeside udarbejde<br />

en kontraktskabelon vedr. multimedie-produkter.<br />

Udviklingskontrakter<br />

skal fremme offentlige<br />

spydspidsprojekter<br />

Når en offentlig institution ønsker<br />

at få leveret et produkt eller en tjenesteydelse,<br />

der skal udvikles eller<br />

videreudvikles er der mulighed for at<br />

søge tilskud via <strong>Erhvervs</strong>fremme<br />

Styrelsens kommercielle udviklingskontrakter.<br />

Tilskuddet går til den<br />

merpris, som den offentlige kunde<br />

må betale for leverancen, fordi virksomheden<br />

har udviklet noget, der er<br />

en nyskabelse på markedet. Kontrakten<br />

skal i udbud, så man sikrer,<br />

at støtten ikke forvrider konkurrencen,<br />

men kun går til køb <strong>af</strong> produkter<br />

med virkelig nyhedsværdi. Det er<br />

også muligt at søge støtte til forundersøgelser<br />

(feasibilitystudier), der<br />

skal føre frem til en leverance 67).<br />

For erhvervet kan det have stor betydning,<br />

at det offentlige tager initiativ<br />

til spydspidsprojekter på vigtige<br />

vækstområder - f.eks. multimedier,<br />

administrativ software 68) eller mobil<br />

kommunikation, som giver det danske<br />

erhverv et forspring i forhold til<br />

de udenlandske konkurrenter.<br />

Erhvervet har også peget på muligheden<br />

for at bruge IT for at give


orgerne bedre indsigt i den offentlige<br />

administration 69). I de tilfælde,<br />

hvor de offentlige institutioner ikke<br />

selv efterspørger produktet, men<br />

hvor institutionen vurderer, at projektet<br />

kan få betydning for erhvervet,<br />

kan der søges finansiering via en<br />

såkaldt almennyttig udviklingskontrakt.<br />

Ordningen er i høj grad blevet<br />

anvendt til udvikling <strong>af</strong> produkter <strong>af</strong><br />

interesse for IT/Tele/Elektronikerhvervet,<br />

f.eks. digital radiosending<br />

(DAB) som <strong>af</strong>løsning for FM-systemet;<br />

IT-værktøj til planlægning <strong>af</strong><br />

hospitalsindlæggelser; IT-system til<br />

vedligeholdelse <strong>af</strong> jernbaneanlæg;<br />

laserbaseret måling <strong>af</strong> vejes bæreevne;<br />

beslutningsværktøj til udvælgelse<br />

<strong>af</strong> skattesager; computerbaseret<br />

uddannelsessystem til navigationsskoler;<br />

rekognosceringsenhed til<br />

F16-fly.<br />

Offentlige spydspidsprojekter kan<br />

naturligvis iværksættes uden brug <strong>af</strong><br />

udviklingskontrakter. F.eks. har<br />

Forskningsministeriet støttet ni<br />

pilotprojekter med digital signatur i<br />

offentlige myndigheder, som vil<br />

fremme markedet for produkter og<br />

tjenester til digital signatur og fast-<br />

lægge standarder for brug <strong>af</strong> digital<br />

signatur i Danmark. Desuden behandler<br />

Statens Kunstfond multimedie-produkter<br />

på linie med andre<br />

udtryksformer.<br />

❖ IT/Tele/Elektronik- erhvervet vil<br />

komme med ideer til offentligt-private<br />

spydsspidsprojekter, som efter<br />

ansøgning fra offentlige institutioner<br />

eventuelt vil kunne finansieres via<br />

<strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsens udviklingskontrakter.<br />

❖ <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen vil<br />

løbende justere ordningen med<br />

udviklingskontrakterne og øge markedsføringen<br />

i såvel den private som<br />

den offentlige sektor.<br />

● Kulturministeriet vil gøre multimedier<br />

til et selvstændigt satsningsområde<br />

for Kulturministeriets<br />

udviklingsfond.<br />

Samarbejde med erhvervet<br />

om indsatsen for<br />

miljø og arbejdsmiljø<br />

Miljøvenlige produkter og serviceydelser<br />

er et voksende marked for<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervet. I<br />

