PDF version af publikationen - Erhvervs

More documents

Recommendations

Info

Den offentlige sektor i Danmark er en stor kunde for IT/Tele/Elektronik-erhvervet. Erhvervets ydelser er med til at fremme en mere fleksibel og effektiv offentlig sektor. Og den offentlige efterspørgsel kan være med til at fremme erhvervets udvikling. På den anden side er erhvervet på visse områder afhængig af, at den offentlige service er i top. Som overskriften offentligt-privat samspil antyder, vil den størst mulige synergi mellem udviklingen af erhvervet og den offentlige sektor være til fordel for begge parter 61). Det gælder også, når der skal udvikles ny politik for erhvervets forhold, f.eks. på miljøområdet. Den offentlige sektor i Danmark er internationalt set godt med, når det gælder brugen af informationsteknologi til at udvikle den offentlige service, og de årlige offentlige investeringer i informationsteknologi udgør et betydeligt millionbeløb. Dette er en fordel for det danske IT/Tele/- Elektronik-erhverv. Danmark har under Forskningsministeriets ledelse årligt gennemført nationale IThandlingsplaner, som særlig har fokuseret på at udbrede informationsteknologi i den offentlige sektor. IT- handlingsplanerne har i forhold til denne udvikling haft som formål at skabe debat og fremme handling og risikovillighed i alle dele af den offentlige sektor til en lang række formål: Bedre offentlig information, IT på bibliotekerne, Kulturnet Danmark, IT i uddannelsessystemet, elektroniske offentlige indkøb, EDI, brug af offentlige grunddata, de offentlige intranet, elektronisk indberetning fra erhvervslivet, elektronisk sagsbehandling og arkivering, IT-spydspidskommuner, sundhedsnet og elektronisk patientjournal, miljø- og trafikinformatik og Forskningsnettet. På flere områder er der nu sektorstrategier på vej, f.eks. i undervisningssektoren, på folkebibliotekerne, i uddannelsessystemet og i sundhedssektoren. Desuden har Forskningsministeriet afsat midler til opkvalificering af de offentligt ansattes IT-kvalifikationer ("IT-springet"). Det er med til at fremme brugen af Internet, at alle statslige publikationer skal publiceres elektronisk - en praksis, som Forskningsministeriet nu arbejder på at udbrede til amter og kommuner 62). ❖ Forskningsministeriet og de øvrige ministerier vil inddrage IT/- Tele/Elektronik-erhvervet i udarbejdelsen af fremtidige nationale IThandlingsplaner og IT-strategier på de forskellige ressortområder. ● Forskningsministeriet vil fremlægge projektet "Det Digitale Danmark", som skal være lokomotiv for samfundets IT-anvendelse. Udbud skal føre til mere udvikling Den offentlige udlicitering på ITområdet blev i 1997 behandlet i Finansministeriets redegørelse om udliciteringer fra den offentlige sektor, hvor der også lægges stor vægt på at udnytte kompetencerne i den private sektor. Statslige opgaver, som kan udføres af eksterne leverandører, skal med passende mellemrum underkastes en udbudsrunde, hvis udbuddet af opgaven ikke medfører uforholdsmæssig store omkostninger eller administration (en bagatelgrænse). Opgaver skal udliciteres, såfremt udbuddet viser, at det alle forhold taget i betragtning er det mest fordelagtige for staten. Også EU's udbudsregler fremmer det offentligtprivate samspil og den åbne konkurrence på erhvervets marked, da reglerne kræver, at offentlige indkøb af varer og serviceydelser sendes i EUudbud, hvis prisen overstiger fastlagte tærskelværdier. Udliciteringsrådet, der er nedsat af finansministeren med sekretariat i Økonomistyrelsen, rådgiver om forhold vedrørende udlicitering af offentlige drifts- og anlægsopgaver, herunder hvilke opgaver der er egnede til udbud, vejleder om kalkulationsregler, udbudsformer mv. Konkurrencestyrelsen har undersøgt erfaringerne med EU's udbudsregler i forhold til udlicitering af komplekse IT-ydelser i en række EU-lande 63). Undersøgelsen viste, at mange leverandører i erhvervet oplever, at indførelsen af EU's udbudsregler i Danmark har medført begrænsninger i offentlige udbyderes mulighed for og vilje til at indgå i en udviklende dialog med leverandøren af især komplekse ydelser på IT/Tele/Elektronik-området. Undersøgelsen viste, at Danmark fuldt ud efterlevede udbudsreglerne, men at Danmark havde det laveste niveau for udbud efter forhandling. Denne udbudsform kan ellers være en mulighed, når der er behov for dialog mellem IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig-privat samspil 37
IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig-privat samspil 38 opdragsgiver og feltet af leverandører. For at mindske den konstaterede usikkerhed om dialogen med tilbudsgivere har Konkurrencestyrelsen, efter samråd med erhvervet og EU-Kommissionen, klargjort reglerne om rådgivers habilitet i pjecen "Princippet om ligebehandling af tilbudsgivere, herunder reglerne om teknisk dialog". EU-Kommissionen har desuden taget hul på diskussionen om en ny udbudsform "konkurrencepræget dialog", som på længere sigt skal smidiggøre vilkårene for at byde på offentlige opgaver 64). De offentlige institutioner kan uden konflikt med udbudsreglerne yderligere fremme udviklingen af nye produkter ved at udskrive idekonkurrencer, så leverandørerne mere aktivt bidrager til at udforme den løsning, der bedst imødekommer den offentlige kundes behov. Desuden kan det være nyttigt for større offentlige kunder at oprette dialogfora, hvor institutionens indkøbere løbende kan udveksle udviklingsideer med interesserede leverandører. Det er også vigtigt, at de offentlige institutioner ved indkøb fra erhvervet bidrager til, at virksomhederne kan bevare den viden, som de har udviklet. Det gælder f.eks. når indkøbte IT-produkter udlånes til borgerne, eller når rettighederne til indholdet af et medieprodukt skal fordeles 65). Det kan kræve store ressourcer at indgå i EU-udbud, hvilket kan være et problem især for de mindre virksomheder. Erhvervet opfordrer generelt de offentlige institutioner til at bære en større del af omkostningerne og yde tilbudsgivere kompensation ved særlig komplekse udbud. For at lette den administrative byrde skal standardkontrakterne K18 og K33 revideres, så de bliver mere brugbare i forbindelse med køb af komplekse ydelser fra erhvervet. Der er også behov for kontraktskabeloner for udvikling af multimedieydelser, hvor der f.eks. kan være mindre behov for at præcisere sikkerhedsaspekter, men større behov for at aftale fordelingen af rettigheder til indhold m.v.Virksomhederne kan i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen få udleveret en serviceattest med de oplysninger, som virksomheden skal fremlægge i forbindelse med tilbudsgivning, og Konkurrencestyrelsen er på vej med en vejledning om udbudsreglerne 66). ❖ Konkurrencestyrelsen vil arbejde for internationale regler for offentlige udbud og indkøb via elektronisk handel, hvor der skabes teknologisk og proceduremæssig lige adgang til markedet. ❖ Konkurrencestyrelsen vil internationalt, bl.a. i forbindelse med revision af EU's udbudsdirektiver, arbejde for udbudsregler, der giver ordre- og tilbudsgivere den fornødne fleksibilitet til udformning af udviklingsorienterede projekter. ● Konkurrencestyrelsen vil i samarbejde med IT/Tele/Elektronikerhvervet udarbejde kontraktskabeloner, der kan lette offentlige indkøb af komplekse IT-ydelser for både virksomheder og offentlige institutioner. ● Statens Information vil etablere en elektronisk udbudsavis, der skal øge erhvervslivets adgang til at byde på offentlige opgaver. ● IT-Brancheforeningen og Multimediabranchen vil i samarbejde med den offentlige kundeside udarbejde en kontraktskabelon vedr. multimedie-produkter. Udviklingskontrakter skal fremme offentlige spydspidsprojekter Når en offentlig institution ønsker at få leveret et produkt eller en tjenesteydelse, der skal udvikles eller videreudvikles er der mulighed for at søge tilskud via Erhvervsfremme Styrelsens kommercielle udviklingskontrakter. Tilskuddet går til den merpris, som den offentlige kunde må betale for leverancen, fordi virksomheden har udviklet noget, der er en nyskabelse på markedet. Kontrakten skal i udbud, så man sikrer, at støtten ikke forvrider konkurrencen, men kun går til køb af produkter med virkelig nyhedsværdi. Det er også muligt at søge støtte til forundersøgelser (feasibilitystudier), der skal føre frem til en leverance 67). For erhvervet kan det have stor betydning, at det offentlige tager initiativ til spydspidsprojekter på vigtige vækstområder - f.eks. multimedier, administrativ software 68) eller mobil kommunikation, som giver det danske erhverv et forspring i forhold til de udenlandske konkurrenter. Erhvervet har også peget på muligheden for at bruge IT for at give
Page 1 and 2: Danmark har et frugtbart IT/Tele/El
Page 3 and 4: Oplag: 6.000 Pris kr. 45,- incl. mo
Page 6: Forord Globalisering, videnssamfund
Page 9 and 10: IT-Tele ELEKTRONIK En erhvervspolit
Page 15 and 16: 2IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig regul
Page 17 and 18: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig regule
Page 19 and 20: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig regule
Page 21 and 22: IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til viden
Page 31 and 32: 4IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kapi
Page 33 and 34: IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kaoit
Page 35 and 36: IT-Tele ELEKTRONIK Adgang til kaoit
Page 37: 5IT-Tele ELEKTRONIK 1000110 0100100
Page 41 and 42: IT-Tele ELEKTRONIK Offentlig-privat
Page 43 and 44: 6IT-Tele ELEKTRONIK 1000110 0100100
Page 45 and 46: IT-Tele ELEKTRONIK Internationale k
Page 47 and 48: IT-Tele ELEKTRONIK Internationale k
Page 49: IT-Tele ELEKTRONIK Internationale k

PDF version af publikationen - Erhvervs

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?