1995 blev der udstedt et cirkulære,<br />

som forpligter samtlige statslige institutioner<br />

til at tage miljømæssige<br />

hensyn i forbindelse med indkøb <strong>af</strong><br />

varer og tjenesteydelser. Det forventes<br />

således, at de miljømæssige<br />

aspekter bl.a. ved brug og bortsk<strong>af</strong>felse<br />

<strong>af</strong> elektroniske produkter fremover<br />

vil spille en markant større rolle<br />

ved statslige indkøb. Det forventes<br />

endvidere, at amter og kommuner<br />

i de kommende år vil følge den<br />

samme udvikling og stille miljøkrav<br />

til produkter og tjenesteydelser.<br />

Udviklingen <strong>af</strong> dette marked vil<br />

ikke blot kunne indebære en øget<br />

indtjening for erhvervet, men vil<br />

også være til gavn for miljøet.<br />

Erhvervet har i samarbejde med<br />

myndighederne gjort en målrettet<br />

indsats for at reducere miljøbelastningen<br />

fra fremstillingen <strong>af</strong> elektronikkomponenter.<br />

Bl.a. er udledningen<br />

fra tungmetaller ved printfremstilling<br />

typisk reduceret til under 10<br />

pct. og opløsningsmidler som CFC<br />

og triklor er trukket helt ud <strong>af</strong> produktionen.<br />

Det er i denne sammenhæng<br />

vigtigt at regler for deklarering<br />

og udfasning <strong>af</strong> miljøfremmede<br />

stoffer - f.eks. bly og cadmium, etableres<br />

i internationale fora. Kommissionen<br />

arbejder på et direktivforslag<br />

herom.<br />

Der er en udpræget miljøbevidsthed<br />

i erhvervet, og flere danske virksomheder<br />

arbejder på at indføre miljøstyring<br />

for at komme på forkant<br />

med udviklingen, f.eks. via ISOcertificering<br />

eller EMAS-registrering.<br />

Opmærksomheden retter sig derfor<br />

mod andre miljøfaktorer, først og<br />

fremmest den voksende mængde <strong>af</strong><br />

<strong>af</strong>fald fra elektronikudstyr, der på<br />

grund <strong>af</strong> den hastige udvikling på<br />

markedet meget hurtigt bliver forældet.<br />

Det er derfor vigtigt, at bortsk<strong>af</strong>felsen<br />

<strong>af</strong> elektronikskrot bliver så<br />

effektiv som muligt. Erhvervet har<br />

efterlyst frivillige, erhvervstilpassede<br />

miljøsystemer som alternativ til den<br />

kommunale elektronikskrotordning.<br />

Udkastet til den kommende<br />

bekendtgørelse om elektronikskrot<br />

giver derfor mulighed for, at branchen<br />

selv indsamler udtjente elektronikprodukter<br />

og foretager oparbejdning<br />

efter bekendtgørelsens retningslinier<br />

70). Elektronik er oftest meget<br />

sammensat og derfor svært at skille<br />

ad med henblik på genbrug og fjernelse<br />

<strong>af</strong> uønskede stoffer. En forudsætning<br />

for, at elektronik-virksomhederne<br />

kan dokumentere miljøforholdene<br />

i produktets samlede livscyklus<br />

er, at man kan tilvejebringe<br />

de nødvendige miljøoplysninger fra<br />

IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Offentlig-privat samspil<br />

39


IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Offentlig-privat samspil<br />

40<br />

de forskellige leverandører, f.eks.<br />

komponentproducenter.<br />

Et andet miljøaspekt er produkternes<br />

energiforbrug, som har vist sig<br />

betydelig ved flere livscyklusanalyser,<br />

f.eks. stand-by forbruget i forbrugerelektronik<br />

og brugen <strong>af</strong> genopladelige<br />

batterier. Brugen <strong>af</strong> mere energibesparende<br />

effektelektronik, hvor<br />

danske virksomheder har en international<br />

styrkeposition, kan således<br />

have en positiv effekter for miljøet.<br />

Erhvervet har påpeget, at en øget<br />

forskning og udvikling på området<br />

også vil have gunstige miljømæssige<br />

effekter.<br />

Miljøstyrelsens produktorienterede<br />

miljøindsats tager udgangspunkt i,<br />

at de miljøvenlige produkter skal<br />

være konkurrencedygtige på markedet<br />

for at vinde frem. Målet for indsatsen<br />

er derfor i høj grad erhvervspolitisk:<br />

Den samlede miljøbelastning<br />

fra produktion, brug og bortsk<strong>af</strong>felse<br />

<strong>af</strong> produkterne skal være<br />

mindre, og erhvervets konkurrenceevne<br />

skal styrkes på markedet for<br />

miljøvenlige produkter. De<br />

erhvervsøkonomiske konsekvenser<br />

bliver således vurderet <strong>af</strong> samtlige<br />

lovforslag på miljøområdet, og ved<br />

øvrige miljøtiltag indgår erhvervsøkonomiske<br />

hensyn som et tungtvejende<br />

element.<br />

Et vigtigt middel til at løbe markedet<br />

i gang er EU's miljømærke,<br />

blomsten, der bl.a. vil kunne bruges<br />

på PC'er, det nordiske svanemærke,<br />

der kan bruges på kopimaskiner,<br />

printere, telefaxer, telefoner, radio og<br />

fjernsyn. Hertil kommer branchens<br />

egne miljømærker m.v. Miljøstyrelsen<br />

har udarbejdet vejledninger i<br />

miljøvenlige offentlige indkøb <strong>af</strong><br />

kontormaskiner m.v. og støtter<br />

erhvervets miljøinnovation via programmet<br />

"renere produkter". Dette<br />

program kan bl.a. give tilskud til<br />

udvikling <strong>af</strong> produkter med bedre<br />

miljøegenskaber, til påvirkning <strong>af</strong><br />

markedet for sådanne produkter,<br />

eller til indsamling <strong>af</strong> data om miljøegenskaberne<br />

<strong>af</strong> komponenter m.v.<br />

På længere sigt kunne en oplagt<br />

mulighed være at lade CE-mærket<br />

omfatte miljø 71), hvor der ud fra en<br />

livscyklusanalyse fastlægges relevante<br />

miljøkrav til produkterne.<br />

Indførelsen <strong>af</strong> informationsteknologi<br />

på arbejdspladserne har h<strong>af</strong>t både<br />

positive og negative effekter på arbejdsmiljøet.<br />

I takt med den stigen-<br />

de fokusering på arbejdsmiljøet i<br />

forbindelse med IT/Tele/Elektronikprodukter,<br />

må markedet for arbejdsmiljøvenlige<br />

produkter forventes at<br />

vokse. Det er i den forbindelse væsentligt<br />

at sikre erhvervet den fornødne<br />

indtjening samtidig med, at der<br />

udvikles mere arbejdsmiljøvenlige<br />

produkter. Producenterne kan med<br />

fordel anvende Danmark som testland<br />

med hensyn til arbejdsmiljøvenlige<br />

produkter, bl.a. fordi det offentlige<br />

bør gå foran med at forebygge<br />

IT-relaterede arbejdsmiljøproblemer,<br />

jf. intentionen i handlingsplanen<br />

"Rent Arbejdsmiljø År<br />

2005".<br />

❖ Miljøstyrelsen vil fortsætte og<br />

styrke dialogen med erhvervet i styrelsens<br />

"produktpanel", der skal tage<br />

initiativer og have indflydelse på den<br />

danske og internationale miljøindsats<br />

på IT/Tele/Elektronik-området.<br />

❖ Arbejdsministeriet vil på arbejdsmiljøområdet<br />

fortsætte og styrke<br />

dialogen og samarbejdet med<br />

erhvervets repræsentanter.<br />

61) Elektronikindustrien har påpeget behovet for<br />

etablering <strong>af</strong> offentligt-private aktieselskaber ved<br />

større privatiseringer for i en kortere årrække at<br />

bevare viden, ressourcer og markedskanaler i Danmark.<br />

Finansministeriet oplyser, at hensynet til<br />

bevarelsen <strong>af</strong> ressourcer i Danmark allerede indgår<br />

i overvejelserne om privatisering, men at dette<br />

ikke nødvendigvis indebærer offentligt medeje. De<br />

offentlige virksomheder kan spille en vigtig rolle i<br />

udviklingen <strong>af</strong> erhvervets marked. Post Danmark<br />

vil f.eks. fremme udviklingen <strong>af</strong> elektronisk handel<br />

ved bl.a. at tilbyde <strong>af</strong>tenomdeling <strong>af</strong> pakker, en<br />

udvidet c/o-ordning hvor kunderne får større valgfrihed<br />

m.h.t. <strong>af</strong>leveringssted, længere åbningstid<br />

på større posthuse, udvikling <strong>af</strong> distributionsmoduler<br />

til elektroniske handelssystemer og et nøglecenter<br />

for digital signatur.<br />

62) IT-Brancheforeningen har desuden foreslået,<br />

at frynsegodebeskatningen <strong>af</strong> internet-access (telefonregningen)<br />

blev ophævet. Skatteministeriet har<br />

tilbudt at drøfte sagen nærmere på baggrund <strong>af</strong> et<br />

konkret oplæg fra ITB.<br />

63) <strong>Erhvervs</strong>ministeriet (1996): Dialog med<br />

IT/Tele/Elektronik: Baggrundsanalyse. EU's<br />

udbudsregler - konsekvenser for erhvervet og<br />

praksis i udvalgte lande. Med henvisning til denne<br />

undersøgelse og det parallele udvalgsarbejde har<br />

man <strong>af</strong>vist et forslag fra Dansk Handel og Service<br />

om at undersøge barriererne for udlicitering <strong>af</strong> ITydelser.<br />

64) KOM(98)143 <strong>af</strong> 11. marts 1998.<br />

65) Erhvervet har rejst problemet med overdragelse<br />

<strong>af</strong> rettigheder til f.eks. multimedieprodukter,<br />

hvor den offentlige institution undertiden kræver<br />

at få de fulde rettigheder til produktet, også hvor<br />

dette ikke er nødvendigt. Det må dog bero på en<br />

konkret vurdering og forhandling mellem parterne,<br />

om og i hvilket omfang ophavsretten helt eller<br />

delvist skal overgå til det offentlige i forbindelse<br />

med salg <strong>af</strong> multimedieprodukter til det offentlige.<br />

66) Publikationen vil bl.a. kunne omtale en ræk-


ke spørgsmål som erhvervet har rejst under strategiarbejdet,<br />

f.eks. gebyrer for udlevering <strong>af</strong> udbudsmaterialer.<br />

67) Dansk Industri har efterspurgt en større<br />

innovationshøjde i udviklingskontraktordningens<br />

feasibility-studier. <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen vil<br />

drøfte sagen nærmere med DI.<br />

68) Erhvervet har påpeget muligheden for systemeksport<br />

<strong>af</strong> f.eks. regnskabs-skatteregistreringssoftware,<br />

specielt til Fjernøsten, f.eks. via joint<br />

ventures med lokale virksomheder. Told- og Skattestyrelsen<br />

oplyser, at man allerede har en systemeksport-enhed,<br />

som har leveret systemer til en<br />

række lande i bl.a. Østeuropa i samarbejde med<br />

danske og udenlandske virksomheder.<br />

69) <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen oplyser, at et<br />

sådant projekt vil kunne søges finansieret via<br />

udviklingskontraktordningen, såfremt det i øvrigt<br />

opfylder kravene.<br />

70) Miljøstyrelsen arbejder på, at det kommende<br />

EU-direktiv indeholder en løsning, som er administrerbar<br />

for erhvervet og som vil skabe lige konkurrencevilkår<br />

i EU.<br />

71) Forslaget er stillet <strong>af</strong> Elektronikindustrien.<br />

Miljøstyrelsen kan tilslutte sig forslaget, men<br />

skønner, at der næppe kan skabes tilslutning i EU<br />

til en CE-mærkning på et tilstrækkeligt højt<br />

beskyttelsesniveau på overskueligt sigt. Derfor vil<br />

der også fremover være behov for, at der findes en<br />

særskilt (frivillig) miljømærkning, som på grundlag<br />

<strong>af</strong> en livscyklusvurdering <strong>af</strong> produkterne indikerer<br />

de miljømæssigt bedste produkter på markedet.<br />

IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Offentlig-privat samspil<br />

41


6IT-Tele ELEKTRONIK<br />

1000110<br />

0100100<br />

0111001<br />

Internationale konkurrencevilkår<br />

0000101<br />

1100011<br />

0010001<br />

0100010<br />

1110001<br />

0111001<br />

0101011<br />

0011000<br />

1001110


IT/Tele/Elektronik-markedet er i høj<br />

grad et internationalt marked, der<br />

bliver stadig mere åbent. De danske<br />

virksomheder må som nævnt imødese<br />

et stigende konkurrencepres som<br />

følge <strong>af</strong> liberalisering på globalt og<br />

europæisk plan, stigende handel<br />

med IT-ydelser over Internet og fordi<br />

skellene bliver opblødt mellem de<br />

forskellige brancher i sektoren, f.eks.<br />

mellem computer-, tele- og medieprodukter.IT/Tele/Elektronikerhvervet<br />

er i international konkurrence<br />

med virksomheder fra andre<br />

lande, også på hjemmemarkedet.<br />

Øget konkurrence som følge <strong>af</strong> liberalisering<br />

er en fordel for det danske<br />

samfund, som får adgang til IT/-<br />

Tele/Elektronik-produkter <strong>af</strong> høj<br />

kvalitet til markedspriser, og for erhvervet,<br />

som bliver rustet til at møde<br />

den internationale konkurrence.<br />

Det er vigtigt, at det danske erhverv<br />

tidligt tilpasser sig den øgede konkurrence,<br />

og at konkurrencen sker<br />

på lige vilkår. Som nævnt i kapitlet<br />

om offentlig regulering er det derfor<br />

vigtigt, at danske myndigheder sammen<br />

med erhvervet præger den<br />

internationale regulering. Spilleregler,<br />

der omfatter hele det internationale<br />

IT/Tele/Elektronik-marked,<br />

kan modvirke konkurrenceforvridning<br />

fra lande med lave krav til produkternes<br />

standard.<br />

Myndighederne kan ved at arbejde for<br />

international liberalisering, hvor der<br />

konkurreres på lige vilkår, skabe gode<br />

rammer for erhvervets internationalisering<br />

i form <strong>af</strong> øget eksport, samarbejde<br />

og alliancer med udenlandske<br />

IT/Tele/Elektronik-virksomheder.<br />

❖ Ministerierne vil arbejde for<br />

øget international liberalisering og<br />

<strong>af</strong>taler, der øger danske IT/Tele-<br />

/Elektronik-virksomheders adgang<br />

til markederne på mindst samme<br />

vilkår som de udenlandske konkurrenter.<br />

❖ Udenrigsministeriet, <strong>Erhvervs</strong>fremme<br />

Styrelsen og Konkurrencestyrelsen<br />

vil sammen med erhvervets<br />

organisationer arbejde for at fjerne<br />

handelshindringer for danske IT/-<br />

Tele/Elektronik-virksomheder.<br />

❖ Udenrigsministeriet, Konkurrencestyrelsen,<br />

Forskningsministeriet og<br />

Kulturministeriet vil arbejde for at<br />

skabe virksom og effektiv konkurrence<br />

på de danske og internationale<br />

IT/Tele/Elektronik-markeder.<br />

❖ Ministerierne vil arbejde for, at<br />

Danmark liberaliserer erhvervets<br />

nationale markeder før konkurrentlandene,<br />

såfremt liberaliseringen<br />

samlet set er til fordel for samfundet.<br />

Fortsat indsats for<br />

global liberalisering<br />

1997 var et skelsættende år for<br />

erhvervets adgang til verdensmarkedet.<br />

I WTO blev der nemlig indgået<br />

<strong>af</strong>taler om global liberalisering både<br />

på IT-området og indenfor telekommunikation.<br />

IT-<strong>af</strong>talen fjerner gradvist<br />

told og andre import<strong>af</strong>gifter på<br />

IT-produkter frem til år 2000 og<br />

omfatter bl.a. computere, teleudstyr,<br />

halvledere, udstyr til at fremstille<br />

halvledere, software på disketter,<br />

magnetiske bånd og cd-romdrev,<br />

videnskabelige instrumenter, måleog<br />

kontrolinstrumenter samt røntgenudstyr.<br />

IT-<strong>af</strong>talen omfatter 92<br />

pct. <strong>af</strong> verdensmarkedet for IT-produkter,<br />

svarende til ca. 10 pct. <strong>af</strong><br />

den samlede verdenshandel. Nedtrapningen<br />

<strong>af</strong> told og import<strong>af</strong>gifter<br />

vil bl.a. øge adgangen til erhvervets<br />

markeder i Sydøstasien, som har<br />

været stærkt beskyttet. Desuden vil<br />

<strong>af</strong>talen øge de danske virksomheders<br />

adgang til komponenter fra leveran-<br />

dører udenfor EU, da også de europæiske<br />

toldmure bliver fjernet. For<br />

større danske virksomheder kan der<br />

være tale om besparelser i millionklassen<br />

72).<br />

Aftalen om telekommunikation, der<br />

allerede trådte i kr<strong>af</strong>t fra 1998, omfatter<br />

93 pct. <strong>af</strong> det globale telemarked.<br />

Ud over telefoni omfatter <strong>af</strong>talen<br />

bl.a. data- og faxtransmission,<br />

salg og leje <strong>af</strong> transmissionskapacitet<br />

i private kredsløb, satellitsystemer,<br />

satellittjenester og personlige kommunikationssystemer.<br />

93 lande åbner<br />

deres telemarkeder for udenlandske<br />

virksomheder, både hvad<br />

angår levering <strong>af</strong> teleydelser på tværs<br />

<strong>af</strong> grænser og adgangen til at etablere<br />

virksomhed og udbyde teleydelser<br />

i et andet WTO-land, ligesom man<br />

kan investere i teleselskaber over<br />

hele verden. Der sikres lige konkurrencevilkår<br />

for nationale og internationale<br />

udbydere inden for telesektoren<br />

og skabes fri adgang til at etablere<br />

kabelfaciliteter og til at transportere<br />

signaler via andre teleselskabers<br />

infrastruktur. WTO-<strong>af</strong>talerne opererer<br />

med princippet om "mestbegunstigelse",<br />

der indebærer, at hvis lande<br />

giver udenlandske virksomheder fra<br />

ét land bedre markedsadgang, skal<br />

IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Internationale konkurrencevilkår<br />

43


IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Internationale konkurrencevilkår<br />

44<br />

virksomheder fra de andre lande tilbydes<br />

samme vilkår 73).<br />

❖ Udenrigsministeriet og <strong>Erhvervs</strong>fremme<br />

Styrelsen vil internationalt,<br />

bl.a. i EU og WTO, arbejde for, at<br />

handelsbarriererne for IT/Tele/Elektronik-erhvervet<br />

nedtrappes, og at<br />

der ikke etableres nye barrierer, f.eks.<br />

told på elektronisk handel.<br />

● Udenrigsministeriet og <strong>Erhvervs</strong>fremme<br />

Styrelsen vil internationalt,<br />

bl.a. i EU og WTO, arbejde for, at<br />

WTO-<strong>af</strong>talen om informationsteknologi<br />

snarest muligt udvides med<br />

nye produktgrupper, bl.a. forbrugerelektronik.<br />

Dansk telemarked skal være<br />

verdens bedste og billigste<br />

Flere <strong>af</strong> erhvervets konkurrentlande<br />

er opmærksomme på telesektorens<br />

<strong>af</strong>gørende betydning for udviklingen<br />

<strong>af</strong> hele IT/Tele/Elektronik-erhvervet<br />

og i særdeleshed erhvervets evne til<br />

at møde udfordringen fra væksten<br />

på nettet. F.eks. lover Malaysia virksomhederne<br />

i landets Multimedia<br />

Super Corridor adgang til IT-infrastruktur<br />

<strong>af</strong> høj kvalitet. På dette<br />

punkt står Danmark særdeles godt,<br />

da den danske teleliberalisering har<br />

været mere vidtgående end i de fleste<br />

konkurrentlande, herunder USA.<br />

Liberaliseringen presser de danske<br />

teleoperatører til at skærpe konkurrenceevnen<br />

og udvikle nye, bedre og<br />

billigere teleydelser. Den øvrige del<br />

<strong>af</strong> erhvervet får et stadig bedre<br />

udbud <strong>af</strong> teleydelser og bedre mulighed<br />

for at anvende telenettet på nye<br />

måder i deres egne produkter. Den<br />

offensive danske teleliberalisering<br />

giver således hele erhvervet et godt<br />

udgangspunkt for at klare det stigende<br />

globale konkurrencepres.<br />

Den danske telesektor blev fuldt<br />

liberaliseret pr. 1. juli 1996: Alle<br />

teleselskaber skal lade deres net og<br />

tjenester koble sammen med de<br />

andre selskaber, der ønsker det, og<br />

selskaber med en stærk markedsposition<br />

skal give andre adgang til at<br />

udbyde tjenester på deres infrastruktur<br />

på nærmere regulerede vilkår -<br />

både på mobil- og fastnetområdet<br />

og hele vejen til slutbrugeren. Liberaliseringen<br />

vil imødekomme erhvervets<br />

ønske om adgang til den fysiske<br />

infrastruktur (kobberet) på samtr<strong>af</strong>ikvilkår<br />

og et større udbud <strong>af</strong> båndbredde<br />

til markant lavere priser 74).<br />

Nye selskaber har adgang til at lægge<br />

infrastruktur overalt, herunder på<br />

offentlige forsyningsvirksomheders<br />

arealer og langs med de overordnede<br />

offentlige vejsystemer, og helt ud til<br />

slutbrugerne. Radiofrekvenser bliver<br />

ligeledes tildelt efter klare og gennemsigtige<br />

retningslinier, og der<br />

gives lige adgang til nummer-ressourcerne,<br />

idet kunderne fra 1. juli<br />

1999 skal kunne tage deres nummer<br />

med til et konkurrerende teleselskab.<br />

Lovgivningen er udformet, så den<br />

sikrer maksimale muligheder for at<br />

udnytte og kombinere de forskellige<br />

typer infrastruktur (mobil- og/eller<br />

fastnet-infrastruktur) til transport <strong>af</strong><br />

ethvert produkt, der eksisterer i digital<br />

form. Infrastrukturen er i praksis<br />

blevet fælles for de hidtil adskilte<br />

sektorer - IT, tele og elektroniske<br />

medier. Forskellige kommunikationsformer<br />

er blevet u<strong>af</strong>hængige <strong>af</strong><br />

teknologiske platforme. Derfor er<br />

den samlede infrastruktur til rådighed<br />

for enhver tænkelig tjeneste.<br />

Lovgivningen er udformet, så den<br />

tager højde for, at der som udgangspunkt<br />

er tale om et marked med en<br />

meget skæv markedsstruktur med én<br />

stærkt dominerende udbyder på fastnetmarkedet,<br />

og to udbydere med<br />

en meget stærk markedsposition på<br />

mobil markedet. Sigtet er en regulering,<br />

der også i praksis sikrer, at<br />

ingen udbydere misbruger en dominerende<br />

markedsposition til f.eks.<br />

"bundling" og krydssubsidiering 75).<br />

Den specifikke regulering på teleområdet<br />

vil i en overgangsperiode<br />

være nødvendig for at sikre den fornødne<br />

effektivitet og konkurrence<br />

på infrastrukturen 76).<br />

❖ Forskningsministeriet vil i samarbejde<br />

med <strong>Erhvervs</strong>ministeriet og<br />

erhvervet sikre, at de politiske målsætninger<br />

i telelovgivningen og tilhørende<br />

bekendtgørelser fortsat fastholdes,<br />

og at eventuelle uhensigtsmæssigheder<br />

i den gældende regulering<br />

løbende håndteres.<br />

❖ Telestyrelsen vil i samarbejde<br />

med Konkurrencestyrelsen og erhvervet,<br />

via en aktiv tilsynsindsats<br />

sikre fastholdelsen <strong>af</strong> de politiske<br />

målsætninger i tele- og konkurrencelovgivningen<br />

om at fremme virksom<br />

konkurrence på åbne og ikke-diskriminerende<br />

vilkår.<br />

Mediekonvergensen<br />

- en udfordring for reguleringen<br />

EU-Kommissionen udsendte i 1997


en grønbog om konvergensen mellem<br />

tele-, medie- og IT-sektorerne,<br />

der påpegede problemet med regulatoriske<br />

barrierer, som kunne bremse<br />

konkurrence og innovation på tværs<br />

<strong>af</strong> de traditionelle brancheskel i sektoren.<br />

Da infrastrukturen netop kan<br />

bære alle tjenester på tværs <strong>af</strong> sektorer<br />

77), har man fra dansk side foreslået,<br />

at kommende europæiske initiativer<br />

for at fremme konvergensen<br />

bl.a. tager udgangspunkt i den eksisterende<br />

regulering <strong>af</strong> telemarkedet.<br />

På sigt bør målet være, at infrastrukturen<br />

alene reguleres via den generelle<br />

konkurrencelovgivning, men<br />

der vil i en årrække fortsat være brug<br />

for en specifik sektorregulering, til<br />

konkurrencen på infrastrukturmarkedet<br />

er "normaliseret".<br />

Der vil fortsat være behov for at tage<br />

særlige samfundsmæssige, mediemæssige<br />

og forbrugerpolitiske hensyn,<br />

ligesom public service-mediernes<br />

centrale rolle i informationssamfundet<br />

skal sikres. Bl.a. derfor kan<br />

regulering <strong>af</strong> tjenesternes indhold<br />

ikke alene baseres på konkurrenceretlig<br />

regulering 78). De offentligt<br />

støttede public service broadcastere<br />

og andre indholdsproducenter kan<br />

komme til at spille en rolle for er-<br />

hvervet i kr<strong>af</strong>t <strong>af</strong> deres udvikling <strong>af</strong><br />

programindhold og udbud. Erhvervet<br />

har bl.a. foreslået, at public service-forpligtelserne<br />

blev omlagt fra<br />

DR og TV2 til et fondsfinansieret<br />

indkøb <strong>af</strong> public service-ydelser fra<br />

en bredere kreds <strong>af</strong> leverandører og<br />

påpeget, at dagens indholdsregulering<br />

<strong>af</strong> radio og tv ikke bør overføres<br />

til Internet.<br />

Den danske ONP- og samtr<strong>af</strong>ikregulering<br />

er i modsætning til EUdirektiverne<br />

allerede forberedt på<br />

mediekonvergensen, da den omfatter<br />

alle former for infrastruktur -<br />

også net der f.eks. er beregnet til<br />

broadcasting eller kabel-tv - og udbydere<br />

<strong>af</strong> enhver tjeneste, der kunne<br />

tænkes transporteret i telenettet.<br />

Derfor kunne den europæiske regulering<br />

med fordel tage udgangspunkt<br />

i den danske model, idet man på<br />

europæisk plan alene burde revidere<br />

ONP- og interconnect-reglerne, så<br />

den omfatter alle typer <strong>af</strong> infrastruktur<br />

og ikke skelner mellem forskellige<br />

tjenester, f.eks. tele-, broadcastog<br />

Internet-tjenester. Desuden kan<br />

der være behov for specifik konkurrenceretlig<br />

regulering, så adgangen<br />

til forbrugerne ikke hæmmes <strong>af</strong> elektroniske<br />

flaskehalse som Internet-<br />

browsere, elektroniske programguider<br />

eller set-top-bokse 79).<br />

❖ Kulturministeren vil i forlængelse<br />

<strong>af</strong> Skouby-udvalgets rapporter om<br />

digital radio og tv i Danmark sætte<br />

den eventuelle indførelse <strong>af</strong> digital<br />

radio og tv på den mediepolitiske<br />

dagsorden.<br />

● Forskningsministeriet vil i samarbejde<br />

med Kulturministeriet,<br />

<strong>Erhvervs</strong>ministeriet og erhvervet<br />

arbejde for, at EU <strong>af</strong> hensyn til<br />

mediekonvergensen reviderer den<br />

europæiske ONP- og interconnectregulering<br />

med udgangspunkt i de<br />

danske regler.<br />

Danske virksomheder skal følge<br />

med i standardiseringen<br />

Som nævnt er det en vigtig udfordring<br />

for erhvervet at udbyde nye<br />

produkter og serviceydelser, der så<br />

vidt muligt er kompatible med<br />

anden eksisterende teknologi - en<br />

udvikling, der forstærkes i takt med<br />

produkternes kobling til Internet.<br />

Virksomheder, som er i stand til at<br />

sætte en standard, har mulighed for<br />

at erobre et marked, hvor succes forstærker<br />

sig selv. De virksomheder er<br />

mindre heldige, som står tilbage<br />

med en standard, der ikke blev alment<br />

accepteret på markedet. Danske<br />

virksomheder har sjældent så<br />

store markedsandele, at de - eventuelt<br />

allieret med andre dominerende<br />

aktører - kan diktere markedet en<br />

standard. Derfor er det vigtigt for de<br />

danske virksomheder at kunne holde<br />

øje med, hvilke standarder der vinder<br />

frem, og hvilke der møder faldende<br />

tilslutning.<br />

<strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen har nedsat<br />

en koordinationsgruppe om IT/-<br />

Tele/Elektronik-standardisering<br />

(KITE), med erhvervet, Telestyrelsen<br />

og Dansk Standard. Gruppen skal,<br />

bl.a. via Internet, sk<strong>af</strong>fe erhvervets<br />

virksomheder bedre og tidligere<br />

information om den internationale<br />

og europæiske standardisering, så<br />

virksomhederne kan tilpasse deres<br />

innovation til udviklingen i standarderne.<br />

Gruppen har gennemført en<br />

analyse <strong>af</strong>, hvilken information, virksomhederne<br />

har behov for. KITE<br />

finansierer også projekter <strong>af</strong> interesse<br />

for standardiseringen på dette område.<br />

På IT/Tele/Elektronik-markedet<br />

spiller markedet en hovedrolle i dannelsen<br />

<strong>af</strong> nye standarder. De formel-<br />

IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Internationale konkurrencevilkår<br />

45


IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Internationale konkurrencevilkår<br />

46<br />

le internationale standardiseringsfora<br />

kan vanskeligt udpege standarder,<br />

som er bæredygtige i fremtiden,<br />

uden at skele til den teknologiske<br />

udvikling på markedet. Det har<br />

været en dansk mærkesag i EU at få<br />

sat mere skub i den europæiske standardisering,<br />

så den bedre kunne holde<br />

trit med markedsudviklingen -<br />

ikke mindst på IT/Tele/Elektronikområdet.<br />

EU's handlingsplan for det<br />

indre marked sætter bl.a. på dansk<br />

initiativ fokus på at gøre standardiseringen<br />

mere effektiv. <strong>Erhvervs</strong>fremme<br />

Styrelsen har offentliggjort<br />

en rapport med konkrete forslag til<br />

at effektivisere det europæiske standardiseringsarbejde,<br />

som i løbet <strong>af</strong><br />

foråret 1998 er blevet analyseret og<br />

behandlet i EU og de europæiske<br />

standardiseringsorganisationer. F.eks.<br />

kan der være behov for at bryde<br />

med princippet om enstemmighed i<br />

de private europæiske standardiseringsorganisationer,<br />

der betyder, at<br />

et enkelt land kan blokere for vedtagelsen<br />

<strong>af</strong> en ny standard. Inden udgangen<br />

<strong>af</strong> 1998 skal EU-Kommissionen<br />

udarbejde konkrete forslag til<br />

effektivisering <strong>af</strong> standardiseringsarbejdet,<br />

som skal drøftes <strong>af</strong> Rådet for<br />

indre marked inden udgangen <strong>af</strong><br />

1998.<br />

❖ <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen vil i<br />

samarbejde med Dansk Standard og<br />

erhvervet fortsat arbejde for et mere<br />

effektivt standardiseringsarbejde i<br />

EU og i Danmark.<br />

❖ <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen vil<br />

fortsat understøtte erhvervets muligheder<br />

for at følge det internationale<br />

standardiseringsarbejde.<br />

International service og markedsføring<br />

<strong>af</strong> det danske erhverv<br />

Som nævnt er det en vigtig udfordring<br />

for IT/Tele/Elektronik-erhvervet<br />

hurtigt at udvikle og levere nye<br />

produkter på markeder i hele verden,<br />

bl.a. via netværk til partnere<br />

med viden, kapital og distributionskanaler,<br />

som man ikke selv kan nå at<br />

opbygge. Erhvervets virksomheder<br />

får f.eks. kontakt med potentielle<br />

samarbejdspartnere på konferencer,<br />

via personlige kontakter og via<br />

Internet. De udenlandske partnere<br />

lægger ofte vægt på de langsigtede<br />

perspektiver for samarbejdet, herunder<br />

de danske rammebetingelser og<br />

danske erhvervsmæssige styrkepositioner,<br />

som den danske part kan<br />

udnytte i det videre samarbejde. Det<br />

gælder især, hvor samarbejdet inde-<br />

bærer, at den udenlandske partner<br />

investerer i Danmark.<br />

Det kan være svært for private virksomheder<br />

på egen hånd at skulle<br />

oplyse udenlandske samarbejdspartnere<br />

fyldestgørende om betingelserne<br />

for at drive virksomhed i Danmark<br />

og de erhvervsmæssige styrkepositioner,<br />

der er med til at understøtte<br />

virksomhedens udvikling.<br />

Derfor varetager <strong>Erhvervs</strong>fremme<br />

Styrelsen - "Invest In Denmark"<br />

denne informationsopgave i samarbejde<br />

med Udenrigsministeriets<br />

ambassader og generalkonsulater 80).<br />

Hvor mange udenlandske investeringsfremme-organisationer<br />

særlig<br />

satser på etablering <strong>af</strong> helt nye virksomheder<br />

(greenfield-investeringer),<br />

skal den danske indsats fremme forpligtende<br />

samarbejder mellem danske<br />

og udenlandske virksomheder 81).<br />

Ligesom en dynamisk og fremadrettet<br />

erhvervspolitik ikke kan bygge på<br />

statsstøtte, opererer den danske investeringsfremme<br />

- i modsætning til<br />

flere <strong>af</strong> erhvervets konkurrentlande -<br />

ikke med særlige økonomiske incitamenter<br />

til potentielle investorer 82).<br />

IT/Tele/Elektronik er en <strong>af</strong> de danske<br />

styrkepositioner, som markeds-<br />

føres i Europa, Asien og Nordamerika<br />

83). På disse områder har <strong>Erhvervs</strong>fremme<br />

Styrelsen opbygget et beredskab,<br />

som erhvervet kan bruge, når<br />

man ønsker at informere udenlandske<br />

partnere, eller i forbindelse med<br />

fremstød i udlandet. Der samarbejdes<br />

med de regionale investeringsfremme-organisationer<br />

(RIFO'er),<br />

f.eks. Copenhagen Capacity når<br />

Øresundsregionen skal være mere<br />

synlig.<br />

Når en gruppe danske virksomheder<br />

ønsker at gennemføre et samlet<br />

fremstød i udlandet, kan de bruge<br />

<strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsens tilbud<br />

om Hjælp til Kollektiv Eksportfremme.<br />

Grupper <strong>af</strong> virksomheder, der<br />

repræsenterer samlede produktområder,<br />

kan få medfinansieret forberedelse<br />

og gennemførelse <strong>af</strong> fælles eksportfremstød<br />

på markeder <strong>af</strong> særlig<br />

aktuel interesse for dansk erhvervsliv.<br />

Eksportfremstødene skal have<br />

nyhedsinteresse, være langsigtede,<br />

have en relevant virksomhedsopbakning<br />

og være rettede mod et perspektivrigt<br />

marked. Virksomhederne<br />

skal have en fælles målgruppe og<br />

være villige til at medfinansiere<br />

fremstødene 84).


<strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsens Euro-<br />

Center kan hjælpe danske virksomheder<br />

med at finde udenlandske<br />

partnere til handelsorienteret samarbejde<br />

og til projekter under EU's<br />

særprogrammer om forskning og<br />

udvikling. Desuden har styrelsen<br />

udgivet en "Guide til eksport over<br />

Internettet", der skal ruste virksomhederne<br />

til at gå ind på det globale<br />

elektroniske marked.<br />

Når den enkelte virksomhed har<br />

brug for information om forholdene<br />

i et andet land, står Udenrigsministeriets<br />

repræsentationer og <strong>Erhvervs</strong>fremme<br />

Styrelsens eksportstipendiater<br />

til rådighed. Virksomhederne<br />

kan - mod betaling - få hjælp<br />

til opsøgning <strong>af</strong> lokale partnere og<br />

leverandører, markedsfremstød,<br />

udstillinger og kampagner, produktog<br />

konkurrentinformation, markedsanalyser,<br />

besøgsprogrammer m.v.<br />

Særligt de udsendte teknologiattachéer<br />

og forskningsattachéer på de<br />

danske repræsentationer i Los Angeles,<br />

München, New York, Tokyo,<br />

Washington og Bryssel indsamler<br />

internationale teknologiske tendenser<br />

med henblik på videreformidling<br />

til relevante danske virksomheder og<br />

brancheorganisationer. I alt ydede<br />

udenrigstjenesten i 1997 rådgivning<br />

til danske virksomheder i mere end<br />

8.600 sager, ligesom tjenesten besvarede<br />

cirka 100.000 henvendelser<br />

fra udenlandske virksomheder, som<br />

var interesserede i at importere fra<br />

Danmark.<br />

❖ <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen og<br />

Udenrigsministeriet vil i samarbejde<br />

med erhvervet internationalt markedsføre<br />

det danske IT/Tele/Elektronik-erhverv<br />

og dets rammebetingelser.<br />

❖ <strong>Erhvervs</strong>fremme Styrelsen vil<br />

løbende tilpasse sine tilbud og aktiviteter<br />

inden for investerings- og<br />

eksportfremme, således at de tager<br />

højde for de nye udfordringer, som<br />

globaliseringen giver erhvervet.<br />

❖ Ministerierne vil arbejde internationalt<br />

for en begrænsning <strong>af</strong> brugen<br />

<strong>af</strong> økonomiske subsidier.<br />

❖ Ministerierne vil via det tværministerielle<br />

Øresundsudvalg fremme<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervets muligheder<br />

for udvikling ved et tættere<br />

samarbejde i Øresundsregionen.<br />

72) Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik<br />

har rejst spørgsmålet om ensartet fortoldning<br />

<strong>af</strong> netværksprodukter (LAN/WAN) i Danmark<br />

ved import til EU. Reglerne herom er præciseret<br />

overfor samtlige told- og skatteregioner, og der er<br />

informeret herom i Told- og Skattestyrelsens toldudvalg,<br />

hvor en række brancheorganisationer er<br />

repræsenteret.<br />

73) Jf. <strong>Erhvervs</strong>ministeriet (1997): <strong>Erhvervs</strong>redegørelse<br />

1997, kap.10 (kan downloades fra<br />

www.em.dk).<br />

74) IT-Brancheforeningen har efterlyst bedre<br />

prismodeller for adgang til telenettet m.h.p. at<br />

fremme Internet-brug, effektivitet og forøget<br />

båndbredde. Forslaget behandles <strong>af</strong> en arbejdsgruppe<br />

under Telerådet, som skal vurdere behovet<br />

for at ændre samtr<strong>af</strong>ikreglerne <strong>af</strong> hensyn til bl.a.<br />

Internet-udbyderes adgang til netkapacitet.<br />

75) Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik<br />

har foreslået en justering <strong>af</strong> mobilområdets<br />

krav om fair konkurrenceforhold (tilskud, bedrageri<br />

o.l). Forslaget forstås som et ønske om sektorspecifik<br />

regulering <strong>af</strong> f.eks. forhandlertilskud i.f.m.<br />

terminalsalg. Konkurrencestyrelsen fører i dag tilsyn<br />

med området, da tidligere forsøg på mere specifik<br />

regulering blot medførte nye, kreative<br />

omgåelser <strong>af</strong> reglerne.<br />

76) Infrastrukturmarkedet er fortsat et overvejende<br />

nationalt marked. Da denne del <strong>af</strong> erhvervet er<br />

"råvareleverandør" til det øvrige erhverv, er det<br />

<strong>af</strong>gørende for erhvervets konkurrenceevne, at der<br />

er adgang til billige infrastrukturydelser og netadgang<br />

for både forbrugere og udbydere. Der er derfor<br />

på dette område gennemført specifik regulering,<br />

der sigter på at fremme konkurrencen på<br />

dette tidligere monopolmarked. Hensigten er at<br />

sikre, at der til stadighed er billige infrastrukturydelser<br />

på markedet. I det omfang - og fra det<br />

tidspunkt - hvor konkurrencen på infrastrukturmarkedet<br />

"normaliseres", vil der ikke længere være<br />

behov for en specifik regulering her<strong>af</strong>.<br />

77) Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik<br />

har rejst spørgsmålet om kvalitetskontrol <strong>af</strong><br />

bl.a. signalkvalitet i forbindelse med deregulering<br />

<strong>af</strong> fællesantenneområdet. Dereguleringen sker bl.a.<br />

som følge <strong>af</strong> sammensmeltningen med andre net.<br />

Telestyrelsen vil i en overgangsperiode udarbejde<br />

vejledende tekniske retningslinier i tæt samarbejde<br />

med branchen, som branchen herefter selv skal<br />

vedligeholde og håndhæve.<br />

78) I fremtiden skal public service udover at sikre<br />

et alsidigt informationsudbud, medvirke til at skabe<br />

et overblik over al den tilgængelige information.<br />

Det er fortsat vigtigt, at borgerne sikres mulighed<br />

for at modtage informationer der ikke er styret<br />

<strong>af</strong> økonmiske eller politiske interesser. Der vil i<br />

et lille land som Danmark fortsat være behov for<br />

en programproduktion med en national vinkel.<br />

Erhvervet har i den forbindelse rejst spørgsmålet<br />

om licensbetaling for PC'er, hvilket Kulturministeriet<br />

ikke har aktuelle planer om, da de fleste<br />

private PC-brugere allerede betaler TV-licens.<br />

79) Jf. Forskningsministeriets notat <strong>af</strong> 11. maj<br />

1998: "Dansk svar til EU-Kommissionen vedr. the<br />

Green paper on the convergence of the telecommunications,<br />

media and information technology<br />

sectors, and the implications for regulation,<br />

COM(97)623."<br />

80) Elektronikindustrien har foreslået en økonomisk<br />

styrkelse <strong>af</strong> Invest in Denmark. <strong>Erhvervs</strong>fremme<br />

Styrelsen oplyser, at Invest In Denmark<br />

med virkning fra 1998 fik tildelt en øget bevilling.<br />

81) Dansk Handel og Service har foreslået, at<br />

man oprettede et Eksportsekretariat for Servicevirksomheder<br />

som en selvejende institution med<br />

en offentlig initialfinansiering og privat medfinansiering,<br />

der skal opbygge viden, <strong>af</strong>holde seminarer<br />

og fremme netværkssamarbejder. Forslaget bør<br />

vurderes i forhold til udviklingen <strong>af</strong> det øvrige<br />

eksportfremmesystem med henblik på globaliseringen.<br />

82) Elektronikindustrien har foreslået særlovgivning<br />

for at tiltrække udenlandske investeringer i<br />

IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Internationale konkurrencevilkår<br />

47


IT-Tele ELEKTRONIK<br />

Internationale konkurrencevilkår<br />

48<br />

lokal produktion <strong>af</strong> elektroniske halvlederkomponenter<br />

(w<strong>af</strong>er bageri), hvilket har måttet <strong>af</strong>vises<br />

som konkurrenceforvridende i forhold til andre<br />

erhverv.<br />

83) En anden dansk styrkeposition, som bliver<br />

markedsført internationalt er logistik og godstransport,<br />

hvilket også er en fordel for<br />

IT/Tele/Elektronik-erhvervet. Danmark har med<br />

sin fysiske placering og et stærkt transporterhverv<br />

gode muligheder for at blive kendt og valgt til<br />

distributionscenter for IT/Tele/Elektronik til hele<br />

Nordeuropa. Flere koncerner i erhvervet har allerede<br />

valgt Danmark til betjening <strong>af</strong> alle de nordiske<br />

lande, Baltikum, Nordtyskland, m.v. Regeringen<br />

fremlagde i begyndelsen <strong>af</strong> 1998 en erhvervspolitisk<br />

strategi for logistik og godstransport.<br />

84) Dansk Handel og Service har foreslået 125<br />

pct. fradrag for udgifter i forbindelse med etablering<br />

<strong>af</strong> eksport, lempeligere beskatning <strong>af</strong> danske<br />

medarbejdere som udstationeres, lempelse <strong>af</strong> royaltybeskatningen<br />

fra kilder i udlandet. Forslaget er<br />

<strong>af</strong>vist, da det er konkurrenceforvridende.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!